Lærerens vejledning I lærervejledningen er det flere gange nævnt at vejledning er et nøgleord i arbejdet med Skrivevejen. At læreren vejleder er en nødvendig forudsætning for at eleverne kan få succes med de enkelte opgaver og dermed få et udbytte af arbejdet der støt og roligt forbedrer deres skrivekompetence. Dette afsnit vil give forslag til hvordan læreren kan vejlede. Før den frie skrivning Før eleverne på egen hånd skal besvare en opgave i elevhæftet, er det vigtigt at læreren vejleder om hvilke muligheder og krav opgaven rummer. Det kan ske gennem samtaler hvor eleverne og læreren kan komme med forskellige forslag til opgavens løsning. Elever der har vanskeligt ved selv at finde på, kan få inspiration ved at lytte til kammeraternes og lærerens ideer. Når en ny opgavetype introduceres Hver gang en ny type skriveopgave introduceres, bør opgaven modelleres for eleverne/sammen med dem. At modellere betyder her at eleverne får vist hvordan de kan besvare den nye opgavetype – hvilke krav og muligheder der ligger i opgaven. Fællesskrivning hvor lærer og elever i fælleskab løser en opgave, giver eleverne en ”model” de kan arbejde ud fra. Næste gang eleverne skal skrive opgaver af den type, kan der henvises til opgaven og samtales om hvordan man kan gøre før eleverne starter på egen hånd. Erfaringer viser at langt flere elever end man skulle forvente, har behov for en sådan modellering fra lærerside. Det er nødvendigt for at alle oplever at skrive gode besvarelser og hele tiden udvikler deres skrivekompetence. I lærervejledningen opfordres der flere steder til at man laver en sådan modellering for eleverne. I elevhæftet lærer eleverne flere steder læringsstrategier de kan bruge når de skriver selv. Styrkenotater er et eksempel på en sådan læringsstrategi de kan bruge når de selv skal skrive faktatekster. Under skrivning Mens eleverne skriver, kan de også have behov for vejledning. Elever der er gået i stå under skrivningen, kan hjælpes i gang igen ved at læreren stiller dem gode spørgsmål – spørgsmål der opstår i øjeblikket og som kan motivere dem til at gøre en yderligere indsats. Spørgsmål der går interesseret og nysgerrigt ind i teksten og tager udgangspunkt i den – Hvad sker der så? Hvad nu hvis . . ? Hvad er årsagen til det? Hvad er der sket før det her? Hvad mener du med det her? og lignende spørgsmål som kan inspirere eleven til at skrive noget mere eller til at skrive noget om. Nogle elever kan have behov for at blive ”skubbet” til at gøre deres arbejde helt færdigt, og hertil er ”de gode spørgsmål” velegnede. Selvfølgelig skal læreren hele tiden have for øje hvilke krav der med rimelighed kan stilles til den enkelte elev, og dermed hvornår læreren og eleven skal være tilfreds. Når læreren følger med i elevernes skrivning, ved læreren normalt også hvad den enkelte elev kan og er ved at lære sig og skal udfordres med.
Side 13
01-78_9788723024206.indd 13
19/05/16 10.08
