111 variationer by Alinea

Eva Pors

Andre udgivelser af Eva Pors

Open Wide

Cross Country Canada

Af: Jakob Bækgaard, Kristine Lund Knudsen, Stinna Straagaard Pedersen & Eva Pors

Af: Eva Pors

Open Wide er en grundbog og en indføring til engelskfaget i gymnasieskolen. I fire kapitler med fire alsidige og tidssvarende emner kommer bogen omkring fagets grundlæggende faglige kompetencer, fx navigation, kildekritik, genrer på nettet og analyse af lyrik via amerikansk hip hop. Bogens emner rammer bredt ned i de gymnasiale uddannelser, men kan også bruges i udskolingen, og emnerne og teksterne appellerer til mange forskellige elevtyper. Endelig er bogens mange arbejdsopgaver kendetegnet ved stor variation og høj elevaktivitet.

Cross Country Canada sætter igennem en solid introduktion til canadisk kultur, historie og canadiske samfundsforhold blandt andet fokus på canadisk identitet, canadisk multikulturalisme og canadisk samtidslitteratur. Bogen er fuld af udførligt beskrevne arbejdsopgaver med et klart fokus på en varieret, kreativ og elevaktiverende undervisning. Bogens skønlitterære tekster er alle af nyere dato og ikke tidligere udgivet i dansk sammenhæng, og til bogen hører et website, hvor flere af forfatterne optræder med oplæsninger, interviews og spørgsmål til læsningen af deres tekst.

Ideerne bygger på en erfaringsbaseret tilgang til undervisning i praksis, og de præsenterede øvelser er alle afprøvet i klasseværelset. Bogen indeholder • forslag til organisering og undervisningsdifferentiering • forslag til variationer til tekstlæsningsarbejdet • forslag til mundtlighedsøvelser • forslag til skriftlighedsøvelser • forslag til arbejdet med gloser og grammatik • forslag til refleksions- og evalueringsøvelser • en førstehjælpskasse til læreren, som består af en stribe faglige spil og øvelser, der altid kan hives frem af tasken

ISBN 978 87 70 667 494

www.lru.dk

(Mere end) 111 variationer til undervsingen

(Mere end) 111 variationer til undervisningen er en inspirationsbog med forslag til øvelser og arbejdsformer til især de humanistiske fag i gymnasiet.

Eva Pors

111 Mere end

variationer til undervisningen

Lindhardt og Ringhof

Eva Pors er lektor i engelsk og dansk på Midtfyns Gymnasium og har mere end 15 års undervisningserfaring. I 2010 oprettede hun bloggen www.111variation.dk, hvor hun blandt andet blogger om elevaktiverende undervisning og IT i undervisningen og jævnligt lægger nye materialer til undervisningssekvenser og -forløb ud. Hun har tidligere til engelskfaget udgivet undervisningsbøgerne Cross Country Canada (2013) og Open Wide (2015)

www.111variation.dk

Mere end 111 variationer til undervisningen af Eva Pors © 2016 Lindhardt og Ringhof Uddannelse, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Forlagsredaktion: Ulla Benzon Malmmose Grafisk tilrettelægning og omslag: Ulla Korgaard, Designeriet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Tryk: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2016 ISBN 978 87 70 667 494

Indhold Introduktion

Organisering/ undervisningsdifferentiering

Skattejagt på internettet

Fem forslag til Buzzword Bingo

Elever vs. lærer

Find en, der...

Fire på stribe

Stafet

Bryd rytmen – prøv noget nyt

50-50

Opgaver til hinanden

Matrixgrupper

Tekstlæsning

Den alt for lange tekst

Skriv jer ind i teksten, før I møder den

Mand over bord

Find baggrunden

Hvorfor skal vi altid lave gruppearbejde?

Læs forsiden

Effektivt gruppearbejde

Færdige udsagn

Antologi

Digtlæsning på interaktiv tavle

Akvariet

Sorter, sorter, sorter

Café-sekvens

Gå til en digtoplæsning

Eleverne giver ideerne

Casting

Den stressende brainstorm

Facebookprofiler

Opgaver fra elev til elev

Stanislavskijs varme stol

Stationstræning

Metaforiser en karakter

Fokus på lærerforedrag

Sandt eller falsk

Strukturerede parøvelser

Gæt tankerne

Forskellige lektier

Trailer til tekst

Elev-workshops

Elevernes arbejdsspørgsmål

Drill Sergeants

Alternativer og variationer til

Eleverne finder materialerne

Alternative elevpræsentationer

Interview forfatteren

Find ligheden – og varm op til timen

Lav jeres egne interviews

arbejdsspørgsmål

Sure-hatten og empati-brillerne

Skriftlighed

Gruppeanalyse i mindmap-struktur

At skrive sig ind i en tekst

Skriv jeres egen (litteratur)historie

Stoledans med grammatiske rettelser

Den litterære kaffeklub

Kollaborativ analyse – virtuelt

Remediering af tekster

Diskuter – argumenter – rediger

Progression i notatteknik

Mundtlighed

Forskel på mundtligt og skriftligt sprog

100

To-minutters taler

Sætningsvariation

101

Synkroniser en film

Den lille skriftlighed i timerne

102

Karrusellen

Tekst en film

104

Speed dating

Skriv en hypertekst

105

Stumkortfilm

Undgå plankede opgaver

106

Diskussionsrækker

Brug opgavecentralerne

107

Tal – lyt – skriv – tal

At hjælpe eleverne i gang

108

Art Mobs – lav egne podcasts

Refleksioner over de gode eksempler

109

Variationer til rettestrategier

110

Faglige instruktionsvideoer 78 PechaFlickr: Få mundtøjet i gang

Epic Rap Battles of History

Gloser og grammatik

Lynspørgsmål

Slå læreren

Ejerskab til skriftlige produkter

Stoledans med grammatiske rettelser 115

Varm op med billeder

Kombiner grammatik og tekstlæsning 116

Opvarmningsøvelser

Anvendt grammatikrepetition

117

Fejlsætningsstafet

118

Tag brodden af prøven – og træn

113 114

mundtligheden

Grammatik-blog

119

Ordforklaringsøvelse

Grammatik-screencasts

120

Spartl hullerne ud

Dagens grammatiske skriveøvelse

121

Parord – forskelle og ligheder

Gennemgang af grammatiktest

122

Lær-hinanden-at-kende-øvelser

Min yndlingsfejl

123

Grammatik-wiki

124

Kuratorer

152

Fortæl og lyt

125

Gå til eksamen

153

Ordklasse-tvillinger

126

Giv stikord til opsamling

154

Grammatikrepetition på spilleplade

127

Skriv undervisningsbeskrivelsen

155

Design en dækkeserviet

128

Elevernes nytårsforsætter

156

Homofoner

129

Skriv et brev

157

Graduering af ordstriber

130

Skriv en anbefaling

158

Træn gloser med egne gloselister

131

Byt kort

159

Halve krydsord

132

Refleksionsøvelser

160

Lær gloser som du vil

133

Sig det modsatte

134

Lærerens førstehjælpskasse

Sig det på en anden måde

135

Alias

164

Diktater med bots

136

På sporet af ordet

165

Lav synonymlister

137

Hurtigt! Sig et ord!

166

Arbejde med synonymlister

138

Tabu

167

Hvem forklarer først?

139

Outburst

168

Sorteringskonkurrence

140

Rigtig mange spørgsmål

169

Kimsleg

141

Countdown

170

Domino

142

Læreren giver svarene, eleverne giver

Glose- og grammatikspil

143

Refleksion, opsamling og evaluering 145

163

spørgsmålene

171

Mads og Monopolet

172

Bloker bogstavet

173

De faglige mål

146

Eleverne opfinder spil til undervisningen

174

Plancher og plakater

147

Fup eller fakta

175

Ton timen op eller ned

148

Hvad stiller man op med 5 minutter?

176

Et-minuts foredrag

149

Et-minuts refleksioner

150

Opsamlingslyrik

151

179

(Mere end) 111 variationer til undervisningen HVAD ER DETTE FOR EN BOG?

hvordan der kan arbejdes med en bestemt type

Hvis man leder efter en bog med det endegyldige

materialer eller træning af en bestemt kompetence

svar på, hvad god undervisning er, må jeg hellere

på klassen.

straks indrømme, at svaret ikke findes i denne bog. På de følgende sider findes ingen forsøg på

Bogen er et biprodukt af en samling af øvelser og

at samle teorier – eller etablere en ny – om, hvad

materialer, som jeg i 2010 gik i gang med at opbygge,

succesrig undervisning kræver. Her er intet forsøg

da jeg oprettede bloggen www.111variation.dk.

på at udlede og give en opskrift for den gode

Der ligger mange af øvelserne stadig, men bloggen

undervisning, der altid virker. I stedet skal (Mere

er ikke et optimalt medie, når det handler om det

end) 111 variationer til undervisningen snarere ses

hurtige overblik over variationsmuligheder, så (Mere

som et produkt af en praktisk pædagogisk tilgang til

end) 111 variationer til undervisningen er essensen

undervisning, som har det udgangspunkt, at ikke to

af de bedste øvelser fra bloggen. Med det mener jeg

undervisningssituationer er ens: De vil altid variere

de øvelser, jeg gang på gang vender tilbage til i min

med hensyn til lærer, elever, tidspunkt, materialer og

egen undervisning, fordi jeg synes, de fungerer i de

sted. Det betyder, at undervisning altid skal tilpasses

fleste klasser og kan anvendes i mange forskellige

den specifikke situation for at ramme så mange

undervisningssituationer. Og med ”fungerer” mener

elever som muligt, og det kræver variation.

jeg, at øvelserne netop er med til at skabe den varierede, kreative og aktiverende undervisning, hvor

Derfor skal denne bog ses som en samling af klas-

fagligheden er i centrum, som jeg altid er på jagt efter.

siske, nye, kendte og mindre kendte øvelser, der alle er afprøvet i praksis i klasserummet. Bogen er

HVEM HENVENDER BOGEN SIG TIL?

altså tænkt som en håndbog med varierede forslag

Først og fremmest er øvelserne i bogen henvendt til

til, hvordan forskellige undervisningssekvenser og

sproglærere, som både arbejder med mundtlig og

-situationer kan gribes an, og den tilbyder et udvalg

skriftlig fremstilling, tekstlæsning og grammatik og

af forslag, som man kan gribe til og vælge passende

gloser. Da dansk også er et sprogfag, vil mange dansk-

øvelser ud fra, når man har brug for inspiration til,

lærere forhåbentlig også kunne finde inspiration i

INTRODUKTION

bogen, og generelt er det mit håb, at andre (humanis-

forhåbentlig kan være med til at øge motivationen og

tiske) tekstlæsningsfag, der arbejder med analyse og

lysten til at deltage aktivt i tekstsamtaler hos netop

fortolkning, også vil kunne bruge flere af øvelserne.

de elever, som ellers synes, at tekstanalyse kan virke verdensfjernt.

HVORDAN KAN BOGEN BRUGES? Bogen er inddelt i seks kapitler, der hver indeholder

Mundtlighed giver forslag til, hvordan den mundtlige

øvelser, som knytter sig særligt til et bestemt under-

sprogfærdighed kan styrkes, men også til, hvordan

visningsområde:

man opbygger et klasserum, hvor alle elever får mulighed for at producere mest muligt sprog.

Organisering og undervisningsdifferentiering giver især forslag til, hvordan man kan strukturere

Skriftlighed sætter fokus på skriveøvelser, der især

undervisningen, så flest mulig elever er aktivt i gang,

kan afvikles på klassen, således at skriftlighed ikke er

eller så flest mulig elever får opgaver, som de selv har

en isoleret del af undervisningen, der hovedsageligt

ønsket, eller som passer bedst til deres niveau. Man

foregår som hjemmearbejde, men også bliver en inte-

kan i dette kapitel altså tale om undervisningsforslag,

greret del af den øvrige undervisning. Derudover er

der hovedsageligt har fokus på, hvordan elevernes

der forslag til forskellige rettestrategier, der kan anven-

arbejde organiseres, frem for indholdet.

des for at give eleverne det størst mulige udbytte af feedback.

Kapitlet om tekstlæsning har fokus på varierede tekstlæsningsøvelser. I fag, hvor tekstanalyse og

Gloser og grammatik er naturligvis et kapitel, der

fortolkning er en bærende del, kan det være givtigt at

især henvender sig til sproglærere. Her findes ideer

kunne variere måden at gribe arbejdet med tekster an

til øvelser, der kan variere grammatik- og glose-

på i klassen. Tekstlæsning kan hurtigt virke som en

undervisingen. Ikke så meget øvelser, der træner

abstrakt og svær størrelse hos nogle elever, og denne

automatiseringen af grammatiske regler og gloser

del af bogen giver forslag til mange forskellige måder

(denne type øvelser findes i højere grad i mundtligheds-

at arbejde sig ind i teksten på med klassen, som

kapitlet og skriftlighedskapitlet), men i højere grad

INTRODUKTION

øvelser, der kan anvendes ved introduktionen af nye

beredt øvelser til, eller hvad der nu ellers kan ske af

grammatiske emner eller tilegnelsen af nye gloser.

overraskelser i en undervisningshverdag.

I kapitlet refleksion/opsamling/evaluering stilles

Mange af øvelserne kunne passes ind i flere kapitler,

der skarpt på øvelser, hvor eleverne skal reflektere

men som udgangspunkt kan bogen altså anvendes

over deres nyligt tilegnede viden og kompetencer ved

som et opslagsværk, hvor man relativt hurtigt kan

blandt andet at sætte ord på, hvad de har lært, og hvor

skimme øvelser igennem inden for den genre, man

de skal anvende denne viden og disse kompetencer,

søger i.

og hvor de altså får mulighed for at konsolidere deres læring gennem refleksioner.

Kursiveringer markerer, at øvelsen er nævnt andetsteds i bogen og findes i registret bagerst.

Endelig er der et kapitel med lærerens førstehjælpskasse, som indeholder forslag til små (sprog)spil og

TAK

øvelser, der altid kan hives frem, når IT’en, hele timen

En hjertelig tak skal lyde til alle de kolleger fra

er lagt an på, går ned, når lektien ikke er nået ud til

nær og fjern, der har fodret mig med ideer, både til

klassen, og ingen har forberedt sig, når klassen har

www.111variation.dk igennem årene og specifikt til

arbejdet hurtigere end forventet, og der stadig er

bogen her.

femten minutter tilbage af timen, som der ikke er forEVA PORS, 2016

INTRODUKTION

ORGANISERING/ UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Dette kapitel indeholder øvelser til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges i forskellige gruppekonstellationer og med forskellige opgaver, så flere forskellige niveauer og interesser kan tilgodeses. Flere øvelser har især fokus på at dele klassen i mindre grupper og hold, så flest mulig elever får mest mulig taletid, ligesom der er fokus på, at man sikrer alle elever et højt aktivitetsniveau. Selvfølgelig kan læreren så i sagens natur ikke være til stede ved alle elever på samme tid, men til gengæld får man som lærer en mindre og mere overskuelig gruppe – om end i kortere tidsrum – og ofte kan det opleves, som om man faktisk får set den enkelte elev mere.

ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

50-50 inde ude

Den mest simple måde at dele en klasse på er at sende en halvdel ud for at løse en opgave, mens den anden halvdel bliver i klassen og gennemgår en opgave sammen. Giv for eksempel ude-gruppen en grammatikopgave, mens inde-gruppen diskuterer en tekst. Dette kræver ganske enkelt kun, at man planlægger én opgave, hvor man som lærer ikke nødvendigvis behøver at være til stede. Arbejdet fra ude-gruppen kan så gennemgås, når klassen igen er samlet, men husk, at der skal være en slags opsamling, hvor eleverne bliver gjort ansvarlige for deres produkt fra det selvstændige arbejde. Ellers risikerer man let, at eleverne ser udearbejdet som useriøst. Fordelen ved klassedeling er, at mere tilbageholdende elever ofte har lettere ved at komme på banen i en mindre klasse, og at man som lærer har lettere ved at overskue de tilstedeværende. Hvordan klassen deles, er op til lærerens eller elevernes temperament: En tilfældig deling; drengene og pigerne; de, der synes, de er gode til at sige noget i timerne, og de, der synes, de er tavse; de, der synes, de har forstået dagens lektie, og de, der synes, den var svær o.s.v. Selv deler jeg sjældent efter fagligt niveau (medmindre eleverne selv får lov til at pege på, hvor de ligger) – det synes jeg er for stigmatiserende – og jeg lader derfor tit eleverne selv vælge sig ind i grupper efter de sidste af de nævnte inddelingsmåder. Det betyder, at delingen ikke altid er lige i midten, men det er sjældent et problem.

ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Opgaver til hinanden

En variation til 50-50-delingen er at tilføje en ny opgave, så grupperne ikke laver det samme, når de er ude-grupper, men undervisningen differentieres mere. I denne variant kan man i stedet bede den første udegruppe lave arbejdsspørgsmålene til dagens tekst, og den anden ude-gruppe besvarer så disse spørgsmål (og vurderer dem). Den første inde-gruppe laver så fx grammatikopgaver til dem, der er gået ud, eller løser selv nogle opgaver. Byt efter en passende rum tid. Den nye ude-gruppe besvarer og vurderer arbejdsspørgsmål lavet af deres klassekammerater. Den nye inde-gruppe laver evt. det samme som den første inde-gruppe, eller de løser opgaver lavet af den første inde-gruppe. Bare husk at samle op på løste opgaver, så ingen elever føler, at deres selvstændige arbejde har været spildt. ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Matrixgrupper

Matrixgrupper kan bruges i en stjernehimmel af sammenhænge: • Er dagens tekst for lang til den enkelte elev, kan mindre grupper af elever få bestemte dele af teksten tildelt, som de så skal præsentere for hinanden i matrixgrupper bestående af elever med forskellige tekststykker (se Den alt for lange tekst). • Eleverne kan i en gruppe sættes til at undersøge et bestemt emne; i matrixgrupper præsenterer de så efterfølgende, hvad de fandt ud af i deres oprindelige gruppe. • En måde at samle delingen fra Opgaver til hinanden op på (så alt det, eleverne lige har talt om i gruppearbejdet, ikke bare bliver gentaget) er matrixgruppe-systemet. Efter endt ude- og inde-arbejde deles klassen ind i mindre grupper á fire elever – to fra hvert hold – som nu præsenterer svarene fra den anden gruppes opgaver. Eleverne fra den gruppe, der har produceret opgaverne/spørgsmålene, fungerer som rettenøgler og kommentatorer. Fordelen ved matrixgrupper er, at alle elever holdes ansvarlige for den viden, de tilegner sig i deres første opgave/ første gruppearbejde. Alle har et ansvar for at give disse informationer videre, og det er ikke muligt bare at køre på frihjul i et gruppearbejde.

ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Den alt for lange tekst

Er det mest hensigtsmæssigt, at eleverne skal læse et meget langt tekststykke til en bestemt time, men synes stykket alligevel for langt til den enkelte elev, er matrixgruppe-systemet måske løsningen. Især når eleverne til en time skal læse mange lange sider i deres grundbog, som alligevel er delt ind i overskuelige afsnit, er løsningen perfekt. Eleverne får at vide, hvilke afsnit de hver især skal læse derhjemme, og når klassen mødes, går eleverne sammen med kammerater, der har læst samme tekststykke. Sammen planlægger de en mundtlig fremlæggelse af deres afsnit, og de producerer skriftlige noter om deres afsnit, som kan understøtte fremlæggelsen og efterfølgende deles med de øvrige klassekammerater. Når eleverne er parate, deles de ind i matrixgrupper, og repræsentanter fra hver oprindelsesgruppe holder foredragene for de øvrige elever i matrixgruppen. En variation er selvfølgelig, at man dropper matrixgrupperne og får oprindelsesgrupperne til at holde oplæg på klassen i stedet. Fordelen ved klasseoplæggene er, at læreren kan følge med i alle oplæg; ulempen er, at koncentrationen hos tilhørerne ofte er mere tilfældig end i matrixgrupper, og at ikke nødvendigvis alle gruppemedlemmer i oprindelsesgruppen er lige involverede i videreformidlingen. ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Mand over bord

Denne øvelse er en variation af matrixgruppen. Del eleverne ind i grupper af ca. fire. Hver gruppe vælger én elev, der sendes ud, og til de elever, der er de udvalgte, har læreren fundet en anden måde at gennemgå dagens emne på. Det kunne f.eks. være en film fra www.dr.dk/gymnasium om kost og motion, om forfatterskaber, om international økonomi; det kunne være en af de ret solide videoer fra www.studieportalen.dk om, hvordan man skriver essays; det kunne være en hjemmeside, der behandler et emne; det kunne være en bog eller artikel, der behandler emnet kort og præcist, en TED-Talk fra www.ted.com, eller det kunne være noget helt andet. Imens gennemgår eleverne på klassen et andet aspekt af emnet. I dansk kunne det f.eks. være en gennemgang af en tekst af en bestemt forfatter. Når de udsendte elever kommer tilbage efter et aftalt tidspunkt, deler eleverne deres viden, men de skal i høj grad også bruge energi på at forstå, hvordan den viden, de hver især kommer med, skal ses i sammenhæng med den viden, de øvrige klassekammerater besidder.

ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Hvorfor skal vi altid lave gruppearbejde?

Ikke alle elever er lige store tilhængere af gruppearbejde. Hvorfor ikke give eleverne muligheden for at vælge mellem individuelt arbejde eller gruppearbejde? Elever, der gerne vil arbejde i grupper, kan få lov til at besvare arbejdsspørgsmål til en tekst, mens individuelt arbejdende elever kan søge på nettet omkring forfatteren, perioden, skrivestilen eller noget helt andet. Varier ved at spørge, hvem der kunne tænke sig at arbejde med arbejdsspørgsmål til teksten i grupper, før spørgsmålene gennemgås på klassen, og hvem der kunne tænke sig at tale om teksten og arbejdsspørgsmålene uden først at have arbejdet i grupper. Enten kan klassen deles, så gruppearbejdsgruppen går ud, mens individualisterne bliver inde og taler om teksten. Når der byttes, kan individualisterne få en kreativ opgave eller en researchopgave. Eller individualisterne kan starte med en skattejagt på internettet, så både individualister og gruppearbejdsmænd er færdige på samme tid, og alle kan samles til diskussion om dagens tekst på klass ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Effektivt gruppearbejde Gruppearbejdet er en dejlig variationsmulighed, ud over at det selvfølgelig er en væsentlig kompetence at træne samarbejdet. Men der er problemer forbundet med gruppearbejde, som bl.a. kan være: • forskelligt ambitionsniveau i grupperne •

manglende forberedelse

• gruppesammensætning (både når eleverne hygger sig lidt for meget eller det modsatte) Derfor kan det være fint som lærer at have et par redskaber klar, der kan hjælpe eleverne igennem gruppearbejdets forhindringer. Her er nogle forslag til, hvordan gruppearbejde kan effektiviseres.

SEDDEL Lad regelmæssigt elever udfylde en seddel med navnet på to andre elever, de mener at ville kunne arbejde godt sammen med, og brug så disse tilkendegivelser, når der sammensættes grupper.

KONKRET PRODUKT Sørg for, at produktet for gruppearbejdet står helt klart for eleverne. Sørg også for, at produktet er konkret og noget, der kan præsenteres, f.eks. en lydfil, en video, en blogpost eller en planche. Det sikrer et effektivt gruppearbejde, hvor opgaven ikke bare løses på de sidste tre minutter, og resten af tiden er gået med sniksnak.

TYDELIGE MÅL FOR EVALUERING Hvis der er tale om et større projekt, gøres det klart for eleverne, på hvilke områder af projektet de vil blive vurderet individuelt, og på hvilke områder de vil blive vurderet som gruppe. I et forløb om retorik og argumentation, hvor en gruppe for eksempel skal holde en tale for resten af klassen, kan de individuelt blive vurderet på præsentationen, mens gruppen samlet vil blive vurderet på talens indhold og sammenhæng. På den måde står gruppen på mål for produktet samlet, samtidig med at ingen kan gemme sig helt væk.

ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

AUTENTISK KONTEKST Gør opgaven autentisk og engagerende. Selvom de fem-ti klassiske arbejdsspørgsmål til en tekst bestemt kan være engagerende, så er det alligevel som oftest ikke tilfældet set fra et elevsynspunkt. Så måske kan man tænke denne opgave ind i en mere autentisk kontekst, hvor benarbejdet, som de klassiske arbejdsspørgsmål ofte repræsenterer, ligger implicit. Det kunne f.eks. være, at eleverne udtænker arbejdsspørgsmål til en anden klasse, der skal arbejde med teksten (eller en anden gruppe).

STRUKTURERET FORBEREDELSE At håndtere manglende forberedelse synes at være den største udfordring i gruppearbejder. I gruppearbejder kan det være en fordel, at forberedte elever ikke skal arbejde for uforberedte elever. I så tilfælde kan man enten sætte de uforberedte elever sammen og bede dem udføre den samme opgave som de forberedte – og det ville så kræve et noget hurtigere arbejde – eller man kan have en anden opgave med, som bestemt ikke er mere munter at løse.

Eller de kunne lave en remediering, som skal formidle teksten til en bestemt målgruppe.

REFLEKSION Lad eleverne opfylde (og udfylde) delmål for gruppearbejdet. Hvis man f.eks. beder eleverne lave arbejdsspørgsmål til en anden klasse/ gruppe, kunne man bede dem om samtidig at nedfælde refleksioner over formålet med deres valgte arbejdsspørgsmål.

ORGANISERING / UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Eva Pors

Andre udgivelser af Eva Pors

Open Wide

Cross Country Canada

Af: Jakob Bækgaard, Kristine Lund Knudsen, Stinna Straagaard Pedersen & Eva Pors

Af: Eva Pors

ISBN 978 87 70 667 494

www.lru.dk

(Mere end) 111 variationer til undervsingen

(Mere end) 111 variationer til undervisningen er en inspirationsbog med forslag til øvelser og arbejdsformer til især de humanistiske fag i gymnasiet.

Eva Pors

111 Mere end

variationer til undervisningen

Lindhardt og Ringhof