Sund-Forskning December 2021

ANBEFALINGERNE PÅ C-VITAMIN BYGGER PÅ UETISKE FORSØG

VIDEN, VIDENSKAB & NATURLIGT VELVÆRE

Få energi til at bygge muskler op

HURTIG HJÆLP MOD HALSBRAND

108

ENGELSKE FORSKERE:

FAKTORER DER HAR INDFLYDELSE PÅ DIN KROPSVÆGT Kalorietælling en forældet måde at se vægtproblemer på Næringstæthed i hver eneste mundfuld:

Er du klar til et funktionelt måltid?

DEC 2021 2020/JAN / JAN 2021 2022 PRIS: DKK 59,–

► NÅR TARMENS ► OM TARMFLORA, BAKTERIER IMMUNFORSVAR HJÆLPER VORES OG OVERVÆGT HJERNER HOS BØRN

►S TOFFER I FISKE­OLIE KAN BESKYTTE HJERNEN MOD STØD OG SLAG

BETAL 1000 KR. OM MÅNEDEN OG KOM I GANG MED DET SAMME

UDDAN DIG TIL

BIOPAT/NATUROPATH ibm En biopat & naturopath ibm uddannet fra Institut for Biologisk Medicin er en komplementær behandler og rådgiver, som i samar­ bejde med klienten danner sig et overblik over, hvilke belastende faktorer der evt. kan påvirke kroppens evne til at bevare eller opnå en så god sundhedstilstand som muligt. Det handler om at bringe kroppen i balance på naturlig vis.

Gennem klasseundervisning, webinarer, gruppearbejde, facebook­ konferencer, kompendier, bøger og studieanvisninger – og sammen med kompetente lærere – får du unik undervisning i: › Biopatiens grundprincipper og meridianlære › Ernæringsterapi, herunder spe­ cialviden om vitaminer, mine­ raler, fedtsyrer og kostplaner › Phytoterapi, homøopati, lægemiddellære og kvalitets­ sikring

FØLG INSTITUT FOR BIOLOGISK MEDICIN

› Immun- og symbioseterapi › Komplementær strategi og functional medicine › Fascielære › Klientpsykologi › Øreakupunktur › Diagnoseterapi › Praktikforløb

Vi er stolte af, at vores uddannede biopater og naturopather ibm i høj grad bliver ansat som konsulenter i firmaer, som undervisere på institutioner og bliver klædt på til at være selvstændige behandlere.

DU BLIVER SELVFØLGELIG UDDANNET I ALLE ORGANSYSTEMER

VI SKRÆDDERSYER gerne en studieplan sammen med dig.

Du bestemmer selv farten.

BOOK et personligt gratis konferencemøde.

SKRIV TIL info@biologisk-medicin.dk.

Institut for Biologisk Medicin, A.P. Møllers Allé 39A Nord, 1. sal 2791 Dragør, tlf. 22 79 44 14, info@biologisk-medicin.dk / www.biologisk-medicin.dk

SPAR

10.000 KR.

HVIS DU TILMELDER DIG INDEN 1. FEBRUAR 2022!

VIL DU VÆRE MANUEL TERAPEUT ibm

Her får du en RAB-mulighed for at lære fuld kropsmassage samt ansigtsmassage/ zoneterapeutiske punkter og behandling af alle fascier.

Andre nøgleord: muskellære, triggerpoints, at behandle det hele menneske med manuelle terapiformer i kombination med de bedste discipliner fra biopatien/ naturopatien, over- og underspændinger og alt det andet, der gør dig til en særligt dygtig komplementær terapeut.

Det hele er bygget op over ni weekender i Dragør med to eksperter udi kroppens univers + alle de biopatiske/naturopatiske fag (ekskl. klientpraktik)

ELLER

ZONETERAPEUT ibm

Titlen er beskyttet, så kun behandlere fra Institut for Biologisk Medicin kan benytte dem. Det skaber bl.a. tryghed hos klienter. „ibm“ står for ”„i biologisk medicin“, som fortæller, at du bliver specialuddannet i alt, hvad der vedrører kroppens fan­ tastiske univers og gennem naturlige metoder kan skabe den rette støtteterapi og lindring.

Zoneterapi på små hold, så du kan få mest muligt ud af undervisningen og få et tæt fællesskab og netværk med dine medstuderende.

Zoneterapi-uddannelsen er bygget op over ni weekender på vores skole i Dragør + alle de biopatiske/naturopatiske fag (ekskl. klientpraktik)

NÆSTE HOLD BEGYNDER FORÅRET 2022

VIDSTE DU?

Som manuel terapeut ibm eller zoneterapeut ibm er du kun få ekstra kurser fra at blive biopat/naturopath ibm På Institut for Biologisk Medicin nøjes du ikke med „bare“ at blive en zoneterapeut eller manuel terapeut. Du lærer alt på lige fod med biopater og naturopather i bio­ logisk medicin, hvilket giver dig et væld af værktøjer, når du møder dine fremtidige klienter. Det er fx alt om ernæring, trends, vitaminer, mineraler, fedtsyrer og mælke­ syrebakterier. Det er alt om kvalitetssikring udi urteterapi, at mestre brugen af 130 medicinske planter, og det er rigtig mange andre fag, hvor du får lejlighed til sammen med lærere og studiekammerater at gå helt ned i dybden af mange forskellige pro­ blemstillinger. Og med få ekstra timer (ekskl. klientpraktik) får du de sidste kurser, så du også kan kalde dig biopat/naturopath ibm. Kontakt os for mere information.

Gælder både uddannelserne biopat/ naturopath, manuel terapeut og zoneterapeut

NDS Nutrient Delivery System

E NG H O L M ND S. D K

Skandinaviens mest komplette

Collagen serie

T E RAPE U T E R, H E L S E K O S T F O R R E T N I N G E R , W E B S H O P S O G U D VA L G T E A P O T E K E R

Din lokale

helsekost

LEDER ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Marianne Palm, Medlem af DJ og Danske Medier KONTAKT REDAKTIONEN info@sund-forskning.dk A.P. Møllers Allé 39A, 1. sal 2791 Dragør LAYOUT www.gaardogdahl.dk FOTO I DETTE MAGASIN Adobe Stock TRYK PrintConnect ApS OPLAG 34.000 VI ER GÅET ONLINE Find magasinet på sund-forsk­ ning.dk. Færre fysiske magasi­ ner, men samme spændende indhold på bæredygtig vis.

ANNONCESALG info@sund-forskning.dk Informationerne fra SUND-FORSKNING må ikke bruges til selvbehandling eller anvendes som en erstatning for at gå til læge eller andre fag­ eksperter. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

HOVEDKILDER greenmed.info netdoktor.dk pubmed.com sundhed.dk sund-forskning.dk samt bloggere, idealister, entusiaster og fageksperter fra ind- og udland.

Magasinet udkommer cirka første uge i alle lige måneder.

Vil du have magasinet sund-forskning direkte i din postkasse? Så meld dig ind i klub-sund – her får du magasi­ net leveret seks gange årligt og får mange andre skønne med­ lemsfordele. Det koster kun kr.

149,- om året.

O

RD

IC E C OL A B EL

N

Se mere på www.klub-sund.dk.

Slut med pegefingre, slut med skyld og skam Kender du mig personligt eller har mødt mig gennem mit 40-årige vir­ ke, er du ikke i tvivl om, hvorfor jeg interesserer mig særligt for vægtpro­ blemer. For i min familie er vi slan­ ke, indtil vi føder vores første barn.

Vi har ikke lavet særligt om på kos­ ten før og efter, vi har heller ikke mo­ tioneret meget mindre end resten af familien Danmark, vi har måske endog motioneret meget mere.

Hvorfor er det så, vi ikke kan tabe os, men blot tager på – ligesom de fleste andre danskere, der har passeret de 40 år? Hvad er det, der er på spil, når vi faktisk ikke har været overspisere, er det fordi vi spiser for lidt? Det for­ kerte? Hvad sker der dog?

Et enkelt familiemedlem har været mere ihærdig end os andre. Hun har været med lige fra dengang, man vaskede sin bøf under vand­ hanen, til nu, hvor hun rent faktisk har tabt sig af at spise mere fedt og flere proteiner. Men stadig ikke tabt sig nok, siger hun … Under­ vejs har der været et utal af kure, og til forskel fra undertegnede har hun rent faktisk haft mod og styrke til at overholde dem i måneder og år. Hun har været hos landets bed­ ste diætister, overholdt alt til punkt og prikke, og lige meget hjalp det.

Det har sendt hele familien på en rutsjetur af nysgerrighed blandet med mismod, kort tids entusiasme

for at dykke ned igen til et eller an­ det: „Når det ikke kan være ander­ ledes“.

Min nysgerrighed på familiens, mine mange klienters, studerendes og venners vegne er dog blevet for­ stærket af det faktum, du kan få øje på i den helt enorme artikelserie, vi har med her i decembernumme­ ret, og det er ikke for at ødelægge dit gode julehumør, men skal ses som en julegave fra mig til dig: Slip for skyld og skam, når du gennem den store kortlægning på s. 14–15 opdager, hvor mange faktorer der har indflydelse på din vægt. Hvor mange faktorer er du forstyrret af?

Gaven er også til dig, der ynder at mene, at det hele handler om ka­ lorietælling. Eller det hele bare er af psykisk karakter. Det er forskerne helt uenige i. Værsgo! En gave til dig, så du kan rumme din tykke nabo, kollega, vennen, der bare tager på og måske isolerer sig socialt fra dig.

Vi, der er tykke, kan nemlig godt se dine fordømmende øjne. Væk med dem, og hop med ind i 2022 med forståelse, omsorg og rummelighed.

Godt nytår og en dejlig mæt jul til jer alle.

Marianne Palm, december 2021 info@sund-forskning.dk

5041 0787 Kroonpress

// 5

50 8

5

Indhold 8 Kalorietælling? … Måske er det en meget forældet måde at se vægtproblemer på?

26 En håndsrækning til dine vægtproblemer 32 Om tarmflora, immunforsvar og forekomsten af overvægt hos børn

40

36 Er du klar til et funktionelt måltid?

– Det kan sagtens være helt naturligt 40 Få energi til at bygge muskler op 44 Hurtig hjælp mod halsbrand – brandslukning uden bivirkninger 46 Vi skal være bedre til at forebygge hjertesygdom 48 En elskelig leverurt, fyldt med god energi 50 Jern i den rette balance 52 Når tarmens bakterier hjælper vores hjerner 54 Kan jang – de små tabletter dit husapotek 56 Antiinflammatorisk vitamin hjælper i behandlingen af Crohns sygdom 59 Vinterhudens pleje fra naturlige, bæredygtige ingredienser

59

62 Styrke og støtte fra to guldbårne urter udi immunregulerende egenskaber 66 K2 for knoglestyrke 68 Gå på opdagelse i din vrede og lær dig selv at kende på en ny måde

6

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

96

73 Endnu en afsløring viser, hvorfor du bør vælge dokumenterede kosttilskud 74 Stoffer i fiskeolie kan beskytte hjernen mod stød og slag 75 Så let kan du „chip-tune“ din hjerne til at klare mere 77 Anbefalingerne for C-vitamin bygger på uetiske forsøg 78 Smertefri gennem træning og kyllingebrusk 81 Fyldige, snaskede og smagsrige romkugler 82 Nanna-banana brød 83 Plantebaseret postej 87 Infrarødt lys og varme til huden 88 Skal man amme, selv om der er miljøgifte i modermælken?

90 Det homøopatiske hjørne 92 Spørg eksperterne 96 Den grønne pote

32

DET HER SKAL DU VIDE,

når du læser SUND-FORSKNING Redaktionen på sund-forskning består af en lang række fagpersoner, der holder skarpt øje med al forskning i ind- og udland. Der er mest at holde øje med i udlandet, da der sjældent bliver lavet forskning i Danmark på de områder, der optager os mest: Vitaminer, mineraler, fedtsyrer, mælkesy­ rebakterier og urter, der alle kan fungere som en vigtig støtteterapi i hverdagen til sunde og raske, til forebyggelse og i terapeutiske sammenhænge.

Vores referencer er pubmed.com, internationa­ le publiceringer og kontakt til et væld af forskere og laboratorier verden over. Vi forsøger at gøre svær forskning fra udlandet let tilgængelig for dan­ skere ved nøje at gennemgå ny og ældre forskning sådan side for side.

Det betyder også, at hvor vi fx skriver om mag­ neisum til uro i benene, er det ikke ensbetydende med, at det er den eneste mulighed for behandling af uro. Du skal tale med din læge, så alvorlige år­ sager udelukkes, og du skal kunne forstå artiklerne på tværs, så du måske kan sammensætte en strate­ gi, der kan virke mere optimalt end kun et enkelt magnesiumtilskud. Sygdom opstår som regel som en sum af belastende faktorer, og de kan være helt individuelle, og derfor må intet i dette magasin op­ fattes som værende udtryk for, at du blot kan klare dine måske komplekse problemer med et enkelt tilskud.

Opsøg professionelle behandlere, fx læger, kiropraktorer, osteopater, heilpraktikere, hormon­ terapeuter, biopater, naturopather, zoneterapeuter, akupunktører, ernæringsterapeuter eller psykolo­ ger og andre fagpersoner, der arbejder med stress og andre mentale problemstillinger. De dygtigste af alle disse behandlere vil altid henvise til den ekspert, der har bedst mulighed for at hjælpe dig.

// 7

K R O P & SI N D

108

MEDIERNES TILGÆNGELIGHED / UDDANNELSE / AKKULTURATION / MEDIEFORBRUG / VIGTIGHEDEN AF IDEEL KROPS STØRRELSE / SOCIAL ACCEPT AF FEDME / GRUPPEPRES / KVINDELIG BESKÆFTIGELSE / PRES PÅ JOBYDELSEN / BESKÆFTIGELSES­­ NIVEAU / PRIS PÅ INGREDIENSER / MARKEDSPRIS PÅ MADTILBUD / FIBERINDHOLD I MAD & DRIKKE / MADVARIATION / MAD OVERFLOD / ALKOHOLFORBRUG / ENERGITÆTHED AF MADTILBUD / PORTIONSSTØRRELSE / FEDTFRI MASSE / HENSIGTSMÆSSIGHEDEN AF ​​BØRNS VÆKST / NIVEAUET AF ADIPOCYTMETABOLISME / BETYDNINGEN AF ​​FYSISK BEHOV / HVILEMETABOLISME / NIVEAU AF TERMOGENESE / INFEKTIONSNIVEAU / TENDENS TIL AT BEVARE ENERGIEN / TENDENS TIL AT SNACKE / KRAV OM OVERBÆRENHED / KOMPENSATION / LYST TIL AT LØSE SPÆNDINGER / STRESS / OPFATTET MANGEL PÅ TID / TV KIGGERI / SELVVÆRD / GRAD AF MEDFØDT AKTIVITET I BARNDOMMEN / MULIGHED FOR TEAMBASERET AKTIVITET / SOCIOKULTUREL VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVITET / OMKOSTNINGER VED FYSISK TRÆNING / AFHÆNGIGHED AF ARBEJDSBESPARENDE ENHEDER OG TJENESTER / OMGIVELSESTEMPERATUR / PRIMÆRT STILLESIDDENDE ARBEJDE / FUNKTIONEL FITNESS / BIVIRKNINGER VED STOFBRUG / INFEKTIONSNIVEAU / AFHÆNGIGHED AF FARMACEUTISKE MIDLER / INDSATS FOR AT SKAFFE ENERGI / GENETISK OG/ELLER EPIGENETISK DISPOSITION FOR FEDME / TILGÆNGELIG ENERGI / HENSIGTSMÆSSIGHEDEN AF MODERENS ​​ KROPSSAMMENSÆTNING / SPISE RATE BEVIDST KONTROL OVER OPHOBNING KOSTVANERS KRAFT / VELSMAG OG MADTILBUD / BØRNS KONTROL MED KOSTEN / RYGESTOP / OPFATTET MANGEL PÅ TID / MADKUNDSKAB / SOCIAL ACCEPT AF FEDME MEDIERNES TILGÆNGELIGHED / UDDANNELSE / AKKULTURATION / MEDIEFORBRUG / VIGTIGHEDEN AF IDEEL KROPS STØRRELSE / SOCIAL ACCEPT AF FEDME / GRUPPEPRES / KVINDELIG BESKÆFTIGELSE / PRES PÅ JOBYDELSEN / BESKÆFTIGELSES­­ NIVEAU / PRIS PÅ INGREDIENSER / MARKEDSPRIS PÅ MADTILBUD / FIBERINDHOLD I MAD & DRIKKE / MADVARIATION / MAD OVERFLOD / ALKOHOLFORBRUG / ENERGITÆTHED AF MADTILBUD / PORTIONSSTØRRELSE / FEDTFRI MASSE / HENSIGTSMÆSSIGHEDEN AF ​​BØRNS VÆKST / NIVEAUET AF ADIPOCYTMETABOLISME / BETYDNINGEN AF ​​FYSISK BEHOV / HVILEMETABOLISME / NIVEAU AF TERMOGENESE / INFEKTIONSNIVEAU / TENDENS TIL AT BEVARE ENERGIEN / TENDENS TIL AT SNACKE / KRAV OM OVERBÆRENHED / KOMPENSATION / LYST TIL AT LØSE SPÆNDINGER / STRESS / OPFATTET MANGEL PÅ TID / TV KIGGERI / SELVVÆRD / GRAD AF MEDFØDT AKTIVITET I BARNDOMMEN / MULIGHED FOR TEAMBASERET AKTIVITET / SOCIOKULTUREL VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVITET / OMKOSTNINGER VED FYSISK TRÆNING / AFHÆNGIGHED AF ARBEJDSBESPARENDE ENHEDER OG TJENESTER / OMGIVELSESTEMPERATUR / PRIMÆRT STILLESIDDENDE ARBEJDE / FUNKTIONEL FITNESS / BIVIRKNINGER VED STOFBRUG / INFEKTIONSNIVEAU / AFHÆNGIGHED AF FARMACEUTISKE MIDLER / INDSATS FOR AT SKAFFE ENERGI / GENETISK OG/ELLER EPIGENETISK DISPOSITION FOR FEDME / TILGÆNGELIG ENERGI / HENSIGTSMÆSSIGHEDEN AF MODERENS ​​ KROPSSAMMENSÆTNING / SPISE RATE BEVIDST KONTROL OVER OPHOBNING KOSTVANERS KRAFT / VELSMAG OG MADTILBUD / BØRNS KONTROL MED KOSTEN / RYGESTOP / OPFATTET MANGEL PÅ TID / MADKUNDSKAB / SOCIAL ACCEPT AF FEDME

KALORIETÆLLING?

… måske er det en meget forældet måde at se vægtproblemer på?

8

//

Der er ingen tvivl om, at hvis man vil tabe sig, skal man spise færre kalorier end de kalorier, man forbrænder. Det er en fysiklov, så sådan er det bare, der er ingen diskussion her. Det, der kan diskuteres, er imidlertid, om det virkelig er så simpelt eller ej, og om hvordan man kan gøre det, så man stadig kan tabe sig (hvis det er nødvendigt), og endnu vigtigere, at man kan gøre det på en sund måde, uden at man ødelægger sin krop og metabolisme.

Læs her om den internationale forskning med fundet af ikke mindre end 108 faktorer, der har indflydelse på din kropsvægt …

AF MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ

Derfor, selvom det er absolut nødvendigt, at man er i kalo­ rieunderskud, er kalorier ikke det eneste, der tæller(1). Der er rigtig mange andre faktorer, som også er utroligt vigtige, når man ønsker at opnå et vægttab, og helst et tab af det overskydende fedt. For vi skal heller ikke glemme, at fedt er livsnødvendigt, og at komme for meget ned i fedtprocent i kroppen kan også blive livsfarligt.

For at gøre det kort vil jeg nævne nogle få af de mange funktioner, som fedt har i vores krop, så du får forstå­ elsen for, at fedt ikke bare er skabt for at irritere os ... fedt er simpelthen nødvendigt. Det har mange livsvigtige funktioner, og derfor er der nogle mi­ nimumsgrænser, som det ikke er sundt at komme under. Hos kvinder er den absolut sunde nederste grænse 13–14 procent og hos mænd 8–10 procent, og under disse grænser kan man ikke dæk­ ke det essentielle fedt, kroppen har brug for. Nogle af de mange funktioner, fedt har i vores krop, er for eksempel, at nethinden i vores øjne består af 50 procent lipider, 60 procent af vores hjerne består af fedt, cellemembraner er primært lavet af fedtsyrer, det tredje og dybeste lag af vo­ res hud, som kaldes hypodermis, består af 90 procent fedt, fedtopløselige vitaminer afhænger af fedtstoffer for opta­ gelsen, transport og opbevaring i kroppen, og for at vi kan generere D-vitamin fra solen, har vi brug for kolesterolmo­ lekylet (ja, fedt), der cirkulerer lige under vores hud, og som ved interaktion med sollys ændres til et nyt molekyle, kendt som cholecalciferol eller vitamin D3, mange af vo­

res hormoner er afledt af kolesterol og er lipidopløselige molekyler, det vil sige, at de har brug for fedt, for at de kan dannes og optages, galden, som er meget vigtig for fordø­ jelsen, især for nedbrydelsen af fedt i maden, består bl.a. af kolesterol osv. Og når man kommer under de ovennævnte minimumsgrænser, bliver disse funktioner påvirket og øde­ lagt, fordi kroppen simpelthen ikke kan udføre dem.

Du skal heller ikke tro på, at det fedt, du spiser, er helt ansvarligt for det over­ skydende fedt, der ophobes i kroppen.

Formlen er ikke så enkel. Kropsfedt er resultatet af ophobning af den oversky­ dende energi fra alt den mad, vi spiser og drikker, som lagres i form af glyko­ gen og triglycerider i muskelvæv og fedt­ væv, og som hovedsageligt kommer fra overskydende sukker og ikke primært fra fedtstoffer.

Vi skal også være opmærksomme på, at kroppens fedt­ procent ikke er det samme som BMI, der står for Body Mass Index. De er to forskellige elementer, der i nogle tilfælde er relateret med hinanden, men ikke altid. Fedtprocent måler både fedtmasse og fedtfri masse (muskler, knogler osv.) og giver det, man kalder for kropskompositionen. DEXA-tek­ nologi er goldstandard-metoden, som man bruger til at måle fedtprocent. Mens BMI kun fortæller om forholdet mellem vægt og højde uden at tage hensyn til mængden af fedtmasse eller fedtfri masse. Det vil sige, at BMI ikke viser et reelt billede af, hvordan din vægt er fordelt, og det kan skabe misforståelser. Et eksempel er, at hvis du har mange

Og når vi taler om et vægttab, vil jeg understrege, at det primære formål for vægttab altid skal være at opnå en bedre sundhed, og ikke kun æstetisk.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 9

og stærke muskler, kan dit BMI være alt for højt, og du vil tro, at du er overvægtig, men nej, du har meget fedtfri mas­ se, som er rigtig godt. Mens du kan være undervægtig med et meget lavt BMI og tro på, at du intet fedt har, men det kan være helt forkert, da det, du måske mangler, er fedtfri masse, og at du til gengæld har en masse fedt omkring dine organer, det, som man kalder for „TOFI“ (thin outside, fat inside), hvor man har en meget højere risiko for at udvikle forskellige sygdomme.

Og når vi taler om et vægttab, vil jeg understrege, at det primære formål for vægttab altid skal være at opnå en bed­ re sundhed, og ikke kun æstetisk. Derfor skal det gøres på den rigtige måde for at hjælpe og støtte kroppen på den rigtige vej og ikke tvinge og sulte kroppen, så det bliver en uudholdelig vej, ikke kun fysisk, men også psykisk.

Det betyder, at du skal gå efter en livsstilsændring, der er sund for dig og din krop, som gør dig glad, og som du kan holde resten af livet. Det er et sundere og bedre liv, vi leder efter … ikke en kortvarig diæt fuld af lidelse, som du kom­ mer til at stoppe med efter kort tid, og hvor du har ødelagt din krop, din glæde og din selvtillid. At gøre tingene rigtigt fra starten, selvom det går langsommere, er altid en bedre investering på lang sigt. Så giv dig den tid, du har brug for, tag et skridt ad gangen, vær stolt af hvert enkelt skridt frem, vær altid kritisk over for de magiske diæter eller kure, du bliver tilbudt, stol på din mavefornemmelse og på dig selv, kom igen og „keep going“.

Derfor er der meget mere end kalorier, vi skal tage hen­ syn til. Der er mange faktorer involveret i at opnå et sundt og varigt vægttab, og vi gennemgår nogle af dem i denne artikel, men der er ingen tvivl om, at i kaloriens regnskab skal vi være i minus, for at det lykkes. Én af de mest brugte metoder er at tælle kalorier, men fungerer det egentlig?

Ved vi egentlig, hvad en kalorie er?

En kalorie er defineret som den mængde varmeenergi, der er nødvendig for at hæve temperaturen på 1 gram vand med 1°C. Kalorier bruges normalt til at beskrive mæng­ den af den energi, kroppen får fra det, vi spiser og drikker.

Mængden af den energi, fødevarer giver, registreres nor­ malt i kilojoules eller kilokalorier (kcal), men fordi „kilo­ kalorier“ er et svært ord at bruge, plejer vi bare at sige „ka­ lorier“ i stedet. Og kroppen har brug for disse kalorier til at udføre de utallige fysiske opgaver, som holder os i live, fra vejrtrækning, opretholdelse af hjerteslag og kropstempera­ tur osv. osv. og helt frem til, når vi dyrker ekstremsport. Alt det, vi laver, kræver energi og dermed kalorier.

Hvor kommer disse kalorier fra?

Alt det, vi spiser og drikker, giver os kalorier. Vores mad har mange næringsstoffer, men de eneste, som giver os kalori­ er, og dermed energi, er kulhydrater, proteiner og fedtstof­ fer, og vi skal ikke glemme alkohol, som faktisk giver helt op til 7 kcal pr. gram. Vitaminer og mineraler har mange

10

#77

FEDTFRI MASSE

En kalorie er defineret som den mængde varmeenergi, der er nødvendig for at hæve temperaturen på 1 gram vand med 1°C.

#6

UDDANNELSE

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

funktioner i kroppen, men de giver ikke i sig selv energi el­ ler kalorier, dog er de helt nødvendige i kroppens metabo­ lisme, for at vi kan opnå energi fra de andre næringsstoffer i vores mad.

Vi kan derfor ikke kun leve af luften eller solen, som nogle tror. Det er simpelthen ikke fysisk muligt.

#85 GENETISK OG/ELLER EPIGENETISK DISPOSITION FOR FEDME

Hvordan bruger vores krop disse kalorier?

Alt, hvad vores krop gør, afhænger af den energi, der kom­ mer i form af kalorier. Det vil sige, at kalorier, der kommer fra vores mad og drikke, er den nødvendige næring, for at vi kan overleve. Vi kan ikke overleve uden at indtage kalorier.

Kroppen bruger de fleste kalorier til at udføre de grund­ læggende funktioner, såsom at levere energi til hjernen (som bruger 20-25 procent af vores energibehov hos voksne og meget højere hos børn), nyrer, lunger, hjerte, nervesystem, immunsystem osv.

Den mængde energi, der kræves for at understøtte disse funktioner, kaldes for basalstofskifte eller basal metabolic rate (BMR). Dette kaldes også for Resting Metabolic Rate (RMR), fordi det refererer til de kalorier, kroppen bruger i hviletilstand for den grundlæggende overlevelse. BMR (eller RMR) udgør den største del af det samlede daglige energibehov, omkring 70 procent(2).

Kroppen skal også bruge en del af de kalorier, vi indta­ ger, til selve fordøjelsen og metabolismen af de fødevarer, vi spiser. Dette kaldes for den termiske effekt af mad eller Thermic Effect of Food (TEF), og det varierer baseret på de fødevarer, vi spiser, og hvordan vi metaboliserer dem. Men generelt kræver protein lidt mere energi for at blive for­ døjet end kulhydrater og fedt(2, 3). Man accepterer dog i de fleste studier, at den samlede fordøjelse bruger omkring 10 procent af de kalorier, man spiser fra måltidet. Så nu er vi oppe på 80 procent af vores energiindtag, der udelukkende går til at holde kroppens funktioner i gang.

Resten af de kalorier, dvs. omkring 20 procent, vi får fra vores mad og drikkevarer, er det, vi bruger til den fysiske aktivitet, som inkluderer både den daglige almindelige ak­ tivitet og den mere planlagte træning. Og her er det meget personligt, hvor mange kalorier hver enkelt af os forbræn­ der. Hos elitesportsudøvere kan dette forbrug komme helt op på 50 procent(2), og det kræver et tilpasset, meget høje­ re kalorieindtag, da det varierer meget efter sportsgren og personligt behov. Her vil jeg anbefale professionel hjælp til planlægning og opfølgning.

Fortsætter på næste side ...

HVAD KAN V I LÆRE ALLE RE DE HE R? Vi skal ikke leve af diæter, som er under 70-80 procent af vores daglige behov, fordi det går ud over vores basale funktioner, og vi begynder at ødelægge vores krop.

// 11

#34

HVILEMETABOLISME

Hvad sker der med de overskydende kalorier, når vi har dækket alle vores behov?

Når kroppens energibehov er opfyldt, gemmes de oversky­ dende kalorier til fremtidig brug. Først opbevares de som glykogen i muskler og lever, indtil depoterne er fyldt op.

Resten opbevares i fedtceller, de såkaldte adipocytter, i form af triglycerider, dvs. fedt(4).

Man ved godt i dag, at fedtvæv ikke er et dødt eller inak­ tivt væv, tværtimod, det er meget aktivt og udskiller mange hormoner, som for eksempel leptin, som er et mætheds­ hormon. Det vil sige, at leptin giver signal til hjernen om, at vi skal stoppe med at spise, fordi vi allerede har energi nok oplagret i vores depoter. Og der er faktisk flere studi­ er, som viser, at folk med overvægt har højere niveauer af leptin i blodet, fordi de har mange flere adipocytter, men desværre er disse mennesker blevet resistente over for lep­ tin (5). Det vil sige, at de ikke reagerer så godt omkring mæt­ hedssignaler, og derfor har de nemmere ved at overspise.

På den anden side, hvis de kalorier, man får gennem kos­ ten, er utilstrækkelige til at dække behovene, er kroppen tvunget til at trække på sine energilagre for at dække dem.

Denne tilstand, kendt som at være i „kalorieunder­ skud“, er det, der får os til at tabe os, hovedsageligt og forhåbentlig fra de overfyldte fedtdepoter. Men et for stort kalorieunderskud på grund af en meget restriktiv diæt og/ eller ekstremtræning vil ende med, at kroppen bliver nødt

12

//

til at få energi også fra andre steder, og den vil begynde at ødelægge sine egne muskler og organer og laver også andre metaboliske justeringer ud over at anvende kropsfedt som brændstof. Derfor er en meget aggressiv kalorierestriktion farlig og en dårlig investering på lang sigt.

Når kroppen opdager, at vi udsætter den for sult, går den i sparetilstand, og vi holder op med at tabe os, selvom vi kun spiser salat. Jeg vil fremhæve tre tilpasninger, selvom der er mange flere, som vores krop foretager sig for at be­ skytte os mod denne „farlige situation“, hvor kroppen tror, at dens overlevelse er truet. Den første tilpasning er stignin­ gen af vores sultfornemmelse, som kan tolereres på kort sigt, men rigtig sult kan ikke holdes ud på lang sigt. Har du prøvet at mærke rigtig sult? Det er uudholdeligt! Den anden tilpasning er faldet i stofskiftet med et fald i vores termogene udgifter i hvile, dvs. at kroppen skruer ned for alle vores basale funktioner, fra kropstemperatur, til at vi blinker mindre med øjnene, drejer os mindre, mens vi so­ ver osv. Og den tredje tilpasning er tabet af muskelmasse, fordi muskelvæv er „dyrere“ at vedligeholde end fedtvæv.

Resultatet af alle disse tilpasninger er, at vores termogene­ se bliver mindre, dvs. at vi ender med at forbrænde færre kalorier. Jo større kalorieunderskud, desto stærkere er disse tilpasninger, og jo vanskeligere vil det være at undgå den efterfølgende rebound- eller yoyo-effekt.

Med andre ord betyder det, at kroppen tilpasser sig til det energiindtag, den får. Det er det, man kalder for adap­ tativ termogenese(6), både hvis du spiser mindre(7) eller mere(8).

Kunsten er derfor at finde et let kalorieunderskud, som giver et stille og roligt vægttab, som kroppen næsten ikke mærker til og ikke bliver bange for, men hvor kroppen bru­ ger lidt af fedtdepoterne hver dag. Kroppen vil ikke gå i alarmberedskab, fordi der ikke er en hungersnødsperiode og vil derfor heller ikke lave drastiske metaboliske tilpas­ ninger. Det er derfor her, vi skal finde starten til succes.

Er alle kalorier de samme? Nej, ikke alle kalorier er ens Rent vægttabsmæssigt vil 100 kalorier forblive 100 kalorier, uanset om de kommer fra et æble eller en doughnut. Men en doughnut har ikke den samme effekt i din krop, som et æble har. Så sundhedsmæssigt er ikke alle kalorier ens.

Et eksempel: At spise 100 kalorier fra kiks eller en kage vil ikke mætte særligt længe og reducere din sult lige så ef­ fektivt som at spise 100 kalorier fra æbler eller en salat med kål. Det er simpelthen, fordi kiksen eller kagen indeholder mange raffinerede kulhydrater og sukker, mens æbler og kål er spækket med fibre, som mætter meget længere.

Derfor kan kiks eller kage gøre dig mere tilbøjelig til at overspise senere på dagen, fordi du simpelthen bliver hurtigt sulten igen, efter du har spist, og det vil forhindre dig i at opnå det kalorieunderskud, der er nødvendigt for vægttab.

Et andet vigtigt punkt er, at et måltid baseret på rigtige fødevarer versus et måltid baseret på for­ arbejdede og raffinerede produkter har et højere termogeneseforbrug i selve fordøjelsen af de rigtige fødevarer. Dvs. at du bruger mere energi til at for­ døje dem(9). For eksempel bruger man mere energi til at fordøje en stor kålsalat med en god kvalitets­ proteinkilde (kød, fisk, bælgfrugter) og nogle gode fedtstoffer end til at fordøje en sandwich lavet af hvidt toastbrød, et par salatblade, ost og skinke.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem kvantitet og kvalitet. Den regel gælder også for fødevarer, der har den samme mængde kalorier. De kan have forskellig ernæringsmæssig kvalitet og forskellige påvirkninger på kroppen og helbredet. Endvide­ re er næringstætte fødevarer, såsom frisk frugt og grønt, forbundet med en lavere kropsvægt og ge­ nerelt nedsat risiko for dødelighed i en tidlig alder (10, 11, 12) .

Mæthedsindeks Derudover skal man også nævne fødevarernes mæthedsindeks. Det betyder, at man måler hvor meget en bestemt fødevare mætter os, og her er det faktisk en kogt kartoffel, der mætter mest! (13). Men selvfølgelig taler vi her om kogte kartofler uden sovs og tilbehør. De mindst mættende fødevarer?

Alle dem, som især er baseret på raffineret mel. Er der desuden tilsat sukker, så scorer de endnu dårli­ gere. Og den mindst mættende af alle? Croissanter og lignende bagværk!

Hvorfor kan det være så svært at tabe sig?

I 2007 blev der udgivet en rapport fra det britiske regeringskontor for videnskab, „Tackling obesities: Future choices“(14), hvor over 300 eksperter gennem­ gik 38 videnskabelige undersøgelser med det formål at få forståelse for de mange forskellige faktorers indbyrdes relation, og hvordan de kunne tackle den stigende overvægt af den britiske befolkning.

Projektet giver en systemisk indsigt i mangfol­ digheden af faktorer, der bidrager til fedmeepide­ mien i England. I deres Obesity System Map rela­ teres der til i hvert fald 108 variabler eller faktorer, som ligger i et komplekst net af ofte forstærkende årsagsfaktorer, der spænder fra individuel psykolo­ gi og fysiologi til kultur og økonomi i fødevarepro­ duktion, markedsføring, holdninger til fysisk akti­ vitet, struktur i vores omkringliggende miljø osv.

Alene med dette kort kan vi se, at der er rigtig meget, som har indflydelse på det endelige resultat af energibalancen i kroppen.

#37

GRAD AF MEDFØDT AKTIVITET I BARNDOMMEN

Kroppen bruger de fleste kalorier til at udføre de grundlæggende funktioner, såsom at levere energi til hjernen (som bruger 20-25 procent af vores energibehov hos voksne og meget højere hos børn), nyrer, lunger, hjerte, nervesystem, immunsystem osv.

#103

TENDENS TIL AT SNACKE

Fortsætter på næste side ...

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 13

OBE SITY SYSTEM MAP

SOCIALPSYKOLOGI

– VA R IA BLE C LUST E R S

De 108 faktorer var dem, der blev fundet i 2007, men siden da er der blevet fundet flere og flere. Vi kan ikke skrive om dem alle, men vi gennemgår nogle stykker … (se næste side)

UDDAN N ELSE

MEDIERNES TILGÆNGELIGHED

AKKULTURATION

MEDIEFORBRUG

TILGÆNGELIGHED AF PASSIVE UNDERHOLDNINGSMULIGHEDER EKSPONERING FOR MADREKLAMER

SOCIOKULTUREL VURDERING AF MAD TV KIGGERI

SOCIAL ACCEPT AF FEDME

VIGTIGHEDEN AF IDEEL KROPS STØRRELSE OPFATTET MANGEL PÅ TID

KONCEPTUALISERING AF FEDME SOM EN SYGDOM

GRUPPEPRES SOCIAL AFVISNING AF RYGNING

FORÆLDRE KONTROL

RYGESTOP

BØRNS KONTROL MED KOSTEN

KVINDELIG BESKÆFTIGELSE

SAMFUNDETS PRES OM AT FORBRUGE

INDSATS FOR AT ØGE FORBRUGET

PRES PÅ JOBYDELSEN

PRES FOR VÆKST OG RENTABILITET

MADEKSPONERING TENDENS TIL AT SNACKE MAD OVERFLOD

BESTRÆBELSER PÅ AT ØGE EFFEKTIVITETEN I PRODUKTIONEN

BESKÆFTIGELSES--NIVEAU

ØNSKE OM AT MINIMERE OMKOSTNINGERNE

ØNSKE OM AT MAKSIMERE VOLUME

KRAV OM BEKVEMMELIGHED

INDIVIDUEL FYSIOLOGI

FØDEVAREPRODUKTION

PRIS PÅ INGREDIENSER

STANDARDISERING AF MADTILBUD

DE-SKILLING – INDUSTRIELT FORARBEJDET MAD

PRES FOR AT FORBEDRE ADGANGEN TIL MADTILBUD

LYST TIL AT DIFFERENTIERE MADTILBUD

BEKVEMMELIGHEDEN VED MADTILBUD

MADVARIATION

ALKOHOLFORBRUG MARKEDSPRIS PÅ MADTILBUD FIBERINDHOLD I MAD & DRIKKE

KOSTVANERS KRAFT

VELSMAG OG MADTILBUD

EV ANVE C

EFTERSPØRGSEL EFTER SUNDHED

ENERGITÆTHED AF MADTILBUD

ERNÆRINGSMÆSSIG KVALITET AF MAD OG DRIKKE

PORTIONSSTØRRELSE

ANTAL MÅLTIDER

KØBEKRAFT

MÆTHEDSNIVEAU

GRAD AF OPTIMAL GI-SIGNALERING

FORDØJELSENS OMFANG OG ABSORPTION

KVALITET OG MÆNGDE AMNING (og fravænning)

MADFORBRUG

INDIVIDUEL FYSIOLOGI

14

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

INDIVIDUEL PSYKOLOGI

HVIS DU GERNE VIL SE KORTET I STOR STØRRELSE, SÅ GÅ PÅ WWW.SUND-FORSKNING.DK OG SKRIV

INDIVIDUEL PSYKOLOGI

„FEDMEKORT“

SELVVÆRD

SOCIAL INTERAKTION ANSIGT TIL ANSIGT

MADKUNDSKAB BRUG AF MEDICIN

INDIVIDUALISME

FORÆLDRE SOM ROLLEMODELLER

INDIVIDUEL FYSISK AKTIVITET

STRESS GRAD AF MEDFØDT AKTIVITET I BARNDOMMEN

LÆRTE AKTIVITETSMØNSTRE I DEN TIDLIGE BARNDOM

MULIGHED FOR TEAMBASERET AKTIVITET

OPFATTELSE AF FARE I MILJØET

OPFATTET INKONSEKVENS AF VIDENSKABSBASEREDE BUDSKABER PSYKOLOGISK AMBIVALENS

KRAV OM OVERBÆRENHED/ KOMPENSATION

GRAD AF FYSISK UDDANNELSE

SOCIALKULTURELLE VÆRDIER VEDR. AKTIVITET ADGANG TIL MULIGHEDER FOR FYSISK TRÆNING

LYST TIL AT LØSE SPÆNDINGER

OMKOSTNINGER VED FYSISK TRÆNING

BEVIDST KONTROL OVER OPHOBNING

FRIVILLIGE AKTIVITETER

AKTIVITETSNIVEAU I FORBINDELSE MED FRITIDSAKTIVITER

AKTIVITETS--NIVEAU I HJEMMET (DOMESTIC)

BETYDNINGEN AF FYSISK BEHOV

INDSATS FOR AT SKAFFE ENERGI

AFHÆNGIGHED AF ARBEJDSBESPARENDE ENHEDER OG TJENESTER

SOCIAL NEDSKRIVNING AF ARBEJDSKRAFT

TENDENS TIL AT BEVARE ENERGIEN

AKTIVITET PÅ JOBBET

VNEN TIL AT ENDE ENERGI I CELLERNE

FYSISK AKTIVITET

ENERGIBALANCE

PRIMÆRT STILLESIDDENDE ARBEJDE SIKKERHED VED UMOTORISERET TRANSPORT

AKTIVITETSNIVEAU VED TRANSPORT TILGÆNGELIG ENERGI

GANGBARHED AF LEVENDE MILJØ

DOMINANS FOR MOTORISERET TRANSPORT MULIGHED FOR UMOTORISERET TRANSPORT

FUNKTIONEL FITNESS

POSITIV INFLYDELSE NØDVENDIG MEDICIN

TEMPERATUR I OMGIVELSERNE N EGATIV I N FLYDELSE

GRAD AF PRIMÆR APPETITKONTROL

HVILEMETABOLISME

G

PSYK ISK

AKTIVITET

R

D

O

G

BIVIRKNINGER MEDICIN

A

DISPOSITION FOR AKTIVITET

D

A

H

L.

D

K

INFEKTIONSNIVEAU

ØKON OM I

©

W

W

W

GENETISK OG/ELLER EPIGENETISK DISPOSITION FOR FEDME

SOC IAL

A

NIVEAU AF TERMOGENESE FEDTFRI MASSE

HENSIGTSMÆSSIGHEDEN AF NÆRINGSOPDELING

MEDIER

.G

NIVEAUET AF ADIPOCYTMETABOLISME

NØDVENDIG KIRURGI

PASSENDE KROPSSAMMENSÆTNING HOS MODEREN INFRAST RU KTU R

PASSENDE VÆGT HOS BØRN PASSENDE VÆGT HOS FOSTER

MEDICIN SK

BIOLOGISK

UDVIKL IN G SMÆ S SIG

FYSIOLOGI

MAD

Kilde: https://shiftn.com/_uploads_pdf/shiftNObesity-Map-A0-kopie.pdf

// 15

K RO NISK ST R E S S : I en stresssituation opstår der en kaskade af reaktioner, som forårsager en stigning i blodtrykket, en stigning af puls og en stigning af blodsukkerniveauet for at få brændstof nok til vores muskler, så vi er klar til at kæmpe eller flygte i et øjeblik, hvor der er fare.

Men stress, der varer i lang tid, er uhensigtsmæssigt og ender med at skade immunsystemet, insulinfølsomheden og blodtrykket. Blandt andre problemer er insulinresistens en af faktorerne relateret til overvægt.

M A RK E D SFØ R I N G : Overdreven markedsføring af meget velsmagende produkter, hvor formålet ikke er vores sundhed, men at sælge så mange produkter som muligt. I gennemsnit ser vi omkring 30.000-40.000 reklamer for disse produkter om året, hvilket i høj grad påvirker vores valg.

T ILGÆ NG E L I G H E D A F M A D : I dag har vi en meget højere tilgængelighed af mad end for mange år siden. Og især af forarbejdede produkter, som er billigere og kan opbevares meget længere tid. Det er meget billigere at købe en pakke fersken iste til fem kroner end at købe 120 gram blåbær for at lave en smoothie! Eller en pakke chokoladekiks frem for en god plade mørk chokolade 90 procent.

#21

OMKOSTNINGER VED FYSISK TRÆNING

16

M ANGEL PÅ FYSI SK AKTI VI TET: Vi kører mere i bil og bevæger os mindre på vores arbejde, og mange har stillesiddende arbejde.

Den samme problematik finder vi i skolerne, hvor der stadigvæk er meget stillesiddende undervisning i mange timer.

M ANGEL PÅ FYSI SK E UDFORDRI NGER: For eksempel at fryse, så kroppen skal forbrænde flere kalorier for at holde varmen. Om vinteren holder vi vores huse varme, og når vi går ud, har vi rigtig godt tøj på, så vi ikke fryser. Det gør, at vores krop ikke har brug for at forbrænde ekstra kalorier til at holde os varme.

TI L SÆ TNI NG SSTOFFER: Der bruges mange tilsætningsstoffer, bl.a. sødemidler, som måske ikke indeholder kalorier, men som påvirker vores tarmmikrobiota, og vi ved, at vores tarmbakteriers sammensætning og deres metaboliske funktioner har en stor indflydelse og påvirkning på vores risiko for at udvikle overvægt (15, 16) .

M I TOKONDRI EL DYSFUNKTI ON: Hver celle har hundredvis eller tusindvis af mitokondrier. De bruger den ilt, vi indånder, til at omdanne den mad, vi spiser, til energi. De er vores krops kraftværker, og de er afgørende for opretholdelsen af sunde celler. Derfor kan reguleringen af mitokondrierne have stor betydning for de organer, der er involveret i vægtproblemer som for eksempel bugspytkirtlen, leveren og musklerne.

Sammen er de tre organsystemer med til at styre udviklingen af insulinresistens, overvægt og type 2-diabetes(17, 18).

FORSK EL PÅ VORE S BASAL STOFSK I FTE ELLER BASAL M ETABOLI C RATE ( BM R): Standardformler bruger variabler som vægt, højde, køn eller alder til at estimere vores basalmetabolisme, men der er mange andre faktorer, som kan have en relevant indvirkning, såsom genetiske varianter af TFO-gen(19), forskellen mellem „brunt fedt“– og „hvidt fedt“-kompositionen i kroppen(20), hormonelt miljø, især hos kvinder(21) osv.

VÆ GTENS „ SET P OI NT “: Vilde dyr i naturen opretholder generelt en over­ raskende homogenitet i vægten. Det indikerer, at når vi er i vores naturlige miljø, og vi følger vores instinkter, er kroppen i stand til at regulere vores appetit ved at følge kroppens homøostatiske signaler og dermed beskytte os mod både

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

vægttab og overvægt. Dette kalder man „the body-weight set point“. Vi kan dog observere, at både mennesker og husdyr, der lever i et miljø med større mængder af og let adgang til velsmagende produkter, har en større tendens til at være overvægtige og/eller udvikle livsstilssygdomme, fordi det omkringliggende miljø og livsstil forstyrrer og påvirker den vigtige homøostase(22).

#62

MA NGE L PÅ S ØV N : Mennesker, der mangler søvntimer nok, indtager generelt flere søde sager og velsmagende forarbejdede produkter, og deres hjerne er mere modtagelig og reagerer mere over for stress, hvilket fører til kronisk stress, dysregulering af døgnrytmer og dermed også af hormoner, som er vores signalstoffer, der bl.a. har med følelsen af mæthed at gøre(23).

nalstoffer. Disse koordineres midlertidigt af hjernen i løbet af døgncyklussen (~ 24 timer), også kaldet „Circadian rhythms“.

D E N D Ø GNRY T M I S K E RE GUL E RING A F M A D I N DTAG : Vi skal ikke glemme, at vi mennesker er dyr, som er afhængige af dagslys og mørke for produktion og regulering af vores hormoner, der er vores sig-

Der er flere studier, som viser, at en kronisk forstyrrelse og desynkronisering i vores døgnrytmer i høj grad kan være ødelæggende for vores madvaner, på vores omsætning af maden og risikoen for at udvikle overvægt(24, 25).

PRIS PÅ INGREDIENSER

Fortsætter på næste side ...

Vi bruger plantebasseret plast i vores bøtter

OPLEV HELE VORES MIVITOTAL-SORTIMENT. NØJE UDVALGTE MINERALER OG VITAMINER. TIL ALLE. HVER DAG.

// 17 SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

www.midsona.dk

#18

ALKOHOLFORBRUG

D E T HO RMON E LLE M I LJ Ø OG BA LA N CE Den måde, vores krop behandler, opbevarer og bruger energi på, reguleres af vores mange forskellige hormoner. Især insulin, leptin, ghrelin, glucagon, kortisol og skjoldbruskkirtelhormoner.

INSUL IN: Hormonet produceres af bugspytkirtlen og er det vigtigste hormon, der leverer glukose, som kommer fra blodet, til vævene, og dets sekretion er direkte relateret til blodsukkerniveauerne. Insulin rejser gennem kredsløbet og har indflydelse på vores hjerne, især i hypotalamus, og deltager i kontrollen af kropsmassen gennem centralnervesystemet.

L E P T IN: Det er kendt for sin evne til at undertrykke appetit og regulere energiforbrug. Det syntetiseres hovedsageligt af adipocytter (95 procent af produktionen). Cirkulerende leptinniveauer er direkte korreleret med body mass index og fedtvæv.

Leptinreceptorer findes i forskellige områder af hjernen, herunder hypotalamus. Desuden stimulerer leptin aktiviteten af det sympatiske nervesystem (SNS), hvilket øger energiforbruget ved at stimulere det brune fedtvæv. Som skrevet før: Mennesker med overvægt har højere niveauer af leptin i blodet, men desværre er deres receptorer i hjernen blevet resistente, og derfor føler de mindre mæthed.

G HRE L IN: Det er et hormon, der hovedsageligt produceres og syntetiseres i maven, og som primært virker ved at stimulere appetitten, og dets niveauer stiger med faste og falder efter at have spist.

18

//

#48

PORTIONSSTØRRELSE

GLUKAGON: Bugspytkirtlen producerer glukagon og frigiver det, når glukoseniveauerne er for lave. Det betyder, at insulin sænker høje blodsukkerniveauer, og glukagon øger dem. Denne balance er afgørende for en korrekt balance i vores energiindtag.

KORTI SOL: Kortisol er et hormon, der frigives af binyrerne i stressende situationer. Kortisol regulerer en stor del af kroppens metabolisme og får kroppen til at øge især blodsukkeret. Når kortisol er højt, hæmmes alle de anabolske funktioner som genopretning, fornyelse og skabelse af væv, og kroppen skifter til en alarm- og overlevelsesmetabolisme, hvor en af konsekvenserne er en større tendens til at lagre fedt. Derudover genererer kortisol også en stigning i insulin, hvilket giver en større følelse af behov for at spise søde sager.

SK JOLDBRUSK K I RTELH ORM ONER: Skjoldbruskkirtelhormoner, og især T3, styrer en lang række metaboliske processer, såsom vækst, udvikling, energiproduktion og metabolismens hastighed (stofskifte). Skjoldbruskkirtelhormoner er vigtige regulatorer for energibalance, og de er også involveret i lipidmetabolisme.

Højt stofskifte er faktisk et klinisk syndrom karakteriseret ved overaktivering af skjoldbruskkirtlen, så der opstår overproduktion af T3 og T4. Dette fører til en stigning i iltforbrug og varmeproduktion, hvilket resulterer i vægttab, øget kalorieindtag og hurtigt hjerteslag.

I den anden ekstreme ende er der lavt stofskifte med reducerede T3-niveauer, som giver høj

Mange undersøgelser rapporterer, at deltagerne signifikant undervurderer, hvor meget de spiser og kan underrapportere deres kalorieindtag med så meget som 2.000

#8

SELVVÆRD

følsomhed over for kulde, nedsat energiforbrug og dermed højere risiko for overvægt på trods af et fald i madindtagelse.

En ny strategi til behandling af overvægt er faktisk en bedre forståelse af, hvordan de hormonelle signaler virker, og hvordan manipulationen af de forskellige metaboliske ruter, som de er involveret i, kan føre til en regulering af den metaboliske dysfunktion.

HYP OTAL AM US : Regulerer energibalancen gennem en række processer, der involverer integration af perifere hormonsignaler, neuronale mæthedssignaler, ernæringsstatus og påvisning af selve næringsstofferne. Hypotalamus regulerer ikke kun madindtag og energiforbrug, men også udnyttelse af næringsstoffer, regulering af glukosebalance og den perifere lipidmetabolisme.

M IND FUL D S PI S N I N G : Noget så simpelt som at spise for hurtigt eller uden opmærksomhed, mens vi for eksempel ser fjernsyn, arbejder etc., forstyrrer vores neurologiske mekanisme, der regulerer mæthed. At spise langsommere, tygge mere og være til stede, når vi spiser, giver mulighed for en bedre regulering af vores mæthedssignaler.

DÅRL IG P E R S ON LI G VU R D E R I N G AF VO RE S „ KA LOR I E R I N D “ OG „ KALO RIE R U D “ : Folk er dårlige til at vurdere, hvad de spiser, og hvor meget de bevæger sig. Mange undersøgelser rapporterer, at deltagerne signifikant undervurderer, hvor meget de spiser og kan underrapportere

deres kalorieindtag med så meget som 2.000 kalorier om dagen. På samme måde har folk en tendens til at overvurdere, hvor meget de bevæger sig med op til 72 procent(26).

FORSK EL PÅ VORE S FEDTSAM M ENSÆ TNI NG I K ROP P EN: Brunt fedtvæv (BAT) er, på trods af at det består af fedtceller, helt anderledes end hvidt fedtvæv (WAT). Det er et fuldt aktivt væv, der deltager i adaptativ termogenese som reaktion på eksempelvis kulde. Vævets energiproducerende kapacitet kan øge energiforbruget med op til 20 procent.

Fortsætter på næste side ...

#65

MEDIERNES TILGÆNGELIGHED

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 19

KOSTTILSKUD

Til dit immunsystem Immunsystemet*

Echinacea bidrager til immun­ systemets normale funktion.

Urte-pensil Urte-pensil er en unik blanding af udvalgte grønne urter og rødder, der har været en solid dansk bestseller siden 1976.

En af urterne er echinacea - også kendt som solhat - der bidrager til immunsystemets normale funktion.

Urte-penCil med C-vitamin - indeholder den samme unikke blanding af urter og rødder som Urte-pensil samt C-vitamin, som bidrager til immunsystemets normale funktion og med virker til, at du føler dig mindre træt og udmattet.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

Figur: BANANENS MANGE STADI ER Alt efter hvor moden en banan er, bidrager den på forskellige parametre med fibre, stivelse, mineraler og vitaminer.

Højeste resistente stivelsesindhold Knap moden Høj i fiber- og lav i sukkerindhold

Lidt overmoden Lavt vitamin- og mineral-indhold

Umoden God præbiotisk kilde til tarmsundhed og FODMAP-venlig

Overmoden Højt sukkerindhold og lavt fiberindhold

Moden Højt antioxidantog fiberindhold Kilde: https://www.foodnavigator.com/Article/2019/07/30/If-you-re-looking-for-a-banana-thats-lower-GI-go-for-a-green-one-nutritionist-exploresbenefits-of-ripe-and-unripe-bananas

Er det så nødvendigt at tælle kalorier, når vi vil tabe os … eller øge vægten eller muskler?

At tælle kalorier kan lyde så simpelt som at registrere kalo­ rierne for alt, hvad vi spiser og drikker i løbet af dagen for at opnå den samlede sum. Men der er flere problemer med at anvende en matematisk tilgang til biologi.

Først og fremmest viser fødevaredataba­ serne gennemsnitsværdier, men der kan være store forskelle mellem de forskellige databa­ ser og også mellem de forskellige typer af den samme mad, og hvornår de spises. For eksempel er der stor forskel på at spise en banan, som er helt grøn eller helt moden. Så her starter vi allerede med en vigtig bias, når det kommer til at tælle kalorier og næringsindhold.

Derefter har vi næringsindholdet på deklarationen, som desværre ikke altid er så præcist. For det første tillader USDA en temmelig slap fejlmargin, op til 20 procent, for den angivne værdi versus den faktiske værdi af nærings­ stoffer. I virkeligheden betyder det, at en pakke med 100

kalorier teoretisk set kan indeholde op til 120 kalorier og stadig overholde lovgivningen. I en rapport fra 2008 fra Government Accountability Office i USA (GAO)(27) fandt man ud af, at inden for en lille stikprøve på 300 deklarati­ oner var det 90 procent af fødevarerne, der var upræcise i forhold til det eksakte kalo­ rieindhold, men alle var dog inden for den tilladte fejlmargin. Om det også gælder for danske og europæiske fødevarer, vides ikke i skrivende stund.

Andre eksempler er en undersøgelse fra 2011(28), som viste, at 19 procent af de teste­ de restaurantmåltider varierede med mindst 100 kalorier fra menuens kalorieindhold.

Og i en anden undersøgelse fra 2010(29) blev nøjagtigheden af den angivne energi for 29 restaurant­ måltider og 10 frosne måltider fra supermarkedet evalueret.

Den viste, at energiværdierne for de 29 restaurantmåltider i gennemsnit var 18 procent højere end de angivne værdier og otte procent højere for de 10 frosne måltider købt i su­ permarkeder end de oprindeligt oplyste værdier.

For eksempel er der stor forskel på at spise en banan, som er helt grøn eller helt moden.

Fortsætter på næste side ...

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 21

#3

BRUG AF MEDICIN

Vores tilberedning af maden har også indflydelse på mængden af kalorier, og hvor mange af dem vi optager(30), da for eksempel afkøling og/ eller genopvarmning af nogle stivelser har stor betydning for, hvor meget af stivelsen der bliver til resistentstivelse.

22

#27 TV KIGGERI

Vores tilberedning af maden har også indflydelse på mængden af ka­ lorier, og hvor mange af dem vi op­ tager(30), da for eksempel afkøling og/ eller genopvarmning af nogle stivelser har stor betydning for, hvor meget af stivelsen der bliver til resistentstivel­ se. Resistentstivelse skaber en mindre optagelse af kalorier, da den fungerer som fiber i vores fordøjelsessystem, der betyder, at vi ikke kan fordøje det, men det bliver til mad til vores mi­ kroflora i tarmene, hvilket har mange fordele(31).

Og for at gøre det endnu mere komplekst er vores tarmmikrobiota sammensat af mange forskellige ar­ ter af bakterier, som også har en stor betydning for, hvor mange kalorier vi absorberer, og hvordan disse kalorier bliver håndteret i kroppen(32, 33).

Det betyder, at det er næsten umu­ ligt at afgøre, hvor mange kalorier vi indtager dagligt, fordi næringsind­ holdsdeklarationen på fødevarer ikke fortæller os præcist, hvor mange kalo­ rier de faktisk reelt indeholder, og vi ved heller ikke med sikkerhed, hvor mange af dem vi optager, og hvordan vi bruger dem.

Kun at fokusere på kalorietælling kan også virke som en tveægget kniv At tælle kalorier anbefales ikke til mennesker, der lider af eller tidligere har lidt af spiseforstyrrelser, da det kan fremme et usundt forhold til mad og forværre symptomerne(34, 35).

Flere undersøgelser viser det samme, hvilket tyder på, at vejning af mad el­ ler brug af kalorie- eller fitness-tracke­ re kan bidrage til usunde spisevaner hos nogle mennesker(36, 37, 38).

Husk, at en sund og stærk muskel vil hjælpe dig til at holde den rigtige vægt Styrketræning og stærke muskler hjæl­ per os til at tabe os og opretholde en sund vægt og er forbundet med et læn­ gere og sundere liv.

Formålet med vægttab er en redukti­ on af kropsfedt. Imidlertid kan der ofte ses et samtidigt fald i muskelmasse, og da muskelmasse (LBM) repræsenterer en vigtig determinant for basalstofskif­ tet (RMR), betyder det, at et fald i mus­ kelmasse kan modvirke et vægttab.

Af denne grund betragtes styrketræ­ ning som grundlæggende og utroligt

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

AVIVIR KOS T TIL SKUD • Styrker immunforsvaret • Normaliserer den naturlige fordøjelse • Bidrager til at opretholde sund hud • Medvirker til at bevare sunde slimhinder

VARE DE

ETS FØ ÅR NOMINERET

2021

Avivir forhandles online eller i Matas, helsekost og apoteker landet over. For mere info: avivir.dk

Træt? Jernmangel?

Vælg aminoJern og få energi til mere Jern bidrager til at mindske træthed • Optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud • Anbefales til gravide Dokumenteret i flere end 20 kliniske studier.

Fås på apoteket, i Matas og i Helsekostbutikken.

vigtigt i ethvert vægttabsprogram. Dog ikke på grund af stigningen i muskelstørrelse, men på grund af gevinsten i styrke og det højere energibehov, som sker, når musklen kræver mere energi til vedligeholdelse, og vi derigennem forbrænder flere kalorier.

Konklusion Kigger man på al forskning, kan vi opdele vægtverdenen i nogle parametre: Der findes det, man kalder for de „nærmeste årsager“, dvs. at øge i vægt eller have svært ved at tabe sig, fordi der er et højere kalorieindtag, end det vi forbrænder, men der

findes også de „fjerneste årsager“, som er de årsager, der gør, at vi spiser mere end det, vi skal, og at vi forbrænder mindre end det, vi skal.

Vores forfædre vidste ikke, hvad kalorier var, og de var også ligeglade med dem. De var heller ikke overvægtige. De eneste overvægtige dyr er os, befolkningen i de sidste årtier og vores kæledyr, og statistikkerne viser, at vi bliver mere og mere overvægtige med flere livsstilssygdomme til følge, især efter fødevareindustriens revolution. Det giver meget stof til eftertanke og er også svaret på mange spørgsmål.

Det betyder, at for at forklare, forstå og være i stand til at gøre noget for at forebygge overvægt eller for at hjælpe med vægttab skal vi også huske at undersøge de fjerneste årsager, som ligger i de mindst 108 forskellige faktorer, der er rapporteret i det engelske studie, som inkluderer sociale, strukturelle, økonomiske,

#75 GRUPPEPRES

#54

psykologiske, fysiologiske, udviklingsmæssige, kulturelle, miljømæssige faktorer osv. Og ikke kun tælling af kalorier ind og kalorier ud.

Kort sagt, den enkle ligning af „kalorier ind, minus ka­ lorier ud“ er lig med en vægtændring bliver i praksis til et komplekst netværk i vores biologi, hvor alt er forbundet

AKTIVITETSNIVEAU I FORBINDELSE MED FRITIDSAKTIVITER 24

//

med hinanden. At tro, at man kan forsimple det til kalorietælling som „spis mindre“, mislykkes ofte i vores komplekse rammer.

Derfor er det på forhånd en fiasko og en forældet måde at tænke på udelukkende at fokusere på kalorietælling.

Men man skal selvfølgelig være i kalorieunderskud for at tabe sig, og at bruge kalorietælling på en fornuftig måde kan være et nyttigt redskab til at lære, hvordan vi kan opnå dette energiunderskud, som sammen med alle de andre faktorer, vi skal arbejde med, er nødven­ dige for, at fedttab og vedligeholdelse af en sund vægt lykkes.

Hvis alle med vægtproblemer kun fokuserer på at tælle kalorier, vil de opdage, at det kun lykkes for de få. Hele kroppen skal i balance for at opnå varig succes.

OM MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ – Biopat/Naturopath ibm – Certificeret i klinisk- og sportsernæring – Diætiststuderende www.cbnibm.dk

Kilder (1) Romieu I., Dossus L. Energy balance and obesity: what are the main drivers? Cancer causes control 2017; 28(3) 247-258. Published on line 2017 Feb 17. doi: 10.1007/s10552-017-0869-z PubMed PMID: 28210884

(20) Kajimura S., Saito M. A new era in brown adipose tissue biology: molecular control of brown fat development and energy homeostasis. Annu Rev Physiol. 2014;76:225-49. doi: 10.1146/annurev-physiol.-021113-170252. Epub 2013 Nov 4. PubMed PMID: 24188710.

(2) Lam Y., Ravussin E. Analysis of energy metabolism in humans: A review of methodologies.

Mol Metab 2016 Nov; 5(11) 1057-1071. Published on line 2016 Sep 20. doi: 10.1016/j.molmet 2016.09.005 PubMed PMID: 27818932

(21) Davidsen L., Vistisen B., et al. Impact of menstrual cycle on determinance of energy balance: a putative role in weight loss attemps. Int J Obes (Lond). 2007 Dec;31(12):1777-85. doi: 10.1038/sj.ijo.0803699 Epub 2007 Aug 7. PubMed PMID: 17684511.

(3) Calcagno M., Kahleova H., et al. The thermic effect of food: A review. J Am Coll Nutr. 2019 Aug;38(6):547-551 doi: 10.1080/07315724.2018.1552544. Epub 2019 Apr 25. PubMed PMID: 31021710

(22) Seaman D. Weight gain as a consequence of living a modern lifestyle: a discussion of barriers to effective weight control and how to overcome them. J Chiropr Humani 2013 Dec; 20(1):27:35.

Published online 2013 Oct 22. doi: 10.1016/j.echu.2013.08.001 PubMed PMID: 25067929

(4) Bray G., Bouchard C. The human biology of overfeeding: A systematic review. Obes Rev 2020. Sep;21(9):e13040. doi: 10.1111/obr.13040 Epub 2020 Jun 8. PubMed PMID: 3251527

(23) Bonanno L., Metro D., et al. Assessment of sleep and obesity in adults and children: Observational study. Medicine (Baltimore). 2019 Nov;98(46):617642. doi: 10.1097/ MD.0000000000017642 PubMed PMID: 31725607

(5) Izquierdo A., Crujeiras A., et al. Leptin, Obesity and Leptin Resistance: where are we 25 years later? Nutrients 2019 Nov 8;11(11):2704. doi: 10.3390/nu11112704 PubMed PMID: 31717265 (6) Tremblay A., Royer M., et al. Adaptive thermogenesis can make a difference in the ability of obese individuals to lose body weight. Int J Obes (Lond). 2013 Jun: 37(6)759-64. doi: 10.1038/ ijo.2012.124 Epub 2012 Jul 31. PubMed PMID: 22846776 (7) Martin C., Heilbronn L., et al. Effect of calorie restriction on resting metabolic rate and spontaneous physical activity. Obesity (Silver Spring). 2007 Dec; 15(12):2964-73. doi 10.1038/ oby.2007.354 PubMed PMID: 18198305 (8) Schmidt S., Kealey E., et al. The effects of short-term overfeeding on energy expenditure and nutrient oxidation in obesity-prone and obesity-resistant individuals. Int J Obes (Lond.) 2013 Sep;37(9):1192-7. doi: 10.1038/ijo.2012.202 Epub 2012 Dec 11. PubMed PMID: 23229737 (9) Barr S., Wright J., Postprandial energy expenditure in whole-food and processed-food meals: implicaiton for daily energy expenditure. Food Nutr Res 2010; 54: Published on line 2010 Jul 2. doi: 10.3402/fnr.v54i0.5144. PubMed PMID: 20613890 (10) Wang D., Li Y., et al. Fruit and vegetable intake and mortality: Results form 2 prospective cohort studies of US men and women and a meta-analysis of 26 cohort studies. Circulation. 2021 Apr 27;143(17):1642-1654. doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.120.048996. Epub 2021 Mar 1.

PubMed PMID: 33641343

(24) Challet E. The circadian regulation of food intake. Nat Rev Endocrinol. 2019 Jul;15(7):393405. doi: 10.1038/s41574-019-0210-x. PubMed PMID: 31073218.

(25) Engin A. Circadian rhythms in diet-induced obesity. Adv Exp Med Biol. 2017;960:19-52. doi: 10.1007/978-3-319-48382-5_2. PubMed PMID: 28585194.

(26) Brown R., Canning K., et al. Calorie estimation in adults differing in body weight class and weight loss status. Med Sci Sports Exerc. 2016 Mar;48(3):521-526. doi: 10.1249/ MSS.0000000000000796. PubMed PMID: 26469988.

(27) United States Gevernmet Accountaility Office. September 2008. Food labeling: FDA needs to better leverage resources, improve oversight, and effectively use available data to help consumers select healthy foods.

(28) Urban L., McCrory M., et al. Accuracy of stated energy contents of restaurant foods. JAMA. 2001 Jul 20;306(3):287-93. doi: 10.1001/jama.2011.993. PubMed PMID: 21771989.

(29) Urban L., Dallal G., et al. The accuracy og stated energy contents of reduced-energy, commercially prepared foods. J Am Diet Assoc. 2010 Jan;110(1):116-23. doi: 10.1016/j.jada.2009.10.003.

PubMed PMID: 20102837.

(30) Carmody R., Wrangham R. Cooking and the human commitment to a high-quality diet.

Cold Spring Harb Symp Quant Biol. 2009;74:427-34. doi: 10.1101/sqb.2009.74.019. Epub 2009 Oct 20. PubMed PMID: 19843593.

(11) Wang T., Heianza H., et al. Improving fruit and vegetable intake attenuates the genetic association with long-term weight gain. Am J Clin Nutr. 2019 Sep 1; 110(3):759-768. doi: 10.1093/ ajcn/nqz136 PubMed PMID: 31301130

(31) Zaman S., Sarbini S. The potential of resistant starch as a prebiotic. Crit Rev Biotechnol.

2016;36(3):578-84. doi: 10.3109/07388551.2014.993590. Epub 2015 Jan 13. PubMed PMID: 25582732.

(12) Aune D., Giovannucci E., et al. Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular disease, total cancer and all-cause mortality- a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies. Int J Epidemiol. 2017 Jun 1;46(3):1029-1056. doi: 10.1093/ije/dyw319.

PubMed PMID: 28338764

(32) Jumpertz R., Le D., et al. Energy balance studies reveal associations between gut microbes, caloric load, and nutrient absorption in humans. Am J Clin Nutr 2011 Jul;94(1):58-65. Published on line 2011 May 4. doi: 10.3945/ajcn.110.010132. PubMed PMID: 21543530.

(13) Holt S., Miller J., et al. A satiety index of common foods. Eur J Clin Nutr. 1995 Sep;49(9):675-90. PubMed PMID: 7498104 (14) Government Office for Science. 2007. Foresight: Tackling obesities: Future choices-project report.

(15) Gérard Philippe. Gut microbiota and obesity. Cell Mol Life Sci. 2016 Jan;73(1):147-62. doi:10.1007/s00018-015-2061-5. Epub 2015 Oct 12. PubMed PMID: 26459447 (16) Gomes A., Hoffmann C., et al. The human gut microbiota: Metabolism and perspective in obesity. Gut Microbes. 2018 Jul 4;9(4):308-325. doi: 10.1080/19490976.2018.1465157. Epub 2018 May 24. PubMed PMID: 29667480.

(17) Højlund K., Mogensen Martin, et al. Mitochondrial dysfuntion in type 2 diabetes and obesity.

Endocrinol Metab Clin North Am. 2008 Sep;37(3):713-31, x. doi: 10.1016/j.ecl.2008.06.006.

PubMed PMID: 18775360 (18) Lahera V., de las Heras N., et al. Role of Mitochondrial Dysfrunction in Hypertension and Obesity. Curr Hypertens Rep. 2017 Feb;19(2):11. doi: 10.1007/s11906-017-0710-9. PubMed PMID: 28233236.

(19) Hubácek J., Pikhart H., et al. FTO variant, energy intake, physical activity and basal metabolic rate in Caucasians. The HAPIEE study. Physiol Res. 2011;60(1):175-83. doi:10.33549/ physiolres.932066. Epub 2010 Oct 15. PubMed PMID: 20945952.

(33) Krajmalnik-Brown R., Ilhan Z., et al. Effect of gut microbes on nutrient absorption and energy regulation. Nutr Clin Pract 2012 Apr;27(2):201-214. Published on line 2012 Feb 24. doi: 10.1177/0884533611436116. PubMed PMID: 22367888.

(34) Levinson C., Fewell L., et al. My Fitness Pal calorie tracker usage in the eating disorders. Eat Behav. 2017 Dec;27:14-16. Published online 2017 Aug 18. doi: 10.1016/j.eatbeh.2017.08.003.

PubMed PMID: 28843591.

(35) Romano K., Becker M., et al. Helpful or harmful? The comparative value of self-weighing and calorie counting versus intuituive eating on the eating disorder symptomology of college students. Eat Weight Disord. 2018 Dec;23(6):841-848. doi: 10.1107/s40519-018-0562-6. Epub 2018 Aug 28. PubMed PMID: 30155857.

(36) Plateau C., Bone S., et al. Monitoring eating and activity: Links with disordered eating, compulsive exercise, and general wellbeing among young adults. Int J Eat Disord.

2018Nov;51(11):1270-1276. doi: 10.1002/eat.22966. Epub 2018 Dec 3. PubMed PMID: 30508261.

(37) Simpson C., Mazzeo S. Calorie counting and fitness tracking technology: Associations with eating disorder symptomatology. Eat Behav. 2017 Aug;26-89-92. doi: 10.1016/j.eatbeh.2017.02.002. Epub 2017 Feb 9. PubMed PMID: 28214452.

(38) Linardon J., Messer M. My fitness pal used in men: Associations with eating disorder symptoms and psychosocial impairment. Eat Behav. 2019 Apr;33:13-17. doi: 10.1016/j.eatbeh.2019.02.003 Epub 2019 Feb 10. PubMed PMID: 30772765.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 25

KROP & MAD

E N HÅ N D S RÆ KN IN G

T I L D I N E VÆGT P RO B L E M E R

AF MARIANNE PALM

Verden over er forskere på jagt efter muligheder, der kan styre tidens trend: At spise for meget eller forkert og især at holde det såkaldte metabolis­ ke syndrom i skak, så følgerne af fejlernæring (læs for meget sukker etc.) ikke sætter sig til fedt og senere udvikler sig til diabetes 2 og alle de andre sygdomme, som kendetegner dette syndrom.

26

Det er nogle indviklede mekanismer, men sådan helt nede på det jordnære plan i køkkenet: Det handler om at finde mættende, sukkerfrie mulighe­ der frem for dag ud og dag ind at fylde kroppen med pasta, sukker, kager, al­ kohol, slik og alle de andre sukkerhol­ dige ting, der vil forstyrre dine celler.

Hvis de konstant skal tage stilling til at nedbryde sukker, så giver de op. Det skaber øget bugfedt, alt for højt kole­ sterol, forhøjet blodtryk, endnu mere overvægt og et eller andet sted på vejen bliver det hele til en fælles betegnelse: Metabolisk syndrom, der udvikler sig til diabetes 2. Og diabetes 2 kan, hvis

den ikke bliver reguleret af medicin og nye kostvaner, udvikle sig til meget alvorlige sårdannelser, åreforkalkning, og er du uheldig at have nogle slum­ rende gener for kredsløbsproblemer, der bliver vækket af problemerne på cellevæggene, så står du måske foran en eller flere amputationer, proteser og et kørestolsliv.

Så værsgo, tag skeen i køkkenet ud af sukkerskålen, og få støtte her i sund-forskning. Med andre ord: Læg et nyt puslespil, som ikke handler om 5.000 brikker at skulle flytte rundt med, du kan nøjes med mindre, hvis du er ærlig over for dig selv.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

NE DSAT REAKT ION PÅ SUKKE R – INSULINRE SIST ENS SOM V E JE N MOD ME TAB OLISK SYNDROM Kort fortalt handler det om, at vores kroppe af mange forskellige årsager ikke længere reagerer almindeligt på sukker (især hurtige kulhydrater) i alle mulige afskygninger. Bugspytkirtlen danner den insulin, der er brug for, men kroppens celler får det sværere og sværere med at reagere på sukker.

Det ender med, at den ikke længere er i stand til at lukke sukkeret ind i cellerne. Det svarer til at have den korrekte nøgle, men en lås, der ikke virker. Låsen er i det her tilfælde en celle og dens cellemembran, som ikke længere reagerer, fordi den ikke får tilført de grundlæggende stoffer, den skal bruge for at være velfungerende.

Og måske fordi forskellige gener fra vores forfædre blander sig.

Hvem er du, når du spiser i hverdagen?

Sidder der et sukkermonster på dine skuldre, kan det børstes væk med nye vaner. Begynd din morgen med at spise groft grønt, æg, soyapølser, kyllingepølser eller næsten hvad som helst, som ikke indeholder sukker.

Spis dig mæt, så du ikke senere på dagen får trang til søde ting, forklædt som croissanter eller „jeg skal lige have en drink inden aftensmaden“, eller du står på hovedet i køkkenskabene før sengetid. Ganske simpelt fordi du enten har spist sukker i løbet af da­ gen eller spist alt for lidt mad. Eller måske spiser på dine følelser. For begynder du morgenen med sukker (eller fortsætter med sukker formiddag og eftermid­ dag), kan du ikke styre sukkermonsteret resten af da­ gen. Prøv det, det virker stort set fra dag ét!

Kig på den store figur s. 14–15, og se, om du kan genkende nogle af faktorerne fra boblerne. Ikke dem alle forhåbentlig, men find dem, hvor du godt kan se, ja, jeg spiser for meget, for lidt, for dumt, er ude af kontrol, er for mismodig til for alvor at gøre noget godt hver eneste dag i dit liv. Kig også på de mange faktorer, som Montserrat opremser i den meget store artikel. Den kan godt være svær at læse, men prøv alligevel!

En håndsrækning til din manglende mæthed og din sukkertrang Dernæst er det tid til at kigge på naturens mange muligheder for støtteterapi. På de næste sider vil jeg gennemgå tre af mulighederne for en god støttetera­ pi: Speed Diet fra New Nordic, der med sit ekstrakt af bl.a. peberrodstræet kan gøre en forskel for tran­ gen til søde ting og måden, kroppen forvalter det.

Og Glucomannan fra Natur-Drogeriet, der med sit helt særlige fiberindhold kan hindre overspisning, især den overspisning, der kan opstå, hvis man aldrig føler sig mæt. De to produkter går hånd i hånd: Hvor fibrene skaber ro i mavesækken, skaber Speed Diet muligheden for at støtte dine celler i bekæmpelsen af det metaboliske syndrom.

Men uden omlægning af kostvaner til mere fedt og mere protein går det ikke. Det viser forskningen, det viser erfaringerne.

Fortsætter på næste side ...

// 27

FRA PEBERRODSTRÆER TIL FOR MEGET PÅ SIDEBENENE Ekstrakter fra en karryplante, nogle morbærblade og bladene fra et peberrodstræ danner sammen med chrom rammen om en mulig støtte til at undgå insulinresistens. Det er produktudviklerne fra New Nordic, der har været på spil, båret af nysgerrighed og entusiasme, når planter og træer studeres: Er der nogle mulige løsninger eller noget lindring at hente fra den mad, vi spiser og i de planter, vi kan plukke i naturen?

AF MARIANNE PALM

Karryplantens egenskaber hjælper med at sænke kolesteroltallet, de små bla­ de fra Moringa skaber en regulering af blodsukkeret, hvilket den i øvrigt får hjælp til af mineralet chrom, og pe­ berrodstræets blade kan hjælpe med at regulere appetitten og sammen med morbærbladene skabe et mere gunstigt forhold for fordøjelsen. „What’s not to like“ på moderne engelsk-dansk, eller skulle vi bare sige: Hvad hindrer dig i at komme i gang med at prøve, om Speed Diet kan gøre din sukkertrang rolig og dermed ikke tvinge samtlige celler i kroppen til at skulle tage stilling til det uoverkom­ melige arbejde med at skulle tage kvæ­ lertag på dine dårlige madvaner.

Man har i japanske studier set, hvor­ dan ekstraktioner fra morbærbladene hjælper fordøjelsen med at nedbryde sukker, så mindre af det rutsjer ind i blodet og forårsager de store blodsuk­ kerudsving. Og det er faktisk de store udsving, der gør det svært i løbet af dagen at undgå sukkertrang. At plante­ stofferne har denne effekt, skyldes deres evne til at fremme de enzymer, der skal nedbryde de forskellige suk­ kerstoffer fra så forskellige fødekilder/

28

drikkevarer som sukker, stivelse og al­ kohol.

Skab den gode energi i kroppen, og nedbryd din mad bedre Sørg ligeledes for de gode B-vitami­ ner, der skal nedbryde din mad og give dig energi. Sult, træthed og uba­ lancer i krop og sind kan også skabes af for få næringsstoffer i din mad. Må­ ske spiser du ikke varieret nok (kom i gang!), måske spiser du alt for lidt (gå på www.madlog.dk, og bliv klogere, er du en 167 centimeter høj kvinde og dyrker motion/sport flere gange om ugen, skal du spise mellem 2.000 og 2.500 kalorier om dagen), eller måske spiser du for meget, fordi du føler dig evigt sulten? Det kan faktisk skyldes mangel på B-vitaminer, da de alle ind­ går i evnen til at nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater, som du kan omdanne til energi – energi til at dyr­ ke sport, motionere, have det sjovt, gå en tur ud i det danske landskab eller hvad som helst, der gør dig godt.

B-energy fra New Nordic er et ek­ sempel på et godt allround B-vita­ mintilskud, der desuden er tilsat C-vi­ tamin som støtte til immunforsvar og

slimhinder, to komponenter i krop­ pen, der er vigtige til at vedligeholde kroppens vitalitet, samt maritimt fyr­ retræsekstrakt, der kan forbedre alle de små blodkar rundt om i kroppen ved at virke som en vigtig antioxidant.

Vitamin B2, B3, B6, B12, C, folat og magnesium bidrager til at reduce­ re træthed og udmattelse. Vitamin B6 bidrager desuden til regulering af den hormonelle aktivitet og normale psy­ kologiske funktioner. Pantothensyre bidrager til normale mentale funktio­ ner. Så værsgo, Be Energy – eller som navnet hedder på pæredansk: B-energy.

Syren fra det sunde æble eller æblecider til hvert måltid Har du et konstant problem med mad, der lægger sig tungt, lige efter du har spist, kan du også kigge på æbleci­ der som en støtte til din mavesyre og din mikroflora i tarmene. Ved at spise eller drikke æblecider før hvert mål­ tid skaber du bedre betingelser for at føle dig let og mæt. Det lyder måske som et paradoks, men er det egentlig ikke: Når maden nedbrydes hurtigere og bedre, opstår der en lethed i fordø­ jelsen, samtidig med at du nedbryder

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

H URT I GE KUL H Y D RAT ER Hurtige kulhydrater findes i fødevarer tilsat sukker, fx slik, is, kage, marmelade, sodavand og saft og forekommer naturligt i fødevarer som fx mælk, juice og nogle typer (eksotisk) frugt, bl.a. mango, ananas og melon – samt i tørret frugt som figner og rosiner.

Desuden findes hurtige kulhydrater i stivelsesholdige forarbejdede fødevarer med lavt fiberindhold.

Det er fx brød af finmalede meltyper, cornflakes og kartoffelmos.

(Kilde, videncenter for diabetes)

V I ÆNDRE R OS ME D ALDE RE N Vores insulinfølsomhed ændrer sig med alderen. Alt andet lige bliver vi mindre følsomme over for insulin, jo ældre vi bliver, og det er sikkert årsagen til, at mange finder det sværere at holde vægten efter de 35, 45 eller 55 år. Når det er sagt, skal du vide, at dine gener også betyder en masse. Er du rigtig heldig, har du som 80-årig en insulinfølsomhed som en 25-årig sportsmand, men er du mindre heldig, kan det modsatte altså også være tilfældet. Ordene kommer fra ph.d., forsker, forfatter og foredragsholder Anette Sams, der er ekspert i madens biologiske samspil med kroppen.

Har du tygget din mad grundigt, kan mavesækken bedre blande maden med mavesyre, danne pepsin og sende besked til bugspytkirtel og lever samt galdeblære om at danne flere fordøjelsessekreter.

Pepsin hjælper med at spalte proteiner.

Fra bugspytkirtlen sendes enzymer til tyndtarmen, der sammen med lever og galdeblære sørger for at nedbryde maden i så små komponenter, at du her og nu samt længere nede i tarmene kan udnytte den mad, du spiser og få den ud til alle celler i kroppen.

din mad til substanser, der optages i især tyndtarmene. Når maden let kan overføres til energi til kroppen, så vil hjer­ nen blive tilfreds, og du sender signaler om mæthed frem for sult. Det lyder såre simpelt, og det er det egentlig også, især hvis du som nævnt længere oppe i artiklen sørger for at spise godt med fedt og protein til morgenmad. Og her kommer letheden også fra Apple Cider, som du kan tage i

tabletform, hvis du har det svært med den lidt syrlige til­ stand i munden fra de flydende produkter.

Spis en tablet før hvert måltid, og mærk forskellen. I Ap­ ple Cider-tabletten får du i tillæg lidt artiskok og mælke­ bøtteekstrakt, der hjælper med den videre nedbrydning af din mad, og tabletten kan sagtens kombineres med Speed Diet, selvom der er chrom i begge produkter.

// 29

BLIV MÆT MED EU-GODKENDT SLANKEMIDDEL

„Glucomannan bidrager til vægttab og normalt kolesterolniveau ► Medvirker til at vedligeholde et normalt kolesterolindhold i blodet ► I forbindelse med en kaloriereduceret kost bidrager glucomannan til vægttab“ Således beskriver EU firmaernes ret til at anprise deres fibre, taget fra konjakroden, som svulmer op til en gel flere hundrede gange sin egen vægt, når fibrene lander i mavesækken og kommer i kontakt med vand og mavesyre.

AF MARIANNE PALM

E

r du altid sulten eller faktisk ved, at du er en overspi­ ser, altså spiser meget mere, end hvad du forbrænder, er der god hjælp at hente fra den lille rod.

Måske starter du i virkeligheden dagen med alt for lidt mad og kommer senere på dagen til at spise meget mere, end du med din klogeste del af hjernen ikke havde tænkt dig? Du kan undgå den dumhed (eller hvad du nu slår dig selv med i hovedet, når det glipper for dig) ved at sætte din telefon til at bimle tre gange om dagen, så du måske lige kan huske at spise et par kapsler eller tage en skefuld af de for vægten værdifulde fibre, der kan holde dig mæt ud over det sædvanlige. Husk at drikke rigeligt med vand, og ud over at det er helt nødvendigt for konjakrodens fibre, så de kan svulme op, er det godt med en god væskebalance, som også skaber mæthed for en stund i den i øvrigt meget bevægelige mavesæk.

Faktisk er den ganske fleksibel. Har du vænnet den til store mængder mad, kan den forblive stor og ekstra sulten i længere tid. Men begynder du at spise mindre til hvert måltid, vil mavesækken skrumpe i omfang og dermed kunne rumme mindre. Du bliver hurtigere mæt, hvilket kan føre til et mere afbalanceret forhold til mad.

Altså intet at tabe (ud over overflødige kilo), kun at vin­ de, for en mindre mavesæk skaber sunde vaner. Sunde va­ ner mætter og aflaster hele fordøjelsen, og du får energi af at spise. Hvilket fra naturens hånd faktisk var meningen.

30

ANV E NDE LSE KAPSLE R: Voksne: Vægttab: 3 kapsler 3 gange dagligt før et måltid sammen med rigeligt vand eller anden væske. Øget effekt opnås ved indtag ca. 30 minutter før måltidet.

Kolesterolnormalisering: 4 kapsler 3 gange dagligt sammen med rigeligt vand eller anden væske. Vigtig information: Kapslerne SKAL indtages med 1-2 glas vand for at undgå tilstopning af spiserøret. Gælder især for personer med synkebesvær.

ANV E NDE LSE P ULV E R: 1 måleske udrøres i rigelig væske og indtages med det samme. For vægttab: 1 måleske 3 gange dagligt før et måltid.

Kolesterolnormalisering: 1 måleske 4 gange dagligt. Vigtig information: Pulveret SKAL indtages med rigeligt vand eller anden væske (1-2 glas) for at undgå tilstopning af spiserøret. Dette gælder især personer med synkebesvær.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

Sunde næringsstoffer og en sund tarm skubber nærings­ stoffer ud i cellerne, der kvitterer med endnu mere energi.

Og du er på rette vej både fysisk og mentalt, for al den energi kan du omsætte til bevægelse, der skaber plads til at kaste sig ud i en forrygende tango med din partner, med dit bindevæv og dine fedtceller.

Det hele kommer i bevægelse, og vel at mærke den rette vej.

PS: Inden du kaster dig ud i færre kalorier ved at spise dig mæt i fibrene, så tjek lige www.madlog.dk ud. Du må og skal som voksen kvinde have minimum 1.600 kcal om dagen blot for at holde de vitale organer sunde.

Bliv styrmand i dit eget liv, selvom du er genetisk belastet Vi er født med forskellige typer af gener, og nogle gener larmer mere eller mindre. De kan gøre os tidligere grå­ håret end andre, de kan skabe mindre evne til at danne „feel-good hormoner“ og som her med vægtproblemerne gøre os under- eller overvægtige.

Hos mange overvægtige kan der være mangel på et signal­ stof, leptin, som udløses af mæthedscentret i hypotalamus og produceres i fedtcellerne. Ved nedsat leptinfølsomhed, hvor man ikke kan mærke signalstoffet, eller manglende

leptinregulering, hvor det simpelthen ikke virker korrekt, opstår der trang til mere mad pga. manglende mætheds­ fornemmelse. Det kan meget vel føre til overvægt, ligesom en særlig stærk leptinproduktion måske kan føre til under­ vægt. Studier antyder, at det er genetisk bestemt, og andre studier viser, at du måske selv kan gøre noget ved det.

Er du meget slank, kan du bygge op med muskeltræ­ ning, så du fylder mere. Er du meget overvægtig, kan du bygge op med glucomannan og derigennem styre dine daglige vaner på ret kurs igen.

SOV GODT!

Saframyl Positive Sleep bidrager til en god nats søvn, bedre søvnkvalitet og en positiv morgen

e En kapsel 1 tim nok før sengetid er

Mange oplever, at deres søvnproblemer skyldes uro og tankemylder.

Saframyl Positive Sleep indeholder ekklusivt udvalgt safran, som bidrager til følelsesmæssig balance og et positivt sind, så tanker og bekymringer fylder mindre.

I kombination med gulvalmue, som forbedrer søvnkvaliteten, citronmelisse, som bidrager til rolig søvn, magnesium og B6, får du hjælp til en god nattesøvn og en positiv start på dagen.

Saframyl Positive findes hos Helsam, Helsemin og udvalgte helsekostbutikker. Kundekontakt: Octean Pharma ApS Tlf. 3842 2133 octean.dk Guldvalmue bidrager til at forbedre kvaliteten af naturlig søvn. Citronmelisse bidrager til normal og rolig søvn. Safran bidrager til en positiv sindsstemning // 31 og følelsesmæssig balance. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Det er vigtigt med en varieret kost og sund livsstil.

KROP & MAD

Om tarmflora, immunforsvar

og forekomsten af overvægt hos børn

Overvægt og fedme kan siges at være nogle af tidens mest belastende og meget komplekse tilstande, som det ikke er nemt at gøre noget ved. Overvægt er en multifaktoriel tilstand, hvor både arvelige faktorer og livsstil samt helbred og eventuel medicinering bidrager til den samlede ubalance i energistofskiftet og især til vanskelighederne med at ændre situationen permanent.

AF EVA LYDEKING

Forandringer i tarmens mikrobiota, især i antallet af forskel­ lige bakterier (diversiteten) og forholdet mellem de to største bakteriegrupper, der tilsammen udgør 80-90 pct. af tarmflo­ raen, er forbundet med en række helbredsproblemer, fra over­ vægt til diverse inflammationstilstande, adfærdsforstyrrelser og immun-dysfunktioner.

Tarmfloraens sammensætning Tarmfloraen består af seks forskellige bakteriefamilier, lidt vi­ rus og svamp: ► Firmicutes, som udgør ca. 35-45 pct. og består af Strepto­ kokker, Lacnospirae, mange forskellige Clostridier, Eubac­ terium hallii, Faecalibacterium prausnitzi, mange Bacil­ lus-arter og Lactobacillus-arter. Sidstnævnte er typisk fra 0 og op til 1-2 pct., så hvis man tilfører dem, er teorien, at de dæmper antallet af andre bakterier fra samme storfamilie. ► Bacteriodeterne er en kæmpe storfamilie med ca. 7.000 forskellige medlemmer, overvejende Bacteroides og Alisti­ pes, samt Prevotella, der kan virke som overvækstbakterie. ► Actinobakterier er overvejende Actinomyces, mycobakteri­ er, Nocardia og Bifido-familien (fra 0 til 2-4 pct.) ► Proteobakterier er den mest variable og huser E.Coli-fa­ milien, hvoraf få er skadelige, samt proteobakterier og et bredt udvalg af enterokokker, hvor Salmonella, Citrobac­ ter og Klebsiella hyppigt laver ravage i fordøjelsen. ► Tenericuter er Mycoplasma og Ureaplasma. ► Verruco-mikrober er bl.a. Akkermansia mucinophila, der er under hastig udforskning. Den kan være gavnlig som inflammationshæmmende og relateret til „slankhed“, men hvis den overvokser, er den ikke nem at håndtere, da den dræner slimhinden og medfører undervægt hos de (heldigvis få) klienter med det problem.

32

//

NDS PROBIOTIKA har en specifik virkning, afhængigt af hvilke stammer de er sammensat af. Adskillige Lactobacillus-stammer hæmmer andre bakterier fra samme familie (Firmicuterne), og det er nemt at påvirke den samlede mængde Lactobaciller i tarmen, fx Panda 2 eller Classic som generalister, ILD ved inflammation og AAD efter antibiotika.

Enkelte Bifido-bakterier har dokumentation for at bidrage til et sundere energistofskifte, W8 og Panda 2.

Mikrobiotaen

Fibre i kosten bidrager til Fermenterede madvarer påvirkes forskelligt øget mæthed, mere stabilt som mælkesyregæreaf kost og blodsukker, bedre tarmflow de grøntsager/safter, probiotika. og dannelse af gavnlige kimchi, levende yoghurt kortkædede fedtsyrer i tarog kefir (inkl. vandkefir) og men, men kan også medføre kombucha bidrager mere til øget energiudnyttelse fra (især) en ANTIINFLAMMATORISK kulhydrater, så selvom fuldkorn er immunprofil, en øget diversitet og godt for mange ting, kan kulhydratbeen knap så effektiv kulhydrat-/fibergrænsning være en vigtig medspiller i udnyttelse samt en nedsat mængde forebyggelse af vægtøgning/ønske af Lachnospira-bakterier, der er om vægttab. associeret med overvægt i nogle befolkninger.

Bælgfrugter som bønner og linser må foretrækkes som fiberkilder.

Figur 1. Samspillet mellem kostens bestanddele, som påvirker mikro­ biotaen og NDS probiotika.

Tarmfloraens indflydelse på energistofskiftet Tarmfloraen udvikler sig via den mad, vi spiser, eller rettere den del af ma­ den, som den enzymatiske fordøjelse ikke kan nedbryde og optage. Over­ vægtsassocieret bakterieflora ændrer personens energiudnyttelse af maden, trigger insulinresistens, inflammation og deponering af fedt, såvel som appe­ titsignalering, og tendensen til at bruge mad som selvbelønning kan forstyrres.

En del af denne signalvej løber via vagusnerven og en del via immun-hor­ monelle mekanismer.

Man har „altid regnet med“, at fi­ bre ikke bidrog ret meget i energi­ stofskiftet, men nu viser det sig, at de enzymer, der kan nedbryde fibre (som mennesker ikke danner) – ja, dem kan vi få leveret af mikrobiotaen, så de el­ lers ufordøjelige fibre pludselig bliver til en energikilde, man må regne med, fordi der både kan dannes optagelige kulhydrater, kortkædede fedtsyrer og

enzymer, der øger optagelsen af både kulhydrater og fedtsyrer. Det generelle billede (som endnu ikke er entydigt) er, at overvægtige har for mange Fir­ micuter i forhold til Bacteriodeter, men samtidig ved man, at adskillige Lactobacillus-probiotika (dog ikke L. Reuteri) kan dæmpe den samlede mængde af Firmicuter, formentlig fordi de mindsker andre fra samme familie, fx Lachnospira, Clostridier og Streptokokker.

Kostens indflydelse En meget ny undersøgelse har via ar­ bejde med komplekse analyser af både immunmekanismer og metaboloma­ nalyser af markører klarlagt, at FIBRE og FERMENTERET MAD har forskelli­ ge virkninger på mikrobiotaen: ► FIBERindtaget blev hos halvdelen af deltagerne fordoblet fra 22 gram dagligt til 43 gram ved at øge indta­ get af frugt, fuldkorn, bælgfrugter,

nødder, frø og grøntsager. Dette medførte en stigning i Lachnospira og et skift i mikrofloraens funkti­ on, men ikke i diversiteten, så der blev mere effektiv kulhydratfordø­ jelse (dvs. mere energi udvundet fra kulhydrater). Immunresponset var personspecifikt. øge­ ► Fermenteret-mad-gruppen de deres indtag af hytteost, kefir, kom­­­bucha, yoghurt, fermenterede grøntsagsdrikke som surkålssaft, fermenterede grøntsager (fx kim­ chi) fra ingenting til fem portioner dagligt, og det medførte en øget diversitet i tarmfloraen og nedsat inflammationsrespons i immunsy­ stemet. Det er godt for alle men­ nesker, børn og voksne, unge og gamle med øget diversitet og min­ dre inflammation.

Forholdet mellem forskellige kostty­ per og probiotika ses i figur 1.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 33

Hvad med børnene?

Forskning med børn og mikrobiota i forhold til overvægt er ikke særlig omfattende, men her er lidt om, hvad man foreløbig har fundet ud af: 1. Hos ca. 7-årige børn i Finland fandt man, at børn, der blev overvægtige fra babyalderen til skolestart, har en ændret tarmflora i forhold til dem, der forblev slanke. Der var mere end dobbelt så mange Bifi­ do-bakterier hos de slanke og mere end dobbelt så mange gule stafy­ lokokker hos dem, der udviklede overvægt.

Brug Panda 2 regelmæssigt/systematisk til børn, der er genetisk disponerede for overvægt og gerne kollagentilskud til de hypermobile, fx Multicollagen Sport, som både øger bindevævets kva­ litet og bidrager til bedre forbrænding af fedt, så der lettere bygges muskler.

2. Risikoen for overvægt øges, jo mere antibiotika barnet får i løbet af op­ væksten og nok især før 6-måne­ ders til 2-årsalderen. Antibiotika er det hyppigst ordinerede lægemid­ del til børn, og tarmfloraen retter sig ikke nødvendigvis af sig selv efter ophør. En undersøgelse viser, at antibiotika før 2-årsalderen kan ses i mikrobiotaen i op til to år efter blot en enkelt kur.

I visse lande er det stadig tilladt at give produktionsdyr antibiotika under op­ væksten for at opnå hurtigere vægtøg­ ning.

Sørg for, at antibiotika kun bruges, når det er nødvendigt og ikke kritik­ løst. En række småinfektioner hos børn er nødvendige for immunsyste­ mets sunde modning og kan klares på husapotekervis, når forældre sæt­ ter sig ind i området og altid sørger for optimal D-vitamin-status, god multivitamin med spormineraler og for at have et husapotek med fx NDS Olivenbladsekstrakt, UrtePensil, Im­ muforte, NDS Immunox og NDS Pro­ biotic AAD samt hyldebærsaft/-suppe.

34

Gravide, især overvægtige gravide, kan med fordel forberede sig intensivt på en naturlig fødsel og sørge for en sund mikrobiota under graviditeten med fx NDS Classic eller Probiolax, hvis der er træg tarmfunktion. For at skabe optimale forhold for muskel­ funktionerne under fødslen er det også vigtigt med korrekt mængde af D-vitamin og magnesium, fordi flere undersøgelser viser, at bliver et barn født ved kejsersnit (som kan ske, hvis der er muskulære problemer), er der en tre til fem gange større risiko for udvikling af overvægt hos barnet helt op til 7-årsalderen.

Figur 2 illustrerer samspillet mel­ lem de to hovedgrupper af tarmbak­ terier, som er beskrevet som „ude af balance“ i forhold til vægtøgning/ overvægt, sammen med de probioti­ kastammer og NDS-produkter, der er relevante at bruge i en samlet indsats.

Et overblik over et svært emne Overvægt er en kompleks problema­ tik, som påvirker alt for mange børn

og voksne, og hvor der er voldsomt mange brikker i spil.

Uanset kan vi ikke komme uden om, at en afbalanceret tarmflora med både fermenterede madvarer og NDS probiotika, som har flere stammer, har vist sig gunstige til at skifte balan­ cen mellem Firmicuter og Bacteriode­ ter i en retning, så madens energi ikke „overudnyttes“.

Medtænk dog også stress (som medfører øget kortisol og fedtde­ ponering) og både søvnmængde og -kvalitet, som er stærkt relaterede til både vægt og mikrobiota. Probiotika, som hjælper i forhold til at normali­ sere tarmfloraen, kan også hjælpe på søvnproblemer, især sammen med magnesium, zink, D-vitamin.

NDS Multi Collagen Sport hjælper fedtforbrændingen og muskelopbyg­ ningen sammen med fysisk aktivitet, ligesom den giver næring til sener og led, så fysisk aktivitet føles rarere, og dermed hjælper den til at trække væg­ ten i gunstig retning.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

Figur 2. Ubalancer I tarmens mikrobiota kan medføre FOR effektiv energiudnyttelse fra maden, især fra kulhydrater, og bidrage til overvægt. Visse probiotikastammer kan bidrage til at genoprette balancen sammen med sund kost og motion.

For mange bakterier fra Firmicutes-familien skaber en ubalance til den anden store bakteriefamilie, Bacteriodeterne.

Balance mellem Firmicuter og Bacteriodeter er det mest almindelige hos slanke mennesker.

Underskud af Bacteriodeter giver mere vægt til Firmicuterne i udnyttelsen af maden.

Disse to bakteriefamilier udgør ca. 80–90 pct. af den samlede tarmflora, og denne ubalance er hyppigt forekommende ved overvægt. Bidrager til øget energihøst fra kulhydrater ved at opregulere kulhydratfiber-nedbrydende enzymer.

Probiotikastammer som har vist sig at påvirke F/B-forholdet i gunstig retning i undersøgelser af tarm­ floraen hos mennesker og dyr: Lactobacillus rhamnosus Lactobacillus paracasei Lactobacillus salivarius Saccharomyces boulardii Lactobacillus plantarum, Lactobacillus gasseri og Bifidobacterium breve (anden mekanisme end F/B-forholdet.

Engholm NDS probiotika, hvor flere af disse stammer indgår: Probiotic Panda 2 Probiotic Classic Probiotic AAD og Probiolax Probiotic S-60 og ILD Probiotic W-8 (ren bifido)

Bearbejdet efter: The Influence of Probiotics on the Firmicutes/Bacteroidetes Ratio in the Treatment of Obesity and Inflammatory Bowel disease Spase Stojanov, Aleš Berlec, Borut ŠtrukeljI, Microorganisms 2020, 8(11), 1715; https://doi.org/10.3390/ microorganisms8111715

Kilder Stojanov, S.; Berlec, A.; Štrukelj, B. The Influence of Probiotics on the Firmicutes/Bacteroidetes Ratio in the Treatment of Obesity and Inflammatory Bowel disease. Microorganisms 2020, 8, 1715. https://doi.org/10.3390/microorganisms8111715 Wastyk et al., Gut-microbiota-targeted diets modulate human immune status 2021, Cell 184, 4137–4153 August 5, 2021 ª 2021 Elsevier Inc. https://doi.org/10.1016/j.cell.2021.06.019 Kalliomäki, Marko; Carmen Collado, Maria Salminen, Seppo Isolauri, Erika Early differences in fecal microbiota composition in children may predict overweight The American Journal of Clinical Nutrition JO Am J Clin Nutr 2008, VO 87, IS 3 p. 534- 538 https://doi. org/10.1093/ajcn/87.3.534 Ajslev, T., Andersen, C., Gamborg, M. et al. Childhood overweight after establishment of the gut microbiota: the role of delivery mode, pre-pregnancy weight and early administration of antibiotics. Int J Obes 35, 522–529 (2011). https://doi. org/10.1038/ijo.2011.27

Caroline L.J. Karlsson,Jenny Önnerfält,Jie Xu,Göran Molin,Siv Ahrné,Kristina Thorngren-Jerneck, The Microbiota of the Gut in Preschool Children With Normal and Excessive Body Weight First published: 31 December 2012 https://doi.org/10.1038/ oby.2012.110 Cláudia Maria dos Santos Pereira Indiani, Karina Ferreira Rizzardi, Paula Midori Castelo, Lúcio Fábio Caldas Ferraz, Michelle Darrieux, Thaís Manzano Parisotto Childhood Obesity and Firmicutes/ Bacteroidetes Ratio in the Gut Microbiota: A Systematic Review Childhood ObesityVol. 14, No. 8 Review Published Online:16 Nov 2018 https://doi.org/10.1089/chi.2018.0040 Alissa C. Nicolucci, Megan P. Hume, Inés Martínez, Shyamchand Mayengbam, Jens Walter, Raylene A. Reimer, Prebiotics Reduce Body Fat and Alter Intestinal Microbiota in Children Who Are Overweight or With Obesity, Gastroenterology, Volume 153, Issue 3, 2017, Pages 711-722, https://doi. org/10.1053/j.gastro.2017.05.055.

(https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/ S0016508517356986) Cristina Torres-Fuentes, Harriët Schellekens, Timothy G Dinan, John F Cryan, The microbiota–gut–brain axis in obesity, The Lancet Gastroenterology & Hepatology, Volume 2, Issue 10, 2017, Pages 747756, https://doi.org/10.1016/S2468-1253(17)30147-4.

Karvonen, A.M., Sordillo, J.E., Gold, D.R. et al. Gut microbiota and overweight in 3-year old children. Int J Obes 43, 713–723 (2019). https://doi.org/10.1038/s41366-018-0290-z K Korpela, A Salonen, LJ Virta, RA Kekkonen, K Forslund, P Bork & WM de Vos (2016). Intestinal microbiome is related to lifetime antibiotic use in Finnish pre-school children. Nature Communications 7:10410. doi: 10.1038/ncomms10410 Katri Korpela* and Willem M de Vos Antibiotic use in childhood alters the gut microbiota and predisposes to overweight Microbial Cell | July 2016 | Vol. 3 No. 7, 296-298

// 35

KROP & MAD

Er du klar til et funktionelt måltid?

– det kan sagtens være helt naturligt AF MARIANNE PALM

Optimerer du din kost? Mange af os prøver at spise sundt, men i vores travle hverdage er det ikke altid let at få de helt rigtige næringsstoffer i de rigtige mængder i vores kroppe.

Og er der også for mange dage, hvor tilfældige tankstatio­ ners udbud bliver til morgenmad og frokost, er der endnu flere grunde til at læse videre.

Ordet „funktionel mad“ er ikke særligt sexet eller appe­ titvækkende, men det er en måde at sikre sig, at din krop får, hvad den skal bruge. Vi anvender funktionel mad til vores kæledyr, hunde, katte og heste, deres mad er totalt optimeret, og der er forskning, som viser, at de rent faktisk

36

Vores kroppe er fantastiske! De kan helbrede os, de kan bekæmpe en virus, de kan genopbygge væv og organer, de kan huske bakterier og meget mere – MEN de er afhængige af, at vi giver dem de rigtige næringsstoffer, for at de er i stand til at udføre disse processer.

lever længere og med bedre livskvalitet, end hvis de spiser familiens madrester – menneskemad. Tankevækkende.

Daglig livskvalitet skaber et langt liv I dag ved man, hvad funktionel mad er, man kender be­ tydningen, men det kan knibe med at få dagligdagen fyldt med de rette næringsstoffer.

Det har HEAL, Holistic Eating and Living, ændret på.

De har sammensat 34 af de bedste næringstætte fødeva­ rer, som er 100 pct, økologiske, og du får i et (mættende) måltid alt, hvad kroppen begærer af samtlige næringsstoffer.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

Hjælper med at nedsætte kolesterol

Det giver rigtig god mening. Tænk at slippe for alt for mange dage med træls „ikke-mad“, der ryger ned i en fart, fordi vi altid er på vej mellem vores mange gøremål.

Hjælper med at styrke immunforsvaret

Sammensat i de rette mængder dækker de alle madgrupper, genopretter tarmsundheden med probiotika og giver i en måleske hele 15 gram fibre. Dertil kommer antioxidanterne og de naturlige rå vitaminer og mineraler med deres tilhø­ rende enzymer. Sidstnævnte er af allerstørste betydning: For det er de oversete enzymer fra frisk og rå frugt og grønt, der skal hjælpe os med at nedbryde alle næringsstoffer til de for kroppen så vigtige kilder til et sundt og langt liv. Ud over makronæringsstofferne (proteiner, fedtstoffer og kulhydra­ ter), de ovenfor nævnte antioxidanter, vitaminer og mine­ raler er der tilsat de allerbedste urter, som skaber stærke or­ gansystemer og en inflammationshæmmende støtte – alt i ét måltid.

En vision om et værdifuldt måltid HEAL, Holistic Eating and Living, har skabt et whole food, helt rent, helt naturligt måltid og helt uden nogen tilsæt­ ningsstoffer. „Alle ingredienser i HEAL er håndplukkede for deres funktion og deres næringsværdi. De fortjener simpelt­ hen at være inkluderet i et fuldt måltid“, fortæller HEALs grundlægger, Birgitte Emborg, på en kold oktoberdag, hvor broen mellem Sverige og Danmark er lukket, og der­ for mødes vi på Zoom til en snak om brobygning mellem kroppens krinkelkroge og den nyeste viden om fødevarer.

Birgittes vision var at sammensætte „det perfekte mål­ tid“, og med sin naturmedicinske baggrund, næsten 20 års erfaring i kosttilskud internationalt og senest en efterud­ dannelse i Nutrition Science fra Stanford University, havde hun forudsætningerne for at gøre det. Baseret på verdens­ omspændende forskning og ikke mindst på europæiske kroppe og deres behov for at få optimal ernæring hver dag året rundt.

Med to store skefulde (ca. 100 gram) af det gyldne pul­ ver får du et optimeret, komplet måltid bestående af: Mandler, kokosnød, chiafrø, gojibær, banan, ris, gurke­ meje, rødbede, havregryn, kanel, vanilje, spinat, kål, ciko­ rie, olivenolie, broccoli, blåbær, hindbær, brombær, selle­

Birgitte

ri, ingefær, gulerødder, jordbær, persille, hvidløg, blomkål, æble, tomater, rosenkål, løg, druer, asparges, kirsebær, pe­ berfrugt – samt de vigtige naturlige kulturer af tarmflora­ bakterier, probiotika.

Både for kødspisere, vegetarer og veganere Som du kan se på listen, er HEAL plantebaseret og også optimeret for veganere. Det giver dig den optimale mæng­ de af protein, 24 gram (det maksimale, du kan optage i et måltid), kulhydrater og de sunde fedtstoffer samt ekstra vitamin B12, calcium (magnesium), zink, jern og D-vita­ min, som man kan komme til at mangle i en diæt uden kød og mælkeprodukter.

Er du kødspiser, men egentlig gerne vil leve vegetarisk flere dage om ugen eller blot optimere dine og familiens sundhedsvaner, har du her en sikker og funktionel kost, som ovenikøbet mætter, fordi den indeholder, hvad der er brug for, og hjernen ikke skaber krav om sødt eller fedt, som man ellers ser i så mange kure. „Jeg har i øvrigt ikke skabt produktet som en klassisk måltidserstatningskur. Jeg har skabt det som et led i en va­ rig livsstil, som gør, at vi fortsat kan tåle at leve det liv, vi lever“, fortæller Birgitte.

Nyeste forskning fra Stanford Universitet Et måltid skal helst bestå af mange forskellige sunde ingre­ dienser, og de skal helst anvendes i deres helt naturlige og rå form. Nyeste forskning mener, at vi skal stile efter at få minimum 30 forskellige frugter, grøntsager, korn, frø og nødder ugentligt og komme op på ca. 30 gram fibre dag­ ligt. Den nye fingerregel siger 14 gram fibre pr. 1.000 kalo­ rier. Kvinder skal derfor i gennemsnit ligge på omkring 28 gram fibre dagligt, og mænd skal helt op på 35 gram fibre pr. dag, det er ikke så let! Det er årsagen til, at HEAL har hele 15 gram fibre i et måltid, så du får lige det fiberfor­ spring for dagen, som du har brug for.

Og hvorfor nu alle de mange flere fibre end hidtil an­ taget? fortsætter på næste side ... // 37

Hjælper med at nedsætte blodsukkeret

WHO har nu „industrielt forarbejdet rødt kød“ på deres primære liste over kræftfremkaldende stoffer, og „uforarbejdet rødt kød“ er på deres sekundære liste over mulige kræftfremkaldende stoffer …

Forskningen viser, at fibre mætter, de skaber en sund mi­ kroflora, de er kolesterolsænkende, fjerner unødige blod­ sukkerudsving, kan regulere vægten, skabe en bedre opta­ gelighed af dine næringsstoffer, sænke blodtrykket, binde eventuelle giftstoffer, så de ikke kan trænge ind i kroppen, og sørge for at fodre din mikroflora med den rette føde, som skaber en positiv spiral til endnu bedre optagelighed af de sunde stoffer og udlede dem, vi ikke har brug for gen­ nem afføringen. At fibre har så mange funktioner, har man vidst i årevis, men de færreste måler deres fiberindhold, og de færreste når med lethed op på de nødvendige 30 gram fibre, som den nyeste forskning fortæller, er den vigtigste dosering til at undgå de mange problemstillinger, vi ellers let kan spise os til.

Forebygger og afhjælper også dårlige vaner (hvis du har nogen …)

Mad skal jo også være en fornøjelse, og den skal nydes, men vores krop kan desværre alt for let udvikle afhængig­ hed af sukker, salt og fedt, ingredienser, som vi egentlig skal have i meget begrænsede mængder. Den forveksler alt for ofte gode fedtstoffer fra nødder og korn med ekstremt sukkerindhold og dårlige fedtkilder fra slik og kager. Med andre ord kan vi godt mærke, at vores krop higer efter „et eller andet“, men vi får ikke at vide, at det skal være i den sunde afdeling. Det kan skabe ekstremt dårlige madvaner, også selvom vores hensigter på en god dag ikke fejler no­ get. Vi ved det godt, men trangen til „noget“ bliver over­ vældende.

Det slipper du for med et fuldbyrdet måltid.

HEAL er en let måde at komme på forkant med de man­ ge sunde lækkerier, du ønsker at give din krop dagligt. Bare ét måltid om dagen! Du kan blot shake HEAL med vand/ mælk, havre-, mandel- eller kokosmælk, så er den klar. Du kan også komme HEAL i en lækker smoothie efter eget valg og smag. Hindbær, havremælk og citron er Birgittes foretrukne kombination, og mens Birgitte fortæller om sit næste måltid, tænker jeg, at jeg går med hindbær, jordbær, citron og mandelmælk.

Mængden kan justeres alt efter kaloriebehov og kan derfor også anvendes til at tabe sig i vægt eller ved hård træning, hvor kroppen har brug for lidt ekstra. Du ved nøj­ agtigt, hvad du indtager.

38

Alt at vinde – for planeten og dig Befolkningstallet på vores planet stiger, og vi bliver nødt til at tage hensyn til bæredygtigheden NU for at have en fremtid for vores børn og børnebørn.

HEAL kan være en betragtelig hjælp både for dig og for vores miljø: – Et plantebaseret måltid dagligt (uden kød) nedsætter CO2-aftrykket – Ingen madspild – Stærkt reduceret emballage/plastic (én genbrugspose pr. 10 komplette måltider) Du kan finde Birgittes e-shop på: www.heal4meal.com.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

MERE END 45 VEGANSKE PRODUKTER! Berthelsen Naturprodukter® og Grønne Vitaminer tilbyder i alt mere end 45 veganske vitaminer og mineraler.

Vores veganske produkter er mærket med vores dfi Vegan logo, så du sikkert og let kan shoppe vegansk. Logoet er din sikkerhed for, at produktet overholder følgende standarder: • •

Ingen animalske indholdstoffer Ikke testet på dyr

Med dfi Vegan er du dermed sikret et 100% vegansk produkt.

Produkterne fås på apoteket, i Matas, helsekostbutikker og webshops. Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.dkpharma.dk

FÅS OGSÅ ME 125 MCG

D NU ME G LÅ SKRUE

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

@berthelsennaturprodukter @berthelsen_naturprodukter

D

KO S T T I L SK U D

t i i l g r e n e Få

AF MARIANNE PALM

Det kræver overskud og energi at komme i gang med at motionere. Til gengæld får du også energi af daglig motion. Så intet at tabe, kun at vinde, og det kan gøres til en leg med en af verdens mest undersøgte rødder.

Bevægelse bygger muskler op og kan regulere din vægt, for muskler skal bruge energi. Oversat til „vægtsprog“ er det kalorier, så jo mere du bevæger dig, jo lettere er det at tabe sig. Så er der nogle af os, der bevæger os rigtig meget uden nævneværdigt vægttab, og du skal lægge et nyt og stort puslespil i dit liv. Det kan du læse om på andre sider i sund-forskning i den store artikel på side 8.

Lige her og nu tager vi fat på en herlig, nem vej til vægttræning og anden sjov motion, som vil styrke dig uanset dine formål med at få mere bevægelse ind i din dagligdag.

40

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

g g y e b t a

k s l e u r op m Se mere om signalstoffer og muskler på: http://www.feetback.dk/ praktisk-info/baggrund/hjernen/ bdnf.aspx

MUS K L E R N E ER EN V I GT I G VÆ GT RE GULATO R Jo mere du træner og bygger gode stærke muskelfibre, jo større chance er der for at regulere vægten. Der dannes masser af hormoner og signalstoffer, som signalerer bl.a. til din hjerne om at regulere appetit og energi og bede fedtcellerne om at holde mund.

Du skal selvfølgelig ikke overtræne, du skal huske, at der skal være dage, hvor du giver kroppen lov til at restituere. Men et menneske, der er meget i bevægelse, også på en almindelig god travetur i skoven, plejer sin krop bedre, end hvis man blot sidder foran TV eller pc. Vil du gerne træne, mens du bliver underholdt eller arbejder, så dyrk lige YouTube, Caroline Jordan, siddende workout. Det virker.

Har du for meget på sidebenene, slipper du lettere af med fedtcellerne og deres indhold, hvis du vælger at have fokus på alle mulige former for bevægelse. Det behøver ikke nødvendigvis være hårdt, slidsomt, træls eller kede­ ligt. Skaber du en hverdag fyldt med god mad, ginseng og gode intentioner på skemaet, vil du hurtigt kunne mærke, at du er i gang med en opadgående spiral. Du bliver fyldt med energi og får et godt spark bagi til at kickstarte tu­ ren hen mod større sundhed med Ginsana, som ud over at være fyldt med den kendte rod Panax ginseng C. A. Meyer også er fyldt med den meget omfattende forskning især på immunforsvar, sportspræstationer, træthed og muskler.

En knold på verdenskortet Verdens mest kendte sportsknold er ginsengroden, der kan gøre en stor forskel i dine daglige aktiviteter, dit humør undervejs og ikke mindst give dig energi til at tage en ek­ stra bane i svømmehallen. Intet mindre end 70 kliniske studier ligger bag påstandene om Ginsanas effektivitet, og dertil kommer jo selvfølgelig de mange andre studier, der er lavet i laboratorier, og som helt entydigt – hvis man vælger den rette kvalitet og ekstraktionsmetode – viser det samme: Fortsætter på næste side ...

// 41

Panax ginseng L.A. Meyer har følgende kvaliteter i den rette ekstraktionsform:

Er du alt for slank, er der kun en vej frem, og det er at finde energi til at skabe større muskler, der giver en sund vægtfylde.

► Dannelse af mere ATP eller på godt dansk mere energi til alle dine celler, så fx muskelcellerne bedre kan reagere gunstigt på din træning. ► Du vil kunne udholde mere træning end nogensinde, bare kig på Kinas medaljeskov – de havde eller har alle Panax ginseng med i sportstasken. ► Du får energi af selve træningen, men ved at tilføre ek­ stra energi til musklerne får du endnu mere energi at gå hjem med til familien, havearbejdet, opvasken og alt det, der kan være stressfaktorer i dit liv. ► Faktisk ved man om denne adaptogene/styrkende dro­ ge, at den kan hæve kroppens stresstærskel. Det vil gavne din hverdag, din motion og også dit immunforsvar! Det kigger vi nærmere på om lidt. ► En af årsagerne til, at du kan præstere mere, er, at roden hjælper med at danne flere røde blodlegemer i musk­ lerne og samtidig øge evnen til at udnytte den ilt, som de røde blodlegemer producerer. Måske er der nogle af læserne, der kan huske nogle af dopingskandalerne, hvor elitesportsfolk tilførte blod til kroppen for at skabe bedre iltmætning i blodet? Med Ginsana gør du det helt naturligt – din krop får støtten fra en asiatisk rod og gør selv resten af arbejdet. ► Det gode ved at begynde sin motionstur-kur-livsstilsæn­ dring med Ginsana er, at jo hurtigere du begynder på denne asiatiske rod, jo hurtigere begynder hele denne positive kaskade – også før du overhovedet har brugt energi til andet end at åbne blisterpakken … ► Positiv energi får du også af sunde kostvaner. Hvad der er sundt lige for dig, ved du måske allerede. Ellers tag kontakt med en ernæringsterapeut eller en biopat/naturopath.

42

Ginsana styrker immunforsvaret for alle – også for dem, der har valgt en influenzavaccine Elsker du at træne, og træner du mere, end kroppen synes godt om, har du sikkert mær­ ket influenzalignende symptomer fra musk­ ler eller led – eller ovenikøbet raget den ene forkølelse efter den anden eller influenza til dig?

Det er ikke så underligt, for alle vores or­ gansystemer arbejder sammen, og ved over­ anstrengelse af nervesystemet (som taler sammen med dine muskler), kan der skabes for dårlig en regulering af dit immunforsvar.

Det kan bl.a. måles på dannelsen af to vigti­ ge komponenter i immunforsvaret: NK-cel­ lerne og dannelsen af antistoffer.

Mange mennesker verden over har ofte in­ fluenzaer, og mange lader sig vaccinere hver vinter mod influenza. I forsøget udført over tre måneder så man en forbedring af antallet af influenzaer, og man kunne uden proble­ mer måle, at de personer, der fik Ginsana i fire uger før vaccinen, havde en signifikant forbedring af deres immunforsvar også i for­ hold til dem, der kun lod sig vaccinere.

227 frivillige deltog i forsøget, delt op i for­ skellige grupper, alle med en gennemsnits­ alder på 48 år, og den positive effekt skete på blot to kapsler Ginsana.

Kilde: Scaglione F., Cattaneo G., Alessandria M., Cogo R. “Efficacy and safety of the standardised ginseng extract G115® for potentiating vaccination against common cold and /or influenza syndrome”, Drugs Exptl. Clin.

Res. XXII (2) 65-72 (1996)

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

ANNONCE

MASSER AF VOLUME TIL DIT HÅR

Modelfoto

Merete var utrolig ked af sit hår.

– Mit hår var meget tyndt og fint, og hang livløst rundt om mit ansigt.

Efter jeg er begyndt at bruge Hair Volume™ Shampoo har mit hår fået volume, fedter mindre og det ser både sundt og glansfuldt ud. Selv min frisør har bemærket det.

Endelig er jeg tilfreds med mit hår Merete er 54 år og har et meget tyndt og fint hår. Jeg har hele mit liv været ked af mit hår. Jeg havde svært ved at få en frisure, for håret klaskede hurtigt og så kedeligt ud. Jeg plejede, at vaske det hver dag, og bruge forskellige styling-produkter, for at give det noget

ÆBLECIDEREDDIKE I SHAMPOO. HVORDAN VIRKER DET ?

Hair Volume™ Shampoo er en naturlig og urte- baseret shampoo, der reparerer og giver volume, fylde og fugt for et sundt og velplejet hår. Shampooen indeholder bl.a. æblecidereddike som trænger ind igennem alle ophobninger både i hovedbunden og hårstrået og virker som en blid og naturlig exfoliator. Dermed renses hovedbuden fri for stylingrester og genopretter ph værdien uden at udtørre. I stedet efterlades håret både glattere, blødere og skinnende med masser af volume. Shampooen er uden SLS/ SLES-sulfater og silikone men er tilsat naturlige olier der giver den silkebløde fornemmelse som silikone normalt giver.

Kan anvende af alle hårtyper.

fylde. Men det holdt kun kort.

PRØVEDE HAIR VOLUME SHAMPOO

–Tilfældigt så jeg, at der var kommet en ny Hair Volume™ Shampoo, og jeg fik lyst til at prøve den. Det har jeg ikke fortrudt. Den er virkelig lækker.

Den dufter dejligt og skummer godt.

Du kan nærmest mærke hvoran, den renser hovedbunden og håret.

MIN FRISØR ROSTE MIT HÅR

–Sidst jeg var hos frisør roste hun mit hår, hun syntes, at det så flot, glansfuldt og fyldigt ud. Jeg fortalte, at jeg brugte Hair Volume Shampoo. Hun bemærkede også at min hovedbund var forandret, den så mere sund og velplejet ud.

MERE FYLDE TIL HÅRET

–Det bedste er dog, at jeg føler, at mit hår har fået mere volume, fylde og glans. Jeg behøver ikke længere at bruge en masse stylingprodukter, og mit hår ser både sundere og mere velplejet ud. Jeg vasker heller ikke hår hver dag, da mit hår ikke fedter så hurtigt. Virkelig en skøn shampoo.

AKTUELT NU: Bestil Hair Volume™ Shampoo i dag og få leveret direkte til døren

Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker.

Ring tlf.: 46 33 76 00 Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

KROP & MAD

Hurtig hjælp mod

HALSBRAND – brandslukning uden bivirkninger Halsbrand skyldes, at der løber mavesyre op i halsen, og den gængse behandling går ud på at minimere eller neutralisere mavesyren. Men mavesyren er vigtig for fordøjelse og immunforsvar, så hvordan kan man ellers behandle det ulmende ubehag?

AF MARIANNE PALM

I

december tænder vi ikke kun julelys og adventskran­ se. Uden at ville det, fyrer vi også op under meget af det, der kan give halsbrand. Hals­ brand er mildt sagt ubehage­ ligt, og tilstanden kan lægge en dæmper på enhver julestemning.

Det er især kombinationen af fed mad, for meget mad og alkohol, der gør, at man er særlig udsat for halsbrand i ju­ len. Men også chokolade, pebermyn­ te, kaffe, drikkevarer med kulsyre og julestress kan bidrage til det.

Inden vi går i dybden med hvad og hvorfor, skal du have et juletip: Sørg for at have kiselgel i førstehjælpskassen.

Gelen er effektiv og kan redde juleaf­ ten, hvis du føler dig oppustet, og hvis

44

din lukkemuskel mellem spiserøret og mavesækken ikke kan tåle mosten.

Lukkemusklen lækker Halsbrand opstår, når lukkemusklen svigter og lader mavens indhold af saltsyre løbe op i halsen. Det kan ske i ny og næ og er ikke farligt, men fort­ sætter det, kan spiserøret tage skade på den lange bane.

Hvis man har halsbrand over en læn­ gere periode, er det en god idé at se på sin livsstil. Både kostsammensætning, rygning, motion, stress og alkohol kan have betydning for, om man oplever den stærkt generende halsbrand – og hvor ofte.

Mere end 500.000 danskere får hvert år udskrevet syrehæmmende medicin.

Men både fordøjelsen og immunsyste­ met er dybt afhængige af mavesyren, så det er en løsning, man skal være forsig­ tig med at bruge i længere tid.

Pas på din mavesyre Når der ikke er tilstrækkeligt med ma­ vesyre, fungerer fordøjelsen nemlig ikke optimalt, hvilket bl.a. kan føre til vitamin- og mineralmangel. Mavesyren er også et vigtigt forsvar mod skadelige bakterier, der ikke tåler den lave pH, som tilstrækkeligt med mavesyre sør­ ger for. Herudover er langvarigt brug af syrepumpehæmmere også under mis­ tanke for at give øget risiko for allergi, blodpropper, nyreskader og demens.

Hvis du har problemer med hals­ brand, kan du i stedet behandle med

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

Silicea Mave-Tarm gel, som udelukkende består af vand, ilt og kisel, og som ikke påvirker produktio­ nen af mavesyre eller forstyrrer fordøjelsen. Du kan også bruge denne kiselgel som et supplement, hvis du allerede får syrehæmmende medicin og er ved at trappe ud.

Silicea Mave-Tarm gel er så naturlig, at den også kan anvendes af børn og gravide (er endda uden konserve­ ringsmiddel). Som gravid kan man være ekstra udsat for halsbrand, fordi barnet fylder i maven og derved forhindrer, at lukkemusklen virker ordentligt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger ved dette middel, som har været på markedet i snart 50 år.

Kiselgel som førstehjælp Når Silicea Mave-Tarm gel kan afhjælpe halsbrand hurtigt, så skyldes det dens evne til at lægge sig som et låg over maveindholdet og forhindre, at mavesyren løber op i halsen. Så simpelt er det, og ofte kan man mærke en lindring efter få minutter. Kiselgelen læg­ ger sig desuden som et beskyttende lag på slimhin­ derne i spiserøret og bidrager til at mindske smerten.

Kiselgelen hjælper også på andre maveproblemer som oppustethed, kvalme og diarré, bl.a. fordi den kan binde fx patogener, toxiner og tarmgas og føre det ud med afføringen.

Fordi gelen virker så hurtigt, kan det anbefales altid at have nogle dosisposer liggende – de er nemme at have med sig ud, hvis mavesyren driller – fx juleaften.

Gør den det, så lad også en anden bøje sig ned for at samle pakkerne under træet op. Foroverbøjede stillin­ ger kan nemlig ligeledes sætte lukkemusklen under pres, især hvis maven er godt fyldt op af julelækkerier.

Silicea Mave-Tarm gel er et medicinsk udstyr, der er godkendt til behandling af forskellige maveproblemer, herunder bl.a. halsbrand, oppustethed og kvalme.

Er uden konserveringsmidler og velegnet til hele familien – også børn og gravide.

Fås i helsekostbutikker og webshops.

Pernille

Out Of Office EN HOLISTISK ZONE

Zoneterapi ibm*

Gua Sha

Access Bars

Øreakupunktur Læs mere på www.outofofficezonen.dk

Kilder: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28092694/ https://www.bt.dk/sundhed/mavesyre-medicin-er-populaert-som-aldrig-foer-men-mange-falder-i-samme-faelde

Book en tid:

outofoffice.ps@gmail.com Klinik i København // 45

*i biologisk medicin

VIDEN & VIDENSKAB

Vi skal være bedre til at

forebygge hjertesygdom

Op imod 13 procent af alle dødsfald i Danmark skyldes hjerteproblemer, hvor folk falder om med hjertestop, afslører ny forskning. Der skal bedre forebyggelse til, og en stor svensk undersøgelse kan i den forbindelse vise sig at være mere relevant end nogensinde.

AF BJØRN FALCK MADSEN

Danske forskere har ved at sammenligne data fra dødsattester, obduktionsrapporter og sundhedsregistre fundet frem til, at ud af flere end 50.000 danske dødsfald i 2010 var 13 procent forårsaget af hjertesygdom som eksempelvis en blodprop i hjertet. Forsk­ ningen, som er offentliggjort i tidsskriftet Heart Rhythm, lægger op til en markant forbedring af den forebyggende indsats, og i den forbindelse kan det være en god ide at rette kikkerten mod en svensk undersøgel­ se, som i 2013 vakte stor opsigt i det meste af verden og fortsat bliver omtalt.

To stoffer mindsker hjertedødeligheden markant KiSel-10, som denne banebrydende undersø­ gelse hedder, viser, at hvis ældre mennesker

AVIVIR Bao bab

REN baobabolie til din vintertørre hud Tørolien fra ‘Det magiske baobabtræ’ trænger hurtigt ind og efterlader huden blød i timevis.

Styrker din huds barriere og modvirker fugttab.

Booster kollagenet og hjælper på ubalancer i huden.

Baobabolien er fra bæredygtig produktion i Senegal

Højt indhold af E-vitamin, Phytosteroler og omega 6 og 9.

Købes på Apoteket i Matas og i helsekost.

AVIVIR APS · TLF. 39 69 08 14 · AVIVIR.dk

tager et dagligt tilskud af sporstoffet selen samt det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10, har de 54 procent lave­ re risiko for at dø af en hjerte-kar-syg­ dom sammenlignet med ældre, der får snydepiller. Den svenske undersøgelse, som er udført af hjertelæger og forskere fra Universitetshospitalet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm, er offentliggjort i International Journal of Cardiology.

ligt igennem en periode på blot to år, havde de en 43 procent lavere risiko for at dø af deres sygdom sammenlig­ net med patienter, der fik snydekaps­

Q10 hjalp hjertesvigtpatienter Det er første gang, at videnskaben har påvist en så udtalt forebyggende effekt af kosttilskud. SelenoPrecise og Bio-Qinon Q10, de to præparater, som blev anvendt i undersøgelsen, er fremstillet af virksomheden Pharma Nord. Allerede i 2014 offentliggjorde en gruppe forskere en anden undersø­ gelse, hvor kun Bio-Qinon Q10 blev anvendt. Her så man, at hvis hjer­ tesvigtpatienter fik 300 mg Q10 dag­

Sådan kan du forebygge hjerte-kar-sygdomme ► ► ► ► ►

Undgå tobaksrygning Spis sundt og varieret Dyrk motion, og vær aktiv Undgå stress Drik alkohol med måde

Klinik for komplementær behandling Vejledning i sundhedsfremmende tiltag – eller når kroppen er udsat for sundhedsmæssige udfordringer

ler (placebo). Denne undersøgelse er offentliggjort i JAAC Heart Failure.

Tankevækkende lavt selenindhold i blodet Der er mange faktorer, der spiller ind, når det gælder hjerte-kar-sygdom. Det gælder blandt andet gener, kost, ryg­ ning, alkoholforbrug, motionsvaner samt en række andre ting. Men hvad den svenske KiSel-10 undersøgelse af­ slørede, og som er værd at tage med i ligningen, var det tankevækkende lave indhold af selen i blodet hos de 443 forsøgsdeltagere ved undersøgelsens start. Selen er et stof, vi mennesker skal have tilført fra kosten i en tilpas stor mængde til at sikre, at de selen-af­ hængige selenoproteiner fungerer normalt. Selenoproteiner har en ræk­ ke afgørende roller som at understøtte kroppens forsvar mod inflammatoris­ ke processer, der kan fremskynde ek­ sempelvis åreforkalkning.

ØREAKUPUNKTUR UDDANNELSE V I S K A B E R KO M P E T E N T E T E R A P E U T E R Berettiger til RAB-godkendelse

På klinikken anvendes: • Kost-, urte- vitamin- og mineral vejledning • Iris-analyse – som fortæller om kroppens sundhedstilstand.

• Vega-test og Vega check – som fortæller om fødevare reaktioner, vitamin- og mineralbalance.

Frede Damgaard Ernæringsterapeut DET Phytoterapeut (Urteterapeut) Biopat/Naturopath ibm

AURICULOTERAPI CHROMOTERAPI POSTUROLOGI SE MERE PÅ GODTHJAELP.DK

En komplementær vejledning som er et supplement, ikke et alternativ…

Mariane Thomsens Gade 31, 3. Sal, 1. lejlighed 8000 Århus C frede.damgaard@gmail.com ∙ 86 11 40 42 ∙ frededamgaard.dk

THE ART OF BAL ANCING THE BODY

MINERALER

EN E LSKE L IG LEVE R U RT, FYLDT M E D go d e ne r gi Der findes rigtig mange leverurter, som hver især har deres unikke egenskaber. En af dem er Schisandra chinensis, og som efternavnet antyder, er vi tæt på den asiatiske viden, når vi beskriver de små røde bær med den store effekt.

AF MARIANNE PALM

48

Uanset hvor mange røde bær vi spiser fra den europæiske del af verden, er der ingen af dem, der kan hamle op med den styr­ kende effekt, som netop denne slyngplan­ te med de højrøde bær har. Den har været genstand for rigtig meget forskning i de asi­ atiske og østeuropæiske egne, men er måske aldrig helt slået an her i Danmark. Og det er synd for den, men mest af alt for os, fordi vi har så meget at bruge den til.

Langtfra kun en leverurt Den hjælper leveren til at tolerere den ver­ den, vi lever i, både når det gælder giftstof­ fer, men også de mange belastninger, vi ud­ sætter en moderne krop for: Alt for meget travlhed, måske alt for megen motion (eller for lidt), alt for mange mærkværdige fedt­ stoffer, og måske får du også medicin, der sætter sine spor. Er sidstnævnte tilfældet, skal du tjekke, at din medicin ikke begynder at virke bedre end tidligere, eller ikke virker

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

M

ME

PRODUK T

N NYT NAV SA

MM

LD

At brænde sit lys i begge ender Den hjælper i øvrigt også dig, der har det med at brænde dit lys i begge ender: Hvor du nægter at mærke, hvor træt du måske er og knokler videre ud over dine egne græn­ ser. De (grænserne) skal selvfølgelig findes, og måske kan netop den regulering, der sker via binyrerne, hjælpe dig på vej. Herfra sendes der nemlig via kroppens genia­

le feedbacksystem til hypofyse og hypotalamus meldin­ ger om, hvis noget er galt. Og jo mere overskud du har til at mærke efter, hvad din krop egentlig siger til dig, jo bedre kan du handle konstruktivt på det.

Går man til psykolog eller lignende, vil de ofte foku­ sere på, at du får nogle nye værktøjer til at skabe rum og plads til egenomsorg, hvilket er ganske fint. Men er kroppen udbrændt, skal du bygge op nedefra og op, som du gør med sund kost, vitaminer, mineraler, fedtsyrer og urter som Schisandra chinensis eller andre adaptogene droger. Så vil du faktisk også blive meget bedre til at få de mere mentale værktøjer til at virke over længere tid, fordi der ikke er en krop, der forhindrer dig i at tage po­ sitiv action i dit eget liv.

Du finder Schisandra med handelsnavnet Schizandra i en god tørekstrakt fra Natur-Drogeriet. Fra samme firma kan du også få Schisandra chinensis som tørekstrakt blan­ det med andre adaptogene droger sammen med en flok B-vitaminer. B-vitaminer skal der til i lidt større mæng­ der, netop hvis du er ved at brænde ud. Eller gerne vil hjælpe din lever med at omsætte proteiner, fedtstoffer og kulhydrater for ikke at tale om de mange fedt- og vand­ opløselige kemikalier, vi omgiver os med i denne verden anno 2021. Schizandra skubber dem ud, så vi kan hoppe gladere og sundere ind i 2022. Godt nytår!

SA

så længe som ønsket. Det kan jo være svært at måle, så tal med din læge om det. For leverurten virker regule­ rende på vores såkaldte P450 enzymsystem, der gør, at det kan komme til at virke bedre end tidligere. Det er så afgjort en fordel, når det handler om giftstoffer, men altså mindre attraktivt for en del medicin.

En god tørekstrakt kan det hele og mere til: Den er med til at regulere vores luftveje, så den styrker os mod kronisk hoste, den styrker også vores binyrer, og ved at støtte de små napoleonshatte, der sidder og vipper øverst på nyrerne og samtidig gør leveren mere fleksibel i at håndtere hormoner og signalstoffer, får vi skabt en god portion styrke i vores nervesystem. Ekstrakten fra bærrene er da også kendt for at kunne tolereres af alle med „svage nerver“, „sensible mennesker“ og ganske al­ mindelig udmattelse, hvor der bare ikke er overskud i hverdagen til at gøre noget ekstra.

E IN D H

O

KROP & MAD

i den rette balance Mange af os har mindre energi om efteråret og vinteren. Og det er ærgerligt, fordi de mørke måneder byder på mange glæder, fester og masser af familiehygge. Der er mange mulige årsager til, at du ikke har overskud i hverdagen, og det er en god idé at kigge indad og sørge for, at du får jævnlig motion, godt med søvn og lever et liv uden alt for meget stress og jag.

AF MARIANNE PALM

Kilder: 1 Milman NT, et al. Iron prophylaxis during pregnancy -- how much iron is needed? A randomized dose- re - sponse study of 20-80 mg ferrous iron daily in pregnant women. Acta Obstetetricia et Gynecologica Scandi - navica 2005;84:238-247. DOI: 10.1111/j.0001-6349.2005.00610.x 2 Milman NT, et al. Ferrous bisglycinate 25 mg iron is as effective as ferrous sulfate 50 mg iron in the prophylaxis of iron deficiency and anemia during pregnancy in a randomized trial. Journal of Perinatal Medicine 2014;42:197-206. DOI 10.1515/jpm-2013-0153

50

Er du forberedt til de mørke måneder – og har du overskud til alle aktiviteterne?

Men for mange ligger problemet et andet sted – nemlig jernmangel, der rammer 40-50 pct. af kvinderne1 i den fødedygtige alder, og endnu flere døjer med små jerndepoter. Jern er nødvendigt for dannelse af røde blodlegemer, muskelceller samt en række stofskifteprocesser. Jernmangel medfø­ rer træthed, koncentrationsbesvær, svimmelhed og blodmangel, hvilket harmonerer dårligt med en travl december måned, som ofte skal gå op i en højere enhed, hvis ikke måneden skal gå op i stress og i limningen. „Ikke for meget og ikke for lidt“ Det er et udmærket motto, når talen falder på jern.

For lidt jern giver jernmangel, og en unødig høj do­ sis jern giver mavegener som forstoppelse. Det før­ ste, du bør gøre, hvis du føler dig ramt af nogle af symptomerne, er at afklare, om det er jernmangel.

Lægen kan tage en blodprøve, der måler jernstatus – plasma ferritin – og som bestemmer, om du har jernmangel eller små jerndepoter.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

Hvis du har jernmangel, skal du tage et jerntilskud, som optages godt, for jo bedre optagelse, desto min­ dre jernspild. Det er det jern, som ikke optages, altså det, som bliver tilbage i tarmen, der kan give gener som forstoppelse.

Hvis du ovenikøbet er gravid, er balancen mellem for meget og for lidt jern endnu mere hårfin. For me­ get jern øger risikoen for forstoppelse hos den gravide, som i forvejen har nemmere ved at blive forstoppet.

For lidt jern øger risikoen for, at den gravide bliver træt, men samtidig har børn af mødre med jernman­ gel under graviditeten også en målbar lavere IQ, de fødes lidt tidligere og vejer lidt mindre. aminoJern Ferrochel er testet på gravide på Næstved Sygehus2, og forskerne fandt, at bare 25 mg aminoJern var fuldt ud lige så godt som 50 mg jernsalt til at forebygge jern­ mangel og blodmangel hos den gravide. Fordelen var naturligvis, at der var færre gravide, der tog aminoJern, som rapporterede forstoppelse og kvalme.

Så vælg et jerntilskud med god op­ tagelighed, som passer til danskernes behov og de målinger, som din læge bør foretage. Så du hverken tager for lidt eller for meget.

aminoJern Ferrochel er dokumenteret: Der findes flere produkter med bisglycinat chelat i handlen, men aminoJern anvender bisglycinat chela­ tet Ferrochel, som næsten al forskning er foretaget på.

Klinik for komplementær behandling Vejledning i sundhedsfremmende tiltag – eller når kroppen er udsat for sundhedsmæssige udfordringer

ØREAKUPUNKTUR UDDANNELSE V I S K A B E R KO M P E T E N T E T E R A P E U T E R Berettiger til RAB-godkendelse

På klinikken anvendes: • Kost-, urte- vitamin- og mineral vejledning • Iris-analyse – som fortæller om kroppens sundhedstilstand.

• Vega-test og Vega check – som fortæller om fødevare reaktioner, vitamin- og mineralbalance.

Frede Damgaard Ernæringsterapeut DET Phytoterapeut (Urteterapeut) Biopat/Naturopath ibm

AURICULOTERAPI CHROMOTERAPI POSTUROLOGI SE MERE PÅ GODTHJAELP.DK

En komplementær vejledning som er et supplement, ikke et alternativ…

Mariane Thomsens Gade 31, 3. Sal, 1. lejlighed 8000 Århus C frede.damgaard@gmail.com ∙ 86 11 40 42 ∙ frededamgaard.dk

THE ART OF BAL ANCING THE BODY

HJERNE

Når

TARMENS BAKTERIER hjælper vores

HJERNER AF MARIANNE PALM

At få en god kognitiv funktion betyder alverden gennem hele livet.

Vi skal bearbejde millionvis af impulser, kunne omdanne dem til konstruktive tanker, vi skal kunne lære af vores omgivelser, og ja, hjernen er centralsystemet, der skal fungere uophørligt og i rigtig mange år.

Derfor må og skal vi passe bedre på den, og i dag ved man, at der er en hel række af livsfaktorer som søvn, stress, ernæringsstatus, alkohol, træning og kognitive øvelser, som tilsammen skaber de bedste vilkår.

Man ved også, at hjernen fungerer bedst og topper midt i 20’erne, hvor hukommelse og hurtighed i opfattelse bliver langsomt forværret frem til omkring 60-årsalderen, hvorefter det er hurtigere for nedadgående, end man måske har lyst til at indse.

Det er i høj grad vores neurotransmittere, der styrer det forhold, og de er ikke en isoleret enhed, som ikke kan på­ virkes fra resten af kroppen. Tværtimod kan man gennem mange studier se, hvor afhængige hjernecellerne er af en sund adfærd. Ikke kun ved at udfordre hjernen med fy­ sisk motion og hjernegymnastik, men også med den rette ernæring. Vel at mærke hele livet og ikke først, når den er blevet træt. Og selvom man måske ikke helt har lyst til at indse det, så skrumper hjernen gennem et langt liv og kan

52

meget vel ende med demens de sidste leveår. Nogle vil på­ stå, at det vil ske for os alle, hvis vi bare lever længe nok, men studier bl.a. på mælkesyrebakteriers indflydelse på hjernen kan være med til at udsætte denne ældning.

Det er bakterierne i tarmen, der støtter vores hjerner I dag har adskillige studier vist, at der er et samarbejde mellem mikrofloraen i tarmene og hjernen. Det er et sam­ arbejde, der involverer immunforsvaret, forholdet mellem

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

vores neuroner i hjernen og vores hormonsystem og så de naturlige veje ind til hjernens centralnervesystem.

Man ved, at den naturlige mikroflora, også kaldet mi­ krobiotaen, kan skabe og regulere adskillige neurokemiske substanser bl.a. ud fra bakteriernes biprodukter og deres stofskifteprodukter. Man har bl.a. kunnet måle, at udvalgte bakterier har evnen til at producere vigtige neurotransmit­ tere som fx: ► BDNF, et protein, som skaber sunde neuroner (nerveceller) og en god plasticitet i overførslen af impulser fra en nervecelle til den næste. Det er en overordentlig vigtig funktion i forhold til indlæring og hukommelse, hvilket bl.a. er af stor betydning for at undgå udvikling af Alzheimers. ► Dopamin, som er vores signalstof, der skal gøre os årvågne, skabe indlæring og spiller en rolle i forhold til fysiske forhold hos Parkinson-patienter. ► GABA, som er en af hovedaktørerne i at fremme neurotransmitternes arbejde.

Skab sunde tarme hele livet I dag har man opdaget betydningen af et velfungerende tarmsystem hele livet, og man har endog set en sammen­ hæng hos Parkinson-patienter, der i årtier inden udviklin­ gen af sygdommen kan have haft kroniske problemer med „leaky gut eller utætte tarme“, som har skabt en ubalance i den naturlige mikroflora. Ud over at hjernen ikke er ble­ vet fodret med bakteriernes sunde stofskifteprodukter, kan man formode, at den utætte tarm har ladet alt for man­ ge kropsfremmede elementer trænge over i blodbanen og ikke blive nedbrudt korrekt af leveren. Det kunne være for­ skellige tungmetaller, pesticider, skadelige bakterier, tok­ siner fra bakterierne m.m., men der mangler stadig en del forskning på området.

Resultatet er, at der kan opstå problemer, når immun­ forsvar, nervesystem og hormonsystem skal danne de rette stoffer, hverken for få eller for mange.

Inflammation i hjernen I dag anerkender de fleste, at hele miseren mellem mikro­ flora og hjerne kan skabe en inflammation, der involverer en lang stribe af processer, som ved en inflammation på så vitalt et sted ikke blot mærkes eller er et blåt mærke, men bliver til en kronisk ugunstig situation, der er med til at forringe hjernens kapacitet.

Bacillus er en af vennerne Man ved fra mange forskellige forskningsprojekter, at ba­ cillus-arterne er ekstremt dygtige til at overleve alverdens trusler både i vores jord og i vores tarme. De er især dygtige til at beklæde vores tyndtarme, hvor de beskytter slimhin­

Hvis du er interesseret i alle kilder og referencer, som lægger til grund for artiklen, kan du finde dem på www.sund-forskning.dk.

derne lokalt og hjælper med dannelsen af dopamin, som er så vigtig for vores velbefindende i hjernen. Man har set, at især en af arterne, Bacillus subtilis PXN21, har evnen til at fremme det lokale immunforsvar og dermed beskytte tarmens slimhinder, så de ikke bliver utætte, hvilket igen kan forårsage en kaskade af problemer mange forskellige steder i kroppen.

Nyere forskning tyder på, at et produkt med netop dis­ se levende bakterier kan styrke lokalt i tarmen og dermed også hjælpe hjerner i alle aldre til at bevare deres overblik, hukommelser og deres evne til at lære hele livet. Du fin­ der de levende bakterier i Bio-Kult og Bio-Kult Boosted og snart også i Bio-Kult Mind med netop denne ene stamme, Bacillus subtilis PXN 21, i en højere koncentration sam­ men med ekstrakt af vindruer og blåbær.

// 53

HUSAPOTEK

KAN JANG De små tabletter

I DIT HUSAPOTEK Forkølelser, bihulebetændelser, en hals med sandpapir eller en omsiggribende træthedsfølelse med ondt i leddene.

Vi kender godt de første tegn på en forkølelse eller influenza, vi ignorerer dem måske, men pludselig slår de små vira sig ned i hele kroppen.

Kan vi gøre noget for at stoppe dem på vejen, så invasionen bliver mindre? Ja, siger forskningen og erfaringerne.

AF MARIANNE PALM

Er du ved at være træt af vinterhalvårets forkølelser og in­ fluenzaer, træt af at passe unger med småfeber og konstant snot i næsen, er du bange for, at den næste forkølelse sæt­ ter sig som en bihulebetændelse ligesom sidste gang, så vær på forkant. Køb ind til dit husapotek, og der er meget at vælge imellem, som du også kan se på de næste sider.

Lige her og nu er det de små grågrønne tabletter med det sære navn, Kan Jang, vi sætter fokus på.

Pæresvensk forskning Godt nok er navnet meget lidt dansk, og det fortaber sig vist lidt i det uvisse, hvorfor det ikke bare hedder noget mere europæisk, men det kunne skyldes, at begge planter, der anvendes i produktet, har fundet vej fra de østeuro­ pæiske og asiatiske egne. Her er det især en meget dygtig forsker, biokemiker Panossian, der har lavet grundforsk­ ningen på de to planter Andrographis paniculata (Andro­ graphis) og Eleutheroccocus senticosus (russisk rod), og så kan vi da blive meget lettede over, at vi blot skal sige Kan Jang, når vi går ned i helsekostbutikken.

Der har igennem 90’erne været publiceret ni dobbelt­ blindede, placebokontrollerede studier med Kan Jang, omfattende i alt 1.600 forsøgspersoner (ref. 1-6, 10-12). Desuden tre farmakologiske studier (ref. 7-9). Studierne viser samstem­ migt, at Kan Jang modvirker og lindrer almindelige for­

54

//

kølelsessymptomer samt modvirker træthed og utilpashed under forkølelsen. På grund af den grundlæggende gode forskning er produktet klassificeret som naturlægemiddel under Lægemiddelstyrelsen og ikke som mange andre pro­ dukter som et kosttilskud under Fødevarestyrelsen. Det borger for kvalitet.

Kan Jang er dokumenteret effektiv mod forkølelse Naturlægemidlet Kan Jang er baseret på ekstrakter af ur­ terne Andrographis paniculata og russisk rod, der begge er kendt for deres lindrende og styrkende effekt. Kan Jang er dokumenteret sikker og effektiv ved forkølelse og andre infektioner i de øvre luftveje (ref. 1-12).

Hurtigere symptomfri Et placebokontrolleret studie med 50 patienter viste, at dobbelt så mange af de patienter, der blev behandlet med Kan Jang i stedet for placebotabletter, var helt raske efter fem dage. Samtidig oplevede patienterne i Kan Jang-grup­ pen, at antallet af fraværsdage fra jobbet blev reduceret med 80 pct. i forhold til placebogruppen (ref. 3).

Mildere symptomer I en gruppe af 185 patienter med infektioner i de øvre luftveje, bl.a. forkølelse og bihulebetændelse, havde grup­

pen, der blev behandlet med Kan Jang, signifikant mildere symptomer fra hals og næse, hovedpine samt utilpashed.

Kan Jang var lige så effektiv hos de 68 patienter, der havde bihulebetændelse (ref. 10).

Mindre behov for medicinsk behandling Et fase III-studie med 179 patienter viste en 55 pct. for­ bedring af både lægebedømte og patientbedømte symp­ tomer i forbindelse med infektion i de øvre luftveje hos patienter i Kan Jang-gruppen allerede efter tre dage. Et an­ det interessant resultat var, at tre gange så få patienter i Kan Jang-gruppen havde brug for medicinsk behandling efter de tre dages behandling som i placebogruppen (ref. 6).

Derfor er der gode grunde til at tro, at du kan slippe for, at en banal forkølelse bliver til en langtrukken kronisk infektion i luftvejene.

Virksom også ved influenza Under to influenzaepidemier i Rusland udførte man i 1999 og 2000 to kontrollerede studier med i alt 677 patienter.

Kan Jang gav en langt hurtigere og bedre rekonvalescens sam­ menlignet med placebogruppen. Samtidig blev risikoen for følgekomplikationer oven på influenzaen markant mind­ sket (ref. 11).

DE AKT IV E ING RE DIE NSE R I KAN JANG

Andrographis paniculata Urten stammer fra Indien og er også meget ud­ bredt i Kina, Vietnam og Thailand, hvor den an­ vendes inden for den ayurvediske medicin. De ak­ tive stoffer, andrographoliderne, findes i plantens blade og stængler. Virkningsmekanismen er stadig ikke fuldt afklaret, men meget tyder på, at den skyldes et samspil mellem en antiinflammatorisk effekt (ref. 8, 13) og en antiviral effekt (ref. 14). Andro­ grapholiderne har også vist sig at være immunsti­ mulerende (ref. 15).

Start ved de første symptomer Så snart forkølelsen melder sig med snue eller kradsen i halsen, skal behandlingen med Kan Jang påbegyndes. Ved at starte tidligt mindskes risikoen for, at forkølelsen får rig­ tig fat og skaber yderligere komplikationer såsom hals- og bihulebetændelse (ref. 5).

Opstår der bihulebetændelse, eller lider du af hyppige bihulebetændelser, så suppler med Sinux også fra Midsona.

DAG S DO SI S Dagsdosis til voksne er fire tabletter tre gange dagligt, og det er bedst at fortsætte, indtil alle symptomerne er væk.

Kliniske referencer 1. Hancke J, et al. A double-blind study with a new monodrug Kan Jang … Phytother Res 1995; 9: 559-62. 3. Melchior J, et al. Controlled clinical study of standardized andrographis … Phytomed 1996/7; 3(4): 315-8. 5. Caceres DD, et al. Use of visual analogue scale measurements (VAS) to assess the effectiveness … A randomized double blind-placebo study.

Phytomed 1999; 6(4): 217-23. 7. Panossian A, et al. Pharmacokinetic and oral bioavailability of andrographolide from Andrographis paniculata … Phytomed 2000; 7(5): 351-64. 9. Panossian A, et al. Effect of andrographolide and Kan Jang … Phytomed 2002; 9(7): 598-605. 11. Kulichenko LL, et al. A Randomized, Controlled Study of Kan Jang versus Amantadine … J Herb Pharmcother 2003; 3(1): 77-92. 13. Madav S, et al. Anti-inflammatory activity of andrographolide. Fitoterapia 1996; LXVII, 5: 452-8. 15. Kumar RA, et al. Anticancer and immunostimulatory compounds from Andrographis paniculata. J Ethnopharmacol 2004; 92(2-3): 291-5.

Russisk rod – Eleutheroccocus senticosus Kaldes på engelsk „Siberian ginseng“, mest fordi denne rod i generationer har været anvendt i Sibi­ rien og Østen til at modvirke træthed, give mere energi og mindske stresssymptomer. Russisk rod er ligesom ginseng en adaptogen, som virker regu­ lerende på mange af kroppens funktioner og øger kroppens modstandskraft via dens regulerende ef­ fekt på binyrerne.

Et nyligt kontrolleret studie med 76 patienter med kronisk træthedssyndrom viste således, at rus­ sisk rod kunne reducere trætheden hos personer, der led af moderat træthed (ref. 16).

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 55

VIDEN & VIDENSKAB

Antiinflammatorisk vitamin hjælper i behandlingen af Crohns sygdom Hvis man giver Crohns-patienter en høj dosis af D-vitamin i kombination med det immunhæmmende stof remicade, har det en forstærkende virkning på den medicinske behandling, viser et nyt dansk forsøg.

AF BJØRN FALCK MADSEN

Patienter med Crohns syge, en inflammatorisk tarmsyg­ dom med symptomer som mavesmerter, diarré og vægt­ tab, bliver ofte behandlet med det immunhæmmende læ­ gemiddel remicade, som hæmmer det proinflammatoriske cytokin TNF (tumor necrosis factor). Et nyt forskningsfor­ søg udført af forskere fra Aarhus Universitetshospitals Af­ deling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme har imidlertid vist, at den inflammationshæmmende virkning kan øges markant ved at give patienterne en høj dosis D-vitamin i kombination med medicinen.

56

D-vitamin er billigt og sikkert I det videnskabelige tidsskrift Nutrients beskriver læge Mia Bendix, som stod i spidsen for forsøget, hvordan kombi­ nationen af lægemidlet og D-vitamin har stor effekt hos patienterne og kan forbedre behandlingsresponset mere, end man tidligere har set. Dette ser hun som en umiddel­ bar fordel, eftersom der er få bivirkninger ved D-vitamin, og det desuden er billigt at anvende.

Kraftig antiinflammatorisk virkning 40 patienter med aktiv (ikke i bero) Crohns syge deltog i forsøget. Deltagerne blev inddelt i fire grupper, hvor en gruppe fik medicin og D-vitamin, en gruppe fik medicin og placebo D-vitamin, en gruppe fik placebo-medicin og D-vitamin, og en gruppe fik placebo-medicin og placebo D-vitamin. Samtlige deltagere fik deres respektive behand­ linger i syv uger, hvorefter alle fik remicade. Efter et år kun­ ne forskerne tydeligt se, at det havde haft størst betydning, om patienterne havde fået D-vitamin eller ej. Patienterne i de to grupper, som havde fået D-vitamin, havde mindre

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

end halvt så høje niveauer af C-reaktivt protein (CRP) som de to grupper, der havde fået placebo D-vitamin.

CRP er kendt som en inflammationsmarkør.

Værd at overveje som supplerende behandling Alle fire gruppers inflammationsniveau lå inden for nor­ malværdierne efter de syv ugers behandling, men de to D-vitaminbehandlede grupper lå betydeligt lavere med hensyn til CRP samt proteinet calprotectin, som også er en inflammationsmarkør. D-vitamin har altså en in­ flammationshæmmende virkning i sig selv og kan der­ ved være et interessant stof at overveje som supplement til den eksisterende behandling.

Bro imellem medicin og kosttilskud Det er langt fra første gang, læger og forskere har kombi­ neret næringsstoffer og medicin i et behandlingsforløb.

I 2014 offentliggjorde forskere Q-Symbio-undersøgelsen i JACC Heart Failure, hvor de gav præparatet Bio-Qinon Q10 til 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Præpara­ tet indeholder det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10, som øger energiomsætningen i kroppens celler, herun­ der hjertemuskelcellerne.

Q10 gives til hjertesvigtpatienter Det viste sig, at de patienter, som fik Q10-behandlin­ gen, havde 43 procent lavere risiko for at dø af deres hjertesvigt, og de havde markant forbedret hjertemu­ skelfunktion sammenlignet med dem, der kun fik sny­ dekapsler. Denne virkning kunne forskerne isolere til Q10-behandlingen, akkurat som forskerne i Crohn-for­ søget kunne måle en specifik effekt af D-vitaminbe­ handlingen. Ved på denne måde at bygge bro imellem medicin og ernæring er der gode chancer for at forbedre eksisterende behandlinger til fordel for patienterne og sundhedsbudgettet.

Kilde: Nutrients, 2021 marts 26;13(4):1083

// 57

rene plantesteroler

Zerochol fås i helsekostbu kker, Helsam, Matas og apoteker

p

BEVAR BEVÆGELIGHEDEN HELE LIVET Med Kollagen, omega -3, DHA, EPA, ETA og glykosaminoglykaner

GLYC® Original er en effektiv cocktail med store mængder næringsstoffer, der er med til at bevare bevægeligheden. Med blandt andet glykosaminoglykaner og kollagen.

GLYC® Original kan tages forebyggende af alle, men er særligt velegnet til dig, der begynder at mærke, at du er mindre smidig.

2 tabletter om dagen er nok

87% ® LYC FALEeRmeG ANBE d 104 els søg der

Un

Octean Pharma ApS octean.dk - info@octean.dk Tlf. 3842 2133 Instagram: octean_pharma - Facebook: @octeanpharma

deltagere (2019)

Svenskfremstillet og vegansk

GLYC® Original findes hos Helsam, Helsemin og udvalgte helsekostbutikker Grønlæbet musling med glykosaminoglykaner fra naturlig kilde, omega 3 og fedtsyrerne: EPA, DHA og ETA. Kollagen fra fisk, kollagen findes naturligt i vores bindevævsstruktur, hvor det bidrager til opbygningen af led, brusk, ledbånd, hud, hår og negle C-vitamin bidrager til normal dannelse af kollagen, zink bidrager til at vedligeholde knogler og støtter dannelse af knoglevæv.

HUDPLEJE

Julegaveideer der rækker langt ind i det nye år

Vinterhudens pleje fra naturlige, bæredygtige ingredienser Aloe vera-plantens mange egenskaber handler langt fra kun om sol og sommer, solskoldede skuldre og en smertefuld finger på kogepladen. De aktive stoffer handler simpelthen om, at de tilsammen – hvis ellers man har skabt en for planten skånsom produktion – styrker det lokale immunforsvar. Du kan få den rene gel til at drikke eller smøre på de akutte problemområder, men ellers er der skabt en stribe af produkter, som bugner af ingredienser til den tørre vinterhud, til den lille babynumse eller den kløende og irriterede hud overalt på kroppen.

E N ALMINDE LIG TØR V INT E RHUD vil elske denne bodylotion med 90 pct. indhold af de aktive indholdsstoffer fra aloeplanten. Den kan anvendes overalt på kroppen, tilfører fugt og beskytter samtidig mod vind og vejr, hvis ikke din hud er særlig medtaget. Den hjælper det lokale immunforsvar med at hindre større skader på huden, og går der hul et sted, så repareres det hurtigt, når de særlige immunstoffer går i gang med at hele sårkanten og skabe en god bund nede i såret. Den aktiverer kroppens eget immunforsvar, vel at mærke uden at få det til at overreagere.

AF MARIANNE PALM

Avivir er fællesnavnet for alle produkter med den gode kvalitet. Og så går det ellers derudad fra top til tå på en kold vinterdag, hvor frosten slår ind og generer især alle med sprukken og tør hud.

Måske har du været til lægen med dine hud­ problemer, måske ved du godt, at det kun er hver vinter, du får problemer. Måske er det året rundt, og er huden meget tør, og er der ovenikøbet røde, kløende områder, så skal du i gang med inflam­ mationshæmmende kost, masser af fiskeolier, som også dæmper irritationerne, og påføre et Avi­ vir-produkt, der passer til din tilstand.

NYESTE SKUD. Har du bare lyst til en lækker, letoptagelig baobabolie, du kan smøre på efter en tur i svømmehallen eller en tur ud i den kolde sne, så tjek lige Baobab Virgin Oil. Olien er det nyeste skud på stammen hos Jesper Hummeluhr, der i 30 år har viet sit liv til aloe vera-plantens mange egenskaber, men også er faldet pladask for baobaboliens gyldne dråber. Der er netop udviklet „magic balm“, som vintertørre læber – og mere intime steder på kroppen vil elske.

G od ti l tas k e n

fortsætter på næste side ...

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 59

Er familiens hud plaget af meget tørre problemstillinger, er det godt med et federe alternativ. Det skaber en bedre beskyttelse af huden mod svingende temperaturer fra frostgrader til et tørt indeklima, det skaber en mulighed for at få tilført fedtstoffer ned i de øverste lag af huden sammen med de aktive stoffer fra aloeplanten.

Skab velvære fra top til tå med de mange muligheder for hyggelig, nænsom og ikke mindst effektiv hudpleje.

GÅ IND PÅ WWW.AVIVIR.DK, og se de mange muligheder, der er for pleje af ansigtet, kroppen og fødderne, og hvorfor ikke slutte af med de to poter, der bærer os gennem livet. De kan være iskolde om vinteren, de kan blive ekstremt tørre, og de kan gøre ondt. Plej dem! Giv dig selv en gave (eller en god julegaveide til bedstemor og bedstefar?).

Lav dig et varmt fodbad et par gange om ugen, eller smør dig med Aloe Vera Heat, der varmer hud, muskler og sener op overalt

60

Det er de immunregulerende egenskaber fra planten, der er på spil, og det smarte er, at det understøtter kroppens eget forsvar og går derfor ikke ind og overtager en funktion, som man ellers godt kan se med visse cremer, der også gør huden tynd og endnu mere sårbar.

Du skal selvfølgelig sørge for, at dit barns eller din egen eksem ikke bliver så provokeret med sår og betændelser, at hydrocortisone-cremer skal tages i brug for ofte, og her kan netop de forskellige aloeprodukter være en befrielse på alle måder: Creme Xtreme virker styrkende, helende, bygger hudcellerne op og beskytter ikke kun mod frost, men også mod alle de bakterier, vira og svampe, der huserer i et samfund.

Det giver færre infektioner i huden og en meget glad hud.

i kroppen og derfor også på de sårbare fødder. Smør efter med Foot Repair, og du får både sat gang i dit kredsløb lokalt og i resten af kroppen, du får skabt velvære fra tå til top.

Har du ingen problemer med kolde fødder, men med revner, kløe og tørhed, skal du smøre fødderne med Aloe Vera Foot Repair, som har en let konsistens, så den trænger ind i alle revner og kroge uden at efterlade fødderne fedtede.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

ÉN TABLET OM DAGEN

STØTTER HUD, HÅR OG NEGLE Hår

Stofskifte

Negle

Immunsystem

Hud

Energi

Bio-Selen+Zink er et af Danmarks mest testede selenpræparater, og gennem 35 år har millioner af forbrugere i mere end 45 lande haft glæde af den støtte, produktet kan give kroppen.

Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår. Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normale negle.

Zink bidrager til vedligeholdelse af et normal hud. Selen bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen. Zink, C-vitamin og selen bidrager til normal funktion af immunsystemet. C- og B6-vitamin kan medvirke til at reducere træthed og energiløshed.

Læs mere om Bio-Selen+Zink og tilmeld dig Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

DK_SelenZinc_Ad_SundForskning_210x280_0321

Bio-Selen+Zink indeholder det dansk producerede og patenterede Seleno-Precise, som sikrer en god og dokumenteret optagelighed af mikronæringsstoffet selen.

KO S T T I L SK U D

STYRKE OG STØTTE

fra to guldbårne urter udi immunregulerende egenskaber Astragalus membranaceus (A-stra-ga-lus mem-bra-na-ce-us) og Echinacea purpurea (E-chi-na-cea pur-pu-rea), ja, det er ikke nemt at udtale de botaniske navne, bare spørg de 240 studerende på Institut for Biologisk Medicin. Faktisk er der et helt modul på den femårige uddannelse, som kun omhandler urter, deres betydning og ikke mindst, hvordan man udtaler dem.

AF MARIANNE PALM

Her i denne miniartikel om blot to af de mange droger (det hedder det, når det handler om planter eller plantede­ le, man kan anvende fx i sit husapotek) fokuserer vi blot på de to gæve droger, som oprindeligt er fra to helt forskellige verdensdele. Hvor Astragalus membranaceus er en af Kinas foretrukne immunregulerende planter, var det indianerne, der lærte Alfred Vogel den smukke, knejsende plante på de store amerikanske sletter at kende. Begge planter blev til nogle af verdens mest immunmodulerende planter, og der er da heldigvis også en hel del forskning på dem beg­ ge, selvom det er erfaringer fra århundreders brug og mil­ liondoser af dem hver især, der ligger til grund for vores viden om deres effektivitet.

De anvendes begge til immunforsvaret, men virker faktisk meget forskelligt Vi lader monografierne fortælle om ligheder og forskelle, læs med her, når du måske første gang ser en plantemono­ grafi. Monografierne er bygget op efter deres formål: Hvis

62

du fx gerne vil ud og finde dem i naturen, skal der være en meget nøje botanisk beskrivelse, og du vil især med den kinesiske urt blive svært skuffet, hvis du leder efter den i Danmark. Det vil du også meget nemt med Echina­ cea purpurea, for arterne, du kan købe i havecentrene, er ikke dyrket pga. deres indhold af aktive stoffer, som der i øvrigt er flest af i rødderne på netop denne plante. De er mest dyrket pga. deres stolte stilk med den røde, gule eller hvide krone. Purpurea betyder i øvrigt rød, så den gule og den hvide er ikke, hvad Biosym har brugt i deres produkt, Echinacea Gold, de er gået efter dem med mest forskning bag sig og dermed flest aktive stoffer. Derfor er der også tilsat Echinacea angustifolia, der skiller sig ud fra de andre: Meget små rødder og derfor dyrere at lave ekstraktioner fra, til gengæld har de et meget højt indhold af de stoffer, man i dag ved, har en modulerende effekt på immunforsvaret, især når den første forkølelsesvirus er på vej ind over dit svælg og dine slimhinder. Det er her, der er bedst effekt, ikke syv dage inde i en forkølelse.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

Monografierne på www.sund-forskning.dk er skabt af Michael Thomsen, dansker, som har boet i Tazmanien det meste af sit voksenliv, og nej, han kender ikke kronprin­ sesse Mary. Til gengæld er han en af de danskere, som ved allermest om planternes støttende muligheder til trætte og syge kroppe. Hvor vi i Danmark „nøjes“ med at lære om ca. 130 droger som biopater og naturopather, så lærer de på universiteterne i Australien om ca. 400 planter fra hele verden. Noget af den viden blev fløjet herop til skolen for omkring 30 år siden, en viden, der heldigvis med moderne øjne kan anvendes igen og igen, også selvom der kommer ny forskning til. Indtil videre er der ikke kommet noget forskning, der modsiger de lidt ældre monografier, så lad os kigge på dem.

En monografi kan være 30 sider stor, den kan være på et par sider, som du vil kunne læse på www.sund-forskning.dk, og lige her er det kun et uddrag, vi har gjort plads til …

Astragalus membranaceus med det danske navn Hindeagtig Astragel På monografien på hjemmesiden vil du både få en kort beskrivelse af dens udseende, hvilke farmakologiske stoffer der er fundet og henvisninger til en lang stribe af studier,

mest gjort i Kina og i Australien. Studierne er sammenfat­ tet i en række egenskaber og indikationer, kontraindikati­ oner og doseringer, men lige her og nu er det vigtigste at vide, at rødderne fra den smukke plante er: Immunregulerende, styrkende, hjertestyrkende, vanddri­ vende, blodtrykssænkende (hvis der er behov). Den frem­ mer livsenergien, fremmer heling og vævsregenerering, og forskningen viser, at den især er god til problemer med im­ munsystemet efter langvarig sygdom, stress og andre kro­ niske problemer. Den fremmer også, hvad kineserne kalder for „Qui“, som lettest kan oversættes til livsenergi. Den er kendt for sin virkning på kronisk udmattelse efter infektio­ ner. Og, nå ja, også mod hedestigninger.

Brug Astragalus-rødderne, når du har brug for immun­ regulerende, antistress, livgivende støtte til din krop. Husk selvfølgelig også sund, farverig mad hver dag, drop junk­ food, sukker og mærkværdigheder, og giv dig selv omsorg fra morgen til aften. Og natten med. Pudsigt nok: Jo mere energi du har om dagen til at skabe liv og glade dage, jo bedre vil de fleste sove om natten.

Biosyms produkt hedder Astragalus Forte, er lavet som en tørekstrakt og dermed et højt indhold af de aktive stoffer. fortsætter på næste side ... // 63

Aktiv syre-base balance

Oversyring er en af vores moderne livsstils største negative gevinster.

For meget eller for dårlig mad, for lidt bevægelse og stress er blot nogle af de mange faktorer, der kan give ubehag, træthed og smerter.

Basica er et naturligt mineraltilskud med basedannende mineralcitrater for et bedre velvære og mærkbart mere energi.

Basica fås i Helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og Matas. Info kontakt BioVita A/S: info@biovita.dk

www.biovita.dk

Astragalus membranaceus

Echinacea purpurea med det danske navn Rød Solhat og så dens sprællevende lillebror Det er vel nok en af de mest omtalte lægeplanter her i Europa, hvor den har vist sin effektivitet ved alle mulige akutte infektioner. Den skal hjælpe til i starten af en infektion, hvor den støtter det akutte beredskab i vores kroppe til bedre at undgå, at fx virus får lov til at invadere vores celler og formere sig. Derfor er det også så vigtigt, at man bruger plan­ tens aktive stoffer i det første sekund, man mærker et problem, for ellers er det for sent. Evnen til at regulere og hjælpe de immunstøttende og immun­ fremmende cytokiner ophører nemlig efter nogle dage. Og det er rigtig godt, for vi har ikke brug for at overstimulere hele immunforsvaret, det kan skabe andre former for ravage.

Hvad de færreste ved, er, at den røde solhat fak­ tisk også af herbalister, phytoterapeuter, biopater og naturopather verden over er brugt til mere kroniske tilstande. For noget tyder på, at den har en evne til at hjælpe med også at fjerne ældre infektioner, altså nogle af de kroniske inflammationer, der kan ligge og gemme sig i årevis, og som senere kan være årsag til, at andre problemer bryder ud. Et eksempel kan være, at man måske for fem år siden havde en stribe af luftvejsproblemer med bronkitis, slim og hoste, som egentlig er gået i sig selv igen, men som sene­ re hen viser sig at være årsag til en kronisk træthed, man ikke helt kan få bugt med. Her vil ovennævnte behandlere ofte tænke på indianerne og deres viden om kroniske infektioner, som måske har manifeste­ ret sig i det skjulte.

Så EchinaGold hører til i det akutte husapotek, men du vil også opleve, at dygtige behandlere ordi­ nerer den sammen med andre lægende planter til at få ryddet op i kroppen.

I EchinaGold er der i øvrigt som ovenfor nævnt Echinacea angustifolia, som er en lille rod. Til gen­ gæld rydder den op i alle de ballademagere, der el­ lers kan husere i en krop, stor som lille.

Vil du gerne være rigtig dygtig udi urternes verden, er det Urteskolen.com, du kan besøge, eller min skole, biologisk-medicin.dk.

Stik hovedet ind på hjemmesiderne, og mød et dejligt univers af støtteterapi for krop og sjæl gennem to store uddannelser, der har hvert deres unikke særpræg.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 65

KNOGLER

Læs mere på www.dk-pharma.dk og på www.sund-forskning.dk

K2 for knoglestyrke AF MARIANNE PALM

Vi taler om kalk, D-vitamin og magnesium. Men tag lige et kig på K2, og sørg for at få nok af dette vitamin, hvis du vil dyrke stærke knogler.

For det er vitaminet, der skal sørge for at binde det hele sammen og ikke mindst sørge for, at den kalk, vi spiser, ikke sætter sig til problemer i kredsløbet frem for i de vitale knogler.

Engang kaldte vi K-vitamin for K-vitamin. Det handlede om evnen til at kunne danne og størkne blodet, hvis vi faldt og slog os, det handlede om at få hverken for meget

66

eller for lidt. Senere fandt man også ud af, at K-vitamin har betydning for vores knoglestruktur.

I dag er vi blevet så meget klogere, og vi kender flere K-vitaminer, hvor vi nu ved, at K2 holder sammen på vores knoglemasse ved at få de øvrige vitaminer og mineraler til at indgå i det her meget stærke bindevæv, der helst skal holde hele livet.

Selv små koncentrationer af K2 virker bedre end de øvrige K-vitaminer og er helt nødvendige, for at kalken bliver bun­ det inden i knoglestrukturen. Det er herfra, kalken kan frigi­ ves til at skabe gode muskler, der let kan reagere ved at træk­ ke sig sammen, så vi får mere ud af vores træning, og det er

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

NY EST E K N O LG L E STÆ R K E VI DE N fra et af Danmarks ældste firmaer K2 – med hjælp fra japansk madkultur eller med hjælp fra en særlig bakteriekultur Naturlig Natto Vitamin K2 med 45 mcg K2 og 10 mcg D3 vitamin pr. kapsel eller Vegetabilsk Vitamin K2 med 90 mcg pr. tablet Naturlig Natto Vitamin K2 + Vitamin D3 indeholder bioaktivt menakinon-7, som er fremstillet på basis af fermenterede sojabønner (natto), som gennem århundreder har hjulpet japanerne med at bibeholde en sund knoglestruktur. Naturlig Natto Vitamin K2 fås i en vegansk kapsel, som enten kan sluges eller åbnes og drysses ud på fx morgenmaden. Indeholder nu også 10 mcg Vitamin D3, som også hjælper kroppen med at vedligeholde en sund knoglestruktur.

Vegetabilsk Vitamin K2 indeholder bioaktivt menakinon-7, som er fremstillet på basis af bakteriekulturen Bacillus subtilis og indeholder således ikke soyaproteiner.

Vegetabilsk Vitamin K2 fås i en lille synkevenlig tablet, som også har delekærv, så den lettere kan sluges, eller

herfra kalken ud til nervecellernes signalstoffer kommer, så vi kan understøtte kroppens evne til at have et velfungeren­ de nervesystem. Så knoglerne er i en konstant kontakt med det omgivende væv og ikke bare en knogle, der lever sit eget liv og kun er vigtig som støtteskelet eller noget, vi bør lægge mærke til, hvis de begynder at blive skøre …

Og advarsel! Knogler bygges op, til vi er først i tyverne, og så sker der allerede dér et fald af knoglemasse fra 30–40-års­ alderen …

Vi bygger op med osteoblaster, og bryder/„clasker“ ned med osteoclasterne Hvor man længe har kendt til vitamin D3’s betydning for knoglesundheden ved at hjælpe på optageligheden af kalken (calcium) fra vores tarme og hjælp til at opbygge osteoblasterne, ved man nu, at K2 skal bruges i det enzym, der aktiverer den osteocalcin, et protein, der er nødvendig for, at kalken bliver brugbar i knoglerne. Så det er langt

dosis kan opdeles efter ønske. K2-vitaminer er meget reaktive, og derfor er de mikroindkapslet for at sikre den højeste stabilitet og kvalitet.

Hvad er forskellen på vitamin K1 og K2?

Der findes to forskellige vitamin K, hhv. vitamin K1 (fyllokinon) og vitamin K2 (menakinon). K1-vitamin får blod til at koagulere (størkne), og mangel kan føre til øget blødningstendens. Vitamin K2 er et af de nyere vitaminer og bidrager derimod til at vedligeholde en sund knoglestruktur.

Hvordan virker vitamin K2?

Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calcium i knoglerne. Derudover aktiverer det også proteinet Matrix GLA (MGP), som forhindrer, at kalken aflejres i blodårerne. På den måde sørger vitamin K2 for, at den kalk, du indtager, vedligeholder dine knogler.

Til alle 12 organsystemer Tager du hverken kalk, magnesium, D3 og K2 i forvejen, kan du glæde ikke kun dine knogler, men alle 12 organsystemer med KalkBalance. Her finder du også 72 spormineraler, der har en helt særlig mineralprofil fra røde og rene alger, og fordi algerne kommer fra havet, har de en helt anden mineralstruktur, der er mere porøs og derfor mere tilgængelig end calciumkilder fra landjorden.

fra nok at være sikker på at få kalk nok, hvis ikke den kan gøres aktiv for knoglerne ved hjælp af D3 og K2.

D3 alene, kalk alene eller K2 helt alene giver ingen mening Det er deres samarbejde om at opbygge knoglevæv, der er afgørende for knoglesundheden og måske at kunne fore­ bygge, at man bliver en af de uheldige, der alt for hurtigt nedbryder knoglerne med risiko for, at de bliver skøre. Det kan skabe komplicerede brud, fx på underarmsknoglen, det kan skabe alt for hurtig nedbrydning af hofteknogler eller sammenfald i rygsøjlen. Man mener, at der i Euro­ pa, Japan og USA er mere end 75 millioner mennesker, som enten har forstadierne til knogleskørhed eller lider af knogleskørhed.

Knoglestyrken kan også – skal også – forebygges med motion og pres på de store knogler, hvor løb og masser af gåture kan virke forebyggende.

// 67

SI N D

I dette interview møder du Helene Lysekilde Goldberg, som er forfatter til bogen: Vrede – en mulighed for forandring. En kærlig guide til at forløse din vrede og bruge den konstruktivt. Med metoder fra psykoterapi, NLP-coaching, mindfulness-meditation, hypnose, Yin yoga og Kundalini yoga.

AF MARIANNE PALM

H

elene er ejer af virksomheden „Indre ro“, hvor hun fa­ ciliterer dybe forandringsprocesser ved hjælp af neu­ ropsykoterapi, yoga og meditation. Det foregår online, ved fremmøde, på weekend retreats og på længere rejser. Helene er reg. psykoterapeut, hypnose psykoterapeut, master NLPpractitioner, yoga- og meditationslærer samt antropolog.

Hvorfor har du skrevet bogen?

– Jeg har skrevet den, fordi vrede er en følelse, som mange mennesker har det meget svært med. Faktisk oplever jeg ofte, at vrede bliver opfattet som følelsernes sorte får, og det har gjort mig nysgerrig efter at dykke ned i emnet. Som terapeut har jeg rigtig mange klienter, som møder op og fortæller mig, at de ikke vil være vrede. Jeg forstår dem godt, og jeg har det af og til på samme måde. Men modstand mod vrede bringer uro og lidelse. Bogen er derfor en selvhjælpsbog, som kan hjælpe mennesker til at få det bedre med deres egen vrede.

Hvis vi har det svært med vrede, men alligevel tør at gå på opdagelse i os selv og denne følelse, kan vi lære en masse.

Og vreden kan blive en vejviser til et liv, hvor vi er ærlige og modige og hviler i os selv.

68

//

Hvordan kan man så bruge vreden konstruktivt?

Sådan helt konkret?

– Bevidsthed er for mig at se det vigtigste. For det, vi bliver bevidste om, kan vi nemlig gøre noget ved. Når vi ikke er bevidste, fortsætter vi ofte i det samme mønster, som vi plejer. Det er derfor vigtigt at blive bevidste om, hvordan vi har det med vores vrede. Og det er vigtigt at blive bevidste om, hvilken adfærd vi har, når vi bliver vrede – og hvilken adfærd vi gerne vil have i stedet for den nuværende. Bogen er delt ind i en række kapitler, der dykker ned i forskellige perspektiver og måder, man kan forløse vrede på – kom­ bineret med en indholdsfortegnelse, der gør det nemt at overskue det hele på forhånd. På den måde kan man læse hele bogen fra start til slut, hvis man har lyst til det. Eller man kan nøjes med at bruge den som et opslagsværk og dykke ned i de problemstillinger, der er relevante for en.

For at blive bevidst om sit eget forhold til følelsen vre­ de kan man stille nogle spørgsmål til sig selv: Er jeg for eksempel typen, der eksploderer og oplever raserianfald, der er helt ude af proportioner i forhold til det, der udløser vreden? Eller er jeg i stedet typen, der undertrykker vrede

Gå på opdagelse i din

V REDE

og lær dig selv at kende på en ny måde

og vender den indad, så den sætter sig som spændinger og smerter? Varer min vrede et kort øjeblik, og så er jeg videre?

Eller bliver vreden siddende i timer, dage eller år? Græ­ der jeg, når jeg bliver vred? Eller har jeg et helt afslappet forhold til følelsen? Uanset hvordan du har det med din vrede, så er du langt fra alene, hvis du oplever, at det er en lidt svær følelse.

Bogen hjælper også læserne med at blive bevidste om, hvad vreden gerne vil hjælpe dem med. Hvis vi fx oplever, at vi mangler opmærksomhed eller føler os overhørt, kan et vredesudbrud ubevidst være et forsøg på at hjælpe os til at blive set og hørt. Det kan også være et forsøg på at sige fra. At beskytte sig selv og meget andet. Når vi er blevet bevidste om, hvad vreden og vores adfærd, når vi bliver vrede, gerne vil hjælpe os med, så kan vi øve os på at opnå dette på en mere hensigtsmæssig måde. Det kræver selv­ følgelig øvelse – især hvis man er opdraget til, at vrede er en forkert følelse, som skal undertrykkes. Eller hvis vi er opvokset i et hjem, hvor vi oplevede, at vrede blev udtrykt på en grænseoverskridende måde.

Hvad handler bogen ellers om?

– Bogen er en guide til at slutte fred med vrede i krop, sind og tanker. Bogen er fyldt med case-historier (om andres oplevelser med vrede). Jeg guider læseren igennem øvelser og teknikker fra mit terapeutiske arbejde med at hjælpe mennesker med at håndtere vrede. I bogen kommer vi også omkring accept, tilgivelse og selvtilgivelse. Sidstnævn­ te er en måde at forløse vrede mod os selv. Vi kommer også omkring synsvinkelskift, hvilket vil sige at se tingene fra en andens perspektiv, og det er relevant, hvis vi ikke er vant til det. Det kan være en aha-oplevelse, som gør, at vreden forsvinder. I sidste del af bogen lærer man at anven­ de selvhypnose til at forløse vrede. Bogen indeholder også yogaøvelser, som både løfter energien og kan forløse vrede, som sidder fast i kroppen.

Hvordan kan man håndtere mødet med et vredt menneske?

– I udgangspunktet handler bogen om håndtering af vores egen vrede frem for andres vrede. Når det så er sagt, er der al­ ligevel noget at hente i bogen. Vi kan møde vedkommende,

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 69

Kundalini-øvelse fra bogen „Knytnæver af vrede meditation“

Vrede – en mulighed for forandring.

En kærlig guide til at forløse din vrede (indrero-online.dk) Bogen kan købes på www.indrero-ONLINE.dk og på alle bogsites og hos boghandleren.

Den koster 249 kr.

Fra Yin yogaprogram „Boost lever og galdeblære – kort og godt“

H ERUND ER KAN D U L Æ S E E T AF E KSE MPLE RN E F RA B OGE N : Forkortet case fra bogen: Marlene „slår klik“ ligesom sin mor, men lærer om hjernens amygdala og om at berolige sig selv, når hun bliver vred Marlenes mor udtrykte sig ofte med vrede og hårde ord, da Marlene var barn. Selv om Marlene hadede morens adfærd, har hun meget svært ved at håndtere sin egen vrede som voksen. Hun reagerer ofte med vrede og skældsord, når hun bliver usikker.

Marlene forklarer, at det ofte er ligesom, at det bare „slår klik“. Når det sker, beder hun sin kæreste om at skride og siger, at de ikke kan være sammen længere. Bagefter bliver hun ked af det og skammer sig dybt. Hun drømmer om at være mere rummelig og at kunne

70

hvile i sig selv, også når andre ikke er enige med hende.

– som en vred eller bange hund, der bare står og gør og gør.

HJERNENS ALARMCENTRAL Jeg forklarer Marlene om hjernens amygdala. Amygdala er et lille center i hjernen, som nærmest er som en sporhund, der konstant er på udkik efter trusler for at passe på os. Amygdala er vores alarmcentral, som reagerer, når der er trusler og farer. Både når faren er konkret, og når den bare er noget, vi forestiller os. Når amygdala er aktiv, lukker vi for kontakten til frontallapperne, som har med de højere kognitive funktioner at gøre – såsom vores evne til at være logiske og rationelle, rummelige og åbne for andre perspektiver end vores egne. Det kan føles, som om det „slår klik“

Vi reagerer bare – måske endda på en uhensigtsmæssig måde, som vi har med os fra tidligere, eller som vi har set hos vores forældre, ligesom Marlene. Vi reagerer sådan, fordi vi er i „overlevelsestilstand“ – klar til kamp eller flugt.

AT BEROLIGE SPORHUNDEN Heldigvis kan vi lære at „styre sporhunden“ og berolige hjernens amygdala. Vi kan berolige den, når vi forstår, hvorfor den reagerer, som den gør. Vi kan sætte en snor i hunden og træne den og os selv til at finde mere ro. Og vi kan møde den med rummelighed og accept, frem for skældud, som har den modsatte effekt.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

der er vred, på samme måde som vi kan opfordre os til at møde os selv, når vi er vrede: nemlig med rummelighed og venlighed. Og måske det kan hjælpe os at se verden fra den andens perspektiv. Hvem ved, måske er vreden forståelig?

Og jo mere vi hviler i os selv og formår at blive i os selv, uanset hvad der sker i andre, jo mere ufarlig bliver andres vrede. Og vi kan selv være ærlige om, hvad vi oplever frem

NLP-øvelse „Integration af modsætninger med evighedstegnet“

for at undertrykke vores eget behov eller perspektiv, fordi vi frygter den andens vrede. Hvis den, vi taler med, er helt oppe at køre af vrede, er det en god idé at vente, til ved­ kommende er dampet lidt af.

Da jeg for mange år siden arbejdede i Italien, oplevede jeg, at mine kollegaer råbte højt og udtrykte sig med kraf­ tige armbevægelser, når vi var uenige. Først blev jeg vildt chokeret, men jeg lærte hurtigt, at det ikke stak særlig dybt.

Tre sekunder senere var vi bedste venner igen. Og faktisk kunne jeg godt forstå deres irritation – selv om jeg ikke ville have udtrykt mig på den måde. Vrede (og irritation) er følelser. Og følelser kommer og går – ligesom det somme tider er regnvejr og andre tider solskin. Hvordan vreden udtrykkes, og hvad der opleves som socialt acceptabelt, kan der til gengæld være store kulturelle, sociale og person­ lige forskelle på – som min lille anekdote fra Italien viser.

Når alt dette så er sagt, omtales vrede nogle gange som ”den farligste følelse”. Det er dog ikke følelsen i sig selv, der er farlig, men derimod den adfærd, som i yderste konse­ kvens kan observeres udefra: nemlig voldelig adfærd. Det har jeg beskæftiget mig med i min tidligere ansættelse i Socialstyrelsen, men det er uden for denne bogs fokusom­ råde. Der findes til gengæld masser af eksperter, redskaber og programmer, der har fokus på voldsforebyggelse.

oplevelser – og i fællesskab kan vi måske finde måder at være sammen på, som er gode for begge parter. Hvis der er en åbning og en gensidig interesse for dialog, ville jeg arbejde med accept og rummelighed, med at se verden fra den andens perspektiv, med tilgivelse af fortiden (hvis den gør mødet i nutiden svær) – og med at være ærlig og sætte grænser. Og jeg ville også gøre en indsats for at få kroppen med, hvis vreden bliver siddende i kroppen hos den, der oplever vreden som problematisk.

Og så her til sidst: Hvorfor bliver vi vrede?

– Det er et godt spørgsmål, som vi får forskellige svar på, alt efter hvilket perspektiv vi tager. I psykologien ville vi sige, at vrede er en grundfølelse, som sikrer vores overle­ velse. I den komplementære behandling (fx kinesisk medi­ cin) ville vi sige, at der er en energimæssig ubalance, som skal genoprettes. Med inspiration fra et østligt filosofisk perspektiv kunne svaret være, at vi er vrede, fordi vi ikke accepterer livets grundvilkår: Alt opstår, forandrer sig og forgår. Accepterer vi ikke dette, bliver vi vrede over, at intet varer ved. Vi er på jagt efter det, vi kan lide (fx at være gla­ de) og på flugt fra det, vi ikke kan lide (fx at være vrede).

Det fjerner os fra nuet.

Det sidste perspektiv er måske en smule abstrakt, hvis man ikke kender til mindfulness- og yogafilosofi. For mig er der en dyb visdom i perspektivet. Når vi accepterer vrede (og andet, vi måske ikke kan lide) som en del af livet, uden at bebrejde os selv eller andre, kan vi finde ro midt i følel­ sesstormen – og være til stede i nuet. Det sammenligner jeg i bogen med at lade snestormen i en snekugle falde til ro frem for at blive ved med at ryste snekuglen. Der kan sikkert være andre svar på spørgsmålet, men det er de tre perspektiver, som indirekte lægger bag ved bogens tilgang.

Hvordan kan man gøre et møde bedre mellem en person, der oplever vrede som problematisk og en person, der oplever vrede som uproblematisk?

– I udgangspunktet kan vi kun ændre os selv og ikke an­ dre. Men vi kan blive bedre til at udtrykke vores behov og

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 71

KOSTTILSKUD

Får du nok D i vinterhalvåret?

Opbygning af knogler*

D-vitamin bidrager blandt andet til et normalt calciumindhold i blodet og at din krop optager og udnytter calcium og fosfor.

D-vitamin Det kan være svært at få tilstrækkeligt D-vitamin alene gennem kosten. Den vigtigste kilde til D-vitamin er solens UV-stråler, og da antallet af solskinstimer i Danmark kan være meget lavt på visse tider af året, er det en god idé at tage D-vitamin som tilskud i vinterhalvåret.

D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk samt for vedligeholdelse af normale knogler, muskler og immunsystem.

D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor indtages sammen med måltider, der indeholder fedt, for at kunne blive optaget i kroppen.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Opbevares utilgængeligt for børn. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

Ingredienser

VIDEN & VIDENSKAB

Endnu en afsløring viser, hvorfor du bør vælge dokumenterede kosttilskud Mange tager ekstra magnesium for at forebygge muskelkramper, holde hjerterytmen stabil og sikre en korrekt fordeling af calcium i kroppen. Men en undersøgelse af magnesiumtilskud har vist, at man ikke altid får, hvad man betaler for.

AF BJØRN FALCK MADSEN

Der er rigtig mange grunde til at tage magnesium. Faktisk indgår dette livsvigtige mineral i flere end 300 forskellige biokemiske processer, som styrer alt lige fra muskelfunkti­ on til knoglesundhed, hjerterytme og blodtryk. Så langt, så godt. En relativt ny undersøgelse afslører nemlig, at man som forbruger skal være yderst selektiv, når man køber et magnesiumpræparat. Undersøgelsen, som er omtalt på www.nutraingredients.com i september i år, viste, at ud af 116 tilfældigt udvalgte præparater var der for 60 procent af præparaternes vedkommende ikke overensstemmelse imellem det deklarerede og det faktiske magnesiumind­ hold i tabletterne.

Kæmpe udsving i dosis Det betød helt konkret, at forbrugerne kan få helt op til 304 procent mere eller helt ned til 98 procent mindre magne­ sium, end de forventer ud fra varedeklarationen. Det er en uacceptabel margin. Nu er magnesium et næringsstof, som kan tåles i større mængder end eksempelvis selen og zink.

Men det er ikke desto mindre uhyre vigtigt, at man kan sto­ le på sit præparat og får den dosis, der står på pakken.

Den bedste måde at undgå disse faldgruber på er ved at købe præparater, som har dokumentation for optagelig­ hed og sikkerhed.

Forskere vælger pålidelige præparater Det er ikke kun forbrugere, som skal være på vagt over for tvivlsomme produkter. Forskere skal i høj grad også vide, om de præparater, de vælger til videnskabelige undersøgel­ ser, er pålidelige. Da finske forskere ville undersøge mag­ nesiums rolle i forbindelse med leverfunktion, valgte de af samme grund præparatet Bio-Magnesium, netop fordi præparatet i forvejen er veldokumenteret. Det er i øvrigt den slags forskning, som er med til at understøtte kvalite­ ten og sikkerheden ved kosttilskud.

Kilde: www.nutraingredients.com, september 2021

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 73

VIDEN & VIDENSKAB

Stoffer i fiskeolie kan beskytte hjernen mod stød og slag AF BJØRN FALCK MADSEN

Det lyder som en dårlig joke, men det er faktisk både korrekt og videnskabeligt bevist: Høje doser af de to omega-3-fedtsyrer EPA og DHA kan forebygge de nervefiberskader, som opstår hos folk, der gentagne gange udsættes for slag mod hovedet.

biomarkør for nervefiberskader. Nf-L stiger normalt hos de spillere, der gentagne gange får slag mod hovedet, og det var da også tilfældet hos spillerne i den gruppe, som ikke fik fiskeolie. Men i den fiskeoliebehandlede gruppe ske­ te der derimod ikke nogen nævneværdig stigning. Der var med andre ord tale om, at omega-3-fedtsyrerne havde en beskyttende indvirkning på nervefibrene i hjernen.

I dette tilfælde er det amerikanske fodboldspillere, forsker­ ne satte lup på i en undersøgelse, hvor de sammenlignede to relativt højtplacerede divisionshold. Et hold fik fiske­ oliekapsler med højt indhold af omega-3-fedtsyrerne, og det andet hold fik ingenting, men man lavede samme må­ linger på dem. Før sæsonstart, i løbet af sæsonen og efter afslutningen på sæsonen kiggede forskerholdet på blodets indhold af såkaldt neurofilament light (Nf-L), som er en

Forbedret omega-3-indeks Der var tilmed andre positive forandringer hos dem, der fik fiskeoliekapslerne. Deres omega-3-indeks steg til et ni­ veau, der var markant højere end indekset i kontrolgrup­ pen. Omega-3-indeks er et mål, der angiver den relative koncentration af omega-3-fedtsyrer i cellemembranerne i forhold til øvrige fedtsyrer som for eksempel omega-6. Hos dem, der tog fiskeoliekapslerne, var der en forbedret ba­

74

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

lance imellem omega-3 og omega-6, hvilket i sig selv er ønskeligt ud fra en række forskellige betragtninger. Det er for eksempel med til at mindske fore­ komsten af inflammation i kroppen, og ligeledes mindsker det risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Bio-Marin Plus kan forebygge allergi hos børn og hindre forhøjet uønsket fedt i blodet hos voksne Undersøgelsen er ganske vist ikke dobbelt-blind og placebo-kontrolle­ ret, men det er der til gengæld mange andre, som er. For eksempel har den svenske forsker Catrin Furuhjelm fra Linköping Universitetshospital udført forskning med det højkoncentrere­ de fiskeoliepræparat Bio-Marin Plus.

Hendes undersøgelser viser, at når kapslerne indtages under graviditeten, er der signifikant lavere risiko for at føde børn med forskellige former for allergi. Det samme præparat er des­ uden afprøvet i en finsk undersøgelse, hvor det viste at kunne sænke blodets indhold af triglycerider akkurat lige så effektivt, som hvis man spiser fisk fem af ugens dage.

Vi har rigtig meget omega-3 i hjernen, men det er ikke en styrthjelm Med hensyn til ovennævnte undersø­ gelse af de amerikanske fodboldspil­ lere skal det på ingen måde opfattes sådan, at man kan bruge fiskeolie som „styrthjelm“. Dog er forskningen med til at understrege omega-3-fedtsyrer­ nes afgørende virkning på blandt an­ det hjerneceller. Næsten 30 procent af hjernens grå masse består af DHA (docosahexaensyre), hvilket giver et godt fingerpeg om, hvor vigtigt det er at få dækket sit behov for de livsvigtige omega-3-fedtsyrer igennem sund kost med frisk fisk, fiskeoliekapsler eller begge ting kombineret.

Så let kan du

„chip-tune“

din hjerne til at klare mere Ville du ønske, at du følte dig mere frisk og oplagt og havde lettere ved at koncentrere dig og blive opslugt af det arbejde, du sidder med? Så kan det være, at noget så elementært som et øget indtag af C-vitamin kan hjælpe dig.

AF BJØRN FALCK MADSEN

Det er i det mindste, hvad sydkoreanske forskere fra blandt an­ det Seoul National University fandt frem til i en dobbelt-blind, placebo-kontrolleret undersøgelse, hvor de målte effekten af fire ugers C-vitamintilskud hos en gruppe 20-40-årige voksne.

Forskerne kunne tydeligt se, hvordan de personer, som havde fået vitamintilskuddet, havde markant lettere ved at koncen­ trere sig og følte sig mere opslugt af deres arbejde i sammen­ ligning med gruppen, der fik snydepiller. De personer, som fik C-vitamin, følte sig ligeledes betydeligt mere oplagte og havde øget energi i forhold til den anden gruppe. fortsætter på næste side ...

Kilde: Journal of the American College of Nutrition, September 2021

// 75

V I TA M I N

C-

C-

V I TA M I N

V I TA M I N

C C-

C-

V I TA M I N

Markant effekt på mental præstation Der blev udvalgt 214 mænd og kvinder til for­ søget, og alle fik målt deres C-vitaminindhold i blodet. Forskerne sammenlignede vitamin­ indhold med en række parametre som eksem­ pelvis træthed, opmærksomhed og humør.

Herefter udvalgte de en gruppe, som havde utilstrækkeligt C-vitamin i blodet. I fire uger fik deltagerne enten 500 mg C-vitamin dagligt eller placebo. Det er på baggrund af dette del­ forsøg, at forskerne har fundet en markant ef­ fekt af C-vitamintilskud på mental præstation og arbejdsglæde samt øget vitalitet.

Støtter energiomsætning samt lykkehormon Undersøgelsen, som er offentliggjort i Euro­ pean Journal of Nutrition, belyser C-vitamin fra en noget anden vinkel end normalt. De fleste kender vitaminet for sin evne til at støt­ te immunforsvaret, at beskytte mod oxidativ stress samt at indgå i dannelsen af bindevæv.

Men C-vitamin er også en vigtig komponent i cellernes energiomsætning, og det kan være en del af forklaringen på den gunstige indvirk­ ning på hjernefunktionen. Men det kan også skyldes, at C-vitamin har en indvirkning på neurotransmittere og hormoner i hjernen, me­ ner forskerne bag undersøgelsen. C-vitamin synes især at påvirke hormonet dopamin, som forbindes med lykkefølelse og giver drivkraft til vores handlinger.

76

//

Hjernen er storforbruger af C-vitamin I det hele taget er koblingen imellem C-vita­ min og hjernen yderst interessant. Den dan­ ske forsker professor Jens Lykkesfeldt fra Kø­ benhavns Universitet har offentliggjort en undersøgelse i American Journal of Clinical Nutrition, som viser, at marsvin, der fødes med C-vitaminmangel, har 30 procent færre nerveceller i hjernen. De højeste koncentrati­ oner af C-vitamin findes i hjernens nerveceller – de såkaldte neuroner – og hvis man ikke får nok af vitaminet fra kosten, hamstrer hjernen C-vitamin til eget forbrug. Dette viser, hvor af­ hængig hjernen er af at få nok.

Syreneutral C-vitaminkilde skåner maven Nogle af de bedste kilder til C-vitamin er ci­ trusfrugter, kartofler, hyben og broccoli, så det er en fordel at spise disse fødevarer som en del af den daglige kost. Man kan også få C-vitamin i tabletform, hvor doseringen typisk ligger på mellem 500 og 1000 milligram i hver tablet.

Der findes også deciderede lægemidler som Bio-C-Vitamin til forebyggelse og behandling af C-vitaminmangel. Her indeholder hver tab­ let 750 mg C-vitamin i form af calciumascor­ bat, som er en syreneutral C-vitaminkilde, der er skånsom mod maveslimhinden. Det kan være en fordel for de personer, der eventuelt har gener ved høje daglige doser af vitaminet.

Kilde: European Journal of Nutrition, september 2021

Anbefalingerne for C-vitamin bygger på uetiske forsøg AF BJØRN FALCK MADSEN

En ny og ganske uhyggelig afsløring af, hvordan anbefalingerne for C-vitamin i tidernes morgen er blevet fastsat, gør det sandsynligt, at verdensbefolkningen igennem årtier har fået alt for lidt af dette livsvigtige næringsstof.

Hvis du tror, at anbefalingerne for dagligt indtag af C-vitamin på nogen måde afspej­ ler dit reelle behov for vitaminet, kan du godt forberede dig på lidt af en overraskelse.

Amerikanske forskere har gravet i fortiden og fundet frem til nogle gamle britiske un­ dersøgelser, som har dannet delvist grund­ lag for WHO’s anbefalinger, og det er uhyg­ gelig læsning. Det er Philippe Hujoel, som er praktiserende tandlæge, samt professor ved UW School of Dentistry, der har sat lup på den historiske forskning og på baggrund af dette nu slår på tromme for et væsentligt større behov for C-vitamin.

Test af kroppens minimumsbehov Vi skal tilbage til 2. verdenskrig, hvor fø­ den var knap. I England ønskede forskere at undersøge, hvor lang tid man kunne klare sig med madrationerne ombord på flådens redningsbåde. De ville helt konkret finde ud af, hvor lidt C-vitamin man kunne nø­ jes med for at undgå skørbug, som er den dødelige slutkonsekvens af C-vitaminman­ gel. I forskellige forsøg udsatte forskerne de involverede forsøgspersoner for C-vitamin­ mangel. Samtidig lavede de eksperimentelle sår på personerne for at iagttage, hvordan deres sårheling og arvævsdannelse fungere­ de. C-vitamin er nemlig en nøgleingrediens i kroppens dannelse af kollagen, som er ho­ vedbestanddelen i bindevæv.

Ren overlevelsesbetragtning De fandt frem til, at med så lidt som 10 mg C-vitamin om dagen var det muligt at hol­ de skørbug fra døren. Vi taler altså om en ren overlevelsestærskel. Denne forskning fra midten af 1940’erne dannede senere delvist grundlag for WHO’s anbefaling for C-vitamin, som lød på 45 mg dagligt. Først inden for nyere tid har den fået et nøk opad.

I Danmark anbefaler man 80 mg dagligt, men ikke engang det afspejler det reelle be­ hov for vitaminet. Ifølge Philippe Hujoel skal man have tæt på 100 mg C-vitamin om dagen for at undgå svag og mangelfuld bin­ devævsdannelse.

Blødende tandkød et tegn på mangel Det er ikke første gang, Philippe Hujoel blander sig i debatten om C-vitamin. Tid­ ligere i år offentliggjorde han forskning ba­ seret på en gennemgang af 15 kliniske for­ søg, hvor han påviste, at blødende tandkød er forbundet med lavt indtag af C-vitamin.

Problemet ville nemt kunne klares med et øget indtag af vitaminet, udtalte han. C-vi­ tamin findes i en række fødevarer som frugt og grønt, hyben, kartofler m.v., så det er vig­ tigt at spise en varieret kost. Man kan også få C-vitamin som lægemiddel til forebyggelse og behandling af C-vitaminmangel. Et præ­ parat som Bio-C-vitamin indeholder 750 mg C-vitamin i hver tablet i form af calci­ umascorbat, som er en syreneutral C-vita­ minkilde, der er skånsom mod maven.

Kilde: American Journal of Clinical Nutrition, august 2021

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 77

KO L L AG E N

Smertefri gennem træning og kyllingebrusk AF MARIANNE PALM

Smerter i leddene kan slå selv den mest aktive person omkuld, især når det gælder hofter og knæ, som jo på mange måder skal bære os gennem livet.

Det er en opgave, som kræver styrke, og den kommer ikke kun fra de forhåbentlig stærke muskler, du har oparbejdet ved god motion og træning, den kommer også via dine led, der for knæs og hofters vedkommen­ de indeholder en del brusk. Det interessante ved brusk er, at der ingen blodforsyning er, og derfor skal brusken holdes hel og velsmurt netop ved at bruge den meget aktivt. Men kan man det, hvis der er alt for mange smerter, fordi der netop er ved at ske en nedbrydning?

Det kan let blive en ond spiral, for jo mindre du bruger dine led, jo mindre tryk kommer der på brusken, og jo dårligere bliver den til at holde sig selv intakt. Måske skal der operation til ved større bruskskader og slid­ gigt, mens mindre bruskskader ofte kan repareres ved den rette motion. Og fra kyllingernes brystben.

Det lyder måske makabert, men så længe vi spiser kyllinger, kan vi lige så godt udnytte skroget. I Move­ flex er det brystbenet fra kyllingen, der indeholder en pæn portion kollagen, som i studier har vist sig at kun­ ne hjælpe vores trætte knæ og hofter eller andre steder, hvor vi har brusk som støddæmpere mellem to knog­ ler. Den aktive og måske kritiske læser vil tænke, at nogle små kapsler med kyllingebrusk næppe kan gøre den store forskel, men kollagenet arbejder sammen med vores immunforsvar, hvor en kaskade af positive muligheder begynder allerede i tyndtarmen, hvor im­ munforsvaret går i gang med at skabe en gunstig effekt.

Når Moveflex lander i tyndtarmen og passerer forbi de små immunøer, som ligger hele vejen i tyndtarmen,

78

MINDRE ST IV HE D OG FÆRRE SME RT E R HOS DE LTAG E RE , DE R F IK DE AKT IV E STOF FER , E T FORSØG ME D 191 DE LTAG E RE I et forsøg fra 2016 med 191 deltagere så man lige så fine resultater: Der var mindre stivhed i leddene, færre smerter, og der var ingen bivirkninger ved anvendelsen i de 180 dage, som forsøget varede. Forsøget var ligesom det foregående lavet som blindtest, så hverken deltagerne eller terapeuterne vidste, hvem der fik Moveflex, og hvem der fik snydekapsler.

vil immunforsvaret holde øje med, hvad der er godt og skidt for kroppen. Bliver der sagt „go“, vil de aktive stoffer blive sluppet ind gennem tarmens slimhinde og ind i blodbanen, hvor fx indholdet af Moveflex-kapslerne bliver aktiveret af immunforsvaret, som skaber en inflammationshæmmende effekt i leddene. Det giver styrke til bruskdannelsen, og små revner og slitage kan repareres hurtigere og mere effektivt end ved motion alene.

At det overhovedet har kunnet lade sig gøre med en for­ holdsvis lille portion kollagen, skyldes en metode, hvor man undgår, at mavesyren får lov til at nedbryde kollagenet på dets vej gennem fordøjelsen.

Forskning på helt almindelige mennesker med smerter i knæene Et klinisk studie offentliggjort i 2013 viser, at gruppen af deltagere, som fik det aktive stof frem for placebo, havde en

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

HUSK STRÆKØVELSERNE

biopat & naturopath ibm

Vi kommer ikke uden om det: Små og store led skal bruges, uanset om de gør ondt, men til gengæld kan du forebygge, at det bliver værre. Og inden du måske tænker katastrofetanker om nye knæ og hofter, så tjek lige, hvor god du er til at lave strækøvelser for baller, lårmuskler og lægge.

For det kan meget vel være manglende fleksibilitet i de muskler, der hæfter rundt om knæet, og faktisk kan knæsmerter også stamme fra både fodled og lændehvirvler.

INGEN ENERGI? MANGLENDE SØVN? SVAGT IMMUNFORSVAR? DÅRLIG FORDØJELSE? SUKKERCRAVINGS? Hvad er din udfordring?

Lad mig hjælpe dig!

Tjek også dit fodtøj, så du går så korrekt på foden som muligt, det skåner også resten af kroppen.

Fodtøjet skal ikke slubre, og mange knæ ville blive glade, hvis man valgte sko med snører, der sidder fast på foden. Prøv det! Og prøv Moveflex, mens du træner videre!

GRATIS INTRO SAMTALE Book mig til en gratis samtale, hvor du kan få afklaring på, hvordan jeg kan hjælpe dig.

anjaballegaard.dk tlf. 30337240 mail: kontakt@anjaballegaard.dk lystrupmindevej 2, 8654 bryrup

Super populære mælkesyrebakterier

signifikant forbedring af deres knæbevægelighed i for­ hold til placebogruppen. Alle 55 deltagere var blevet opdelt i de to grupper ved hjælp af lodtrækning, og hverken lægen, der uddelte kapslerne, eller deltagerne vidste, hvordan resultatet ville blive, før de 120 dage var gået. Og det var ikke kun evnen til at bevæge knæet mere frit, der blev også målt en større udholdenhed, hvor der bl.a. gik målbart længere tid, før der opstod knæsmerter for deltagerne, når de under kontrollerede forhold anvendte stepmaskine, som efterligner vores gang på trapper.

Endnu stærkere!

”Jeg tager også Bio-Kult” Lotte Aulkjær

Køb i din helsekost, på nettet, eller find alle forhandlere her: sk-health.com

Gør noget godt for dine knogler!

Indholdet i OsteroRemin Forte har flere funktioner relateret til vedligeholdelse af normale knogler og tænder.

Produktets funktioner •

Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og tænder, og medvirker til normal muskelfunktion.

•

Magnesium bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder og bidrager også til normal muskelfunktion.

•

Vitamin D bidrager til en normal optagelse/ udnyttelse af calcium og fosfor, og bidrager dermed også til at vedligeholde normale knogler og tænder.

•

K vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler.

F o r h a n d l e s h o s H e l s a m , H e l s e k o s t b u t i k k e r, M a t a s s a m t u d v a l g t e a p o t e k e r .

w w w. b i o s y m . d k

OPSKRIFT

Fyldige, snaskede og smagsrige romkugler Helt uden hvede, mælk og gluten Karina Villumsen er uddannet farmakonom og helsevejleder. Hun har 11 års erfaring med medicin, helsekost, kosttilskud, naturlægemidler, vitaminer og mineraler samt specielle diæter såsom Low FODMAP, palæo, LCHF, Rawfood, Superfood, mælke- og glutenfri kost.

ROMKUGLER 16 stk. Uden æg, hvede og mælk Ingredienser: 75 gram mælkefrit plantesmør 150 ml plantemælk ½ spsk. æbleeddike 1 ½ spsk. sirup 85 gram rismel 50 gram majsstivelse Evt. ½ tsk. johannesbrødkernemel 90 gram sukker 2 ½ spsk. kakaopulver 2 ½ tsk. bagepulver ¼ tsk. salt

Romkuglecreme

Romkugler:

Ingredienser:

Chokoladekagen, afkølet

40 gram plantesmør

Romkuglecremen

Sådan gør du:

75 gram flormelis

1-2 spsk. vand ved behov

Varm ovnen op til 175 grader, varmluft.

Smelt plantesmørret. Bland det med plantemælken, æbleeddike og sirup i en skål. Tilsæt resten af ingre­ dienserne. Gerne gennem en si, så der ingen klumper er i melet. Rør det hele sammen med et piskeris.

Hæld dejen i en form, og bag kagen i 30 minutter ved 175 grader varmluft.

Lad kagen køle af.

3 spsk. kakaopulver 1 tsk. romessens 1 tsk. vaniljesukker 2 spsk. vand Sådan gør du: Pisk plantesmørret sammen med flor­ melis, kakao, romessens og vanilje­ sukker. Tilsæt vand lidt ad gangen, så cremen bliver lysere og mere cremet.

Sådan gør du: Læg den afkølede kage i en foodpro­ cessor, eller halver opskriften, og brug en minifoodprocessor, som hører til et stavblendersæt. Blend det hele sam­ men til en blød dej. Del dejen i 16 stk.

Tril til kugler, og rul i hvedefrit krym­ mel, kokos eller frysetørrede bær.

Sæt på køl, og nyd.

Velbekomme!

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 81

OPSKRIFT

Genudsendelse:

NANNA-BANANA BRØD Det her bananbrød fik du, kære læser, opskriften på i august. Nu får du det sørme igen. For der var en fejl i opskriften. Under opsætningen havde der sneget sig 1,5 dl quinoa ind i ingredienslisten, som slet ikke skulle i.

Hvis jeg var i tvivl om, hvorvidt der er nogen, der læser og bruger opskrifterne

på de her sider, så er jeg det ikke længere. Jeg har nemlig modtaget et hav af mails og flere opkald på telefonen med spørgsmål til, hvad man mon skulle stille op med quinoaen. Og her er svaret: Brug quinoa til noget andet, og hold det ude at dette bananbrød.

Nanna Ewald Stigel Ernæringsterapeut DET

Glædelig jul og god fornøjelse!

(til ét brød) Det skal du bruge 4 modne bananer 3 æg 130 g glutenfri havregryn 1 tsk. bagepulver 1 tsk. kanel 1/2 tsk. salt Evt. 1 tsk. ahornsirup 0 gram valnødder + evt. lidt ek­ 6 stra til at komme oven på brødet 50 g mørk chokolade 85%

Skru op for julen Nu hvor du har fået denne opskrift én gang, og vi nærmer os julen, kan du passende krydre bananbrødet ekstra med julens krydderier. Kom gerne endnu mere kanel i, og suppler med fx kardemomme, nellikepulver og lidt tørret ingefær.

82

Sådan gør du: Tænd ovnen på 180 grader, gerne varmluft. Mens ovnen varmer op, la­ ver du dejen: Mos bananerne godt og grundigt.

Bland æggene i massen.

Blend halvdelen af havregrynene til mel i en foodprocessor eller blender.

Kom både de hele og de blendede havregryn i skålen med æg og bana­ ner, og tilsæt bagepulver, kanel, salt og ahornsirup. Bland det hele godt sammen.

Hak valnødderne og den mørke cho­ kolade groft. Bland begge dele i dejen.

Kom bagepapir i en rugbrødsform, og hæld derefter dejen i. Pynt gerne med valnødder på toppen af brødet.

Bag brødet i 30 minutter.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

OPSKRIFT

Plantebaseret postej Her får du min opskrift på en skøn nøddepostej med svampe og grøntsager.

Postejen har en flot rødbrun farve og den passer rigtig godt til julebordet og kan selvfølgelig også nydes på andre årstider. Postejen er dejlig både varm og kold og kan bruges til en grøn aftensmad eller som pålæg toppet med fx rødkål, rødbeder eller syltede agurker.

POSTEJ Du skal bruge: 2 mellemløg (200 g, renset vægt) 2 fed hvidløg 150 g rødbede (renset vægt) 50 g gulerod (renset vægt) 200 g champignon 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie Hel muskatnød 200 g kogt kartoffel 2 spsk. tamari 150 g hasselnødder Frisk timian Salt Friskkværnet peber

Sådan gør du: Skær løg i små tern. Hak hvidløg fint.

Riv rødbede og gulerod fint. Skær champignon i småstykker. Varm oli­ en på en pande. Sautér løgene, til de er klare, men uden de tager farve. Kom hvidløg, rødbede og gulerod ved, og sautér et par minutter. Tilsæt 1 tsk. fin­ trevet muskatnød.

Fordel blandingen jævnt ud på pan­ den, og lad det stå ved svag varme, mens du river de kogte kartofler på den grove side af rivejernet. Kom kartoflerne i en skål. Sluk for panden, og kom løgblan­ dingen op i skålen til kartoflerne.

Sæt panden tilbage på blusset, skru op, og kom champignon ved. Sau­ tér, til de begynder at afgive væde, og bland så tamari i. Bland godt rundt, og rør med jævne mellemrum, indtil væden er fordampet/kogt ind. Kom champignonerne op i skålen.

Lisbeth Tordendahl Biopat, phytoterapeut og holistisk kost- og livsstilsvejleder. Se mere på lisbethtordendahl.dk

Kværn nødderne til nøddemel i en elektrisk nøddekværn (kan godt gøres i hånden, hvis du ikke har en kværn og er tålmodig og grundig med kni­ ven ...). Melet skal være til den grove side, ikke pulverfint, og der må godt være lidt småstykker af nødder. Bland nøddemelet sammen med alt det an­ det i skålen.

Pil bladene af den friske timian, du, skal bruge 1 spsk. i alt. Hak dem groft, og bland dem grundigt med de øvri­ ge ingredienser i skålen. Smag til med salt (ca. ½ tsk., men det afhænger af saltstyrken på den tamari, du bruger) og peber.

Fordel massen i en postejform (jeg bruger en 1-liters form), pres det fast sammen, og jævn overfladen. Bag po­ stejen i en 200 grader varm ovn i 40 minutter.

FÅ INSPIRATION til grøn julemad og klimavenlige julevaner i e-bogen Grøn og Bæredygtig Jul, der kan hentes gratis på www.lisbethtordendahl.dk.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 83

VIL DU HJÆLPE ANDRE MED AT HJÆLPE DEM SELV?

BLIV UDDANNET BEHANDLER HOS OS VI SKRÆDDERSYER

SE OGSÅ ANNONCE SIDE 2

gerne en studieplan sammen med dig.

Du bestemmer selv farten.

HER FINDER DU INSTITUT FOR BIOLOGISK MEDICIN

FØLG INSTITUT FOR BIOLOGISK MEDICIN

RY

DRAGØR

SPAR

10.000 KR.

Gælder både uddannelserne biopat/ naturopath, manuel terapeut og zoneterapeut

HVIS DU TILMELDER DIG INDEN 1. FEBRUAR 2022!

UDDANNELSER VI TILBYDER

BIOPAT/NATUROPATH ibm

Bliv biopat/naturopath ibm, og hjælp din klient i balance ved at kigge på belastende faktorer og ved hjælp af naturlige remedier.

ZONETERAPEUT ibm

En beskyttet titel med al viden fra biopatien og naturopatien blandet med det smukke, sunde og velgørende håndværk, som zoneterapi er.

BETAL 1000 KR. OM MÅNEDEN OG KOM I GANG MED DET SAMME

MANUEL TERAPEUT ibm

VORES NYE UDDANNELSE Lær fuld kropsmassage samt ansigtsmassage/ zoneterapeutiske punkter og behandling af alle fascier i kombination med alle fagene fra biopatien.

WEBINARER, ENETIMER OG KLASSEUNDERVISNING DANMARKS STØRSTE SKOLE I BIOLOGISK MEDICIN

Institut for Biologisk Medicin, A.P. Møllers Allé 39A Nord, 1. sal 2791 Dragør, tlf. 22 79 44 14, info@biologisk-medicin.dk / www.biologisk-medicin.dk

FÅ INDIVIDUEL STUDIEVEJLEDNING SKRIV TIL info@biologisk-medicin.dk.

Humørsyg?

Hedeture? Ønsker du at optimere din krops sundhed, så lad mig hjælpe dig med at skabe balance i din krop ved hjælp af: Zoneterapi

en behandlingsmetode/massage af de reflekszoner der sidder på fødderne

Biopati/Naturopati

vitaminer, mineraler, kostændringer, fedtsyrer, urter og symbioseterapi (vitamin- og mineraltest inkluderet)

Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen Melbrozan indeholder naturligt pollenekstrakt, gelée royale og Acerola. Melbrozan Plus indeholder ydermere Rødkløver, som er specielt effektivt mod hedeture.

Melbrozan og Melbrozan Plus indeholder også:

* Vitamin B6 og vitamin B12, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse samt til at regulere hormonaktiviteten.

* Vitamin B2 og biotin der bidrager til at vedligeholde normale slimhinder og en normal hud

* D-vitamin, der bidrager til at vedligeholde normale knogler Forhandles hos Matas, Apoteker og i Helsekostbutikker Priser: Kr. 349,- for 120 kapsler Melbrozan Classic eller 60 kapsler Melbrozan Plus Information: MedicWiotech - 2670 Greve - tlf. 4611 6669 - www.medicwiotech.dk

Øreakupunktur som supplement til zoneterapi eller biopati

LÆS MERE PÅ WWW.DINNATREHOEJE.DK MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ Biopat/Naturopath ibm Certificeret i klinisk- og sportsernæring Diætiststuderende Montserrat er til dagligt biopat og ernæringsvejleder og har sin konsultation online og i Værløse, hvor hun hjælper klienter med at sammensætte en kostplan, som dækker deres ernæringsbehov og passer til deres livsstil og individuelle ønsker. Hun er specialist inden for vegetar- og vegansk kost og inden for overvægt og sportsernæring.

PSYKOLOG, ZONETERAPEUT, BIOPAT/NATUROPATH IBM DINNA.TREHOEJE@HOTMAIL.COM - 60 17 62 79 A. P. MØLLERS ALLÉ 39A NORD 1.TH, 2791 DRAGØR

SE MERE PÅ: WWW.CBNIBM.DK Telefon: 40 41 75 64 E-mail: biopatibm@protonmail.com

H U D & V E LVÆ R E

Infrarødt lys og varme til huden

Vinteren er over os, og solskinstimerne er få. Lyset påvirker en lang række processer i vores krop, bl.a. forstadiet til det vigtige D-vitamin og en lang række vigtige hormoner, som bl.a. påvirker vores søvn, humør og generelle velvære. Infrarødt lys har været brugt længe pga. dets utrolige virkning. Læs med her.

AF METTE MY OPPERMANN

Vores celler har brug for naturligt lys for at fungere, lige­ som de har brug for vand og næringsstoffer fra den mad, vi indtager.

Desværre får de fleste ikke så meget naturligt lys, som de har brug for til et optimalt helbred (den gennemsnitli­ ge vesterlænding bruger over 90 pct. af sin tid indendørs).

Terapi med rødt lys giver dig mulighed for at supplere det lys, du får fra dit miljø, med koncentrerede bølgelængder af infrarødt lys derhjemme.

Rød lysterapi fungerer ved at forbedre din energipro­ duktion på celleniveau. Sundt lys stimulerer mitokondri­ erne, kraftværket inden i cellerne, og forbedrer den cel­ lulære respirationsproces, der øger ATP-cellens kemiske energi. Kort fortalt: Vi får mere ud af vores celler.

Mennesker fremstiller nemlig ATP hver dag, og det er brændstof for alt, hvad vi gør. Jo mere energi vores celler kan producere, desto bedre ser vores kroppe ud, jo bedre heles den, og desto større velvære føler vi generelt.

Fordele ved at anvende infrarødvarme Jeg har selv anvendt infrarødt lys i min klinik i nogle år nu til ansigtet, og jeg kan tydeligt se effekten hos mine klienter fra gang til gang.

Lyset påvirker nemlig dannelsen af de kollagene fibre i det, som kaldes læderhuden/dermis. Dette medvirker til at øge hudens fasthed, men øger også kredsløbet og dermed næringen til cellerne i dermis (læderhuden). Cel­ lerne fra dermis giver nu denne næring videre til cellerne i epidermis (overhud), som ikke er i besiddelse af egne blodkar. På den måde sørger vi hele tiden for, at celler­ ne bliver optimalt ernæret, og affaldsstofferne fra cellens stofskifte hjælpes af vejen.

METTE MY OPPERMANN guider dig til en smuk hud, balance og ikke mindst en sundere livsstil igennem holistiske behandlinger, sund mad og naturlig hudpleje via hendes univers @greenzonebyoppermann

Før du investerer i en infrarød lampe, skal du sikre dig, at lampen er godkendt. Så du er sikker på den rigtige kvalitet og lysstyrke.

Og dermed den omtalte effekt.

Du finder fx godkendte RED DOT LEDlamper på lysterapi.dk.

Hvis du bruger infrarødt lys på hele kroppen, bl.a. i infrarød sauna eller som stationær lampe, kan du fx opnå disse fordele: ► Fastere hud, lindring af bl.a. rosacea ► Færre smerter ved fx inflammation ► Mindre ømme muskler ► Naturligt friskere udseende ► Bedre søvn ► Mindre væske i kroppen ► Stærkere immunsystem, bl.a. pga. den øgede cirkulation af lymfevæsken

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 87

KEMI

Skal man amme, selv om der er miljøgifte i modermælken?

Modermælk indeholder miljøgifte.

Betyder det, at man skal droppe amningen og give modermælks­ erstatning i stedet for? Nej – heldigvis ikke. Fordelene ved amning trumfer nemlig ulemperne.

AF ROSE MAIMONIDE, ROSEMAIMONIDE.COM

Miljøgifte i modermælk Miljøgifte ophobes især i fedtvæv og udskilles bl.a. via modermælk, som indeholder 50 pct. fedt. Modermælk er dog stadig den bedste mælk til dit barn. Fordelene ved amning – også langtidsamning – opvejer ulemperne ved miljøgiftene. Langt størstedelen af miljøgiftene i moder­ mælk kommer fra den mad, som den ammende mor spiser. Amningen kan ovenikøbet hjælpe baby med at udskille tungmetaller, som er ophobet i fostertilværelsen.

Modermælk indeholder probiotika og præbiotika, som styrker barnets tarmflora og beskytter mod miljøgiftenes skadelige effekter. I øvrigt får baby langt de fleste miljøgif­ te i fostertilstanden, ikke via modermælken.

Hvor længe er det godt at amme?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man fuldammer sit barn de første seks måneder og derefter delvis amning til mindst ét år, gerne længere. WHO anbefaler delvis amning i mindst to år. EU’s „sundhedsstyrelse“ anbefaler, at mo­ dermælk er den primære ernæring i hele barnets første år.

De anbefaler også, at familiens mad først gradvist bliver den primære ernæring i løbet af barnets andet leveår.

88

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

SÅDA N BLIV ER DIN M Æ LK R ENER E Du kan påvirke graden af miljøgifte i den mælk, din krop producerer. → Begræns din eksponering for miljøgifte allerede i graviditeten, ja, faktisk allerede inden du påtænker at blive gravid. → Undgå at spise fede/gamle fisk med kendt risiko for højt indhold af miljøgifte. → Vælg økologiske fødevarer, særligt de animalske. → Vær obs på, at mælkeprodukter, næst efter fisk, er danskernes største kilde til indtag af det giftige dioxin.

ROSE MAIMONIDE hjælper børnefamilier og gravide med at have nemt ved at leve sundt, bæredygtigt og kemifrit i en travl hverdag. I Roses online­univers Grøn Stue får du genveje, personlig rådgivning og varmt fællesskab omkring alt til din bære­ dygtige hverdag.

Se mere på rosemaimonide.com.

→ Undgå detox, udrensning og slankekure, når du er gravid, ammer eller påtænker graviditet. → Undgå at drikke grøn og hvid te, når du ammer, medmindre du har drukket det dagligt i en længere periode, inden du blev gravid. Det virker nemlig udrensende. → Spis en sund og næringsrig kost af rene råvarer og mange grøntsager til alle måltider.

Amning er guld, og langtidsamning (dvs. amning ud over et år) er bare for sejt! Delvis amning fra seks til 12 måneder – og gerne længere! – er fuld af hel­ segevinster. De sundhedsmæssige fordele ved amning er meget veldokumenterede. Amning giver reduceret risiko for en lang række sygdomme.

Selv om der kan måles miljøgifte i modermælk, ved man ikke særligt meget om, hvordan modermæl­ kens indhold af miljøgifte påvirker barnet, og i hvor høj grad de optages.

Undgå detox, hvis du ammer Der er stor risiko ved at pille ved kroppens afgift­ ningssystem under graviditeten. Det kan ikke anbefa­ les, da fosteret kan få livsvarige mén af det, hvis man reagerer anderledes end standard. Når du piller ved leverens funktioner, fx ved urtebaserede eller homø­ opatiske detoxtilskud, kan du ændre på dit blods ni­ veau af miljøgifte og eksponere dit barn i meget føl­ somme vinduer af dets liv. Detox er således en dårlig kombi med graviditet og amning.

Slankekure er ikke godt for ammende Når du som ammende taber fedt, frigives miljøgifte, og nogle af dem havner i modermælken. Om du må tabe dig som ammende, afhænger helt af, hvor mange kilo over hvor kort tid. Og hvor meget ophobet kemi, du har i kroppen i forvejen. Fem kilo over et ammefor­ løb på et år er fint. Men 15 kilo er ikke. Og fem kilo på to til tre måneder er faktisk også for meget. Men du kan sagtens gøre meget for at optimere din kost og dyr­ ke motion. Du kan fx starte med at udelukke sukker og sødestoffer fra din kost og gå en lang tur hver dag med barnevognen. Pointen er at spise sund og nærende mad af rene råvarer. Motion i sig selv har ikke det store at sige for udskillelsen af miljøgifte i din mælk – ikke i forhold til fx vægttab eller detoxtiltag.

Kilder: Mead, M. Nathaniel: Contaminants in Human Milk: Weighing the Risks against the Benefits of Breastfeeding. Evironmental Health Perspectives, 2008; 10. https://doi. org/10.1289/ehp.116-a426.

Standard recommendations for the European Union: Infant and young child feeding, 2006. https://www.who.int/health-topics/breastfeeding

// 89

DET HOMØOPATISKE HJØRNE

INFEKTIONER, DEL 1

!

Dette Homøopatiske Hjørne er dedikeret til specielt infektioner med influenzavirus. Så hvad kan forårsage en infektion?

SVAR FRA Thomas Kjærsgaard Lægemiddelkonsulent og heilpraktiker

En klog franskmand ved navn Louis Pasteur sag­ de engang: ”Mikroben er intet, miljøet er alt”. ”Man bliver ikke syg ved at blive smittet, man er allerede syg, hvis man kan blive smittet.”

Dermed menes, at hvis kroppens miljø ikke er belastet i forvejen, kan den sagtens udsættes for smittekilde uden at blive syg. Det hele handler nemlig om vores immunforsvars kvalitet. Er for­ svarets miljø presset på flere fronter med dårlig kost, stress, for voldsom medicinering og dårlig søvn? Ja, så er man faktisk allerede „syg“, før en evt. virus eller bakterie lægger vejen forbi.

Kend forskel Det er først vigtigt at kende forskel på en infek­ tion og en inflammation. En infektion kommer udefra i form af en virus, bakterie eller svamp, der angriber kroppen. Vores forsvar er ofte en inflammation med feber og øget kredsløb (rød­ men, varme). Det er vores primære immunfor­ svars modangreb for at nedkæmpe det indtræn­ gende antigen, der vil ind. Så umiddelbart er inflammation et godt tegn på, at vores immun­ forsvar virker.

Problemet er, at inflammation også kan op­ stå, når vores indre miljø bliver for ringe og surt.

Fx hvis vi hver dag laver en gentagen bevægelse med armen, der irriterer vores sener i skulderen.

Resultatet vil ligeledes blive en inflammation, men her pga. en irritation.

90

Tilbage til infektionen. Vi vil nu tale lidt om vira. Forskellen på en virus og en bakterie er, at vira ikke har sit eget stofskifte og ikke kan for­ mere sig af sig selv uden at invadere en værts­ celle og lade den kopiere sig ved almindelig celledeling, men nu med virus i. Virus ligner på den måde meget en parasit, der ødelægger det raske cellemiljø. Penicillin virker ved at ødelæg­ ge stofskiftet i en celle, men da en virus ikke har et stofskifte, har det ingen virkning ved virale infektioner.

Der er ca. 117 forskellige virusfamilier, hvor­ af en tredjedel kan inficere mennesker. Der kan være mange forskellige proteiner i virus’ overfla­ de. Det gør kombinationsmulighederne næsten uendelige, og vira kan derfor forekomme i man­ ge unikke former, som løbende kan mutere og derfor er svære at vaccinere sig ud af.

Kombinationerne gør også, at nogle vira kun kan smitte en type dyr, fx en and eller en gris. I værtsdyret kan vira så igen mutere via genetiske forskydninger, så det nu pludselig kan smitte et menneske. En fugl kan sjældent smitte et men­ neske, men smitter fuglen grisen, vil den ofte mutere virusset, så det nu kan smitte et menne­ ske. Der eksisterer teorier, som mener, at svøm­ mefugle er den oprindelige kilde til alle influen­ zavira hos andre arter, inklusive mennesker.

Disse vira har så deres egne karakteristika, som at de fx kan forårsage mere lungebetændel­ se, højere feber, længere varighed, mere diarré eller oftere rammer yngre, ældre, gravide etc.

Smitte Influenza A-virus giver symptomer, der hos voks­ ne kan defineres som „akut luftvejssygdom med feber og hoste samt en eller flere af følgende: Ondt i halsen, ledsmerter, muskelsmerter eller afkræftelse“. De mest udsatte er ældre og børn.

De er så mindre tilbøjelige til at få en feberre­ aktion, men udvikler oftere symptomer i mave­ tarmkanalen.

Influenzavirus spredes primært ved luftbårne dråber, som rammer slimhinderne i luftvejene, eller ved kontakt med smittede hænder eller an­ dre hudoverflader. Det smitter forholdsvist let, da der ikke skal meget til at inficere slimhinde­ cellerne.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

Mange vira har desuden en fedtkappe. Dvs. at virussen mister sin evne til at klæbe og sprede sig, hvis fedtkappen er blevet ødelagt ved håndvask med sæbe, desinficerende midler eller tørring. Det er der­ for en af de bedste metoder til at reducere overførsel af influenzavirus.

Forebyggelse Efter smitten forårsager influenzavirus en betydelig mængde oxidativt stress eller oversyring i bindevæ­ vet, som danner proinflammatoriske signalstoffer, der udvikler symptomerne. Derfor er et godt antioxi­ danttilskud af fx selen, glutathion, zink samt C- og D-vitamin god forebyggelse.

Homøopatisk er hovedmidlet til både forebyggel­ se og behandling af virusangreb produktet Engystol.

Der foreligger meget god klinisk dokumentation på produktets effektivitet til hæmning af virale sygdom­ me som influenza og respiratorisk virus, RSV, i de øvre luftveje.

Tilstoppet næse eller feber?

Er der infektioner i næse og bihuler, følger jeg op med Euphorbium comp. næsespray, der virker an­ tiviralt lokalt og endda kan hæmme forkølelsessår, hvis man sprayer den direkte på såret.

Ved høj feber bruger jeg Belladonna Homaccord, da det hæmmer infektionen og derved nedsætter feberen. Men da kroppens første forsvar mod viral infektion er feber, bør man generelt undgå at under­ trykke den ved ikke-livstruende feber.

Andre homøopatiske lægemidler, der kan anbefa­ les ved influenza, er Gripp-Heel ved sværere tilfæl­ de af influenza, Tartephedreel ved lungesymptomer samt Brocosin ved både tør og slimfyldt hoste.

Ved influenza er det i øvrigt vigtigt at drikke rige­ ligt med vand, få luftet ud, hvor man ligger og sørge for, at folk omkring én har et ekstra højt hygiejne­ niveau for at holde vira væk.

Ved gentagne infektioner og generelt lavt immun­ forsvar vil jeg overveje at afgifte mellem infektioner­ ne med fx Detox Kit for at forbedre immunforsvarets vilkår i bindevævet samt leverens og nyrernes afgift­ ningsevne.

Ellers dyrk motion, mindsk stressen, spis sundere og mere basisk, og vær glad. Det er den bedste fore­ byggelse, så smitten ikke giver sygdom.

// 91

SPØRG EKSPERTERNE

AKUPUNKTUR UDEN NÅLE

!

Gør det ondt? Hvor skal du stikke?

Hvor længe skal de sidde?

Det er ikke nødvendigt at benytte nåle for at få et godt resultat, men hvordan giver man akupunktur uden nåle …?

SVAR FRA Rikke Godthjælp Akupunktør, zoneterapeut, posturolog og auriculomediciner

Akupressur!

Før akupunkturen var der akupressur, altså tryk på specifikke punkter. Der er stadig mange mas­ sører, der benytter akupressur både bevidst og ubevidst. Du kender det sikkert selv, hvordan du tager dig til panden, når du er træt eller stresset og måske helt ubevidst trykker let på et punkt mellem øjenbrynene, som føles beroligende.

Akupunktur!

På et tidspunkt begyndte man at benytte spidse knoglestumper til at trykke på punkterne for at blive mere præcis. For nogle år siden blev der fundet en mand i perma-isen med akupunktur­ punkter tatoveret rundt om på kroppen, svaren­ de til de lidelser, man kunne se og analysere sig frem til, at han havde samt en lille læderpose med spidse knoglestumper. Han blev vurderet til at være 7.000 – 10.000 år gammel. Akupunk­ tur har været folkemedicin, på samme måde som urter altid har været benyttet til at lindre forskellige sygdomme over hele verden.

Sidenhen begyndte man at eksperimente­ re med ultralyd på akupunkturpunkter, og de sidste 20 år har laser taget over og er blevet helt normalt at benytte til at påvirke punkter på hele kroppen.

Farver og lys er det nye sort!

Farver har til alle tider været et redskab til at på­

92

virke krop og sind. Når en dronning klæder sig i rubinrødt eller kongeblåt, gør det indtryk og påvirker omgivelserne.

Niels Finsen, en dansk læge, fik en vej opkaldt efter sig, efter han fik en nobelpris i 1903 for sine overbevisende resultater omkring behand­ ling med lys. Et af de mange beviser på, at lys har en indflydelse på vores krop og immunforsvar.

Da Eisenhower var præsident, valgte han at om­ lægge sundhedsstrategien i USA og satsede på at udvikle medicin. Dermed fjernede man stille og roligt fokus på andre veje for sundhedsfremme.

Nu kommer der igen fokus på lys og farver og den sundhedsfremmende virkning, de to kom­ ponenter har på vores nervesystem og immun­ forsvar, og det bliver mere og mere normalt at møde akupunktører, der benytter lys og farver sammen med eller i stedet for nåle.

Find en behandler, der kan behandle uden nåle!

Vil du finde en behandler, der behandler aku­ punkturpunkter med farver og lys, skal du søge efter AuriculoTerapeut, AuriculoMediciner eller en ChromoTerapeut.

Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig på rikke@godthjaelp.dk.

Kærlige hilsener Rikke Godthjælp

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

SOM SET PÅ

PRØV NU OG MÆRK EFFEKTEN EFTER 90 DAGE

Kosttilskud for et sundt hjerte Naturligt indhold af blandt andet: • 15 mg lycopen • 15 mg fytosteroler • 7 mg E-vitamin • 0,5 mg betacaroten

Virkningen af SanoKardio® er dokumenteret i kliniske afprøvninger

Alt det gode fra 6 tomater i én kapsel Indeholder tiamin, som bidrager til en normal hjertefunktion www.sanokardio.dk – fås i helsekostbutikker og på udvalgte apoteker

Sanokardio_annonce_208x139+5mmbleed.indd 1

03.09.2021 13.25

KÅL OG KÆRLIGHED 100 nemme, sunde og kreative opskrifter med kål.

Alle er veganske eller vegetariske og kan laves uden gluten.

Anmeldelser:

I KLUBBEN FÅR DU SUND-FORSKNING BRAGT LIGE TIL DØREN FOR

KUN 149 KR.

“Den ultimative kålguide!”

“Nye livretter med kål” “Den bedste investering i din og familiens sundhed” Kålpandekager I Kålbøffer I Kålwraps I Indbagt kål Fermenteret kål I Kåltabouleh I Kålsupper I Kålsalater Kål på flaske og meget andet godt til hele året.

OM ÅRET!

TILMELD DIG PÅ WWW.KLUB-SUND.DK Køb bogen på lisbethtordendahl.dk eller hos boghandleren

SPØRG EKSPERTERNE STÅ IMOD – SÅDAN KOMMER DU FRISK IGENNEM VINTERHALVÅRET

?

EKSPERT Frede Damgaard Ernæringsterapeut, biopat og phytoterapeut Skriv til: frede.damgaard @sund-forskning.dk

EKSPERT Anja Ballegaard Biopat/naturopath ibm Læs mere på www.anjaballegaard.dk eller følg på Instagram @anjaballegaard Skriv til: info @sund-forskning.dk

EKSPERT Marianne Palm Biopat, naturopath ibm og phytoterapeut Skriv til: marianne.palm @sund-forskning.dk

94

Hej Anja Jeg sover så dårligt og har gjort det i flere år. Jeg falder ofte godt i søvn, men vågner så efter et par timer, og så er den gal. Kan du hjælpe?

Hilsen Sofie

Kære Sofie Søvnproblemer er en af de problemstillinger, jeg hører mest om. Det starter ofte med en stresset periode, ændring i hormonerne eller en mand, der snorker. Og så pludselig har det stået på så længe, at søvnmanglen bliver nærmest kronisk.

Det giver store problemer, for søvn er nok et af de mest undervurderede redskaber til at optimere din sundhed. Din krop udretter mirakler, mens du sover, og derfor bør alle prioritere søvnen højt.

Vi bør minimum få syv timers sammenhængende søvn hver nat, og børn har et endnu større behov.

De små har faktisk brug for helt op til 12 timer.

For mange kvinder starter den negative cyklus i overgangsalderen, hvor man kan være uheldig at blive vækket af en gennemblødt dyne om nat­ ten. Overgangsalderen og alderen i det hele taget kan også tage andre gener med sig som urolige ben og muskelspændinger.

Jeg oplever her ofte, at søvnen faktisk bliver en besættelse for personen, og tankerne og frustrati­ onen kommer til at fylde helt ualmindeligt me­ get. Frustrationen over en afbrudt søvn vokser og det, at man bliver mere og mere træt. Tankerne snurrer omkring nattens strabadser, og pludselig optager det meget af den vågne tankegang.

Min erfaring er, at når man er nået hertil, så har man prøvet nærmest alt, hvad der står på helse­ kostbutikkens hylde af søvndyssende urter, men jeg vil alligevel nævne nogle gode produkter, som du kan undersøge. Det er nemlig ikke det samme, som hjælper enhver, derfor bliver man nødt til at prøve sig frem: InRest fra Bidro, Melis­ sa Dream fra New Nordic, Zovesan fra A.Vogel.

Mange har også glæde af Trypton’at fra Na­ tur-Drogeriet, som indeholder den essentielle aminosyre, der er forløber for melatonin, som vi danner om natten og derfor vigtig for at un­ derstøtte vores naturlige døgnrytme. Magnesium inden sengetid kan også være med til at give ro

til musklerne. Evt. som magnesium-lotion direk­ te på lægmusklerne, hvis det er dem, der larmer om natten.

Når alt dette er sagt og prøvet, oplever jeg som sagt ofte, at det er tankerne og besættelsen af søv­ nen, som har udviklet sig til at være roden i søvn­ problemerne. Mine klienter fortæller mig om alt det gode, de gør for at optimere søvnen, men intet hjælper dem. Her kan det være en gave med urter, som kan hjælpe med at give ro til nervesystemet og „slukke“ lidt for tankerne. Der er nogle gode muligheder i NervoTip Padma fra Medicwiotech, Saframyl fra Ocetean Pharma eller Neurexan fra Heel, sidstnævnte er et homøopatisk produkt.

Sidst men ikke mindst vil jeg sige, at fylder bekymringer meget i dit liv, kan det være en god ide at tale med en terapeut. Kun du ved, hvad der bekymrer dig og fylder, så kun du kan mær­ ke efter, hvilke af ovenstående løsninger der kunne passe til dig.

Kærlig hilsen Anja

SÅ ER DET SNART JUL IGEN Så er vi igen ved at være nået til julemåneden og sikken voldsom trængsel alle vide vegne. Ting, der skal huskes, bekymringsryn­ ker, der skal rettes ud og alt for meget julemad.

Husk den sunde levevis og kost i dagligdagen samt gode basistilskud af multivitaminer og mi­ neraler, de skal hjælpe med at skabe styrke til hele kroppen.

Suppler gerne med et ekstra Multi B-vitamin­ kompleks til energien og fordøjelsen, suppler lige­ ledes med stressregulerende urter, fx Omni-Vital.

Skal du spise fed mad, sukker og drikke alkohol (mere, end du plejer), så er det leveren, der kom­ mer på overarbejde. Spring ned til din helsekost­ butik, og få gode råd om leverurter, der er mange at vælge imellem. En af dem er Cynaflora, som bl.a. indeholder ensianrod, som fremmer mavesy­ ren og i en dominoeffekt hjælper dig til at frem­ me enzymer og galdeproduktion, så du bedre kan nedbryde al den (gode) julemad.

Ud og trav, eller dyrk anden motion mellem måltiderne, din krop vil elske dig for det.

Frede Damgaard

!

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

SMERTER I HÆNDERNE FORSVANDT Jeg har lyst til at dele mine erfaringer med redaktionen: I flere år har jeg haft rigtig ondt i mine hænder og håndled og har blot fået at vide, at det er alderen, der trykker: Jeg er kun 52 år!

I sommeren 2020 begyndte jeg med ZinCuFlex, og efter tre uger forsvandt smerterne, og de har været væk lige siden.

Glemmer jeg i perioder at få købt dem igen, så er smerterne retur. Hvor er det dejligt med kosttilskud, der virker.

Malene

!

Kære Malene Tillykke med, at dine inflammationer i hænderne har kunnet få hjælp af ZinCu­ Flex! Der er også rigtig gode urteekstrak­ ter i produktet, som gennem mange stu­ dier har vist sin effektivitet. Faktisk er det to asiatiske „knolde“, der gør en forskel: Ingefærroden og gurkemejeroden går, ja, undskyld udtrykket, hånd i hånd udi ev­ nen til at få smertende led, muskler og sener til at slippe for, at komponenter fra immunforsvaret får lov til at angribe de små fingerled og håndleddene. Det er vigtigt, at man vælger nogle produkter, hvor der er den højest mulige mængde af aktive stoffer. Du skal selvfølgelig stadig sørge for ikke at overanstrenge leddene, men dog bruge dem og helst fra morgen­ stunden. Lav fingergymnastik og få even­ tuelt hjælp til at åbne dåser og glas med redskaber beregnet til ømfindtlige fingre.

Hvis andre har lyst til at prøve ZinCu­ Flex, kan de købes i alle helsekostforret­ ninger. Gør som Malene, og prøv dem i tre til fire uger for at se, om de også kan støtte dig med dine ledsmerter. En kapsel burde være nok, men du kan også prøve med to stk. om dagen, gerne en kapsel morgen og en kapsel aften i forbindelse med måltiderne.

Kærlig hilsen Marianne Palm

HAR DU SE T DE N STORE ART IKE L OM OV E RVÆGT OG F E DME? 16 sider med diætist og biopat Montse Ferrat om al den forskning, der er i det spændende, men meget kontroversielle emne: Hvorfor eksisterer overvægt, og hvorfor er det nemt for nogle at tabe sig, mens andre har store problemer? Handler det altid kun om kalorietælling? Nej, siger forskerne, og kig dem over skulderen i den store artikel. På siderne lige efter den store artikel kan du få tips til at appetitregulere eller sætte mere gang i cellerne med nogle gode kosttilskud. Glucomannan virker fx til dig, der har tendens til at overspise, mens Speed Diet støtter kroppen i dens bestræbelser på at rense ud og få normaliseret blodsukkeret.

URT E HJÆLP T IL HJE RNE N Er der lige lidt for meget pres på i hverdagen?

Påvirker det dit mentale overskud, din hukommelse og koncentrationsevne? Og hvor glad du er? Så kan det måske være en hjælp for dig at prøve urter og adaptogener, der understøtter hjernen og de kognitive funktioner. Der findes faktisk en del, og hvis det er svært at vælge, så prøv kosttilskuddet GLYC Sharp, som indeholder både rosenrod, schisandra, grøn te og safran. Tilsammen bidrager de til bedre at kunne modstå stress, en øget koncentration og indlæring, bedre hukommelse og et positivt mindset. Alt det, som bidrager til dit mentale overskud.

IKKE FOR ME G E T OG IKKE FOR LI DT Det er et udmærket motto, når talen falder på jern. For lidt jern giver jernmangel, og en unødig høj dosis jern giver mavegener som forstoppelse. Det første, du bør gøre, hvis du føler dig truffet af nogle af symptomerne, er at afklare, om det er jernmangel. Lægen kan tage en blodprøve, der måler jernstatus – plasma ferritin – og som bestemmer, om du har jernmangel eller små jerndepoter. Hvis du har jernmangel, skal du tage et jerntilskud, som optages godt, for jo bedre optagelse, desto mindre jernspild. Det er det jern, som ikke optages, altså det, som bliver tilbage i tarmen, der kan give gener som forstoppelse.

Marianne Palm

// 95

DEN GRØNNE POTE

VINTER OG KULDE ... SKAL HUNDEN HAVE TØJ PÅ?

Man kan undre sig over, at hunde før i tiden har levet i bedste velgående uden menneskers indblanding, og nu er der opstået et behov. Forklaringen skal findes i vores avl af hunde.

AF KENNETH OG CHARLOTTE DINESEN

Vores kæledyr er vant til at opholde sig indendørs i varme stuer, og derfor er deres pels ikke udviklet til at modstå den bidende kulde sammenlignet med deres forfædre, ulvene.

Vi har avlet hundene til at udvikle sig på en bestemt måde, og derfor er hundenes behov for tøj menneskeskabt.

Dertil kommer, at vi i dag importerer hunde fra alle ver­ denshjørner, hvor de ofte lever under andre klimaforhold.

Fx stammer mange af vores hunde fra varme lande, og de hunde kan ikke pludselig gro sig en underuld tilpasset Danmarks kolde vejr. Derfor kan vi være nødt til at hjælpe dem lidt på vej med en lille hundefrakke.

Hvem skal have tøj på?

Mængden af pels og ikke mindst underuld og hundens 96

//

race er afgørende for, hvordan hunden klarer kulden. En hund med tynd pels eller uden underuld skal måske have hjælp til at holde varmen med tøj. Hvis din hund opfører sig helt normalt, når der er regn, rusk og måske sne, er det et godt tegn. Men hold øje med, om hunden begynder at bevæge sig anderledes i det kolde vintervejr og viser tegn på, at den synes, det er ubehageligt at være ude i.

Pynt, pjat eller nødvendigt?

Mennesker har brug for overtøj, men gælder det samme for hunde, eller er alt tøjet blot et udtryk for hundeejeres kærlighed til dyremode?

December til marts er årets koldeste måneder i Danmark.

Kulden kalder på varme vinterstøvler og vanter, men om vores kæledyr også skal klædes på til årstiden er et omdis­ kuteret emne, som kan dele vandene mellem hundeejere.

Hundens pels afgør behovet for tøj Der er stor forskel på, om man taler om en lille og tynd­ pelset dansk-svensk gårdhund, en mellemstor langpelset jagthund som fx en setter uden underpels, eller om man taler om en cockerspaniel eller en labrador, der begge har en tykkere og mere isolerende underpels.

Alle hunde er forskellige, og derfor er behovet for overtøj ikke ens. Man kan fristes til at tro, at små hunde, grundet deres lille størrelse, vil fryse mere end andre hunde, men sådan hænger det ikke sammen. Det afgørende for, om hunden kan holde varmen eller ej, er hundens pelstykkelse og underuld.

Herudover har hundens alder og sund­ hedstilstand også en betydning.

Hunde kan generelt ikke generere mere varme fx ved at indtage mere fo­ der. Skal hundeejerne gøre en forskel for deres firbenede venner i vinterkul­ den, må de give hundene varmt tøj på. Det er altså ikke et spørgsmål om mode for hundeejeren, men et reelt behov for ekstra isolering.

Hvornår fryser min hund?

Hunde, der ikke bærer på et tykt lag underuld, er mindre modstandsdygti­ ge over for kulde sammenlignet med andre hunde. Man kan tydeligt se på hunden, hvis den fryser. Bevæger den sig frit på gåturen, eller ryster den?

Hvis hunden har en forkrampet krops­ holdning, tyder det på, at den er kold.

Bliver hunden alvorligt nedkølet, specielt ældre hunde, er den mere modtagelig over for sygdomme, bl.a. gigt, på samme måde som mennesker.

Hunhunde kan få urinvejsinfektion, hvis de bliver for kolde. Et godt råd er derfor at gå flere korte ture i løbet af dagen i stedet for én lang tur, når kul­ den bider. Kropsdele, der stikker ud, som ører, halespids og pungen hos hanhunde, er mest udsat for kulden.

Vi opfordrer også til, at man tager hånd om poter, snude og ører med de dertil producerede produkter, olie eller bivoks. Undlad vandbaserede produkter.

Tøj til hundens klædeskab Der er mange forskellige muligheder for hundetøj og -dækkener. Vær op­ mærksom på stofkvaliteten, at jakken

Charlotte Dinesen er den lykkelige ejer af Den Grønne Pote på Ordrupvej i Charlottenlund. En vaskeægte nørd udi sundere madvaner og lykkeligere hunde og katte. Hun sælger gerne det hele økologisk, også pelspleje og legetøj. Charlotte har i øvrigt specialiseret sig i „de fire poters husapotek“ og vil fremover i sund-forskning krydre vores sider med nyttige tips til vores allerbedste venner. Dem, der aldrig siger os imod.

Har du været til dyrlægen og sikret dig, at vovse ikke fejler noget alvorligt, kan du få glæde af en tur til Den Grønne Pote eller skrive til Charlotte Dinesen her i sund-forskning. Skriv til info@ sund-forskning.dk, og vi ekspederer dine spørgsmål videre.

isolerer hele ryggen samt mave, at den sidder rart, og stropperne ved bagben ikke er for stramme. Gå til en special­ butik med et stort udvalg, og få råd­ givning, så du undgår fejlkøb.

Arbejds- og brugshunde (fx jagt­ hunde) bør efter ekstrem aktivitet i våde omgivelser have et vandsugende og varmende dækken for at undgå at blive afkølet i jagtpauserne.

Skyl også hundens poter fri for salt og isklumper, når I er hjemvendt fra gåturen, og smør evt. med en god

potecreme. Nogle må benytte en sko, hvis der er sår eller sart hud.

Ud over at hundetøjet skærmer for kulde og vind, dækker det også for skidt, snavs og sne, som særligt lang­ hårede hunde slæber med sig efter en gåtur. Hundetøjet er derfor også til stor gavn for hundeejere, der kan spa­ re tid på pelsplejen efterfølgende.

God vinter til jer alle fra Team Den Grønne Pote

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 97

LYT TIL VORES NYE PODCAST FIND DEN DER, HVOR DU FINDER DINE PODCASTS

V ID E N P Å VEJ EN

Nutrient Delivery System

Do k

NDS

um

tion viser at a t en

NDS® Probiotika i pulverform giver op til 20 gange flere bakterier end i kapselform

E NG H O L M ND S. D K

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

NYHED

IC TIL HE T O LE BI MILIEN FA

NDS ®PR O

33 % FLERE levende bakterier NU 20 milliarder cfu/dagsdosis.

Samt en helt ny bakterie: L. rhamnosus GG/019

LASSIC ® PROBIOTIC C

KUN NDS® PROBIOTIC I PULVERFORM ER LEVENDE FRA INDTAGELSEN OG HELE VEJEN GENNEM MAVE-TARMSYSTEMET. NDS® PROBIOTIC ER OGSÅ LEVENDE I TYNDTARMEN. T E RAPE U T E R, H E L S E K O S T F O R R E T N I N G E R , W E B S H O P S O G U D VA L G T E A P O T E K E R

Din lokale

helsekost

Leder du efter et effektivt tilskud med D-vitamin?

FÅ SOLENS FORDELE – også i gråvejr

D-vitamin, som vi danner, når solen rammer vores hud, bidrager til at vedligeholde vores immunforsvar.

Derfor er det vigtigt, at vi opretholder et fornuftigt niveau af D-vitamin i kroppen, for eksempel ved at tage en kapsel med D-Pearls, når vi ikke får sol.

D-Pearls er små, bløde gelatinekapsler med 20, 38 eller 80 µg vitamin D3 i hver. Det gør dem lette at dosere efter årstid og sol-eksponering.

DK_D-Pearls_Ad_SundForskning_210x280_0921

• D-vitaminet i D-Pearls er opløst i koldpresset olivenolie for at forbedre optagelsen.

• Små synkevenlige kapsler, som også kan tygges.