Lixen - September 2016

Lixen

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 18. årgang | 4. nummer | September 2016

Foto: Lukas Bjerg

En specialudgave af Lixen til vores specielle nye journaliststuderende Mød Malte Jørstad fra KaJO, samt mange andre fra Meditorvet på s. 8-10

Mellemøsten skal hjem i daglistuerne: Interview med Puk Damsgaard BRANCHEN s. 13

Indhold Rusugen

4-5

Her kan du som 1. semesterstuderende på Bachelor-uddannelsen i journalistik læse om, hvordan den næste uge kommer til at forløbe, blive introduceret til dine hovedtutorer og få en stor guide til, hvor du skal drikke din mojito eller Albani-øl.

Gode råd og ord

6-7

Nyt studie. Nye mennesker. Nye ord og termer. Det er både fascinerende og skræmmende. Derfor har flere studerende på 3. semester været med til at finde de bedste råd og nice-to-know-ord, som kan guide dig igennem studiestarten.

Præsentation af studiet 8-10 På SDU er der mange enkeltpersoner, grupper og foreninger, som varetager de journaliststuderendes interesser - og som du kan tage del i. Hør hvilke muligheder der er fra 9 personer. der på hver sin måde er knyttet til studiet.

Studiet

11

Lær dine kommende undervisere bedre at kende gennem disse interviews, hvori de vigtige og dybdeborende spørgsmål bliver stillet.

Branchen

12

Puk Damsgård er et velkendt navn blandt journalister og den almene borger. En årsag kunne være, at hun formår at formidle komplekse historier fra Mellemøsten på en forståelig måde. I dette portræt forklarer hun hvorfor og hvordan, hun gør det.

Fokusset

13

Selvom eksamenerne for de fleste sluttede i juni, og journalistikken blev sat på pause, har flere valgt at bruge sommerferien på journalistisk vis. Hør her, hvad tre studerende fra 3. og 5. semester har brugt deres sommerferie på.

Bixen

14

Illustration: Ditte-Marie Bindesbøll Schov

Er det sociale vigtigt eller ej? Hvordan fordeler jeg bedst min tid? Hvordan lærer jeg bedst? Studerende på Medietorvet har kommet med deres bedste råd om, hvordan du får den bedste tid på journalistikstudiet - tjek side 6.

I Bixen bliver kreativiteten sluppet løs, og derfor kan du i denne måned læse en krigsproklamering, samt hvad du har at se frem til de kommende 730 dage.

Debatten

15

I denne måned debatterer Debatten, hvad der gør en debat til en god debat.

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenser i mediebranchen og på landets journalistuddannelser

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

Lukas Bjerg Ansv. Chefredaktør

Amalie Christina Klitgaard Chefredaktør

Jasmin Lennert Studietredaktør

Emilie Utzon Carlsen Studietredaktør

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Lasse Witt Branchenredaktør

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 300 eksemplarer

Morten Beese Nielsen Bixenredaktør

Christoffer Mortensen Bixenredaktør

Amalie Hebel Andersen Debattenredaktør

Victor Juul Grønbæk Debattenredaktør

Matthias Grandjean Billedredaktør

Asbjørn Hildebrandt Christensen Webredaktør

Medietorvet

Lederen Hjerteligt velkommen, kære nye journaliststuderende! Tillykke med den beståede optagelsesprøve, og tillykke med at I skal til at begynde på en spændende og berigende uddannelse. Men også en udfordrende og krævende uddannelse.

Centerleder Peter Bro har sagt, at: ”dette er en af de hårdeste uddannelser at komme ind på - men til gengæld er det også en af de sværeste at komme ud af igen”.

Med det mener han, at uddannelsen er kendt for sin meget hårde optagelsesprøve, men den er også kendt for, at meget få vælger at hoppe fra igen. Det skyldes, at dette er et meget socialt studie, og det kan ses på en række forskellige punkter.

Det er ikke for at pudse vores egen glorie eller sætte os selv op på en piedestal - i denne sammenhæng bruger vi mere Lixen som en form for symbol.

Lixen er De Journaliststuderendes Avis på Syddansk Universitet. I Lixen skriver vi både om det, der rører på sig på studiet, og om hvordan mediebranchen hænger sammen og udvikler sig. Vi fokuserer på at skrive undersøgende artikler og meningsfyldte debatindlæg, der på en eller anden måde har værdi for læseren – den journaliststuderende.

Lixen har eksisteret i mange år, og den kommer sikkert til at leve i mange flere år. Det skyldes ikke et kæmpe budget eller en landsdækkende læserskare – tværtimod. Lixen lever, fordi dette studie består af nogle engagerede, nysgerrige og sociale mennesker, der har overskuddet og lysten til at byde ind med frivillige hænder.

Det kan ses ved Lixen, men det kan også ses ved de mange andre frivillige foreninger, der er at finde på Syddansk Universitet. Og det sjove ved dette er, at vi på journaliststudiet har en finger med i næsten alt!

Vores stemmer kan blive hørt i Odenses Studenterradio, vores ord kan læses i RUST og vores underholdende smil kan ses på Beton TV. Derfor har vi i denne specialudgave af Lixen blandt andet valgt at sætte fokus på de mange forskellige frivillige initiativer og hjælpende personer, der kan gøre jeres studietid en del mere fornøjelig.

Og denne tilstedeværelse er dog også lidt paradoksal, da vi på samme tid typisk ikke er at finde på universitetets gange – vi har nemlig vores helt eget Medietorv.

Vi er et meget socialt studie i den forstand, at vi går op og ned ad hinanden det meste af dagen. Næsten alt finder sted på Medietorvet. Her er der undervisning, foredrag, møder, fredagsbarer og fester. Og så er det bare et godt sted at hænge ud med sine venner og kammerater.

Og dette kammeratskab og solidaritet spiller også en stor rolle på Medietorvet.

I en branche der er kendetegnet ved hård konkurrence og kamp om de gode historier, er det en mærkelig følelse at være på Medietorvet, hvor alle hjælper hinanden. Vi lytter til hinanden. Deler erfaringer og gode råd. Snakker sammen på tværs af holdene og årgangene. Vi deler endda vores noter og tidligere opgaver med hinanden, fordi vi ønsker, at alle får den bedst mulige oplevelse og uddannelse.

Vi er kammerater i en branche, hvor vi kunne være konkurrenter.

Hvis du skal tage noget med fra denne udgave af Lixen, så lad det være disse overvejelser.

- Vær åben lige fra starten – ikke kun over for de højskolekammerater, du i forvejen kender.

- Spørg ind til de forskellige frivillige initiativer – det er fedt at tage del i noget, du interesserer dig for.

- Hold ikke alle dine noter og gode historier for dig selv – del og få selv en masse igen.

- Hav mod på at sige din underviser imod, hvis du ikke er enig – men giv dem også et klap på skulderen og byd på en øl i fredagsbaren.

- Lad være med at stresse lige fra første dag – det er et hårdt studie, så giv dig selv den tid og de pauser, du har brug for.

Det var vist det, vi lige umiddelbart kunne komme på.

Men hvis du nu selv har nogle tanker, du gerne vil give videre, så gør det. Du kunne jo for eksempel starte med en lille artikel her i Lixen! Nyd studiestarten, rusturen og dit fremtidige studie!

På vegne af redaktionen, Lukas Bjerg

29. aug: Introdag for cand.mag i journalistik

kl. 10 i U131, SDU 29. aug - Rusuge for 1. semester BA i journa31. aug: listik 3. sep:

Det Fynske Folkemøde

6. sep:

Åbent redaktionsmøde hos Lixen

9.-11. aug: Rustur for BA i journalistik 12. sep:

DJ-kursus: Skriv dig til et studiere- levant job, Aarhus (GRATIS)

13. sep:

Research seminar: Crisis manage- ment and Institutional memory in NATO kl. 14.15 i O95, SDU

14. sep: DJ-kursus: Skriv dig til et studiere-

levant job, KBH (GRATIS) 29. sep: DJ-kursus: Stresskursus for studer-

ende, KBH (GRATIS)

Kære nye førsteårsstuderende på BA. Velkommen til SDU! Af hovedtutorerne Katrine Vigilius, Nicoline Hoeg og Ole Kalsbøll kavig15@student.sdu.dk nhoeg15@student.sdu.dk olkal15@student.sdu.dk

V

i på 3. semester har glædet os utrolig meget til at tage godt imod jer. I har igennem optagelsesprøven vist, at I har, hvad der skal til for at gå på Syddansk Universitet.

I skal ikke kun glæde jer over, at I selv er kommet ind, men også at der er kommet cirka 100 andre medstuderende ind på studiet, der har bestået samme optagelsesprøve sammen med jer.

I vores øjne betyder det utrolig meget for studiet, at ALLE kommer ind på kvote 2. Du kommer til at studere sammen med mennesker, der er engagerede, motiverede og tager ansvar for deres studieplads.

Der er mange mennesker i starten og mange nye ansigter, du skal forholde dig til. Husk på, at disse mennesker senere hen bliver gode venner og veninder – og muligvis vil der dannes bånd for resten af livet *indsæt smuk harpe-lyd her, med en svag violin i baggrunden*.

Man siger, at journalistbranchen er indspist, og at alle kender hinanden. Så du går muligvis også på studie med en masse af dine fremtidige kollegaer. Derfor skal du huske at være en god medstuderende. Hjælp alt det, du kan, husk at smile og respekter dine medstuderende. Folk er forskellige og har forskellige holdninger.

Vi håber, I føler jer velkomne på Syddansk Universitet og falder godt til. Om du er en partyfreak, bogelsker eller en sprognørd – så er der plads til dig. Nyd det, imens du går her.

RUSkalenderen for BA Mandag 29. august

Tirsdag 30. august

Vi mødes på Studenterhuset kl. 9. Her lærer vi hinanden og Odense by at kende – der vil blandt andet være stjeneløb i Odense by og quiz om aftenen på Den Smagløse.

Dette er dagen, hvor I introduceres til studiet. Her vil I kort blive præsenteret for underviserne, centerlederen, studielederen og mange flere. Det er meget vigtigt, at I tager computer med, da I også bliver introduceret til Blackboard, hvor I kan se jeres skema, afleveringer, osv.

I vil ydermere blive præsenteret for forskellige tiltag og initiativer, der foregår udenfor studiets rammer.

09.00: Vi mødes på Studenterhuset 11.00-12.00: Besøg på Fyns Stiftstidende 12.00-13.00: Rundvisning i Odense 13.30-14.30: Madpakkespisning i

Studenterhuset 14.30-16.00: Stjerneløb i Eventyhaven 16.00: Kongespil, kortspil og

hygge i Munkemose Aften:

Den Smagløse

Onsdag 31. august Vi sover længe og mødes klokken 14.00 ved Skovsøen. Den eksakte lokation vil blive smidt op i Facebook-gruppen.

Hvis det regner, vil vi informere jer om, hvad der skal ske i stedet for.

Efter denne dag starter I jeres undervisning.

9.00-9.45:

9.45-10.00: 10.00-10.45:

10.45-11.45:

11.45-12.15: 12.15-13.00:

13.00-13.20:

Præsentation af studiet v/Peter Bro og/eller Morten Skovsgaard + Kort præsentation af under- viserne Pause Præsentation af KaJO, RUST, Odense Studenterradio, Beton TV, FeedMe, Medietovshol derne, Studienævnet og Lixen.

Tutorholdene sendes afsted ét af gangen og bliver præsenteret for Studiekontakten, biblioteket, SDU Fitness, kantinerne, Agoraen og fredagsbaren.

Spisepause Introduktion til Blackboard og teknik v/ Poul Basse Oplæg v/ Borgmesteren Anker Boye

Aften:

Tour de Odense om aftenen

Torsdag 1. september Hvis man endnu ikke har fået nok af sine nye klassekammerater og tutorer, så mødes vi på Papas Papbar og spiller nogle brætspil, når undervisningen er slut.

Fredag 2. september Om aftenen vil der være Tour De Chambre, hvor I på skift går fra hus til hus hos de forskellige tutorer, og det hele ender i en stor bytur. Nærmere information kommer senere.

Vi tre hovedtutorer glæder os til at møde jer. Fra venstre: Nicoline Hoeg, Ole Kalsbøll og Katrine Vigilius

Fredag 17. september

Fredag 9. - 11. september

Tutormiddag. Din tutor sørger for mad – du sørger for godt selskab.

Sammen går i hånd i hånd og mødes med de resterende tutorhold i byen. Nærmere information, når vi nærmer os.

RUUUUUUUUUUUUUSTUR! Ingen undskyldninger.

Odense By Night - Din guide til den bedste brandert

Af Nicoline V. V. Hoeg & Signe Skov Henningsen nhoeg15@student.sdu.dk sihen15@student.sdu.dk

We get it. Du er ny på studiet, ny i byen, og du vil bare gerne have lov til at drikke dig ned med dine nye studiekammerater. Men hvor i alverden gør man lige det, når man er helt ny i H.C. Andersens by uden en anelse om, hvor der er fedt?

Frygt ej, søde venner, vi har jeres ryg, og har (in the name of science) besøgt alle Odenses bedste steder for at styre jer i retning af den bedste brandert i jeres liv. God tur i hegnet!

Den Smagløse Café – Vindegade 57 - Har kan du drikke kaffe på en hverdag, sidde og spille spil eller måske tage på en lille date. Her er der nemlig altid noget at snakke om, da indretningen kan beskrives som din mormors stue på speed. Du kan læse dagens avis eller drikke bajer med studiekammeraterne.

Den Smagløse kan lidt det hele.

- Musik: Hipt, men ikke på ‘top 50’måden. Kvali-musik, men ikke for højt.

Hvad der bliver spillet afhænger af bartenderens smag.

- Specielle tilbud: Mandagsquiz. Danmarks eneste pølseum (pølsemuseum).

Bordfodbold. Brætspil. Du må tage mad med derind. Dagens avis.

Viggos – Vindegade 76 - På Viggos er du aldrig den stiveste. Der er altid et stort hold af helt brændte dato-drikkere, der kæmper mod alkohollen og uret in the search for glory. På Viggos er der god værtshusstemning, og du kan med en smøg i den ene hånd og en øl i den anden altid føle dig hjemme her, for vi lover dig, at du er den pæneste i selskabet.

- Musik: Den gode syng-med-musik.

- Specielle tilbud: Drikke en dato, hvor du får lov at drikke dig dum i 10 fadøl. Din præmie er et glas hængt op i loftet, hvor dit navn og din dato for gennemførelse indgraveres. Gennemførsel giver den 11. øl gratis!

Hvis du flasher dit pressekort får du den første øl gratis (ikke fredag/lørdag)! Terninger og spillekort i baren.

Boogies - Nørregade 21 - Omringet af Odenses hippeste gymnasietyper og dæmpet belysning er Boogies stedet for dig, der ikke gider at høre ‘top 50’. Boogies er kendetegnet ved musikvalget. Og vil du have ét godt råd? Spørg ikke DJ’en om han vil spille Justin Bieber. Du får underlige blikke. Hvis du ejer et adidas-track suit, så er det også en god idé at finde det frem her.

- Musik: De gode gamle rock- og hip hop-klassikere. Det er ikke her, du finder Taylor Swift.

- Specielle tilbud: Der er en stor stolpe midt i rummet, der har sin egen Facebook-side.

The Gym - Overgade 45 - På The Gym køber du flasker til bordet og danser med stillet-pigerne. Hvis du er ægte ‘clubber by heart’ vil du elske Odenses famøse dansegulv og eventuelt møde nogle tørstige single fyre og damer, der kunne tænke sig at udveksle mundvand for en aften. Vi har set det ske, og det er et lige smukt syn hver gang. Hvis du vil have taget et fedt og meget candid profilbillede, der styrer floor, så er det her du skal hen.

- Musik: Dansemusik

Nelles - Rosenbæk Torv 1 Her er kaffe og chai-latter til alle, men om aftenen er det her, du drikker vino i mere civiliserede omgivelser. Din insta vil se godt ud.

- Musik: Sød lounge og afslappet stemning.

-

Blomsten og Bien - Overgade 45 - Dette er et solidt dansested, hvor du tager hen for at have det sjovt. Det er ikke her, du skal score.

Det er ikke her, du skal have dybe samtaler. Det er her, du skiftevis danser alkoholen ud og hælder flere procenter i din hjerne. Du har det altid godt med dig selv, når du har været på Blomsten.

Vi ved ikke nødvendigvis hvorfor.

- Musik: Det du kan danse til.

Old Irish - Vintaperstræde 4 LA tequila Bar (LA) – Vintapperstræde 51 LA er Odenses svar på Sunny Beach.

Her skal du ikke købe øl – du skal købe gin hass og tequila. Det er på LA du skal dele svedige dansetrin til sent om natten, da man på ingen måde kan have en civiliseret samtale her i kælderen i Vintapperstræde. Alt i alt er LA et perfekt sted at være lidt teenage-stiv og høre de bedste numre fra ‘top 50’.

Musik: LA er en stor hit-parade, så du kan svinge hofterne optimalt.

Specielle tilbud: Tequila for 10 kr. per shot. Onsdagsquiz

Jo fuldere og jo gladere du er på Old, jo højere op skal du, da der er tre etager med tre forskellige niveauer af fest.

Old er et afslappet, bar-agtigt arrangement, hvor du altid kan sætte dig udenfor under varmelamperne på en eftermiddag, men også kan danse hjernen ud på tredje etage til kl. syv om morgenen.

- Fadølspris: 35 kroner - Musik: Hits fra 90’erne og opefter og selvfølgelig de gode dansenumre fra top 50.

- Specielle tilbud: Torsdagsquiz.

Live-musik. Bordfodbold

Bodegaen - Klingenberg 14 - Hvis du vil være bodegastiv på en hverdag, så tag på Bodegaen. Det er ikke et dansested, men du kan altid regne med, at der sniger sig en lille Christian Brøns-føler ind, når du sidder og kæmper dig igennem din 10. øl. Lyset er dæmpet, så der er ingen der kan se den smule bræk, du har på sweateren.

- Musik: De gode gamle plus de nye ‘top 50’. Der kan snildt snige sig en børne-MGP-sang ind, og vi er vilde med det.

- Specielle tilbud: Vatrondeller, hårlak, osv. på pigetoilettet. Bordfodbold og slå søm. Menta-tirsdag, hvor du drikker dig ned i Fernet Menta. Onsdagsquiz . ”Lænket” for 125 kroner, hvor du bliver lænket til baren med et sæt håndjern, og må drikke alle de øl du kan nå før din blære svigter dig. Vi har hørt rygter om dedikerede folk med bleer, og de ansatte har bekræftet, at man gerne må udstyres med dette.

Kick-off - Overgade 45 - Journalisternes yndlingssportsbar hedder Kick-Off, og er stedet, hvor de sender alt sport. Det er ikke nød vendigvis det største sted, så du skal helst komme lidt tidligt, hvis du skal have plads. Der er altid flere skærme i gang, så hvis du vil se fodbold, og din ven vil se skak-boksning, så kan I stadig nyde en øl sammen.

Bonus-point hvis du finder Kim Larsen ude i rygeområdet.

- Musik: Fodboldfans, der råber af en skærm.

Gode råd fra Medietorvet

“

- Laura Kretz, 3. semester

Deltag i så mange arrangementer som muligt - især i begyndelsen af studiet - og snak med så mange som muligt. Det er rart at kende dem, som man skal læse med og samtidig have nogen at sparre med hensyn til op- Lasse Sylvester Mikkelsen, 3. semester gaver, afleveringer, osv.

“

Drop konkurrence-genet og brug hinanden i stedet for at konkurrere med hinanden.

Det giver bedre artikler. Hav det sjovt med det, du laver. Lav historier og lav noget, som du brænder for og finder interessant - det vil næsten med garanti gøre dine historier bedre! Brug os fra tredje semester. Vi har en masse gode råd, kender måske en god kilde og vi sender gerne gamle eksamensopgaver til inspiration - ikke til plagiat!

Jesper Amter, 3. semester:

Lav alle de afleveringer, der er i Mediesprog 1. Også selvom de ikke er obligatoriske. De er ikke så omfangsrige og fylder meget i eksamen. I hvert fald for os.

•

•

•

Læg din mobil uden for synsvidde og sluk for lyden, når du skal læse.

Så går det meget nemmere og hurtigere.

Lav to-do-lister med de ting, du skal nå. Start med det vigtigste og hav en belønning til dig selv, hvis du når det hele.

Husk mindst én gang om ugen at sætte dig ned med en god kop kaffe og fordyb dig en virkelig god artikel, TV-program eller en god podcast. Så husker du, hvorfor du går på dette studie.

Husk, at komme ud af journalistboblen en gang imellem og vær sammen med ”normale” mennesker. Gå fx til fodbold eller petanque eller få et fritidsjob. Det vil give dig masser af idéer til historier og et frisk pust i hverdagen.

“

“

•

- Rasmus Krøll, 3. semester

“

Man skal bare være på fra den første dag.

Man skal ikke være bange for at være en af dem, der råber højest. for vi er et studie af højtråbende personer.

- Julie Just, 3. semester

Navid Molaaghaei, 3. semester:

Producér noget, du selv vil forbruge!

Når jeg ser tilbage på første semester, har der været for mange produktioner, som jeg ikke har lyst til at se eller læse igen.

Ikke på grund af journalistikken, men bare fordi det ikke har interesseret mig en hulens masse. Så sørg for at producere noget, du selv ville forbruge. Så har du også mere at vise frem, når du en dag skal sælge dig selv til en praktikplads.

“

“

Ingen er Krasnik fra første dag, så man kan ligeså godt lade være med at lægge for meget pres på sig selv fra starten.

“

Husk – du er her for at lære. Det

betyder ikke noget, om der står

02 eller 12 på dine karakterer, hvis du ikke har lært noget af det – og det ikke har gjort dig bedre, end du var før. Det er sgu i orden at have lavet noget lort.

Hellere på studiet end i virkeligheden (bare rolig – du skal nok komme til at lave en masse fejl i virkeligheden også).

Det jeg prøver at sige er: Du er her for at lære. Lav en masse fejl. Nyd processen.

- Ole Kalsbøll, 3. semester

- Katrine Vigilius, 3. semester

“

Hjælp hinanden. Og ikke bare på den der flyvske måde. I skal turde at stille dumme spørgsmål til hinanden, når det for eksempel kommer til opgaver og afleveringer. Og så skal I pakke stoltheden væk, når der kl. 03 om natten er én, som spørger efter noter. Bare få dem sendt afsted og få sparet noget god karma op. For i sidste ende bliver ens medstuderende også ens kollegaer i fremtiden, og en eller anden dag vender den gode karma tilbage igen.

- Malte Jørstad, 5. semester Illustration: Ditte-Marie Bindesbøll Schov

Indekset Lixens indeks over alle de ord, betegnelser og vendinger, der kan være gode at kende til på Medietorvet A Agora Det udtales med tryk på første ”A”, og det er her, statskundskaberne og underviserne holder til.

Akademisk Nogle gange overhører underviserne dig, hvis du ikke taler ”akademisk” nok.

B

Bar på Medietorvet Som de gode journalister vi er, gider vi da ikke ud at mingle os med pøbelen - vi afholder bare vores egne barer på Medietorvet!

Beton TV SDU’s egen tv-station, hvor du har fri mulighed for at udleve dine fantasier, inden du engang havner på TV2 Lorry.

Blackboard Portalen, hvor du kan aflevere dine opgaver, læse dine mails og besvare evalueringer i al uendelighed.

C Cavling De voksnes award-show, hvor Danmarks skarpeste journalister belønnes i en tid.

Center for Journalistik Det sted, du har viet dit liv til de næste 3,5 år. Centret er tilknyttet Institut for Statskundskab og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Centerleder Peter Bro Manden. Myten. Legenden. Man siger, at tusinde Cavling-priser vil regne fra himlen, den dag Peter Bros Facebook-profil bliver afsløret.

D

DJ Dansk Journalistforbund, som for 77 kr. om måneden forsvarer dine interesser (og giver dig pressekort).

DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus; vores konkurrent og bedste ven.

DMS Danske Mediestuderende, som er en organisation under DJ, og som samler landets medieungdomsorganisationer – heriblandt KaJO. E

Exam Monitor Et program du kører på din computer, når du er til stedprøve. Bare rolig, den skal nok lade være med at overvåge al din færden på internettet til dine dages ende.

F

Flow Du skal bare komme i det!

Fløjte-Ivan En sand legende på Medietorvets bonede gulve.

G

GF KaJO’s halvårlige generalforsamling, hvor du indbydes til mad, øl, underholdning og kampvalg til bestyrelsesposterne.

H High Risk Den årlige fodboldturnering mellem SDU, DMJX og RUC, hvor al objektivitet og saglighed bliver lagt på hylden, for “OP OG STÅ - VI SKAL SLÅ - DJH!” I

Infomedia Hjemmesiden, hvor du som garvet journalist kan gå ind og læse, hvad andre har skrevet før dig. På den måde kan du undgå gentagelser, finde inspiration og omgå betalingsmurene på dine yndlings-nyhedssites.

Institutdysten En årlig begivenhed, hvor de forskellige institutter dyster mod hinanden om... æren eller sådan noget. Ærlig talt ved vi det ikke helt, for vi journalister dukker sjældent op.

J Jern Henrik Hvem har brug for en Cavling, når vi har Jern Henrik? Festen finder sted lige efter efterårets GF, og her har man før kunnet opleve dværge, mænd i dametøj og ingen ringere end Fløjte- Ivan!

Journalisten Som medlem af DJ får du fagbladet Journalisten sendt til din brevkasse hver måned. Her kan du læse om, hvor gode vi journalister er, og at branchens fremtid overhovedet ikke ser så slem ud alligevel.

Jourventus Helt objektivt set det bedste fodboldhold i medieverden. Du kan få lov til at skråle med på fællessangen, når vi i foråret tæver DMJX og RUC til High Risk!

K KaJO ’Kredsen af Journaliststuderende Odense’, din fagforening og evige støtte i svære tider. Når du er medlem af DJ, er du også automatisk medlem af KaJO, yes!

Kravling Kravling er et årligt award-show med masser af glimmer og glamour, hvor landets journaliststuderende opnår anerkendelse for deres arbejde.

Krimi-Niller Også kendt som underviseren Niels Møller Mikkelsen, der ikke er bleg for at vise sine TV2-produktioner og biceps.

L Lixen De Journaliststuderendes Avis på SDU, som du sidder med i hånden lige nu. Hvis du allerede nu ønsker at sætte dit præg på medieverden, så mød op til vores åbne redaktionsmøder med alle dine fedeste idéer.

M

Medielejr I efteråret afholdes der Medielejr et sted i Danmark (sikkert Vallekilde), hvor du i løbet af en weekend kan høre spændende foredrag og feste natten lang.

Medietorvet Stedet vi får lov til at nyde mange gode stunder i løbet af de næste par år.

Medietorvsholderne Gruppen af studerende, der kæmper for at skabe det bedste miljø, de fedeste fester og for at få økonomien til at hænge sammen.

Mosen I Odense er der et utal af parker, men ingen måler sig med Mosen – også kendt som Munke Mose.

N Newsweek På 2. semester i uge 41 bliver der afholdt Newsweek, hvor både radio- og tv-holdet får lov til at prøve kræfter af med ”rigtige” nyheder.

Noter ... er noget, vi giver til hinanden.

Nyhedsdøgnet Forbered dig til tunge øjenlåg, krampe i fingrene og tænder, der er ætset væk af energidrik – i løbet af 24 timer skal du fylde jeres nyhedssite med så mange historier som overhovedet muligt.

O OSR Odense Studenter Radio, hvis programmer du kan høre på FM 87,9 Hz eller på osr879. dk. Hvis du har en radiovært gemt i maven, så pitch din idé til OSR. P Panikdagen Den infamøse dag, hvor du og hundrede andre unge journaliststuderende finder ud af, hvor det næste års praktik kommer til at finde sted. Du kommer sikkert til at høre mange onde ord om denne dag, men bare rolig – indtil videre har alle overlevet dagen.

Praktik Efter 4. semester skal du i et års praktik et eller andet sted i Danmark.

Pressekortet Sådan! Nu har du det sgu! Nu kan du kalde dig selv for en rigtig journalist! Nu kan du vifte det i hovedet på bartenderen og sige, at det næste gratis shot er “i offentlighedens interesse”.

Produktionsdag Vi har kun fire dages undervisning - det skyldes, at vores projekter kræver meget tid og fokus. Derfor er der sat en hel dag af til hårdt arbejde (øl).

R Reeksamen Hvis du ikke lige kunne overkomme eksamen i første forsøg, så frygt ej! Du har altid to forsøg igen - og ingen skam i det.

RUC Roskilde Universitet er det tredje sted, du kan studere journalistik i Danmark. Og de gør det nu fint nok.

RUST Hvor Lixen er avisen for de journaliststuderende, er RUST magasinet for hele universitetet. Det udkommer hver måned, og heri kan du læse om alt lige fra undersøgende baggrundsartikler til ”Side 9-medarbejderen”.

S Semestermøde I løbet af hvert semester afholdes der møde på Medietorvet, hvor de studerende, underviserne, den faglige vejleder, studielederen og centerlederen diskuterer for 332. gang, hvordan man undgår stress.

SFEO EDB-afdelingen på Det Samfundsfaglige Fakultet. Hvis du kan klare små lokaler med en dunst af sved og prut, så kan du få al den tekniske hjælp, du overhovedet kan forestille dig.

Skosåleuge Skosåleugen på 1. semester finder sted i uge 47, og her skal du og dine venner ud på landets lokale redaktioner og lave god, journalistik. Helt seriøst, find nogle sko med gode såler, for du kommer til at skulle vandre!

Studiekontakten Den lille skranke lige uden for Medietorvet, hvor du kan henvende dig med alle dine spørgsmål til undervisningen, eksamen og hvor du finder printeren.

Studieleder Morten Skovsgaard Studielederen står for alle dagstudierne ved Center for Journalistik og har blandt andet også i Researchtilgange.

Studienævnet Studienævnet består af fire studerende og fire undervisere, og de varetager dine interesser som studerende. Hvis du har noget, du vil klage over, så henvend dig til nævnet og håb på det bedste.

T Teknik-Anders Anders Møller-Nielsen, som er teknikeren på Medietorvet og go-to-guy, når du har brug for hjælp, men ikke selv orker at bruge kræfter på det.

Tirsdagsoplæg/arrangement Hver tirsdag bliver tidsrummet 12-14 holdt frit, så der er mulighed for forskellige faglige og sociale arrangementer på Medietorvet.

Twitter Det sociale medie, som i Danmark kun bliver brugt af journalister og politikere.

U V Vallekilde Højskolen, som hver anden på dit studie har gået på.

VISL (DanProof) Bare en lille hemmelighed, der kan redde din røv i ny og næ.

W-X-Y-Z-Æ-ØÅ Åbne redaktionsmøder Lixens åbne redaktionsmøder, som finder sted den første tirsdag i måneden. Her kan du møde op, hvis du har gode idéer til artikler eller bare du craver snacks og kaffe.

Lixen Julie Just, skribent Hvem er du? »Jeg hedder Julie, og jeg går på 3. semester.

Jeg er ”journalistik-person” i den forstand, at jeg rigtig godt kan lide faget, men jeg tror ikke, at jeg skal være journalist. Jeg skal have nogle mere faste rammer, end vi får i denne branche, og så bryder jeg mig ikke rigtig om tanken om den ”klassiske objektive journalist”.

Min erfaring med studiet indtil videre har været, at det har været hårdt. Ikke uoverkommeligt hårdt, men der er alligevel en del at se til. Til gengæld er det et vanvittigt fedt studiemiljø! Der er sindssygt mange muligheder både med Lixen, KaJO, fester, hygge og bare det at sidde i et hjørne og snakke med sine kammerater.« Nu når du jo nævner Lixen, hvad er din relation så til avisen? »Jeg har skrevet to artikler til Lixen. Den ene handler om, hvad RUC kan i forhold til SDU og omvendt. Den anden handler om terror i journalistikken – altså ikke journalister der bliver udsat for terror, men mediernes store fokus på terror.« Hvorfor skriver du for Lixen? »Jeg synes, at det er en rigtig god mulighed for at skrive lidt under radio- og TV-semestret, hvor man jo ikke på samme måde har fokus på det gode sprog, nyhedstrekanter og hvordan en artikel helt lavpraktisk skal sættes op.

Og så har jeg været med til alle de åbne redaktionsmøder, hvor jeg synes, at det er mega fedt at folk kommer med skidegode idéer. Det er

Centerleder Peter Bro Hvem er du? »Mit navn er Peter Bro, og jeg er centerleder for Journalistik. Det vil sige, at jeg har ansvaret for personale og udvikling og økonomi. Jeg er også professor i journalistik, og hvis jeg har tid til det, så er jeg også nogle gange underviser og vejleder.

Har du en baggrund inden for journalistik? »Jeg er oprindeligt uddannet på RUC, hvor jeg læste Litteratur og Kommunikation.

Mens jeg læste på RUC, fik jeg arbejde inde på Christiansborg som det, der dengang hed pressesekretær, men som i dag kendes som ”spindoktor”. Ved siden af det har jeg været freelanceskribent for dagblade og fagblade, og så har jeg endda skrevet ugeblades-noveller, hvad de færreste dog ved. Jeg skrev engang en bog om alle de ting, jeg syntes var i vejen med den danske politik og presse - jeg syntes kort sagt, at journalisterne var for dårlige. Så

bare fedt at have muligheden for at få noget ud på print.« Hvad er Lixen egentlig? »Det er en intern avis – ja, vi snakker nærmest om ”ananas-i-egen-juice”. Og det er meget fedt, når man selv er en del af det.

Man kender alle, der skriver for den, og man ved, hvem redaktørerne er. Lixen er en form for fristed, hvor man kan lege lidt med det skrevne og få lov til både at skrive debatindlæg og lidt mere nøgterne artikler.

Og så handler det om det, vi alle sammen synes er fedt: journalistik.« Men lad os nu lige være ærlige. Er den eneste grund til, at du har skrevet for Lixen, ikke bare fordi det ser godt ud på dit CV? »Jo, det ser skide godt ud, og jeg elsker at se min byline, ha ha.

Altså jo, sådan er det jo, men det er blandt andet også fordi, jeg selv går meget op i debatindlæg. Jeg synes det er dejligt at have et forum, hvor du på skrift kan komme ud med det, du har på sinde.«

nu på et tidspunkt googler mit navn, så vil Lixens artikler jo poppe op. Og det er jo fint nok, men det er ikke det, der er pointen; jeg vil bare skrive for nogen, der er ligesom mig og går op i de samme ting som mig.« Men igen. Er det ikke sådan, at de, der sidder på Lixens redaktion, kun er der, fordi det ser godt ud på CV’et, når de skal ud i praktik? »Uhh, nu skal jeg passe på, hvad jeg siger!

Nej, jeg tror faktisk ikke, at praktikstederne går så meget op i det. Det ville have været noget andet, hvis man nu havde været chefredaktør på Politiken, inden man skulle søge praktik. Det ville have været vildt!«

Hvordan vil du så beskrive denne uddannelse? »Dét vi er særlige gode til på SDU er, at vi uddanner en masse forskellige typer journalister.

Vi er gode til det skrevne, til det visuelle, til lyd, til det digitale og til at smelte det hele sammen. Og så gør vi også en del mere ud af det akademiske. Jeg synes helt enkelt, at vi uddanner nogle nye, gode journalister, der er med til at sætte pejlemærker for branchen og dens fremtid.

Gør I så også noget for at opnå disse nye, gode journalister? »Vi plejer at sige, at dette er en af de hårdeste uddannelser at komme ind på - men til gengæld er det også en af de sværeste at komme ud af igen.

Vi gør nemlig en dyd ud af at komme så tæt på de studerende som muligt. Hvis der er et eller andet, som de studerende mener kan gøres bedre, så lad os få taget det med det samme. Der er intet i vejen for at rende ind i mig nede i kantinen eller på gangene. Og man skal altid være velkommen heroppe på kontoret – man får tilbudt et glas vand eller en kop kaffe, og så er der endda nogle Kleenex her omme bag tavlen!

Nu har du lige selv haft din pakke Kleenex fremme; hvad er det egentlig, de studerende kan bruge dig til? »De ting, der bryder med dagligdagen og de idéer, der kan byde på nye muligheder, skal man bare komme til mig med. Hvis man for eksempel synes, at der mangler et type fag.

Eller hvis man synes, at vi skulle lave en sær-

Mads Gordon Ladekarl, tidligere træner og holdkaptajn Hvad går Jourventus ud på? »Helt overordnet er FC Jourventus sat i verden med ét formål. At slå Åben Modus [DMJX’s fodboldhold].. Derudover er formålet også på et mere sociologisk plan. Der er flere forskellige sociale arrangementer.

Forbindelsen mellem årgangene bliver i den grad stærkere af FC Jourventus. Noget, man ikke kan være foruden!« Hvordan kommer man med i Jourventus? »Det er simpelthen så simpelt. Allerførst melder du dig ind i B1913 - journalistik. Så kan du se, hvornår vi træner. Det er en gang ugentligt. Der er plads til alle, hvilket er hele formålet. Vi er fuldstændig ligeglade med, hvor mange jongleringer du kan tage, hvor mange point du scorede i optagelsesprøven, eller hvor mange damer du regner med at nedlægge på rusturen. Det handler om det sociale - ikke hvor god man er.« Kan man være med, selvom man er en boldspasser? »Det er næsten et krav!« Spilles der mest fodbold eller drikkes der mest hyggeøl? »Det skal være og er det sociale aspekt, som driver værket. Men vi forventer, at folk leverer en 100 % indsats, når først de er på banen.

Så smager den lunkne Odense Classic også bedre. Vi er efterhånden rykket så mange gange op, at holdene, vi møder, bestemt ikke er uden evner. Derfor er det også nødvendigt, at vi heller ikke er det.«

Men er der overhovedet nogen, der læser Lixen? »Altså min mor har læst det – og det er jo også fedt! Jeg ved det sgu ikke. Hvis nogen

ringede de inde fra SDU og spurgte, om jeg ikke skulle lade være med at brokke mig så meget og komme hertil for faktisk gøre noget ved problemet.

Jourventus

lig temadag, hvor vi nede på Medietorvet for eksempel sætter fokus på etik i medierne. Eller hvis man gerne vil udfordre underviserne i fodbold (og fortryde det senere). Der er en masse studerende fra de tidligere årgange, som har fået nogle gode idéer, og så er de fløjet op til mig – eller også har de givet det som et tip til Lixen.

Og du har magten til at lave den slags ændringer? Du er ikke bare en kransekagefigur her på SDU? »Godt kritisk spørgsmål!

Det er mig, der er centerleder, og det er centerlederen, der har den største aktionsradius. Det er dog klart, at det ikke er alt, som kan lade sig gøre. Og nogle gange kan det også være en del lettere bare at starte dialogen ved sin underviser og se, hvor det fører hen.

Så hvis du virkelig er så åben over for de studerende, så er det vel lettest bare at blive venner med dig på Facebook – hvordan finder man dig dér? »Det svar får du ikke.

Det kan jo være, at der rent faktisk er én fra den nye årgang, som er så god til at researche, at vedkommende faktisk kan finde frem til min rigtige Facebookprofil.

Hvorfor tabte i dette års High Risk 2016 med RUC og DMJX? »Det kan der være mange årsager til. En nederlag i straffesparkskonkurrence er jo nærmest heller ikke et nederlag. Det er i hver fald den værste og mest urimelige måde, man kan tabe på. Vi spillede bedst, skabte mest, men havde ikke marginalerne med os.

Et øjebliks blunder i bagkæden resulterede i en udligning, og vi fik desværre aldrig bragt os foran igen. Nu har jeg været med to år.

Den helt store forskel på de to kampe er, at i den første var det jævnbyrdigt. I år havde vi fortjent at stå med pokalen. Men jeg er sikker på, at William Ejsing, Søren Nørgaard Jensen og Simon Boye Lassen [nye trænere] har det, der skal til for at løfte holdet!«

RUST Steven Vikkelsøe, redaktør

Hvem er du? »Mit navn er Steven, og jeg har gået her på journaliststudiet i et år nu.

Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med en masse forskellige ting, og her på SDU er jeg blandt andet morgenvært på Studenterradioen, og så er jeg lige blevet en fast del af redaktionen på RUST.« Hvad laver du her på universitet i dag? »Jeg er netop nu lige i gang med at arbejde det nye nummer af RUST. Jeg er en del af RUST, fordi jeg manglede noget studiefagligt at lave. Det virkede som en rigtig god mulighed, og på den måde kunne jeg også komme lidt rundt på universitet. Og så tiltrak idéen om at lave magasinindhold mig bare en del, da det er lidt blødere og lidt sjovere.«

Hvem er du? »Mit navn er Malte, og jeg læser journalistik her på SDU. Så langt frem som til 6. klasse var jeg overbevist om, at jeg skulle være opdagelsesrejsende. Men så valgte jeg det næstbedste, journalistik, da det jo nærmest er det samme!

Jeg kunne godt tænke mig at lave radio, fordi det bare passer mig ret godt. Det er et spændende medie, og det er absolut ikke ved at uddø, som onde tunger kunne finde på at påstå.« Hvad laver du her i aften? »I aften er jeg til bestyrelsesmøde i KaJO, hvor vi – som det fremgår af programmet har mange ting at se til.« Hvad er KaJO egentlig? »Jeg kan jo starte med at sige, hvad KaJO er for mig. Jeg synes, at KaJO er vores mulighed for at tage ansvar for vores uddannelse.

Det er en måde, hvorpå det er nemt, hurtigt og hyggeligt at engagere sig. Og så er det en måde at få indflydelse på, hvordan den nye generation af journalister kommer til at se ud.

Jeg synes personligt, at KaJO samler de journaliststuderende på SDU og giver dem en rygrad, et talerør og en stemme.«

Faglig vejleder Mathias Søndergaard Hvem er du? »Mit navn er Mathias Søndergaard, og jeg læser Statskundskab på mit 9. semester.

Min drøm er at få et arbejde inden for en eller anden form for ledelse, og lige nu har jeg en række forskellige studiejobs. Og så er jeg faglig vejleder ved Center for Journalistik.«

Hvad er RUST egentlig for noget? »RUST er et magasin, der bliver lavet til alle studerende på Syddansk Universitet.

Magasinet er kort fortalt en samling af artikler om det at være studerende. Vi har nogle forskellige sektioner, og så skriver vi artikler om alt det, der foregår inden og uden for universitetet. Det er alt fra interviews med ledende personer her på stedet til en artikel om konstruktionen af det nye Campus Kollegiet og til komikere på Facebook.« Tør RUST overhovedet at skrive kritiske artikler – for eksempel om SDU? »Det er helt sikkert målet med en del af vores artikler.

Det er jo en dyd at kunne lave kritisk journalistik og samtidig kunne lave det i en magasinform. Man kan sige, at magasinformen er lidt mere ’Go Morgen Danmark’, end det er Information. Så det er en hårfin grænse.

Men der er plads til de kritiske artikler, og vi vil meget gerne have flere af dem i RUST.« Men kan I lave kritiske artikler, når I bliver finansieret af SDU? »Ha-ha, vi er jo dog stadig uafhængige af SDU

Men altså, hvad er KaJO - sådan helt grundlæggende? »’Kredsen af Journaliststuderende Odense” er en del af Dansk Journalistforbund, og derfor er vi en fagforening.

Vi er en underorganisation, som taler for os studerende i Odense og har vores interesser for øje. KaJO eksisterer i al sin enkelthed, fordi der er brug for et mellemled mellem branchen og de studerende.«

i den forstand, at ledelsen ikke læser RUST igennem, inden det bliver sendt på gaden. De studerende, der er ansat på RUST, er redaktører, og der er derfor ikke nogen fra ledelsen, der kan sige til eller fra. Som udgangspunkt er der ingen grænser – der er ikke meget Nordkorea over det.« Men grænser RUST ikke lidt til skolebladet fra folkeskolen, når man for eksempel kan læse om månedens ‘Side 9-medarbejder’? »Vi arbejder jo meget på, at det ikke skal være sådan.

Nu snakker du jo også lige om den ”Side 9-medarbejder”, og det er faktisk én af de ting, vi har afskaffet igen. Vi tænker meget over den slags ting, og vi arbejder hele tiden på, at det ikke bare bliver klichéer.

Vi har fingeren på pulsen… hold kæft en kliché, apropos…« Hvilke muligheder er der, hvis man gerne vil tage del i

KaJO Malte Jørstad, bestyrelsesmedlem

Hvad kan KaJO så helt præcist gøre for de journaliststuderende? »Vi fortæller de nye studerende om deres rettigheder og muligheder inden for branchen. Vi lytter til de studerendes tanker og ønsker. Og så arbejder vi på noget så nært, som hvordan selve studiet er skruet sammen.

Men et langt stykke hen ad vejen er KaJO også et spørgsmål om at tage hånd om fremtiden. Mange af de ting, vi også arbejder med, handler om sådan noget som arbejdsforhold, overenskomster og praktikforløb.«

Hvad er en faglig vejleder? »Jeg føler, at rollen som faglig vejleder først og fremmest går ud på at møde mennesker, der har behov for råd og vejledning - primært i forhold til studiet.

Det kan være, hvis man er usikker på, hvordan ens studie skal struktureres. Eller hvis man er i tvivl, om studiet er det rette for én. Eller hvis man drømmer om at komme på udveksling. Eller hvad man gør, hvis man måske er blevet lidt træt af sit studie.

Jeg har træffetider alle torsdage fra 1012, og hvis det ikke passer, finder vi bare ud af noget andet.« Men har du så de rette kvaliteter til at vejlede de journaliststuderende? »Jeg ved ikke noget om journalistik, men jeg ved rigtig meget andet, fordi jeg har været faglig vejleder på dette fakultet længe. Jeg har en masse viden i forhold til regler om studiefremdrift, samt alle mulige spøjse regler om, hvordan man for eksempel søger i Studie-

RUST og det redaktionelle arbejde? »Vi vil meget gerne have frivillige skribenter, som kan skrive artikler og kronikker – især hvis man har noget særligt på hjertet. Folk kan også bare sende idéer ind til os eller give lyd, hvis de føler, at vi skal tage fat i et eller andet.

Og ellers er der udskiftning i redaktionen på RUST i løbet af året, så på den måde kan være en endnu større del af RUST. Vi vil meget gerne have flere journaliststuderende.«

Okay, men er den virkelige grund til at være bestyrelsesmedlem ikke bare, at det er en let måde at spice sit CV lidt op? »Se, der er det jo godt, at du lige præcist spørger mig, for det har ikke gavnet mig en fløjtende skid! Jeg står netop i den situation, at jeg ikke fik en praktikplads ved sidste

nævnet.

Og så er der også det plus, at jeg på en eller anden måde er neutral. Det kan som en studerende godt være svært at komme til en faglig vejleder med dybe og følelsesmæssige problemer, hvis det er en person, man kender. De studerende vil ikke se mig som en studiekammerat, men derimod som én man kan gå til og få vejledning hos.« Hvad er det, de studerende typisk kommer til dig med? »Man kan placere det i to grupper: Der er studerende, som skal have hjælp til de helt praktiske spørgsmål. Det kan være folk, der ikke kan finde deres skema, eller folk der ikke ved, hvilket hold de er på. Og så er der den anden gruppe, som for eksempel er kommet bagud med deres studie eller har det svært.

Der kan jeg hjælpe med personlig vejledning i forhold til at tilrettelægge deres studieplan eller få søgt i studienævnet om forlængelse af deres studietid.«

Panikdag, og derfor læser jeg valgfag lige nu i stedet.« Fint, men hvis det ikke er for CV’et, hvorfor sidder du så i bestyrelsen? For det er vel i virkeligheden kun formanden - Den Kære Leder - der styrer det hele? »Ha ha, nej, det er ikke kun Den Kære Leder, der bliver hørt.

Når jeg tænker på vores arbejde i KaJO, så er det de meget, meget lange møder, der som det første springer mig i sinde. Og de meget, meget lange møder er ikke kun et udtryk for, at vi har meget at snakke om, men også et udtryk for, at vi alle sammen har noget at skulle have sagt.« Vil du så råde folk til at stille op til posen som bestyrelsesmedlem i KaJO? »Det korte svar er ’ja’. Jeg synes, at man først og fremmest skal være medlem af KaJO. Det er helt grundlæggende en god måde at bakke op om en forening, som har de studerendes interesser for øje. Og så skal man selvfølgelig kun stille op, hvis man har tiden og lysten til at være en del af KaJOs bestyrelse.

For mig har KaJO kun budt på lutter gode oplevelser - med undtagelse af et seminar, hvor jeg blev tvunget til en freestyle rapbattle og ikke leverede ordentligt.«

Ud over den rådgivende hjælp, kan du så også hjælpe de studerende lidt mere aktivt? »Ja, det er jo helt naturligt - jeg er jo også en form for talerør for de studerende.

Jeg har rigtig tæt kontakt til fakultetet og Studienævnet. Så hvis der kommer nogle studerende til mig og siger, at noget er helt forfærdeligt, så tager jeg en snak med den rette person og finder en god måde at tackle problemet på.« Rygtet går på, at du har oprettet Facebook-siden ”Faglig vejleder Center for Journalistik”, så du bare kan undgå for meget arbejde – er det rygte sandt? »Det er klart nemmere at tjene penge med den side!

Ej, spøg til side. Det er ikke en side, der skal bruges på faglig vejledning, men derimod skal den bruges til at komme ud med informationer på en let side. Og så er det simpelthen også bare for at gøre det upersonligt – at holde en vis neutral distance.«

Beton TV Simon Boye, redaktør Hvad er Beton TV? »Det er Syddansk Universitets egen tv til de studerende, om de studerende og af de studerende. Det handler om at formidle, hvad der sker på SDU og blandt de studerende.« Hvad kunne det for eksempel være? »Vi havde et indslag om rektor på Syddansk Universitet, Henrik Dam. Vi havde en fornemmelse af, at der ikke var så mange, som havde et forhold til rektoren. Vi tænkte, at vi kunne gøre en forskel for de studerende ved, at de kunne lære deres rektor at kende.« Hvvilke aprogrammer har I kørende? »Jeg tror, at fordomspanellet er det største.

Den har kørt i 3 sæsoner nu, mener jeg. Og kommer så til at holde en pause her i efteråret og kommer tilbage igen. Vi tænker jo hele tiden – hvordan kan vi forny os? Så der kommer også noget nyt layout og en masse nye spændende ting her til studiestart.« Hvad fanger de studerende? »Det helt simple svar er, at vi skal lave noget,

som passer til vores medie. Når vi udgiver det på Facebook, så nytter det ikke noget at lave en 5 minutters film, som vi gjorde med Henrik Dam. Det var en helt speciel case, hvor vi kunne tillade os at gøre det, fordi det var rektor, og folk måske ville følge med undervejs.

Så vores største udfordring er, at det skal være fra et minut til halvandet. Der ved vi, at efter dét tidspunkt, så mister vi vores seere.« Er det så mest underholdende eller kritisk tv, som I laver? »Det kommer an på, hvad for nogle redaktører der er, og hvad de gerne vil. Personligt så vil jeg gerne lave et godt miks. Jeg vil gerne blive ved med at holde det underholdende, som har kørt rigtig godt for Beton TV i mange år.

Den her lidt skæve humor og anderledes vinkel på tingene, der sker på SDU. Nu vil vi gerne prøve at lave en god balance mellem underholdning, seriøsitet og noget kritisk.« Hvis man har en idé og gerne vil lave noget BetonTV – hvad gør man så? »Man skal skrive til en af os redaktører på Facebook eller SDU’s hjemmeside. Og så pitche, hvad man har af idéer. Vi holder også nogle åbne redaktionsmøder en gang om måneden, hvor alle er inviterede. Man behøves ikke at sætte sig fast på, at man vil lave noget. Man kan bare møde op og høre, hvad

Kan man være med, selvom man ingen TV-erfaring har? »Det kan man sagtens. Vi har også vores workshop, som kommer en gang i oktober/ november, hvor man kan komme og få et dagskursus i at håndtere et kamera, filme og klippe. Jeg var til lynkurset sidste år, og

OSR Sebastian Veggerby, chefredaktør Hvem er du? »Mit navn er Sebastian, og jeg læser Medievidenskab på mit 5. semester. Jeg har altid haft en interesse for radio, og det første jeg meldte mig ind i, da jeg startede på SDU, var Odense Studenterradio. Siden da er jeg gået hen og blevet chefredaktør for OSR.« Hvad er Odense Studenterradio egentlig for noget? »OSR er et tilbud til alle studerende på SDU. Man kan komme her og lave radio om lige præcist det, man har lyst til. Om man vil være vært på morgenfladen, eller om man vil have sit helt eget program om aftenen, så skal man bare sige til. OSR er kort fortalt god til mangfoldighed, og der er ikke rigtig nogen regler.

Vi har haft mange forskellige programmer, alt lige fra satire til musik- og madprogrammer. Vi har også et program, der fuldstændig handler om spil, mens et andet der handler om nostalgi.« Er der så også noget for de nyhedsinteresserede journaliststuderende? »Ja, det er der hvert fald. Eksempelvis vores morgenflade, der er struktureret efter de klassiske nyheder, som man forbereder og vinkler aftenen forinden. Ligeledes har vi også før haft programmer, hvor man har haft fokus på at gå i dybden med et særligt emne, og hvor man for eksempel har hentet eksperter med ind i studiet. Vi er også ved at søsætte et podcastformat, hvor man kan undersøge en sag over flere episoder.

Hvad er formålet overhovedet med OSR? »Det er meget individuelt. Vores eget overordnede formål er at have en professionel platform, hvor man kan få produceret noget god radio, der har værdi for en masse mennesker. Og så er der jo også individuelle formål, da hvert program har sit eget budskab.«

det handler om. Måske kan man bide sig på en af de andres historier. Men hvis vi bliver enige om et program og en deadline, så er det jo svært lige pludselig at hoppe fra. Hvis man har brug for hjælp, så finder vi gerne nogen, der kan hjælpe eller også hjælper vi selv med at få det færdiggjort.

Så man behøves ikke være en haj med et kamera, være god til at interviewe eller være foran skærmen. Der er mange roller, som man kan lave og have.«

Studienævnet Lotte Bach Andersen, studenterrepræsentant

Men laver værterne ikke bare radio for deres egen skyld og for lyden af deres egne stemmer? »Jo, i den grad! Og det er også helt fint, for mange har et fremtidigt mål om at komme ind i den her branche, og det her er en rigtig god platform at få øvet sig gratis. Det er også en god måde at lære at føle sig tryg i det her medie, hvis man skal være radiovært senere. Og så er det helt sikkert også bare fedt at høre sin egen stemme i æteren!« Hvad er det mærkeligste program, OSR har sendt? »Det mærkeligste jeg har hørt var et program ved navn ’Smagermændene’, som blev sendt før jeg begyndte på OSR. Det gik ud på, at de hev en genstand ind i studiet, som de så først smagte på for bagefter at smadre den. Deraf navnet.« Hvis man gerne vil lave et program er det så muligt? »Ja, der er masser af muligheder! Der kommer en workshop her i efteråret, hvor vi forklarer, hvad OSR er, og hvordan man kan blive medlem. Og så er der opstået masser af huller i sendefladen i dette semester, så der er masser af plads til at få sit eget radioprogram.«

Hvad er Studienævnet? »Det er nogle lærere, nogle studerende, en fra statskundskab og Peter Bro, som er centerleder, som mødes en gang om måneden. Vi diskuterer nogle forskellige ting. For eksempel har vi diskuteret noget om praktikpladser. Så hører man både de studerendes synsvinkel, men også hvad studiet gør ved det.

Vi taler også om, hvis folk skal have merit.

Ellers er der også dispensationer. Hvis nogen er blevet sygemeldte, kan man sige, at det er okay, at de får dispensation for det. Så hvis du er gået ned med stress, skal du for eksempel ikke have 30 ECTS point. Sådan nogle ting er man med til at bestemme.« Hvor meget har du som studierepræsentant at sige? »Nu har jeg siddet i et elevråd i folkeskolen før i tiden, hvor det mere bare var: ”Vi skal have nogle elever med”. Jeg følte ikke rigtig, at man blev hørt. Her synes jeg, at de er mere lydhøre over for en. Vi er der ikke bare som repræsentanter, fordi vi skal være der. Vi er der, fordi de er interesserede i at høre vores holdning. Og det er uanset, om du er på 1. semester eller

jeg syntes, at det var fint. Der fik jeg lært en masse.« Hvad er det fedeste ved at være en del af Beton TV? »Nu er jeg jo journaliststuderende. Så jeg synes, at det fedeste er, at jeg får en masse erfaring. Det, at jeg har lavet så meget tv, klippet og været med på sets allerede nu, giver mig en fordel i forhold til undervisningen.

Men ellers får man en masse sjove oplevelser ud af det, da man møder en masse sjove mennesker og snakker med en masse forskellige studerende fra SDU.« Bliver man så lidt kendt på SDU? »Ej, det gør man ikke. Måske fordomspanellet. Jeg er dog blevet stoppet i byen engang af en, som sagde, at hun havde set mig.«

5. semester. Dét er meget fedt.« Jeg har før tænk, at Studienævnet lød med tørt og kedeligt – kan det også være det nogle gange? »Der er noget, som for eksempel vedrører dem, som bliver kandidater, hvor det er svært for mig at bidrage med noget der, fordi jeg ikke aner noget om det. Det er jo altid mere spændende, når det vedrører en selv. Men det er ikke fordi, at jeg synes, at det er kedeligt.

Der er dog mange papirer, som man skal læse.

Men når man sidder derinde, er de virkelig lydhøre og vil gerne høre, hvad du har at sige.

Og det synes jeg, er mega fedt.« Hvad kan de journaliststuderende bruge dig og Studienævnet til? »Hvis der er noget, som de er utilfredse med.

Eller hvis der er noget, som de synes, at vi skal tage op, så kan man komme og sige det til mig eller skrive en mail ind til studienævnssekretæren. Og så kan vi diskutere det dér.

Fordi så bliver det netop ikke kun i mellem os studerende, men også på et højere niveau, hvor der faktisk er nogle ledere, som lytter.«

15 ting, som du skal vide om underviserne Anne Kirstine Hermann Underviser i Håndværk 1 og Refleksionsfag Hvor bor du?

København Hvad er din faglige baggrund?

Journalist og antropolog. Jeg har været på bl.a. Ritzau, P1 og KNR og skrevet freelance for danske dagblade og digitale magasiner. Jeg har primært arbejdet i udlandet, særligt USA. Beskriv dig selv med tre ord Eftertænksom, amerikanofil, rejselysten.

Foto: Privat pressebillede

Rikke Hyldgaard

Journalist, Fyens Stifttidende, Underviser i Håndværk 1 Hvor bor du?

Skibhuskvarteret i Odense Hvad er din faglige baggrund?

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997 og har arbejdet som primært featurereporter på Fyens Stiftstidende indtil 2015. Derudover har jeg skrevet bøger, og i dag er jeg selvstændig journalist og forfatter foruden journalistisk lektor her.

Beskriv dig selv med tre ord Nysgerrig, idealistisk - og dårlig til at beskrive mig selv med tre ord.

Aviser eller web?

Jeg holder The Economist og The New Yorker på lækkert magasinpapir, men læser Politikens og Informations e-aviser på min iPad. De hurtige nyheder læser jeg på nettet, men jeg får også mange af mine nyheder fra radioen.

Har du et idol?

Jeg har mange faglige idoler, men det største er nok amerikanske Ted Conover.

Guilty pleasure?

Der er mange… Bland-selv-slik, kattevideoer på Youtube, en cigaret i ny og næ.

Hvad skulle du være, hvis ikke du var på SDU? Korrespondent.

Hvad er det bedste ved dit job?

De studerende. Uden pis.

Hvad er du værst til?

At stå op om morgenen. Og armgang. Har aldrig mestret armgang.

Hvad er du bedst til?

At skrive og få ideer. Og at overspringshandle.

Hvor får du dine nyheder fra?

Alle steder. Mennesker, sociale medier, radio, web, tv og fremfor alt printaviser.

Tre ting du ikke kan leve uden Udover det åbentlyse, som venner og familie og kærlighed, så må det være: Fester, rejser og yoga.

Har du et idol?

Tom French, amerikansk Pullitzervinder og fortællende journalist, der er en blændende skribent, underviser og et godt menneske. Og fortællere som Patti Smith, Tove Ditlevsen, Bruce Springsteen, højskolesangbogen, min afdøde far...

Hvad er din morgenrutine?

Jeg hører Radioavisen og P1 Morgen, mens jeg er i bad. Så cykler jeg til Hovedbanegården, køber kaffe på Starbucks og sætter mig i toget – helst i en stillekupé - hvor jeg læser aviser, spiser morgenmad og nyder de dyre dråber.

Hvad ville du helst, hvis ikke du var på SDU? Møde mennesker og lede efter historier andre steder.

Hvad glæder du dig mest til ved næste semester?

At møde de nye studerende og guide dem på den første del af deres lange rejse ind i journalistikken.

Hvad er det bedste ved dit job?

De studerende - gejsten, ideerne, nysgerrigheden og drømmene.

Foto: Privat pressebillede

Niels Møller Mikkelsen Journalist, TV2 og underviser i Håndværk 3

Hvor bor du?

Jeg bor i Skærbæk – en lille by mellem Kolding og Fredericia Hvad er din faglige baggrund?

Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 2005.

Siden har jeg været flere steder i DR-systemet og senest arbejdet på TV 2 Nyhederne og på Station 2.

Beskriv dig selv med tre ord Ambitiøs, krævende og ok flink.

Aviser eller web?

Aviser, web og selvfølgelig masser af gammeldags flow-TV. (Hvorfor er TV i øvrigt ikke en del af spørgsmålet? Stor fejl!)

Har du et idol?

Rent fagligt beundrer jeg bl.a. Olav Hergel for hans fantastiske reportager, Rasmus Tantholdt for hans evne til at forklare katastrofer i øjenhøjde og Mette Korsgaard for evnen til at åbne miljøer, vi normalt ikke kender til.

Guilty pleasure?

Kaffe fra Starbucks og amerikanske tv-serier.

Hvad skulle du være, hvis ikke du var på SDU? Hvis jeg ikke underviste på SDU, ville jeg arbejde med TVnyheder eller lave dokumentarfilm på fuld tid.

Hvad er det bedste ved dit job?

Tanken om at jeg uddanner en del af en generation, der kan gøre en forskel - og som lige om lidt vil have indflydelse på hvordan andre danskere opfatter verden.

Hvad er du værst til?

At beskrive mig selv med tre ord.

Hvad er du værst til?

At lappe cykler og sætte kommaer…

Hvad er du bedst til?

Det hører jeg altid gerne om.

Tre ting du ikke kan leve uden Ud over mine kære... Ingen ting. Jeg kan ret godt lide at leve.

Hvad er du bedst til?

At lave TV. Hvilket er meget heldigt, da der ikke skal sættes så mange kommaer.

Hvornår har du sidst haft tømmermænd?

Sidst jeg drak tequila.

Tre ting du ikke kan leve uden Mine børn.

Hvad er din morgenrutine?

Den involverer kaffe, printaviser, en flere sko og nøgler.

Hvornår har du sidst haft tømmermænd?

Efter Smukfest… gensynet med Champagnebaren var fantastisk, men tog et par dage at komme over.

Hvad glæder du dig mest til ved næste semester?

At lære de nye studerende at kende - og lære dem faget at kende.

Foto: Privat pressebillede

Hvad glæder du dig mest til ved næste semester?

Nyhedsugen er jo altid et højdepunkt.

Mellemøsten skal hjem i dagligstuerne Siden før hun blev uddannet journalist, har Puk Damsgård vidst, at hun ville skrive om Mellemøsten. Men det er ikke storpolitikken, der interesserer hende mest. For hende er det vigtigst at få danskerne til at interessere sig for vores sydøstlige medmennesker.

“

Af Emma Kleist Christensen emmch15@student.sdu.dk Puk Damsgård har arbejdet som mellemøstkorrespondent for DR siden 2011. Her ses hun i Iran. Foto: Mathias Vejen

»Mellemøstnørderne i Danmark er sikkert blevet dybt skuffede. Men jeg vil hellere skuffe

sig og sagde med let rystende stemme: »Jeg

havde invaderet Irak. Ole Sippel, der den-

dre historier, der interesserer mig.«

de få nørder og så nå dem, som er mit publi-

vil bare sige, at jeg er stor fan af dine bøger og

gang var mellemøstkorrespondent for DR,

Blandt andet derfor er en stor del af Puk

kum; det er folk, der ikke interesserer sig for

har da også læst dem begge (…)«.

stod i billedet og forklarede en helt masse

Damsgårds journalistik i længere formater.

Mellemøsten. Folk, som ikke kan kende for-

Kvinder som hende er netop nogle af

ting om situationen. Jeg kan ikke huske, hvad

Hun forklarer, at det er vigtigt, hvis seerne

skel på Libyen og Libanon,« fortæller Puk

dem, Puk Damsgård gerne vil ramme med

han sagde, men det jeg kan huske var, at der

og læserne skal kunne identificere sig med

Damsgård, da hun sidder på et propfyldt piz-

sine bøger og sin journalistik. Hendes mis-

bag ved ham var en flok unge irakere, som

Mellemøstens konflikter. At man ikke blot

zeria og søger ly for regnen.

sion er at skabe et bånd mellem danskerne og

dansede og stod og viftede med nogle doku-

får en case-historie, men at formatet giver

Mellemøsten, så krige og kaos kommer tæt-

menter.«

plads til at udfolde personer og almengyldige

»Som mellemøstkorrespondent har man nogle ekstra opgaver med formidlingen. Der

tere på de danske dagligstuer.

er det ikke nok bare at være nørdet i politiske

»Det jeg forsøgte med både ’Hvor Solen

forhold. Hvis seerne skal interessere sig for

Græder’ og ’Ser Du Månen Daniel?’ var at

de politiske forhold, så skal de lære et men-

få folk til at læse non-fiktion med lige så stor

neske at kende.«

begejstring som skønlitteratur. Det var vigtigt

“

fortællinger.

Krigen er spændende i den forstand, at det er et rum, hvor der er meget på spil for mennesker.

»Jeg lavede en historie om en 16-årig pige i Gaza, der hedder Karma, som spiller cello.

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville lave en historie om en pige, der spillede et eller

Puk Damsgård bor til daglig i Egyptens

for mig at komme ind med mine historier i

hovedstad Kairo, men er i anledning af Folke-

det segment af læsere, der også læser Jussi

mødet på Bornholm taget et smut til Danmark.

eller ’Orkansæsonen og Stilheden’. Det skal

Inden regnen overtog Allinge Havn, deltog

kunne ses som et stykke litteratur – ikke som

Disse unge irakere fangede straks hen-

hun i en paneldebat om brud på menneske-

endnu en journalists rejseberetninger fra ti

des interesse. Kort efter tog hun til Irak for at

rettigheder i Mellemøsten. Sammen med to

tilfældige reportagerejser,« forklarer hun.

lave radio og artikler om unge irakere og livet

»Hun var den perfekte alder, fordi hun

efter Saddam Hussein. Siden da har hun ikke

både var meget voksen - det bliver man, når

været i tvivl om, at hun skulle skrive om Mel-

man har oplevet tre krige - men samtidig var

lemøsten og den islamiske verden.

hun jo også en teenager. Hun var fjollet og

andre stod hun foran et tætpakket telt, og da debatten blev afrundet med en spørgerunde

Tidlig interesse for Mellemøsten

rejste en gråhåret kvinde i lyserød cardigan

Passionen for Mellemøstens befolkning er

kolen i Gaza by, og så sad jeg der en hel dag og ventede. Så kom der pludselig en meget smuk pige ind med en stor cello på ryggen,« fortæller Puk Damsgård og fortsætter:

bestemt

ikke

»Da det var tid til at søge praktik, gik jeg

lidt et barn. Det er spændende på den måde

ny

Puk

benhårdt efter praktiksteder, som jeg vidste

at få bredt mennesker ud; hvor hun ikke bare

Damsgård.

ville sende praktikanter til udlandet. Så jeg

bliver en case, men har mange facetter.«

Inden hun be-

gik efter Jyllandsposten, hvor jeg så kom i

I et afsnit af Horisont brugte Puk Dams-

gyndte på jour-

praktik. Der var jeg blandt andet ude at rejse

gård således Karmas historie til at give dan-

naliststudiet

to gange til Pakistan.«

skerne et indblik i situationen i Gaza. På

for

i Odense, tog

Og hele vejen igennem har det været

samme måde får hun i sine to bøger ’Hvor

hun og en ven-

de menneskelige historier, der har drevet

Solen Græder’ og ’Ser Du Månen, Daniel?’

inde til Irak.

arbejdet.

beskrevet konflikten i Syrien igennem to

»Krigen er spændende i den forstand, at

menneskeskæbner. Dette har været med til at

hvor-

det er et rum, hvor der er meget på spil for

give hende en stor læser- og seerskare i Dan-

dan det var at

mennesker. Jeg synes, det er interessant at

mark.

være ung i et

dykke ned i, hvad det er der sker med men-

»Jeg er sindssygt glad for hver og én

tidligere dikta-

nesker i krig. Hvordan vi er i stand til at over-

af de læsere, der har læst mine bøger. Jeg

torstyre.

leve. Hvordan vi helt konkret gør. Men også

forsøger ikke at lave hele Mellemøsten om.

Her ville hun vide,

dag

at forstå dybden af, hvad det er, krigen gør

Jeg forsøger at bare få én mere udenfor tv’et

sad jeg og så

ved folk,« fortæller hun: »Det er ikke, fordi

en aften til at bruge to minutter på at se fjern-

fjernsyn i april

jeg er fuldstændig pjattet med at stå i fronten

syn fra Mellemøsten.«

måned, da man

og kuglerne flyver om ørerne. Det er nogle an-

»En

Puk Damsgård besøgte Folkemødet på Bornholm i juni. Foto: Emma Kleist

andet instrument. Så jeg gik op på musiks-

I denne måneds Fokusset har vi fået fat i to journaliststuderende på Syddansk Universitet, som har brugt deres sommerferie på andet en sydlands-, vandre- og drukture. De har brugt deres sommerferie inden for det journalistiske fag.

Journalistik er mere end et job – det er en hobby Redaktør på Vig Festival. Det er en ting, som jeg nu kan skrive på mit CV. Men hvorfor vælger man at bruge sine dyrebare sommerferiedage på at arbejde hårdt som frivillig, når man kunne tjene penge eller slikke sol?

Svaret er glæde og erfaring.

er god til noget, før jeg har prøvet det. Så jeg blev frivillig journalist på Vig Festival. En festival, der siden 1995 har foregået i den lille hyggelige by Vig på Nordvestsjælland.

Da jeg ankom, var det hele fremmed.

Hverken min medredaktør og veninde eller jeg havde nogen anelse om formalia eller fremgangsmåden for en avis. Men journalistik vidste vi lidt om, og resten forsøgte vi os lidt frem med. Det var sjovt at lege med tingene uden at have noget præcist kendskab til, hvordan man egentlig får strikket en avis sammen.

Min medredaktør og jeg havde inden festivalen tænkt, at vi skulle drikke en masse

Af Linea Marie Andersen limai@fyens.dk

kaffe og hygge os, mens vores godt 22 journalister var ude på festivalpladsen for at finde historier. Men vi kunne godt tro om igen. Vi

»Har du lyst til at være min medredaktør på

havde nok at se til med at få sat det hele op.

Vig Festivals avis?«, lyder beskeden fra en af

Og det var fedt. Spændingen omkring: »Kom-

mine gode veninder, hvorefter jeg mere eller

mer alle nu hjem med en historie?«, »Hvilke

mindre straks begynder at lave mine som-

historier er de bedste at få med?« og »Har vi

merferieplaner om. Fordi selvfølgelig skal jeg

valgt rigtigt?«. Samtidig lærte vi hele tiden

da prøve at være redaktør på en festivalavis.

af vores fejl. Den første dag vi lavede avisen,

Det ville være nyt og spændende.

havde vi temmelig svært ved at nå at få sendt

Jeg har altid haft en idé om, at jeg ikke

det hele afsted til grafikeren inden deadline.

fungerer ret godt som redaktør. Jeg er mere

Næste dag havde vi løst de problemer ved

typen, der spæner ud i marken og snakker

at finde en anden strategi. På den måde ud-

med en masse mennesker i stedet for at dik-

viklede vi os for hver dag, der gik.

var på festivalen, gav et sus i maven. Folk var

nogle sommerfugle i maven, der skulle kon-

konstant på. Der skete hele tiden noget nyt og

trolleres. Jeg var en smule starstruck. Så jeg

uforudsigeligt. Det er det, som er fantastisk

fik også øvet mig i live, hvilket er noget helt

ved journalistik. Farten.

andet end at være redaktør på en avis.

Hver dag var jeg hammertræt, og min hjerne var fuldstændig ristet. Men jeg var

Fællesskab, fart og frivillig journalistik

glad. Fordi jeg brugte tid og krudt på min

Aviserne blev rigtig gode, syntes vi selv. Men

yndlingshobby. For mig er journalistik nem-

også folkene omkring os gav os rosende ord

lig ikke bare et job. Det er også min hobby,

med på vejen. Det er slet ikke dårligt for

og noget jeg har lyst til at bruge min fritid på.

Og derfor synes jeg ikke, at det var en helt

menspil mellem redaktører, journalister og

gav mig i den grad noget med tilbage i baga-

fotografer. Alle var hele tiden på og klar til

gen. Både socialt, men også fagligt.

at jeg klipper kampen op i små videoer, som

kode og går ind på Kvægtorvet. Videre ind i

og jeg begynder at se rytterne i aktion hver

en journalist skal bruge til sin liveblog. Og det

bygningens store studie, som TV2 i disse uger

dag.

skal gå stærkt. Jeg ved ikke ved noget om fod-

har dedikeret til Tour de France. Åbner min

bold. Det har sit eget sprog, og jeg kan ikke

arbejdscomputer. Tænder for redigerings-

Hjem til Web og Play

oversætte det. Heldigvis får jeg hjælp af en

programmet. Nøjagtigt samme princip som

Tour de France er slut. Jeg skal længere ned

anden web-tv-assistent, fordi jeg er under

under EM. Klip cykelløbet op i små bidder til

af den brede hvide gang med højt til loftet.

oplæring.

Udover at prøve kræfter med tabloidfor-

livebloggen. Ved jeg noget om cykling, siden

Ind og sidde i et mindre kontorlandskab.

Vi sidder i Sportscentret hos TV2. Det

jeg er her? Hmm, der er en prikket trøje i

Ikke mere Sportscenter eller studie for denne

føles lidt vildt, og jeg føler mig lidt lille. Jeg

samme farver som Dannebrog, og så var der

gang. Under OL skal jeg sørge for, at brugerne

er helt ny. Fået foden indenfor med et job hos

en rytter, der hed det samme som ham, der

af TV2 Play er tilfredse. Jeg skal klippe alle

TV2 Web-tv og TV2 Play, men bliver i første omgang lånt ud til Sporten. Og selvom EM

“

de sportsgrene op, som TV2 (og DR) sender.

til at råbe og rejse sig. Til at gemme ansigtet i

Jeg sidder tæt nok på Sportscentret til at kunne høre jubelbrølet.

Glæden spreder sig indeni.

hænderne lige inden man kigger op på skær-

landede på månen den gang. Et styrt, et an-

men igen og tænker: ”Det skete bare ikke”.

greb og en statsminister. Fokus.

er fremmed for mig, så er det lærerigt, og jeg er vild med at være assistent. På det her tidspunkt kan jeg slet ikke vente på, at OL begynder og Touren rigtigt går i gang. Sport får folk

amand15@student.sdu.dk

blandt andre Duné. Her var der lige pludselig

tosset ide at være frivillig på Vig Festival. Det

mattet interviewede mange på redaktionen

Af Amalie Hebel Andersen

at finde en ny historie. Det nyhedsflow, der

så gode, hvis ikke det var for det gode sam-

filosofi siger mig, at jeg ikke kan vide, om jeg

Som web-tv-assistent på TV2 har jeg haft mere sport mellem hænderne denne sommer end nogensinde i hele mit liv.

musikere i et radiostudie. Jeg interviewede

selvtilliden. Men aviserne var ikke blevet

tere, hvad andre skal lave. Men min livs-

Tour de France, EM og OL – en sportssommer hos TV2

I løbet af festivallen blev der produceret 3 udgaver af Vig Festival Avisen. Foto: Fleur Sativa

Nattevagterne begynder. Jeg er så heldig at være på arbejde den nat, Danmark vinder en guldmedalje i svømning for første gang siden 1948. Jeg sidder tæt nok på Sportscentret til at kunne høre jubelbrølet. Glæden spreder sig indeni.

Nattevagterne hos Play er hyggelige, fordi man følger de danske atleter tæt. Man

Ingen tvivl om, at det er sjovt at være et lille

Spændingen i studiet er en oplevelse. Det

føler, at det er for dem, man holder sig vågen

H

tandhjul i maskineriet hos TV2 i en sommer,

er ikke bare journalister; det er cykelentusi-

til kl. 05 om morgenen. Men OL er snart slut.

der er fyldt med netop dette.

aster. Det er folk, der arbejder med noget af

Semestret begynder og sommeren ender. Det

jertet banker hurtigt. Hænderne ryster. Og man kan mærke hoved-

det, de elsker allermest – sport. Og her sidder

betyder kun 10 ugentlige arbejdstimer med

Men så var der Touren ...

jeg. Jeg har set Tour de France som lille sam-

regulere assistentopgaver. Men tak til TV2 og

trerer sig så dybt, at alle muskler spænder.

Det er min første vagt uden oplæring. Så nu

men med min far. For mig er Tour de France

ikke mindst sportens verden for at gøre min

Der er EM-semifinale, og jeg figurerer som

skal jeg bare kunne det. Tag dig sammen,

lyden af sommer. Men følelserne og iveren

sommer det sjovere og anderledes, end jeg

web-tv-assistent hos TV2 Sport. Det vil sige,

Amalie. Jeg scanner mit kort, trykker min

smitter mig, som kilometerne tilbagelægges,

nogensinde har prøvet.

pinen vente, fordi man koncen-

Velkommen til (cirka) 730 panikdage Tillykke! Du kan stave, svare på vilkårlig paratviden og skrive nogenlunde forståeligt. Du er kommet ind på journalistik på SDU. Nu begynder festen, eller... Tværtimod. Nu starter cirka 730 panikdage inden selve ”Panikdagen”.

Af Morten Beese Nielsen morni15@student.sdu.dk

D

u har helt sikkert hørt om den. ”Panikdagen”.

Den store matchdag. Hvor praktikpladserne fordeles til de journaliststuderende. En dag hvis strukturelle udformning har sit forbillede i det gamle Sovjet med ændringer af fundamentale retningslinjer i sidste øjeblik, røvslikkeri og bestikkelse.

Der er dog noget, du ikke ved. Panikken starter allerede første dag. Formentlig inden du overhovedet har sat fødderne til den første introdag; for hvad tager man lige på af tøj? Er det ‘dress to impress’, casual ‘jeg-giverikke-en-fuck’ eller hippie ‘jeg-redder-hele-verden-med min-blændende-journalistik’-outfittet, der skal støves af i garderoben? Efter få minutter første dag kan du panikke over, at du ikke gik på højskole og derfor ikke kender et øje, eller du kan panikke over, at du rent faktisk gik på højskole og skal glo på de samme ansigter i fire semestre.

Efter introdagene starter studiet for alvor. Panikken kommer krybende langsomt. Du fortryder allerede nu, at du ikke de sidste 10 år har abonneret på Politiken, Jyllands-Posten, Weekendavisen, Berlingske og Horsens Folkeblad, og læst dem fra forside til bagside. Du lærer om de fem nyhedskriterier, men finder hurtigt ud af, at væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt i virkeligheden er erstattet af: Hvem skriver noget kontroversielt på Facebook, hvem skriver noget kontroversielt på Twitter, Nikita Klæstrups babser, dræber ZOO endnu et uskyldigt dyr, og nårh ja, konflikt… Den bliver!

Der er også rigeligt af tid til at panikke over den første store opgave på 1. semester, nemlig Nyhedsdøgnet. Nu skal du sgu til at ringe til rigtige mennesker og lave rigtige journalistiske historier. Din sidemakker fik et interview med Lars Løkke Rasmussen, og den eneste, du kan få fat på, er kasseren for Liberal Alliances ungdom. Der er også skosåleugen – her skal du ud på en rigtig lokalredaktion og lave ”rigtige” historier til en ”rigtig” avis. Imens dine medstuderende spytter forsidehistorier ud om ulovligheder i kommunen og flygtninge-

krisen, var et besøg på den lokale pølsefabrik det eneste, du kunne mande dig op til, og det var kun fordi, der var gratis smagsprøver.

Ikke nok med at du nu hver evig eneste dag har følt panikkens klamme hånd i din krave, så nærmer vi os eksamensperioden. Facebook gløder med dine medstuderendes paniske opdateringer om, hvorvidt man nu skulle skrive fodnoter i skrifttype ”Calibri” eller ”New Times Roman”, og du har ikke engang skrevet indledningen endnu.

1. semester er overstået, og du går nu i panik over, at du ikke engang fik det der studierelevante studiejob, og det er lige gået op for dig, at du rent faktisk ikke kender et øje i branchen. Det er ren valuta ind på panikkontoen, hver eneste gang en af dine medstuderende poster et billede af deres adgangskort til TV2 eller linker til endnu en artikel, de har skrevet og fået publiceret. Du har brugt din fritid (og SU) på Viggos, for der skulle jo drikkes et par ”datoer”.

2. semester starter, og du føler, at du har nogenlunde styr på tingene. Lige indtil teknisk introuge i TV begynder. Så får ord som ”hvidbalance”, ”Adobe Premier Pro” og ”røde mikrofon” for alvor panikken til at brede sig igen. Og ikke nok med det, så fatter du ikke en skid af PKP-modellen, og Aktant-modellen lyder som noget, man kan udføre i en swingerklub. Ud over dette finder du ud af, at du måske ikke er akademisk nok til ‘Politik og Forvaltning’, samt at litteratursøgning inden for journalistiske studier er lige så nemt som at spotte en enhjørning i Dyrehaven.

Kære nye studerende – der er så meget, I kan gå i panik over. Hver eneste dag! Men tag en dyb indånding.

Tingene skal nok gå. Om ikke andet så mangler EkstraBladet altid folk til at lave clickbait rubrikker.

Hvis du bliver grebet af panik, så grib Lixen og slå op på Bixens sektion. Det er dit frikvarter, og her er højt til loftet.

Velkommen til to år i panikkens tegn!

Krigskammerater på ny slagmark Efter en krævende og spændingsfyldt optagelsesprøve står I nu sammen, våbenbrødre- og søstre, overfor det næste store slag: Journaliststudiet.

Af Victor Juul grønbæk vichr15@student.sdu.dk

T

il de hjemvendte journalistaspiranter: Bravt kæmpet! I har vist heltemod og ihærdighed i forårets krig om Syddansk Universitets gunst, og vi er henrykte over at kunne byde jer velkommen til jeres nye barakker her på medietorvet de næste to år.

Om end ikke alle overlevede optagelseskrigen, så står I nu, de bedste af de bedste tilbage, klar til at blive en del af et af Danmarks

fornemmeste regimenter. Her lever nye rekrutter såvel som garvede veteraner side og side for at sikre et fremragende studiemiljø.

På de to år vil i blive trænet i at bruge alle våben i journalistens kabinet til at påtage enhver opgave. Men husk nu også at have det sjovt. I må gerne skyde hinanden, så længe i kun bruger film.

Her i basen bliver godt arbejde værdsat

og hædret, og I får rig mulighed for at vise, hvad I kan. Men alt er ikke ”tinge-linge-later” og ”kræft, trit og retning”. Først og fremmest er I krigskammerater. I har opnået noget, som rigtigt mange mennesker drømmer om, men aldrig opnår. I har sammen klaret en svær og krævende optagelsesprøve, så husk ikke at se hinanden som konkurrenter, men som brødre og søstre, der står stærkest sammen.

Studiet er nemlig opbygget således, at I kun har to år sammen, og tro os når vi siger, at de to år flyver afsted. Så nyd tiden, nyd hinanden og nyd Odense. En hær er kun så stærk som sit svageste medlem, så støt op om hinanden, både i og uden for studiet, og så er der ingen slagmark I ikke kan overvinde. No man left behind.

Velkommen i gelledet rekrutter!

D

ebat er det dannede menneskes sværd.

Det skal bane vej for en given holdning til et emne. Jo flere mennesker, der påvirkes af dette sværd, jo stærkere har afsenders budskab været. Men enhver sværdkamp kræver mere end blot én deltager for at være interessant; og samme gælder debatten.

De fleste gode debatter har mange deltagere, der hver især giver deres følelser og tanker til kende. Så længe du har noget nyt at belyse et emne med, har det plads i debatten.

Hvad er målet?

Målet ved enhver debat er at få sat tanker i gang omkring status quo, der kan forbedres.

Om man synes at den nyeste folkeskolereform er forkastelig, at der ikke er nok statsstøtte til danske sæler eller man blot ønsker at provokere gennem skarpe iagttagelser af massehysteri omkring Pokemon Go, så er debatten et middel til at få sin stemme og tanker hørt af et publikum. Og har du ordet i din magt og vinder nogle flere over på din tankegang, så har dit arbejde båret frugt. Men selv hvis dine indlæg ikke ændrer på meget, men blot har fået sat samtalen i gang, så har du opnået en effekt, der er værd at stræbe efter.

Debat - det batter Velkommen til Lixens debatsektion. Her får tanker frit spil og ord slibes for at ramme pointer hårdere. Her findes ingen rigtige eller forkerte svar så længe argumenterne beherskes. Alligevel vil jeg, med debat som både platform og emne, debattere, hvad god debat er.

Af Amalie Hebel Andersen amand15@student.sdu.dk

og Victor Juul Grønbæk vichr15@student.sdu.dk

Helliger målet midlet?

I krig og kærlighed gælder alle kneb. Men den går ikke i en saglig debat. Uanset hvor meget man end er uenig med en position eller en person, der står for alt, man selv er i mod, så skal man huske at lade sine argumenter være den bærende faktor.

Det ervigtigt, at man formår at holde person og holdning adskilt, da gode argumenter er sin vægt værd i guld, og læsernes gunst vindes ikke med beskidte kneb. Og hvis du formår at afholde fra personangreb, selv hvis du modtager dem selv, så vil dine holdninger altid runge højest.

Hvornår er målet nået?

Selvom jeg måske har fået det til at lyde sådan, så er der i og for sig ikke et mål i debatten. Ikke andet end debatten i sig selv. At man tør stille spørgsmål ved beslutninger, holde et forstørrelsesglas over emner eller gøre sig observationer, der bryder med ens egne forestillinger om retfærdighed, er alt sammen grundsten i bevarelsen af debatten som platform. Vi lever heldigvis i et moderne demokrati, hvor enhver stemme får lov at blive hørt, og hvor kritik får frie tøjler. Debatten er altså et vigtigt middel for bibeholdelsen af vores moderne samfunds frihed. Det er nemlig en platform, hvor alle samfundets lag, garvede skribenter såvel som læsere står side om side.

Ordet er frit.

Ordet er dit.

Til alle jer, der søgte DMJX som 1.prioritet: I bliver glade for SDU. Vi kommer nemlig ud med samme muligheder, om vi går på DMJX eller SDU. Illustration: Ditte-Marie Bindesbøll Schov

på noget at sige til de søde mennesker i min nye tutorgruppe den første dag. Jeg mødte op uden at kende et øje, for jeg havde ikke været på højskole, og jeg kom lidt tidligt, fordi jeg var flyttet til Odense dagen før. Min taktik var at deltage i ALT. Jeg kendte faktisk ikke en sjæl på Fyn, så jeg var meget opsat på at socialisere Studiestarten er en helt særlig periode i dit liv og din introduktion og at være på. Jeg kan kun anbetil livet som universitetsstuderende. Der findes ingen opskrift på fale, at man deltager i så mange den gode studiestart, men vi vil, med udgangspunkt i vores egne introting, som man overhovedet kan rumme. erfaringer som debatredaktører, alligevel gøre et forsøg.

En af de bedste beslutninger jeg har taget i forbindelse med min studiestart, var at melde mig til en af de mange studenterorganisationer. jertet banker, du er stakåndet, du bæk, har f.eks. allerede en bachelor i Nordisk I mit tilfælde Odense Studenterradio. Jeg tjekker diskret om deodoranten staSprog og Litteratur fra Aarhus Universitet. havde i løbet af rustiden brygget på en prodig tjener sin pligt, mens du er på vej Men selv med min egen ruserfaring, så var gramidé, som jeg endte med at diskutere med mod din første dag med 100 nye mennesker. jeg stadig lige så nervøs, da jeg troppede op en af mine studiekammerater i en brandert.

Hvordan skal jeg nogensinde lære alle de på Studenterhuset i Odense – for sent vel at Kort tid efter støtte der to andre til, og før vi nye navne at kende? Hvad hvis jeg siger nomærke (mange tak for det DSB). Der var ikke vidste af det sendte vi for første gang vores get dumt? Er uddannelsen overhovedet det andet at gøre end at tage det med et smil, og radioprogram, ‘Det Hvide Lærred’, og mine rigtige for mig? så kunne jeg bonde med de andre pendlere tre medværter er nu nogle af mine allerbedste Det er ikke unormalt med mange spørgsmål over hadet til DSB. studiekammerater! ved studiestart. Det er angstprovokerende Ligeledes havde jeg, Amalie Hebel Andersen, Når jeg tænker tilbage på min studiestart, er for selv de garvede. Jeg, Victor Juul Grønen hjerne, der kørte på højtryk for at finde

Sådan får du en god studiestart

H

jeg virkelig lykkelig for, at jeg havde så stor en fest og så mange hyggelige stunder. Det gør, at man hurtigt føler sig hjemme på sit studie, og det bliver en meget positiv begyndelse. På den anden side skal man dog huske på, at studiet rent faktisk begynder efter den første uge, og at hele 1. semester ikke er én lang introtur. Stop op efter den første uge, træk vejret og begynd at sætte dig en i, hvordan det er at studere, hvis du ikke lige har prøvet det før.

Ellers står du lige pludselig midt i december og forstår ikke rigtigt, at dine første universitetseksaminer er lige om hjørnet.

Jeg ville nu engang ønske, at jeg måske var lidt mere med til byturene i starten. Jeg føler ofte at jeg anvendte pendling som en undskyldning. For de gange jeg endelig valgte at tage med, så var dét det hele værd, også selv da man skulle stå på perronen og fryse på vej hjem til Aarhus. Mit råd til jer, der pendler, er, at I endelig ikke skal bruge det som en hæmsko hver gang. Du ved aldrig, hvad der kan ske af uforglemmelige ting, mens du sidder i vognen på de danske jernbaner.

Hvis I ligesom mig giver den gas på rusturen – hvilket I da skal – så vær forberedt på, at I højst sandsynligt bliver forkølede eller får det lidt kras i halsen. Bare lige så I ved det. Og til sidst: Tillykke, I er kommet ind på det fedeste og sjoveste studie, I kan forestille jer!

fdd

Bagdelen Jeg er sikkert ikke klog nok - og hvad så?

samme spørgsmål altid aktuelt.

Og så snart de hører svaret, smiler de lidt skeptisk og siger: »Det er jo så svært at komme ind, hvad er din backup-plan« eller: »Så skal du vel på højskole, ellers kommer du aldrig igennem optagelsesprøven«.

Da jeg så i maj måned modtog en mail om, at SDU ”har den glæde, at tilbyde dig en studieplads på Journalistik”, så havde alle de ellers så skeptiske mennesker pludselig altid vidst, at jeg ville klare den og blive en af de bedste.

Af Yasemin Schilling Øzkir yauzk15@student.sdu.dk

H

vis man ofte nok får at vide, at man ikke duer til noget, så begynder man måske at tro på det. Helt uden grund. Hvad vil du være når du bliver stor?

Det spørgsmål er blevet slynget ud til samtlige familiekomsammener og hver gang, man møder sin gamle lærer i Netto, bliver det

tioner. Det var ikke just det råd, jeg fik af alle de bekymrede voksne, der syntes, at mine fremtidsdrømme var at skyde langt over mål.

Så der stod jeg med et positivt svar og en lunken mavefornemmelse. Havde de mon ret? Da jeg som 12-årig begyndte at drømme mig om bag avisernes sider og ind i radioens højtalere, havde jeg aldrig overvejet, at jeg en dag ville få muligheden. Mine årelange tanker og drømme blev pludselig langt mere virkelige, end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Men der stod jeg med en forventning om, at svaret ville bringe mig tre meter op i luften, og at det ville kræve både bue og pil at skyde mig ned på jorden igen. Til min overraskelse var det ikke helt den reaktion, jeg havde.

Pludselig var der kun ét menneske, der ikke helt troede på mine evner - nemlig mig selv.

Og da mine venner den 30. juli modtog svar om deres studiepladser og talte om de famøse sommerfugle, blev jeg endnu en gang mindet om, at disse sommerfugle endnu ikke var nået mig. Måske mærkede jeg en anelse, da jeg trykkede ”ja tak” til min studieplads, men fornemmelsen forsvandt hurtigt igen og blev overtaget af endnu en tankestrøm.

Jeg har aldrig gået på nogen form for højskole. Jeg færdiggjorde gymnasiet og brugte et år på at passe børn, hvorefter jeg læste dansk et år på SDU for at forbedre mine kvalifika-

Hvad nu hvis studiet slet ikke er noget for mig? Hvad gør jeg så? Hvad hvis jeg ikke passer ind, og hvad hvis de alle sammen kender hinanden i forvejen fra de der famøse

højskoler, jeg aldrig blev en del af?

Alle disse spørgsmål hvirvlede rundt i mit hoved den fredag nat, samtidig med at den lunkne fornemmelse i min mave dukkede op igen. Jeg kunne mærke den lille djævel på min skulder dunke ind i mit hoved endnu en gang, at det er jeg da slet ikke klog nok til.

Først da jeg forleden morgen tændte for mit TV og kunne se en smuk, dansk blondine tone frem på min skærm med OL-guld rundt om halsen, gik det op for mig. Det sker faktisk ude i den store verden, at hende den undertippede ender med at snuppe guldet for næsen af alle de andre. Så hvad betyder det, at jeg umiddelbart er undertippet og på mirakuløs vis klarede mig igennem nåleøjet?

Lad mig dog bare være hende. Det gør blot finalen langt sjovere.

Og ud af det blå mærkede jeg endelig den varme følelse i maven.

»«

Nåleøjet?

Af Simon Kristian Holt simonkristianholt@gmail.com

A

t det blev journalistik, som jeg endte med at søge ind på, føltes i første omgang som en meget umiddelbar handling. Men set retrospektivt var det nok mere en bevægelse, som kulminerede i valget. En bevægelse i kraft af forskellige inte-resser såsom politik, litteratur, historie samt en medført trang til at være i opposition mod magthavere eller den herskende me-

ning. For selvom journalistik allerede tidligt i min ungdom lå i baghovedet som et fag, der skulle prøves kræfter med, tydede mit tidligere engagement i uddannelsessystemet ikke just på, at jeg nogensinde ville komme ind på journalistik. Derfor mødte jeg op til optagelsesprøverne på SDU totalt uforberedt.

For den eneste erfaring jeg havde med i bagagen, var et mislykket studieophold på historie samt en længere alkoholforgiftning i Paris.

Derfor var det også helt uden forventninger, at jeg mødte op til optagelsesprøverne på SDU, hvor jeg inde i mit hoved allerede havde indtaget rollen som underdog og derfor kun kunne overraske.

I de ellers grå lokaler vi var blevet delt op i, opstod der dog en vis optimisme i kroppen, da jeg følte de første prøver gik bedre end forventet. I pausen mellem prøverne gik jeg dermed med opløftet pande ned i kantinen for at købe en flaske vand. Der blev jeg dog for første gang rigtig nervøs. Stedet var propfyldt af journalistaspiranter, som stod i lange snoede køer for at komme frem til kassen. Få snakkede og endnu færre smilede. Sådan er

min erindring i hvert fald. Her blev jeg første gang ramt af ubehag på grund af den massive konkurrence. Og med fare for at blive tildelt ugens overprivilegerede stakkel i Annejagt eller lyde som en upcoming informationskribent straight outta Vesterbronx, fordi jeg føler et pres til en frivillig optagelsesprøve på en højtprofileret uddannelse betalt kvit og frit, vil jeg alligevel mene, at det er en usund konkurrencekultur. En usund kultur, hvor vi stod på red og række og kunne kigge hinanden i øjnene og vurdere vores konkurrenter.

Jeg stod flere gange og talte 1,2,3,4 og 5: Du kommer ind! Alle disse slagne ansigtsudtryk jeg mødte i kantinen satte gang i tankerne, alt imens jeg stadig stod i køen. Jeg tænkte på, om dette virkelig er den rigtige måde at gøre det på? Jeg begyndte straks at se ligheder andre steder i uddannelsessystemet, hvor det ligesom her handlede om at forberede sig til én eller flere prøvedage, hvor ens evner tit bliver vurderet ud for nogle resultater i form af tal sort på hvidt.

Forstå mig ret. Der skal selvfølgelig været krav for at komme ind på en uddannelse, og jeg er

faktisk også tilhænger af, at en langt større andel af optagene på de forskellige uddannelser kommer igennem en optagelsesprøve, som er relevante for studiet, samt samtaler.

Men jeg føler nu alligevel en trang til at komme med dette opråb, da jeg ser et stadig stigende individualiserende samfund. Et individualiserende samfund, hvor mange unge allerede fra folkeskolen ser hinanden som potentielle konkurrenter i fremtiden, og der dermed tabes tryghed blandt mennesker og dermed ifølge mig også tabes værdi for samfundet. Jeg har oplevet personer, som har knækket nakken med uddannelsessystemet og dermed føler sig reduceret til et dårligere menneske end jævnaldrende, som eksempelvis har succes i gymnasiet.

Er dette virkelig vejen vi skal fortsætte i fremtiden? På nogle områder virker det som om, at vi stadig befinder os i en tid, hvor Lektor Blomme stadig huserer. Er der virkelig ingen værdi for samfundet i at spejle sig i sidekammeraten og tænke vi er landsmænd og kollegaer i virksomheden Danmark?

Månedens pletskud Er du Bagdelens David LaChapelle, Joe Rosenthal eller Jan Grarup? Er du skarp med et kamera eller din telefon, og er verden blevet foreviget med netop dit kunstneriske syn. Har du helt styr på selfies, portrætter og totalbilleder, og vil du dele dine fotoprodukter med Lixens læsere?

Det kan også være, du er fuldstændig blank, når det kommer til fotografering, men at du har været vanvittig heldig og har fanget årets pressefoto ved et tilfælde.

Uanset hvad, så send os dit bedste billede. Det eneste krav er, at det er taget i løbet af måneden, måske mens du har været ude at lave dine journalistiske produkter.

Så bliver det måske netop dit billede, der bliver valgt til månedens pletskud på Bagdelen.

Medietorvet afventer sine nye journaliststuderende. Foto: Lukas Bjerg

Send dit forslag til månedens pletskud på lixen.dk