De fremstillingsformer og genrer, der er relevante på 1.-6. klassetrin, vil blive gennemgået over flere årgange af Skrivevejen. I Skrivevejen 4 arbejdes der med følgende fremstillingsformer og genrer: Den berettende (dagbog, personlig beretning, brev, reportage) Den fortællende (tegneserie, historie) Den beskrivende (fagtekst) Den argumenterende (boganmeldelse)
Grammatik og sprogligt arbejde Grammatik handler kort fortalt om sproglige regler og strukturer. Det er læren om ordenes bøjning, og hvordan ord sættes sammen til sætninger. Elevernes kendskab til grammatik er forudsætningen for et godt sprog og en præcis kommunikation i både tale og skrift. Derfor indgår grammatikken som en vigtig og naturlig del af Skrivevejen. I Skrivevejen arbejder eleverne med grammatik på flere måder og i flere sammenhænge. Arbejdet med grammatik inddrages i de fleste afsnit, men der er særligt fokus på det grammatiske arbejde i afsnittene om ord og betydning, sætninger og ordklasser. Eleverne arbejder og eksperimenterer bl.a. med, hvordan ord føjes sammen til sætninger med henblik på at variere og præcisere sproget. Når eleverne får kendskab til grammatiske regler, bliver de mere sikre i at kommunikere. De får flere redskaber i den værktøjskasse af ord og udtryk, som de benytter, når de formulerer sig mundtligt og skriftligt. Det giver eleverne en sikkerhed og en tryghed, som gerne skal resultere i, at eleverne udtrykker sig og deltager frit i kommunikative sammenhænge. Fortrolighed med ord, ordenes betydning og optræden i diverse sammenhænge kan altså give eleverne mod til at deltage og udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. Det grammatiske arbejde sker i sproglige sammenhænge og er draget ind i undervisningen, når det er naturligt og funktionelt. Der vil fx være fokus på det, når eleverne skal vurdere og rette egne og andres tekster. Hensigten er at skærpe elevernes forståelse af og opmærksomhed på sproget og lade dem eksperimentere frit med ord og udtryk. Grammatikken bliver således en del af elevernes skrivning.
Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea
9788723549891_indhold.indd 7
7
22.02.2022 15.16