Skrivevejen I den danske folkeskole er der en lang tradition for at undervisningen i dansk i indskolingen først og fremmest har haft sit fokus på at lære børn at læse. De seneste årtiers forskningsresultater omkring børns læseog skriveudvikling peger på at der er grund til at justere denne praksis. I Norden har blandt andet forskerne Bente Eriksen Hagtved og Caroline Liberg arbejdet med førskolebørns læse- og skriveudvikling, og deres arbejde har givet en ny viden på området. Caroline Liberg har således fundet frem til at skrivning kommer før læsning når et barn spontant udvikler sit skriftsprog. Caroline Liberg har desuden påvist at det at udlydere, som man gør når man skriver, er nemmere end at sammenlydere, som man gør når man læser. En viden der peger på at arbejdet i indskolingen i højere grad end tidligere bør inddrage aktiviteter hvor børnene skriver. I undervisningen bør skrivningen fylde lige så meget som læsningen, og der bør skrives fra den første skoledag. Et samspil mellem de to skriftsproglige indlæringsprocesser, skrivning og læsning, er værdifuldt for skriftsprogsindlæringen da de støtter og supplerer hinanden og derved danner det bedste fundament for at eleverne får det ønskede udbytte af undervisningen. Denne viden om læse- og skriveudviklingen har været udgangspunktet og grundlaget for udarbejdelsen af Skrivevejen. Elever der starter i 2. klasse er godt i gang med deres skriveudvikling, men der kan være store individuelle forskelle på hvor langt de er kommet i udviklingen. Derfor bør den daglige undervisning tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Læreren skal vide hvor langt eleven ca. er i skriveprocessen og skal have kendskab til hvordan skriveprocessen forløber for at kunne støtte eleven bedst muligt. Eleverne skal opmuntres til at skrive med de forudsætninger de har, og de skal have anerkendelse for det de skriver – også den elev som kun magter at skrive få sammenhængende ord. Det er gennem skriveforsøg at eleven udvikler sine skrivekompetencer, og derfor er det nødvendigt at alle elever oplever at få anerkendt det de skriver, for det giver eleverne mod på og lyst til at gå i gang med diverse skriveopgaver. Og når eleverne har mod på at skrive, har læreren mulighed for at vejlede og hjælpe hver enkelt elev videre i skriveudviklingen. For at lære at skrive skal man skrive meget og med forskellige skriveformål. Det betyder at læreren skal udnytte enhver mulighed for at få eleverne i gang med at skrive. I Skrivevejen er der et rigt og varieret udvalg af oplæg der sætter eleverne i gang med at skrive. Eleverne kan skrive alene, med makker eller sammen med læreren. Fællesskrivning hvor eleverne giver forslag til indhold i det der skal skrives, og hjælper læreren under nedskrivningen, fungerer som model for elevernes selvstændige skrivning og udvider deres kendskab til ord og sætningsopbygning. Gennem arbejdet med fællestekster gør eleverne nyttige erfaringer som de kan bruge i deres egen skrivning. Vejledning af eleverne før, under og efter skrivningen vægtes meget højt. Således opfordrer lærervejledningen til at hver skriveopgave indledes med en samtale for at eleverne bliver bevidste om hvad de kan skrive og får klargjort deres tanker så alle har de fornødne ideer. Nye skriveområder og læringsstrategier skal modellereres for eleverne før de selv skal forsøge sig. Elevernes skriveforsøg bør opmuntres og anerkendes så eleverne oplever at det de skriver er betydningsfuldt og bliver læst af andre eller læst op for andre. Læreren skal følge nøje med i den enkelte elevs skrivning og tale med eleven om hvad han eller hun skal arbejde med for at komme videre i sin udvikling. I Skrivevejen er holdningen at eleverne kan skrive alt, men de kan ikke skrive alt korrekt. Eleverne skriver med de forudsætninger de har. Det er vigtigt at elevernes skrivning ikke hæmmes af krav om korrekt stavning. Men det er ikke ensbetydende med at der ikke skal arbejdes med elevernes retstavning. At elever i 1. - 2.
01-78_9788723024206.indd 5
Side 5
19/05/16 10.06
