Didaktiske og pædagogiske intentioner Konstruktivisme Konstruktivisme er en teori om viden og læring. Den beskriver, hvad viden er, og hvordan man lærer. Det centrale i konstruktivismen er sammenhængen mellem perception (forståelse), erkendelse og virkelighed. Indtil forrige århundrede var det en udbredt opfattelse, at viden var noget, der kunne overføres. Jean Piaget, der af mange regnes for konstruktivismens fader, var af den opfattelse, at verden ikke kunne iagttages, med mindre den iagttagende allerede havde dannet sig nogle strukturer, som det nye kunne forbindes med. Format er inspireret af dette læringssyn og giver den enkelte elev mulighed for aktivt at konstruere sin viden ud fra egne iagttagelser og erfaringer. Format skaber matematiske udfordringer på flere niveauer, således at aktiviteterne passer til den enkelte elevs potentiale for læring og udvikling. Dette sker ved, at metoder, materialer og resurser tilpasses den enkelte elev, samtidig med at evalueringer sikrer og dokumenterer, at den enkelte elev når de mål, der sættes, såvel nationalt som af den enkelte lærer.
Zonen for nærmeste udvikling Format inddrager Lev Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone, som tager udgangspunkt i forholdet mellem børns udvikling og læring. En central pointe er, at den optimale læring finder sted, når eleverne udfordres på et niveau, der ligger mellem det, de kan klare med voksenhjælp, og det, de kan gøre selvstændigt. I Format er Vygotskys begreb omsat til følgende tre udviklingszoner: • Kan endnu ikke (det assisterende udviklingsniveau), hvor eleven ikke kan løse KAN opgaven eller skal have meget vejledKA N NÆSTEN ning og voksenhjælp. KA KE N EN • Kan næsten (det DNU IK potentielle udviklingsniveau), hvor eleven enten selv, eller med støtte fra en jævnaldrende eller voksen, kan løse opgaven. • Kan (det aktuelle udviklingsniveau), hvor eleven selv mestrer opgaven.
Disse tre udviklingszoner og målene for matematikfaget danner baggrund for evalueringshæftets vurdering af elevernes færdigheder. Evalueringernes primære formål er løbende og fremadrettet at følge op på de individuelle læringsforløb ved at bestemme de enkelte elevers faglige niveau og give anvisninger til, hvad de hver især skal arbejde med i det efterfølgende værkstedsforløb. På baggrund af dette er alle værkstedsaktiviteter opdelt i tre niveauer, så alle elever, uanset evalueringsresultat, kan udfordres og arbejde indenfor deres individuelle potentielle udviklingsniveau. Med udgangspunkt i elevernes resultater i færdighedsevalueringerne, arbejder de hver især med værksteder på et af de tre niveauer, der er anvist i de enkelte værksteder.
Mange måder at lære på Dele af Rita Dunns forskning om læringsstile danner udgangspunkt for variationen af opgavetyper i elevbogen. Hvert kapitel indeholder opgaver, der er udarbejdet i forhold til hver af læringsstilenes fire perceptionelle forcer:
Auditiv (høre)
Visuel (se)
Taktil (røre)
Kinæstetisk (bevæge sig)
Variationen i opgaverne har til formål at tilgodese flest mulige elevers læring af elevbogens nye stof. Derudover er formålet at præsentere eleverne for og lære dem flere forskellige metoder til at tilegne sig nyt stof. I hvert kapitel i elevbogen findes mindst to opgaver, hvor eleverne primært bliver udfordret auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk. Opgaverne i elevbogen er desuden udarbejdet med udgangspunkt i læringsstilenes organisatoriske elementer. Det betyder, at eleverne møder forskellige opgavetyper, hvor de skal arbejde alene, parvis, i grupper eller hele klassen i fællesskab. Antallet af deltagere fremgår af ikonerne ved de enkelte opgaver i elevbogen.
12 I INTRODUKTION I
9788723545497_indhold.indb 12
27.07.2021 09.40
