1 minute read

Forord

ALLE MENNESKER HAR GLÆDE AF UDVIKLING – AT LÆRE NYT

I projekt ”Mad på farten” har vi præsenteret viden på nye måder, så deltagerne blev nysgerrige og reflekterende. Vi har udfordret smagsløgene og vist, hvad færdiglavede produkter indeholder.

Alle deltagere har prøvesmagt mad, der mætter længe og holder blodsukkeret stabilt. Vi har vist forskellen på det vi spiser, der hurtigt giver sult igen og det, der mætter længe. I opskrifterne vil du finde grøntsager, frugt og råvarer, der indeholder fibre, proteiner, mineraler og vitaminer.

Det kan være komplekst at træffe valg om kost. Måske træffer du selv valget, måske træffer andre valget for dig? Hvad skal i madpakken, hvad skal jeg spise til morgen og aften og hvad med mellemmåltider? Opskrifterne er forslag til at have sund og mættende mad med, når du spiser ude eller har brug for lidt godt til en hjemlig hyggestund.

Vi har haft fokus på opskrifter til mad, som er nem at tilberede og har god smag. Nødder, mandler, grøntsager og gode planteolier er vigtige ingredienser i opskrifterne. Fagbeskrivelser og opskrifter er produceret af kostkonsulent Birgitte Flensholt.

Det skal også bemærkes, at måltider er et særdeles komplekst område med mange holdninger, meninger og stor uenighed. Holdninger og meninger om ingredienser og kost brydes, nye trends opstår og anbefalingerne forandrer sig. Bogens opskrifter og anbefalinger er med disse forbehold sunde valg.

God fornøjelse og velbekomme

BIRTE HAGELUND

Projektleder Mad Musik Motion

This article is from: