BIRGIT KNUDSEN
1914-18 – DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG
Punkt på tidslinjen
Alinea
BIRGIT KNUDSEN
1914-18 – DANMARK UNDER 1. VERDENSKRIG
Punkt på tidslinjen
9788723505569_indhold.indd 1
Alinea
20/10/14 09.26
Da danskerne var neutrale – Danmark under 1. verdenskrig Birgit Knudsen © 2014, Alinea, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. Forlagsredaktion: Anne Lisbeth Olsen Grafisk tilrettelægning: SøstreneSandhed/Janne Rose og Susan Meling Tang Omslagslayout: SøstreneSandhed/Janne Rose og Susan Meling Tang Trykkeri: Livonia 1. udgave 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-23-50556-9
Billedfortegnelse: ABA: 18, 19, 37m, 56n Alineas Billedarkiv: 8ø, 16, 17, Holger Damgaard, 9 Illustreret Tidende, 31, 60 Imperial War Museum, 32, 45n, 52, 56ø, 58n, 63 Blæksprutten: 24 (1917), 36 Axel Thiess (1915), 43 Alfred Schmidt (1915), 49, 53 Axel Thiess (1918), Colourbox: 12-13, Europeana/K.B.: 202, 25, 26, 38, 42, 45, 47, 54, 55, 57, 58, 67 Frederiksborgmuseet: 66 Hans Nikolaj Hansen, 1921 Ole Steen Hansen: 7ø Det kongelige bibliotek: 4, 6tv, 6ø Library of Congress: 41 Rigsarkivet: 44, 46 Polfoto: bagsiden, Holger Damgaaard Privateje: 30 Statens Arkiver: 44, 45ø, 46 Strandingsmuseet: 40, Sven Søndergaard: 29 Hans Tiedemann: 20-21 Wikimedia: 7n, 10, 22n, 23, 27, 28, 33, 34, 35, 37n, 39, 62 Zeppelin- og Garnisons museum Tønder: 35ø
9788723505569_indhold.indd 2
23/10/14 10.20
INDHOLD Forord Forsvaret af Danmark 6 Striden om forsvaret 8 Kvinderne med i debatten Skuddet i Sarajevo Skt. Vitusdag
Fredskonference og militærnægtere Følgerne det sidste krigsår 54 Den spanske syge 55 Arbejderne strejker 56 Ballade på Grønttorvet 57
9
10 12
Krigsudbruddet 14 Indkaldelse af sikringsstyrken Unge socialdemokrater 18
52
Våbenhvile og fredsslutning Wienerbørn 61
16
Følgerne for Danmark 20 Regulering af priser 24
Sønderjylland tilbage Danmark
63
Vigtige steder og begivenheder
68
Vigtige personer
Sønderjyder i krig 26 På vej mod fronten 28 Skyttegravene 32 Zeppelinbasen 35
59
69
Vigtige ord og begreber Stikord
71
72
Gullaschbaroner 36 Krigsnyheder 37 Krigen rykker tæt på Danmark 38 Tunestillingen 39 Jyllandsslaget 40 For tæt på den danske kyst 41 Interneret i Danmark 42 Børsspekulanter 43 Salg af De dansk Vestindiske øer Mangel på varer 47 Mikkel Hindhede
9788723505569_indhold.indd 3
44
51
20/10/14 09.26
Det var almindeligt at tegne karikaturer af mennesker ind p책 kort i 1914. Kortet skulle p책 den m책de give udtryk for hvilke tanker, man gjorde sig om landets indbyggere dengang.
9788723505569_indhold.indd 4
23/10/14 09.32
5
FORORD Hvorfor beskæftige sig med 1. verdenskrig, når vi er danskere? Vi var neutrale, så det betød vel, at vi ikke var med i krigen. Vi var ganske rigtigt ikke med i krigen. Men nogle af de dansksindede, der var med i krigen, boede i det nuværende Sønderjylland. De var ikke danske statsborgere dengang, men tyske statsborgere. Det var først efter 1. verdenskrig, de blev danske statsborgere igen. De var blevet tyske statsborgere, da Danmark tabte krigen i 1864. Så 1. verdenskrig hører med til Sønderjyllands historie. Selvom vi var neutrale fik det også betydning for resten af det nuværende Danmark. Hverdagen blev anderledes. Det gjorde den, fordi Danmark ikke kunne få de varer, de plejede at købe fra de krigsførende lande. Det betød, at nogle simpelthen måtte sulte. Andre tjente mange penge på, at der var krig ude i Europa, fordi priserne steg voldsomt på varer, der var mangel på. Den danske regering måtte sørge for, at vores neutralitet blev overholdt. De måtte lægge miner ud i danske farvande. De måtte også være forberedt, hvis tyskerne alligevel ville angribe os. Vores forsvar måtte udbygges, så vi var forberedte hvis… I dag er Danmark med i NATO. Det er en forsvarsunion, hvor vi har forpligtet os til at hjælpe, hvis der udbryder krig et eller andet sted nede i Europa, sådan som det skete ved udbruddet af 1. verdenskrig. Dengang var vi ikke med i nogen forsvarsunion. Det er vi i dag. Så selvom der ikke bliver krig i Danmark, får det konsekvenser for vores hverdag og for vores militære forsvarsberedskab, hvis der bliver krig. Vi har allerede sendt fly af sted for at hjælpe USA og sendt soldater til krigsområder. Mange tror, at vi ved at holde os uden for krige i Europa, kan leve trykt og godt. Det kan vi forhåbentligt også, men læs her om konsekvenserne for danskerne under 1. verdenskrig. Læs derfor med og bliv KLOGERE!
Tripel – alliancen Tripel – ententen Neutrale
NORGE SVERIGE
STORBRITANNIEN
DANMARK RUSLAND
HOLLAND BELGIEN
PORTUGAL
TYSKLAND
FRANKRIG SCHWEIZ
ØSTRIG – UNGARN
ITALIEN SPANIEN
SERBIEN BULGARIEN
MONTENEGRO ALBANIEN
TYRKIET GRÆKENLAND Kort over Europa 1914.
9788723505569_indhold.indd 5
23/10/14 09.34
6
FORSVARET AF DANMARK
FORSVARET AF DANMARK Fæstningsartillerister med korte 15-centimeters kanoner omkring år 1900. Kanonerne, 8 i alt, kostede 80.000 kroner, som var indsamlet blandt forsvarsvenlige danske kvinder og overdraget hæren. Fotografiet er fra ca. 1900.
”Vi ser ikke mørkt på de kommende tider. Vi venter os tværtimod, at fredstanken vil gå stærk og sejrrig fremad. Vi forfærdes ikke over de nye opfindelser af fredsmaskiner til brug for landet, på havet og i luften. Vi tror, at disse opfindelser vil medvirke til at gøre krig mere umulig.” Sådan skrev J.C. Christensen* i december 1913 i ugeskriftet Tiden. J.C. Christensen var på det tidspunkt formand for partiet Venstre samt formand for Folketinget. Venstre var det største parti både blandt vælgerne og i Folketinget. J. C. Christensen havde tidligere været forsvarsminister. I al den tid J.C. Christensen havde været politisk aktiv, havde han været med i diskussionerne om Danmarks forsvar. Han var blevet politisk aktiv, da godsejer og statsminister B.S. Estrup sendte Rigsdagen hjem den 31. marts 1885 og gav en række provisoriske love dvs. foreløbige love. Estrup startede med at udstede en provisorisk finanslov. Den indeholdt store bevillinger til forsvaret. Pengene blev brugt til at gennemføre en befæstning af København. For at holde modstanderne nede, fik Estrup oprettet et korps af gendarmer, der kunne sættes ind mod Venstres tilhængere. De var imod, at der skulle bevilges penge til Københavns befæstning.
I.C. Christensen på vej til Christiansborg ved Marmorbroen. Han er som altid ulastelig klædt med hvid f lip og bowlerhat. Hans påklædning signaliserede, at han var solid og ordholden. Det var han også, men han var en dreven politiker, der på grund af sin fremtræden og sin ordholdenhed fik sin vilje ved de f leste forhandlinger.
9788723505569_indhold.indd 6
Det var vigtigt for Højre at have et forsvar, så man kunne forsvare sig mod en fjende set i lyset af 1864 og det stærke tyske rige syd for grænsen. Her havde rigskansler Otto von Bismarck og kejser Vilhelm d. 1. fået opbygget et stærkt tysk kejserrige. Efter sejren over Danmark i 1864 forsatte Bismarck med at føre krige. Først mod Østrig og siden mod Frankrig. Begge gange vandt han. Hans mål var nået. Skabelsen af et stort tysk rige, der blev regnet for en stormagt.
20/10/14 09.26
7
FORSVARET AF DANMARK
Ved udbruddet af 1. verdenskrig var f ly et særsyn. I begyndelsen blev de brugt til observation, men snart kom der bomber med på f lyene. De første engelske jagerf ly blev sat ind på Vestfronten i 1916. Dette f ly er bygget i 1918. Det var svært for piloten at styre f lyets hastighed. Motor og propel snurrede nemlig rundt samtidig.
Den første zeppeliner LZ1 i luften over Bodensee i 1900.
FAKTA Teknologiske fremskridt I 1913 var der Verdensudstilling i Gent i Belgien. Her blev radiotelegrafen vist. Det var et stort fremskridt, at man trådløst kunne komme i kontakt med hinanden over radioen. I USA rullede den første Ford T af samlebåndet. Over udstillingen svævede en zeppeliner*. Det var et luftskib. Tyskerne pralede med, at den kunne være dobbelt så hurtig som toget. Nogle år før løftede Ellehammer for første gang sit fly over jorden. Det gik stærkt med at udvikle flyene. Ved udbruddet af krigen var fly stadig et særsyn. De første blev brugt til observation, bservation, men snart kom der bomber ombord på flyene. yene.
Fra samlebåndet i U. S. A. Henry Ford forærede den allerførste Ford A til Thomas Edison - amerikansk telegrafist, opfinder og forretningsmand.
9788723505569_indhold.indd 7
20/10/14 09.26
8
FORSVARET AF DANMARK
Sessionslægen undersøger en værnepligtig for skævheder i kroppen. Til stede ved sessionen var der altid en læge, en officer og en politiker. De afgjorde om den værnepligtige var sund og rask nok til at blive soldat.
Striden om forsvaret Alle var i princippet enige om, at Danmark skulle være et neutralt* land. Altså et land, der ikke kom med i en krig. Men hvordan? Det var det store spørgsmål. Danmark var økonomisk afhængig af England og havde både før og især efter 1864 opfattet Tyskland som vores fjende nummer et. Det gjaldt imidlertid om at holde sig på venskabelig fod med begge lande. Allerede i december 1905 blev der ført hemmelige samtaler mellem regeringerne i Danmark og Tyskland. Fra dansk side var målet, at vi kunne være sikre på, at Tyskland ville respektere vores neutralitet. Fra tysk side var det vigtigt, at Danmark kunne forsvare sit land mod Tysklands eventuelle modstandere. Her tænkte de helt klart på England og Rusland. Partierne i Danmark var mildest talt uenige om, hvordan Danmark kunne opretholde sin neutralitet. Socialdemokraterne mente, at det bedst kunne ske, hvis landet blev afrustet, og Københavns befæstning blev nedlagt. En grænsevagt og nogle skibe ville være nok, for at vi kunne finde ud af, om vores neutralitet blev krænket. De radikale mente, at hæren skulle indskrænkes og værnepligten* skulle nedsættes. De konservative gik ind for en kraftig udvidelse af Københavns befæstning og en forlængelse af værnepligten. Men hvad ville venstre og regeringen? De mente, at landbefæstningen skulle
9788723505569_indhold.indd 8
23/10/14 09.37
FORSVARET AF DANMARK
Men hvad ville venstre og regeringen? De mente, at landbefæstningen skulle nedlægges. Men antallet af værnepligtige skulle øges. Den 18. juni 1913 var den regering, der sad, da 1. verdenskrig udbrød, blevet dannet. Den blev kaldt ministeriet Zahle, fordi den blev ledet af C. Th. Zahle*. Han var radikal. Det samme var forsvarsminister P. Munk*, indenrigsminister Ove Rode* og udenrigsminister Erik Scavenius*. Alle fik stor betydning for de problemer udbruddet af 1. verdenskrig kom til at betyde for Danmark.
9
Elevspørgsmål: Giv nogle eksempler fra vore dage på, hvordan Danmark forholder sig til krige. Hvad gør vi for at hjælpe, og hvordan sørger vi for, at vi ikke bliver angrebet af andre lande?
Kvinderne med i debatten Kvinderne ville også være med i debatten om forsvaret. De havde fået lov til at stemme til sognerådene og kommunalbestyrelser i 1908. Det havde været en lang og sej kamp at nå så vidt. Men hvorfor? Det havde det, fordi der var forskelligt syn på, hvilke opgaver kvinder og mænd skulle varetage i samfundet. Det krævede imidlertid en grundlovsændring, at kvinderne fik stemmeret til Rigsdagen. Og en ændring af grundloven havde været til debat længe, men den var ikke blevet gennemført endnu. Mange kvinder kæmpede for, at de fik stemmeret. Da Rigsdagen åbnede i 1909 stod en kvinde pludselig på talerstolen og ringede med formandens klokke. Alle mændene blev så lamslåede, at de ikke gjorde noget. Hun fik derfor lov til at tale til dem. I sin tale fortalte hun dem bl.a, at hun mente, at de skulle tage sig sammen og tage et ansvar for landets forsvar. De næste dage var aviserne ikke fyldt med en debat om forsvaret. De skrev derimod om, at hun var den første kvinde, der havde talt i Rigsdagen. Mange kvinder nøjedes ikke med at bruge ordet for at fremme deres sag. De var også med i frivillige korps og lærte her at skyde med geværer. Et af de bedste var fremstillet i Danmark. Det var et såkaldt Madsen maskingevær også kaldt ”Jomfru Madsen”.
Elevspørgsmål: Giv nogle eksempler på, hvordan kvinder i dag tager et ansvar for forsvaret.
Frøken M.B. Westenholz holder sin harmdirrende tale i Folketinget. Mange i samtiden mente, at kvinder burde tie i forsamlinger og bestemt ikke bruge demonstrationer som virkemidler.
9788723505569_indhold.indd 9
20/10/14 09.26
10
SKUDDET I SARAJEVO
SKUDDET I SARAJEVO
Den serbiske student, Gavrilo Princip skyder den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand den 28. juni 1914 i Sarajevo. Det satte gang i en kædereaktion, der endte med at udløse 1. verdenskrig.
9788723505569_indhold.indd 10
20/10/14 09.26
11
SKUDDET I SARAJEVO
Sommeren 1914 var varm, og alle, der havde muligElevspørgsmål: hed for det, tog til vandet. Nyheden om, at det Find ud af hvad de forskellige Østrig - Ungarske tronfølgerpar var blevet myralliancer omkring 1. verdenskrig det i Sarajevo* i Bosnien, havde der naturligvis blev kaldt og hvem, der var med. stået meget om i aviserne, men det talte man nu Hvilke alliancer kender du ikke så meget om i sommervarmen. Der havde i dag? Hvem er Danmark i været mord på højtstående personer før. Det havalliance med i dag, og hvad de ikke fået nogen betydning. Det gjorde det nok betyder det for Danmark? heller ikke denne gang, var det, de fleste tænkte. Men blandt Europas politikere var der hektisk aktivitet. Mordet rejste mange spørgsmål blandt alle Europas ledere. Hvad nu? Østrig – Ungarn havde en aftale med Tyskland og Italien om, at de ville være i alliance* med hinanden, hvis nogen af dem blev truet. Storbritannien, Frankrig og Rusland havde også en alliance, hvis formål var at hjælpe hinanden med at forsvare sig mod tyskerne. Det Østrig – Ungarske kejserrige havde nogle år før mordet inddraget området Hercegovina – Bosnien i sit kejserrige. Det brød serbiske nationalister sig bestemt ikke om. Serbien var en krudttønde, der kunne sprænge når som helst. De havde skabt en terrorgruppe, der fik navnet ”Den sorte Hånd.” Deres mål var, at Østrig – Ungarn skulle afgive det landområde, de havde indlemmet, til et serbisk rige. Alliancer mellem landene i 1914. To alliancer stod overfor hinanden. Tripel- alliancen og Tripel- ententen. Tripel – alliancen
Tripel betyder tredobbelt. I Tripel- alliancen var de tre: Tyskland, Østrig Ungarn og Tyrkiet.
Tripel – ententen Neutrale SANKT PETERSBORG
I Tripel – ententen var de tre: Storbritannien, Frankrig og Rusland
MOSKVA
LONDON
BERLIN WARSZAWA
PARIS WIEN
SARAJEVO ROM
9788723505569_indhold.indd 11
23/10/14 09.38
12
SKUDDET I SARAJEVO
Skt. Vitusdag
Medlemmer af den serbiske modstandsbevægelse Den Sorte Hånd. Det var Gavrilo Princip til højre i billedet, som skød den østrigske ærkehertug Frans Ferdinand i Sarajevo.
9788723505569_indhold.indd 12
Da tronfølgerparret tog til Sarajevo for at overvære en militærparade den 28. juni, tog medlemmer af Den sorte Hånd også af sted. Deres plan var helt klart at myrde tronfølgeren. Tronfølgeren var på besøg på en af serbernes vigtige nationaldage, nemlig Vidovdan dag eller Skt. Vitusdag. Tronfølgerparret kom med toget. De kørte derfor i kortege fra banegården mod rådhuset, hvor de skulle modtages. På vejen blev der kastet en håndgranat mod tronfølgerparrets bil. Granaten ramte bilen efter tronfølgerparrets bil. Her eksploderede den. Et par officerer og en del tilskuere blev såret. Tronfølgeren var derfor mere end ophidset, da de nåede frem til rådhuset. Han forlangte, at et planlagt besøg på et museum blev aflyst, fordi han ville hen til hospitalet for at besøge de sårede. Af sikkerhedsmæssige grunde blev det nu besluttet, at kortegen skulle følge en anden rute end den planlagte, når de skulle videre efter frokosten. Det fik chaufførerne bare ikke at vide. Da det blev opdaget, måtte chaufføren i den bil, hvor tronfølgerparret sad, standse og bakke. Det betød, at den 19 årige Gavrilo Princip* fik tronfølgerparret tæt på. Han tog sin revolver og affyrede to skud. Et mod hertuginde Sophie og et mod hertug Franz Ferdinand*. Begge døde kort efter. Det lykkedes således Princip at myrde tronfølgerpareret. Selv blev han arresteret og fængslet.
20/10/14 09.26
SKUDDET I SARAJEVO
Den serbiske student Gavrilo Princip født d. 25.juli 1894, død 28. april 1918. Han var medlem af den serbiske modstandsbevægelse, der havde organiseret sig i ”Den sorte Hånd”. Den 28. juni 1914 skød han det Østrig- ungarske tronfølgerpar. Han fik 20 års fængsel for mordene.
9788723505569_indhold.indd 13
13
Elevspørgsmål: I 1953 blev der sat en mindeplade op i Sarajevo. På den stod der: at Gavrilo Princip med sit skud udtrykte folkets protest mod tyranniet og vore folks århundredelange stræben efter frihed”. Diskuter om Princip var en helt eller en terrorist ud fra jeres synspunkt.
20/10/14 09.26
14
KRIGSUDBRUDDET
Både de store landsdækkende aviser og alle lokale aviser udkom med ekstra numre, da krigen på Balkan blev erklæret.
KRIGSUDBRUDDET Den 27. juli stod tusinder af københavnere på Toldboden i København. De ville se den franske præsident, når han ankom til byen. Han havde været i Sankt Petersborg i Rusland for at tale med den russiske zar omkring situationen efter mordet på hertugparret. På vejen hjem ville han bl.a. stoppe op i København. Der kom imidlertid ikke nogen fransk præsident på en kort visit. Hvorfor gjorde der ikke det? Han havde fået besked på at komme hjem så hurtigt som muligt. Det anspændte forhold mellem kejserriget Østrig – Ungarn og Serbien var blevet mere end anspændt. Den 28. juli endte det med, at Østrig – Ungarn erklærede krig mod Serbien.
Den 31. juli 1914 var Rådhuspladsen i København fyldt med mennesker. Det store spørgsmål var: Kunne Danmark holde sig uden for krigen. Alle fulgte med i de sidste nyheder. Telegrammer fra krigen blev læst af de mange bekymrede.
9788723505569_indhold.indd 14
20/10/14 09.26
KRIGSUDBRUDDET
15
Masser af mennesker i kø foran Nationalbanken. Af frygt for at pengesedlerne skulle miste sin værdi ville mange have vekslet til guld. Rigsdagen vedtog i al hast en lov, der fritog banken for pligten til at indløse pengesedler til guld.
Nu bredte nervøsiteten sig til alle i Europa. Pludselig gik det stærkt. Så stærkt som ingen havde troet muligt. Den 31. juli begyndte Rusland at mobilisere* og Tyskland erklærede sig i krigstilstand. Den 1. august erklærede Tyskland Rusland krig. Da denne nyhed sent om aftenen samme dag nåede København, spredtes nyheden med lynets hast. På cafeer og restauranter blev der en livlig diskussion. Hvad nu? Hvordan skal Danmark forholde sig? Ville Tyskland respektere vores neutralitet? Og hvis ikke, hvad så? Spørgsmålene føg hen over bordene. Alle deltog i diskussionerne. Ingen kendte svarene, men alle tænkte på fremtiden, og hvad den ville bringe. Udenrigsminister Erik Scavenius havde i årene før krigsudbruddet holdt en del møder med tyskerne om Danmarks neutralitet. Bare løfterne fra disse møder holdt!
Elevspørgsmål: Forestil dig at du sad på en café, da nyheden om 1. verdenskrigs udbrud blev kendt. Lav en dialog om snakken ved det bord, du sad ved!
Kurserne faldt og faldt på alle børser over hele Europa. Også på Børsen i København. Panikken bredte sig, så Børsen i København måtte lukke. Alle ville have deres pengesedler byttet til guldmønter. De var bange for, at deres seddelpenge ikke ville være noget værd i løbet af nogen dage. Guld vidste man da, hvad var. Enhver kunne gå til Nationalbanken og få sine seddelpenge byttet med guldmønter. Men det fortsatte ikke. Regeringen måtte gribe ind og forbyde ombytningen. Det var ikke kun foran Børsen, der var panik. Det var der også på mange stationer i nærheden af de mest besøgt badesteder. Alle ville hjem, så alle tog var fyldt til bristepunktet.
9788723505569_indhold.indd 15
20/10/14 09.26
16
KRIGSUDBRUDDET
Indkaldelse af sikringsstyrken
Pigtråd bliver kørt ud til Københavns befæstning. Der skulle etableres pigtrådsspærringer for at styrke beredskabet. Fjenderne skulle forhindres i at komme ret langt, hvis de kom i land.
9788723505569_indhold.indd 16
Der blev også stor trængsel på mange stationer, der ikke bragte badegæster tilbage til København. Her stod soldater og ventede på at rejse mod København. De var blevet indkaldt til sikringsstyrken den 31. juli. Sikringsstyrken skulle sikre vores neutralitet. Ordren blev nogle steder misforstået, så kirkeklokkerne ringede, som om der var tale om en mobilisering. Det fik mange til at gå i panik. Rygterne gik og en lille fjer blev til rigtig mange høns. Flere steder blev der opfordret til at gå i demonstration imod krigen. Det måtte regeringen standse. Kongen advarede derfor mod forhastede demonstrationer gennem radioen.
20/10/14 09.26
KRIGSUDBRUDDET
17
Karl Larsen var en af dem, der var kommet til København den 1. august. Om de første dage fortæller han, at de fik at vide:” at der ingen fare var for, at vi skulle komme med i krigen.” Lidt senere samme dag kom deres officer ud på Fælleden, hvor de var på øvelse og råbte: ”Ryk hjem på kasernen og uddel 120 skarpe skud til hver mand. Ingen må forlade geværstablerne!” Karl Larsen fortæller videre, at de nu troede, at Danmark var i krig. Det var ikke tilfældet. De skulle blot flyttes til en anden kaserne. Ganske enkelt fordi endnu flere var blevet indkaldt. Karl Larsen var bare en af 50.000 indkaldte. Han kom som de fleste til København. Et mindre antal blev sendt til Fyn og Jylland. Mange familier måtte således undvære en søn eller en far. Det betød, at familien derhjemme måtte tage ekstra fat. De manglede en arbejdskraft. De fleste trøstede sig her i 1914 med, at krigen nok var forbi inden jul. Ingen troede, at stormagterne havde råd til at føre krig i længere tid. Lyden fra hestehove gungrede gennem Københavns gader i de første august dage. De mange heste trak vogne med kanoner og vogne med ruller af pigtråd. De var på vej ud til Københavns befæstning. Her skulle der udlægges pigtrådsspærringer, og kanonerne skulle være klar, hvis Danmark blev angrebet af fjenden. Fjenden var tyskerne. Det var alle enige i. Mange var direkte fjendtlige overfor tyskere. De tænkte især på, hvordan tyskerne havde behandlet de dansksindede* i Nordslesvig. Den del af Danmark, vi i dag kalder Sønderjylland*.
To ingeniører fra sikringsstyrken lægger telefonkabler ud til Fortunafortet på befæstningen nord for København.
Elevspørgsmål: Find ud af hvorfor politikerne valgte at bygge Københavns befæstning i slutningen af 1800–tallet. I kan høre og se det det på YouTube, hvis I skriver: Befæstningens hemmeligheder.
Sikringsstyrken samlet foran Sølvgade kaserne.
9788723505569_indhold.indd 17
23/10/14 09.52
18
KRIGSUDBRUDDET
Unge socialdemokrater De unge socialdemokrater havde før krigsudbruddet lavet den ene aktion efter den anden for at gøre opmærksom på deres modstand mod alt, hvad der havde med militær at gøre. Stauning* var ikke helt så antimilitaristisk. Han mente, at det var vigtigt, at unge lærte at skyElevspørgsmål: de. Det skulle ikke være forbeholdt de riges børn. Han mente, Det danske socialdemokrati var at riflen skulle frem, hvis stemmesedlen ikke strakte. Men vært for den internationale socialistdet var i kampen mod kapitalismen, han ville bruge riflen. kongres i 1910. Alle troede på det internationale samarbejde. Forestil dig, Krigsudbruddet var den helt store udfordring for arbejderat du var til stede i 1910. bevægelsen i alle lande i hele Europa. Blandt de unge socialdemokrater var der tre spørgsmål, Skriv til en ven efter udbruddet af som danske socialister skulle tages stilling til. Det drejede 1. verdenskrig. Du skal skrive, hvordan sig om militærbevillingerne, mobiliseringen og Internatiodu tror, det nu går med det internanale*. Det var tvivlens og uvishedens dage for mange. Men tionale samarbejde. den socialdemokratiske ungdomsbevægelse vaklede ikke. De unge socialdemokrater havde skrevet en artikel om krig. Den var klar til tryk den 1. august. Da krigen brød ud skrev de: ”Efter at vor artikel „Krig” er skrevet, og efter at „Fremad” er gjort klar til trykning, er den verdenspolitiske situation voldsomt tilspidset. Stormagterne mobiliserer, krigstilstand indtræder i Tyskland, og det ser i dette øjeblik ud til, at også Danmark står parat til en omfattende mobilisering. Med åndeløs spænding følger man situationens udvikling, og med forundring synes man at mærke, at også det danske socialdemokrati er indforstået med og billiger regeringens påtænkte mobiliseringsplan Er det da meningen, at Danmark skal indblandes i en europæisk storkrig? Burde man ikke undlade enhver krigsmæssig foranstaltning, der kun kan henlede magternes opmærksomhed på os og trække os med ind i det store vanvid! Vil socialdemokratiet da ikke løfte sin mægtige røst til en dirrende protest! Vil man ikke? ” Det gjorde socialdemokratiet ikke. De valgte at sikre Danmarks neutralitet sammen med de andre partier. De gik ind for borgfred*, som det blev kaldt.
I august 1910 af holdtes der kongres for Anden Internationale i København. Kongressen var præget af stærke uenigheder om bl.a. midlerne til at forhindre en krig. Troen på sikring af verdensfreden fik et knæk få år efter med udbruddet af 1. Verdenskrig. Her er kongressens deltagere fotograferet foran Skodsborg badehotel. Både Stauning og Lenin er at finde på billedet.
9788723505569_indhold.indd 18
28/10/14 08.52
KRIGSUDBRUDDET
19
Folk stimlede sammen fordi de var nervøse for at der skulle blive krig.
9788723505569_indhold.indd 19
20/10/14 09.26
20
FØLGERNE FOR DANMARK
FØLGERNE FOR DANMARK
9788723505569_indhold.indd 20
20/10/14 09.26
FØLGERNE FOR DANMARK
21
Der udlægges miner. De viste miner blev ad skinner skubbet til agterstavnen, hvorfra de blev kastet i havet. Minerne kom til at spille en stor rolle i krigen til søs.
9788723505569_indhold.indd 21
20/10/14 09.26
22
FØLGERNE FOR DANMARK
Danske soldater overvåger tyske krigsskibes fri passage gennem Øresund.
Den 3. august erklærede Tyskland krig mod Frankrig. Det betød, at englænderne også snart ville være med i krigen. De var i alliance med Frankrig og Rusland. Det skete den 4. august sent om aftenen. Nu var de to stormagter, der lå tættest på os i krig mod hinanden. Hvad nu? For tyskerne betød det, at de frygtede, at englænderne ville angribe dem ved at sejle gennem især Store Bælt. De henvendte sig derfor om morgenen den 5. august til den danske regering. De krævede, at der blev udlagt miner i de danske bælter. Det skulle forhindre den engelske flåde i at angribe dem langs deres Østersø kyst. Den tyske regering bad danskerne om selv at udlægge minerne, og hvis de ikke ville, ville tyskerne gøre det. Efter en længere diskussion blev den danske regering enige om, at de ville efterkomme det tyske ønske. De ville ikke risikere, at tyskerne gjorde det. De ville heller ikke provokere englænderne, så beslutningen havde været svær. Kong Christian d. 10.* mente nok, at han kunne få den engelske konge til at forstå, at mineudlægningen ikke var en provokation rettet mod England.
Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 gik Christian 10. ind for, at Danmark skulle føre en neutralitetspolitik. Han deltog den 18.-19. december 1914 i det såkaldte trekongermøde i Malmø sammen kong Haakon 7. af Norge (Christians bror) og kong Gustav 5. af Sverige (Christians mors fætter) for at drøfte neutralitet. Det lykkedes at holde Danmark uden for krigen, bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914.
9788723505569_indhold.indd 22
20/10/14 09.26
FØLGERNE FOR DANMARK
23
Han skrev derfor følgende brev til kong Georg:
Kære George. Under de overordentlige og uly
kkelige Forhold har jeg og min Regering for at oprethold e Danmarks Neutralitet og saa vidt muligt holde Krigsoperat ioner borte fra danske Land sdele besluttet at spærre Sto re Bælt, samt de danske Lø b i Sundet og i Lille Bælt. Dette sker bevæget af Forhold, som Du, der kender min Hengive nhed for Dig, vil kunne forsta a. Christian.
Danske skibe begyndte straks at sejle ud for plumpe miner ned langs kysten. Først og fremmest i Store Bælt. I Store Bælt var alle minerne kabelminer. De havde forbindelse med hinanden nede på havbunden og var tilsluttet en station inde på land. Her kunne man udløse minerne. Andre miner var ikke forbundet. De ville blive aktiveret ved påsejling. Allerede den 8. august var en spærring nord og syd for færgeruten mellem Korsør og Nyborg færdig. Det blev værre og værre og mere og mere farligt for danske skibe at sejle. Det blev derfor svært at få forsyninger og at sende varer til andre lande. Den 21. og den 22. august blev to danske skibe sprængt, da de sejlede ind i nogle miner i den sydlige del af Nordsøen i et minefelt. Skibsfarten gik i stå gennem længere tid. Det gik ikke. Varer måtte og skulle frem. England anviste nu ruter, hvor der ikke var udlagt miner. Før krigen handlede vi med England og Tyskland, der nu var fjender. Vi solgte æg, bacon og smør til England og sendte levende kvæg, heste og grise til Tyskland. Med tilbage fra England fik vi foderstoffer til vore grise og fra Tyskland fik vi kul og koks. Denne eksport* og import* ønskede vi naturligvis kunne fortsætte. Det blev en balancekunst. Som et neutralt land havde vi krav på, at vore skibe kunne sejle fra havn til havn uden problemer, hvis vi ikke sejlede med kontrabande*. Det vil sige, hvis vi ikke sejlede med våben eller anden militærudrustning og ikke havde varer med, der endte hos et af de krigsførende lande.
9788723505569_indhold.indd 23
20/10/14 09.26
24
FØLGERNE FOR DANMARK
Regulering af priser
En familie med de varer, de har hamstret. Satiretegning i Blæksprutten 1917. En Hamster – Familie. Alfred Schmidt.
9788723505569_indhold.indd 24
I de første dage efter krigsudbruddet vedtog regeringen i al hast en lov, der forbød, at vi bl.a. udførte korn, foderstoffer, træ, kul, stål, jern, guld og sølv samt krigsmateriel til krigsførende lande. Hvorfor nu en sådan lov i stor hast? Loven skulle berolige den danske befolkning, hvor nervøsiteten over situationen havde fået mange til at hamstre*. Den skulle også vise, at vi var et neutralt land. Udover at vise, at vi var et neutralt land, var det også vigtigt at sikre, at alle fortsat ville kunne få del i de varer, der var at købe. Den 8. august blev der derfor nedsat en kommission, der skulle sørge for, at alle kunne få de mest nødvendige varer. Der blev vedtaget nogle love, der skulle sikre, at varer og priser blev fulgt nøje. De var ikke tidsbegrænsede, så de kom til at gælde resten af krigen og et par år efter. Det var indenrigsminister Ove Rode, der med disse augustlove fik en usædvanlig magt over handelen med varer og med prisen på varerne. Kommissionen mente, at dansk korn først og fremmest skulle bruges til mennesker og ikke som foder til dyr. I stedet for kornet skulle landmændene købe majs fra udlandet og fodre deres dyr med det.
23/10/14 09.53
FØLGERNE FOR DANMARK
25
Panikken var stor i de første augustdage. Det fik priserne til at stige. Rugbrød var steget med en 1/3 del og prisen på kartofler med det dobbelte. Der blev bare hamstret. Nogle hamstrede så meget, at de havde et lager. Tænk nu hvis, de kunne sælge deres lager med stor fortjeneste senere. De landmænd, der havde heste, solgte dem med stor fortjeneste til tyskerne. Og det var mange. I 1913 solgte de 28.000 til tyskerne, men her i 1914 steg det voldsomt. Ikke mindre en 94.000 heste blev solgt. Også unge heste og føl. Regeringen blev derfor nødt til at indføre et udførselsforbud af heste sidst i november. I industrien var man bekymret over, om der ville være kul nok. En strejke i sommeren 1914 blandt sømænd og fyrbødere om højere løn, havde betydet, at skibene ikke havde sejlet. De havde derfor ikke kunnet hente kul, som de ellers plejede. Det var også galt med rug. Vi fik en del rug fra Rusland og Tyskland. Straks krigen var brudt ud, steg prisen på rug drastisk. Det fik Københavns borgmester til at foreslå, at der blev indført maksimalpris* på rug. Han ville på den måde sikre, at alle københavnere havde råd til at købe brød. Debatten om maksimalpriser bølgede frem og tilbage hele efteråret. Mange borgerlige mente, at staten ikke skulle gribe ind. Priserne ville falde igen, når markedet var faldet til ro. Det skete ikke. På årets sidste dag blev der indført maksimalpris på rug. Loven trådte i kraft efter nytår.
Ove Rode, med stok i hånden, var hjernen bag augustlovene, der skulle regulere handlen og priserne på eksportvarer fra Danmark. Her sammen med C.Th. Zahle og på vej til møde på Galgebakken i Århus.
9788723505569_indhold.indd 25
07/11/14 10.16
Årene er 1914 – 1918. Den 1. verdenskrig raser i Europa. Danmark var neutralt, men det fik konsekvenser for danskerne. Der blev lagt miner ud i danske farvande for at bevare neutraliteten og 50.000 soldater blev indkaldt til Sikringsstyrken. Hverdagen blev anderledes, man kunne ikke få de varer, man plejede at købe. Varemanglen fik stor betydning for alle danskere. Nogle danskere tjente store penge på at sælge gullasch til soldaterne ved fronten. Andre spekulerede på Børsen. Da krigen trak ud, blev Tunestillingen fra Køge Bugt til Roskilde bygget. Sønderjylland var tysk dengang, og mange sønderjyder måtte kæmpe på tysk side, selvom de var dansksindede. Danmark måtte modtage krigsfanger fra de krigsførende lande. Nogle kom i lazaretlejre. Andre kom til Sønderjylland, hvor de arbejdede på gårdene. Ved fredsslutningen efter 1. verdenskrig kom Sønderjylland igen til at høre til Danmark. I serien ”Punkt på tidslinjen” får de ældste elever i grundskolen en kronologisk gennemgang af livet i Danmark under 1. verdenskrig. Der er til de enkelte afsnit udarbejdet elevspørgsmål og problemstillinger, der tager udgangspunkt i forholdene for danskerne under 1. verdenskrig samt trækker tråde op til i dag. Efter endt læsning har eleven tilegnet sig et kronologisk overblik og fået fortidens og nutidens sammenhæng ind under huden. De kan læse, forstå og fortolke fortidens kilder og gøre sig gældende, når talen falder på historiebrug i et fortids – nutidsperspektiv. ISBN 978-87-23-50556-9
Punkt på tidslinjen
9 788723 505569 www.alinea.dk