Evaluering og skrivemål

de har gjort godt, og hvorfor det er godt, så de kan anvende det i andre tekster. På alle trin og ikke mindst på dette trin er det vigtigt, at det især er de gode ting i teksterne, der fremhæves, så eleverne får skrivelyst og mod til at skrive.

Individuel vejledning af eleverne kræver tid og rum, og det kan læreren fx skaffe sig ved at vænne eleverne til at arbejde med skrivemakkere. Hvis eleverne vænnes til først at prøve selv, og derefter søge hjælp hos skrivemakkeren, før læreren spørges, giver det læreren mulighed for at fordybe sig med en enkelt elev ad gangen.

Læreren, der underviser og følger eleverne, vil gennem den daglige undervisning få et billede af, hvordan den enkelte elevs skriveudvikling forløber. Læreren vil derfor have en fornemmelse for, hvor hver elev er kommet i skriveudviklingen. Det er vigtig viden, for den er forudsætningen for, at læreren kan undervise eleven på det niveau, eleven aktuelt befinder sig på.

Ved opmærksomt at følge elevernes skrivning får læreren et godt indblik i den enkelte elevs skriveudvikling.

Det, eleven skriver på egen hånd uden støtte fra lærer eller makker, afspejler den viden, eleven har om skrivning på det aktuelle tidspunkt.

Der er derfor god grund til at følge med i elevens skrivning. Ud fra det, eleven skriver, kan læreren se, hvad eleven kan på et givet tidspunkt og hjælpe eleven videre i skriveprocessen ved at tage udgangspunkt i elevens forudsætninger.

Én eller et par gange i løbet af et skoleår kan man lave en mere grundig og bredere favnende evaluering af elevernes skrivefærdigheder på baggrund af de tekster, som eleverne skriver i Skrivevejen. For at få et billede af hvad eleverne kan i forhold til de opstillede mål, kan man undersøge teksterne ud fra fokuspunkter, som er relevante i 3. klasse.

Fokuspunkterne er udtryk for, hvad eleverne skal kunne, men også udtryk for hvad eleverne skal i gang med at lære. Man kan altså ikke forvente, at elever i 3. klasse kan honorere alle kravene i de syv fokuspunkter, som er opstillet på næste side, men det er områder, eleverne skal arbejde med på dette trin.

Fokuspunkterne er overskrifter, der dækker over flere detaljer. Detaljer, som læreren er nødt til at kende til og vurdere, før der skal tales om elevens tekst.

Fokuspunkter Detaljer

Skriver med tydelig begyndelse, midte og slutning. Er der en god startsætning? Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad? Er der fortalt i rigtig rækkefølge? Er der brugt ord, som viser rækkefølgen? Er der en passende slutning?

Skriver i et sprog, der giver mening. Rummer hver sætning en mening? Er ordene i sætningerne anbragt i rigtig rækkefølge? Er der variation i sætningsopbygningen – rækkefølgen af led? Er der brugt ord, der danner overgang?

Skriver med detaljer, der gør teksten interessant at læse. Er der interessante oplysninger? Er der detaljer, der beskriver eller uddyber personer, steder eller handling?

Sætter punktum og spørgsmålstegn. Er der sat punktum? Er alle punktummer sat? Er der punktummer, der er sat forkert? Er der sat spørgsmålstegn?

Skriver med stort bogstav i første ord af en sætning og i egennavne. Er der skrevet med stort bogstav i første ord i sætningerne? Er egennavnene skrevet med stort?

Skriver med et passende ordforråd. Skriver med ensformigt ordvalg? Bruger det/de samme ord for mange gange? Er der et varieret ordvalg? Er der brugt ”gode” ord og vendinger? Ord der skaber billeder hos læseren.

Staver lydrette og hyppige ord korrekt. Staver lydrette ord korrekt? Staver hyppige ord korrekt? Bruger lydret stavning på ikkelydrette ord? Er begyndt at bruge lydfølgeregler, fx dobbeltkonsonant, stumt d og drilske vokaler? Bruger navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt form?

Når teksten er rettet, taler læreren med eleven om resultatet, og det er vigtigt altid først at sige noget om det, der er godt ved teksten – hvad eleven er god til. Eleven skal have at vide, hvorfor det er godt, så eleven kan bruge det igen.

Hvis der er noget i elevens tekst, som ikke er så godt, skal eleven have det at vide sammen med en forklaring på, hvorfor det ikke er godt, og hvordan det kan gøres bedre. Sammen med eleven opstiller læreren nogle mål for det, eleven skal til at lære og til at gøre bedre i sin skrivning.

Læreren skal være omhyggelig med at fortælle, hvad eleven særligt skal have sin opmærksomhed rettet mod, når eleven skriver, så kravene er helt klare for eleven.

Det er vigtigt at sætte klare skrivekrav for eleverne, så de ved, hvad der forventes af dem. Hvis man ikke ved, hvilke krav der stilles til en, er det umuligt at opfylde dem. Derfor er det vigtigt, at læreren tydeligt fortæller eleverne, hvad de skal være opmærksomme på, når de skriver. På samme måde er det afgørende, når der stilles skriveopgaver, at eleverne har forstået opgaven og ved, hvad den går ud på. Læreren skal altid sikre sig, at opgaven er forstået af alle elever, så de ved, hvilke krav de skal opfylde.

Følgende er et konkret eksempel på, hvordan en lærer har evalueret og sat skrivemål for en elev på baggrund af elevens besvarelse af opgaven: Skriv om en personlig oplevelse, du har haft. Eleven har skrevet teksten i januar i 3. klasse.

Efter at have læst teksten talte læreren med eleven og sagde følgende:

Du har skrevet en rigtig god startsætning. Den kan jeg godt lide, fordi den er overraskende og spændende. Den gør mig nysgerrig og giver mig lyst til at læse din fortælling.

Du fortæller med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er fint, for så er det nemt at følge med i din fortælling, for begivenhederne bliver fortalt i en god rækkefølge.

I begyndelsen får vi at vide hvor, hvad og hvornår.

Du bruger ord, der viser rækkefølge: så, og så, men, da.

Du bruger også et godt ord som slæbe. Det er et godt ord, for det danner et billede inde i mit hoved. Jeg kan se for mig, at manden trækker af sted med kamelen.

Du sætter punktum.

Du er meget dygtig til at stave. Du har stavet meget svære ord rigtigt.

Men der er også noget, du kan blive bedre til. Jeg synes nemlig, at du mangler nogle detaljer i din fortælling, og derfor bliver din fortælling ikke helt så spændende, som jeg havde troet, da jeg læste begyndelsen af din tekst. Der er mange spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på – altså vide mere om. Fx: Hvordan kommer man op på en kamel? Hvordan føles det at ride på en kamel? Hvad syntes du om at ride på kamelen? Hvorfor gik manden rundt med kamelen? Hvordan så der ud der, hvor manden gik? Jeg fik ikke så mange billeder inde i hovedet. Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne have mere at vide om, hvordan det så ud, da din mor faldt af kamelen, hvordan hun så ud, og hvad hun gjorde.

Forestil dig, at du ser din fortælling som en film. Du spoler hurtigt fremad gennem de kedelige dele af filmen, men du trykker på langsomknappen, når du kommer til interessante dele, fx at din mor falder af kamelen. Så går filmen så langsomt, at du i detaljer kan se, hvordan din mor ser ud, hvordan hun lyder, hvad hun føler, og hvad du føler. Skriv det, du ser i filmen, og få på den måde flere detaljer med i din fortælling.

Du har kun skrevet med stort bogstav i det første ord i din tekst. Du har sat punktum, men du har glemt, at det første ord i en sætning skal skrives med stort.

Der er et egennavn i din tekst. Det skal du også skrive med stort. Kan du finde ordet? Ja, det er Tyrkiet.

Du har skrevet med ord, der viser rækkefølge. Du har brugt ordene og, så, men, da. Det er fint, men der findes flere ord, end dem du har brugt, fx lidt efter, senere, bagefter, derefter, til sidst, om eftermiddagen osv.