Mål der giver mening

Bogen er skrevet til lærere og andet pædagogisk personale i folkeskolen. Den er oplagt for dig, der kan lide at ryste posen, tænke lidt ud af boksen og arbejde på tværs af fag. Og den kan samtidig være en redningsplanke i dit lærerjob: Den frigør tid og sikrer alligevel, at du går hjem med følelsen af at have leveret kvalitet.

MÅL DER GIVER MENING

Metoden hedder Blomstermål – og du kan gå ud og bruge den i klassen allerede i morgen. Den bringer enkelheden tilbage og dig som lærer tilbage til eleverne – væk fra skrivebordsarbejdet og tættere på børnenes læring.

KAREN ENGELUND

Differentiering er mulig. Denne bog gør det komplicerede enkelt og bevarer fokus på elevernes læring. Den viser, hvordan du sætter individuelle mål sammen med dem – og motiverer dem til at arbejde med dem.

KAREN ENGELUND

MÅL DER GIVER MENING Motivation og differentiering i klassen

Karen Engelund er pædagogisk udviklingskonsulent i Herning Kommune. Hun har 17 års erfaring som lærer, skolebibliotekar, ressourceperson og vejleder i skolens læringscenter, 4 år som læringsvejleder i Ringkøbing-­Skjern Kommune og 2 år som læringskonsulent i Undervisnings­ ministeriet. Hun tilbyder kurser i Blomstermålsmetoden.

ISBN: 978-87-500-5500-6

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk

Final_5. korr. omslag Blomstermål_mønster2.indd 1

14/01/2020 16.53

MÅL DER GIVER MENING

+5. korr. blomstermål.indd 1

14/01/2020 16.44

+5. korr. blomstermaĚŠl.indd 2

14/01/2020 16.44

KAREN ENGELUND

MÅL DER GIVER MENING Motivation og differentiering i klassen

AKADEMISK FORLAG

+5. korr. blomstermål.indd 3

14/01/2020 16.44

Mål der giver mening – motivation og differentiering i klassen Karen Engelund © 2020 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Sats og omslag: Jytte West Bogen er sat med: Flama og SwiftEFOP Illustrationer: Karin Malene Villadsen Foto side 67 og 104: Shutterstock Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5500-6 www.akademisk.dk

+5. korr. blomstermål.indd 4

14/01/2020 16.44

INDHOLD Forord. Differentiering: Komplekst – og enkelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1. Gider vi arbejde mere med mål? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Nej tak til rigid og tidskrævende målstyring Blomstermål kan løse problemet

13 14

2. Den enkelte elevs forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Zonen for nærmeste udvikling Enkelt og effektivt

18 19

3. Blomstermål som metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Spørgeramme til elevsamtaler Blomsten er et dynamisk redskab Røde og grønne blade Rammesætning af opgaver Hvorfor et analogt redskab?

Tid til at finde opgaver Blomstermålstimer og andre organiseringer Enkelheden opstår ikke i time 1 Det individuelle og det fælles Forskellige typer stræbemål (røde kronblade)

23 25 25 27 29 29 30 31 32 33

4. Blomstermål på alle klassetrin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Små elever Store elever Lad eleverne sidde ved rattet

35 35 37

5. ­Blomst­ermåls­timer i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Blomstermål frigør tid Når et mål er nået Arbejdsindsatsen guides Nye blomster udfyldes i forskellige tempi Konkurrence mellem elever

39 41 42 42 43

6. Undgå begynder­vanskeligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Fælde nr. 1: At lave alle opgaver selv Fælde nr. 2: Mål fra alle hylder Fælde nr. 3: Mål fra andre klassetrin

+5. korr. blomstermål.indd 5

45 47 48

14/01/2020 16.44

7. Blomstermål ­differentierer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Gør det umulige muligt Eleven i fællesskabet

49 50

8. Blomstermål s­ ikrer ­medbestemmelse for eleven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Barnets stemme Elever savner motivation og medbestemmelse Medbestemmelse og elevinddragelse Elevinddragelse har effekt Lærerne er udfordrede på elevinddragelse Blomstermål – en håndsrækning

55 56 56 56 57 57

9. Blomstermål ­motiverer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Fem veje til motivation Alle veje er farbare Mødet mellem elev og kontekst

59 60 61

10. Elever med særlige forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Mødet med Sofus Børn med særlige forudsætninger – hvem er de?

Nogle børn skal lære for at trives Plads til udfordring Åbne opgaver og lærerens kontroltab Når læreren ikke kan følge med

63 64 65 67 69 71

11. Elevsamtaler og forældresamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Inddrag forældrenes viden om barnet Kan elevplanen erstattes?

74 74

12. Understøttende undervisning og ­lektiecafé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Understøttende undervisning virker – måske 77 Understøttende undervisning får stærkere mandat 78 Indholdet bestemmes lokalt 79 Den understøttende lærerrolle 79 Lektiehjælp 80

13. Blomstermål i ti trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Trin 1 – Det samstemte lærerteam Trin 2 – Spørgerammen udarbejdes Trin 3 – Fælles opstart i klassen og elevens refleksionsark Trin 4 – Elevsamtalen, hvor blomsten udfyldes Trin 5 – Sikkerhedskopier Trin 6 – Tid til kopieringsmaraton og opstart af opgavebank Trin 7 – Overblik over konkrete materialer Trin 8 – Andre praktiske forhold Trin 9 – Peptalk i klassen om arbejdsformen Trin 10 – Takeoff

+5. korr. blomstermål.indd 6

82 87 90 92 94 95 95 96 96 96

14/01/2020 16.44

14. Overskud i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Fra blæksprutte til inspirator Når lærerjobbet begejstrer Ingen fine formler

99 100 101

15. Opgaver til alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Opgavebank 103 Klassens bestillingsseddel 104

16. Afslutning og opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

+5. korr. blomstermål.indd 7

14/01/2020 16.44

8

+5. korr. blomstermaĚŠl.indd 8

14/01/2020 16.44

FORORD DIFFERENTIERING: KOMPLEKST – OG ENKELT ”Det banale er nogle gange det mest geniale”. Sådan reagerede min kollega i Undervisningsministeriet, da jeg fortalte hende om ”Blomstermål”. Blomstermål er en metode og et tilhørende styringsredskab til arbejdet med individuelle mål. Det er enkelt – det er banalt, og det er genialt.

For mange år siden udviklede jeg denne pædagogiske metode til undervisningsdifferentiering, som samtidig sikrer høj grad af elev­ inddragelse og motivation. I dag har jeg mange års erfaring med at anvende metoden og har forfinet og udviklet den til en virkelig brugbar arbejdsmetode med et tilhørende enkelt redskab.

Min metode hedder Blomstermål. Blomstermål var relevant, da begrebet undervisningsdifferentiering så dagens lys i dansk kontekst.

Det var relevant, da folkeskolereformen kom i 2014, og det er fortsat relevant. Undervisningsdifferentiering har siden ændringen af folkeskoleloven i 1993 været et bærende princip i folkeskolen. Alligevel oplever jeg ikke, det er noget, vi som fagprofessionelle taler meget om. Når folk spørger mig, hvad det er, jeg skriver en fagbog om, og jeg fortæller, at jeg har udviklet en metode til undervisningsdifferentiering, så fornemmer jeg en undren over at tage fat på noget så ’gammeldags’. Det blev indført i 1993 – hvorfor så give et bud på det nu?

Der er flere grunde. Undervisningsdifferentiering er helt nødvendigt, hvis alle børn skal blive så dygtige, de kan. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte elev og respektere, at de ikke alle skal have det samme. Alle lærer forskelligt, motiveres forskelligt og arbejder og lærer i forskellig takt. Det er de fleste enige om.

Kompleksitetsgraden er øget i folkeskolen i en grad, så man på pædagogiske diplom-moduler nu lærer om ’begrebs-bullshit’. Det 9

+5. korr. blomstermål.indd 9

14/01/2020 16.44

være sig begreber, vi alle nikker til, men ikke får udfordret i deres væsen med spørgsmål om hvorfor. Tidens fokus på, hvad der er evidens for, betyder, at vi som lærere taber pusten i forsøget på at identificere og levere kvalitet. Uddannelsesforskeren John Hatties omfattende samling af undersøgelser for at udpege størst effekt af læring har betydet megen god viden, men desværre også at mange ildsjæle med målstyringsbølgen mistede gnisten. Vi har gjort os mange bestræbelser på at finde og gøre det rigtige, det, som batter mest, og det, som sikrer, at børnene lærer mest muligt. Vigtige bestræbelser, men i alt for høj grad bestræbelser, som fjerner os fra klasselokalerne og eleverne. Først kom de individuelle handleplaner, så elevplanen, så læringsmålstyringen, så læringsplatformene – og hver gang betød det mere skrivebordsarbejde til læreren.

Når undervisningsdifferentiering er røget på Bullshit-bingopladen over begreber, vi bare nikker til, tror jeg, det skyldes, at undervisningsdifferentiering trods alt er lettere at stave til end at realisere i praksis. Jeg oplever, at det er blevet en uudtalt sandhed blandt lærere, at undervisningsdifferentiering som bærende princip for undervisningen ikke for alvor kan lade sig gøre i praksis. Det er ganske enkelt for komplekst at holde styr på 28 elevers forskellige forudsætningsniveauer og deres næste skridt.

Som lærere har vi siden 1993 været forpligtede på at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Måske har du ligesom jeg alligevel oplevet, at det kan være svært at få til at lykkes. Det er blevet kompliceret at gøre det rigtige, at kunne tale med om det fine – det, der er evidens for. Gode praksiserfaringer synes ikke længere at blive vægtet højt. De kan ellers noget!

Målet med denne bog er at tænde lyset i øjnene på lærerne igen.

At gøre det komplicerede enkelt og stadig bevare fokus på kvalitet og på børnenes læring. I denne bog er det praksis og ikke evidens, som er det fine. Her er fokus i stedet på en handleanvisende metode, som du kan gå ud og bruge i morgen. Metoden understøttes dog af evidens, og bogen knytter også an til relevant teori om undervisningsdifferentiering, medbestemmelse og motivation. Vil du læse mere om evidens, henviser jeg til min kildeliste.

10

+5. korr. blomstermål.indd 10

14/01/2020 16.44

BULLSHIT-BINGO læringsmål

inklusion

vidensdeling

progression

læringskurve

mindset

målstyring

stilladsering

styrke­baseret

indsats­område

handleplan

samskabende

kerneydelse

databaseret

forandrings­ proces

trans­formativ

lære­processer

kompetence­ baseret

lærings­ fællesskaber

situeret læring

flipped ­classroom

data­informeret

refleksionsrum

gamification

undervisnings­ differentiering

Målgruppen for denne bog er lærere og andet pædagogisk personale i folkeskolen. Blomstermål er særligt relevant for dig, hvis du kan lide at ryste posen, tænke lidt ud af boksen og arbejde på tværs af fag.

Metoden kan samtidig være en redningsplanke i dit lærerjob, frigøre tid og alligevel sikre, at du går hjem med følelsen af at have leveret kvalitet. Er du underviser i den understøttende undervisning, er metoden helt oplagt. Læs mere herom i kapitel 12.

Blomstermål bringer enkelheden tilbage, ligesom det kan bringe dig som lærer tilbage til eleverne – væk fra skrivebordsarbejdet og tættere på børnenes læring.

11

+5. korr. blomstermål.indd 11

14/01/2020 16.44

12

+5. korr. blomstermaĚŠl.indd 12

14/01/2020 16.44

1. GIDER VI ARBEJDE MERE MED MÅL? Tør jeg næsten nævne Hattie? Vi kender alle John Hatties kortlægningsundersøgelse, som sammenlignede effekter i forhold til læring.

Ud fra den og ud fra praksiserfaringer fra Ontario sprang hele konceptet ’Målstyret undervisning’. Eleverne skal vide, hvad de skal lære, for så har de lettere ved at sigte efter målet, lød det. Ministeriet rullede tænkningen om læringsmål ud over hele landet.

Jeg var selv med til at rulle tænkningen ud. Dels som læringsvejleder på min skole, dels i mit job som læringskonsulent ved Undervisningsministeriet. Vi havde forskning om effekten af mål og feedback samt solide praksiserfaringer fra Ontario at bygge det på. Alligevel mødte det kæmpe modstand. Hvorfor?

Nej tak til rigid og tidskrævende målstyring Læreren måtte forud for hvert undervisningsforløb blive skarp på målhierarkiet, formålet for faget, kompetencemål, hvilke færdighedsog læringsmål der skulle i spil i forløbet, og endelig hvilke læringsmål der skulle opstilles. Disse skulle gerne være på flere niveauer og rumme tegn på læring, eller såkaldte succeskriterier, før arbejdet var lavet ordentligt. Man mærker trætheden melde sig. Forud for målsætningsarbejdet gik så en analyse af elevernes forudsætningsniveau, og dette skulle funderes på data, som kunne genbesøges. Alle mål og overvejelser skulle lægges ind i den lovpligtige læringsplatform, og så … var læreren klar til at gå i gang med at forberede den egentlige undervisning, som jo i øvrigt med den nye skolereform helst skulle være mere varieret og bevægelig end tidligere.

Der er vel ikke noget at sige til, at en del lærere mistede pusten ved skrivebordet, for ikke at tale om elever, som mistede pusten ved synet af de endeløse rækker af læringsmål i de forskellige fag, og for13

+5. korr. blomstermål.indd 13

14/01/2020 16.44

ældre, som mistede overblikket over elevplan og elevens udvikling.

Kort sagt: Det var for omfangsrigt, for uoverskueligt, og det stjal lærernes tid og elevernes motivation. ”Det går over”, sagde nogle, og de fik ret – godt hjulpet på vej af en dansk forsker, som beviste, at det danske læringsmålsbegreb var blevet fejloversat fra ”ontariosk”. Det lukkede debatten. Ministeren forlangte tænkningen rullet tilbage, og læringsmålstænkningen fjernet fra læseplaner og vejledninger.

Jeg var som nævnt med på bølgen – eller tsunamien, om man vil.

Når jeg bruger dette udtryk, så skyldes det, at den rigide tænkning om læringsmålsstyret undervisning kom til at feje alt, hvad vi hidtil havde gjort, af banen på ødelæggende vis. Lærerne har altid opstillet mål for undervisningen, men ingen så systematisk, som bølgen foreskrev. Havde vi så aldrig gjort vores arbejde godt nok? Mange lærere stod tilbage med følelsen af, at deres hidtidige praksis blev underkendt. På det tidspunkt var jeg også ansat som læringsvejleder på en skole. Her oplevede jeg mange kolleger komme forbi og stampe i jorden. Stampe i jorden, fordi de blev provokeret af at blive skudt i skoene, at de ikke udførte deres arbejde kvalificeret – uden grundigt målarbejde og dataanalyse, førend ethvert valg for den kommende undervisningstime blev truffet. Andre stampede, fordi tiden til alt skrivebordsarbejdet ikke var til stede, eller det gik ud over nærværet med eleverne. Det var dømt til at mislykkes.

Selvom begrebet ’Læringsmål’ har lidt en krank skæbne i dansk uddannelseskontekst, så er det stadig relevant at opstille mål for eleven. Det har vi altid gjort. Der vil i min optik altid være et næste skridt og dermed et næste mål for eleven, som det er vigtigt at holde sig for øje. Men rigiditeten og den komplicerede opskrift er væk.

Blomstermål kan løse problemet Blomstermålsmetoden er ganske vist enkel og banal, og den er ikke blåstemplet af en forsker, men metoden bygger på principperne om at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og at alle skal lære så meget, de kan. Metoden er mindre rigid og meget mindre skrivebordstung.

14

+5. korr. blomstermål.indd 14

14/01/2020 16.44

Det, at metoden er så enkel, er hele essensen. Til metoden hører et grafisk udtryk, en blomst, som er elevens redskab. Her skriver eleven eller læreren med elevens samtykke de mål, som eleven vælger, og som er gode næste skridt for eleven.

Men hvad så med Hattie og hans forskning om læringseffekter?

Kan vi så ikke bruge det til noget? Jo, forskningen kan understøtte arbejdet med Blomstermål. Noget af det, som opnår høj læringseffekt i Hatties undersøgelse, er nemlig, når eleverne selv er med til at vurdere deres næste skridt.

15

+5. korr. blomstermål.indd 15

14/01/2020 16.44

16

+5. korr. blomstermaĚŠl.indd 16

14/01/2020 16.44

2. DEN ENKELTE ELEVS FORUDSÆTNINGER Blomstermål er opstået ud af praksis. Som lærer havde jeg i årevis forsøgt mig med forskellige former for individuelle handleplaner for mine elever. Med 1993-loven kom begrebet undervisningsdifferentiering ind i dansk skolekontekst. ”Læreren skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger” blev det nye mantra, som mange af os hængte op over skrivebordet. En enkel målsætning på papiret, men som bekendt helt anderledes kompleks at leve op til i praksis.

For hvordan afgør man, hvad den rette næste trædesten er for det enkelte barn? Kompleksiteten opstår, når du først må kortlægge, hvad eleven allerede kan, og hvad næste skridt er. Det kræver et stort analysearbejde, hvor du blandt andet kigger på data for at have præcis viden om barnets forudsætningsniveau. Herefter skal du omsætte din viden fra data til, hvilken indsats der er den rette for barnet. Du skal sammenholde forskellige datatyper, testresultater, observationer om barnet, elevprodukter osv. Det endte for mig med at være en kompleks og tidskrævende øvelse. Analysen og dokumentationen om hvert enkelt barns udgangspunkt og forudsætningsniveau bragte mig til skrivebordet. Skriver man i prosaform om elevernes progression, så har man hurtigt brugt en del timer. Det kan godt lade sig gøre fyldestgørende at beskrive hvert enkelte barns udgangspunkt og næste skridt i prosa- eller oversigtsform, men eftersom eleven flytter sig hele tiden, skal man løbende ændre i teksten. Udgangspunktet er hurtigt et andet, og elevens nærmeste udviklingszone flytter sig hele tiden.

17

+5. korr. blomstermål.indd 17

14/01/2020 16.44

Denne kompleksitet blev afsættet for mit forsøg på at finde en enklere form med fortsat udgangspunkt i zonen for den nærmeste udvikling.

Zonen for nærmeste udvikling Begrebet zonen for den nærmeste udvikling stammer fra Lev Vygotskij, en sovjetisk psykolog, som fik stor betydning for pædagogik og udviklingspsykologi verden over. Han definerede zonen for nærmeste udvikling som det område, hvor barnet sammen med en voksen kan klare opgaver, som det endnu ikke kan klare på egen hånd. Ivar Bråten og Anne Cathrine Thurmann-Moe har i bogen Vygotsky i pædagogikken (Bråten 2010) beskrevet zonen for den nærmeste udvikling godt, se faktaboks.

Vygotsky definerer zonen for den nærmeste udvikling således: Det er afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau for selvstændig problemløsning og niveauet for den potentielle udvikling under vejledning af voksne eller i samarbejde med dygtigere kammerater. (Vygotsky, 1978, s. 86 – gengivet af Bråten, 2006; min oversættelse) Zonen for den nærmeste udvikling betegner afstanden mellem det udviklingsniveau, barnet allerede har nået, og det niveau, det er på vej mod. I dette rum findes der spirer til udvikling i form af endnu ufærdige læringsprocesser. Det er disse læringsprocesser, som god undervisning ifølge Vygotsky skal rette sig imod. (Bråten 2010)

18

+5. korr. blomstermål.indd 18

14/01/2020 16.44

Zonen er det felt, barnet står på spring til at lære, altså næste skridt efter dets aktuelle forudsætningsniveau. Når vi arbejder med elevens nærmeste udviklingszone ved hjælp af Blomstermål eller en hvilken som helst anden arbejdsform i folkeskolen, har vi ikke flere hænder eller voksne i klasserummet. Læreren stilladserer barnets læring og hjælper det til at nå næste skridt ud fra den implicitte forståelse, at rammen er 1 lærer til 1 klasse og ikke 1 voksen til 1 elev.

I min praksis blev det afgørende at forsøge at finde en form, hvor jeg kunne tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, uden at det krævede mere skrivebordstid væk fra eleverne end højst nødvendigt. Blomstermål blev løsningen.

Enkelt og effektivt Jeg har i min tid som lærer læst mange bøger om pædagogik og didaktik. Fælles for dem er, at de tilvejebringer en masse evidens for, hvad der virker, læsestof, som alt sammen lyder så plausibelt, at man straks bør omsætte det til handling i klasserummet. Men langt det meste kræver svære omstillingsprocesser, som vanen har det med at indhente over tid.

Blomstermål adskiller sig ved at være enkelt at gå i gang med.

Metoden og blomsten som elevens redskab er baseret på solide praksiserfaringer og underbygges tilmed af den nyeste forskning om, hvordan vi opnår god læringseffekt og engagement i undervisningen.

Omvendt er det ikke et quick fix. Enkelheden opstår ikke i første time. Men jeg har brugt metoden i årevis og ved, at det virker. Metoden kan tilmed frigøre tid, der jo er en stor mangelvare i lærerjobbet.

På de skoler, hvor jeg har arbejdet, har Blomstermål spredt sig til kollegerne – fordi det er enkelt og virksomt. Jeg er undervejs og særligt i starten faldet i alle tænkelige fælder og har fundet en vej ud af dem. I dag står jeg med en metode, som er afprøvet, testet og forfinet, så den ikke længere indeholder prototypens fejl og mangler, og som er enkel og ligetil. Hvor tit sker det lige i folkeskolen?

19

+5. korr. blomstermål.indd 19

14/01/2020 16.44

Mine blomstermål Navn:

KOPIARK 1 Klasse:

Mål der giver mening – motivation og differentiering i klassen © Akademisk Forlag og Karen Engelund HUSK INDBERETNING TIL COPYDAN

Kopiark 1 – kan downloades fra bogens side på www.akademisk.dk

20

+5. korr. blomstermål.indd 20

14/01/2020 16.44

3. BLOMSTERMÅL SOM METODE I dette kapitel giver jeg en kortfattet præsentation af metoden Blomstermål, så du får en grundlæggende forståelse og ramme for den. Jeg beskriver, hvad det er for udfordringer, Blomstermål kan være med til at løse. I kapitel 13 finder du en trin for trin-guide til opstart af Blomstermål. Her udfoldes Blomstermåls ’hvordan’, ligesom metoden beskrives mere indgående.

Blomstermål er en metode til undervisningsdifferentiering, og det endda på en måde, hvor elevernes medbestemmelse og motivation er i fokus. Eleven får en blomstermodel, et redskab, hvor lærer og elev i en elevsamtale kan udfylde, hvilke mål eleven skal arbejde med (se kopiark 1). Disse mål skrives i blomstens blade. Efterhånden som eleven arbejder med og opnår målene, farves bladene, og blomsten springer ud.

Blomsten er et overskueligt grafisk udtryk, som hjælper dig med at overskue nærmeste udviklingszone for alle klassens elever. Når bladene farves, taler blomsten som redskab sit tydelige sprog om elevens progression. Blomstermål er foruden at være et overskueligt styringsredskab for læreren også elevens eget værktøj. Selve anvendelsen af redskabet udgør metoden. Denne hviler på tre grundpiller:

1.

Eleven får en høj grad af medbestemmelse og motivation.

Eleven er altid medbestemmende om, hvilke mål der skal på blomsten, mens læreren guider ud fra sin viden om eleven fra data og hverdagsobservationer. Eleven bestemmer desuden selv, hvilke mål han/hun ønsker at starte med, og kan skifte mellem arbejdet med flere mål. Det giver eleven en stor frihedsgrad og følelse af selvforvaltning.

21

+5. korr. blomstermål.indd 21

14/01/2020 16.44

Læreren får en mere vejledende rolle, hvor eleven understøttes i sin proces, fremfor at læreren underviser alle i samme stof. Læreren rammesætter i høj grad opgaverne i dialog med eleven og ikke gennem tid ved skrivebordet i forberedelseslokalet. Det er en arbejdsform, som kræver øvelse, tilvænning og mod til at give slip. Dette er et væsentligt element i metoden, da det frigiver tid.

3. Metoden rummer høj grad af anvendelse af formativ og summativ feedback. Læreren får frigjort tid, som kan anvendes til formativ feedback, mens eleverne er i proces. Den summative feedback anvendes, når en elev mener at være i mål og skal have farvet et blad.

2.

I indskolingen og på mellemtrinnet hænges blomsten op på opslagstavlen i klasselokalet. Det betyder, at det individuelle udgangspunkt kommer til at virke ind i fællesskabet. Det vender jeg tilbage til. Samtidig er blomsten altid lige ved hånden, når situationen opstår. Det kan være en situation, hvor du i den formative feedback til eleven midt i en skriveøvelse lægger mærke til, at eleven bøvler med en bestemt fejltype i sine tekster. Her kan du gøre opmærksom på det og aftale med eleven, at det skrives på blomsten som et mål, der skal arbejdes med.

Der er masser af vigtige data at hente i lærernes hverdagsobservationer. Kunsten er at få dem fastholdt. Det åbner Blomstermål mulighed for. Mange ting viser sig i situationen – både faglige og sociale styrker og udfordringer. Sådanne opmærksomhedspunkter kan læreren efter aftale med eleven her og nu fastholde på blomsten i klasselokalet. Så er de ikke ude af øje og sind timen eller dagen efter, eller når man næste gang har forberedelsestid ved skrivebordet.

I overbygningen anbefaler jeg, at blomsterne opbevares i mapper.

Læs mere herom i kapitel 3 og 4. Eleven arbejder med målene på blomsten i en længere periode. Nogle elever bruger et halvt år på at udfylde alle mål på blomsten, mens andre elever er klar til at udfylde en ny blomst efter to-tre måneder.

22

+5. korr. blomstermål.indd 22

14/01/2020 16.44