Når dit barn har OCD

90 mm

135 mm

15,5 mm

210 mm

Marie Louise Reinholdt-Dunne

(t.h.) er ph.d., autoriseret psykolog og lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet. Udover sin forskning har hun specialiseret sig i udredning og behandling af OCD, angst og depression. Hun har skrevet flere artikler samt bidraget til bogen Metakognitiv terapi til børn med angst (2016).

Hun er indehaver af psykologpraksissen Metaminds, hvor hun behandler OCD, angst og depression og underviser fagprofessionelle.

Denne bog giver dig en grundlæggende viden om OCD samt enkle og overkommelige måder at håndtere dagligdagen med et barn med OCD – herunder hvordan din egen adfærd kan påvirke barnets tanker og adfærd.

Bogens pointer illustreres med cases og overskuelige faktabokse.

Bogen præsenterer den mest effektive og udbredte behandlingsform: kognitiv adfærdsterapi (KAT).

Derudover introduceres den nyere: metakognitiv terapi (MCT), der har vist lovende resultater. Med viden om behandlingsformerne bliver du som forælder bedre til at forstå, hvad dit barn skal arbejde med, og hvordan du bedst støtter op om det.

Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn og unge med OCD.

Foto © Kim Vadskær

www.akademiskforlag.dk

Naar dit barn har OCD_Omslag.indd 1

Når dit barn har OCD

Marie Tolstrup (t.v.) er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi med børn. Som tidligere ansat i børne- og ungdomspsykiatrien samt skole- og forskningsregi har hun specialiseret sig i udredning og kognitiv adfærdsterapeutisk samt metakognitiv behandling af OCD, angst og depression.

Udover opgaver indenfor formidling, undervisning og supervision udreder og behandler hun børn og unge i sin privatpraksis.

Marie Tolstrup & Marie Louise Reinholdt-Dunne

Har dit barn OCD? Eller er der tale om noget andet?

Hvad er tvangstanker og tvangshandlinger – og hvor kommer de fra?

135 mm

Når dit barn har

O D

90 mm

»Det er vigtigt at huske på, at dit barns OCD kan behandles. Der er mange, som tror, at OCD er en kronisk lidelse, som man ikke kan blive fri for, når først man har fået den. At man ligesom bare må lære at leve med den. Men barnets OCD skal behandles – og altså ikke bare lindres.« Fra bogen

En forældrehåndbog

Marie Tolstrup & Marie Louise Reinholdt-Dunne

Akademisk Forlag

Omslag: henriettemork.dk

29/09/20 09:16

Når dit barn har OCD

Når dit barn har OCD.indd 1

01.10.2020 14.23

NaĚŠr dit barn har OCD.indd 2

01.10.2020 14.23

Marie Tolstrup & Marie Louise Reinholdt-Dunne

NÅR DIT BARN HAR OCD – en forældrehåndbog

AKADEMISK FORLAG

Når dit barn har OCD.indd 3

01.10.2020 14.23

Når dit barn har OCD – en forældrehåndbog Marie Tolstrup og Marie Louise Reinholdt-Dunne © 2020 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk og Anne Dalsgaard Justesen Bogen er sat med: Kepler og Gotham HTF Omslag og illustrationer: Henriette Mørk Sats: Demuth Grafisk Tryk: xxx

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5513-6 akademisk.dk

Når dit barn har OCD.indd 4

01.10.2020 14.23

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 DEL 1 Hvad er OCD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

De diagnostiske kriterier for OCD . . . . . . . . . . . 11 Hvad karakteriserer OCD? . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Hvad er en tvangstanke? . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hvad er en tvangshandling? . . . . . . . . . . . . . . . 50 Er det tvangstanker eller tvangshandlinger? . . . . 63 Når barnet har både tvangstanker og tvangshandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Hvorfor og hvordan får man OCD? . . . . . . . . . . 66 Hvor mange har OCD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Er OCD arveligt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Når det ligner noget andet, men er OCD . . . . . . . 76 Når det ligner OCD, men er noget andet . . . . . . . 83 DEL 2 Hvad kan man gøre som forælder? . . . . 97

Når dit barn har OCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Et hjem med OCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Mens I venter på den første samtale . . . . . . . . . . 101 Skam og væmmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Skole/institution, venner og familie . . . . . . . . . . 111 Vedligeholdende faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Skal barnet i skole eller blive hjemme? . . . . . . . . 134 At stå imod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 DEL 3 Behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

Hvem kan behandle OCD? . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Forældreinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

Når dit barn har OCD.indd 5

01.10.2020 14.23

Motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Behandling af OCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Psykoedukation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Kognitiv adfærdsterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Metakognitiv terapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Opsummering: KAT eller MCT? . . . . . . . . . . . . 177 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Anbefalet litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187

Bøger til professionelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Bøger til forældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Bøger til barnet med OCD . . . . . . . . . . . . . . . . 189

Når dit barn har OCD.indd 6

01.10.2020 14.23

Forord Denne håndbog er målrettet dig, der er forælder til et barn, som lider af OCD. Vi har skrevet bogen, da vi i vores arbejde som børne- og ungepsykologer hos mange forældre har oplevet et behov for en bog, som gør det mere klart, hvad det vil sige, når ens barn har OCD. Vi har opdelt bogen i tre dele.

Den første del handler om, hvad OCD hos børn egentlig er: Hvordan kan det komme til udtryk, og hvorfor har dit barn fået OCD? Anden del handler om, hvad du som forælder kan gøre. Vi kommer både ind på ting, man gør i bedste mening, men som kan komme til at gøre OCD’en værre, og ting, der er vigtige at sige og gøre, og som kan bidrage til, at OCD’en ikke får lov til at vokse.

Tredje del handler om behandling af OCD. Her vil vi fremhæve, hvad man bør være opmærksom på, når man leder efter effektiv behandling af OCD hos børn. Vi vil også fortælle om den behandlingsform, som har vist sig at være den bedste til at behandle OCD, nemlig kognitiv adfærdsterapi. Vi vil desuden komme ind på en lidt nyere behandlingsform, som hedder metakognitiv terapi, da den har vist lovende resultater.

I bogen benytter vi os af en række cases. Samtlige af disse cases er fiktive. Men de er alle skrevet med

Forord

Når dit barn har OCD.indd 7

7

01.10.2020 14.23

udgangspunkt i, hvordan det er at have OCD. De mange cases er vigtige, fordi de er med til at vise, at OCD kan handle om utroligt mange ting og komme til udtryk på mange forskellige måder.

Bogens indhold, anvisninger og råd gælder for såvel børn som unge, der lider af OCD – det vil sige fra de er helt små, til de flytter hjemmefra. Men for nemheds skyld bruger vi i bogen primært betegnelsen barnet.

Denne bog var ikke blevet en realitet uden de modige og ærlige børn, unge og forældre, vi møder i vores daglige virke som psykologer. Det kræver stort mod at fortælle om sine tvangstanker og tvangshandlinger – og endnu mere mod at påbegynde et behandlingsforløb. Vi takker jer derfor for at have gjort det muligt for os at skrive denne bog og dermed forhåbentligt være med til at hjælpe andre i jeres situation.

Vi håber, at du finder bogen brugbar, og at den vil bidrage til, at du føler dig bedre rustet til at kæmpe imod OCD’en sammen med dit barn.

Marie og Marie Louise

8

NÅR DIT BARN HAR OCD

Når dit barn har OCD.indd 8

01.10.2020 14.23

Et hjem med OCD Familier, hvor et barn er i mistrivsel, er under et enormt pres. Og samtidig er der også en hverdag, som fortsat skal hænge sammen, jobs, som skal passes, og ofte også andre børn i familien, som skal hentes, bringes og passes på. Det er vigtigt, at I som familie anerkender, at den tid, I går igennem, mens I forsøger at få behandling til jeres barns OCD, er sårbar og utroligt stressende. Og det er helt normalt, at bedst som man ser et lys for enden af tunnelen, og ens barn er i bedring, så reagerer den bror og/eller søster, som har tilsidesat egne følelser og behov i en svær tid.

Det er også vigtigt, at I anerkender og forstår det enorme pres, I som par er udsat for. Når ens barn er i mistrivsel, er der en tendens til, at parforholdet ryger nedad på listen over prioriteter. Ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men oftest på grund af manglede tid og overskud. Når vi taler med forældre til børn med OCD, kan de som regel nikke genkendende til, at både parforholdet og deres individuelle trivsel længe ikke har været en prioritet. På den måde er hele familiesystemet under pres – familiens medlemmer som individer, forældrene som par og selvfølgelig barnet med OCD. Vær derfor ikke bange for at søge hjælp og støtte til jer selv som familie, individer og par.

Hvad kan man gøre som forælder?

Når dit barn har OCD.indd 99

99

01.10.2020 14.23

Familie og tætte venner kan være en god støtte, men grundet OCD’ens ofte bizarre indhold og irrationelle udtryk er det ikke altid, at I vil møde den forståelse, som I kan have behov for. Udenforstående kan have svært ved at forstå, hvad I går igennem. Og de kan have endnu sværere ved at forstå, hvorfor jeres barn ikke bare lader være. Dette er helt normalt.

Kender man ikke til OCD, kan man nemt misforstå det og komme til at sige ting som: ”Hvorfor lader han ikke bare være?” og: ”Har I prøvet at sige, at der ikke sker noget?” eller: ”Hvad med at sige, at det må hun ikke?” Alt sammen velment, men utroligt frustrerende som forælder at lægge øre til. Det, der er vigtigt for dig som forælder at holde fast i, når du står over for sådanne spørgsmål og råd, er, at når vi taler om OCD, så oplever dit barn ikke, at der er et valg. Dit barn føler, at hvis det skal mindske og stoppe det voldsomme ubehag og den høje angst, som tvangstankerne eller just right-følelsen igangsætter, bliver det nødt til at udføre tvangshandlingen. Der er intet andet valg. Først der vil barnet nemlig opleve en lindring. Det er jo én af de ting, som netop adskiller det at have en ubehagelig tanke eller idé og kunne trykke på ”pyt-knappen” og komme videre – fra det at have OCD og ikke føle, at man har kontrollen til at stoppe eller lade være.

For forældre, som ikke længere er sammen, bør man, ligesom når barnet har andre vanskeligheder eller udfordringer, være opmærksom på, hvorvidt

100 NÅR DIT BARN HAR OCD

Når dit barn har OCD.indd 100

01.10.2020 14.23

OCD’en kommer til udtryk på forskellige måder i de to hjem. Når et barn skal navigere i to forskellige rammer, vil der ofte opstå forskellige udfordringer, da to hjem sjældent er ens. Barnets OCD vil derfor ofte blive vedligeholdt og forværret af forskellige årsager i de forskellige hjem. Det kan derfor være, at visse tvangstanker og/eller tvangshandlinger er mere synlige hos den ene eller den anden forælder.

Her er det vigtigt, at I som forældre ikke begynder at bebrejde hinanden for jeres barns udfordringer. Italesæt i stedet jeres tvivl og/eller frustration i forhold til dette hos jeres barns psykolog. Et øget konfliktniveau jer imellem kan nemlig være med til at forværre OCD’en hos jeres barn. Tag udgangspunkt i, at I hver især ønsker det bedste for jeres barn, og at I er i gang med at blive klogere på, hvordan I bedst muligt kan støtte jeres barn. Som hos forældre, der fortsat er sammen, vil jeres forhold som forældre til et barn med OCD ligeledes blive udfordret.

Mens I venter på den første samtale Når forældre kontakter os, fordi de mistænker, at deres barn har OCD, vil de gerne have hjælp hurtigst muligt – og hellere i går end i dag. Oftest har deres barn haft OCD-symptomer igennem længere tid, nogle gange flere år, hvor det er, som om OCD’en er kommet og gået, og hvor forældrene derfor har valgt

Hvad kan man gøre som forælder?

Når dit barn har OCD.indd 101

101

01.10.2020 14.23

at se tiden lidt an. Nu er OCD’en dog forværret, og der er måske identificeret en udløsende faktor, og forældrene oplever nu, at de og barnet har brug for professionel hjælp.

Udløsende faktor

I forbindelse med OCD kan en udløsende faktor være en oplevelse eller begivenhed, som gør, at barnets OCD opstår eller forværres markant.

Der kan være tale om oplevelser, som for andre kan virke ubetydelige eller banale, såsom en bestemt reklame, et videoklip, en smagsoplevelse, et ufarligt sygdomsforløb eller en bestemt kommentar. En udløsende faktor kan også være en mere voldsom oplevelse såsom en ulykke eller et dødsfald. Det, som gør, at lige præcis denne oplevelse får særlig betydning for barnets OCD, er, at barnet overvurderer oplevelsens betydning, hvilket øger dets ubehag. Og for at neutralisere det opståede ubehag opstår en tvangshandling. Et eksempel på en udløsende faktor er COVID-19. Den øgede opmærksomhed på fysisk afstand, håndvask og virus kan hos nogle børn være medvirkende til at udløse OCD.

102 NÅR DIT BARN HAR OCD

Når dit barn har OCD.indd 102

01.10.2020 14.23

For at få hjælp har du måske henvendt dig til egen læge. Din læge vurderer måske, at dit barn bør få hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien. Det kan også være, at du har henvendt dig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for at få kontakt til den psykolog, som er tilknyttet dit barns institution eller skole.

Eller dit barns pædagog eller lærer har måske rettet henvendelse til PPR på dine vegne for at få afklaring på, om de kan hjælpe. Det kan også være, at du har kontaktet en privatpraktiserende psykolog, som er specialiseret i behandling af OCD hos børn.

Som du kan se, er der flere muligheder, når du skal søge behandling til dit barn. Uanset hvad der er det rigtige for jer, så vil I som regel opleve ventetid.

Ventetiden er oftest den sværeste tid for dit barn og for jer som familie. Dit barn ved, at nu skal det tale med nogen om alle de tanker og handlinger, som for barnet kan føles både pinlige, væmmelige og skamfulde. Barnet begynder måske derfor at føle, at det hele kun bliver værre nu. Som forælder oplever du måske en lettelse over, at du nu ved, at I snart får hjælp, men samtidig kan der også opstå en frustration i forhold til, hvad I skal gøre indtil da. Som udgangspunkt anbefaler vi altid, at I skal prøve at få konfliktniveauet ned, da konflikter er utroligt opslidende for alle i familien og ikke er et godt udgangspunkt for behandlingsstart. Så har I igennem en periode forsøgt at stå imod og udfordre OCD’en, men uden held, så er det o.k. at give lidt slip, indtil I får

Hvad kan man gøre som forælder? 103

Når dit barn har OCD.indd 103

01.10.2020 14.23

hjælp. Det kan nemlig ofte hjælpe på konfliktniveauet i hjemmet. Som vi nævnte tidligere, forværres konflikter og diskussioner i hjemmet ofte af OCD – og dette gælder også, mens I venter på behandling.

Når omgivelserne, for eksempel familiemedlemmer, med vilje eller ej, kommer til at gøre eller sige ting, som udfordrer barnets tvangsadfærd, vil barnets ubehag stige, og det vil oftest reagere med irritation og vrede, fordi det føler, at OCD’en og de tilhørende ritualer bliver besværliggjort.

Det er altid en stor hjælp for os som behandlere, når forældrene har noteret sig OCD’ens udtryk. Det vil sige, hvilke tvangshandlinger har I observeret hjemme og ude, og har skolen eventuelt rapporteret noget? Det kan være svært at huske det hele, når I sidder inde hos os, og derfor siger vi altid i den første telefonsamtale, at I meget gerne må tage lidt noter med, så vi kan danne os et billede af omfanget af barnets OCD. Her kan det være godt at tage skolen med på råd og høre ad, hvad de har bemærket. Er der forskel på, hvad der er blevet observeret i henholdsvis skolen og hjemmet, kan det være en vigtig detalje at få med. Kan barnet for eksempel godt lade være med at udføre sine ritualer i skolen, men ikke derhjemme eller omvendt, så kan det betyde, at barnet har lavet ”særregler”, fordi det synes, det er for pinligt at lave sine ritualer, mens kammeraterne er til stede. Denne kontrol over, hvornår ritualer udføres, kan bruges i behandlingen til at rokke lidt ved den rigiditet, som

104 NÅR DIT BARN HAR OCD

Når dit barn har OCD.indd 104

01.10.2020 14.23

barnet kan have omkring ritualerne. Det er også vigtigt, at begge forældre er med på banen til at notere, hvad de ser og bemærker af tvangstanker og tvangshandlinger/ritualer, da forældrene kan have forskellige oplevelser af omfang eller grad af OCD’en.

Notaterne må meget gerne udformes som en helt konkret og detaljeret liste: Skal der vaskes hænder i et bestemt antal minutter, med en bestemt mængde sæbe eller et bestemt antal gange? Hvor mange gange om dagen skal dette gøres? Ligger der bestemte tvangstanker bag handlingen? Eller er det blot en følelse af at være fyldt med bakterier, der udløser handlingen? Er der noget, som barnet føler sig nødsaget til at tjekke? Hvor mange gange skal det i så fald tjekkes – og er det på samme måde hver gang?

Hvilke tanker ligger bag tjekkeadfærden? Eller er det også her en følelse, som sætter det i gang? Er det også en følelse af, at nu føles det o.k., som gør, at barnet kan stoppe? Eller skal handlingen udføres et bestemt antal gange – måske efter en tabel – før barnet kan stoppe? Ændrer adfærden sig fra dag til dag eller fra uge til uge? Øges adfærden, som tiden går, det vil sige, føler barnet sig nødsaget til at skulle gøre det i længere tid ad gangen eller oftere, førend det føles o.k.?

Det kan yderligere være en hjælp, hvis I noterer jer de følelser, som barnet selv og/eller I som forældre forbinder med barnets OCD. Vi vil I de næste af-

Hvad kan man gøre som forælder? 105

Når dit barn har OCD.indd 105

01.10.2020 14.23

snit komme ind på skam og væmmelse, som er to følelser, der ofte er forbundet med OCD. Det kan være, at jeres barn ikke bryder sig om at tale om sin OCD, og at I derfor blot må nøjes med at skrive ned, hvad I observerer. Det er helt fint – udarbejdelsen af listen skal absolut ikke føre til yderligere konflikter eller ubehag hos barnet. Pres derfor endelig ikke jeres barn for meget i forhold til at få det til at dele sine tvangstanker og tvangshandlinger med jer.

Og husk, at de ovenstående spørgsmål er ment som inspiration til, hvordan I kan blive klogere på jeres barns OCD, for på den måde bedre at kunne formidle dette til behandleren.

Skam og væmmelse Børn med OCD skammer sig meget ofte over deres tvangstanker og tvangshandlinger. De skammer sig over, at de ikke kan kontrollere dem, og over, at de føler sig styret af dem. De skammer sig også tit over tankernes indhold, især hvis det er aggressive eller seksuelle tvangstanker. Børn med OCD kan også væmmes ved sig selv, for eksempel hvis de får tanker, som får dem til at tro, at de måske vil slå andre, angribe andre eller krænke andre seksuelt. Her bliver tankernes indhold så voldsomt for dem, at væmmelsen bliver næsten ubærlig, og de vil gå meget langt for at stoppe dem. De kan også skamme sig over de-

106 NÅR DIT BARN HAR OCD

Når dit barn har OCD.indd 106

01.10.2020 14.23

res tvangshandlinger og bekymre sig om, hvad andre tænker om, at de bliver nødt til at gøre, som de gør – især når det er synlige tvangshandlinger.

På grund af denne skam og væmmelse vil rigtig mange børn med OCD holde deres tvangstanker og -handlinger hemmelige. Et barn med OCD kan derfor have haft det dårligt meget længere, end forældrene ved. Og i tilfælde hvor barnet har fortalt sine forældre om sine tvangstanker og -handlinger, kan det have udeladt de af tankerne og handlingerne, som giver mest ubehag, skam og væmmelse. Det betyder også, at barnet har følt sig meget alene med sine tanker. Og måske føler barnet sig ovenikøbet skør, sindssyg eller farlig og kan samtidig bekymre sig om, at andre kan tænke det samme om barnet.

Barnet er bange for at blive til grin og miste sine venner – for tænk, hvis vennerne vidste, hvad det gik og tænkte på eller gjorde.

Det er derfor vigtigt, at både du som forælder og andre omkring barnet forsøger at normalisere OCD’en. Det vil sige, at du skal forklare dit barn, at grunden til, at tvangstankerne føles så ubehagelige og væmmelige, er, at de ligger meget, meget langt fra den person, som barnet er i virkeligheden. Denne pointe er rigtig vigtig. Har barnet for eksempel en tanke om at slå sin lillesøster ihjel, så kommer væmmelsen og ubehaget, fordi barnet jo synes, at det ville være noget af det værste i hele verden, der kunne ske. Her kan du forklare, at hvis barnet virkelig havde

Hvad kan man gøre som forælder? 107

Når dit barn har OCD.indd 107

01.10.2020 14.23

lyst til at slå sin lillesøster ihjel, så ville det jo ikke skamme sig over det og synes, at det var så væmmeligt. Men der, hvor OCD’en er særligt strid, er, når den får én til at tvivle på, om man faktisk er sådan, som tankerne siger – blot uden at vide det. Derfor er det altid en god idé at minde barnet om, at dets tvangstanker faktisk er det modsatte af, hvad barnet selv er. En tvangstanke er groft sagt ikke anderledes end andre tanker, men fordi dens indhold er så ubehageligt og væmmeligt, og fordi man får det så dårligt, når man får den, kan barnet komme til at bilde sig selv ind, at den rent faktisk er anderledes end en almindelig tanke.

Michael på 15 år har tvangstanker om at være pædofil. Han har fået tankerne, efter at han så et program om det i TV og mærkede noget ”dernede” imens, som han selv forklarer det. Den episode har overbevist ham om, at han er tiltrukket af børn. Det betyder, at han ikke længere tør gå forbi legepladser eller børnehaven, for sæt nu han kunne finde på at gøre børnene fortræd. Han er så skamfuld over det, at han mange dage ikke kommer i skole, isolerer sig og ikke vil tale med nogen.

Det ses her i casen med Michael, at han tillægger tanken om at være pædofil mere betydning end an-

108 NÅR DIT BARN HAR OCD

Når dit barn har OCD.indd 108

01.10.2020 14.23

dre tanker. I den situation er det meget vigtigt, at tvangstanken bliver normaliseret. Som forælder kunne man i dette tilfælde sige til Michael: ”Du er ikke din OCD. Grunden til, at OCD’en generer dig så meget, er, at du er alt det modsatte af, hvad den siger, du er. Du væmmes ved dine tanker, fordi du ikke er sådan, som de siger, du er, og du føler skam og skyld, fordi tvivlen forvirrer dig. Men det er alt sammen OCD’en. Du er ikke sådan.”

Normalisering

For at gøre en tvangstanke til en almindelig tanke skal den normaliseres. Det gøres ved at hjælpe barnet til at forstå, at tvangstanken blot skal ses som en normal del af de tanker, som kommer og går inde i vores hoved, og ikke andet. Den skal ikke tillægges en særlig betydning.

Barnet er ikke lig med tvangstanken.

Sofie på 13 år er voldsomt plaget af tvangstanker, som alle handler om, at hun har sex med sin far. Hun er holdt op med at kramme sin far, kan ikke se ham gå ud af badet eller være i nærheden af ham, medmindre han har tøj på, og der er andre til stede. Tankerne gør hende i tvivl om, hvorvidt hun har haft sex med sin far tidligere, men har glemt det. Og hun bliver også i tvivl om, hvorvidt det, at hun har tankerne hele tiden, betyder, at hun faktisk har lyst til sex med

Hvad kan man gøre som forælder? 109

Når dit barn har OCD.indd 109

01.10.2020 14.23

sin far. For at få sine tanker til at forsvinde tjekker hun hele tiden med sin mor, at hun ikke har gjort det. Hun sender også SMS’er for at spørge sin far.

Hun kan ikke tjekke det med ham ved at tale direkte med ham, fordi det er for pinligt og ubehageligt for hende. Hun tjekker sit lagen og sit sengetøj i løbet af natten, fordi det især er om natten, når hun sover, at hun er bange for, om hun mon har sex med ham uden at vide det. I den periode, hvor OCD’en var værst, kunne hun tjekke op til 50 gange i løbet af natten. Sofie sover derfor rigtig dårligt og har ofte svært ved at falde i søvn. I skolen kan hun ofte ikke holde sig vågen, fordi hun stort set ikke har sovet hele natten.

Det er ikke kun barnet, som skammer sig og væmmes over OCD’en og dens indhold. Det er lige så ofte forældrene. Og det er helt normalt. Det betyder ikke, at man er en dårlig forælder eller ikke elsker sit barn.

Men lige så fremmed som OCD’en kan være for venner og familie, lige så fremmed kan den være for dig som forælder. Det er også helt normalt, hvis man som forælder deler sit barns tvivl om, hvorvidt barnet mon egentlig er sådan, som tvangstankerne fortæller. For hvorfor ville tankerne ellers plage barnet i en sådan grad?

110

NÅR DIT BARN HAR OCD

Når dit barn har OCD.indd 110

01.10.2020 14.23

90 mm

135 mm

15,5 mm

210 mm

Marie Louise Reinholdt-Dunne

(t.h.) er ph.d., autoriseret psykolog og lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet. Udover sin forskning har hun specialiseret sig i udredning og behandling af OCD, angst og depression. Hun har skrevet flere artikler samt bidraget til bogen Metakognitiv terapi til børn med angst (2016).

Hun er indehaver af psykologpraksissen Metaminds, hvor hun behandler OCD, angst og depression og underviser fagprofessionelle.

Denne bog giver dig en grundlæggende viden om OCD samt enkle og overkommelige måder at håndtere dagligdagen med et barn med OCD – herunder hvordan din egen adfærd kan påvirke barnets tanker og adfærd.

Bogens pointer illustreres med cases og overskuelige faktabokse.

Bogen præsenterer den mest effektive og udbredte behandlingsform: kognitiv adfærdsterapi (KAT).

Derudover introduceres den nyere: metakognitiv terapi (MCT), der har vist lovende resultater. Med viden om behandlingsformerne bliver du som forælder bedre til at forstå, hvad dit barn skal arbejde med, og hvordan du bedst støtter op om det.

Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn og unge med OCD.

Foto © Kim Vadskær

www.akademiskforlag.dk

Naar dit barn har OCD_Omslag.indd 1

Når dit barn har OCD

Marie Tolstrup (t.v.) er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi med børn. Som tidligere ansat i børne- og ungdomspsykiatrien samt skole- og forskningsregi har hun specialiseret sig i udredning og kognitiv adfærdsterapeutisk samt metakognitiv behandling af OCD, angst og depression.

Udover opgaver indenfor formidling, undervisning og supervision udreder og behandler hun børn og unge i sin privatpraksis.

Marie Tolstrup & Marie Louise Reinholdt-Dunne

Har dit barn OCD? Eller er der tale om noget andet?

Hvad er tvangstanker og tvangshandlinger – og hvor kommer de fra?

135 mm

Når dit barn har

O D

90 mm

»Det er vigtigt at huske på, at dit barns OCD kan behandles. Der er mange, som tror, at OCD er en kronisk lidelse, som man ikke kan blive fri for, når først man har fået den. At man ligesom bare må lære at leve med den. Men barnets OCD skal behandles – og altså ikke bare lindres.« Fra bogen

En forældrehåndbog

Marie Tolstrup & Marie Louise Reinholdt-Dunne

Akademisk Forlag

Omslag: henriettemork.dk

29/09/20 09:16