Medborgerskab og matematik

Medborgerskab og matematik

Som tidligere nævnt tager dette materiale udgangspunkt i matematik som en mediator for elever med forskellige baggrunde og i matematikken som et fælles sprog. Men ligesom det gælder for undervisningen i alle andre fag, foregår også matematikundervisning i en bestemt kulturel kontekst, og det er forskellige dele af matematikken, der vægtes, afhængig af, hvilken kulturel kontekst man befinder sig i. Dette gælder også for en dansk skolekontekst. Dansk skolekultur er kendetegnet ved demokratiske undervisnings- og omgangsformer, ligesom der er en særlig tilgang eller særligt fokus i matematikfaget, som overordnet bidrager til at uddanne eleverne til at leve i et demokratisk samfund. I forbindelse med materialets brug af ikoner er en af kategorierne ”Problembehandling”, der er symboliseret ved et forstørrelsesglas. Vi har valgt at arbejde med denne kategori både i relation til formålsparagraffen og til fagformålet for matematik, men også fordi vores empiri pegede på, at mange elever havde en udfordring med netop denne kategori. Empirien pegede ligeledes på, at arbejdsformen var ukendt for mange elever og dermed noget, der knyttede sig særligt til deres møde med dansk skole- og matematikkultur.

Fagformålet i matematik er inddelt i tre dele. I alle tre dele indgår et perspektiv, hvor matematikken virker funktionel i forhold til at skulle leve som borger i et demokratisk samfund. I stk. 3 beskrives det bl.a., at hensigten med undervisningen i matematik er ”… at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve ansvar i et demokratisk fællesskab.” (UVM, 2019). At kunne forholde sig vurderende er også at kunne forholde sig kritisk og at kunne analysere, om der er andre måder at komme frem til løsninger på end den, som man er blevet præsenteret for eller selv er kommet frem til.

I stk. 2 er der fokus på, at læring i matematik også foregår gennem dialog og kommunikation. Der står, at: ”Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.” Medborgerskab og demokratisk dannelse handler netop om gennem dialog at komme frem til løsninger, der peger ud over ens eget bedste, at kunne samarbejde og det at forholde sig kritisk til sit eget og andres arbejde.

Et område af matematikken, som understøtter dette er bl.a. modellering, hvor eleverne i arbejdet med at udvikle en model af et udsnit af virkeligheden sammen skal prøve sig frem, måske ændre det, som de i første omgang kom frem til, tale sammen om, hvordan man kommer frem til den bedste løsning, og om der kunne der være andre veje at gå.

Det er vigtigt i et demokratisk samfund at kunne estimere, vurdere og reflektere over den bedste løsning. I forlængelse af dette ligger evnen til at kunne forholde sig kritisk til samfundsproblemer og løsningen på disse, der fx præsenteres af forskellige politiske partier, ligesom det er vigtigt selv at kunne deltage i demokratiet. Ofte anvendes forskellige målenheder, data, statistikker og modeller med tal. Det kræver, at man er i stand at forstå og tale om forskellige måleenheder, at man kan aflæse data og estimere, om det, der præsenteres i medierne, er sandsynligt. Sagt på en anden måde er det vigtigt også at kunne knytte det, som man lærer i matematik, til verden uden for matematikfaget. Som nævnt er en af kategorierne i dette materiale ”Samfundsmatematik”, som er symboliseret ved et ikon af en globus. Opgaverne i denne kategori peger netop hen imod at tage stilling til udfordringer i samfundet.

Ofte er selve vejen og arbejdsprocessen frem til et resultat vigtigere end selve resultatet. Matematik kan forstås som en faglighed, der anvendes til at fortolke samfundet omkring os, ligesom det er