1 minute read

Skrivevejen 3

Next Article
Skrivevejen

Skrivevejen

Skrivevejen 3 er et materiale til den skriftlige del af danskundervisningen. Det henvender sig til elever i 3. klasse og opfylder de færdigheds- og vidensmål, som er angivet for klassetrinnet i Fælles Mål under kompetenceområdet Fremstilling, der omhandler det at kunne udtrykke sig på skrift.

Skrivevejen 3 består af følgende elementer: • Et elevhæfte, der indeholder oplæg til skrivning, sprogligt arbejde og ordforråd. • En lærervejledning, der gør rede for tankerne bag materialet, og som rummer arbejdsforslag, idéer og kommentarer til de enkelte opgaver i elevhæftet. • Websitet skrivevejen.alinea.dk med tavlebøger, supplerende ressourcer og træningsøvelser. Ikonet i elevhæftet markerer, at der findes ressourcer eller øvelser på sitet. • 1 plakat med talemåder. • Håndskrift 3, et hæfte til at øve skrivning af de små og store bogstaver i grundskrift.

Formålet med Skrivevejen 3 er: • at give eleverne skrivelyst. • at inspirere og støtte eleverne i deres skriveudvikling. • at udvikle elevernes skrivekompetencer. • at udvide elevernes ordforråd. • at udvikle elevernes sprogforståelse.

Skrivevejen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og støtter elevens skrivning ud fra de forudsætninger, eleven har. Der lægges vægt på, at eleven skriver for at kommunikere, påvirke, udtrykke følelser, oplevelser og tanker.

Vejledning er et nøgleord i Skrivevejen. Lærervejledningen anviser, hvordan læreren kan vejlede og modellere for eleverne. Eleverne skal vejledes i, hvordan de skal gribe de forskellige skriveopgaver an, og de skal lære strategier og modeller, som de kan bruge i deres skrivning. Sprogforståelse, arbejde med ordforråd og grammatisk indsigt har høj prioritet.

Skrivevejen 3 dækker den del af danskundervisningen, som arbejder med den frie skrivning og det sproglige arbejde.

Skrivevejen kan anvendes sammen med enhver form for læsemateriale.

Arbejdet med Skrivevejen 3 Skrivevejen 3 er delt i tre områder, som er vist med farverne blå, lilla og grøn.

Blå: Skriveopgaver i forskellige genrer Lilla: Ordforråd og sprogligt arbejde Grøn: Ordklasser og grammatik

This article is from: