Skriverutiner og arbejdsvaner

Der er altså 3 områder, du skal øve dig på de næste gange, du skriver, og det er:

Skriv med flere detaljer, brug flere forskellige ord, der viser rækkefølge, og skriv med stort.

Jeg kan se, at du har brug for at øve din håndskrift, så du kan komme til at skrive sammenhængende, når du skriver frit. Du skal træne det i dit håndskriftshæfte.

Man kan se, at læreren ud fra elevens tekst kan fortælle om meget, eleven er god til, og samtidig kan læreren trække nogle punkter frem, som eleven skal arbejde særligt med i de kommende tekster. Læreren har altså opstillet nogle detaljerede skrivemål, som eleven skal arbejde med. Skrivemålene skrives ned og sættes i elevens logbog.

Der er kun få skrivemål, og det er vigtigt, for dermed bliver det overkommeligt for eleven at huske dem og øve sig på dem. Det bliver også overkommeligt for læreren at følge med i, hvordan eleven udvikler sig i forhold til de opstillede mål. Senere kan læreren igen evaluere og på den baggrund opstille nye skrivemål.

Skrivemålene er et meget effektivt redskab i det daglige arbejde for både elev og lærer. Et redskab som gør det muligt hele tiden at følge elevens skriveudvikling og påvirke den i den ønskede retning.

Uanset hvad eleverne arbejder med i skolen, er det vigtigt, at de lærer nogle gode arbejdsvaner. Uden gode arbejdsvaner er det vanskeligt at overskue og strukturere arbejdet, og resultatet vil sjældent blive særlig godt. Gode arbejdsvaner læres ikke på én gang, men gennem længerevarende forløb, hvor det er en bevidst del af undervisningens mål at give eleverne gode arbejdsvaner.

Skrivevejen hjælper eleverne til at få gode arbejdsvaner, når de selv skal skrive. Gode arbejdsvaner indebærer blandt andet, at eleverne kan dele skrivearbejdet op i faser, som de kan overskue.

I Skrivevejen 3 arbejder vi med en strategi, der består af 3 faser: Planlæg – Skriv – Ret. Det er en strategi, som eleverne med fordel kan benytte sig af i resten af skoleforløbet, når de skal skrive på egen hånd. Den form, eleverne møder strategien i her i 3. klasse, vil gradvist blive udbygget, efterhånden som eleverne magter mere og mere, jo længere de kommer op i skoleforløbet.

Planlæg er den første del af strategien og den første del af skriveprocessen.

I Skrivevejen begynder de større skriveopgaver med, at eleverne sammen med læreren undersøger en modeltekst og udfylder et skema, der er tilpasset den

aktuelle skrivegenre. Undersøgelsen består af en samtale i klassen mellem elever og lærer om teksten, opgaven og det udfyldte skema, så eleverne bliver bevidste om de elementer, teksten består af og de elementer, der er særlige for den aktuelle skrivegenre. Gennem samtalen bliver opgavens muligheder og krav tydeliggjort for eleverne, og de får ideer til, hvad de kan og vil skrive. Samtalen sikrer også, at alle har noget at skrive om, når de selv skal i gang. En sådan samtale kan betragtes som den første del af planlægningsfasen, hvor eleverne på et tidspunkt fortsætter på egen hånd.

På den måde er de godt rustet til at planlægge deres egen tekst. Eleverne planlægger ved at udfylde et planlægningsskema, som stort set er lig det skema, som de udfyldte, da de undersøgte teksten.

Der er et planlægningsskema til hver af de skrivegenrer, som eleverne skal arbejde med i Skrivevejen 3. Skemaerne giver eleverne struktur på deres planlægning, uanset hvilken skriveopgave de skal skrive.

Skriv er næste del af strategien, hvor eleven skriver sin tekst på baggrund af de overvejelser, der er foretaget under planlægningen og med støtte af det udfyldte planlægningsskema, som styrer eleven gennem skrivefasen. Skrivefasen er karakteriseret ved, at eleven skriver løs. Under skrivningen vil eleverne have behov for hjælp og støtte i form af lærerens stilladsering, fx ved at stille spørgsmål til teksten – en metode der er omtalt nedenfor.

Ret er den sidste del af strategien, hvor eleven er færdig med at skrive sin tekst og nu skal til at undersøge og tilpasse den, så den bliver så god, at eleven kan være glad og tilfreds med sit resultat.

Det er vanskeligt at rette en tekst. Eleven har jo som regel gjort sig umage under skrivningen og synes derfor også, at resultatet er godt og vil have vanskeligt ved at finde noget, der kan forbedres. Men det skal der som regel altid.

Til skriveopgaverne i Skrivevejen er der nogle hjælpespørgsmål, som kan lede eleven gennem retteprocessen. Hjælpespørgsmålene vil blive omtalt under de enkelte opgaver gennem Skrivevejen, men fælles for dem er, at de er arbejdsmetoder som eleverne skal lære at bruge og med tiden anvende på egen hånd.

En af arbejdsmetoderne er at stille spørgsmål til teksten. I den daglige undervisning oplever vi gang på gang, at elevernes tekster er for korte, for lidt oplysende om det emne, eleven skal skrive om og indeholder for få detaljer. Eleverne siger ofte, at de ikke ”kan finde på mere at skrive”, og her er vi nødt til at hjælpe dem. For når eleverne skriver for lidt, skyldes det som regel, at eleverne glemmer at skrive oplysninger, som de synes er indlysende. De glemmer, at læseren ikke kender til oplysningerne, for læseren har jo ikke den samme oplevelse eller viden om det emne, som eleven skriver om. En god måde til at få de glemte oplysninger frem er at stille spørgsmål til teksten – spørgsmål om forhold, som læseren kunne være interesseret i at vide noget om. Det kan være spørgsmål, som giver svar på: hvor, hvem, hvornår, hvad, hvorfor, hvordan osv. Læreren kan hjælpe