Molevitten, 1. kl., Lærervejledning til læsesporet/ Web

Pernille Frost

Dansk · 1. klasse · Lærervejledning · Web

Pernille Frost

9788723525482_indhold.indd 1

12/03/2020 07.32

Lærervejledning til Molevittens læsespor til 1. klasse En titel i grundsystemet Molevitten © Alinea Forfatter: Pernille Frost Redaktion: Dorte Sofie Mørk Emus og Helle Svane Boutrup Design: Inge Rand Omslag: Inge Rand Grafisk arbejde: Grethe Bruun Illustrationer: Lars Samsøe Trykt hos Livonia Print 1. udgave. 1. oplag 2020 ISBN 9788723525482

Webressourcer: Molevitten.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år og laver film i Oscarklasse gennem Nordisk Film. Egmont fortæller også historier gennem bøger og magasiner og bringer nyheder fra hele verden på norske TV2. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver 100 millioner til børn og unge, der har det svært. Siden 1920 har fonden uddelt 2,9 milliarder kroner. alinea.dk

9788723525482_indhold.indd 2

12/03/2020 07.32

MØD HELE MOLEVITTEN

Molevittens læsespor Materialer til læsesporet i 1. klasse

4 7 9

PRINCIPPERNE FOR MOLEVITTENS LÆSESPOR

14

UNDERVISNINGEN I 1. KLASSE

30

TIME FOR TIME-VEJLEDNING

71

Læseudvikling 14 Officielle mål og Molevittens mål 20 Læsningens milepæle 21 Skrivningens milepæle 23 Mestring i læsning 27 28 Arbejdsdeling mellem 0. og 1. klasse

Syv hensyn til begynderlæseren 30 Screening i starten af 1. klasse 38 Anvendelse af de individuelle læsebøger 45 Stilladsering 48 Opgavetyperne i Bogen om lyde og ord 52 Evaluering 57 60 Differentiering Forældresamarbejde 62 Bogstavkurset De 24 nøgler 65 Fællesskabende didaktik i samarbejde med Red Barnet 69

Hele året i overblik Uge 1-4 Uge 5-8 Uge 9-12 Uge 13-16 Uge 17-20 Uge 21-24 Uge 25-28 Uge 29-32 Uge 33-35

73 82 102 115 127 137 146 154 163 171

Litteraturliste 177 Om forfatteren 178 Arbejdsark til læreren 179

molevitten. alinea.dk

9788723525482_indhold.indd 3

12/03/2020 07.32

MØD HELE MOLEVITTEN Molevitten er et dansksystem til indskolingen, som består af to spor.

Det grønne spor har en æstetisk tilgang til undervisningen, tager afsæt i fælles oplæsning og elevernes aktive møde med tekster og har dannelse i højsædet. Det gule spor er et struktureret og gennemprøvet læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen med tilhørende læsebøger til differentieret læsetræning. Tilsammen kommer de to spor omkring alle danskfagets mål.

Molevitten er opdelt i et litteraturspor og et læsespor, for at der kan arbejdes lige grundigt og målrettet i danskundervisningen mod de mål, der er for litteratur og for læsning i indskolingen. I Molevittens to spor afsættes i alt seks lektioner om ugen gennem 35 uger. Tre ugentlige lektioner til litteratursporet og tre ugentlige lektioner til læsesporet.

I det grønne litteraturspor skal teksterne bevæge eleverne, gribe dem om hjertet, få håret til at stritte på dem, underholde dem helt ned i maven, få dem til at undre sig og give dem lyst til at lege. Derfor er tekstvalget ikke styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder.

Mens litteraturen er omdrejningspunktet for den fælles dannelse og skal nydes i fællesskab, så er bogstavindlæring og læsetræning en individuel læringsproces. I det gule læsespor er målet at lære at læse og stave, og derfor er tekstvalget her styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder. Der arbejdes med 100 % lydrette ord og gentaget læsning i differentierede læsebøger.

4

9788723525482_indhold.indd 4

12/03/2020 07.32

Det gule læsespor • Et struktureret læseprogram til tre års læse- og staveudvikling fra børnehaveklassen til og med 2. klasse • Ni differentierede læsebøger med fokus på afkodning og læseforståelse og med sproglig progression fra 100 % lydrethed til normalprosa • En metode, der sikrer, at eleverne udvikler et bogstavkendskab, der er vejen til automatiseret og selvstændig læsning • Tidlig og stilladseret staveundervisning • En grundig vejledning, der klæder læreren på til at undervise i fonologisk opmærksomhed og stavemønstre på ordniveau • En pædagogik med fokus på mestring og tryghed før nye udfordringer • Løbende evaluering og opfølgning for alle elever • Bogstavkurset De 24 nøgler.

Materialerne til det gule læsespor Børnehaveklassen: • Bogen om lyde og bogstaver (arbejdshæfte) • Min allerførste læsebog med lytteord • Spurtebogen 0 (aktivitetshæfte) • Molevitten Kortspil (store og små bogstaver i skrivehuse) • Plakaten Villa Vakkelvorn • Lærervejledning til læsesporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om lyde og ord (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 1-4 • Spurtebogen 1 • Lærervejledning til læsesporet til 1. klasse 2. klasse: • Bogen om ord og sætninger (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 5-8 • Spurtebogen 2 • Lærervejledning til læsesporet til 2. klasse Til det gule læsespor hører sitet molevitten.alinea.dk.

5

9788723525482_indhold.indd 5

12/03/2020 07.32

Det grønne litteraturspor • En litteraturpædagogik, som tager afsæt i fælles oplæsning i klassen, leg, sanselige oplevelser og elevernes aktive møde med tekster • Forløb, hvor sociale og faglige mål går hånd i hånd • Forløb med fokus på fortolkning, fremstilling og kommunikation • En mangfoldighed af tekster – både de alvorlige, de sjove, de skæve og de multimodale • Introduktion til teksttyper • Opgaver med fokus på tekstforståelse, analyse og fortolkning • Opgaver, hvor eleven skal forholde sig til selv og sin omverden.

Materialerne til det grønne litteraturspor Børnehaveklassen: • Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg • Bogen om litteratur og hele molevitten (grundbog og arbejdshæfte i ét) • Lærervejledning til litteratursporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 1. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 1. klasse 2 klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 2. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 2. klasse Til det grønne litteraturspor hører sitet molevitten.alinea.dk.

6

9788723525482_indhold.indd 6

12/03/2020 07.32

MOLEVITTENS LÆSESPOR

Molevittens gule læsespor fører eleven sikkert ind i skriftsproget både som læser og skriver. Den selvstændige læsning starter med mestring af bogstaverne og deres lyde, og det anbefales, at eleverne læser gentaget og med stemme, når de sættes i gang med læsetræning ved starten af 1. klasse – for nogles vedkommende allerede i børnehaveklassen. Men i børnehaveklassen er målet først og fremmest, at alle når frem til et ”funktionelt bogstavkendskab”, med kendskab til både store og små bogstaver, læseretning og evnen til at smelte to-tre bogstavers lyde sammen.

Hvis der oven på mestring af bogstaverne opbygges gode læsevaner, så flytter elevens læsning sig i løbet af 1. klasse fra den langsomme lyd for lyd-afkodning til en automatiseret læsning af et centralt ordforråd. Med denne automatisering får eleven for alvor indfriet forventningen om at lære at læse, og efter 1. klasse bliver læsning derfor meget lettere og meget sjovere. Senest efter 2. klasse skal eleverne kunne læse alderssvarende børnelitteratur.

Elevens skrivning gennemgår en tilsvarende og revolutionerende udvikling gennem de samme tre år. Der arbejdes med håndskriften, skrivegrebet, bogstavernes skriveveje og deres placering i skrivehuset. At der er fokus på, hvordan bogstaverne skal skrives, mens man lærer dem, giver yderligere en huskekrog for eleverne. I 1. klasse instrueres eleverne grundigt i at børnestave og sættes mere systematisk i gang med at udtrykke sig på skrift.

På stavefronten arbejdes der med et nyt pædagogisk princip, der kan stilladsere elevernes staveudvikling. Eleverne præsenteres for lytteord og drilleord. Lytteord er lydrette ord, mens drilleord er svære både at læse og stave. Eleverne lærer desuden, at børnestavning er ”stavning med ørerne”, og at man efterhånden kommer til at ”stave med øjnene”. Det forklares altså i børnehøjde, hvilken læringsproces eleverne skal igennem. Fra starten af 1. klasse præsenteres eleverne både i læsebøgerne og arbejdsbøgerne for stavemønstre og drilleord, som de arbejder med at se systematikken i. Dette fokus på stavemønstrene siver over i børnestavningen, når eleverne er parate, hvilket i nogen grad hænger sammen med deres læseudvikling. Overgangen fra børnestavning til ”korrekt” stavning blødes yderligere op ved, at eleverne selv holder øje med, om de er begyndt at stave bestemte ord "med øjnene", samtidig med at de børnestaver andre ord.

Molevittens læsespor får på denne måde de svageste med, men holder ingen tilbage. Flere principper gavner alle, men de svageste mest – det gælder den direkte instruktion i bogstaver og lyde, undervisningens omfang og systematik, at vente med at læse selvstændigt til alle bogstaver mestres, at udnytte en lydstrategi til at læse og skrive, at læse gentaget

7

9788723525482_indhold.indd 7

12/03/2020 07.32

og med stemme i starten, og endelig gælder det, at læsebøgerne tager maksimalt hensyn til begynderne og fører dem trygt ind i ortografiens mønstre. Samtidig giver den individualiserede læsestart i Min allerførste læsebog med lytteord og den selvdifferentierende skriftlighed i Spurtebogen de stærkeste muligheder for at spurte.

Arbejdet med håndskrivningen er lige udfordrende for alle, uanset om de har let ved at lære at læse eller ej. Når de svageste således kommer trygt og sikkert fra start, så ender klassen med at være mere homogen, når det gælder deres læse- og skrivefærdigheder – også selvom de stærkeste er spurtet foran.

Efter 2. klasse har læsesporet overflødiggjort sig selv i den forstand, at eleven er klar til at forlade læsebøgerne og læse i alderssvarende børnelitteratur, ligesom eleven er i stand til at bruge skriften funktionelt til at huske, forstå og kommunikere.

8

9788723525482_indhold.indd 8

12/03/2020 07.32

MATERIALER TIL LÆSESPORET I 1. KLASSE

Læsebøgerne i Molevittens læsespor Til læsesporet hører i alt ni læsebøger (0.-2. klasse), der kan føre eleverne gennem en passende mængde træning fra det letteste lydrette niveau til den fuldbyrdede og svære, danske ortografi. Den første læsebog kan tages i brug allerede i børnehaveklassen, hvis eleven har et funktionelt bogstavkendskab. Ellers anbefales det at vente med den selvstændige læsning, til bogstaverne mestres (læs mere om screening for bogstavkendskab på s. 38 ). Den første læsebog Min allerførste læsebog med lytteord har 59 små tekster, alle lydrette, og i de følgende læsebøger vokser historierne både i længde og sproglig kompleksitet.

I læsebog 1-4 er der fokus på drilleord. Drilleord er svære at læse, fordi de ikke er lydrette. Gennem de fire læsebøger trænes ca. 700 af disse drilleord, som eleverne først staver sig igennem, men som de efterhånden kan afkode umiddelbart. Målet er, at de efter 1. klasse kan læse på linjen med forståelse.

Læsebog 1-4 er opbygget i afsnit på syv sider, hvor teksterne gentager hyppige drilleord, og drilleord som følger samme stavemønster. Et udvalg af drilleordene repeteres isoleret efter syv tekstsider. Siden kan bruges af eleven selv, i makkerlæsning og af eleven og læreren sammen.

De staveprincipper/stavemønstre eleverne præsenteres for i læsebog 1-4 er følgende: Min læsebog 1 • Endelserne -e, -er og -et • Udlydende -r • Dobbeltkonsonant • Punktum og udråbstegn • Perioder på op til 10 ord Min læsebog 2 • Blødt d (tunge-d) • Stumt d, g og h • Kineserlyden (-ng) • Endelserne -te og -ede • Kolon og citationstegn • Perioder på op til 15 ord Min læsebog 3 • Konsonantklynger • Betingede lyde for g • Vokaler med betingede lyde • Komma ved helsætninger • Perioder på op til 20 ord 9

9788723525482_indhold.indd 9

12/03/2020 07.32

Min læsebog 4 • Blødt v • Vokaler med betingede lyde • Nye kommaer • Perioder på op til 25 ord Om tegnsætning i læsebøgerne: I Min allerførste læsebog med lytteord anvendes spørgsmålstegnet som det eneste tegn, for at skåne eleverne for unødvendige forstyrrelser i deres læsning. I Min læsebog 1 tilføjes punktum og udråbstegn, mens der i Min læsebog 2 indføres kolon og citationstegn ved replikker. I Læsebog 3 præsenteres eleverne for komma ved helsætninger, mens der i Min Læsebog 4 også kommateres ved pauseringer, opremsninger og i forbindelse med replikker. Den gradvise indførsel af tegnsætning i læsebøgerne skyldes en bevidsthed om og et hensyn til begynderlæseren, der har mere end rigeligt at se til alene ved afkodning af ordene.

Det er vigtigt, at eleverne altid læser med stemme og at alle læser dagens tekststykke tre gange. Gentaget læsning støtter automatiseringen på længere sigt og giver overskud til forståelse på kort sigt. Differentier ved at lade elever gå fra tre til to til en gennemlæsning, jo mere flydende den første gennemlæsning bliver.

I Læsebog 5-9 møder eleverne ord og udtryk, som kan være svære, fordi de endnu ikke findes i elevens ordforråd, eller fordi eleven kun har delvis kendskab til dem. Det kan være kendte ord der optræder i en ny betydning (homonymi), nye bøjninger eller afledninger af kendte ord, sammensætninger med ukendte dele eller helt nye ord, som eleven møder for første gang. Derved skal eleven udnytte sin forhåndsviden til at læse og forstå, eller til at danne hypoteser om de nye ord. Gennem de fire læsebøger arbejder eleven aktivt med nye ord for at nå en forståelse på linjen, at inferere mellem linjerne og at reflektere over sin forståelse af teksterne som helhed. Målet er, at eleven efter 2. klasse kan læse med flow og overskud til at opfange og lære nye ord.

Efter hver læst tekst reflekterer eleven over sin forståelse ud fra et antal spørgsmål til teksten. Disse spørgsmål kan bruges mundtligt eller skriftligt. Desuden findes der på molevitten.alinea.dk en række opgaver til hver tekst, hvor eleven kan arbejde mere med teksternes ord og udtryk, og med læseforståelsen.

Det anbefales som udgangspunkt at organisere begynderlæsningen sådan at: • eleverne læser med stemme gennem de ni læsebøger • eleverne læsetræner individuelt og dagligt

10

9788723525482_indhold.indd 10

12/03/2020 07.32

• eleverne læser gentaget.

De ni læsebøger bruges fleksibelt. Alle elever kan sættes i gang med at læse på et niveau, der passer dem, hverken for svært eller for let. Det er vigtigt, at bogen passer til det sted i læseudviklingen, hvor eleven befinder sig. Derfor vil der muligvis være elever, som vil have læst alle ni læsebøger i løbet af 1. klasse og andre som først er færdige med læsebøgerne i 2. klasse.

Selvom de sproglige hensyn står centralt og lægger en begrænsning på teksternes indhold, så er teksternes indhold varieret. Der er fiktion og fakta, og indenfor fiktionen er der realisme, nonsens, fabler og eventyr.

Alle læsebøger er gennemillustrerede og der, hvor teksten begrænses af sproglige hensyn, har illustrationen ofte en central rolle som supplement eller kommentar til teksten.

Tilsammen rummer de ni læsebøger ca. 30.000 løbende ord, og denne træningsmængde er nok til, at eleverne på de rigtige betingelser udvikler deres læsning fra besværlig lydstavning til automatiseret ordlæsning.

Læsebog

Titel

Antal løbende ord

1

Min allerførste læsebog med lytteord

Ca. 1.500

2-5

Min læsebog 1-4

Ca. 10.800

6-9

Min læsebog 1-4

Ca. 18.000

Samlet træningsmængde

Ca. 30.300

I 1. klasse får du brug for læsebøger, der egner sig til den u-automatiserede afkodning, og som gradvist fører eleven til mere automatiseret afkodning og dermed flydende læsning. Et tjek af elevernes ordlæsning viser, hvilket niveau eleverne skal starte på (se side 40). Formentlig vil de fleste elever skulle starte med Min læsebog 1, men du vil identificere et par elever, der skal starte med den lydrette Min allerførste læsebog med lytteord, og du vil også opdage et par elever, der med fordel kan starte med Min læsebog 2 eller Min læsebog 3.

Arbejdsbogen Bogen om lyde og ord Bogen om lyde og ord er en vendebog, fordi den rummer to bøger i en.

A-delen er en arbejdsbog om lyde og ord, og når den vendes har du B-delen – en arbejdsbog om håndskrivning kombineret med træning af 80 hyppige ord, kaldet drilleord. I A-delen finder du opgaver, som retter sig mod elevernes sproglige viden og bevidsthed og som giver dem den nødvendige erfaring til den tidlige læsning og skrivning. De erfaringer,

11

9788723525482_indhold.indd 11

12/03/2020 07.32

eleverne opbygger i A-delen, anvender de i B-delen og i den individuelle læsetræning. Det handler om hyppige stavemønstre, dvs. alle lydene, som bogstaverne også har i naboskab med andre bogstaver. Det handler om at kende og udnytte de basale tegn; punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn, og at bygge og forstå sammensatte ord, overbegreber og modsætninger. Der arbejdes også helt basalt med sætninger, og eleverne lærer at kende forskel på en spørgende og en almindelig fremsættende sætning. Der arbejdes med læseforståelse, og endelig er der opgaver, som træner elevernes syntese (dvs. afkodning) af hyppige bogstavkombinationer. A-delen har 11 forskellige opgavetyper, der repeteres med gradvis mere komplekst indhold, så eleverne hurtigt kan udvikle en tryghed ved opgavetyperne.

I B-delen skal eleverne opøve skriftsproglige færdigheder kombineret med at træne de 80 hyppigste drilleord. Bogen har seks opgavetyper, som repeteres for hver ti nye drilleord. Et nyt ord skrives gentaget i skrivehus, efter at der i klassen er talt om, hvordan ordet driller. Så skrives en fem-ords-fortælling på en skrivehuslinje, for at eleven kan bruge drilleordet med fokus på betydning. For hvert femte drilleord tegner eleven en af disse fortællinger, og for hver tiende ord repeteres gruppen af drilleord gennem to opgaver. Læsningen af drilleordene øves ved en farveopgave, og skrivningen af drilleordene øves gennem en indsætningsdiktat. I alle opgaver arbejdes samtidig med elevens bevidsthed om egen læring, ved at eleven undersøger sit arbejde. Eleven evaluerer og indcirkler den mest vellykkede version af det skrevne ord, og eleven undersøger om fokus på drilleordet smittede af i fem-ords-fortællingen. Desuden holder eleverne gennem året et fokus på følgende skriftsprogskonventioner – et ad gangen: • At lave mellemrum mellem ordene.

• At begynde med stort bogstav.

• At sætte punktum efter deres fem-ords-fortælling.

• At skrive navne med stort.

Spurtebogen 1 Alle lærere har oplevet at mangle en meningsfuld arbejdsbog, som eleverne kan arbejde selvstændigt og frit i, både som differentiering til dem, der er hurtigt færdige, til opståede pauser og til vikarer. Sådan en bog er Spurtebogen 1. Bogen er en skatkiste af opgaver, som eleverne kan klare selv, enten fordi opgaverne er selvdifferentierende, fx skrive- eller tegneopgaver, som eleven løser på sit eget niveau, eller fordi de er selvkontrollerende, som fx krydsogtværser, der skal gå op. Bogen er indrettet sådan, for at eleverne i forskelligt tempo kan tage deres skrivefærdigheder i brug.

Det gøres ved at eleverne efter evne kan skrive eller tegne deres svar.

Det anbefales at lade eleven selv bestemme, hvilken opgave han eller

12

9788723525482_indhold.indd 12

12/03/2020 07.32

hun har lyst til at lave. Blot skal eleven lave et niveau færdig ad gangen.

Der er fem niveauer i bogen, og opgaverne bliver en lille smule mere udfordrende for hvert niveau.

Molevitten.alinea.dk På molevitten.alinea.dk finder du supplerende materialer og ekstra ressourcer til både læreren og eleverne. Til læsesporet i 1.kl. findes bl.a. følgende: • • • • •

Arbejdsbogen som tavlebog Arbejdsark Forældrefolder Skriveopgaver Bogstavkurset De 24 nøgler

13

9788723525482_indhold.indd 13

12/03/2020 07.32

PRINCIPPPERNE FOR MOLEVITTENS LÆSESPOR LÆSEUDVIKLING

Dine elever i 1. klasse er begynderlæsere, og det er vigtigt at forstå, at begynderlæsning foregår på helt andre betingelser end normal læsning.

En rutineret læser har automatiseret sin ordlæsning og kan slet ikke lade være med at læse de ord, han eller hun kigger på, og læsningen af de enkelte ord foregår med så lidt energi og med så lav bevidsthed, at læseren ikke kan forklare sin fremgangsmåde. Læseren genkender på brøkdele af et sekund en rækkefølge af bogstaver, men det opleves som at se et billede, der forestiller det, ordet betyder. Prøv fx at se på ordet elefant. Er det ikke lige så let at læse ordet som at genkende en elefant i virkeligheden?

For en begynderlæser tager det sig anderledes ud. Begynderlæseren har forskellige muligheder afhængigt af, om han eller hun kender bogstaverne. Hvis begynderlæseren ikke har noget bogstavkendskab, så er han henvist til at stirre på krusedullerne, og nogen må så fortælle, at der står elefant. Hvis ordet står under et billede af en elefant, kan begynderlæseren også forsøge at memorere formerne. Fx kan han tænke, at e ligner ører og l ligner en snabel. Uden kendskab til bogstavernes funktion bliver dette et redskab til at huske ordet, men begynderlæseren vil naturligvis også tro, at der står elefant, når der står elegant og elevator.

Hvis man derimod har forstået, at bogstaverne har forskellige lyde, og hvis man er nået så langt, at man kan huske bogstavernes lyde og har styr på læseretningen, så har man faktisk adgang til at afkode ordet og selv finde ud af, hvad der står. Men det er en omstændelig affære i starten.

De første mange gange man læser elefant, er det en viljestyret handling.

Begynderlæseren må kigge på hvert enkelt bogstavsymbol og tildele bogstavet en lyd. Det kommer der en række lyde ud af, men de hænger endnu ikke sammen som et ord: e-l-e-f-a-n-t. Begynderlæseren må gentage lydrækken for sig selv, og samtidig lede i sit ordforråd efter noget, der ligner. Hvis ordet ikke er for svært, og hvis ordet findes i begynderlæserens ordforråd, så afkodes ordet som elefant. Næste gang samme begynderlæser møder ordet elefant, starter arbejdet forfra, men efter et antal læsninger går det lettere, fordi begynderlæseren er begyndt at automatisere læsningen af dette ord. Der er store individuelle forskelle på, hvor hurtigt ord automatiseres, men det er godt at vide, at det sker for alle i længden under de rette vilkår. Og hvad er så de rette vilkår ifølge

14

9788723525482_indhold.indd 14

12/03/2020 07.32

læseforskningen? Det handler især om, hvordan eleverne lærer bogstaverne at kende, og hvordan arbejdet med bogstaverne kombineres med læsetræning.

Funktionelt bogstavkendskab Den entydige anbefaling i læseforskningen er, at man lærer at læse ved at oparbejde og bruge et kendskab til bogstaverne og de lyde, de repræsenterer. Det er kernen i det alfabetiske princip, og i den til dato største og stadig gældende metaanalyse – lavet af National Reading Panel i 2000 – henvises til ikke mindre end 38 seriøse studier, der når til denne konklusion (NRP 2000:2-122, opfulgt af Brady 2011). De allerfleste lærere erkender da også vigtigheden af elevernes bogstav-lyd-kendskab, men der er en vigtig nuance, der kan give anledning til misforståelser. Eleven skal have en sikker og umiddelbar genkendelse af alle bogstaver, før han kan læse selvstændigt. Eleven skal også kunne koble relevante lyde til alle bogstaver og forstå at smelte to-tre lyde sammen. Og endelig skal eleven kende og bruge læseretningen. Og selv med disse forudsætninger på plads, vil mange elever bruge mange kræfter på at læse ordene i starten, men uden disse forudsætninger bliver opgaven næsten umulig.

Disse grundforudsætninger kalder læseforskeren Linnea C. Ehri fra City University of New York for ”working knowledge of the alphabet” (Ehri 1999:91), og på dansk kan det kaldes funktionelt bogstavkendskab. Uden denne basiskunnen er eleven tvunget til at gætte eller digte, og disse strategier er ikke bare ineffektive, men de forhindrer også, at elevens læsning udvikler sig og bliver lettere. Dette faktum er grunden til, at op mod en fjerdedel af eleverne ender med at få læsevanskeligheder, selvom det kunne være undgået, ved at man undlod at sætte eleven til at læse med et usikkert bogstavkendskab.

Hvis din 1. klasse har arbejdet med Molevitten og fulgt Molevittens læseprogram i 0. klasse, bør alle elever mestre bogstaverne funktionelt, og flertallet af eleverne vil have læst eller være i gang med at læse Min allerførste læsebog med lytteord. Eleverne vil med andre ord være godt i gang med deres skriftsprogsudvikling, og du kan fortsætte på et godt grundlag. På næste side ser du i skemaform progressionen, der er indbygget i læsesporet til 0., 1. og 2. klasse. Læg mærke til, at eleverne har arbejdet med de 24 standardlyde i 0. klasse, og nu skal de i 1. klasse arbejde sig gennem de betingede lyde.

15

9788723525482_indhold.indd 15

12/03/2020 07.32

Fokus

0. klasse

1.klasse

2. klasse

Sproglig opmærksomhed

Lyd, bogstav, alfabet, konsonant, vokal, stavelse, ord, mellemrum, rim, lytteord, drilleord

Typer af drilleord De hyppigste drilleord

Morfemer og bøjningsmønstre Sætninger

Bogstavlyde

Standardlyde

Betingede lyde og Stavemønstre i morhyppige stavemøn- femer stre

Tegn

Spørgsmålstegn Forskellen på store og små bogstaver

Punktum, komma, udråbstegn, kolon, citationstegn

Bruge tegn bindestreg

Læse

Lytteord Læseretning Smelte, genkende

Drilleord Sammensatte ord Læsebøger

Lange og nye ord Børnelitteratur (fakta og fiktion)

Stave

Børnestave korte drilleord Stave korte lytteord

Børnestave, stave nogle af de 80 hyppige ord

Stave 80 hyppige drilleord Stave bøjninger og endelser

Håndskrift og pc

Skrivegreb, bogstavhus skriveretning, placering

Mestring af trykbogstaverne, skrive på computer

Sammenbunden skrift Redigere på computer

Skrive

Enkeltord

Ord og mellemrum, Skrive for at huske, overskrifter og for at forstå og for at spørgsmål meddele sig

Uanset om eleverne har arbejdet med Molevitten i 0. klasse eller ej, vil det være en god ide at starte året med at screene eleverne individuelt.

Dels skal du sikre dig, at eleverne ikke har glemt for meget i sommerferien, dels kan du have fået helt nye elever, som ikke har været gennem samme undervisning, og endelig får du et godt overblik over klassens spredning gennem denne screening. Screeningen retter sig ikke kun mod det funktionelle bogstavkendskab. Den giver dig også en basis for at vælge det tekstniveau, eleven skal læsetræne på. Skulle der være elever, der ikke har et tilstrækkeligt bogstavkendskab til at læse selvstændigt med, så opfanger screeningen disse elever, og du kan sætte dem i gang med bogstavkurset De 24 nøgler sammen med deres forældre, eller eventuelt med en af skolens ressourcepersoner. Læs mere om screeningen på side 38.

16

9788723525482_indhold.indd 16

12/03/2020 07.32

U-automatiseret afkodning Selvom det er besværligt at afkode u-automatiseret, og selvom vi med gentaget læsning forsøger at afkorte den besværlige fase for begynderlæserne, så er den et uomgængeligt og nødvendigt kapitel i et barns læseudvikling. Da det samtidig kan betegnes som ”læsningens akilleshæl” at komme godt gennem denne fase, er det afgørende, at læreren kan forstå elevens situation, beskrive den for eleven, modellere den u-automatiserede afkodning og give de rigtige instrukser i denne fase. I Molevittens læsespor lærer eleverne, at der er tre ting, man gør, når man skal læse et ord, man aldrig har læst før. Man skal se på alle bogstaverne og give dem en lyd i læseretningen, man skal smelte lydene sammen og man skal lede efter ordet inde i sit hoved. Til læreren følger her en mere udfoldet beskrivelse.

At læse et u-automatiseret ord kræver et funktionelt bogstavkendskab, men derudover har man brug for tre delkompetencer: lydering, syntese og genkendelse. Indimellem bruges begrebet lydering om hele den u-automatiserede afkodningsproces, hvilket nok skyldes, at lydering, syntese og genkendelse med automatiseringen efterhånden flyder sammen. Men der er brug for en adskillelse af processerne for at kunne tale nuanceret om den tidligste u-automatiserede afkodning, og i Molevittens læsespor skal begreberne forstås på følgende måde: • Lydering bruges om oversættelse fra bogstavnavne til enkeltstående bogstavlyde i læseretningen.

• Syntese bruges om en sammentrækning af enkeltlydene, så de ligner talesprogets ord eller orddele. I starten uden de betydningsadskillende lyde, som skriften ikke har tegn for (stød, tryk og vokallængde) og uden de betingede lydkvaliteter. Efterhånden som automatiseringen skrider frem, kan der laves syntese, som tager højde for de betingede lyde og de lyde, som skriften ikke direkte repræsenterer.

• Genkendelse bruges om søgeprocessen fra den lydpakke, som syntesen har frembragt til det aktuelle ord, som den givne ortografiske enhed repræsenterer. Der kan kun genkendes ord (eller kombinationer af ord), som allerede er i ens receptive eller produktive ordforråd. Genkendelse er dermed også lig forståelse.

Når et ord er læst u-automatiseret et antal gange, vil det fremover kunne læses automatiseret, hvilket betyder, at ordet opfattes umiddelbart, som en slags ’genkendelse af genkendelsen’. Meget hurtigt aktiveres lyden, men det er nu den genkendte ”lyd”. Man springer altså lydering og syntese over, når man læser et ord automatiseret, og selv genkendelsen går meget lettere. Det går faktisk så let, at det synker til et lavere bevidsthedsniveau, hvor man læser uden at vide, hvordan man gjorde, og hvor man slet ikke kan lade være med at læse det ord, man kigger på.

17

9788723525482_indhold.indd 17

12/03/2020 07.32

En del elever kan utroligt nok selv finde ud af den besværlige u-automatiserede ordlæsning, og dem er det ingen sag at undervise. Men for de andre må man modellere ordlæsningen, og for de svageste træne delkompetencerne lydering, syntese og genkendelse hver for sig, sådan som det gøres i arbejdsbogen Bogen om lyde og ord til læsesporet i 1. klasse.

Hvor mange gange et ord skal genlæses for at være automatiseret kan man endnu ikke svare på. Erfaringerne fra læseprogrammet, som bliver foldet ud i bogen Sikker læsestart – Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering, og som Molevittens læsespor tager afsæt i, viser, at der er store individuelle forskelle. Der er også nyere forskning (Juul, Poulsen & Elbro 2014) der tyder på, at det hænger sammen med elevens sikkerhed i afkodning. Dvs., at en elev, der læser med 70 % sikkerhed, bruger flere afkodninger for at automatisere end en elev, der afkoder med 100 % sikkerhed. Men derudover kan der stadig være individuelle forskelle i, hvor let det går. Heldigvis sker automatisering for alle under de rigtige betingelser.

Lydmetoden i 0. klasse Alle, der beskæftiger sig med læsning, er enige om, at begynderlæsere skal lære bogstaverne, men der er uenighed om, hvordan man bedst når dette mål. Det amerikanske forskningsråd National Reading Panel har i 2000 lavet den til dato største metaundersøgelse af videnskabelige studier, og der er til dato ikke ny forskning, der modsiger disse resultater. Her sammenlignes resultater af indirekte og direkte undervisning i lydene, dvs. forskelle mellem at lade eleverne selv finde frem til at bruge lyde og bogstaver som middel i funktionelle sammenhænge, og modsat at gøre bogstaverne til undervisningens emne, til et mål i sig selv. I kapitlet, der behandler undervisning i bogstaver og lyde, drager den nationale forskergruppe følgende konklusioner: • Systematisk instruktion i bogstav-lyd-forbindelser virker bedre end ikke-systematisk instruktion.

• Eleverne skal samtidig med bogstavindlæringen bruge de kendte bogstaver og lyde til at læse ord (ved at ”smelte” lydene sammen) og til at genkende ord.

• Direkte og systematisk instruktion i bogstaver og lyde kan både forebygge læsevanskeligheder og afhjælpe begyndende læsevanskeligheder (National Reading Panel 2000, Kap. 2, II, s 132-133, opfulgt af Brady 2011).

18

9788723525482_indhold.indd 18

12/03/2020 07.32

De 38 videnskabelige effektstudier med kontrolgrupper siger samstemmende, at det er en kæmpe fordel for eleverne, hvis der undervises direkte i bogstaver og lyde. Alle elever har gavn af direkte instruktion, men de svageste er dybt afhængige af den. Molevittens læsespor bekender sig til direkte undervisning i lyde og bogstaver, og har som ambition at få elever med de svageste forudsætninger med – ikke mindst fordi der er dokumentation for, at direkte og systematisk instruktion i bogstaver i børnehaveklassen både kan forebygge læsevanskeligheder og afhjælpe begyndende læsevanskeligheder. Direkte og systematisk instruktion hjælper eleverne til det funktionelle bogstavkendskab, og som et ekstra sikkerhedsnet tjekker du i starten af skoleåret, at det er på plads.

Lydmetoden i 1. klasse Eleverne har lært og bruger som udgangspunkt de 24 standardlyde, som bogstaverne har, og det er denne værktøjskasse, der skal bringe dem fra lyd for lyd-afkodning af ordene til umiddelbar genkendelse af dem i løbet af 1. klasse. Det gælder ikke alle ord, men et centralt ordforråd på adskillige hundrede ord. Ord, som driller i forhold til de lydrette ord, de har været vant til (lytteordene), men som ved nærmere eftersyn også driller med en vis forudsigelighed og logik. Det er disse drillemønstre, der udforskes i 1. klasse.

19

9788723525482_indhold.indd 19

12/03/2020 07.32

OFFICIELLE MÅL OG LÆSESPORETS MÅL

Molevittens læsespor forholder sig til Fælles Mål, som de er udtrykt i kompetencemålene efter 2. klasse. Målene er opstillet med 2-års-intervaller, og de overordnede mål kan ses opbrudt i to trin og i seks videns- og færdighedsområder. Molevittens mål er mere ambitiøse end de officielle mål, som det fremgår af følgende skema.

Officielle mål efter 2. klasse Læsning

Læsesporets mål efter 2. klasse

Eleven kan læse enkle tekster Eleven har gode læsevaner, læser sikkert og bruge dem i hverdags- stabilt og på eget initiativ. sammenhænge.

Eleven kan læse tekster med normal syntaks og alderssvarende sprog sikkert, hurtigt og med forståelse på linjen og mellem linjerne.

Eleven har bevidste strategier til at tilegne sig nye ord under læsning af alderssvarende fakta og fiktion.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer.

Eleven kan skrive effektivt i hånden.

Eleven kan bruge skriften funktionelt til at huske, forstå og meddele sig til andre.

Eleven kan bruge billeder og overskrifter i layout.

Eleven er begyndt at adaptere stavemønstre og staver de hyppigste uregelmæssige ord efter retskrivningen.

Eleven bruger store og små bogstaver og de store tegn punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn.

20

9788723525482_indhold.indd 20

12/03/2020 07.32

LÆSNINGENS MILEPÆLE

Alle elever skal passere de samme milepæle i deres læseudvikling, hvis de skal udvikle sig optimalt. Den første milepæl er det funktionelle bogstavkendskab. Det er som bekendt målet for læsning i børnehaveklassen, at eleverne kan genkende alle bogstaver, undtagen de sjældne bogstaver c, z, q, w og x. Den genkendelse skal være sikker og umiddelbar, næsten som voksnes genkendelse, for den skal bruges til den besværlige og rebusagtige lyd for lyd-læsning, som er begynderlæserens eneste mulighed for selv at afkode. Hvis bogstavkendskabet ikke mestres, så er ordlæsningen næsten dømt til at mislykkes, og eleven vænner sig til at kompensere og bruge ineffektive strategier. Når eleven gør dét, kan han ikke rigtig vide, om han har læst det rigtige ord. Og sandsynligheden for, at det var rigtigt, når der blev gættet ud fra forlyd eller ordlængde, er uendelig lille. Det får i længden alvorlige konsekvenser, for den automatisering, der skal finde sted, skal ske på basis af sikkerhed. Faktisk skal eleven læse med 70 % sikkerhed, før han begynder at lagre ordenes bogstavrækkefølger i ”det indre leksikon” (Juul, Poulsen og Elbro 2014).

Og lad det være sagt, så det ikke kan misforstås: Ordlæsning uden sikkert bogstavkendskab kan kun blive usikker! Og omvendt så fortæller forskningen, at bogstav-lyd-kendskabet både kan forebygge og afhjælpe læsevanskeligheder. Det blev dokumenteret i National Reading Panels Metaanalyse fra 2000 og står stadig uimodsagt.

Selvom eleverne i børnehaveklassen er blevet undervist systematisk og med et system, der tager højde for, hvad der virker, så kan enkelte elever stadig gå ud af børnehaveklassen med et bogstavkendskab, der ikke er tilstrækkeligt. De kender ikke alle bogstaverne og er usikre i en håndfuld, hvilket fx afslører sig ved, at de skal sige bogstavremsen for sig selv, for at huske bogstavet. De sammenblander fx b/d, n/h, i /j, eller de genkender kun de store bogstaver og er meget usikre på de små bogstaver. Det er ikke mærkeligt, at disse elever har problemer, for det er en stor og undervurderet opgave at lære to gange 24 tegn og deres lyde. Bogstaverne er abstrakte, og mange kan forveksles. Hvad enten man konstaterer, at elevernes bogstavkendskab er utilstrækkeligt mod slutningen af børnehaveklassen, eller i starten af 1. klasse, så bør man fokusere på at dette repareres, inden eleverne sættes til at læse selvstændigt. Det kan gøres gennem ekstraundervisning på skolen, eller det kan gøres hjemme med det lille bogstavkursus De 24 nøgler, som følger med Molevittens læsespor. Efter dette kursus har eleven optimale betingelser for at klare den besværlige begynderlæsning og få en normal læseudvikling.

Når eleven mestrer bogstaver, læseretning og syntese af to-tre bogstaver, kan den selvstændige læsning begynde. Nu skal der sigtes mod den anden milepæl, den automatiserede afkodning, som skal være målet for læsetræningen i 1. klasse. Det kræver, at eleven får gode læsevaner, at

21

9788723525482_indhold.indd 21

12/03/2020 07.32

eleven læser i læsebøger med stor træningsmængde og god progression i sværhedsgraden. Disse læsebøger skal i første omgang være lydrette, men de skal gradvis indføre alle de betingede lyde i vores ortografi.

De skal starte med en simpel syntaks, men de skal gradvis indføre et mere komplekst og krævende sprog. Indtil et basalt ordforråd er automatiseret, skal bøgerne holde sig inden for elevens eget mundtlige ordforråd, for at eleven har mulighed for at genkende ordene under læsningen.

Automatiseringsfasen er uomgængelig for at få en normal udvikling, men hvis den er ineffektiv eller trækkes i langdrag, så opstår der flere problemer. Eleven kan miste motivationen for at læse, hvis ikke han mærker nogen udvikling. Især fordi læsekravene stiger år for år, uden at læsefærdighederne følger med. I 1. klasse er der et godt momentum, hvor eleverne forventer at lære at læse, og har et uspoleret gåpåmod. Og hvis der læsetrænes dagligt i 1. klasse på de rigtige betingelser, så kan den vigtige automatisering være et hurtigt overstået kapitel.

Funktionelt bogstavkendskab

Automatiseret afkodning

Selvstændig læsning i læsepædagogisk bearbejdede tekster

Den optimale læsestart har to milepæle, og det bør ikke vare mere end et år at komme fra den første til den anden milepæl.

Problemerne opstår, hvis eleven ikke udvikler sig gennem begge milepæle. Det usikre bogstavkendskab forsinker eller forhindrer i værste fald automatisering. Når eleven har opnået et funktionelt bogstavkendskab, skal man sikre sig, at eleven læsetræner stabilt i tekster, der hverken er for lette eller for svære. Eleven skal have viden om, hvordan man udvikler sig, og hvis eleven derudover sættes til at læse med stemme og gentaget, så forkortes automatiseringsfasen væsentligt. For selvom automatiseringen er uomgængelig, så er der ingen grund til at trække den i langdrag.

22

9788723525482_indhold.indd 22

12/03/2020 07.32

SKRIVNINGENS MILEPÆLE

Skrivning er en dejligt selvdifferentierende aktivitet. Hver enkelt elev præsterer efter evne i forhold til sine skriftsprogskompetencer, og fordi skrivning altid tager udgangspunkt i meningen; det, som eleven har besluttet sig for at skrive, så er der for eleven ikke lige så meget, der kan gå galt, når eleverne arbejder skriftligt næsten uanset, hvad der kommer ned på papiret eller på skærmen. Der kommer også et konkret og synligt produkt ud af elevens skrivning, som eleven føler ejerskab til og stolthed over. Man skal dog ikke overlade eleverne til selv at udvikle deres skrivefærdighed, for der indgår mange delfærdigheder i skrivning, og skrivningen har lige så mange formål og genrer som læsningen har. Det gælder derfor om at identificere, hvad der er grundlæggende færdigheder, og hvad eleverne i de forskellige faser kan magte at skrive.

På indholdssiden kan eleverne meget tidligt fabulere og digte fiktion, meget mere end de kan fastholde og udtrykke i skriften. Eleven får måske skrevet en linje eller to inden udmattelsen melder sig, men kunne have digtet og fabuleret en meget længere og mere interessant fortælling mundtligt. I Molevitten skelnes der derfor mellem at skrive funktionelt og at fabulere. Det er i læsesporet, at eleven opøver evnen til at skrive funktionelt, mens eleverne i litteratursporet arbejder med den mundtlige fortælling. Den funktionelle skrivning har som mål, at eleven i 2. klasse mestrer at bruge skriften praktisk til at huske og forstå med, og til at udtrykke sig og kommunikere med sin omverden med. Den funktionelle skrivning starter i modsætning til læsningen før det funktionelle bogstavkendskab, hvor eleven kan børnestave med kendskab til bare halvdelen af bogstaverne. Herunder ses en forventelig udvikling i at skrive og stave, både i hånden og på tastatur.

O. klasse • Bogstavkendskab • Skriveretning

1. klasse • Automatiseret bogstavproduktion • Brug af store tegn

2. klasse • Sammenbunden skrift • Brug af tastaturets grundfunktioner

Tidlig børnestavning med ca. 12 kendte bogstaver

Automatiseret børnestavning med alle bogstaver

Stavning af 80 hyppige ord

Stavning af de hyppigste drilleord

Børnestavning af øvrige ord

Skrivningens milepæle inden for bogstavproduktion og stavning.

23

9788723525482_indhold.indd 23

12/03/2020 07.32

I 1. klasse trænes bogstavproduktion og stavning af drilleord i Bogen om lyde og ords B-del. Her øves drilleordene i små fem-ords-fortællinger, som i 1. klasse er rigeligt krævende for eleverne, når fortællingen skal fastholdes via skriften. I Spurtebogen 1 kan der samtidig differentieres for dem, der magter mere. Her skrives begyndende i teksttyper. Og i forbindelse med læsningen får skrivningen sin første praktiske funktion omkring juletid, hvor eleverne i forbindelse med makkerlæsningen skal formulere og skrive spørgsmål, der passer til et tekststykke.

Fra 2. klasse, hvor eleverne har fået væsentligt lettere ved at skrive og stave, begynder et arbejde med at skrive i flere og mere differentierede teksttyper og med at planlægge indhold og layout.

Sammenhængen mellem læsning og skrivning Det er blevet påstået, at man kan nøjes med at skrive en masse, når man skal lære at læse, men afkodning og kodning er væsensforskellige. Lydering, syntese og genkendelse er noget andet end analyse af et talt ord.

Man bliver derfor ikke bedre til afkodning af at træne kodning, og derfor skal kodning ikke erstatte afkodning, men derimod supplere den.

Skriveprocessen er som sagt væsensforskellig fra læseprocessen, selvom de to processer har et fælles problem. Der er enormt stor forskel på, hvad vi siger, og hvad vi skriver. Når man skriver, så starter man midt i meningen med et ord, man allerede har i sit ordforråd. Udfordringen, når man skriver, er at analysere det ord, man vil skrive. Måske får man kun fat i et par af lydene. Men om man så kun får fat i forlyden, så vil man selv vide, hvad man har skrevet, og man kan derfor tale om, at der i skrivning er grader af succes. I læsning er det derimod knald eller fald. Det lykkes, eller det lykkes ikke. Når man skriver, er der naturligvis en grænse for, hvad man kan lytte sig til, fx kan man ikke høre stumme bogstaver og alle de afvigelser fra lydret stavning, der er i vores retskrivning. Men skrivning er en god selvdifferentierende begyndertræning, der flytter fokus til lydsiden af sproget, hvor børnenes opmærksomhed ikke har været før. Derfor anbefaler Molevittens læsespor, at der arbejdes med børnestavning i børnehaveklassen og 1. klasse.

Læsning og skrivning spiller med andre ord sammen ved, at læsningen i nogle faser er spydspids for skriveudvikling, og på andre tidspunkter er skrivningen spydspids for læseudviklingen. I praksis arbejdes der dog parallelt, og ikke samtidigt med læsning og skrivning. Læsning og skrivning har hver sin lektion og skal stilladseres helt forskelligt, men eleverne udnytter og overfører selv kompetencer fra det ene til det andet.

24

9788723525482_indhold.indd 24

12/03/2020 07.32

Til gengæld arbejdes der effektivt med elevernes bevidsthed om læsning og skrivning, og denne sproglige viden og bevidsthed kommer både læsningen og skrivningen til gavn, fx i forbindelse med elevernes forståelse af, at der findes lytteord og drilleord.

I forhold til læsningen tager Molevittens læsespor det hensyn til begynderlæserne, at der startes med de 24 standardlyde som bogstaverne har, og det er netop dem, eleverne udnytter, når de børnestaver. Så begynder læsebøgerne i 1. klasse at indføre og gøre eleverne opmærksomme på nogle hyppige betingede lyde, fx det udlydende svage -e og nogle hyppige drilleord som og og jeg. Men det er ikke givet, at eleverne umiddelbart overfører denne erfaring til deres børnestavning, for de fleste elever skal bruge mere tid på at automatisere skrivningen af bogstaverne. På tastaturet genkender de bogstaverne, men i hånden skal de huske formerne mere frit. Det sidste er altså et højere krav, men det giver samtidig en højere grad af beherskelse, når det mestres.

Mestring og metaviden Siden uddannelsesforskeren John Hattie præsenterede tanken om synlig læring i bogen af samme navn, har der været mange indsatser rettet mod at inddrage eleverne i læringsmål og i at evaluere deres egen læring.

Når det gælder skriftsprogstilegnelse, er der den særlige udfordring, at eleverne har en mangeårig læringskurve, fra den enkelte elev begynder at lære bogstaverne, til læsningen og skrivningen er funktionel. Derfor er det vigtigt at bryde udviklingen ned i faser, at give eleverne både indsigt og redskaber til de aktuelle faser, og ikke mindst at lade eleverne kende slutmålet. Redskaberne, fx i form af afkodningsstrategier, har traditionelt indgået i begynderundervisning i læsning, men en større bevidsthed om fx forskellen på børns og voksnes læsning har ikke indgået i undervisningen. Den mangel forsøger Molevittens læsespor at gøre op med ved en grundig stilladsering af læse- og skriveudviklingen. Det gælder delmål og strategier, men det gælder også hele begynderlæserens situation, før eleven har automatiseret sin afkodning af et grundlæggende ordforråd. Man skal naturligvis give eleven de mest effektive redskaber til den besværlige afkodningsfase, men ifølge læsesporet har man også en vis oplysningspligt over for eleverne i denne situation. Det er godt for dem at vide, at det er svært at afkode og forstå samtidig i denne fase, men at det hjælper, hvis man læser gentaget. Det er godt at vide, at ord, man har læst mange gange, bliver lettere at læse, og at man til sidst bare kan kigge på dem for at læse dem. Og hvis undervisningen er effektiv, så behøver denne besværlige fase ikke strække sig længere end 1. klasse, og for mange går det endda hurtigere.

25

9788723525482_indhold.indd 25

12/03/2020 07.32

I Molevittens læsespor er denne metaviden hos eleven om sin situation koblet sammen med mestringstanken, som siden 2013 har domineret det engelske skolesystem. Tanken er enkel: Man skal mestre de ting, det er nødvendigt at lære. Det er ikke nok bare at erhverve sig overfladiske kundskaber. Færdigheder, man ikke mestrer, kan ikke kaldes færdigheder, og det giver derfor ikke nogen mening at tale om, i hvor høj grad man opfylder et mål. Det betyder, at fagene skal tydeliggøre, hvad der er basisfærdigheder, og hvad der bygger ovenpå disse, og det simple princip er, at man aldrig skal bygge ovenpå manglende færdigheder. I stedet skal man gøre en ekstra indsats for at mestre det grundlæggende. Denne pædagogik retter sig især mod de svageste og de mest usikre elever, som traditionelt har været i fare for at skøjte hen over stoffet uden at lære det ordentligt. De har skullet arbejde med nye udfordringer uden at have de nødvendige forudsætninger, og de har aldrig oplevet den tryghed, som er den psykologiske konsekvens af mestring: At man ved, hvad man kan og hviler i det. Tanken om synlighed og tanken om mestring går hånd i hånd, og de to principper gennemsyrer Molevittens læsespor.

26

9788723525482_indhold.indd 26

12/03/2020 07.32

MESTRING I LÆSNING

I skemaet herunder kan du se, hvilke områder af læsningen der bør være i fokus hvornår, og du kan se, hvordan fokus kan skifte i takt med elevens mestring. Du kan også se, hvilken mestring der forudsættes på alle niveauer. Ifølge mestringstanken skal man i alle tilfælde rette elevens energi og undervisningens fokus mod det mestringsniveau, som ikke er på plads, inden man går videre.

Klassetrin

Mestring forudsat

Ekstra indsats mod mestring

Undervisningens fokus

0. klasse

Alderssvarende talesprog

Sprogindsats

Fonologisk opmærksomhed, store og små bogstaver, læseretning, syntese

1. klasse

Funktionelt bogstavkendskab

Bogstavkursus

Automatisering af afkodning

2. klasse

Automatiseret afkodning

Læsetræning i læsebøger plus gentagen læsning

Læseforståelse, at læse mellem linjerne

3. klasse

Udvidet læseforståelse

Arbejde med udvidet læseforståelse

Faglig læseforståelse: At læse nye genrer/faglig læsning

4. klasse

Faglig læsning i alle fag

Fagenes stilladsering af faglig læsning

Faglig udvikling i de respektive fag

Skiftende fokus i læseundervisningen baseret på elevens mestring.

Den væsentligste pointe er, at afkodning kommer før og er en forudsætning for et mere avanceret arbejde med læseforståelse. For de allerfleste elever er det for svært at kæmpe med både afkodning og forståelse samtidig, og derfor retter den første læseindsats sig mod afkodningen, mens der holdes igen, når det gælder om at udfordre eleverne sprogligt. Mens eleverne er i gang med at automatisere deres afkodning, anvendes til læsetræningen læsebøger, der holder sig inden for et ordforråd, der svarer til elevernes talesprog, og der læses gentaget for at eleverne når frem til forståelse af det læste.

27

9788723525482_indhold.indd 27

12/03/2020 07.32

Efter automatiseringen af et grundlæggende ordforråd i 1. klasse, er eleverne klar til at læse tekster, som giver dem mulighed for at lære nye ord i 2. klasse.

Arbejdsdeling mellem 0. og 1. klasse Molevittens læsespor understøtter en effektiv arbejdsdeling mellem opgaverne og det læringsmæssige fokus i 0. og i 1. klasse. Det kan ikke understreges nok, hvilke fordele der er ved at lærerne på de to klassetrin samarbejder og koordinerer deres program, og netop en præcis arbejdsdeling er et af de vigtige resultater af denne koordinering. I skemaet herunder ses, hvad lærerne i henholdsvis 0. og 1. bør have i fokus.

ARBEJDSDELING

Fokus i 0. klasse

Fokus i 1. klasse

Bogstavlyde

Standardlyde

Betingede lyde

Tegn

Spørgsmålstegn, meningen med store og små bogstaver

Punktum, udråbstegn, ”gåseøjne”, brugen af store og små bogstaver

Læse

Lytteord, læseretning

drilleord

Skrive

Børnestave drilleord, stave korte lytteord

Børnestave, stavning af hyppige ikke-lydrette ord

Sproglig opmærksomhed (begreber som eleverne bør kunne forstå og bruge)

Lyd, bogstav, alfabet, konsonant, vokal, stavelse, ord, mellemrum, rim, lytteord, drilleord

Drilleord og drillebogstaver, typer af drilleord, at stave de hyppigste drilleord, børnestave

Håndskrift

Mestring af skrivegreb, Automatisering af skriveretning, samme placering

Skrivning på PC

Genkende og skrive med store bogstaver

Bruge tastaturets store og små bogstaver

Ud over arbejdsdelingen kan samarbejdet og koordineringen handle om mange andre ting. Det er godt, hvis lærerne udvikler og bruger de samme faglige begreber. Det kan i den bedste af alle verdener aftales på forhånd i nogle arbejdstimer, der er afsat til koordinering. I de tilfælde, hvor ledelsen ikke har prioriteret dette vigtige, koordinerende arbejde, må der

28

9788723525482_indhold.indd 28

12/03/2020 07.32

som minimum ske en grundig overlevering fra lærer til lærer, sådan at eleverne kan starte i 1. klasse og genkende faglige begreber og arbejdsgange fra 0. klasse. Hvis læreren i 1. klasse ikke fortsætter, hvor læreren i 0. klasse slap, så skabes der unødig forvirring og utryghed for børnene, og det vil gå værst ud over de svageste og de usikre elever.

I 0. klasse i Molevittens læsespor anbefales det fx, at eleverne afslutter bogstavindlæringen med at tegne en fælles frise over den bogstavfest, der afslutter historien om Villa Vakkelvorn. Det ville være et smukt træk, hvis eleverne på den første skoledag efter sommerferien kom og fandt denne frise i deres nye klasselokale. Frisen kan derefter være anledning til mange samtaler om, hvad eleverne har lært i løbet af børnehaveklassen, og bygge bro til det arbejde, der skal gøres i 1. klasse.

Det burde også være et uomgængeligt krav, at den kommende lærer i 1. klasse besøger eleverne nogle gange i løbet af 0. klasse. Det vil gøre det muligt at fortsætte den klassekultur og de rutiner, der er opbygget i 0. klasse, og ikke mindst de relationer, der eksisterer mellem skolen og hjemmene.

29

9788723525482_indhold.indd 29

12/03/2020 07.32

UNDERVISNINGEN I 1. KLASSE Molevittens læsespor er udviklet på baggrund af et afprøvet læseprogram, som er nærmere beskrevet i bogen Sikker læsestart. Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering, Akademisk Forlag 2019.

Læseprogrammet anbefaler at inddrage forældrene i at opbygge gode læsevaner for eleverne, og Molevittens læsespor følger samme anbefaling. Det mobiliserer flest ressourcer, og eleverne kommer længst på denne måde, viser erfaringerne. At de fleste udvikler sig sikkert betyder, at skolens støtteressourcer kan rettes mod færre med bedre resultater. Det handler om, at elevernes læsevaner skal opbygges, så de bliver stabile, og om at læsetræningen foregår under nogle særlige forholdsregler for begynderlæserne. Disse særlige forholdsregler kan opsummeres som syv hensyn til begynderlæseren.

SYV HENSYN TIL BEGYNDERLÆSEREN

Første hensyn: Ingen elever sættes til at læse selvstændigt uden et funktionelt bogstavkendskab Som tidligere nævnt kan 27 % af variationen i elevernes læsefærdigheder forklares ud fra elevernes bogstavkendskab – eller mangel på samme (Elbro i Læsning og Læseundervisning, 2014, s.107). Efter 0. klasse kan bogstavkendskabet stadig variere, både med hensyn til antallet af bogstaver, eleven genkender, og med hensyn til den sikkerhed, eleven genkender bogstaver med. Og da eleven skal bruge sit bogstav-lyd-kendskab til at læse med, så anbefaler Molevittens læsespor, at man sikrer sig, at elevens bogstavkendskab bliver funktionelt, inden man sætter eleven til at læse tekster selvstændigt. Med et funktionelt bogstavkendskab sikrer man, at den tidlige og besværlige u-automatiserede afkodning bliver mulig, og at elevens afkodning har de bedste betingelser for at udvikle sig til let og automatiseret ordlæsning. Et funktionelt bogstavkendskab indebærer: • umiddelbar og sikker genkendelse af både store og små bogstaver • kendskab til og færdighed i at udnytte læseretningen • færdighed i at ”smelte” to-tre bogstavlyde sammen.

Hvis elevens bogstavkendskab ikke er funktionelt efter 0. klasse, skal eleven bruge sin energi på at konsolidere bogstavkendskabet. Det kan gøres med kurset De 24 nøgler, som består af to enkle øvelser, som eleven og forældrene kan gennemføre hjemme. Erfaringen med dette bogstavkursus har været, at eleverne har brugt to-fire uger på at konsolidere bogstavkendskabet og derefter har fået en normal læseudvikling. Et alternativ er naturligvis, at skolen bruger ressourcer på det i en måneds tid.

30

9788723525482_indhold.indd 30

12/03/2020 07.32

Om elevens bogstavkendskab er funktionelt kan du tjekke med et simpelt screeningsværktøj. Det består af en bogstavplanche med de store og små bogstaver i tilfældig orden. Bogstavplanchen findes bagerst i lærervejledningen, og det er samme ark, som findes på side 2 i Min allerførste læsebog med lytteord. Screeningen er indtænkt i årsplanen, og du kan læse mere om, hvordan den gennemføres på side 38.

Andet hensyn: Eleven skal vide noget om begynderlæsning og læseudvikling Uddannelsesforskerens John Hatties princip om synlig læring kan med fordel gælde læseundervisningen, og i Molevittens læsespor er det tænkt ind i modulet læsestilladsering, som er en af de tre ugentlige lektioner, der skal afsættes til læsesporet. Det er godt at eleven har viden om ords forskellighed og angrebsteksnikker i forbindelse med ordlæsningen. Det er ligeledes vigtigt, at eleven er blevet præsenteret for, hvordan han kan forvente, at læseudviklingen vil forløbe. Eleven skal fx vide, at det er mest effektivt at bruge en lydstrategi som begynderlæser, frem for at digte eller gætte sig frem, og eleven skal vide, at det i starten er svært at forstå samtidig med, at man læser, og at det er derfor, man læser gentaget i starten.

Eleven skal også vide, at der er forskel på, hvordan man læser i starten, hvor det er besværligt og tager tid at læse hvert eneste ord, og hvordan læsningen vil gå både lettere og hurtigere i løbet af 1. klasse. I løbet af det første år, og især helt i begyndelsen, skal man tale med eleverne om denne virkning. Denne samtale er vigtig for at minde eleverne om udsigterne til umiddelbar afkodning, men også fordi enkelte elever fortsætter med at bruge lydene, når de bliver instrueret i det, selvom de faktisk kunne have nøjedes med at kigge på ordet. Instruksen skal altså være, at man skal bruge lydene, smelte og genkende, men kun hvis man ikke lige med det samme kan genkende ordet.

Den banale sandhed om, at den u-automatiserede læsning er et stadie man skal igennem, bliver alt for sjældent fortalt til begynderlæsere. Det kan sagtens forklares til begynderlæserne både i ord og egnede metaforer, og det får du støtte til i Molevittens læsespor.

Parallelt har undervisningen fokus på drilleord og på, hvordan de driller, og i løbet af 1. klasse bliver eleverne dermed opmærksomme på og vænnet til både at læse og skrive de hyppigste afvigelser fra lydrethed i vores besværlige ortografi.

31

9788723525482_indhold.indd 31

12/03/2020 07.32

Tredje hensyn: Eleven skal læse individuelt i læsebøger med maksimal progression i de sproglige hensyn og tilstrækkelig stor træningsmængde For at komme succesfuldt ind i skriftens komplekse system, må vejen derind forenkles. En analogi kunne være at lære at cykle, for her tages der to slags hensyn til begyndere; der er støtteben på cyklen, og man øver sig på en stille vej. I læsningen svarer støttebenene til, at man begynder med standardlyde. Med det formål at reducere kompleksiteten i bogstavindlæringen har eleverne i 0. klasse arbejdet med 24 bogstaver (men både de store og de små) og deres 24 standardlyde. Standardlyde er de lyde, bogstaverne normalt siger, når de står forrest i et ord, og et ord, der kun rummer standardlyde, er lydret. Den stille vej man kan lære at cykle på svarer til de pædagogisk bearbejdede tekster, man øver sig på, nemlig læsebøgerne. Og det er ikke ligegyldigt, hvordan læsebøgerne er indrettet.

Læsebogen har selvstændig betydning for elevens læseudvikling. Dét ved vi fra den store læsebogsundersøgelse fra 1999, Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? (Borstrøm, Klint Petersen & Elbro 1999) Man fulgte 204 klasser på 124 skoler fra 0. til 3. klasse, og fokusklasserne var udvalgt, så de havde geografisk spredning og dækkede de fem mest anvendte læsebogssystemer. Lærerne og eleverne blev grundigt interviewet, og eleverne blev løbende testet, ligesom selve læsebøgerne blev analyseret på alle sproglige parametre. Det overraskende resultat var, at det gamle system, Søren og Mette, var signifikant bedre til at lære børn at læse, selv når der blev taget højde for lærernes undervisningserfaring og elevernes forudsætninger for at lære at læse. Eleverne opnåede ikke bare et forspring i ordlæsning, men de havde også et forspring i læseforståelse. Disse resultater gjaldt på tværs af alle elevkategorier, men faktisk var der endnu et resultat, der gjaldt de svageste læsere: Der var signifikant færre svage læsere med Søren og Mette-systemet end med de øvrige systemer – igen efter, at tallene var korrigeret for lærerens metode og elevernes forudsætninger. Det resultat kan man altså vende om: De dårligste læsebøger skaber i sig selv flere svage læsere.

Og konklusionen på undersøgelsen var, at det ikke er det litterære indhold i læsebøgerne, der har betydning for læseindlæringen, men at det er visse sproglige træk. Den gode læsebog har korte ord, og den har progression med hensyn til de betingede lyde og andre vanskeligheder i vores ortografi. I starten af bogen er der så mange lydrette ord som muligt – Søren og Mette havde 36 %, hvor normalprosaen næsten ingen helt lydrette ord har. Meningen med de mange lydrette ord i starten er, at eleven skal opleve succes med at bruge sit bogstav-lyd-kendskab og dermed få tillid til, at det alfabetiske princip helt grundlæggende fungerer i vores ret krævende ortografi. Læsebøger skal tage mange forskellige sproglige hensyn for at være tilstrækkeligt hensynsfulde til begynderne.

32

9788723525482_indhold.indd 32

12/03/2020 07.32

Læsebøger skal til en start være mest muligt lydrette, men de skal ikke blive ved med at være det. Bedst er det, hvis læsebøgerne har en stor træningsmængde (mindst 20.000 løbende ord), og at denne tekstmængde er indrettet progressivt, sådan at der skrues gradvis og systematisk op for sværhedsgraden. Formålet med læsebøgerne er at lære eleven at læse, og læsebogen bør derfor gøre sig selv overflødig ved at føre eleven op på et sprogligt niveau, der svarer til den børnelitteratur, der er adapteret til børn i 2. klasse, men ikke er tilpasset med læsepædagogiske hensyn. Og herfra åbner der sig så en verden af spændende fiktion og fakta for eleven.

Fjerde hensyn: Eleven skal læse gentaget Gentaget læsning betyder, at eleven læser en kort tekst eller en del af en tekst flere gange i træk. Hvis der læses i en ½ time, så læser eleven typisk to-tre sider tre gange i stedet for fire-fem sider én gang i løbet af den halve time. For hver gang der læses stiger både sikkerheden og hastigheden, som det i skemaform beskrives herunder:

Gennemlæsning

Beskrivelse

1. gennemlæsning Det går langsomt, og der er lidt usikkerhed og tøven. Men usikkerheden må højst gælde hvert 10. ord, og eleven skal helst være i stand til at opdage fejllæsninger og ende med at afkode de problematiske ord efter et par afkodningsforsøg. (Teksten er for svær, hvis mere end hvert 10. ord kræver flere afkodningsforsøg).

Teksten må ikke være for lang, ellers må den opdeles. En passende længde er, hvad man kan nå at læse på 10-15 minutter.

2. gennemlæsning Det går stadig langsomt, men nu er usikkerheden væk. De svære ord ’knækkes’ som hovedregel i første afkodningsforsøg, og der laves få eller ingen fejl. Tekststykket læses på 7-10 minutter.

3. gennemlæsning Hastigheden går lidt op, fordi flere af ordene genkendes umiddelbart., og fordi resten af ordene læses med effektiv lydering/syntese/genkendelse., Nu lyder læsningen flydende eller næsten flydende, og for eleven føles læsningen væsentligt lettere.

Tekststykket læses på 5-7 minutter, eller halvt så lang tid som første gennemlæsning. Efter tredje gennemlæsning er det rimeligt at tale med eleven om, hvad teksten handler om.

33

9788723525482_indhold.indd 33

12/03/2020 07.32

Hvis man ikke læser gentaget, skal tekstniveauet der læses på være noget lettere for at sikre, at forståelsen er med fra første gennemlæsning. Gentaget læsning medfører derfor, at niveauet for alle kan være lidt sværere, for man sigter efter, at tredje gennemlæsning fører til forståelse. At eleven kan nå frem til forståelse og en fornemmelse af, at det går mere flydende, er godt for både forståelsen af det læste og for elevens selvtillid, og det kan give eleven en fornemmelse af, hvordan den automatiserede afkodning kommer til at føles.

Men utroligt nok så forhøjer gentaget læsning ikke kun på kort sigt udbyttet af den daglige læsetræning. Det er dokumenteret, at gentaget læsning også har langsigtede virkninger på elevens niveau i sikkerhed, hastighed (= automatisering) og læseforståelse. Mest effekt har det på sikkerhed, næstmest på automatisering og mindst, men dog signifikant effekt, har gentaget læsning på niveauet i læseforståelse. Det er den store effekt på sikkerheden, der kommer de svageste elever til gavn. Et nyere dansk studie har vist, at man slet ikke har mulighed for at automatisere sin afkodning, før man kan afkode med en sikkerhed på minimum 70 % (Juul, Poulsen & Elbro 2014). Hastighed i afkodning (og det er altså det samme som graden af automatisering) udvikles altså på en basis af sikkerhed, og det giver omvendt det alarmerende perspektiv, at elever, der afkoder med en sikkerhed under 70 %, ikke automatiserer. Men gentaget læsning kan løse det problem først og fremmest ved at bringe sikkerheden i vejret og frem til et niveau, eleven kan automatisere på. Det er derfor de svageste, der får mest udbytte, for de udvikler sig gennem gentaget læsning på alle tre parametre, mens de stærkeste læsere udvikler sig mest på automatisering og forståelse, når de læser gentaget.

Femte hensyn: Eleven skal læse med stemme Stemmen spiller en væsentlig rolle i den tidlige og u-automatiserede afkodning, og det er derfor vigtigt, at eleven ikke skal undertrykke stemmen af hensyn til andre. Stemmen hjælper både på præcision og sikkerhed i afkodningen, på forståelsen og på automatiseringen. Når eleven afkoder med brug af stemme, kan eleven bedre gennemføre en lydering og syntese, der får alle lyde med. Når eleven skal genkende det ord lydering og syntese har frembragt, så er lyden af ordet den identitet, som eleven skal lede efter i sit indre leksikon. Før automatiseringen er der endnu ikke lagret en rækkefølge af bogstaver, der kan genkendes. Når eleven udfordres på sin forståelse, og det gør eleven, når det meste af den mentale energi bruges på afkodning, så hjælper lyden af det læste med at fastholde det læste i arbejdshukommelsen.

Stemmen bidrager også til sikkerhed i afkodningen, for eleven er mere tilbøjelig til at opdage fejl, når der afkodes med stemme. Det kan ske

34

9788723525482_indhold.indd 34

12/03/2020 07.32

allerede ved lyderingen og syntesen af et givent ord, men det kan også ske, når eleven kæmper med forståelsen af en hel sætning, hvor det læste ”bliver hængende” i luften, og får eleven til at synes, at der er noget, der virker forkert. Det får eleven til at genlæse og opdage sin fejllæsning. Vil man opøve en aktiv indstilling til forståelsen af det læste, så er stemmen et uundværligt redskab.

Sjette hensyn: Eleven skal læsetræne ½ time dagligt Når alle de andre hensyn er gennemført, har afprøvningen af programmet vist, at en vis mængde træning har fremskyndet automatiseringen for alle elever. Især når træning på det rigtige niveau kombineres med gentaget læsning, så virker læsetræningen stærkest på de elever, der kom fra det svageste udgangspunkt. Det skal forstås sådan, at alle udvikler sig, men de svageste udvikler sig mest på disse betingelser. Lærerne i afprøvningen oplevede, at klasserne i løbet af 1. klasse bliver mere homogene, end de var i udgangspunktet.

Ambition i 1. klasse

Timer x uger

½ time alle dage hele skoleåret

3½ x 52 uger 182 timers træning

½ time alle 3½ x 46 dage frauger regnet to måneders indkøring (inklusive eventuelt bogstavkursus)

Samlet træningstid

161 timers træning

161 timer = 100%

Tekstmængde

113 %

Minimum 23.000 løbende ord læst gentaget

100 %

Minimum 20.000 løbende ord læst gentaget

½ time alle dage minus weekend

2½ x 52 uger 130 timers træning

81 %

Minimum 14.200 løbende ord læst gentaget

½ time alle dage minus weekend og ferie

2½ x 40 uger 100 timers træning

62 %

Minimum 11.000 løbende ord læst gentaget

20 min. alle dage minus weekend og ferie

1t. 40 min. x 40 uger

42 %

Minimum 7.400 løbende ord læst gentaget

67 timers træning

35

9788723525482_indhold.indd 35

12/03/2020 07.32

Af oversigten fremgår det med tydelighed, at det gør en forskel, hvilket ambitionsniveau man vælger. Hvis der sigtes efter ½ times daglig læsning i hele 1. klasse, så sigtes der mod næsten dobbelt så meget træning, som hvis man fravælger weekender og ferier. Med ambitionen om ½ times daglig læsning viser erfaringen, at de svageste kommer i mål med automatisering i 1. klasse. Vælger man et andet ambitionsniveau, fx 20 minutter om dagen, skal man regne med, at de svageste elever også skal bruge 2. klassetrin på den nødvendige automatisering.

Uanset hvilket træningsniveau man beder forældre og elever om at sigte efter, kan man være sikker på, at en gruppe elever lander under ambitionsniveauet. Man kan derfor være strategisk og indbygge en rimelig margin, sådan at man også når i mål med en elev, der ikke har let ved læsning, selvom denne elev kun læser fx 75 % af dagene. Desuden skal man beregne to måneder til at opbygge læsevanerne til det tilsigtede omfang, og derfor er de 161 timer nok det mest realistiske.

Syvende hensyn: Elevens læsevaner synliggøres og understøttes af skolen Selv forældre med de bedste intentioner kan have svært ved at efterleve det gode råd fra dansklæreren, at man bør læse ½ time om dagen med sit barn derhjemme. Det er for svært at finde ud af, hvad man skal læse, og hvordan man skal læse, og sandsynligheden for at man husker det og får opbygget en god, daglig vane, er uendelig lille. Det kan de mange lærere, der har forsøgt det, skrive under på. Skal det fungere, så skal man give forældre og elever nogle redskaber, der både synliggør rutinen og motiverer. Og det skal kombineres med grundig og gentagen kommunikation.

Synliggørelsen kan bestå i et læsekort. Læsekortet er en logbogsagtig registrant, hvorpå eleven på et minut kan notere de sider, der blev læst ud for en dato, og i næste kolonne skrive, hvem eleven læste ”flydende” for.

Det kan udformes på mange måder. Læsekortet i Molevitten dækker en måned, men det kan også dække kortere intervaller. Læsesporets læsekort er placeret bagerst i lærervejledningen.

Det er op til læreren eller faggruppen, om der skal suppleres med en form for opmuntring eller belønning for gode vaner. Belønningen kan være fælles ved et bestemt mål, eller den kan være individuel. Så længe det er vanerne, og ikke evnerne der belønnes. Vil man bruge belønning som motivation, bør man have helt klare og faste principper for, hvad der udløser en belønning. Skal man læse alle dage for at få fx et klistermærke? Eller kan man have en-to dages udfald?

36

9788723525482_indhold.indd 36

12/03/2020 07.32

Uanset hvordan man vælger at motivere, så er god kommunikation vigtig.

Hele læseprogrammet skal kommunikeres til forældrene på forhånd, og gerne på skoleniveau. Forældrene skal vide, at de kan forvente virkelig gode resultater af deres indsats, og de skal vide, at det tager en-to måneder at bygge vanerne op. Sig til forældrene at de skal sigte efter en halv time hver dag, men at der klart nok vil være udfald. Og sig at det i starten hvor vanerne bygges op, er bedre at læse i 10 minutter, end slet ikke at læse.

Du skal løbende følge op med individuel støtte til de hjem, der kæmper lidt med at gennemføre læsetræningen, og med nyhedsbreve om effekten af forældrenes indsats. Endelig skal du tale med eleverne om, hvad læsevanerne betyder, hvordan det går og hvad der kan blive bedre.

En indsats der tager højde for alle disse ting kan få 90 % af hjemmenes læsetræning til at blive stabil. Efter ½ års prøvetid må skolen derefter overtage eller supplere læsetræningen med de resterende få elever, hvor det af en eller anden grund ikke er lykkedes at opbygge så stabile læsevaner, at der læses mindst tre ud af fire dage.

37

9788723525482_indhold.indd 37

12/03/2020 07.32

SCREENING I STARTEN AF 1. KLASSE

I de første to uger af de 35 uger som årsplanen dækker, anbefales det, at du screener eleverne og tjekker, at de befinder sig på det rigtige læseniveau. I dette afsnit gennemgås først den konkrete seance med screeningen, og hvad du især skal være opmærksom på, og derefter får du et bud på, hvordan screeningen kan organiseres rent praktisk.

De elever, der allerede blev sat i gang med at læse i børnehaveklassen, befinder sig forhåbentlig på det rigtige niveau. Ellers er det her, du opdager om niveauet er for let eller svært. Mange af de elever, der ikke læser endnu, er klar til at gå i gang, men finder du elever, der ikke har et funktionelt bogstavkendskab, skal disse elever sættes i gang med at konsolidere bogstavkendskabet. Når du gennemfører denne screening, får du et godt indblik i spredningen i klassen, samtidig med at du differentierer optimalt.

Bogstavscreening Til selve screeningen bruger du enten bogstavplanchen bagerst i lærervejledningen eller du bruger side 2 i læsebogen Min allerførste læsebog med lytteord. Fordelen ved at kopiere bogstavplanchen fra bagerst i lærervejledningen er, at du let kan fastholde, hvad screeningen viste. Du sætter streger under bogstaver, eleven ikke genkendte eller tøvede ved, og der skrives navn, klasse og dato på arket. Hav evt. alle ark parat med elevernes navne på.

Du sætter dig med eleverne enkeltvis. Du kan fx fortælle hver elev, at I lige skal finde ud af, om eleven er klar til at læse selv. Så beder du eleven om at fortælle dig, hvad det er for nogle bogstaver, og du siger til eleven, at han gerne må sige dem, så hurtigt han kan. Peg det øverste venstre hjørne ud, og sig: ”Du kan starte her”, men lad derefter eleven styre, evt. ved at pege sig igennem. Hold øje med, om eleven kan følge læseretningen, og om eleven genkender bogstaverne umiddelbart, uden at skulle tænke sig om, eller gennemgå abc-remsen for sig selv først.

Du sætter diskret en lille streg under de bogstaver eleven tøver ved, sammenblander eller ikke kan genkende. Undervejs må du gerne rette, hvis eleven tager fejl og sige de bogstaver, eleven ikke kan genkende umiddelbart. Påpeg over for eleven, hvor fin en præstation det er, at han eller hun har lært alle de bogstaver, uanset hvor sikkert et bogstavkendskab eleven har. Hvad der derefter skal ske, afhænger af hvordan det gik.

De forskellige mulige udfald af screeningen kan være: A. Eleven genkender alle bogstaver sikkert og umiddelbart, og I kan gå videre til at finde elevens læseniveau.

38

9788723525482_indhold.indd 38

12/03/2020 07.32

B. E leven genkender alle bogstaver sikkert og umiddelbart, bortset fra de nederste trykte varianter a, æ, å, l og g. I taler lidt om, at disse nye former er de samme som a, æ, å, l og g, men det vil formentlig ikke forstyrre, hvis eleven ellers er sikker, og I går videre til at finde elevens læseniveau som ved udfald A. C. Eleven sammenblander eller genkender ikke en håndfuld bogstaver, typisk bogstaver som b/d, n/h, j/l, æ/å og y/ø. Giv nogle huskeregler, og prøv at lade eleven læse et par linjer på arbejdsarket (se bagerst i lærervejledningen). Her skal du nu lade eleven arbejde selv med afkodningen og sandsynligvis vil de usikre bogstaver forstyrre meget, og du kan afbryde efter to-tre linjer. I kan tale om, at det er lidt for svært, når man mangler de sidste bogstaver, som du har understreget. Dem skal eleven lige øve sig på, og så bliver eleven klar til at læse helt selv. Det gøres med samme bogstavkursus, som de mere usikre får, De 24 nøgler, men denne gruppe af elever skal bruge kortere tid på kurset, formentlig bare en uge eller to. Det er indbygget i kurset, at eleven og forældrene kan se, hvornår eleven er klar til at læse.

D. Eleven er usikker og/eller kan ikke genkende op mod halvdelen af bogstaverne og/eller har problemer med at følge læseretningen, og du undlader derfor at bede eleven om at læse på ordplanchen. I kan se på bogstavplanchen og tale om, at det er flot, at eleven har lært alle de bogstaver (du kan cirkle alle de sikre ind for at understrege det), og du kan fortælle eleven, at nu mangler han eller hun de sidste, for man skal bruge alle bogstaverne til at læse med. Du kan fortælle eleven, at bogstaverne er ligesom nøgler, der kan lukke bøger op, men at man skal bruge 24 nøgler for at læse. Fortæl også, at du har nogle opgaver, som eleven kan lave hjemme, og at han eller hun nok skal blive klar til læsebøgerne om en måned. Det er vigtigt, at eleven føler sig overbevist om, at det nok skal gå fint.

Har du flere elever, der skal have et bogstavkursus, eller er der andre elever i parallelklasserne, der behøver dette kursus, så er det godt at indkalde forældrene samlet til et kort møde, hvor du eller læsevejlederen forklarer meningen med kurset, og hvor forældrene kan få udleveret materialet og stille spørgsmål. I den tid læseprogrammet har været afprøvet, har forældre og elever ikke haft problemer med at klare opgaven sammen, når de var godt instrueret. Men er der problemer med forældrenes ressourcer eller med kontakten til forældrene, så må skolens ressourcepersoner gennemføre dette kursus med eleverne.

Find bogstavkurset De 24 nøgler bagerst i lærervejledningen.

39

9788723525482_indhold.indd 39

12/03/2020 07.32

er et dansksystem i to spor: • Det gule læsespor er et effektivt læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen. Til programmet hører ni læsebøger til differentieret læsetræning.

• Det grønne litteraturspor har en æstetisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne gennem leg, sansninger og oplevelser møder tekster i mange forskellige afskygninger. Oplæsning sætter rammen, fællesskab fylder og dannelse er i fokus.

Til sammen kommer de to spor omkring danskfagets mål. gule læsespor gør eleverne til sikre og hurtige læsere.

Lærervejledningen rummer en gennemgang af Molevittens læsesystem, en grundig lektionsvejledning samt løbende evaluering og screening af elevernes læseudvikling i løbet af skoleåret

• • • •

læsespor 1. klasse består af: Arbejdsbogen Bogen om lyde og bogstaver Spurtebogen 1 Min læsebog 1-4 Sitet molevitten.alinea.dk

9 788723 525482

alinea.dk