Skru på sprogknappen

195 mm

7

195 mm

ANNE WEILE & ANN KRISTINE LANGHOLZ

SKRU PÅ SPROGKNAPPEN

250 mm

viser, hvordan du giver dine elever de bedste sproglige forudsætninger for læring i alle fag. Ved at arbejde med fagsproget sikrer du, at sproget ikke bliver en hindring for læring – og det giver lige læringsvilkår for alle elever.

Forfatterne guider dig i, hvordan du skaber autentiske sprogsituationer, der bygger bro mellem hverdagssprog og fagets sprog.

Med enkle greb og tilgange samt en række konkrete øvelser aktiveres og præciseres elevernes sprog i fagundervisningen.

Begge forfattere er aktive undervisere, og bogens øvelser er grundigt afprøvet og endevendt i egen og kollegers undervisning samt på en række lærerkurser over hele landet.

AKADEMISK FORLAG

www.akademiskforlag.dk

Skru på sprogknappen_omslag_Dea.indd 1

– fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag

27/03/20 15:09

SKRU PÅ SPROGKNAPPEN

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 1

30.03.2020 12.09

Skru paĚŠ sprogknappen (TRYK).indd 2

30.03.2020 12.09

SKRU PÅ SPROGKNAPPEN Fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag Anne Weile & Ann Kristine Langholz

Akademisk Forlag

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 3

30.03.2020 12.09

Skru på sprogknappen – fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag Anne Weile & Ann Kristine Langholz © 2020 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog ­eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/­ undervisning.

Forlagsredaktion: Dea Emilia Beck Sats: Tine Christoffersen | C-Grafik Bogen er sat med: Garamond Omslag: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print Illustrationer: side 17: Berger Joa, side 24, 61 og 62: Ann Kristine Langholz Fotos: side 70: Brødrene Dahl, side 78: Shutterstock

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscar­klasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5503-7 www.akademisk.dk

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 4

30.03.2020 12.09

Indhold

Indledning 7 I. KOM GODT I GANG 11 Sådan skruer du på sprogknappen Før-, under- og efter-aktiviteter Ordforrådsarbejde Fra hverdagssprog til fagsprog Stilladsering Elementer af genrepædagogikken Sprogvæg

12 12 14 16 18 19 23

II. ØVELSER 27 Progressiv brainstorm 28 Ordforrådscirkel 32 Hultekst 36 Krydsord 40 Pusletekster 44 Match kortene 48 Rollelæsning 52 Dictogloss 56 Tegnede noter 60 Fælles dekonstruktion af tekst 64 68 Kom i dialog med teksten Repetition af ord 72 Samtalekort 76

Indhold

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 5

5 30.03.2020 12.09

Skru paĚŠ sprogknappen (TRYK).indd 6

30.03.2020 12.09

Indledning Al læring i skolen sker gennem sprog. Det gælder både inden for matematiske, naturvidenskabelige og sproglige fagområder. Derfor skal sproget i spil i alle fag – både ved at læse, skrive, tale og lytte. Hvis eleverne oplever sproglige udfordringer i et fag, får de sværere ved at komme i gang med selve læringen. Det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på fagenes særlige fagsprog og skabe sprogsituationer, som kan bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og fagets sprog.

Når man i FN’s verdensmål nr. 4 nævner lige muligheder for livslang læring, er sprogbaseret undervisning et godt sted at tage fat. Ingen er født med et fagsprog – eller et skolesprog – så derfor er det til gavn for alle at have fokus på sproget i fagene. Det gælder både etnisk danske elever og i særlig grad flersprogede elever.

Det er i relationen og dialogen mellem lærer og elev og eleverne imellem, at læringen skal opstå. Derfor skal den frie samtale have gode vækstbetingelser. Det får den, ved at man giver plads til alle mulige refleksioner, holdninger, tanker og læringssyn. Du skal som lærer derfor være opmærksom på, at skolens tekster og aktiviteter ofte har et indhold, der kan virke fremmedartet i forhold til elevernes viden og sociale konventioner. Fx vil nogle elever associere ordet ‘festival’ med musik, alkohol, teltlejre og frihed, mens andre vil tænke på religiøse

Indledning

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 7

7 30.03.2020 12.09

arrangementer og forpligtelser. Det samme gælder ordet ‘fødselsdag’, som mange etniske danskere vil forbinde med boller, kager, gæster og gaver, hvor elever med en anden kulturel baggrund har helt andre traditioner eller slet ikke fejrer fødselsdage. I en faglig sammenhæng betyder det, at hvis der i en tekst i historie står en sætning som “Kongens folk fik nedsat et udvalg”, kan ordene ‘nedsat’ og ‘udvalg’ være ord, som nogle elever kun kender fra en indkøbstur i Bilka, og de har således en helt anden forståelsesramme. Derfor skal vi som lærere skabe optimale sproglige forudsætninger i alle fag, således at sproget ikke bliver en hindring for læring, og at eleverne får lige vilkår uanset baggrund.

Vi ser sproget som et værktøj, som man skal kunne håndtere for at få sine budskaber tydeligt frem, udtrykke sig fagligt, påvirke andre, indhente informationer osv. Vi ønsker med vores bog at give helt konkrete bud på, hvordan vi i undervisningen kan arbejde med sproget.

Bogen giver ikke et færdigpakket undervisningsforløb, men er tænkt som en værktøjskasse fyldt med øvelser til brug i arbejdet med sproget i alle fag. Øvelser, som ikke kræver en bestemt slags skole eller en bestemt type lærer. Det kræver kun lysten til at give den en tand ekstra eller med andre ord skrue på sprogknappen, og denne lyst håber vi, at bogen vil være med til at skabe.

Bogen er delt i to. Første del giver en kort teoretisk vinkel på arbejdet med sprog i alle fag, og anden del er en vifte af konkrete, brugbare øvelser, der er lette at gå til, og som aktiverer og præciserer elevernes fagsprog og skaber sproglig progression i autentiske læringsmiljøer.

Fælles for øvelserne er, at de har mange anvendelsesmuligheder. De fleste øvelser er relevante som både før-, under- og efter-aktiviteter i forbindelse med faglige læringsaktiviteter, og de vil kunne tilpasses alle niveauer og fagområder fra mellemtrinnet i grundskolen til ungdomsuddannelser og voksen- og videreuddannelser.

8 Skru på sprogknappen (TRYK).indd 8

Skru på sprogknappen

30.03.2020 12.09

Til alle øvelser er der: Mål, formål og instruktioner.

Eksempler og variationer.

Sprogknappen – baggrundsviden om sprogbrug i tilknytning til øvelsen.

Til flere af øvelserne er der også tankebobler, som kan give anledning til refleksion over de sproglige udfordringer, som eleverne kan stå over for. Nogle af øvelserne indeholder genkendelige elementer, og måske har du før brugt lignende øvelser i din undervisning. Vi har erfaret, at det giver god mening at kombinere nyt fagstof med genkendelige aktiviteter, så eleverne kan bruge krudtet på det nye og føle sig trygge i det velkendte.

Vi vil ikke pege på en bestemt historisk eller pædagogisk metode, men har tilrettelagt øvelserne, sådan at de kan tilpasses den måde, du i forvejen går til din undervisning på. Vi ønsker, at dette er en bog, der kan inspirere dig til frit at eksperimentere og afprøve med udgangspunkt i de elever, du står over for. Uanset metoden er målet det samme: de bedste sproglige betingelser for læring.

Husk at skrue på sprogknappen!

Indledning

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 9

9 30.03.2020 12.09

Skru paĚŠ sprogknappen (TRYK).indd 10

30.03.2020 12.09

I. KOM GODT I GANG

Skru paÌŠ sprogknappen (TRYK).indd 11

30.03.2020 12.09

Sådan skruer du på ­sprogknappen Gennem alle skole- og uddannelsesforløb bør der være fokus på den sproglige dimension. Som vi slog fast i indledningen, går sproglig udvikling og faglig udvikling hånd i hånd – det er sproget, der giver adgang til læring. Med andre ord er det at lære et fag også at lære fagets sprog. Derfor er det vigtigt, at der er opmærksomhed på sproget, da sproglige problemer vanskeliggør læringen. Du kan som lærer derfor med fordel have sproglige mål, som hænger tæt sammen med de faglige mål for et undervisningsforløb. Fagsprog skal læres i en autentisk kontekst inden for det fagområde, som sproget naturligt er en del af – og det er i fagundervisningen, man skaber de autentiske sprogsituationer.

For at skabe de bedste rammer for elevernes sproglige udvikling er der nogle greb og tilgange, der er gode at tage med sig ind i undervisningen. Inden vi når til øvelserne, rammesætter og beskriver vi derfor her i første del, hvordan vi skaber læringsaktiviteter med særligt fokus på sproget i alle fag.

Før-, under- og efter-aktiviteter Når du som faglærer vil arbejde med sprog i dit fag – uanset hvilket – er det hensigtsmæssigt at skabe før-, under- og efter-aktiviteter

12 Skru på sprogknappen (TRYK).indd 12

Kom godt i gang

30.03.2020 12.09

i forbindelse med aktiviteter og tekstarbejde i faget. Det gælder, uanset om aktiviteten eller teksten er en tabel, en graf, en illustration, en film, et eksperiment eller en traditionelt skrevet tekst.

Før-aktiviteter Der skal arbejdes med før-aktiviteter for at aktivere elevernes forudgående viden om emnet og genren, altså deres forforståelse. Hvad ved de om emnet og/eller genren? Minder det om en tekst eller aktivitet, de tidligere har læst, set eller hørt om? Er der ord og begreber, som de skal arbejde med inden selve (læse-)aktiviteten? Hvad er formålet?

Du kan med fordel anvende billeder, film, figurer, brainstorm, ordkort og gruppedrøftelser eller lade eleverne gætte på indhold og formål ud fra grafik, titel, længde, årstal, forfatter, instruktion osv.

Under-aktiviteter Ved under-aktiviteter er det vigtigt, at eleverne er i stand til at aktivere deres forforståelse, så de kan forholde sig aktivt til indholdet. Under en læseaktivitet kan du vælge at læse en del af teksten højt som et eksempel på læsning med passende pauser til notater og forståelse, eller der kan læses i grupper, hvor alle elever har hver deres rolle i forbindelse med læsningen. Der kan også arbejdes med forskellige notatteknikker og løbende spørgsmål. Endelig kan du vælge at fjerne ord i teksten, som aktiverer elevernes gættestrategier, eller ændre rækkefølgen af tekstens afsnit. På samme måde er det vigtigt under andre læringsaktiviteter at give plads til opsummering af det lærte. Fx er det en god idé under et forsøg i de naturvidenskabelige fag eller en aktivitet i idræt at stoppe op og sætte ord på, hvad meningen er med aktiviteten, og opsummere resultater og formål.

Efter-aktiviteter Efter-aktiviteter skal samle op på elevernes forståelse af teksten eller læringsaktiviteten og udbygge eller revidere forudgående viden med ny viden. Forstod eleverne teksten, eller forstod de, hvad de ikke for-

Sådan skruer du på s­ progknappen

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 13

13 30.03.2020 12.09

stod? Det er en god idé at dvæle ved indholdet og de nye informationer, så det bliver en varig del af elevernes samlede viden. Her kan med fordel bruges forskellige evalueringsøvelser, spørgsmål, resumé, rollespil, tidslinjer eller ordlister med nye ord og begreber.

Ordforrådsarbejde I arbejdet med ordforåd skelner vi mellem at strække sproget horisontalt, vertikalt og på tværs af sprog. Vi kan strække sproget horisontalt ved fx at udvide sætninger. ‘En cykel’ kan blive til ‘en funktionel og farverig cykel’. Vi kan også pakke ord sammen – ‘at lave mad’ bliver til ‘madlavning’ – eller pakke ord ud – ‘en bearbejdelse’ bliver til ‘det at bearbejde noget’.

Når vi arbejder med synonymer, antonymer eller homonymer, så strækker vi sproget vertikalt. Her får vi mulighed for at arbejde i dybden med ordene. Det er også her, vi kan fokusere på hverdagssproget og fagsproget. Her bliver fx ordet ‘streg’ til ‘akse’ i en matematiktime.

Når vi arbejder på tværs af sprog, tager vi afsæt i elevernes sproglige erfaringer og interesse for sprog og udnytter flersprogethed som en ressource, fx ved oversættelse af enkeltord i fagundervisningen og som støtte til dybdeforståelse af ord og begreber.

Når vi tænker ordforrådsarbejde, kan vi også både tænke i kvantitet og kvalitet. Kvantitet betyder ikke, at vi skal ophobe så mange løsrevne ord som muligt, for at huske et ord er ikke nødvendigvis det samme som at kende dets betydning. Når vi udbygger vores ordforråd, så er det vigtigt at tænke i kvalitet, således at vi kontinuerligt giver os selv mulighed for at revurdere de ord og begreber, vi allerede kender, og dermed opnå en mere og mere præcis forståelse af ords betydning.

I arbejdet med ordforråd er det godt at være opmærksom på visse sproglige forhold, som gør alle fagtekster svære. Det drejer sig fx om:

14 Skru på sprogknappen (TRYK).indd 14

Kom godt i gang

30.03.2020 12.09

Førfaglige ord – ligger imellem fagordene og de hyppigst brugte hverdagsord. Hvis vi forestiller os, at vi fjerner alle typiske ­fagord og de ord, som vi ofte anvender i hverdagssproget, vil der være nogle ord tilbage, som vi kan kalde førfaglige ord. Fx kan eleverne nemt støde på ordet ‘adskille’ i matematikundervisningen, uden at ordet er et decideret fagord eller et ord, eleverne bruger tit i deres hverdagssprog. Desuden kan ordet have andre betydninger i andre kontekster. Førfaglige ord er vigtige for at forstå meningen med sætningerne. Ofte overser vi lærere de førfaglige ord eller kommer til at bruge dem til at forklare et fagudtryk.

Måske opdager vi først de førfaglige ord, når eleverne begynder at spørge ind til, hvad de enkelte ord betyder.

Fagord – er vi som lærere ofte gode til at sætte fokus på. Mange lærebogssystemer hjælper os ved at fremhæve netop fagordene.

Nominaliseringer – enkeltord, som kan indeholde mange informationer og derfor kun kan forklares med en længere sætning.

Vi skaber dem bl.a. ved tilføjelsen -ning, -else og -hed. Fx ‘mennesker, der flygter i en båd’ vil i fagsproget hedde ‘bådflygtninge’, og ‘celler, der deler sig’ vil hedde ‘celledeling’.

Det ligger dybt i os mennesker, at vi klarer os med det sprog, vi allerede har, medmindre vi bliver sat i situationer, hvor vi får et kommunikationsbehov, der kræver af os, at vores sprog bliver mere præcist eller nuanceret. Det er derfor vigtigt, at eleverne får mulighed for at afprøve nye ord i autentiske sprogsituationer. De skal have mulighed for at danne hypoteser om, hvordan sproget fungerer, og måske finder de ud af, at der er huller i deres viden om sproget, eller de får en respons, som gør det muligt for dem at videreudvikle deres sprog.

Sådan skruer du på s­ progknappen

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 15

15 30.03.2020 12.09

Fra hverdagssprog til fagsprog Hverdagssproget og fagsproget kan forskellige ting, så når vi deler sproget op på den måde, så er det ikke vores hensigt at værdilade.

Hverdagssproget er vigtigt at mestre i forhold til at udvikle sin identitet og indgå i sociale sammenhænge. Fagsproget er vigtigt i forhold til at være sprogligt præcis, således at fagfolk kan kommunikere uden misforståelser. Figur 1 viser de vigtigste forskelle mellem hverdagssprog og fagsprog.

Hverdagssprog Uformelt Afhængig af kontekst Tæt på tid og rum Konkret Handlende.

Fagsprog  Formelt  Uafhængig af kontekst  Langt fra tid og rum  Abstrakt  Reflekterende.

Figur 1. Det er i fællesskab, at man kan gå fra hverdagssprog til fagsprog.

For at kunne bevæge sig fra hverdagssprog til fagsprog skal eleverne have mulighed for at bruge sproget i undervisningen. Det er selvfølgelig ikke meningen, at vi som lærere får eleverne til at snakke for at snakke, men derimod at vi får skabt sprogsituationer, som udfordrer eleverne til at bruge sproget præcist. Det er vigtigt, at bogens konkrete øvelser ikke blot bruges som et krydderi i undervisningen uden

16 Skru på sprogknappen (TRYK).indd 16

Kom godt i gang

30.03.2020 12.09

mål. Øvelserne skal tænkes sammen med de faglige mål, vi sætter for eleverne. Ved at skabe autentiske sprogsituationer kan vi skridt for skridt øge de sproglige udfordringer i de enkelte fag.

Figur 2 er et eksempel på, hvordan man kan indlægge sprogsitua­ tioner i et undervisningsforløb, hvor eleverne får mulighed for at møde og bruge fagsproget på forskellige måder.

Sprog koblet sammen med praksis “Se, et dyr, som kan løbe på vandet.

Det har ben.”

Her læner sproget sig op ad handlingen og er tæt på tid og rum.

Elever fortæller om deres oplevelser og erfaringer til hinanden “Vi fandt en skøjteløber i vandet.”

Her har vi fået fagudtrykket ‘en skøjteløber’ med i sproget.

Skriftliggørelse af oplevelsen “Skøjteløbere har to korte gribe-ben og lever på vandoverfladen i ferskvandssøer.”

Her får vi generaliseringen med, hvor ‘en skøjteløber’ bliver til ‘skøjte­ løbere’, ‘vandet’ bliver præciseret til ‘ferskvandssøer’, og ‘ben’ bliver til ‘to korte gribe-ben’.

Informationstæt­ heden øges.

Fokus på fagteksten, som er skrevet i et formelt og informationstæt sprog “Skøjteløbere lever på vandoverfladen i ferskvandssøer.

Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X.” Her er vi i fagtekstens videnssprog.

Figur 2. Eksempler på, hvordan fagsproget kan udvikles i under­ visningen.

Sådan skruer du på s­ progknappen

Skru på sprogknappen (TRYK).indd 17

17 30.03.2020 12.09

195 mm

7

195 mm

ANNE WEILE & ANN KRISTINE LANGHOLZ

SKRU PÅ SPROGKNAPPEN

250 mm

viser, hvordan du giver dine elever de bedste sproglige forudsætninger for læring i alle fag. Ved at arbejde med fagsproget sikrer du, at sproget ikke bliver en hindring for læring – og det giver lige læringsvilkår for alle elever.

Forfatterne guider dig i, hvordan du skaber autentiske sprogsituationer, der bygger bro mellem hverdagssprog og fagets sprog.

Med enkle greb og tilgange samt en række konkrete øvelser aktiveres og præciseres elevernes sprog i fagundervisningen.

Begge forfattere er aktive undervisere, og bogens øvelser er grundigt afprøvet og endevendt i egen og kollegers undervisning samt på en række lærerkurser over hele landet.

AKADEMISK FORLAG

www.akademiskforlag.dk

Skru på sprogknappen_omslag_Dea.indd 1

– fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag

27/03/20 15:09