Det pædagogiske project by Alinea

Line LineTogsverd Togsverdererdocent docenti ibarndomspædagogik barndomspædagogik ogoghar hari imange mangeårårundervist undervistogogforsket forsketi ipædapædagogik, gogik,pædagogiske pædagogiskespørgsmål spørgsmålogogpædagogers pædagogers faglighed, faglighed,særligt særligti irelation relationtiltildaginstitutionsdaginstitutionsområdet områdetogogpædagoguddannelsen. pædagoguddannelsen.Hun Hunerer særligt særligtoptaget optagetafafkrydsfeltet krydsfeltetmellem mellemfaglighed, faglighed, kultur kulturogogstyring styringogogaf,af,hvordan hvordanpædagogisk pædagogisk faglighed faglighedkan kanudøves udøvesogogudvikles, udvikles,forstås forståsogog fortolkes. fortolkes.

I Ibogen bogenmøder møderdudufire fireforskellige forskelligemennesker menneskeri imeget megetforskellige forskelligelivssituationer: livssituationer: Freja, Freja,der dererernynyi ibørnehaven, børnehaven,Julie, Julie,enenældre ældredame, dame,der derhar harenendemenssygdom demenssygdomogog bor borpåpåplejehjem, plejehjem,Tom Tompåpå13, 13,der derlige ligeererankommet ankommettiltilenendøgninstitution, døgninstitution,hvor hvor han hannunuskal skalbo, bo,ogogViggo, Viggo,der dergår gåri i1.1.klasse klasseogoghar harsvært sværtved vedatatfinde findesig sigtiltilrette rette i ibørnefællesskabet. børnefællesskabet.Fælles Fællesfor fordedefire fireer,er,atatdedehar harbrug brugfor forpædagogisk pædagogiskstøtte. støtte. Forfatterne Forfatternebruger brugerpraksisfortællingerne praksisfortællingernetiltilatatgøre gøredet detpædagogiske pædagogiskeprojekt projekt konkret konkretogoglevende levendeogogtiltilatatvise, vise,atatder derikke ikkeererénénrigtig rigtigvej, vej,men menmange mangemulige mulige veje vejeatatgågåi idet detpædagogiske pædagogiskearbejde arbejde––ogogundervejs undervejsmå måder derderfor derfortræffes træffes pædagogiske pædagogiskevalg. valg. Bogen Bogengiver giverforståelser, forståelser,begreber begreberogogindsigter, indsigter,der derruster rusterdig digsom somstuderende studerende eller ellerprofessionel professioneltiltilatattage tageansvar ansvarfor fordet detpædagogiske pædagogiskeprojekt projektogogbidrager bidragertiltil udvikling udviklingafafenenpædagogisk pædagogiskprofessionsidentitet. professionsidentitet.

DET PÆDAGOGISKE PROJEKT

Jan JanJaap JaapRothuizen Rothuizenererlektor, lektor,forskningsleder forskningslederogog ph.d. ph.d.ogoghar harsiden sidensin sinmigration migrationfrafraNederlanNederlandene denetiltilDanmark Danmarkværet væretfascineret fascineretafafdansk danskpæpædagogisk dagogiskpraksis. praksis.Han Hanhar hargennem gennemdedesidste sidste2020 årårarbejdet arbejdetmed medatatforbinde forbindeden denpraksis praksismed med den denkontinentale kontinentalepædagogiske pædagogisketradition, tradition,i ienen bestræbelse bestræbelsepåpåatatgøre gøredet detmere meregennemsigtigt, gennemsigtigt, hvordan hvordanpædagogisk pædagogiskfaglighed faglighed(kan) (kan)udvikles. udvikles.

Når Nårduduarbejder arbejderpædagogisk pædagogiskmed medmennesker, mennesker,ererdududeltager deltageri idet, det,forfatterne forfatternetiltil denne dennebog bogkalder kalderdet detpædagogiske pædagogiskeprojekt. projekt.Det Detererdet detkulturelle kulturelleprojekt, projekt,som somgår går ududpåpåatatopdrage, opdrage,uddanne uddanneogogstøtte støttemennesker, mennesker,sådan sådanatatdedeselv selvkan kantage tagehånd hånd om ometetlivlivogogenenfremtid, fremtid,som somstår ståråben. åben.

Jan Jaap Jaap Rothuizen Rothuizen Jan Line Togsverd Togsverd Line

Denne Dennebog bogererenenintroduktion introduktiontiltilpædagogikken pædagogikkensom somfag fagogogsom sompraksis. praksis.Den Den hjælper hjælperdig digmed medatatfinde findefaglig fagligretning, retning,såsådudubliver bliveri istand standtiltilatatsætte sættedig digselv selvi i spil spili iarbejdet arbejdetmed medmenneskers menneskersudvikling. udvikling.

[…] pædagogen bliver en aktiv ledsager på den andens rejse mod et myndigt og selvstændigt liv. Som ledsager kan man skubbe, begrænse, åbne døre, sætte rammer, udfordre, gå foran, gå ved siden af, følge med eller stille sig i vejen – men altid i et samspil, hvor man som den professionelle og ansvarshavende har en forpligtelse til løbende at spørge sig selv og den anden: Er vi på rette vej?

www.akademisk.dk www.akademisk.dk

Cover_9788750054955.indd All Pages

10/07/2020 08:20

Det pĂŚdagogiske projekt

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 1

25.06.2020 16.41

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 2

25.06.2020 16.41

Jan Jaap Rothuizen og Line Togsverd

DET PÆDAGOGISKE PROJEKT Om at udøve, undersøge og udvikle pædagogisk praksis

AKADEMISK FORLAG

Det pædagogiske projekt.indd 3

25.06.2020 16.41

Det pædagogiske projekt. Om at udøve, undersøge og udvikle pædagogiske praksis Jan Jaap Rothuizen og Line Togsverd © 2020 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Manuskriptredaktion: Anne Dalsgaard Justesen Bogen er sat med: Kepler Std. og Gotham HTF Omslag: Berger Joa Sats: Demuth Grafisk Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

N VA

EM ÆRK

1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5495-5 akademisk.dk

5041 0826

Det pædagogiske projekt.indd 4

25.06.2020 16.41

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1 Fire fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Freja og ostehapsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Velkommen til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Nye turmakkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Pyntebordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

2 Velkommen i projektværkstedet . . . . . . . . . . . . 27 Opdragelse, uddannelse og dannelse som et projekt . . . . 32 Det handler om en pædagogisk tilgang . . . . . . . . . . . . 33 Pædagogik kerer sig om det, der er på vej, og om dem, der er på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Pædagogik er ikke en opgave, pædagoger kan løse . . . . . 38 Du er allerede deltager i projektet . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Nu gælder det om at tage ansvar for projektet . . . . . . . . 40 Er vi på rette vej? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Det åbne projekt har brug for dygtige udøvere af pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kom ind i projektværkstedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Bogens opbygning – en rundvisning i værkstedet . . . . . . 45 5

Det pædagogiske projekt.indd 5

25.06.2020 16.41

3 Det pædagogiske projekts historie og kulturelle rødder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Pædagogik som et kulturelt projekt . . . . . . . . . . . . . . . 56 Spørgsmålet om god pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Det pædagogiske projekts værdier og grundlagsproblematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Individ og fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Pædagogikkens paradoksale karakter . . . . . . . . . . . 70 Pædagogens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Opfordringen til selvvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Pædagogik er ikke en teknisk praksis . . . . . . . . . . . . . . 75

4 Når pædagogik institutionaliseres . . . . . . . . . . . 79 At blive menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Andre interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Pædagogen som myndighedsperson . . . . . . . . . . . . . . 85 Professionsinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Institutionalisering som problem . . . . . . . . . . . . . . . . 93

5 Nogle af det pædagogiske projekts væsentligste temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Civilisationskritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 At overskride det bestående . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Socialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Kvalificering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Subjektificering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Socialisering, kvalificering og subjektificering som en treklang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Civilisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 6

Det pædagogiske projekt.indd 6

25.06.2020 16.41

Selvopdragelse og selvvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . 112 Den pædagogiske relation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Leg 119 Myndighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

6 Ballade i pædagogikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Der er altid forstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Udviklende ballader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Ballade i børnebøger og film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Pædagogikkens ballade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Ballade og polyfoni som et grundvilkår i moderniteten . 140 Den problematiske videnskabeliggørelse af pædagogikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Polyfonien i det pædagogiske projekt . . . . . . . . . . 146 Fire stemmer – og mange variationer . . . . . . . . . . . . . 148 Et ubeskrevet blad og fornuftens veje . . . . . . . . . . 149 Tilbage til naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Du skal bestemme dig for dine egne leveregler . . . . 152 Frigørelse kommer før frihed . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Polyfoni og ballade som en måde at undersøge den pædagogiske praksis på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Polyfoni og ballade udfordrer dig til at finde din egen stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

7 Pædagogikkens vidensformer . . . . . . . . . . . . . 165 Anden relevant viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Viden om det pædagogiske projekt . . . . . . . . . . . . . . 169 At kende sine rødder og den fortælling, man er en del af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Skik og rammesætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 7

Det pædagogiske projekt.indd 7

25.06.2020 16.41

Praktisk viden og pædagogisk takt . . . . . . . . . . . . . . . 177 At vide, hvad der er relevant i forhold til dette barn lige her og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Handleparathed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Vidensbasering: at udøve, undersøge og udvikle . . . . . . 185 Den refleksive variant af pædagogisk udvikling: at udøve, undersøge og udvikle . . . . . . . . . . . . 187 Den hermeneutiske variant af pædagogisk udvikling: at forstå, fortolke og forny . . . . . . . . . . . . . . . 189

8 Professionsidentitet: Hvordan vil du være pædagog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Den livshistoriske dimension . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Den sociale dimension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Den faglige dimension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Det kulturelle projekt i de tre dimensioner . . . . . . . . . 208 Professionsidentitetsdannelse: Hvordan vil du være pædagog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Det faglige fællesskab og det faglige miljø . . . . . . . . . . 213 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215

Det pædagogiske projekt.indd 8

25.06.2020 16.41

Forord

Denne bog er tænkt som en introduktion til pædagogikken og pædagogikkens verden. Den er skrevet til pædagoger og pædagogstuderende, men formidler viden og indsigter, der også er relevante for andre, der arbejder med pædagogik. Vi synes, at der er brug for netop denne bog netop nu. Det lyder absurd, men pædagogik som selvstændig disciplin findes ikke på pædagogstudiet, som det er indrettet i dag. Som studerende kan du blive præsenteret for brudstykker og fragmenter, men når alt kommer til alt, er det faget pædagogik, der udgør grundlaget for professionen. Derfor har vi lavet denne samlede og samlende fremstilling af det pædagogiske projekt. Det er, som om man har glemt, at pædagogik er noget særligt. En faglighed, der beskæftiger sig med nogle særlige typer af spørgsmål og rummer sine egne svar. Vi har skrevet bogen for at trække pædagogikken ud af glemslen. Fordi en væsentlig del af det at uddanne sig til pædagog består i, at man skal tilegne sig forudsætninger for at ori9

Det pædagogiske projekt.indd 9

25.06.2020 16.41

entere sig og finde faglig retning i sin pædagogiske praksis. Når man arbejder pædagogisk, er opgaven at bidrage til, at andre mennesker selv udvikler sig. Det gør pædagogikken fascinerende og meningsfuld, for det betyder, at man kan gøre en verden til forskel. Har man valgt pædagogik, har man imidlertid også valgt sig en udfordring, for som du måske lagde mærke til, skriver vi, at opgaven er at bidrage til, at mennesker selv udvikler sig. Hvad betyder nu det? Ja, det betyder, at man kan gøre meget som pædagog, men ikke alt. Pædagogen kan ikke overtage det arbejde, som barnet eller den voksne med behov for pædagogisk støtte selv skal gøre. Han eller hun må selv på banen, og det skal man skabe plads til, uden at man kan være sikker på, hvordan vedkommende vil tage pladsen, eller hvad der skal til, for at det sker. Pædagogik er, siger vi, et projekt. Et kollektivt og kulturelt projekt, knyttet til pædagogiske værdier, men også et projekt, der skal skabes på ny hver eneste dag. For det, der fungerede godt i samspillet med Else eller Jakob i går, er måske ikke lige det, der skal til i dag. Man skal være af en særlig støbning for at kunne arbejde pædagogisk. Man skal kunne tåle, at man bærer et pædagogisk ansvar, uden at man har kontrol over situationen. Bogen her præsenterer forståelser, begreber og indsigter, der kan bidrage til, at professionelle og studerende udvikler deres pædagogiske professionsidentitet og bliver rustet til at tage ansvar for det pædagogiske projekt.

Det pædagogiske projekt.indd 10

25.06.2020 16.41

Bogen er tænkt som en arbejdsbog. Altså en bog, som man ikke nødvendigvis læser i ét stræk fra ende til anden, men som man kan orientere sig i, og hvor læsning og refleksioner over og samtaler om pædagogisk praksis derfor går hånd i hånd. God læselyst!

Det pædagogiske projekt.indd 11

25.06.2020 16.41

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 12

25.06.2020 16.41

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 13

25.06.2020 16.41

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 14

25.06.2020 16.41

Fire fortællinger

Vi begynder med fire praksisfortællinger om nogle hverdagssituationer i forskellige pædagogiske sammenhænge. Pædagogik er en praksis, der udfolder sig i relation til menneskers hverdagsliv, og fortællinger er eminente til at indfange, hvad der er i spil netop her, hvor livet leves, og vi sammen skaber mening. Igennem en fortælling kommer vi helt tæt på det konkrete pædagogiske samspil, der udfolder sig mellem den professionelle og børn, unge og voksne. Alt imens vi læser eller lytter til fortællingen, danner vi os en mening om det, der foregår. Vi tolker, og vi får noget at tale om. Det er en betydningsfuld del af professionsudøvelsen, at man er opmærksom på, hvad der sker, og at man kan fortælle om det. Gerne på en sådan måde, at det åbner op for fortolkninger. I pædagogik er der ikke meget, der er givet, og derfor er opmærksomhed og omtænksomhed vigtige forholdemåder for pædagoger (Manen 1993, 2007). Så derfor: Læs de fire fortællinger. Vi vil vende tilbage til dem mange gange i bogen. (Du kan finde dem i en 15

Det pædagogiske projekt.indd 15

25.06.2020 16.41

printvenlig udgave ved at søge på bogens titel på forlagets hjemmeside www.akademisk.dk). Når du læser fortællingerne, fortolker dem og diskuterer dem, er du allerede godt på vej til at forstå mere om det pædagogiske projekt.

Det pædagogiske projekt.indd 16

25.06.2020 16.41

Freja og ostehapsen Line er på besøg i en børnehave. Hun er som forsker interesseret i at finde ud af, hvad pædagogerne gør, og hvad de lægger vægt på i samspillet med børnene, så hun følger Mette, som er pædagog. Indimellem skriver hun sine observationer ned i fortællinger som denne: Det er frokosttid i børnehaven, og fordi vejret er dejligt, sidder vi udenfor. Med sin mimik – et smilende nik med hovedet – henleder Mette min opmærksomhed på Freja, som er en af de små nye. Mette rykker hen i nærheden af mig og siger stille og smilende, at en ostehaps også kan bruges som modellervoks. Freja ved ikke, at vi snakker om hende, men rykker sig i det samme, så jeg kan se, at hun sidder og hamrer/maser ostehapsen ned i voksdugen. Hun bemærker, at vi kigger på hende, og ser op på Mette, som smiler og siger: ”Nej, hvad er det, du har lavet?” Ansigtet er åbent og inviterende. Freja smiler: ”En kage!” siger hun begejstret. ”Neeeej, en ostekage, Freja. Ih, hvor lækkert,” siger Mette og fortæller om, at en af kollegerne engang havde en ostekage, hun havde bagt, med i børnehaven, og den smagte dejligt! Hun går hen mod rullebordet, mens hun siger: ”Nu skal du få en ske til den! Nå, vi havde en gaffel. Værsgo, Freja,” siger hun og giver gaflen til Freja, som begynder at spise. De to smiler til hinanden, mens Freja smager sin kage.

Det pædagogiske projekt.indd 17

25.06.2020 16.41

Velkommen til Fortællingen, du nu skal læse, foregår på en døgninstitution. Det er os, der har skrevet bogen, der fortæller efter at have observeret situationen: Det er hen på formiddagen, da Tom på 13 år har fået sagt farvel til sin far. Tom er netop blevet afleveret på den institution, hvor han skal bo som led i en frivillig anbringelse. Baggrunden for anbringelsen er massive konflikter med faren, som oplever at stå magtesløs over for en dreng, som ikke kommer regelmæssigt i skole og er ved at udvikle et hashmisbrug. Nu sidder han her, på briksen i det, der skal være hans værelse. Han er relativt stor af en 13-årig at være, stemmen er gået i overgang, han er høj og har brede skuldre. Men som han sidder her, lidt sammenkrummet, og kigger sig forsigtigt omkring, ser han ikke så stor ud. Nakken er dukket, albuerne hviler på lårene og hænderne er let foldede foran kroppen. Lige ved siden af ham sidder en mandlig pædagog, og nu sætter Kit, som er stedets souschef, sig lige over for ham. Hun sidder på samme måde som Tom – armene hviler på benene, hænderne er foldet foran knæene – og hun ser alvorlig ud. Hun rykker frem imod ham på kontorstolen og fanger hans blik. Tom bevæger ben og hænder lidt nervøst.

Kit ser på ham, venter lidt og siger så: ”Så bor du her!

Så er det horisonten!” ”Ja,” siger Tom, nikker og kigger væk. ”Vi skal pakke dine ting ud nu,” siger Kit. Tom nikker, viser, at han er helt indforstået med det. Kit fortsætter 18

Det pædagogiske projekt.indd 18

25.06.2020 16.41

med at fortælle: ”Det vil vi gøre sammen med dig, så vi ved, hvad du har.” Tom nikker stadig. ”Der kan godt være nogle ting, du ikke må have her,” fortsætter hun. Tom kigger op, men nikker stadig. ”Og der vil helt sikkert være noget tøj, du ikke må have her. For eksempel de bukser, du har på nu.” ”Okay.” Tom møder hendes blik. ”Hængerøv og huller på bukserne, det går ikke her.” Tom bliver siddende i samme stilling, siger en lyd, der bekræfter, at han har forstået og accepteret. Kit kigger Tom ind i øjnene, tager ligesom tilløb: ”Det med øreringene, det nævnte jeg godt for dig, da du var her på besøg.” Tom nikker, vrider sig i hænderne og kigger væk. ”Du må have én ørestik i, og det vil sige, at du skal tage den der ring ud, og du skal tage den sorte ud, der sidder i det andet øre.” Kit peger, mens hun siger det, som for at gøre det helt klart for Tom, hvad hun mener. Tom ser væk og svarer ikke, men bliver siddende i samme stilling, hænderne og fødderne bevæger sig uroligt. ”Du kan også tage dem alle sammen ud,” siger Kit og tilføjer så, at hun skal have hans mobiltelefon. Tom griber straks til lommen, fumler lidt, før han får den fisket frem fra lommens dyb. Han slukker hurtigt for den og rækker den til hende. Hun tager imod med et: ”Godt, tak for det.” Blikket er fæstnet på ham igen. ”Hvad vælger du at gøre med øreringene?” siger hun så, stadig i samme stilling, samme alvorlige blik. Tom piller ved sine fingre: ”Jamen jeg piller ikke nogen af dem ud,” siger han og kigger på hende. ”Jamen det skal du,” svarer hun, fastholder hans blik. ”Det gør jeg ikke,” holder Tom fast og møder hendes blik. ”Det hører med,” holder hun fast. ”Jamen det gør jeg ikke!” ”Nej,” konstate19

Det pædagogiske projekt.indd 19

25.06.2020 16.41

rer Kit og bliver siddende, mens Tom vrider sine hænder og kigger ned, benet rokker uroligt. ”Jeg kan godt se, det bliver svært nu,” siger hun så, ”og jeg kan forstå det, det ER svært, når man lige har sagt farvel.” Hun venter lidt. Tom kigger ned, ansigtet fortrækkes i gråd. ”Det er også i orden at blive ked af det,” siger Kit. Tom kæmper med tårerne, spænder i hele kroppen der på sengen. Pædagogen ved siden af bevæger sin arm hen imod ham, som om hun vil tage om ham, men hun tager sig i det, bider sig i læben, ser ud ad vinduet. Kit, der nu har lænet sig tilbage i stolen, fortsætter: ”Men om vi så skal vente herfra og til juleaften, så er det det, der skal ske.” ”Så må vi jo gøre det,” svarer Tom, stemmen er fast, men han kigger stadig ned. ”Ja, men sådan er det,” konstaterer Kit. ”Og vi er meget tålmodige mennesker.” Hun bliver siddende, Tom ligeså.

Det pædagogiske projekt.indd 20

25.06.2020 16.41

Nye turmakkere Lise er pædagog i en 1. klasse, hvor hun samarbejder med lærerne om børnenes hverdag og trivsel. Hun fortæller: Viggo i 1. klasse trives ikke så godt. Vi oplever ham som meget lidt fleksibel, både i relationerne til de voksne, til de andre børn i klassen og i forhold til de opgaver, vi stiller ham over for. Han vil helst have helt styr på, hvad der skal foregå, og slår og sparker, når han føler sig presset. Han er derfor heller ikke særlig vellidt i børnegruppen. Så vi arbejder med at ændre på det og har bestemt, at vi vil arbejde med skiftende turmakkere, når vi skal have udeskole om onsdagen. Det letteste er egentlig, hvis han får lov at gå med sin bedsteven Kasper, men jeg har forslået Birgitte og Jens, som er klassens faste lærere, at han skal gå sammen med Jonas de næste gange. Jeg er med på turen og skal nok hjælpe ham.

Da vi skal afsted onsdag morgen, er der modstand fra

begge drenge, så jeg beslutter at gå mellem dem, indtil vi kommer hen til skoven. Da vi skal hjem igen, siger jeg til drengene, at nu skal de gå sammen, indtil vi kommer til Brugsen, og så snakker vi om, hvordan det var. Ved Brugsen synes drengene, det er OK, og vi vælger at gå på samme måde, til vi kommer til børnehaven, ikke så langt fra skolen. Her synes drengene stadig, at det er OK, og resten af turen hjem til skolen skiftes de til at sparke til en sten på grusstien. De griner og hygger sig.

Det pædagogiske projekt.indd 21

25.06.2020 16.41

Pyntebordet Julie er en ældre dame, der bor på plejehjem. Hun lider af en demenssygdom. Man har ansat en pædagog på afdelingen, fordi man mener, at pædagogiske tilgange kan være med til at forebygge magtanvendelse. Fortællingen stammer fra SPiDO-projektet (Socialpædagogisk Praksis i Demensomsorg) (SPiDO Teamet, 2009). Pædagogen hedder Maria, og det er hende, der fortæller her: Julie er meget afholdt af personalet; hun er så sød og kærlig. Og så er hun et festmenneske: Hun elsker sang og musik. Hun synger med og roser os for vores fine sangstemmer. ”Sikke da en gave fra Gud, du har fået,” sagde hun til mig, da jeg sang med til jul.

Jeg tror faktisk, at hun er et meget lykkeligt menne-

ske. Julie er kærlig og omsorgsfuld over for sine medmennesker, også de andre beboere, men hun kan også være meget stædig og egenrådig. Når hun vil ud at gå, er hun ikke sådan at stoppe. Og hun klæder sig i det, hun nu synes. Hun har ikke rigtig nogen fornemmelse for, om det er sommer eller vinter. Og vi skal ikke blande os og forsøge at bestemme over hende. Så bliver hun stejl: ”Det er noget sludder, jeg kan godt gå selv. Jeg er ikke lavet af glas,” siger hun, når vi for eksempel minder hende om, at det regner. ”Det er ikke vejret, der er noget galt med, det drejer sig om påklædning,” siger hun så, mens hun trækker skuldrene tilbage, stikker maven frem, kigger og indsnuser luften.

Det pædagogiske projekt.indd 22

25.06.2020 16.41

Når Julie er ude, kan hun finde på at plukke blomster i

folks haver og komme hjem med favnen fuld. Julie har ingen fornemmelse af, hvad der er hendes, og hvad der er andres. Når hun ser noget, som hun synes er smukt eller fint, må hun bare have det.

Vi ved, at det er betydningsfuldt for hende at samle

smukke ting og ordne og arrangere dem. Det er en måde for hende at være kreativ på. Så på et tidspunkt aftalte vi at lave et inspirationsbord med ting, vi tænkte kunne interessere hende. Vi valgte et lille rundt kaffebord med hjul til formålet. På hylden under det ligger der en pose. Julie holder meget af at putte ting i posen og tage dem op igen. Hun gør det tit sammen med en anden beboer, Gurli. Så Gurli får også noget ud af det, og det er jo bare fint.

Det pædagogiske projekt.indd 23

25.06.2020 16.41

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 24

25.06.2020 16.41

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 25

25.06.2020 16.41

Det pĂŚdagogiske projekt.indd 26

25.06.2020 16.41

Velkommen i projektværkstedet

Hov! Stop engang! Fik du hilst på Freja, Tom, Viggo og Julie? Hvis ikke, så gør det lige − læs fortællingerne om dem. For det er dem, det hele handler om. Børn og unge som Freja, Tom og Viggo, der skal vokse op og blive en del af vores verden, men også føre den videre, udvikle og forandre den, sådan at de kan leve deres liv med deres værdier, på samme måde som Julie, der allerede er voksen, også har ret til at leve sit liv med sine værdier. Det er dem og alle de andre mennesker, der i mødet med pædagoger bliver en del af det, vi her i bogen kalder det pædagogiske projekt. Det pædagogiske projekt bruger vi som betegnelse for det kulturelle projekt, som drejer sig om at opdrage, uddanne og støtte mennesker til at deltage i vores fælles liv og samfund. Trods forskellige tider og historiske situationer, forskellige pædagogiske strømninger og forskellige politiske dagsordener løber der en rød tråd gennem vores kultur og civilisation i form af en tro på, at mennesket har muligheder. Mennesket kan formes og udvikle sig til no27

Det pædagogiske projekt.indd 27

25.06.2020 16.41

get, det ikke tidligere har været, gennem sine relationer til omverdenen; gennem opdragelse og uddannelse (Doseth 2011). Allerede antikkens grækere pegede gennem begrebet paideia på denne mulighed for udvikling, og siden har digtere og fortællere, filosoffer, filmskabere, forældre og lærere beskæftiget sig med netop dét vilkår og dén opgave, der handler om, at mennesket fødes ind i en tid, et liv og et samfund og på den baggrund skal finde sin egen vej. Hvordan finder mennesket sin vej i en verden, hvor der nok er muligheder, men også begrænsninger, og hvor man ikke kan vide, hvad fremtiden bringer? Det er et vigtigt menneskeligt spørgsmål, og pædagogikken beskæftiger sig med, hvordan man kan støtte andre på den vej. Pædagogikken insisterer på, at opgaven er at ledsage nogen på vej ind i en åben fremtid, og som kultur og samfund har vi nogle værdier knyttet til den ledsagelse og det samfund. Der er tale om forskellige værdier, som ikke nødvendigvis går op. Værdierne danner de spændingsfelter, som man som pædagog skal begå sig i. Væsentlige pædagogiske værdier er fx det unikke individ og det forpligtende fællesskab (se især kapitel 3 og kapitel 6 for en uddybning). Kulturelle værdier er almengyldige – det vil sige, at der er en vis enighed om dem – men realiseringen af dem er altid unik og bundet til konkrete situationer og konkrete vurderinger (se især kapitel 6, 7 og 8). Pædagogik og opdragelse udgør på én gang et kulturelt projekt, som er knyttet til kulturelle værdier, og et projekt, der må finde sin egen form på ny hver eneste gang.

Det pædagogiske projekt.indd 28

25.06.2020 16.41

Siden opløsningen af de feudale samfund har det pædagogiske projekt imidlertid haft et særligt omdrejningspunkt. Kogt ned til en enkelt sætning kan man formulere det pædagogiske projekt som det projekt, der drejer sig om at sørge for, at mennesker udvikler sig til at blive myndige og frie væsener, der kan og vil bruge deres myndighed og frihed til at indgå i vores demokrati og forpligtende fællesskaber. Det er i sandhed et projekt, for det drejer sig om, at de børn og unge, der vokser op, såvel som de voksne, der har brug for pædagogisk støtte, skal udvikle selvstændighed, frihed og social og demokratisk ansvarlighed. Det pædagogiske projekt er ikke entydigt – det vidner fortællingerne om Freja, Tom, Viggo og Julie i den grad om. Det udfolder sig i forskellige institutionelle sammenhænge og retter sig mod mennesker i forskellige aldre og lige så forskellige livssituationer. Freja er lille og skal have lov at udforske verden og sine sanser, ligesom hun skal opleve at føle sig tryg i børnehaven. Viggo skal lære at begå sig i skolen og klassen på en måde, hvor han ikke skaber forhindringer for sig selv og de andre elever. Tom skal finde sig til rette og få udbytte af at bo på en døgninstitution. Han er i en alder, hvor han i samlivet med de øvrige beboere og personalet på institutionen skal udvikle måder at være i verden på, der giver plads til hans valg og frihed. Julie er en ældre dame, der nemt kommer til at overskride andres grænser. Men hun er også et myndigt menneske, der kun kan udvikle sin myndighed yderligere, hvis også hendes myndighed bliver anerkendt. I hendes tilfælde sigter pædagogikken mod værdighed og myndigblivelse (se også s. 80 ff.), og personalet på afdelingen er 29

Det pædagogiske projekt.indd 29

25.06.2020 16.41

derfor meget opmærksomme på de umyndiggørelsesprocesser, der kan forekomme i Julies liv. Det er ret forskellige liv og situationer, vores hovedpersoner står i. Og dog har de noget tilfælles: Freja er ny i børnehaven. Viggo skal inkluderes og finde sig en plads klassens sociale fællesskab og skolesammenhængen. Tom er ny på behandlingsinstitutionen. Julie skal kunne føle sig veltilpas og hjemme, der hvor hun bor og har sin gang. Fælles for dem er, at de skal bydes velkommen. Både i den nære verden, deres institutionsliv byder på, og i den store verden, som blandt andet udgøres af vores fælles sociale liv, vores normer og værdier, kultur og samfund. Pædagogik handler om at byde velkommen, at møde det nye menneske eller den nye deltager med nysgerrighed og i en sikker overbevisning om, at vedkommende har noget at bidrage med. Den nye deltager kommer med i et bestående fællesskab, som får tilført noget nyt. Den nederlandske filosofiske pædagog Gert Biesta ( f. 1957) skriver og taler om, hvordan individet kommer til syne i sin unikhed, og henviser i øvrigt til filosoffen Hannah Arendt (Biesta 2011). En anden filosof, den tyske Hans-Georg Gadamer (1900-2002), understreger, at opdragelse og pædagogik skal befordre, at barnet flytter sig ind i verden (Gadamer 2000). Pædagogerne, der er i berøring med de fire, vil sikkert kunne blive enige om målet, og hvad der er værdifuldt: selvstændighed og myndighed. Freja, Tom og Viggo skal hver især udvikle sig til at kunne tage ansvar for sig selv og for de mennesker og den verden, de tager del i. Julie skal mødes som et myndigt og selvstændigt væsen, selvom 30

Det pædagogiske projekt.indd 30

25.06.2020 16.41

hun har brug for meget støtte. Men hvordan det skal gøres, ja, det kan vi se, at pædagogerne har forskellige idéer om. De fire fortællinger viser, at de forstår og fortolker det pædagogiske projekt helt forskelligt. Det gør de selvfølgelig, fordi Freja, Tom, Viggo og Julie er forskellige, og fordi situationerne såvel som institutionernes opgaver er forskellige. Men de gør det også, fordi det pædagogiske projekt ikke er entydigt. Hvor nogle pædagoger og institutioner lægger vægt på det enkelte menneskes selvudfoldelse og frihed, lægger andre vægt på ansvarlighed over for fællesskabets rammer og regler. Frejas pædagog vil næppe kunne se sig selv i de tilgange og valg, pædagogerne på Toms institution står for. Hun ville måske ikke engang kunne se, hvordan det skulle være god pædagogik. Det pædagogiske projekt er et projekt, der gennemløber vores fælles liv og verden, og som har en fortid, en nutid og en fremtid. Men det er ikke entydigt. Der er flere stemmer – og dermed flere fortolkninger af, hvad der er godt at gøre, når grundlæggende værdier som myndighed, fællesskab, det enkelte menneskes værdi, integritet og selvstændighed, deltagelse og demokrati skal bringes i spil. Det er derfor, at vi kan opleve, at pædagogerne i for tællingerne fortolker, formidler og forvalter projektet forskelligt. Lad os i det følgende se nærmere på det pædagogiske projekt. Hvad handler det om? Hvad retter det sig imod? Og hvorfor beskriver vi det som et projekt?

Det pædagogiske projekt.indd 31

25.06.2020 16.41

Opdragelse, uddannelse og dannelse som et projekt I denne bog præsenterer vi pædagogik som et projekt, det vil sige som noget, man har for, noget, man knytter forestillinger til, og noget, der skal føre til noget. Pædagogikken er et projekt, der retter sig mod en ukendt fremtid, og som skal ruste mennesker til selv at tage hånd om denne fremtid. Det pædagogiske projekt er derfor kendetegnet ved, at det ikke har et konkret endemål. Tag for eksempel Freja. Vi ved ikke, hvilke muligheder hun rummer, hvilket menneske hun vil udvikle sig til at blive, eller hvilken fremtid hun skal være med til at skabe. Vi kender jo ikke fremtiden og kan derfor heller ikke have en færdig forestilling om det fremtidige menneske. Dernæst er det pædagogiske projekt kendetegnet ved, at det gennemføres gennem påvirkninger, der i sidste ende skal frembringe og understøtte selvstændighed. Det lyder paradoksalt, og det er det også. Påvirkning kan derfor ikke stå alene. Arbejder man pædagogisk med et barn, en ung eller en voksen, handler det ikke kun om at forme, men også om at give plads. Pædagogik bliver til i samspil. I projektet vil vi noget med Freja, med Viggo, med Tom og med Julie. Med den yngre generation og med de mennesker, der har brug for vores støtte for at kunne leve deres liv. Men samtidig må vi være ydmyge i forhold til, at det andet menneske selv skal kunne tage hånd om det liv og den fremtid, som er hans eller hendes. Pædagogikken må ikke låse mennesker fast, men skal understøtte selvstændighed. Det pædagogiske projekt drejer sig om at ledsage børn, unge og voksne i en proces, 32

Det pædagogiske projekt.indd 32

25.06.2020 16.41

hvor det ikke bare handler om at klare sig i den aktuelle situation, men også om dannelse til en ukendt fremtid, hvori den nye generation på sin egen måde viderefører arven fra den gamle.

Det handler om en pædagogisk tilgang Ordet pædagogik er sammensat af de græske ord pais og agogein. Pais betyder barn, og agogein betyder føre. Pædagogen var i oldtidens Grækenland den slave, der fulgte barnet til skolen. Ordet skole kommer af det græske ord scholè, som kan oversættes til ”den frie tid”. Skolen var altså et frirum, hvor man ikke var bundet op på at skulle være nyttig; her kunne man dannes og danne sig. Pædagogen var altså barnets ledsager hen til det sted, hvor det i fri udveksling med antikkens kulturelle frembringelser kunne danne sig. Den antikke pædagogiske tilgang i skolen handlede ikke om at klargøre barnet til at kunne sørge for sin egen og samfundets overlevelse. Den havde ikke fokus på viden og færdigheder, der på sigt skulle gavne samfundsøkonomien og beskæftigelse. Sådanne hensyn blev sat ud af kraft – suspenderet – i den frie tid. Tilgangen til skolen var snarere, at barnet skulle indvies i verden og finde ud af, at den på en gang var givet og forunderligt åben. Den tilgang kommer også til udtryk i Sokrates’ dialoger, hvor det at spørge og overveje står centralt. Thomas Rømer beskriver det sådan: ”Det er via spørgsmålet – og dermed i fornuften og filosofien, i et dia-logos – at sjæl, samfund, politik og kosmos kommer i en eller anden form for vekselvirkende samstemmighed, dvs. får en højere 33

Det pædagogiske projekt.indd 33

25.06.2020 16.41

æstetisk og fysisk form.” (Rømer 2019: 45). Formuleringerne er måske nok lidt svære og flyvske, men det, vi kan tage med derfra, er, at oldtidens pædagogik ikke skulle tjene andre interesser end den pædagogiske, der handler om barnets væren i og med verden. Oldtidens skolepraksis hævder, at pædagogik handler om at blive menneske i og med verden, og at der skal være et frirum til at dyrke den proces. Et frirum, hvor det ikke er økonomiske, politiske eller religiøse interesser, der bestemmer form og indhold (se også Doseth 2011; Korsgaard, Kristensen & Siggaard Jensen 2017). Den tilgang er én af denne bogs inspirationskilder og er med til at forme vores forståelse af det pædagogiske projekt. Selvom der også er god fornuft i, at børn, unge og voksne tilegner sig nyttig viden og nyttige færdigheder, så er det egentlige sigte med pædagogikken ikke at opdrage andre i et billede, som på forhånd er givet. Man kan ikke nøjes med at sige: ”Se, sådan er det, sådan skal det være, og sådan skal det gøres.” Det pædagogiske projekt går ud på at opdrage til, at mennesket selv kan udfylde billedet, og at det kan flytte sig ind i verden. Kvalificering, det vil sige tilegnelse af nyttig viden og nyttige færdigheder, kan være en vigtig forudsætning for at kunne udfylde et billede, men der skal mere til. Den pædagogiske tilgang er karakteriseret ved, at den søger at realisere det pædagogiske projekt, det vil sige, at pædagogen bliver en aktiv ledsager på den andens rejse mod et myndigt og selvstændigt liv. Som ledsager kan man skubbe, begrænse, åbne døre, sætte rammer, udfordre, gå foran, gå ved siden af, følge med eller stille sig i vejen – 34

Det pædagogiske projekt.indd 34

25.06.2020 16.41

men altid i et samspil, hvor man som den professionelle og ansvarshavende har en forpligtelse til løbende at spørge sig selv og den anden: Er vi på rette vej? Ligesom du som læser kan spørge dig selv, om pædagogerne i de fire fortællinger om Freja, Tom, Viggo og Julie er på rette vej. Vejen er ikke på forhånd givet, og det betyder også, at der er mange veje, man kan gå. Når vi i dag taler om pædagogik, kan det handle om, hvad den ældre generation vil med den yngre, det vil sige om opdragelse og uddannelse af børn og unge. Faktisk begynder historien om pædagogik som en selvstændig videnskab med den tyske filosof og teolog Friedrich Schlei er machers formulering i 1826: ”Hvad vil den ældre genereration egentlig med den yngre?” I denne bog og med betegnelsen det pædagogiske projekt tænker vi pædagogik bredere. Pædagogikken er i vores forståelse en tilgang til menneskers udvikling, liv og dannelse, som kan være relevant i mange sammenhænge. Den er det i forhold til små børns liv og opdragelse, men den er det også i forhold til Julie, som har brug for støtte for at udfolde sit liv, sin værdighed og selvstændighed. Pædagogik udøves også i samspil med voksne, der på grund af særlige livsomstændigheder har brug for støtte til at udvikle sig og indgå i en udviklings- og dannelsesproces. Det kan være voksne, der er ramt af sindslidelse, voksne, der vil ud af misbrug og hjemløshed, eller voksne, der vil udvide deres livsperspektiv på højskole.

Det pædagogiske projekt.indd 35

25.06.2020 16.41

Pædagogik kerer sig om det, der er på vej, og om dem, der er på vej Når vi i denne bog taler om at se pædagogikken som et projekt, hænger det sammen med flere forhold. For det første handler pædagogik – både som praksis, altså som noget, man udøver, og som teori, altså som noget, man kan tænke over – om det, der er på vej. Om det, der ikke er afsluttet, og hvor vi ikke fuldstændig kender eller kan kende det færdige produkt. Vi har allerede været inde på, at det pædagogiske projekt blandt andet sigter på selvstændighed og myndighed. Vi kan på den ene side være enige om, at selvstændighed og myndighed er godt og vigtigt – at det har værdi. På den anden side kan vi aldrig rigtig sige præcist, hvornår vi så har opnået disse ting. Hvad er et selvstændigt menneske i grunden? Hvad indebærer det at være og blive myndig? Det er på den måde, at vi forstår pædagogikken som et projekt – ikke uden et formål, ikke uden et klart sigte, for i det pædagogiske projekt har vi noget, vi bestandigt stræber imod og arbejder på. Uden at vi helt kan sige, hvad endemålet er, og uden at vi kan have sikkerhed for, at vi når det. For det andet handler pædagogik om dem, der er på vej. Vi ved måske, at vi gerne vil lære dem, hvordan man begår sig i denne verden, og vi er nok også gennemgående sikre på, hvad de skal have lært. For eksempel er det godt at kunne læse og skrive, at kunne tage hensyn til andre mennesker, men også at kunne sige fra. Pædagogik handler på den måde om noget, der er meget håndgribeligt, fordi vi på forhånd kender det. Men det er også uhåndgribeligt, fordi det, man sigter mod, udvikles og kommer til, mens 36

Det pædagogiske projekt.indd 36

25.06.2020 16.41

man arbejder på det, i et levende samspil med den, der skal opdrages, uddannes og dannes. Det vil sige, at pædagogik ikke er en produktionsproces, hvor en standardvare bliver til, men en emergent proces, hvori noget, som vi ikke på forhånd har designet, udvikles og kommer til syne. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-1975) bruger begrebet natalitet, som betyder ”fødthed”, om menneskelivet. Hun gør det for at minde os om, at mennesket er født ind i verden og dermed også er en ny begyndelse: Vi har mulighed for at bringe noget nyt ind i verden (M. T. Korsgaard 2014; Pahuus 2006). Gert Biesta, en af vor tids store pædagogiske tænkere, skriver: ”Den pædagogiske opgave består i at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i og med verden på en voksen måde, det vil sige som subjekt.” (Biesta 2018: 28) (se også s. 91). Med det peger han på, at pædagogik og opdragelse sker i samspil, hvor barnet, den unge eller den voksne selv og deres drømme og tanker om det gode liv er medspillere. Tænk bare på, hvordan pædagogen anstrenger sig for, at Julie kan blive ved med at være medspiller. Ikke ved at lade stå til, men ved at skabe rammer for hendes samspil med verden, som gør, at hun kan have med verden at gøre og verden med hende. Toms pædagog kan ikke vide, om hendes tilgang medvirker til, at han ved at tilpasse sig til stedet får et nyt afsæt for at udfolde sig. Ligesom Viggos pædagog ikke kan vide, hvordan han og de andre børn vil reagere på idéen om nye turmakkere, eller om det vil få betydning for ham eller for de andre børn, på kort sigt eller på langt sigt. Det fritager ikke pædagogen fra

Det pædagogiske projekt.indd 37

25.06.2020 16.41

at handle og tage ansvar. Man må overveje og afprøve, men også leve med, at der skal justeres og tilpasses undervejs.

Pædagogik er ikke en opgave, pædagoger kan løse Pædagogikken er i vores forståelse ikke en opgave, som kan eller skal løses, sådan at man kan sige: Sådan, det var det! Nu er dét klaret! Pædagogikkens genstand er noget, der er på vej, noget, som endnu ikke kender sin form, og som udvikler sig undervejs. Vi kalder det et projekt, fordi det er noget, vi gerne ser realiseret, uden at vi på forhånd kan sige præcist, hvordan det kan realiseres. Vi kan formentlig være nogenlunde enige om, at det er vigtigt, at børn og unge får erfaringer, der gør, at de forstår sig selv som en del af noget, der er større end dem selv. Der er et fællesskab, en kultur, nogle normer og værdier, der rækker ud over den enkelte, og som man skal kende og kunne begå sig i. Samtidig skal barnet have frihed til at møde fællesskabet, kulturen og værdierne på sin egen måde, fortolke dem på ny og skabe sit eget liv. Men hvordan det gøres, og hvordan det ser ud, ja, det findes der ikke noget klart svar på. Derfor skal dette ”hvordan” løbende overvejes. Hvad formler er for en kemiker, er overvejelser og pædagogiske ræsonnementer for en pædagog. Overvejelserne bliver faglige, fordi de forbinder værdier og væsentlige pædagogiske temaer (se også kapitel 5) med det levede liv og de konkrete situationer. Til forskel fra produktionsprocesserne på en fabrik, hvor mål og midler og forholdet mellem disse er fastlagt, 38

Det pædagogiske projekt.indd 38

25.06.2020 16.41

er pædagogik altså en praksis, hvori man stræber efter at realisere relativt abstrakte værdier som frihed, selvstændighed, medbestemmelse og fællesskab i konkrete situationer. Pædagogikkens genstand er det, der er på vej, det, man arbejder hen imod, og mens man arbejder, bliver man klogere, man justerer, man prøver noget andet og tænker om. Opdragelse og dannelse af frie mennesker til og i et frit samfund er et ideal, en værdi, der ikke er realiseret endnu, og som vi er henvist til at arbejde hen imod.

Du er allerede deltager i projektet Mon ikke du tænkte dit, da du læste fortællingerne om Freja, Tom, Viggo og Julie? Mon ikke du gjorde dig tanker om fortællingernes hovedpersoner? Om, hvad de kunne tænkes at ville? Om, hvad pædagogerne også kunne have gjort? Og hvad du selv ville have gjort? Som borgere i vores tid og samfund er vi alle sammen deltagere i det pædagogiske projekt. Vi kender til det pædagogiske projekt, fordi vi er sociale og kulturelle væsener. Vi har gjort os erfaringer med det gennem vores deltagelse i formaliserede pædagogiske sammenhænge og institutioner: daginstitutioner, skoler og uddannelsessammenhænge. Vi har også erfaringer med det pædagogiske projekt gennem vores deltagelse i familien og andre sammenhænge i civilsamfundet: spejderforeningen, fodboldklubben eller rollespilsteamet. Og vi har erfaringer med det pædagogiske projekt gennem kunsten, litteraturen og underholdningsindustrien. Intet eventyr uden en hovedperson, der må grueligt meget igennem 39

Det pædagogiske projekt.indd 39

25.06.2020 16.41

for til sidst at finde sig selv, sin plads og funktion i verden – og lykken. Ingen Disney- eller Pixarfilm uden et lignende pædagogisk plot. Tænk bare på løveungen Simba i Løvernes Konge, på Vaiana eller på Elsa i Frost. Ingen tv-serie uden en hovedperson, der udvikler sig og bliver stærkere og mere selvstændig i mødet med sig selv og sin omverden. Det er måske meget godt at reflektere lidt over, hvordan du kender det pædagogiske projekt. Hvilke oplevelser har du med det, og hvordan har de sat deres præg på dig? Dine oplevelser med og dit forhold til det pædagogiske projekt er dit udgangspunkt for din videre rejse. Den rejse, som skal føre dig, der er påbegyndt en uddannelse til pædagog eller lærer, til ikke bare at være deltager i projektet, men til også at tage ansvar for det.

Nu gælder det om at tage ansvar for projektet Du kender det pædagogiske projekt, fordi du selv er vokset op med det, i den ene eller den anden form. Du kender det, fordi du kan sammenligne din egen opvækst med andres, både dem, du kender, og dem, der træder frem i film eller i bøger. Når du læser denne bog, er du interesseret i at være mere end deltager. Du vil sikkert gerne være én af dem, der viderefører projektet, og du er sikkert også optaget af at gøre det godt. Det gælder nu om tage ansvar for projektet, for hvordan det videreføres og udvikler sig nu, hvor det også er i dine hænder. Som ansvarshavende i projektet skal du både kende dig selv, og du skal kende til pro40

Det pædagogiske projekt.indd 40

25.06.2020 16.41

jektet, for du kommer til at skulle træffe svære valg, og det skal du være rustet til. Det pædagogiske projekt er i høj grad et etisk projekt. Det har betydning, hvordan vi møder børn som Freja og Viggo, unge som Tom og voksne som Julie. Pædagoger kan bygge op og understøtte, men de kan også lægge an til kamp og konflikt og bidrage til oplevelser af nederlag. Pædagogers handlinger og valg skal gerne være gode valg, altså valg, der fører til det gode. De skal bidrage til, at det, der foregår, er værdifuldt og bidrager til at understøtte det gode liv for både den enkelte og for vores samfund og kultur. Som pædagog må man have en pædagogisk orientering, det vil sige en klar fornemmelse af, hvad der er betydningsfuldt, værdifuldt og af det gode i pædagogisk sammenhæng. Det virkeligt fascinerende ved pædagogikken er, at valg og handlinger, som har pædagogisk værdi i en situation, ikke nødvendigvis giver mening i en anden. Hvad der er godt, værdifuldt og betydningsfuldt, kan ikke afgøres én gang for alle. Ligesom vi ikke én gang for alle kan afgøre, hvad der virker. At det pædagogiske projekt savner entydighed, er nu ikke det samme, som at alt er lige godt. Nok er der flere meninger og flere stemmer, men projektet er det samme: at ledsage mennesker, sådan at de selv kan tage hånd om et liv og en fremtid, som står åben. Det, der er åbent, er vejene dertil. Og selvom der er mange mulige veje, er det heller ikke det samme, som at alle veje er lige gode. I det pædagogiske projekt er processen altid vigtig. Det kan for eksempel godt være, at Tom lærer at styre sig og rette ind 41

Det pædagogiske projekt.indd 41

25.06.2020 16.41

ved at give afkald på sit tøj, sin telefon og sine øreringe. Men er det godt, hvis han samtidig må give afkald på det, der er betydningsfuldt for ham? Hvis han oplever og får erfaringer med ikke at blive forstået, ikke at blive kommet i møde, ikke at være værd at lytte til og respektere? Det er muligt, at Tom i den situation får føjet til sine erfaringer af ikke at være set og respekteret. Er det en genkommende erfaring, kan han over tid komme til at føle, at den verden, der alligevel ikke respekterer ham, heller ikke er værd at være en del af.

Er vi på rette vej? Pointen er, at det gode, det rigtige og det værdifulde ikke sådan lige lader sig bestemme og afklare én gang for alle. Vi må søge indsigt i det og samtale om det, vi må gå i dialog og diskussion for at blive klogere, og for at vi kan tage ansvar for det. For selvom det pædagogiske projekt løber som en rød tråd gennem vores kultur og samfund, så er det også et projekt, der finder sin form løbende, prøvende og skitseagtigt. De, der udøver pædagogik, gør det altid i konkrete situationer, hvor de prøver at gøre det, som giver mening, det, som de mener er værdifuldt, betydningsfuldt og i orden. Men de har næppe nogensinde det fulde overblik over, hvad deres valg og handlinger betyder for de børn og unge, de er sammen med, og for det samfund, som disse børn og unge skal bidrage til og være en del af. At man ikke har overblik og sikker viden, betyder imidlertid ikke, at man ikke kan eller bør tage ansvar for det pædagogiske projekt. Tværtimod: Fordi det pædagogiske projekt 42

Det pædagogiske projekt.indd 42

25.06.2020 16.41

handler om og retter sig mod det, der er på vej, og fordi projektet selv er på vej, er vi nødt til at forholde os til, om vi er på rette vej. Fører vores handlinger og valg til noget, som vi faktisk synes er ønskværdigt? Er det, vi gør, passende for de børn og unge, vi er sammen med? For vores kultur og samfund? Og for den fremtid, vi sammen skal skabe?

Det åbne projekt har brug for dygtige udøvere af pædagogik Bogen her er skrevet af kærlighed til det pædagogiske projekt. Men også af en vis bekymring for, hvad der kan ske med vores samfund og kultur, hvis ikke vi holder liv i det pædagogiske projekt. Det skal man ikke forstå sådan, at vi prøver at holde liv i en ellers døende patient. Det skal forstås sådan, at vi opfordrer til, at man holder projektet åbent. Pædagoger skal som andre kulturelle udøvere – musikere, skuespillere, skulptører og arkitekter – være fortrolige med deres virkefelt. Man skal kende historien, vide, hvordan man har gjort og tænkt over tid, for det er det, vi sammen står på, og som vi bygger videre på i vores udøvelse. En musiker, som kender musikkens verden, dens mange udtryk og genrer, kan tune sig ind på tonesprog, taktart, balancer og udtryk, men også bidrage, føje til og improvisere. Har vedkommende lyttet til tusindvis af plader fra alle mulige genrer og afarter af musikkens verden, har vedkommende også et langt større repertoire at trække på, når der skal spilles sammen med andre. Ved at 43

Det pædagogiske projekt.indd 43

25.06.2020 16.41

DET PÆDAGOGISKE PROJEKT

Jan Jaap Jaap Rothuizen Rothuizen Jan Line Togsverd Togsverd Line

www.akademisk.dk www.akademisk.dk

Cover_9788750054955.indd All Pages

10/07/2020 08:20