Molevitten, 0. kl., Lærervejledning til litteratursporet/ Web

Kenneth Jakobsen Bøye

Dansk ·· 0.

0. klasse klasse ·· Lærervejledning Lærervejledning ·· Web Web Dansk

Kenneth Jakobsen Bøye

97788723528933_indhold.indd 1

25/02/2020 14.26

Lærervejledning til litteratursporet til børnehaveklassen En titel i grundsystemet Molevitten © Alinea Forfatter: Kenneth Jakobsen Bøye Redaktion: Helle Svane Boutrup Design: Inge Rand Omslag: Inge Rand Grafisk arbejde: Grethe Bruun Illustrationer: Lars Samsøe Trykt hos Livonia Print 1. udgave. 1. oplag 2020 ISBN 9788723528933

Webressourcer: molevitten.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år og laver film i Oscarklasse gennem Nordisk Film. Egmont fortæller også historier gennem bøger og magasiner og bringer nyheder fra hele verden på norske TV2. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver 100 millioner til børn og unge, der har det svært. Siden 1920 har fonden uddelt 2,9 milliarder kroner. alinea.dk

97788723528933_indhold.indd 2

02/03/2020 13.58

MØD HELE MOLEVITTEN

Det grønne litteraturspor Materialerne til litteratursporet i børnehaveklassen

4 7 8

PRINCIPPERNE FOR LITTERATURSPORET I BØRNEHAVEKLASSEN

10

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

41

Engagement og fællesskab 10 Motivation 11 Legen som faglig aktivitet 13 En æstetisk tilgang til undervisningen 15 Oplæsning 18 22 Ugens ord Ugens bog eller kunstværk 24 26 Begyndende skrivning Tydelige mål i undervisningen 29 Forældresamarbejde 31 36 Klasselokalets indretning Fællesskabende didaktik i samarbejde med Red Barnet 39

1 Vild med ord 2 Ruth-Viola med bindestreg 3 Jeg kan gå i skole 4 Slemme Lille frø 5 Mød en værre røver 6 Hip hurra 7 Ruth-Viola med bindestreg 8 Sol, regn, sne og blæst 9 Monstertid 10 Ruth-Viola med bindestreg 11 En krokodille i et træ 12 Leg kunstner 13 Ruth-Viola med bindestreg 14 Det store Ruth-Viola spil

44 50 56 61 65 72 77 85 89 96 101 111 116 121

Litteraturliste 122 124 Om forfatteren molevitten. alinea.dk

97788723528933_indhold.indd 3

25/02/2020 14.26

MØD HELE MOLEVITTEN Molevitten er et dansksystem til indskolingen, som består af to spor.

Det grønne spor har en æstetisk tilgang til undervisningen, tager afsæt i fælles oplæsning og elevernes aktive møde med tekster og har dannelse i højsædet. Det gule spor er et struktureret og gennemprøvet læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen med tilhørende læsebøger til differentieret læsetræning. Tilsammen kommer de to spor omkring alle danskfagets mål.

Molevitten er opdelt i et litteraturspor og et læsespor, for at der kan arbejdes lige grundigt og målrettet i danskundervisningen mod de mål, der er for litteratur og for læsning i indskolingen. I Molevittens to spor afsættes i alt seks lektioner om ugen gennem 35 uger. Tre ugentlige lektioner til litteratursporet og tre ugentlige lektioner til læsesporet.

I det grønne litteraturspor skal teksterne bevæge eleverne, gribe dem om hjertet, få håret til at stritte på dem, underholde dem helt ned i maven, få dem til at undre sig og give dem lyst til at lege. Derfor er tekstvalget ikke styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder.

Mens litteraturen er omdrejningspunktet for den fælles dannelse og skal nydes i fællesskab, så er bogstavindlæring og læsetræning en mere individuel læringsproces. I det gule læsespor er målet at lære at læse og stave, og derfor er tekstvalget her styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder. Der arbejdes med 100 % lydrette ord og gentaget læsning i differentierede læsebøger.

I Molevittens to spor er der forskel på, hvornår og hvordan eleverne sættes til at skrive. I litteratursporet skriver eleverne allerede i de ind­ ledende uger ord og korte tekster ved hjælp af børnestavning, mens der i læsesporet først tages fat på børnestavningen efter at halvdelen af bogstaverne er lært. I litteratursporet er målet bl.a. at arbejde med forskellige teksttyper. I læsesporet er målet, at eleverne lærer skriftens kode ved at analysere ordene, opfange lyde og koble dem til kendte bogstaver.

4

97788723528933_indhold.indd 4

25/02/2020 14.26

Det grønne litteraturspor • En litteraturpædagogik, som tager afsæt i fælles oplæsning i klassen, leg, sanselige oplevelser og elevernes aktive møde med tekster • Forløb, hvor sociale og faglige mål går hånd i hånd • Forløb med fokus på fortolkning, fremstilling og kommunikation • En mangfoldighed af tekster – både de alvorlige, de sjove, de skæve og de multimodale • Introduktion til teksttyper • Opgaver med fokus på tekstforståelse, analyse og fortolkning • Opgaver, hvor eleven skal forholde sig til selv og sin omverden.

Materialerne til det grønne litteraturspor Børnehaveklassen: • Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg • Bogen om litteratur og hele molevitten (grundbog og arbejdshæfte i ét) • Lærervejledning til litteratursporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 1. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 1. klasse 2 klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 2. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 2. klasse Til det grønne litteraturspor hører sitet molevitten.alinea.dk.

5

97788723528933_indhold.indd 5

25/02/2020 14.26

Det gule læsespor • Et struktureret læseprogram til tre års læse- og staveudvikling fra børnehaveklassen til og med 2. klasse • Ni differentierede læsebøger med fokus på afkodning og læseforståelse og med sproglig progression fra 100 % lydrethed til normalprosa • En metode, der sikrer, at eleverne udvikler et bogstavkendskab, der er vejen til automatiseret og selvstændig læsning • Tidlig og stilladseret staveundervisning • En grundig vejledning, der klæder læreren på til at undervise i fonologisk opmærksomhed og stavemønstre på ordniveau • En pædagogik med fokus på mestring og tryghed før nye udfordringer • Løbende evaluering og opfølgning for alle elever • Bogstavkurset De 24 nøgler.

Materialerne til det gule læsespor Børnehaveklassen: • Bogen om lyde og bogstaver (arbejdshæfte) • Min allerførste læsebog med lytteord • Spurtebogen 0 (aktivitetshæfte) • Molevitten Kortspil (store og små bogstaver i skrivehuse) • Plakaten Villa Vakkelvorn • Lærervejledning til læsesporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om lyde og ord (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 1-4 • Spurtebogen 1 • Lærervejledning til læsesporet til 1. klasse 2. klasse: • Bogen om ord og sætninger (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 5-8 • Spurtebogen 2 • Lærervejledning til læsesporet til 2. klasse Til det gule læsespor hører sitet molevitten.alinea.dk.

6

97788723528933_indhold.indd 6

25/02/2020 14.26

DET GRØNNE LITTERATURSPOR

I Molevittens litteraturspor er der fokus på, at eleverne i løbet af 0.-2. klasse finder glæde og får viden om litteratur. Målet er, at eleverne opøver en forståelse for litteraturens æstetiske kvaliteter. Derfor er litteratursporet gennemsyret af en særlig litteraturpædagogik for indskolingsbørn, der forholder sig til væsentlige temaer, som litteraturen sætter ord på gennem en undersøgende og sansebaseret tilgang til litteraturen. Det er litteratursporets mål, at eleverne også gennem litteraturen får forståelse for hinanden, omverdenen, andre kulturer og sig selv. Det handler om at skabe litteraturglæde og læselyst.

Det er en naturlig udfordring for de yngste elever at sætte ord på den litteratur, de arbejder med. Det er en abstrakt øvelse, der kræver meget af eleverne både mundtligt og sprogligt. Men med særligt tilrettelagte aktiviteter med afsæt i elevernes sanser og med en æstetisk tilgang til undervisningen får de bedre mulighed for at sætte ord på deres oplevelser med teksterne. Derudover spiller legen en særlig rolle i litteratursporet fra 0.-2. klasse, for gennem legen bliver eleverne både klogere og gladere.

Det er desuden et mål i Molevittens litteraturspor, at eleverne efter 2. klasse også har erfaret viden om relevante analyseredskaber. De ved, at en tekst har en komposition, en handling med karakterer, der agerer, og at teksten videregiver et tema.

Efter 2. klasse skal eleverne gennem tekstarbejdet have opøvet en forståelse for hinanden, deres omverden og andre kulturer. Det sker uanfægtet af elevernes afkodningsevner, da formidlingen af tekster i litteraturarbejdet sker gennem lærerens oplæsning. I litteratursporet lærer eleverne også at formidle og stå frem. De får redskaber til at kunne fortælle og kommunikere om, hvad der er vedkommende for dem, og de lærer at bruge skrivning som et redskab til at udtrykke sig.

I 0. klasse skriver eleverne enkle ord, børnestaver og laver tegninger til oplevelser. Senere får de stilladserede skriveøvelser i tydelige rammer, der lærer dem at skrive i forskellige teksttyper. Eleverne lærer, at alle tekster har en målgruppe, en form og en hensigt. Samtidig lærer eleverne at bruge digitale værktøjer som middel til at udtrykke sig. De lærer at optage lyd og tage billeder som et led i at formidle og lave produkter. De konkrete mål er, at eleverne tilegner sig de bindende kompetencemål indenfor Fremstilling, Fortolkning og Kommunikation efter 2. klasse, som lyder: • Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer.

• Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.

7

97788723528933_indhold.indd 7

25/02/2020 14.26

MATERIALERNE TIL LITTERATURSPORET I BØRNEHAVEKLASSEN

Omdrejningspunktet i litteratursporet til børnehaveklassen er oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg samt arbejdsbogen Bogen om litteratur og hele molevitten.

Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg Med oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg får oplæsning en central rolle i undervisningen. Den kan danne grundlaget for fællesskabet og engagementet i klassen, bygge bro mellem skole og hjem og ikke mindst udvikle elevernes fiktionskomptence.

Bogen er ikke læsepædagogisk bearbejdet, da det er sproget, oplæsningen og historien, der er i centrum. Den er derfor ikke elevens læsebog.

Alligevel skal hver elev have sit eget eksemplar af bogen, idet den fungerer som afsæt for oplæsning hjemme og er et centralt bindeled mellem skole og hjem. I oplæsningsbogen er der en forældreguide til, hvordan forældre kan tale med deres barn om historien, og hvordan de aktivt kan bruge historien i hjemmets snak om temaer, sprog og begreber. Bogen er indtalt og ligger kapitelopdelt på Molevittens website, molevitten.alinea. dk. Her kan de forældre, der kan have udfordringer med at læse bogen op, sammen med deres barn lytte til oplæsningen. Illustrationerne kan også vises på smartboard i klassen, når bogen læses op i skolen.

Ruth-Viola med bindestreg handler om Ruth-Viola, hvis skolestart ikke er uden problemer. Hun har svært ved at lære at gå i skole, samtidig med at det faglige også giver hende udfordringer. Det er ikke let for hende at aflæse sociale spilleregler, og hun føler sig uden for det sociale liv i klassen, fordi hun er anderledes. Heldigvis har Ruth-Viola en fantasiven, der hedder Olé, sjove og søde forældre, der både støtter og udfordrer hende, og en lærer, der ser og forstår hende. Samtidig handler Ruth-Viola med bindestreg også om klassekultur og giver et billede af, hvad det vil sige at gå i skole. Bogen er fyldt med bipersoner, som forskellige elever kan spejle sig i og genkende. Vi møder også læreren Jesper, der er klassens anker.

Ham ved eleverne, hvor de har.

Mange elever og forældre vil kunne spejle sig i de udfordringer, RuthViola, hendes klassekammerater og hendes forældre oplever, og oplæsningsbogen lægger op til mange gode snakke om det første skoleår.

Samtidig er bogen en fælles tekst i klassen, som eleverne samarbejder om og arbejder med i Bogen om litteratur og hele molevitten.

8

97788723528933_indhold.indd 8

25/02/2020 14.26

Ruth-Viola med bindestreg er inddelt i fire selvstændige kapitler – et til hvert af skoleårets kvartaler: 1. k apitel handler om, hvor svært Ruth-Viola har det med at gå i skole og sidde stille. Samtidig interesserer hun sig ikke særlig meget for bogstaver. Hendes klassekammerater undrer sig, og lærer Jesper guider hende.

2. k apitel handler om Ruth-Violas forhold til tal, og hvordan hun og hendes omgivelser tackler, at hun har svært ved at lære matematik.

3. k apitel har fokus på tid, og hvor svært det er at nå alt i en familie.

4. k apitel handler om Ruth-Violas relationer til sine klassekammerater, og hvor nervøs man kan være over at skulle have klassekammerater med hjem.

Hvert kapitel danner baggrund for et forløb i arbejdsbogen Bogen om litteratur og hele molevitten.

Arbejdsbogen Bogen om litteratur og hele molevitten Bogen om litteratur og hele molevitten er tilrettelagt, så den kommer omkring kompetenceområderne: Sprog, Naturfaglige fænomener, Kreative og musiske udtryksformer, Krop og bevægelse samt Engagement og fællesskab. Bogen indeholder 14 kapitler. Alle kapitler er bygget op om faglige aktiviteter, hvor det sproglige kompetenceområde er centralt, og derudover er der aktiviteter inden for et eller flere af de øvrige kompetenceområder. Legen og elevernes brug af deres sanser er vigtige i alle forløb. Både som afsæt og som en integreret del af de faglige aktiviteter.

Teksterne, der henvises til i arbejdsbogen, ligger på molevitten.alinea.dk eller kan skaffes på CFU eller evt. eReolen. Det har været hensigten at bruge tekster, som er lette at få adgang til. På side 40 findes en liste over de tekster, der arbejdes med i Bogen om litteratur og hele molevitten.

Websitet molevitten.alinea.dk Til Molevittens litteraturspor til børnehaveklassen findes websitet molevitten.alinea.dk. Her findes yderligere ressourcer til både lærere og elever, bl.a. tavlebøger, arbejdsark, inspirationsvideoer og meget mere. Ikonet WEB i vejledningen markerer, hvornår ressourcerne skal anvendes.

9

97788723528933_indhold.indd 9

25/02/2020 14.26

PRINCIPPERNE FOR LITTERATURSPORET I BØRNEHAVEKLASSEN ENGAGEMENT OG FÆLLESSKAB

I Molevittens litteraturspor er motivation, engagement og fællesskab vigtige mål i børnehaveklassen. Børns første år i børnehaveklassen er afgørende for deres videre læring og relation til skolen. De skal lære at være elever, som er motiverede og har mod på at lære, og samtidig skal de opbygge et fagligt fundament. Derfor skal børnenes motivation og engagement i at lære understøttes, og der skal være tydelige rammer og klare forventninger til, hvad og hvordan de lærer.

Fagformålet for børnehaveklassen lyder: Eleverne skal i børnehaveklassen have lagt fundamentet for deres alsidige udvikling ved at give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør eleven fortrolig med skolen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. … Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. … Eleverne skal i børnehaveklassen udvikle lyst og engagement til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for elevernes videre skolegang.

Nøglebegreberne fra fagformålet og ledestjerner i Molevittens litteraturspor er således: • • • • • • •

lyst til at lære motivation videbegær nysgerrighed engagement leg læseglæde.

Børnehaveklassens seks kompetenceområder skal ses som seks dele af en større helhed og ikke som isolerede områder. Molevitten kommer omkring fem af de seks kompetenceområder. Foruden Sprog samt Engagement og fællesskab, som er centrale ifølge læseplanen, er også Kreative og musiske udtryksformer samt Krop og bevægelse en del af Molevittens litteraturspor og integreret i mange af forløbene. Natur og naturvidenskabelige fænomener er inddraget i kapitlet om årstiderne. Pga. litteratursporets legende tilgang til læring er både kreative og musiske tilgange samt bevægelse en væsentlig del af den didaktiske tilgang.

10

97788723528933_indhold.indd 10

25/02/2020 14.26

Molevittens litteraturspors aktiviteter inddrager alle seks færdigheds- og vidensmål indenfor Sprog og alle fem færdigheds- og vidensmål inden for Engagement og fællesskab. Ved hvert kapitel er det i side for side-vejledningen tydeliggjort, hvilke kompetenceområder forløbet kommer omkring, og hvilke færdigheds- og vidensmål der er i spil.

MOTIVATION

Et barn er ikke enten motiveret for at læse og lære eller ikke motiveret for at læse og lære. Motivation kan både hæmmes og fremmes, og derfor er det vigtigt at kende til, hvilke faktorer der fremmer motivation. Elever i børnehaveklassen skal opleve glæde og lyst ved at gå i skole og lære, og derfor er motivation og engagement centrale elementer i elevernes læring i børnehaveklassen.

Motivation er også en vigtig del af læsekompetencen. Det mener bl.a. læseforsker John T. Guthrie. Ifølge ham er barnet først læser, når det både har knækket koden og har en lyst til og en motivation for at læse. I skolen skal og kan man udvikle motivationen for læsning, og undervisningen i det hele taget, gennem kendskab til de faktorer, der påvirker børns motivation og engagement. Derfor skal børnehaveklasselederen både have kendskab til, hvordan børn knækker læsekoden og lærer at læse, og samtidig kende til faktorer, der understøtter motivation og engagement.

Både i læseundervisningen og i undervisningen generelt.

Ifølge en af ophavsmændene til erfaringspædagogikken, kendt som manden bag ”learning by doing”, den pædagogiske teoretiker og filosof John Dewey, er det ikke et problem at motivere, da alle børn af natur er aktive og udforskende. Udfordringen er at motivere i den rigtige retning. Børnehaveklasselederen skal give eleverne muligheder for at udtrykke sig aktivt og undersøgende sammen i et fællesskab i den ønskede retning. Ifølge Dewey kan man tilrettelægge undervisning, som er motiverende. Det samme viser andre undersøgelser om motivation.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Pædagogisk praksis i indskolingen, 2017) konkluderer, at eleverne i indskolingen mener, at især fire forhold motiverer: • Når der er bevægelseselementer knyttet til det faglige.

• Når konkrete remedier og praktiske øvelser indgår i undervisningen.

• Når forskellige rum med god plads ude og inde tages i brug.

• Når eleverne oplever at være inddraget i undervisningen.

Alle fire forhold er integreret i Bogen om litteratur og hele molevitten.

Bevægelse betragtes i litteratursporet som en faglig aktivitet, der støtter

11

97788723528933_indhold.indd 11

25/02/2020 14.26

eleverne i deres udvikling af kompetencer og faglig læring. Den frie leg, leg med regler samt praktiske og fysiske øvelser er derfor væsentlige dele af de faglige aktiviteter. Eleverne skal også bruge deres sanser og deres hænder til at bygge, modellere, sætte sammen m.m. for at løse opgaver — bl.a. som udgangspunkt for at kvalificere deres sprog og litteratur- og tekstforståelse. De faglige aktiviteter foregår både i klasserummet og i skolens øvrige omgivelser, fx i skolegården. I flere af opgaverne får eleverne valgmuligheder og skal vælge den opgave, som de synes er mest motiverende og engagerende. Uanset hvilken opgave de vælger, peger opgaven frem mod det samme mål.

Det er børnehaveklasselederen, der har den vigtigste rolle, når elever skal motiveres til at lære. Børnehaveklasselederen er bærer af kulturen i klasserummet og slår tonen an. Han/hun skal interessere sig for og engagere sig i eleverne som mennesker og for eleverne som elever, der skal lære en masse. Derfor er det især vigtigt, at børnehaveklasselederen underviser efter, at elever i børnehaveklassen er børn, der er nysgerrige, ivrige og entreprenante legebørn. Dette støtter Bogen om litteratur og hele molevitten, samtidig med at det er tydeligt, hvilke faglige mål der arbejdes hen imod.

12

97788723528933_indhold.indd 12

25/02/2020 14.26

LEGEN SOM FAGLIG AKTIVITET

Leg som faglig aktivitet skal spille en stor rolle i børnehaveklassen. Både fordi al forskning peger på, at legen er vigtig i børns læring både fagligt og socialt, og fordi fagformålet i børnehaveklassen pointerer, at legen skal være central. Det drejer sig derfor både om legen i sig selv, men også legen som middel til læring og integreret i de faglige aktiviteter, der planlægges og undervises i.

Legens vigtige plads i børnehaveklassen kan for let tilsidesættes, når der er mange faglige kompetenceområder børnehaveklasselederen skal omkring. Derfor giver Bogen om litteratur og hele molevitten ideer til, hvordan legen naturligt og med stort fagligt udbytte kan integreres i det faglige arbejde. Eksempelvis ved at eleverne leger den historie, de får læst op. Den strukturerede leg, hvor legen og legelignende aktiviteter bruges som indgang til faglig læring, skal kombineres med elevernes egen frie leg.

Det kan være vanskeligt at lade eleverne være i en leg, hvor de følger deres egne initiativer og lader sig gribe af legens univers. Men det er vigtigt, at eleverne får rum til at lege. Det betyder ikke, at børnehaveklasselederen slipper ansvaret. Tværtimod. Børnehaveklasselederen kommer med rammer og input, der kan styre legen i forskellige retninger, og kan også sætte sig selv i spil ved at sætte regler og retningslinjer og ved at involvere sig aktivt i legen.

Leg understøtter også børns sociale kompetencer og hjælper dem med at lære sociale spilleregler, fx at vente på tur, have forskellige roller samt vise hensyn, vise empati og omsorg for andre. Netop leg udvikler og modner relationer, og børns udviklingsprocesser støttes, så de kan indgå i konstruktive fællesskaber. De lærer at vise hensyn og løse konflikter, at fastholde fælles opmærksomhed om en leg, at inddrage legekammeratens ideer til legen, at blive enige om spilleregler osv. Legen udvikler barnets sociale forståelse og dermed dets følelsesliv og personlighed, ifølge psykolog og ph.d. Susan Hart (Hart, 2015).

Leg er også vigtig, når der skal læres sprog. Børn skal lege med sproget.

Forsøg med og projekter om børn og sprog viser, at børn udvikler deres sprog markant ved systematisk leg med sproget. Indsatser med oplæsning, leg med spil, hvor der stilles spørgsmål og løses små opgaver, dialogisk oplæsning og leg med rim og remser gør børnene fortrolige med sprog, bogstaver og bøger, og styrker deres sproglige udvikling.

Derfor opfordres børnehaveklasselederen også til at integrere Ugens ord hver uge hele året. Her er der fokus på glæden over, hvad ord og sproget kan, at fabulere over et ords betydning og få både elever og forældre

13

97788723528933_indhold.indd 13

25/02/2020 14.26

til at interessere sig for sprog gennem opdagelse af gode ord. Læs om Ugens ord på side 22.

Legetolkning I Bogen om litteratur og hele molevitten bruges fx aktiviteten legetolkning, som er en rendyrket æstetisk tilgang til litteratur, hvor eleverne får oplæst en tekst, hvorefter de leger teksten. Det er en faglig aktivitet, der tager udgangspunkt i legen, men som er rammesæt af en tekst. Legetolkningen kan stilladseres på forskellige måder. Der kan sættes rammer for tid, sted eller hvilken elev der skal forestille sig at være hvilken person, eller børnehaveklasselederen kan være med i en gruppe og præge legen osv.

Efter legen kan langt de fleste elever lettere arbejde fagligt med teksten, da de nu har brugt deres sanser og krop og forholdt sig aktivt til teksten.

Det vil nu være lettere for eleverne at tale om teksten, og hvilke indtryk teksten har givet dem. I legetolkning er der masser af faglighed i spil: tolkning af personkarakteristik, komposition (forståelse af start-midteslutning), handling og fortolkning af tekstens indhold. Legetolkning har sin rod i, hvad professor og forsker i skolestart Stig Broström betegner som legende læring. (Broström, 2017). Legen har altså et stort potentiale i tilgangen til litteratur. Leg kan være indgangsvinkel til kreative løsninger, og samtidig vil legen tilføre eleverne engagement og motivation. Er legen til stede, og tager børnehaveklasselederen legen alvorligt, så vil eleverne huske det, de lærer, og længes efter at få nye erfaringer.

14

97788723528933_indhold.indd 14

25/02/2020 14.26

EN ÆSTETISK TILGANG TIL UNDERVISNINGEN

Samtlige kapitler i Bogen om litteratur og hele molevitten er tilrettelagt ud fra en æstetisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne skal bruge deres sanser til at opleve og forstå de tekster og faglige områder, de skal arbejde med. Æstetiske læreprocesser handler grundlæggende om, at børnene eksperimenterer med at omsætte indtryk, sanser og følelser til æstetiske udtryk. Herigennem kan børnene reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. Definitionen på en æstetisk tilgang til litteratur, som der anvendes i Molevittens litteraturspor, er et særligt perspektiv, en særlig måde at opleve, erfare, kommunikere og erkende på. Når undervisningen har en æstetisk tilgang, har eleverne en undersøgende og udforskende tilgang og giver sanseligt udtryk for de indtryk, de får.

Et eksempel: I stedet for at stille eleverne litterære spørgsmål umiddelbart efter læsningen af en tekst (en oplevelse, der afsætter et indtryk), skal eleverne udtrykke sig sanseligt om det indtryk, teksten giver dem. Det kan være ved at lege handlingen til det eventyr, de lige har hørt, tegne det vigtigste sted i eventyret, finde musik, der udtrykker stemningen, eller bygge det eventyrland, de hører om.

Bogen om litteratur og hele molevitten lægger op til en sådan sansende tilgang. Efter legen eller tegningen eller anden æstetisk aktivitet (hvor eleverne bruger deres sanser og fantasi), vil de fleste elever have et bedre grundlag for at tale kvalificeret om teksten; de kan udtrykke sig sprogligt, og børnehaveklasselederen kan nu koble et fagligt begreb på, fx komposition eller handling. At bruge en æstetisk tilgang betyder ikke, at der ikke arbejdes med faglige aktiviteter som eksempelvis skrivning, læseforståelse, litterære begreber m.m., men tilgangen til de faglige aktiviteter er anderledes. Læringen begynder et andet sted på baggrund af en sansende og undersøgende tilgang, en leg, en forundring, et eksperiment eller en aktivitet, som sætter sanserne og fantasien i spil. Denne tilgang kombineres med aktiviteter, hvor eleverne træner og øver sig i forskellige faglige områder.

Ved en æstetisk tilgang til litteratur er teksten og tilgangen til teksten central. Teksten skal afsætte en impuls, enten i kraft af sig selv eller ved hjælp af en formidler, dvs. underviseren. Lidt ligesom et stenkast i vandet skaber ringe. Impulsen forplanter sig hos eleven, som dermed forholder sig til teksten samt dens form og indhold, men også til sig selv; først gennem leg, bagefter ved også at forholde sig sanseligt og senere analyserende og fortolkende til både tekstens form og indhold i et fællesskab med andre.

For eksempel i kapitlet Mød en værre røver, som er kapitel 5 i Bogen om litteratur og hele molevitten: Inden eleverne præsenteres for teksten

15

97788723528933_indhold.indd 15

25/02/2020 14.26

Røver, skal deres nysgerrighed for ordet røver og teksten Røver skabes.

I opgave 1-5 igangsættes en række aktiviteter, der skal vække elevernes motivation og engagement for teksten, de senere skal høre og arbejde med. Tekstens impuls igangsættes altså her udenom teksten og før mødet med den. Eleverne tegner en røver, taler som en røver og leger røvere og soldater. Impulsen er afsæt for elevernes brug af fantasi , sanser og leg. Når de har fået oplæst Røver laver eleverne opgaver, som giver dem viden om teksten, og lader dem forholde sig til teksten med fokus på handlingsforløb (komposition), og hvad teksten handler om (tema).

Bagefter skal de arbejde fortolkende med teksten. De skal lave et interview med hinanden, så de også er producerende og anvender faglige værktøjer. Til sidst løser de en opgave, hvor de sætter teksten i relation til sig selv og den verden, de lever i — her helt konkret set i forhold til klassen og klassekammeraterne. De skal lave en opgave om, hvad der er godt ved netop deres makker.

Både oplæsning af teksten og brugen af fantasi, sanser og leg foregår i fællesskabet i klassen. Fællesskabet om litteraturen er centralt i alle forløb i Bogen om litteratur og hele molevitten.

Kreativitet Professor i pædagogisk psykologi og forsker i kreativitet og læring Lene Tanggaard taler om ”læringsglemsel” og ”uren pædagogik” og peger på, at det er elevernes engagement og involvering i indhold og undervisning, der betyder noget for elevernes læring. Hun mener, man lærer bedst, når man ikke er opmærksom på at lære. Når eleverne leger og bruger deres sanser i forbindelse med undervisningen, glemmer de ofte, at de er i gang med en faglig aktivitet og i gang med at lære fagligt stof.

De glemmer målet med deres aktivitet. De er i opgaven og glemmer tid og sted. Når de eksempelvis leger en historie, som de har hørt, og som de skal arbejde med, lader de sig rive med og digter med og finder på.

De er kreative, de finder på med udgangspunkt i et indtryk, de har fået, og de lærer noget andet og mere, end børnehaveklasselederen har sat som mål. De er i ”læringsglemsel”.

I Bogen om litteratur og hele molevitten er det vigtigt, at eleverne støttes i at være kreative, da kreativitet er en vigtig og væsentlig kundskab.

Når eleverne leger og bruger deres sanser og oplever, at deres erfaringer gennem legen og sanserne bruges i en ny faglig sammenhæng, så træner eleverne deres kreativitet. Kreativtet er ikke lig med, at eleverne skal blive gode til at klippe, klistre og tegne. Kreativitet betyder, at man kan skabe noget nyt på kanten af noget eksisterende – af noget, eleverne kender til i forvejen. I en undervisningssammenhæng handler det om, at eleverne lærer at forholde sig til et fagligt stof og kan finde på alternative

16

97788723528933_indhold.indd 16

25/02/2020 14.26

(og kreative) løsninger på udfordringer, opgaver og faglige problemstillinger. Lene Tanggaard siger bl.a.: At bruge sanserne og at lege er en vej til at understøtte eleverne i at være kreative. At arbejde med æstetiske læreprocesser er en kreativ tilgang til et fagligt stof. For at eleverne skal blive kreative, kræver det, at man arbejder systematisk med kreativitet. Et menneske er ikke bare kreativt (Tanggaard, 2015).

Hun lister følgende som kreativitetsfremmende undervisning: • At lære at gribe ind i verden – eksempelvis gennem konkrete forsøg og eksperimenter (med at lave film, afprøve måder at analysere et digt på, at eksperimentere med brøker, udforske naturens materialer i biologiske forsøg eller kemiske processer i fysikkens verden etc.).

• At tænke og tale om teorier som nogle, der er skabt på bestemte tidspunkter, og som noget, der om nødvendigt kan laves om.

• At lære at samarbejde med andre, fordi ingen nogensinde har skabt noget helt alene – også selvom de andre kan opleves at være forstyrrende.

• At udvikle robusthed hos børn og unge til at rejse sig, når de falder – og at lære dem at snuble noget mere, så de vinder chancen for at forundre sig over det, de ikke ville have set, hvis de ikke var faldet.

(Tanggaard, Opfindsomhed, 2014) Disse fire punkter er brugt som inspiration i Bogen om litteratur og hele molevitten til udformningen af mange af de faglige aktiviteter. Eksempelvis skal eleverne selv designe et skoleskema for monstre ud fra en tekst, de har læst, og sætte sig ind i, hvordan monstre lever, og hvad de er for nogle væsner. Et andet eksempel er, at eleverne skal eksperimentere med at analysere en tekst ved at lege og opdage teksten ved at bruge deres sanser og krop. Der er også fokus på at tale om sprog, og hvad sproget og ordene er for noget. Ord er mere end noget, vi bruger til at kommunikere med. Ord har form, lyd og ”smag” og kan lyde særlige og have en poetisk funktion (Se side 22 om Ugens ord).

Samarbejdsøvelser er integreret i de fleste opgaver i arbejdsbogen, da eleverne sammen skal opdage, udvikle og lære at løse opgaver. Samtidig skal eleverne gennem eksperimenter, leg og løsning af opgaver lære at gå på kompromis og ”bide ting i sig”, uden at verden falder sammen omkring dem. Dette område tilgodeses i de mange opgaver, som tager udgangspunkt i kompetenceområdet Engagement og fællesskab.

17

97788723528933_indhold.indd 17

25/02/2020 14.26

OPLÆSNING

Det er vigtigt, at børnehaveklasselederen bærer en læsekultur frem for eleverne. Det gøres bl.a. ved at læse op, samtale og fortælle om bøger, medier og læsning generelt. Derfor har oplæsning en central placering i børnehaveklassen. Oplæsning har stor betydning for elevernes egen læsning, deres koncentrationsevne, lytteevne, fantasi samt oplevelse af fiktion. Og oplæsning har også stor betydning for elevernes fællesskab i klassen, deres udvikling af empati og forståelse for andre samt deres evne til at kunne spejle sig selv i en tekst og forholde sig til den.

Oplæsning af litteratur motiverer børns lyst til at læse. Oplæsning bør derfor være en integreret del af den daglige undervisning. Når børnehaveklasselederen formidler litteratur ved hjælp af oplæsning, er det en vigtig del af elevernes vej mod bedre tekstforståelse. Den mest direkte formidling af litteraturoplevelser er den, der opstår, når tekster læses op. Oplæseren taler ikke om teksten, men "gør" teksten ved at lægge stemme til dens tone og betone dens stemninger. God oplæsning slår en teksts stemning an og vækker elevernes interesse og nysgerrighed.

Når eleverne lytter til oplæsning, sanser de teksten, og oplæseren viser sanseligheden ved hjælp af stemmeføring, betoning, rytme og kropssprog. God oplæsning kræver, at den er forberedt, da det er vigtigt at kende tekstens handlingsforløb, personerne og de sproglige nuancer.

Børnehaveklasselederen skal være bevidst om sin intention med oplæsningen. Læses der op, fordi formålet er en dialogisk oplæsning, sproglig opmærksomhed, eller fordi teksten skal være udgangspunkt for en klassesamtale, hvor formålet er at styrke engagementet og fællesskabet i klassen? Eller skal oplæsningen være ren underholdning til madpakkespisningen? Børnehaveklasselederen kan med sin intention påvirke, hvad der sker med oplæsningen i klasserummet, og dermed i hvilken retning eleverne skal.

Oplæsning skal organiseres, og rammerne være tydelige. Måske skal eleverne ikke sidde på de samme pladser som under den øvrige klasseundervisning. Måske skal der være et oplæsningshjørne i klassen. Nogle elever kan lide at tegne, mens de lytter, mens andre lytter bedst uden at gøre andet end at lytte. Det vigtigste er, at eleverne ved, hvad de skal, og hvor de skal sidde. Der skal helst læses op hver dag og ikke kun til madpakkespisningen. Ofte afbrydes oplæsningen nemlig mange gange, når der læses op i spisepausen. Det er vigtigt at skelne mellem oplæsning og hyggelæsning, da det er forskellige typer litteratur, der egner sig til de forskellige situationer. Hyggelæsning skal gerne være korte tekster, der kan afrundes hver dag, mens en længere oplæsningsbog bedst egner sig til en situation, hvor det er selve oplæsningen, der er i fokus – dvs. ikke mens eleverne spiser madpakker. Kortere tekster kan selvfølgelig også være en del af oplæsningen.

18

97788723528933_indhold.indd 18

25/02/2020 14.26

Når billedbøger bliver brugt som oplæsningsbøger, skal eleverne kunne følge med i billederne undervejs. Det kan være en udfordring med mange elever og kun én bog, men kan dog løses på forskellige måder. Er der et smartboard i klassen, kan en digital udgave af billedbogen vises, mens der læses op. I Bogen om litteratur og hele molevitten er der valgt billedbøger, som enten kan skaffes digitalt, eller som ligger på molevitten.alinea.dk, således at klassen sikres en digital udgave af den pågældende bog. Det anbefales dog stadig, at man altid har et fysisk eksemplar af bogen i klassen, da det også er vigtigt, at eleverne får mulighed for at mærke og sanse billedbogen. Læs gerne den samme tekst op flere gange. Den gentagne læsning er vigtig. Både når der læses op, og når eleverne selv skal lære at læse. Når en tekst læses gentagne gange, bidrager gentagelsen til forståelsen af teksten.

Meget peger i retning af, at oplæsning af litteratur kan bidrage til at øge og understøtte børns empati og forståelse for andre. Da kompetenceområdet Engagement og fællesskab er centralt i børnehaveklassen, er det oplagt netop at give oplæsning af litteratur meget plads i undervisningen og dagligdagen i klassen.

Gode råd om oplæsning • Forbered din oplæsning. Læs aldrig en bog op, du ikke selv har læst. Du er tekstens ”højtaler” og formidler med krop og stemme og ”er og gør” dermed teksten.

• Giv eleverne klare og tydelige rammer for oplæsningen. Lad eleverne vide, hvor og hvordan de sidder, og hvornår og hvordan de må bryde ind.

• Lad eleverne komme til orde om det, de oplever, når de har hørt historien.

• Lad eleverne lytte til hinanden og kommentere og dele hinandens oplevelser.

• Lad eleverne lege den historie, de hører. Nogle kan bedre forholde sig til og tale om historien efter legen.

Dialogisk læsning Oplæsning af litteratur skal gøres varieret. En gang imellem er det nok ”bare” at læse op uden at gøre sig for mange tanker om hvordan. En umiddelbar oplevelse af en tekst uden at tale om den før, under og efter oplæsningen har fordele og mange kvaliteter. Det skaber rum til eftertanke, fabulering og tid og rum til, at eleverne giver sig hen til oplevelsen og de stemninger og følelser, som teksten giver. Modsat kan en mere struktureret oplæsning af en bog give andre oplevelser og inddrage eleven

19

97788723528933_indhold.indd 19

25/02/2020 14.26

på en måde, der styrker en anden læring om og med sproget. En sådan struktureret oplæsning kan være dialogisk læsning, som handler om at inddrage eleverne aktivt i oplæsningen. Ved dialogisk læsning læses teksten op mindst tre gange inden for en afgrænset tidsperiode. Dialogen om teksten og handlingen vil være forskellig ved hver oplæsning, og eleverne vil blive mere og mere involverede. En mindre tidskrævende måde at lave dialogisk læsning på er at dele oplæsningen i tre faser: før læsningen, under læsningen og efter læsningen. En metode, som forældre også fint kan introduceres til.

Opskrift på dialogisk læsning Før du læser op • Læs selv teksten, inden du læser den op for eleverne. Dan dig et overblik over, hvad du vil bruge teksten til. Hvilke spørgsmål kan du stille eleverne?

• Præsentér teksten, inden du læser den op. Fortæl eleverne, hvem der er forfatter og evt. illustrator. Kender I dem? Har I hørt andre historier, forfatteren har skrevet? Ligner illustrationerne nogen I har set i andre bøger?

• Giv opmærksomhed til bogens forside og bagside. Hvad kan I se? Hvad tror I bogen handler om? Læs bagsideteksten højt.

Er der noget, der overrasker jer? Hvilken historie tror I bogen gemmer?

Mens du læser • Stop op, og tal om vendinger og ord, som eleverne ”snubler over”, eller som du synes er interessante.

• Gør opmærksom på detaljer i illustrationerne, og lad eleverne tale med om, hvad de ser.

• Forklar de ord, eleverne ikke kender.

• Stil spørgsmål til handlingen: Hvorfor tror I, han er glad?

Hvorfor ser han vred ud på billedet?

Efter du har læst • Få eleverne til at tale om, hvad teksten handler om. Hvad skete der? Hvem er hovedpersoner? Hvad var det mest spændende sted? Hvorfor? Brug gerne nogle af de nye ord og vendinger, som du har gjort eleverne opmærksomme på under oplæsningen.

• Spørg eleverne, om teksten minder dem om noget. Om deres egen hverdag eller om andre tekster, de har hørt.

• Tal om slutningen. Hvad tror I, der sker, efter bogen er slut?

20

97788723528933_indhold.indd 20

25/02/2020 14.26

Vis eleverne, hvad en bog er og kan Eleverne skal også lære at orientere sig i en bog og have viden om bogen som medie. Introduktionen til bogen som medie skal gentages, og det er naturligt at gøre, når andre bøger præsenteres i Bogen om litteratur og hele molevitten.

Sådan kan du præsentere bogen for eleverne: Fortæl om bogens særlige kendetegn. Vis, at bogen har en forside, en bagside og indeholder sider med sidetal på, som man kan bladre i. Vis, at bogen er inddelt i kapitler, og at andre bøger ikke er. Tal om, hvad et kapitel er. Vis, at man kan bruge bogen på mange måder. Bogen bruger ikke strøm og har ikke brug for batteri, og du kan tage den med dig, lige hvorhen du har lyst, og du kan kigge og læse i en bog sammen med andre. Vis, at der sker noget, når man bladrer i den. Man kan også bruge bogen til andet end at kigge og læse i. Man kan bygge med bøger.

Lægge dem oven på hinanden og skabe et bogtårn. Bøger kan man gøre mange ting med.

Indledningsvis kan du benytte oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg til at vise eleverne, hvad en bog er og kan. Første gang eleverne får bogen i hånden, kan du følge opskriften på dialogisk oplæsning eller bruge følgende samtaleguide: • T al med eleverne om, hvad man bruger en forside til.

• Tal med eleverne om forsidens illustration: Hvad lægger I mærke til?

• Fortæl, at alle bøger har en titel. Få eleverne til at nævne nogle titler på bøger, som de kender. Læs bogens titel højt: Ruth-Viola med bindestreg. Hvad kommer I til at tænke på? Hvad er en bindestreg? Kender I nogen, der har et dobbeltnavn? Er det med eller uden bindestreg?

• Se på bagsiden. Hvordan ser bagsiden ud? Hvad bruger man en bagside i en bog til?

• Bladr i bogen. Bogen har fire kapitler. Ved I, hvad et kapitel er? (Et kapitel er et større afgrænset stykke tekst i en sammenhængende historie. Nogle kapitler har et nummer eller en overskrift). Nu skal I gå på jagt: · Find, hvor kapitel 1 starter. · Find, hvor kapitel 1 slutter. · Hvor mange sider er der i kapitel 1? · Hvordan kan I se, hvor kapitlet starter og slutter?

Denne samtaleguide kan inspirere til introduktion af andre oplæsningsbøger i børnehaveklassen.

21

97788723528933_indhold.indd 21

25/02/2020 14.26

UGENS ORD

I Bogen om litteratur og hele molevitten er det glæden, forundringen og legen med sprog i tæt parløb med forståelsen af sprog, som er i fokus.

Det talte sprog spiller en central rolle, især for elever, der er i gang med at knække læsekoden og endnu ikke selv kan læse en tekst. De skal lytte til sprog, have viden om sprog og blive nysgerrige på, hvordan sproget fungerer, og hvordan de kan bruge sproget til at udtrykkke sig både mundtligt og skriftligt. De skal se og opleve en mening med at bruge sproget.

Eleverne vil i Bogen om litteratur og hele molevitten opleve: • • • •

nye ord og begreber at sproget er fantastisk og fabulerende at sprog skaber sjove historier, som man kan læse at de kan bruge deres eget sprog til at samtale om en god historie i et fællesskab • at de kan dele sproget med deres forældre og hinanden ved at sætte ord på væsentlige temaer og emner, som fylder i deres liv.

Og så vil de møde Ugens ord, der indeholder essensen af det sproglige arbejde i børnehaveklassen: at vække elevernes nysgerrighed og lyst til at undersøge sproget. Ugens ord er en måde at arbejde med sproglig opmærksomhed på, og målet er, at eleverne udvikler glæde og lyst til at beskæftige sig med sprog og ord og får ny sproglig bevidsthed.

Kapitel 1 i Bogen om litteratur og hele molevitten åbner denne tilgang til sprog og ord. Men ud over kapitel 1 skal eleverne hver uge præsenteres for et ord, som de sammen kan fabulere over. I aktiviteten Ugens ord kan man inddrage mange sproglige aktiviteter. Eleverne møder nye ord, som de kan forholde sig til både konkret og abstrakt. På det konkrete plan kan man tale med eleverne om, hvor mange bogstaver ordet har, om ordet er kort eller langt, hvilken ordklasse ordet har, om ordet har venner osv. Er der ord, der betyder det samme? Findes der ord, der betyder det modsatte? Er der ord, som rimer på ugens ord? På det abstrakte plan kan man tale med eleverne om, hvorvidt Ugens ord er et ”godt” ord; smager det godt? Er det rart at sige? Synger ordet? Er det et hårdt eller blødt ord?

Får ordet fantasien til at flyve? Er det et farligt ord, eller er det sødt og rart?

Præsentér hver mandag Ugens ord for klassen. Ugens ord er ord, du synes er gode ord. Ord, der ”smager” godt, ord, der vækker forundring, ord, du godt kan lide at sige, ord, eleverne ikke kender betydningen af, ord, der vækker nysgerrighed og interesse.

22

97788723528933_indhold.indd 22

25/02/2020 14.26

Sådan gør du: Sig ordet højt. Skriv ordet på tavlen og senere på et stykke karton, som du hænger op i en stor guldramme centralt i klassen. Fortæl eleverne, hvorfor du har valgt Ugens ord, og hvad du tror, ordet betyder (her må du gerne fortælle en lille løgnehistorie). Se side 33 om ordet ”amøbe”, som giver ideer til, hvordan du kan præsentere et ord. Skab gerne lidt spænding om ordet ved at fortælle, at eleverne først får svar på ordets betydning i slutningen af ugen. Bed eleverne sige ordet højt, og lad ordet være synligt i guldrammen ugen ud. Om fredagen fortæller du, hvad ordet egentlig betyder. Fortæl også, hvilken ordklasse, det tilhører. Tal om ordet både konkret og abstrakt. På molevitten.alinea.dk kan du finde inspiration til, hvordan du præsenterer Ugens ord for klassen.

Du vil opleve, at nogle elever vil fortælle om Ugens ord hjemme, og at mange forældre vil synes, det er en sjov måde til at opdage sproget på.

De vil måske fortælle deres barn, hvad ordet betyder, eller undersøge ordets betydning sammen med barnet. Flere elever vil hurtigt fortælle i klassen, hvad de har fundet ud af, at ordet betyder, men det gør ingenting. Det væsentligste er at skabe nysgerrighed om ord og at lade eleverne opleve, at ord er sjove og indeholder oceaner af historier.

Saml på Ugens ord, skriv dem på A4-karton i forskellige farver, og hæng dem i klassen, evt. sat på en snor, så ordene bliver til en guirlande, der udsmykker klasselokalet. Du kan eventuelt skrive konsonanter med blåt og vokaler med rødt.

Ideer til ord amøbe, kødnål, kardemomme, bovlam, pernittengryn, festivitas, flottenhejmer, spasmager, trummerum, vissevasse, kalas, ørefigen, ståhej, kålhøgen, lurifaks, baduljen, immervæk, kindhest, finurlig, dagpåfugleøje, badutspringer, fiffig, lurendrejer, spenderbukser, ståhej, bøvl, molevitten, kanalje, dørslag, knaldperle, trompetbukser, budding.

Ordene i kursiv indgår i kapitel 1.

23

97788723528933_indhold.indd 23

25/02/2020 14.26

er et dansksystem i to spor: • Det gule læsespor er et effektivt læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen.

Til programmet hører ni læsebøger til differentieret læsetræning, som gør eleverne til sikre og hurtigere læsere.

• Det grønne litteraturspor har en æstetisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne gennem leg, sansninger og oplevelser møder tekster i mange forskellige afskygninger. Oplæsning sætter rammen, fællesskab fylder og dannelse er i fokus. grønne litteraturspor er funderet i en æstetisk tilgang til undervisningen og tager afsæt i fælles oplæsning, begyndende skrivning i tydelige skriverammer og elevernes aktive møde med tekster. For litteratur skal bevæge eleverne, gribe dem om hjertet, få håret til at stritte på dem, underholde dem helt nede i maven, få dem til at undre sig og i sidste ende skabe litteraturglæde tillige med skrive- og læselyst. grønne litteraturspor til børnehaveklassen består af: • Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg • Arbejdsbogen Bogen om litteratur og hele molevitten • Lærervejledningen til Molevittens litteraturspor til børnehaveklassen.

• Molevittens site: molevitten.alinea.dk

9 788723 528933

alinea.dk