Formandsberetning

Vi stempler gerne ind i fællesskabet Formandsberetning

AF THORKILD BJERREGAARD

Kristne Friskoler Foreningen af

”STATEN EJER BØRNENE” I sommeren 2019 fik Danmark en ny socialdemokratisk mindretalsregering og Pernille Rosenkrantz-Theil afløste Merete Riisager fra Liberal Alliance som ny børne- og undervisningsminister. Det skulle snart vise sig, at Socialdemokratiet har et anstrengt forhold til de frie grundskoler. Det var for så vidt ikke overraskende. I valgkampen var det tydeligt, at Socialdemokratiet ikke elsker de frie grundskoler. Det er imidlertid overraskende, at partiets afstandtagen til den del af skoleverdenen og de frihedstraditioner den hviler på, er så definitiv. Nogle af de udsagn vi har mødt ved samtaler med ministeren er: ”Staten alene skal tage vare på børnene. Forældreretten skal afskaffes. Børnene skal selv bestemme, de skal ikke lide under deres forældres holdninger, hvad enten disse er af religiøs eller ideologisk art.” Efter ministerens opfattelse er der grænser for, hvor meget forældre skal have lov til at påvirke deres børn. Det er skræmmende, at det tilsyneladende også gælder de forældre, der holder sig inden for lovens nuværende rammer. ”Indtil børnene bliver 18 år, er det statens ansvar at passe på børnene.” Så tydeligt udtrykte børne- og undervisningsministeren sig på et kort møde den 27.01.20 over for FKF og de 3 andre skoleforeninger. Altså alle private- og friskoler i Danmark. Samlet repræsenterer disse foreninger ca. 121.000 grundskolebørn og deres forældre, svarende til ca. 17 pct. af alle elever i skolealderen. Ministerens udmeldinger gik således ikke kun på de religiøse friskoler, men på den samlede friskoleverden. ”Er det forældrenes frihed, der er vigtig eller er det børnenes?” lød et af de retoriske spørgsmål fra ministeren. Det var tydeligt, at de religiøse friskoler i særdeleshed ingen plads har i ministerens verden. Hun er således misundelig på svenskerne, som er på vej mod at forbyde oprettelse af nye konfessionelle skoler.

KAMPEN OM FORÆLDRERETTEN I Danmark har forældre ret til selv at undervise deres børn. Kravet er ifølge grundlovens § 76, at børnene skal have en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. FKF er partipolitisk neutral og støtter ikke bestemte partier i Folketinget. FKF er heller ikke anti socialdemokratisk, men hvis dette parti overlader alle forældrerettigheder til staten, er FKF og de kristne friskoler udfordrede på selve deres eksistensgrundlag. Det er nemlig forældrene, der har oprettet og driver disse friskoler. Børne- og undervisningsministeren bakker ikke op om de frie grundskoler og de kristne friskoler i særdeleshed. Hendes tilgang virker som en kategorisk afvisning. Midt i dette morads vil FKF holde fanen højt, men kampen er omsonst, hvis ikke alvoren i dette går op for forældrene og friskolernes bagland, nemlig at friheden til at opdrage ens egne børn er under angreb. De kristne friskoler vil vedvarende bestræbe sig på at holde sig inden for lovens rammer. Skolerne har ikke noget ønske

om at oprette lukkede parallelsamfund, men går tværtimod ind for åbenhed. Den ”vare” skolerne har på hylderne, og som fremgår af skolernes hjemmesider, er også den ”vare” der leveres i det daglige skolearbejde. Skolerne ønsker ikke at holde noget skjult eller melde sig ud af fællesskabet. Samme forventning om saglighed har de kristne friskoler til ministeren. Vi er udfordret, når Rosenkrantz-Theil påstår, at der er visse friskoler og privatskoler, der med deres holdninger nærmest begår overgreb på børnene. Hvad mener hun? Hvis der er skoler, der bevidst begår grove lovbrud, skal de selvfølgelig lukkes efter gældende regler. Men det ligger i luften, at det ikke kun er det, hun mener. Er det alle

friskoler, der ikke tænker, som socialdemokrater om statens øgede magt, ministeren går efter?

DE KRISTNE FRISKOLER ØNSKER AT BLIVE PÅ DET OPRINDELIGE GRUNDLAG For de kristne friskoler handler det ikke om at blive så store som mulige, men derimod om at stå for nogle klare værdier, som ikke bare blæser hid og did alt efter, hvad der nu tjener skolens vækst bedst muligt. Denne klarhed tiltrækker åbenbart forældre i Danmark, som tilvælger de kristne friskoler.

Det kan være forældre som måske tiltrækkes af kulturkristendommen, men som ikke kan nøjes med denne form for kristendom. De søger mere indhold i kristendommen. Forældrene vælger heller ikke ud fra en islamforskrækkelse og et ønske om mere højreorienteret og ekskluderende kristendom. Derimod handler det om at være tro mod det, som de kristne friskoler altid har stået for, nemlig en levende tro på en Gud i Himlen. I skolernes dagligdag kommer de kristne holdninger bl.a. til udtryk ved morgensang, hvor der traditionelt synges, holdes andagt og bedes fadervor. Det er også vigtigt, at ansætte lærere og pædagoger, som selv praktiserer levende kristentro. Det er måske ikke nødvendigvis så meget det, der siges med ord om kristendom, der betyder mest på skolerne. Lige så vigtig er den måde, vi i dagligdagen omgås og behandler hinanden. De kristne holdninger kommer naturligt også til udtryk i undervisningen, men skolerne ønsker samtidig at være dybt professionelle og leve op til alle krav, som myndigheder og ministerier stiller. Eksempelvis er det begrænset hvor meget kristent indhold, der kan være i fag som matematik eller idræt, mens der i andre fag som dansk kan opstå gode snakke om meningen med livet og døden ud fra et kristent synspunkt, uden at nogen af den grund tvinges til at tro på en bestemt måde. Ingen børn skal tvinges til at

tro og mene noget bestemt. Der er frihed. Men der er krav om, at vi behandler hinanden respektfuldt både i sprog og samvær.

KONFESSIONEL KRISTENDOM De 34 kristne friskoler, som er med i Foreningen af Kristne Friskoler er meget forskellige. Fælles for dem er imidlertid, at de bekender sig til en traditionel og konfessionel kristendom, hvor der er frihed til både tro og tvivl – og til at sige nej tak til kristendommen. Af de i alt 7.623 elever, der går på en kristen friskole, er ikke alle troende. Dem er der også plads til, og der føres ikke statistik over andelen af troende og ikke troende elever. Tro er en privatsag. De kristne friskoler er således ikke holdningsløse. Der undervises i alle emner og der er ikke noget, der holdes skjult, fordi det måske strider mod en klassisk kristendom. Eleverne lærer at forholde sig til verden af i dag. At blive dannede. Det gælder fx i seksualundervisningen, som i disse år forandrer sig meget. Eleverne på de kristne friskoler undervises i alle emner herunder hele kønsspekteret. Der diskuteres holdninger uden at nogen udskammes, fordi de måske har en divergerende holdning. På de kristne friskoler er der også ligestilling mellem kønnene.

IKKE AL FORSKELSBEHANDLING ER DISKRIMINATION Det gælder ikke kun på de kristne friskoler, men fx også i sports- og modeverdenen. Der er forskel på drenge og piger, mænd og kvinder. De kan præstere noget forskelligt. Det betyder ikke, at de har mindre værdi eller diskrimineres. På de kristne friskoler har drenge og piger adskilte omklædningsrum, kønnene sover også hver for sig på lejrskoleture, osv. Drenge og piger kan klæde sig forskelligt. Det er ikke noget krav, men sådan er traditionen.

UNDERRETNINGER Hvis der på en kristen friskole er forhold omkring en elev, der giver anledning til bekymring, så er proceduren at sko

len altid underretter kommunen. Det kan være forhold i hjemmet, overgreb af forskellig art eller direkte mistrivsel. Der verserer påstande om, at der er friskoler, der ikke underretter af frygt for at miste eleven og dermed statstilskuddet. Der har også været mistanke om, at nære personlige relationer mellem skoleleder, lærere og hjemmet kan gøre det svært at underrette. Almindelige venskaber kan pludselig komme i spil.

Om der er hold i disse beskyldninger er ikke undersøgt, men de kristne friskoler handler professionelt og underretter konsekvent. Det er skolerne meget bevidste om, og det er FKF’s oplevelse, at de kristne friskoler bestræber sig på, at leve op til underretningspligten. Der er ingen elev, der skal lide under, at skolen og de voksne ikke gør deres pligt.

UDSKRIVNINGER Inden udskrivning af en elev gennemføres, skal eleven altid høres. Det er der ikke noget nyt i. Ministeren er imidlertid på vej med et nyt lovinitiativ på området, så proceduren også bliver lovfæstet. Hvis det kan sikre, at der ikke sker vilkårlige udskrivninger, så har FKF ingen indvendinger mod dette. Det er dog foreningens oplevelse, at skolerne generelt handler fornuftigt i disse sager. Det kan have store konsekvenser for den enkelte udskrevne elev pludselig at stå uden skole og de kendte klassekammerater.

VALGKAMPENS TEMAER Valgkampen forud for Folketingsvalget den 5. juni 2019 forløb usædvanlig for de frie grundskoler. Aldrig har de frie skoler fyldt så meget i en valgkamp. Medierne var dagligt fyldt med historier og debatter. Den almindelige dansker fik pludselig forståelse og indblik i hele problematikken omkring koblingsprocenten. Debatterne handlede ikke kun om friheden til at drive frie skoler, men også om tilskud og koblingsprocent, det sociale ansvar og friskolers overlevelsesmuligheder eller mangel på samme i udkantsdanmark. Socialdemokratiet lagde ikke skjul på, at koblingsprocenten skulle ned fra 76 %. til 71 %. og at der skulle indføres en form for socialt taxameter tilskudssystem. I et socialt taxametersystem skal tilskuddet fordeles efter socioøkonomiske faktorer, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og skolens andel af specialundervisningselever. Alligevel er det uklart, hvad der konkret ligger i et socialt taxametersystem. Det mangler skolerne stadig svar på, da ministeren ikke har meldt noget konkret ud om, hvordan hun ønsker et socialt taxametersystem indført på de frie skoler. Specialundervisning er en hjertesag for de kristne friskoler. Det ligger i de kristne friskolers værdigrundlag, at de gerne optager elever med særlige udfordringer. De konkrete tal viser, at de kristne friskoler er godt med, når det drejer sig om andelen af specialundervisningselever. I gennemsnit har de kristne friskoler 7 elever der er visiteret til specialunder

visning, mens de øvrige frie skoler har et gennemsnit på 5 elever. FKFs holdning er, at de skoler, der har udgiften også skal have tilskuddet, men samtidig er det ikke et ønske, at tilskuddet deles op i mange fastlåste underpuljer. Vi ser gerne, at skolerne har frihed til at bruge tilskuddet der, hvor det giver mest mening på den enkelte skole. Og som altid går vi ind for enkelhed og gennemskuelighed uden alt for mange puljer, som der kan ligge et styringsredskab i fra statens side.

KOBLINGSPROCENTEN Med valgkampens mange debatter om koblingsprocenten, var det ikke underligt, at netop denne kom til at fylde meget i forbindelse med finanslovsforhandlinger forud for 2020. I regeringens udspil til finanslov var koblingsprocenten da også sat ned til 71 %, men støttepartierne Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF strittede imod, og niveauet forblev dermed på de 76 %. Det bragte stor lettelse i hele friskoleverderen, som glædede sig over, at der stadig er politikere og partier, som vil de frie grundskoler i Danmark. En løsning på udfordringerne for friskolerne i udkantsdanmark med en koblingsprocent på 71 %., blev således ikke aktuel. Det er også fortsat uklart, hvad socialdemokratiet vil stille op med de små udkants-friskoler. Et tilskud på 71 %. vil betyde konkurs for nogle af disse friskoler. De uklare udmeldinger i valgkampen om et differenceret tilskud mellem land og by virker ikke umiddelbart som en god løsning.

komme i dialog med ministeren. Det har ikke hendes prioritet. På trods af henvendelser fra FKF skulle der gå over 7 måneder før et kort møde kom i stand. Det har ellers ikke skortet på udmeldinger fra ministeren. Vi ville gerne have haft lejlighed til at drøfte dem med hende. I august 2019 meldte Rosenkrantz-Theil således ud i Politikken Skoleliv, at »der er en del af friskolerne, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet. Man har et ønske om, at ens egne børn ikke skal være sammen med alle de andre børn.« Sammen med andre friskolefolk udtrykte FKF sin forbløffelse i et efterfølgende indlæg i Politikken Skoleliv: ”Vi er mildest talt chokerede over, at vores – for hun er jo også vores, de frie grundskolers, - ministers udtalelser. Ministeren kategoriserer de frie grundskoler i henholdsvis ”dem hun har svært ved at se sig sur på” – herunder de skoler, der opstår i tyndt befolkede områder, når folkeskoler lukkes – henholdsvis den anden type ”dem, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet”. ”Er de frie grundskoler virkelig, i ministerens hoved, beregnende, asociale enklaver med nok i sig selv, uden blik for det fællesskab, de er en del af?” ”Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Foreninger, organisationer og politiske partier er alle eksempler på små fællesskaber i det store fællesskab bundet op på ideer, holdninger eller kampen for en sag. Er det særligt demokratisk at hævde, at der er fællesskaber, der er mere rigtige end andre?” Der, hvor friheden misbruges til at nedbryde demokratiet og landets love, skal der selvfølgelig gribes ind. Men at nogen

misbruger friheden, skal ikke gå ud over alle. Friheden er til enhver tid forudsætningen for et sundt demokrati og frie valg. Fællesskab og frihed er ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten-eller. De kristne friskoler har bestemt ikke tænkt sig at melde sig ud af det danske samfund og det store fællesskab. Skolerne har intet ønske om oprettelse af parallelle samfund. Tværtimod. Vi vil gerne være en del af det danske fællesskab. Skolerne har ikke stemplet ud eller har indtaget nye kontroversielle holdninger. Der kan derimod være en mistanke om, at nogen ønsker at stemple de kristne friskoler ude på trods af, at skolerne ikke har ændret holdninger hen over årene. Ministeren skrev også i sit indlæg i Politikken Skoleliv i august 2019: »Den sorteringsmekanisme, der ligger i, at man kan sige ja eller nej til elever og dermed undgå at påtage sig et socialt ansvar, duer simpelthen ikke.« Her melder de kristne friskoler også hus forbi. Skolerne ta

ger gerne det sociale ansvar på sig. Vi er ikke sat i verden for kun at hjælpe nogle bestemte mennesker. Næstekærligheden gælder alle.

KRÆNKELSESKULTUR OG FÆLLESSKAB Bagatelgrænsen for hvornår folk føler sig krænkede er rykket, så det, der før blev betegnet som småting, nu bliver til offentlige sager. Denne kultur er ikke befordrende for et godt samfund og fællesskab. De kristne friskoler vil gerne lære eleverne at respektere fællesskabet og tage del i det. Det er okay at turde trække på fællesskabet og bede om hjælp. Det er noget andet end hele tiden kun at kræve sin ret og føle sig krænket over selv den mindste ting. Et godt fællesskab tager hensyn og udviser hjælpsomhed. Vi vil gerne danne eleverne, så det er naturlige dyder. Det er gode kristne værdier. Et fællesskab uden rummelighed er grobund for en voksende krænkelseskultur.

TILSYN I 2019 har tre FKF-skoler haft et tematisk tilsyn omkring SSF-faget, som er undervisningen i Sundheds-, Seksualundervisning og Familiekundskab. For de to af skolerne lukker sagen her, mens den tredje skal indsende kommentarer til den foreløbige afgørelse inden de får en endelig afgørelse. Udover det er der en FKF-skole, der er udtaget til ekstra tilsyn på ”Frihed og folkestyre-kravet” med udsigt til to uanmeldte tilsynsbesøg i den nærmeste fremtid. I de senere år er der med jævne mellemrum foretaget stramninger med tilsynet på de frie grundskoler. Den ene stramning når næsten ikke at vise sit værd, før den næste sættes ind. Undertiden kan indtrykket være, at nogle politikere har behov for at markere sig, ved at gennemføre yderligere stramninger. De kristne friskoler har ikke noget at skjule og lever fint med tilsynet. Et godt råd til skolerne er, at sørge for at opdatere skolens hjemmeside med jævne mellemrum, så den beskriver praksis. Der er skoler, der glemmer dette, og det har givet anledning til misforståelser.

FKF 2019 blev et særligt år for FKF. Ud over at fejre 10-års jubilæum for FKF i sin nuværende form, blev det også året, hvor konsulent Carsten Vesterager blev ansat med særligt ansvar for daginstitutionsområdet. Efterfølgende har det vist sig som en god satsning. Der er god interesse for kristne daginstitutioner rundt om i landet. I det hele taget mærker FKF stor opbakning fra skolerne, senest her i januar 2020 til dialogmøderne. 30 skoler med 136 personer mødte op til disse møder. Her var der lejlighed til at drøfte de aktuelle udfordringer, som de kristne friskoler står i. Gennem hele året har der generelt været god opbakning til lederkurser og regionale møder. Nye folk kommer til, andre er forsvundet på pension eller til andre opgaver. Ligeledes hvor forældre vokser ud af de kristne friskoler med deres børn, kommer der nye til. Det tegner godt for fremtiden, der er et kontinuerligt generationsskifte. Det er fortsat FKFs opgave at vejlede, rådgive og varetage skolernes interesser. Med den store spredning i skolernes udfordringer er det et meget varieret og bredt arbejde. Skolerne er selvstændige enheder, som FKF kun kan vejlede.

FKF OG DE ØVRIGE SKOLEFORENINGER På de frie grundskolers område er der fire skoleforeninger. Danmarks Private skoler med 64.602 elever, Dansk Friskoleforening med 48.961 elever, De tyske mindretalsskoler med 1.310 elever og FKF med 7.623 elever. Grundlæggende har skoleforeningerne mange fælles interesser i arbejdet med at skabe de bedst mulige vilkår for friskolerne. Omkring angrebet på forældreretten er det en fælles sag, som foreningerne er enige om at forsvare. I skrivende stund er det ikke afklaret, hvad et socialt taxameter

tilskudssystem kunne indebære. Det er et område, som skoleforeninger kunne se forskelligt på. Det får vi se, men den fælles kamp om forældreretten overskygger dog disse eventuelle uenigheder lige nu. FKF vil altid være den lille skoleforening. FKF har selvsagt ikke så mange kræfter at kaste ind i det skolepolitiske arbejde som de store foreninger. Vurderingen er dog, at de kristne friskolers interesser fortsat bedst varetages af et selvstændigt FKF. Ved flere møder sidder FKF med helt inde ved bordet, hvor tingene aftales. I 2019 har FKF prioriteret, at aflægge flere besøg hos politikere på Christiansborg. Her får vi lejlighed til at præsentere og drøfte udfordringer i den kristne friskolesag. Generelt møder FKF stor interesse og lydhør hos politikerne, selvom de efterfølgende ikke altid handler, som vi kunne ønske.

TAK Også i 2019 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og De tyske skoler. FKF har stor glæde af dette samarbejde. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet, m.m. I FKF’s bestyrelse har 2019 også været et godt arbejdsår. Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder, når det er relevant og det giver mening i forhold til samarbejdspartnere og interesseorganisationer. Tak for et godt år i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab. TAK til FKF’s daglige ansatte Carsten Vesterager, Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement i den kristne friskolesag.

Tak til skolerne for samarbejdet i 2019. Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar 2020. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

Thorkild Bjerregaard