MIKKEL SNORRE WILMS BOYSEN OG NILS FALK HANSEN Som pædagog har man et helt særligt ansvar for at være med til at bane vejen for menneskers udvikling og livsmuligheder, uanset om man arbejder med at understøtte vuggestuebørns spirende fantasilege eller forsøger at etablere nye kontaktflader mellem kriminalitetstruede unge og det etablerede uddannelsessystem. Denne pædagogiske kernemission kræver både vovemod og handlekraft.
Nils er bogens samfundskritiske romantiker. Han tror dybt og inderligt på, at pædagogisk forandringskraft og fornyelse må spire frem nedefra og gro ud af pædagogprofessionens egne faglige traditioner og værdier frem for at blive dikteret ovenfra af kommunale forvaltninger og politiske aktører.
Bogen viser, hvordan pædagoger med afsæt i kreative projekter og æstetiske udtryksformer kan være med til at skabe rum, hvor mangfoldigheden udgør en vital ressource for fællesskabet og for den enkelte.
Mikkel Snorre Wilms Boysen er cand.mag. i musik og historie og har en master i professionsudvikling og en ph.d. inden for kreativitet. Han er i dag docent ved Professionshøjskolen Absalon. Mikkel er bogens glade og positive pragmatiker. Han elsker at fortælle om sine erfaringer som projektmager, forsker, musiker og underviser inden for det pædagogiske, kreative felt. Mikkel er ikke glad for faglige hierarkier og er især bekymret for, at folk med høj akademisk kapital og prestige skal overtrumfe pædagogisk erfaring og ekspertise.
Æstetik og sanser ■ Kreativitet og entreprenørskab ■ Leg og eventyr ■ Fællesskab og medborgerskab ■ Didaktik og skattejagt ■ Forskning og viden ■ Drøm og realisme ■
Vovemod og handlekraft
Bogen er inddelt i syv tematiske dele, som alle har den skabende pædagogik som klangbund:
MIKKEL SNORRE WILMS BOYSEN NILS FALK HANSEN
Nils Falk Hansen er uddannet pædagog, cand.pæd.soc. og er aktuelt ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet inden for børns sociale fantasileg. Han har i mange år arbejdet som socialpædagog og undervist som lektor ved Professionshøjskolen Absalon.
Vovemod og handlekraft
”Når man som pædagog tør at gå forrest og træde ud i det berusende og uforudsigelige rum, der åbner sig i en fælles kreativ skabelsesproces, hvor alle kan bidrage med noget, viser man på en meget konkret og håndgribelig måde andre mennesker, at de betyder noget, og at de har en vigtig plads i fællesskabet. I en tid, hvor den pædagogiske verden genlyder af visioner om inklusion og mangfoldighed, er der derfor mere end nogensinde før brug for at nære den kreative pædagogiske idékraft og foretagsomhed på pædagoguddannelsen og i de pædagogiske praksisfelter.”
Om kreativitet, æstetik og skabende pædagogik
www.akademisk.dk
AKADEMISK FORLAG
Uddrag fra bogens afslutning