2 minute read
Den flerfaglige didaktiske metode i undervisningsmaterialet
En metode til at arbejde didaktisk med denne udfordring, er at arbejde med matematik som både sprog og praksis, altså med en udvidet forståelse af sprog, som man med sprogfilosoffen Ludwig Wittgensteins ord kan kalde for et sprogspil. Han sammenligner nemlig sproget med et spil og beskriver sprog som en del af en aktivitet eller en livsform, der ofte har nogle særlige regler, som man skal kende for at kunne spille med. Man benytter ofte forskelligt hverdagssprog, alt efter om man taler med familie eller venner, eller hvis man taler fagsprog i skolen og op gennem uddannelsessystemet. Og når man fx skal lære et fag i skolen at kende, vil man ofte både skulle lære det fagsprog, som er knyttet til faget, men også de måder man arbejder med faget på, altså dets praksis.
Problemregningsopgaverne i matematik er som nævnt ovenfor et godt eksempel på, hvordan der både kan skjule sig nogle regler i sproget og i bestemte måder at arbejde med matematik på. Her skal eleverne kunne forstå det matematiske fagsprog, og de skal desuden kunne skelne mellem nødvendig, vigtig og unødvendig information for at kunne omforme en tekstopgave til et regnestykke. Når man både arbejder med et fags sprog og praksis, kalder man det også at arbejde med fagets diskurs (Mellin-Olsen1990, Skovsmose 2005 og Niss 2007).
Denne måde at undervise og lære matematik på kan være til gavn for en større gruppe elever, som er sprogligt udfordrede, hvilket vil blive uddybet i afsnittet om ikonerne.
Efter at have set på de forskellige typer af læringsudfordringer, som nyankomne og flersprogede elever kan opleve i en dansk skolekontekst, vil vi nu vise, hvordan resultaterne fra projektet danner baggrund for den flerfaglige didaktiske metode i undervisningsmaterialet Mod på Mat.
For det første inddrager vi både viden fra Dansk som Andetsprog og fra den sprogbaserede fagundervisning for at imødekomme elevernes sproglige vanskeligheder i matematik. For det andet inddrager vi viden om interkulturel didaktik og demokratisk dannelse, idet der i undervisningsmaterialet er fokus på vigtigheden af at inddrage elevernes forforståelse, samtidig med at vi giver dem mulighed for at blive bekendt med den demokratiske skolekultur, som folkeskolen bygger på (jf. folkeskolens formålsparagraf). I den forbindelse er der særligt fokuseret på brugen af dialogbaserede og interaktionelle læringsformer, som både giver eleverne mulighed for at øve og lære det nye sprog (Gibbons 2014) samt at være en del af et flerstemmigt klasserum (Dysthe 1997).For det tredje har vi forsøgt at skabe nogle undervisningsforløb, som indeholder en klar struktur, men som samtidig gør det muligt for læreren at udvælge og sammensætte forskellige elementer fra forløbene, så de passer til forskellige elever og situationer.
Som nævnt i indledningen kan materialetbåde bruges til fokuseret undervisning af nyankomne elever, men ogsåtil undervisning af flersprogede elever og elever med svage sproglige kompetencer, da materialet har til formål at hjælpe alle elever med at lære matematik gennem et fokus på den matematiske diskurs.
Som det fremgår af eksempelfortællingerne fra projektet ovenfor, må skolernes læringskultur og undervisningspraksis inddrages i en samlet forståelse af de læringsudfordringer, som både nyankomne og flersprogede elever oplever. Derfor er undervisningsmaterialet bygget op omkring et udvidet sprogsyn, hvor sproget ses som bestående af diskurser, der knytter sig til forskellige typer af faglige aktiviteter. Dette kan man arbejde med gennem brugen af ikonerne i materialet.
