Logbog

eleven de første gange ved, at de sammen læser elevens tekst og taler om, hvor det vil være interessant eller nødvendigt at få mere at vide. Eleverne vil flere gange i løbet af arbejdet med Skrivevejen 3 komme til at bruge denne metode til at gøre deres tekster mere interessante. I afsnittet Skriv gode tekster side 19 vil eleverne således komme til at arbejde grundigt med denne metode.

Det er vigtigt at give eleverne gode arbejdsvaner også i rettefasen. Og en god arbejdsvane er i denne som alle andre sammenhænge at gøre arbejdet grundigt. Det betyder i denne forbindelse at læse sin egen eller makkerens tekst omhyggeligt, kontrollere teksten i forhold til hjælpespørgsmålene og tale med makkeren om dem. Til sidst retter eleven ud fra den samtale, der har været under rettefasen.

For at lære at skrive skal man skrive meget og med mange forskellige skriveformål. Logbogsskrivning kan være et nyttigt redskab i arbejdet med at udvikle elevernes skrivekompetencer. En logbog kan være et ganske almindeligt kladdehæfte, evt. kombineret med en mappe elle et ringbind, hvori eleverne kan samle løse ark. En logbog kan også være et dokument på nettet.

Logbogen kan være et godt sted for eleverne at skrive om tanker og følelser i forbindelse med emner og spørgsmål, der skal arbejdes med i klassen. Her kan eleverne få styr på og blive bevidste om egne holdninger, før der skal tales om emner og spørgsmål i fællesskab. Ved at vænne eleverne til at nedskrive deres tanker og læse dem op for kammeraterne, når der skal svares på spørgsmål, oplever de, at det, de har at sige, er betydningsfuldt, og det giver mod til at give udtryk for egne tanker i det mundtlige arbejde.

I logbogen bør der ikke være krav om skønskrift eller korrekt retstavning og tegnsætning. Her skriver eleven til sig selv for at klargøre egne tanker. Her er elevens frirum, hvor elevens egne krav til formelle regler er gældende.

I timerne kan logbogen have sin faste plads på elevens bord, så den altid er ved hånden, når der bliver behov for at notere noget.

Som lærer vil man opleve, at eleverne bliver mere aktive i timerne, når de ved, at de fx skal skrive om det, læreren lige har forklaret. Eleverne lytter mere opmærksomt, og deres forståelse af det, der gennemgås, bliver større, når de helt konkret skal sætte ord på, hvad det var, de hørte og lærte.

Samtidig er skrivningen en kontrol for eleverne på, om de nu også har forstået det, læreren har sagt, og som de nu skal til at skrive. Skrivning er et middel til at forstå, for når vi skriver, tvinges vi til at få styr på vore tanker for at kunne formulere os. Man kan sige, at det at skrive er en måde at finde ud af, hvad vi ved, og hvad vi forstår.

I logbogen kan læreren gå i dialog med den enkelte elev fx om bøger, eleven