![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Medborgerskabsperspektiv i materialet
en faglighed, der bidrager til demokratisk dannelse og gerne skulle give mod til selv at handle og deltage i samfundslivet.
Medborgerskabsperspektiv i materialet
Medborgerskabsperspektivet i materialet sigter mod at eleverne gennem deres kompetencer opnår lyst til og mulighed for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
Det er særligt opgaver indenfor kategorierne ”Samtale” ”Problembehandling” og ”Samfundsmatematik”, der rummer et medborgerskabsperspektiv. Som nævnt i afsnittet om ikoner, er der også en del træningsopgaver i materialet, som ikke lægger op til dialog eller kritisk stillingtagen. Disse opgaver giver eleverne en mulighed for at automatisere og skabe overskud til at tage hul på de mere problemorienterede opgaver samt gruppearbejde, som ikke altid kører af sig selv.
Samtaleopgaverne tager udgangspunkt i, at læring foregår bedst sammen med andre og i samtale med andre. Det gælder både ud fra et sprogligt læringsperspektiv (se ovenfor) og ud fra det perspektiv, at eleverne får mulighed for at undersøge matematikken sammen. Dannelse til demokrati og medborgerskab kan ikke foregå på egen hånd, og dermed bliver samtalen også vigtig set fra et medborgerskabsperspektiv. Som tidligere nævnt kan samtale forstås som essensen af demokrati, når det er en samtale, der udspiller sig med udgangspunkt i ligeværd og åndsfrihed (UVM 2020).