Hvad synes børnene by Alinea

I denne bog tager forfatterne børnebrillerne på og reflekterer over, hvordan børn rent faktisk oplever de pædagogiske intentioner og tiltag. Alle kapitler tager afsæt i barnets blik på de voksne.

Anette Boye Koch er docent i barndomspædagogik, ph.d. ved VIA University College. Hun er forskningsleder af Program for børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem og har undervist på pædagoguddannelsen siden 1997. Anette forsker med fokus på børns perspektiver og deltagelse, trivsel og det gode børneinstitutionsliv. Hun er særligt optaget af, hvordan man kan blive bedre til at involvere børn i beslutningsprocesser samt inddrage deres perspektiver i udvikling og evaluering af pædagogisk praksis.

Antologien adskiller sig fra andre fagbøger om emnet ved at basere sig på viden udviklet i samspil mellem forskning og pædagogisk praksis. Ønsket er at inspirere pædagogisk personale til at reflektere over, udvikle og kvalificere deres børnesensitive praksis med afsæt i det, de allerede gør, og med indspark fra andre i feltet. Bogen er tematisk inddelt under overskrifterne: etik, metode, overgange, evaluering og intentioner – alle dimensioner af det pædagogiske arbejde, hvor det kan være svært at få børneperspektivet med.

Anette Boye Koch (red.)

Børneperspektivet skal med Den styrkede pædagogiske læreplan tænkes ind i alle dimensioner af det pædagogiske arbejde. Men hvordan indfanger og integrerer man børneperspektivet i praksis?

Redigeret af Anette Boye Koch

Hvad synes børnene? Børns perspektiver i hverdagspædagogisk praksis

www.akademisk.dk

Akademisk Forlag

Uddrag fra bogens indledning: ”Arbejde med børns perspektiver må foregå dels ved opmærksom lytning, dels ved empatisk observation og tolkning af børns nonverbale kommunikation. En sensitiv indlevelse, hvor den professionelle må være i stand til åbent at lade sin opmærksomhed flekse frem og tilbage mellem det, børnene udtrykker, sin egen kropslige erindring om at være barn, og den aktuelle voksen-oplevelse af situationen. Alt sammen med en stadig bevidsthed om, at man tolker. Den voksne må lytte til sig selv, men ikke overføre sig selv, i en analytisk bestræbelse på at forstå et barn.” ”De børn, som er gode til at snakke med voksne, er lette at få i tale, hvis man indleder en dialog eller gennemfører et formelt børneinterview. Verbalt stærke børn er gode til at byde ind med svar og fortællinger, som er genkendelige for den voksne. Det traditionelle interview kommer dog som tidligere nævnt til kort i forhold til børn, som primært kommunikerer nonverbalt. […] Pædagoger og andre professionelle må derfor bringe et bredt udvalg af metoder i spil og kommunikere med børn på flere forskellige måder for at leve op til kravet om, at alle børn har ret til at deltage og blive hørt.”

HVAD SYNES BÃ&#x2DC;RNENE?

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 1

9/28/20 8:12 PM

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 2

9/28/20 8:12 PM

REDIGERET AF ANETTE BOYE KOCH

HVAD SYNES BØRNENE? Børns perspektiver i hverdagspædagogisk praksis

AKADEMISK FORLAG

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 3

9/28/20 8:12 PM

HVAD SYNES BØRNENE? BØRNS PERSPEKTIVER I HVERDAGSPÆDAGOGISK PRAKSIS. Anette Boye Koch (red.) © 2020 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Bold CE Omslag: Berger Joa Grafisk Sats: Lumina Datamatics Tryk: xxx Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. 1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5539-6

www.akademisk.dk

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 4

9/28/20 8:12 PM

Indhold

Indledning – hvorfor interessere sig for børns perspektiver? ...............................13 Af Anette Boye Koch Formål og læser .....................................................................................15 Begrebsoverblik .....................................................................................16 Børneperspektiver, aktørskab og børnedeltagelse ..............................16 Børns deltagelse ....................................................................................18 Deltagelsesbegrebet ..........................................................................19 Sensitiv indlevelse .................................................................................21 SÅDAN ER BOGEN BYGGET OP .............................................................22 LITTERATUR .........................................................................................24 DEL 1 1

ETIK ............................................................................................................27

”Pædagogerne prutter i børnehaven!” Børns deltagelse, latterkultur, leg og forhandlinger med voksne .................................................................................29 Af Anette Boye Koch BAGGRUND...........................................................................................30 Ambition ...........................................................................................31 Deltagelsesstigen ...............................................................................31 METODE ...............................................................................................32 Børneinterviews ................................................................................32 FUND ....................................................................................................33 Hvad skete der? .................................................................................33 Kontrol og børns deltagelse ...............................................................35 DISKUSSION .........................................................................................37 Alternative tolkninger af det, der skete ..............................................37 Pædagogens rolle ..............................................................................40 VIDERE STUDIER ..................................................................................41 LITTERATUR .........................................................................................42

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 5

9/28/20 8:12 PM

”Hvad laver I her?” Vuggestuebørns perspektiver på forskere – metode og etik ...................................................................................................45 Af Erik Hygum og Catalina Ulrich Hygum BAGGRUND...........................................................................................46 Om børns aktørstatus i Danmark og Rumænien ...................................46 METODE ...............................................................................................47 Om samtykke, observation og deltagelse ...........................................47 FUND ....................................................................................................49 Kodning af observationer og interaktioner .........................................49 Børnenes grundlæggende kontaktformer...........................................50 De ubærlige øjeblikke ........................................................................56 DISKUSSION .........................................................................................58 VIDERE STUDIER ..................................................................................59 LITTERATUR .........................................................................................60

DEL 2

METODE ......................................................................................................61

”Lågen kan man hænge på ...” Adgang til børns oplevelser af deres fysiske rum ..............................................................................................63 Af Pia Rauff Krøyer og Anette Boye Koch BAGGRUND.......................................................................................... 64 Børns perspektiver og børns levede verdner ..................................... 64 To forskningsprojekter ......................................................................65 Studier af børns livsrum ....................................................................67 METODE ...............................................................................................68 Muchow-metoden .............................................................................68 Muchow-metodens relevans for pædagoger ......................................69 FUND ....................................................................................................70 Garderoben og lågen .........................................................................70 DISKUSSION .........................................................................................72 Muchow og det pædagogiske miljø ....................................................72 Muchow og Den styrkede pædagogiske læreplan ...............................73 VIDERE STUDIER ..................................................................................74 LITTERATUR .........................................................................................75

”Du skal ikke tale til mig på den måde!” Pædagogroller og sprogtoners betydning for børns deltagelsesmuligheder .......................................................... 77 Af Anette Boye Koch

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 6

9/28/20 8:12 PM

BAGGRUND...........................................................................................78 Børns møde med pædagogers civiliseringsbestræbelser .........................78 Parasprog ..........................................................................................79 Pædagogers parasprog.......................................................................79 Parasprogets betydning for børn ........................................................80 METODE ...............................................................................................81 Sensorisk etnografi ............................................................................81 Deltagerobservation ..........................................................................82 FUND ....................................................................................................82 Pædagogen som læremester...............................................................83 Pædagogen som hyggevoksen ........................................................... 84 Pædagogen som ordensmagt ............................................................ 84 Pædagogen som legekammerat......................................................... 84 Eksempler fra pædagogisk praksis .....................................................85 DISKUSSION .........................................................................................86 Forskellige sprogtoner ......................................................................87 Aldersforskelle ..................................................................................87 Skældud ............................................................................................87 Motherese .........................................................................................89 Børns deltagelse og pædagogens rolle................................................90 VIDERE STUDIER ..................................................................................92 LITTERATUR .........................................................................................93

”Helle for at komme først ud på legepladsen!” Jeg-fortællinger som metode .......................................................................................................95 Af Hanne Hede Jørgensen og Anette Boye Koch BAGGRUND...........................................................................................96 Børnemiljøprojektet ...........................................................................96 En narrativ tilgang til verden .............................................................97 Den narrative struktur .......................................................................98 METODE .............................................................................................102 Fortællinger og børneperspektiver ...................................................102 FUND ..................................................................................................104 Resonans og indlevelse ....................................................................104 Kunsten at forestille sig noget andet.................................................105

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 7

9/28/20 8:12 PM

DISKUSSION .......................................................................................107 Jeg-fortællingens potentiale ............................................................107 Studerendes erfaringer med jeg-fortællinger ...................................108 VIDERE STUDIER ................................................................................109 Lav narrative analyser af praksisfortællinger ...................................109 LITTERATUR ....................................................................................... 110

DEL 3

OVERGANGE ..............................................................................................111

”Det er det her!” Leg i overgangen mellem dagtilbud og skole....................... 113 Af Hanne Hede Jørgensen BAGGRUND......................................................................................... 114 Leg i overgangen ............................................................................... 114 Pilotprojektets kontekst ...................................................................115 Projektets legeforståelse .................................................................115 Overgangen som pædagogisk fænomen ........................................... 117 METODE ............................................................................................. 118 Samarbejde og workshops ............................................................... 118 Pædagogiske eksperimenter ............................................................ 119 Workshops – fra undring til handling ..............................................120 FUND .................................................................................................121 Børnenes perspektiver og den kulturelle overlevering i leg ...............121 Nyt blik for børns leg ......................................................................122 De pædagogiske legeeksperimenter .................................................123 DISKUSSION .......................................................................................124 Faglige dialoger om børns perspektiver i overgangen ......................125 To modsatrettede praksisformer i overgangene ................................125 Legemiljøer på tværs af dagtilbud og skole .......................................127 VIDERE STUDIER ................................................................................128 LITTERATUR .......................................................................................129

”Der var en gang tre små mus ...” Et børneperspektiv på skoleforberedende aktiviteter ........................................................................131 Af Hanne Værum Sørensen BAGGRUND.........................................................................................132 Stigende politisk fokus på sammenhængen mellem børnehave og skole ..........................................................................132

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 8

9/28/20 8:12 PM

Dagtilbudsloven og Den styrkede pædagogiske læreplan..................135 METODE .............................................................................................137 Dokumentanalyse ...........................................................................138 Interview ........................................................................................138 Videoobservationer .........................................................................138 Børnesamtaler ................................................................................139 FUND ..................................................................................................140 Børnehavernes pædagogiske grundlag ............................................140 Samarbejdet er ulige – skolen definerer, hvad børnene skal kunne ... 141 De skoleforberedende aktiviteter i børnehaven ................................143 DISKUSSION ......................................................................................146 Skoleforberedelse med inddragelse af børns perspektiver ................146 VIDERE STUDIER ................................................................................148 LITTERATUR .......................................................................................148

DEL 4 8

EVALUERING .............................................................................................151

”Og så blev du meget ked af det …?” Situerede evaluerende praksisser ....153 Af Pia Rauff Krøyer og Hanne Laursen BAGGRUND.........................................................................................154 Børn som deltagere i pædagogisk udvikling og evaluering ...................154 Evalueringer og Den styrkede pædagogiske læreplan .......................155 Pædagogisk takt, pædagogiske øjeblikke og pædagogisk rettethed ...... 156 METODE .............................................................................................158 Fænomenologisk forskning og etnografisk metode ...........................158 FUND ..................................................................................................159 Et pædagogisk øjeblik ved kanten af sandkassen ..............................159 Balancering og rettethed i vuggestuen .............................................160 Smil, blikke og rettethed mellem børn og pædagoger ....................... 161 DISKUSSION .......................................................................................163 Pædagogisk rettethed og situerede evaluerende praksisser ..............163 Dagtilbudsloven og etableringen af en meningsfuld evalueringskultur ............................................................................164 VIDERE STUDIER ................................................................................165 LITTERATUR .......................................................................................166

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 9

9/28/20 8:12 PM

”Lis bliver tit sur på dig …” Børnesensitivt evalueringsarbejde ...................169 Af Dina Dot Dalsgaard Andersen BAGGRUND.........................................................................................171 Børneperspektiver som centralt orienteringspunkt i hverdagspædagogikken ...................................................................171 METODE .............................................................................................173 FUND ..................................................................................................173 Børneperspektiver i evalueringsarbejde – forskningsmæssige perspektiver ....................................................................................173 DISKUSSION .......................................................................................175 Evalueringsstrategier i dagtilbud – nogle udviklingsperspektiver .....175 Formativ evaluering – evaluering af processer i det brede pædagogiske læringsmiljø ............................................................... 176 En formativ evalueringsmodel: Hverdagsevalueringens 6 trin .........177 Case: Evaluering af frokosten ..........................................................179 Udvikling af evalueringskompetence og evalueringskultur ..............182 VIDERE STUDIER ................................................................................183 LITTERATUR .......................................................................................184

DEL 5

INTENTIONER...........................................................................................187

10 ”Der sker noget sjovt og spændende, når kunstneren er der!” Børns perspektiver på æstetiske processer ................................................................... 189 Af Henriette Blomgren BAGGRUND.........................................................................................191 Æstetiske processer i daginstitutionen ................................................191 Æstetiske processer er deltagelses- og mulighedsrum ......................193 METODE .............................................................................................193 Aktionsforskning og visuelle metoder .............................................193 At få blik for børns perspektiver gennem visuelle metoder ...............194 FUND ..................................................................................................196 Relationer og samvær .....................................................................196 Kunstnerens tilgange, materialer og impulser .................................197 At være i spil: at blive set og inddraget .............................................197 Når noget bliver vendt på hovedet....................................................198 Luna og musiksommerfuglen – et eksempel .....................................198 At være en perlekæde – et eksempel mere ........................................200

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 10

9/28/20 8:12 PM

DISKUSSION .......................................................................................203 Kultur med børn ..............................................................................203 Pædagogens og kunstnerens tilgange og roller ................................205 VIDERE STUDIER ................................................................................206 LITTERATUR .......................................................................................206

11 ”Hvis man har været god til noget, de voksne har sagt ...” Børns møde med en evidensbaseret metode ..................................................................... 209 Af Anne Mette Buus BAGGRUND.........................................................................................210 Når en evidensbaseret metode bliver del af hverdagen i en daginstitution ..................................................................................210 De Utrolige År som et eksempel på en evidensbaseret metode .........211 METODE .............................................................................................212 Forskningsstrategi ...........................................................................212 FUND ..................................................................................................213 En stærk og virksom aktør ...............................................................213 Børns hverdagsliv er konkret og relationelt ......................................213 Når effekten er ustyrlig ................................................................... 214 Forbindelser mellem børn og personale destabiliseres ..................... 216 DISKUSSION .......................................................................................219 VIDERE STUDIER ................................................................................221 LITTERATUR .......................................................................................222 Om forfatterne....................................................................................................... 223

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 11

9/28/20 8:12 PM

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 12

9/28/20 8:12 PM

Indledning Hvorfor interessere sig for børns perspektiver? AF ANETTE BOYE KOCH

Jeg er til en festmiddag på et torv i Sydeuropa under åben himmel. Folk er bænket op alle vegne. Jeg sidder ved et bord i en forsænkning. Mit ansigt er i et niveau, så jeg kan se direkte ind under nabobordet. Når jeg drejer mit hoved, ser jeg ikke andet end bordben, sko og lægge. Jeg prikker min sidemand på skulderen, peger og fortæller lidt hviskende, at jeg føler mig hensat til dengang, jeg var et ganske lille barn. Jeg husker med ét, hvordan jeg kravlede rundt under bordet, når mine forældre holdt selskab. Jeg erindrer spændingen og følelsen af damernes glatte nylonstrømpeben under fingrene. Den australske børneforsker, som jeg sidder sammen med, nikker, smiler og lyser op. Vi fniser og føler os barnlige sammen. (Forskerfortælling 2014)

Den danske digter Benny Andersen skrev i 1981 sangen ”Barndommens land”, hvor han på nostalgisk vis beskriver barnets perspektiv på verden. En tilstand af tryghed, uskyld og umiddelbart livsnærvær, hvor barnet sanser fluens kildren på benet, regnormens blødhed, og hvor de voksne står parat til at give plaster på, når man slår sit ben. Da jeg i fortællingen ovenfor husker, hvordan det var at være lille og kravle rundt mellem de voksnes ben under bordet, bliver jeg ramt af omtrent samme følelse, som når jeg hører Benny Andersens sang. Det er sjældent, at jeg oplever en lignende barnlig umiddelbarhed som voksen. Eftersom jeg engang har været barn, er det dog muligt for mig at trække på mine egne barndomserfaringer, når jeg lever mig ind i, hvordan dagtilbudshverdagen mon opleves af et barn – og derved arbejde med børns perspektiver i professionelt øjemed. Denne bog handler om at arbejde professionelt med børns perspektiver og børns deltagelse. Inddragelse af børns perspektiver har været udsat for stigende opmærksomhed – både lokalt og internationalt – siden FN’s

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 13

| 13

9/28/20 8:12 PM

Konvention om Barnets Rettigheder blev vedtaget i 1989. Med indførelse af Den styrkede pædagogiske læreplan i 2018 kom børns perspektiver og deltagelse også højt på den nationale politiske dagsorden i Danmark. Her indskærpes det, at dagtilbuddets pædagogiske personale både skal invitere børn til at være aktivt deltagende i demokratiske processer og i at skabe læring. Pædagogerne skal desuden inddrage børnenes perspektiver i arbejdet med at evaluere og udvikle det pædagogiske læringsmiljø (Socialministeriet 2018). En ting er dog lovkrav, noget andet er praksis. I danske dagtilbud har pædagoger arbejdet med at møde børn ligeværdigt og interesseret, siden de første folkebørnehaver blev etableret i starten af 1900-tallet. Det nye er, at der skal arbejdes målrettet og kvalificeret med børns perspektiver som en almen orientering i tilrettelæggelsen af hele det pædagogiske hverdagsliv, både i planlagte aktiviteter, rutinesituationer og i børneinitieret leg. En vigtig pointe er her, at professionelle kan arbejde med at indtage et børneperspektiv på flere måder. Det kan ske ved at indhente viden gennem samtaler, handlinger og aktiviteter med børn, hvor børnene deltager mere eller mindre aktivt i samspil med de voksne. Det kan også foregå ved, at professionelle i højere grad observerer og følger børn med fokus på sensitiv indlevelse i, hvad de oplever og er engageret i. Og endelig kan det ske i en kombination af de to tilgange. Børns deltagelse i fælles aktiviteter er meget ofte initieret og styret af de voksne. Det kan være en pædagog, der indleder en samtale med et barn eller sætter gang i en pædagogisk aktivitet. Eller en pædagog, som anvender børneinterviews til at få viden om børns generelle trivsel. Alle vegne mødes børn af voksne professionelle, der har en særlig interesse og plan for det, de er sammen om, netop fordi børneprofessionelle har et fagligt sigte med deres handlinger. Forsker i børnerettigheder Harry Shier udtrykker det på den måde, at voksne er afgørende kanaler og mediatorer i alle interaktioner mellem voksne og børn (Shier 2001). Det kan for eksempel være pædagogen, der forsøger at støtte et barn i at udtrykke sig ved at foreslå nogle mulige årsager til, at barnet er blevet ked af det, og aflæser barnets reaktion. En almindelig voksen-barn-interaktion i danske dagtilbud er at samtale med de børn, som er gode til at deltage og udtrykke sig i dialog med voksne. Den voksne stiller spørgsmål, lytter opmærksomt og forholder sig til børnenes svar. Det er imidlertid lige så vigtigt at interessere sig for per14 |

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 14

9/28/20 8:12 PM

spektiver fra de børn, som primært udtrykker sig kropsligt og gennem handling – måske fordi de er yngre, udsatte eller har andre kommunikative præferencer. De mere tavse børns oplevelser af hverdagen kan vi voksne næsten kun få forståelse for gennem sensitiv indlevelse, og det er nødvendigt at bringe hele sin indlevelsesevne og alle sine erfaringer i spil for at oversætte det, vi tror, børnene oplever. Vel vidende, at vi aldrig kan kravle ind under huden på et barn, og at resultatet under alle omstændigheder vil være vores voksne repræsentation af børnenes perspektiver. Arbejde med børns perspektiver må således foregå dels ved opmærksom lytning, dels ved empatisk observation og tolkning af børns nonverbale kommunikation. En sensitiv indlevelse, hvor den professionelle må være i stand til åbent at lade sin opmærksomhed flekse frem og tilbage mellem det, børnene udtrykker, sin egen kropslige erindring om at være barn (som i kapitlets indledende fortælling), og den aktuelle voksen-oplevelse af situationen. Alt sammen med en stadig bevidsthed om, at man tolker. Den voksne må lytte til sig selv, men ikke overføre sig selv i en analytisk bestræbelse på at forstå et barn.

Formål og læser Antologiens primære målgruppe er pædagoger i dagtilbud og pædagogstuderende, som ønsker at få inspiration og kvalificere deres hverdagspraksis. Kapitlerne tilbyder en række eksempler og ideer til måder, hvorpå man kan arbejde med børns perspektiver i pædagogisk arbejde, tillige med teoretisk baggrundsviden og ideer til videre studier. Den overordnede ide er at formidle indsigter fra en række aktuelle forskningsprojekter, hvor forskere og pædagoger sammen eller hver for sig har eksperimenteret og gjort sig konkrete erfaringer med at møde børn og få indblik i deres oplevelser af hverdagslivet i børnehaven. Målet er at inspirere og invitere dagtilbudspædagoger til videre refleksion over, hvordan de kan kvalificere og udvikle deres børnesensitive praksis, både med afsæt i det, de allerede gør, og med ny inspiration fra andre i feltet. Dansk dagtilbudspædagogik er traditionelt kendetegnet ved at være børnecentreret, og til trods for at der i en årrække har været stor politisk optagethed af fremdrift, læring og uddannelsesparathed, er der mange erfaringer med at møde børn som ligeværdige deltagere indlejret i den pædagogiske INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 15

| 15

9/28/20 8:12 PM

kultur. Erfaringer, som Den styrkede pædagogiske læreplan kalder på at få hentet frem på ny, synliggjort og ekspliciteret. Antologien ønsker således at opmuntre pædagoger og pædagogstuderende til at eksperimentere med en variation af måder, hvorpå man kan arbejde med afsæt i børns perspektiver som et integreret element i institutionshverdagen.

Begrebsoverblik Børneperspektiver, aktørskab og børnedeltagelse Siden FN’s børnekonvention blev ratificeret i slutningen af 1980’erne, er begreber som børns perspektiver, børnedeltagelse og børns stemmer i stigende grad blevet en del af den politiske retorik og har fået øget professionel opmærksomhed både i Danmark og internationalt. Rigtig mange børneforskere og praktikere inden for det pædagogiske felt har hævdet at anlægge et børneperspektiv (Warming 2019), og inden for barndomsforskningen har betegnelsen børneperspektiver længe været genstand for kritiske diskussioner af, på hvilken måde det overhovedet er muligt for voksne at begribe og gribe, hvad børn udtrykker (se for eksempel Kampmann 1998). Børns bidrag vil altid udsættes for fortolkning af den voksne, uanset hvad man gør, og begrebets kompleksitet adresseres da også i forskningslitteraturen (for eksempel Dalrymple 2001; Koch 2016; Sommer, Hundeide & Samuelsson 2010; Warming 2011), der, til trods for at de anvender forskellige betegnelser, er enige om, at man kan identificere forskellige dimensioner af fænomenet. Sommer m.fl. (2010) opererer med to forskellige definitioner af begrebet og skelner mellem 1) børns perspektiver, der repræsenterer børns oplevelser, opfattelser og forståelser af deres livsverden, og 2) børneperspektiver, der er resultatet af en voksen opmærksomhed og stræben mod at sætte sig ind i og forstå børns udtryk, oplevelser og handlinger i verden.1 1 Børneperspektivbegrebet anvendes også som betegnelse for voksnes bedreviden om barnets bedste samt som betegnelse for et børnefokus i samfundsmæssige analyser, men professor Hanne Warming argumenterer for, at det reserveres til de voksnes forsøg på at forstå og formidle børns perspektiver, og at børnefokus i samfundsmæssige analyser i stedet begrebsliggøres som et barndomsperspektiv (Warming 2019).

16 |

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 16

9/28/20 8:12 PM

Modellen på næste side (figur 0.1) illustrerer med den tykke stiplede pil en sammenhæng mellem disse to dimensioner, henholdsvis børns perspektiver og de professionelles børneperspektiver, hvor den første dimension leder til den anden. Børns perspektiver har altså form af noget, børn selv har produceret eller giver udtryk for (i tegning, ord, foto, kreative udtryk), og de professionelles børneperspektiver er de voksnes afledte tolkninger af det, børnene udtrykker. Børns perspektiver repræsenterer børns egne synspunkter og oplevelser udtrykt i en indefra-og-ud-proces, der enten foregår på børnenes eget initiativ eller katalyseres af en voksen, der har ansvar for at støtte alle børn i at dele deres synspunkter. Professionelles børneperspektiver er dernæst de voksnes forsøg på at leve sig ind i og beskrive, hvordan det opleves at være barn, ved at afkode børns verbale og nonverbale udtryk, adfærd og handlinger i en udefra-og-ind-proces. Voksnes tilnærmelser til børns perspektiver bliver til med afsæt i en åben, empatisk, sensitiv og eksperimenterende tilgang, hvor den professionelle kontinuerligt flekser frem og tilbage mellem sit eget og barnets perspektiv i sensitiv indlevelse.2 Modellen illustrerer ydermere, at processen med at ”oversætte” børns perspektiver til børneperspektiver ikke er lineær og enkel, men udspiller sig i et relationelt rum karakteriseret af forhandling, modstand og dynamiske magtpositioner. Inden for barndomsforskningen tales ofte om børns aktørstatus for at understrege, at eftersom børn interagerer og kommunikerer med dem, de møder, vil børnene uafvendeligt påvirke alle interaktionelle handlinger og processer. Modellen forsøger at tage børns aktørstatus i betragtning ved afbildning af to buede pile, som viser, at børns aktive deltagelse på et kontinuum fra 1 til 5 får betydning for processen (den øverste buede pil), og at de professionelles åbenhed og sensitive indlevelse i børnenes verbale og nonverbale kommunikation (nederste buede pil) ligeledes er af betydning for den indirekte måde, hvorpå børn påvirker tilblivelsen af de professionelles børneperspektiver. Inspireret af Disa Bergnehr (2019) kan børns aktørskab analyseres med to forskellige begreber: Børns indflydelse anvendes til at undersøge børns reelle indflydelse på 2 Charlotte Højholt beskriver, hvordan børneperspektiver hverken må ses som en teknik eller et oprigtigt billede af, hvordan børn er, men skal ses som den voksnes analytiske bestræbelse på at forstå, hvordan det, der udspiller sig, har betydning for børn i deres aktuelle liv (Højholt 2005).

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 17

| 17

9/28/20 8:12 PM

beslutninger og handlinger i sociale situationer, og børns påvirkning til at studere børns direkte eller indirekte påvirkning af andre eller den verden, som omgiver dem. Indflydelse kan altså med fordel anvendes, når målet er at undersøge, om et barn i en given stund eller ud fra et givent spørgsmål har indflydelse på det, som besluttes. At påvirke sine omgivelser, derimod, er noget, et barn gør hele tiden, direkte og indirekte i egenskab af at være et individ i samspil med andre (Bergnehr 2019). Børns deltagelse 12345 Et kontinuum af børneindflydelse

BØRNS perspektiver

PROFESSIONELLES børneperspektiver

Professionelles sensitive indlevelse Et kontinuum af åbenhed over for børns påvirkning

Figur 0.1. Model over nogle begrebslige dimensioner. Illustration af, hvordan professionelles børneperspektiver konstrueres med afsæt i børns perspektiver, afhængigt af børnenes deltagelsesniveau og afhængigt af de professionelles grad af åbenhed og sensitive indlevelse i, hvad børnene udtrykker verbalt og nonverbalt.

Børns deltagelse Alle børn har lovgivningsmæssigt ret til at blive hørt, sige deres mening og blive inddraget i forhold, som er relevante for dem. Ikke desto mindre oplever mange børn, at voksne træffer beslutninger af betydning for deres liv,

18 |

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 18

9/28/20 8:12 PM

uden at børnene er blevet hørt eller har været involveret (Børnerådet 2017). De børn, som er gode til at snakke med voksne, er lette at få i tale, hvis man indleder en dialog eller gennemfører et formelt børneinterview. Verbalt stærke børn er gode til at byde ind med svar og fortællinger, som er genkendelige for den voksne. Det traditionelle interview kommer dog som tidligere nævnt til kort i forhold til børn, som primært kommunikerer nonverbalt. Flere studier beskriver, hvordan voksne overser de børn, som ikke er særligt talende, idet sprog lader til at være en dominerende kode, når voksne professionelle kommunikerer med børn (Palludan 2005; Warming 2011). Ikke-så-verbale børn mødes i højere grad som passive objekter med fokus på undervisning og envejskommunikation (Palludan 2005) snarere end at blive opmuntret til at indgå i dialog og beslutninger som ligeværdige deltagere. Pædagoger og andre professionelle må derfor bringe et bredt udvalg af metoder i spil og kommunikere med børn på flere forskellige måder for at leve op til kravet om, at alle børn har ret til at deltage og blive hørt.

Deltagelsesbegrebet Arbejdet med realisering af FN’s børnekonvention i forhold til at øge børns deltagelsesmuligheder refererer ofte til et deltagelsesbegreb lanceret af Roger Hart i en UNICEF-publikation fra 1992. Han præsenterer en deltagelsesstige (Hart 1992) bestående af otte trin, som hver især illustrerer en stadigt stigende grad af medbestemmelse og beslutningskompetence for de deltagende børn (se figur 0.2).3 De tre nederste niveauer på Harts deltagelsesstige falder i kategorien pseudodeltagelse. De er primært med i modellen for at anskueliggøre, at børn meget ofte deltager i projekter, der foregiver børnedeltagelse, men hvor projekterne i virkeligheden er designet og gennemført af voksne, og børnene blot udøver og performer forudbestemte roller. Reel deltagelse placerer Hart på deltagelsesstigens øverste trin. Her deltager børnene frivilligt, forstår intentionen med projektet, har en meningsfuld rolle, og børnedeltagelsen stiger, jo højere man klatrer op på stigen (se figur 0.2). 3 Harts deltagelsesstige præsenteres mere indgående i kapitel 1, side 31.

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 19

| 19

9/28/20 8:12 PM

Børneinitiativ og fælles beslutninger

Børneinitiativ og børns beslutninger

Vokseninitiativ og fælles beslutninger DELTAGELSE Konsulteret og informeret

Udpeget og informeret

Tokenisme

Dekoration PSEUDODELTAGELSE Manipulation

Figur 0.2. Roger Harts deltagelsesstige (Hart 1992).

I 2001 foreslog den irske børnerettighedsforsker Harry Shier en alternativ model (se figur 0.3), hvor han med afsæt i Harts teori også forholder sig til, hvad det kræver af professionelle at motivere børn til deltagelse i fælles projekter på et stadigt stigende niveau. Shier opererer således med fem niveauer af børne20 |

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 20

9/28/20 8:12 PM

deltagelse: 1) børn bliver lyttet til, 2) børn bliver støttet i at udtrykke sig, 3) børns synspunkter tages i betragtning, 4) børn involveres i beslutningsprocesser, og 5) børn deler magt og ansvar på linje med de voksne (Shier 2001).

Børn bliver lyttet til

Børn bliver støttet i at udtrykke sig

Børn synspunkter inddrages

Børn involveres i beslutningsprocesser

Børn deler magt og ansvar på linje med voksne

Figur 0.3. Shiers fem niveauer af børnedeltagelse. Udarbejdet med afsæt i Harry Shiers Pathways to Participation (som på dansk kan oversættes til “veje til deltagelse”) (Shier 2001).

Sensitiv indlevelse Børn kan altså ikke kun få reel indflydelse ved at ytre sig og deltage aktivt, de kan også direkte og indirekte påvirke tilblivelsen af de professionelles børneperspektiver. Pædagoger, som arbejder med børns perspektiver, lytter nemlig ikke kun til verbalt sprog og formuleringer, men anvender et langt bredere erkendelsesrepertoire. I mødet med børn afhænger de professionelles arbejde af, i hvor høj grad den voksne selv er parat til at orientere og dreje sig efter de tegn og signaler, som sanses hos konkrete børn – med en åbenhed over for, at barnets virkelighed langt fra altid svarer til den voksnes forståelse af en situation. Pædagoger som faggruppe er helt grundlæggende kompetente i forhold til at møde børn sensitivt, lydhørt og improviserende. Professionen er kendetegnet ved en kulturelt forankret forholdemåde, som handler om at gribe nuet og forholde sig åbent og undersøgende til de oplevelser, der ligger bag børns handlinger. En udefra-og-ind-proces, hvor den dygtige pædagog sensitivt og opmærksomt kombinerer verbale og nonverbale signaler og forsøger at sætte sig ind i, hvordan det opleves at være et barn i hver enkelt situation (Koch & Jørgensen 2018). Jeg har tidligere beskrevet (Koch 2012), hvordan pædagoger aflæser børns kroppe med deres kropslige øje med reference til kropsfænomenologen Maurice Merleau-Ponty. Det kropslige øje er en måde at sanse på, hvor den voksne bringer alle erkendelsesformer i spil med henblik på en forfiINDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 21

| 21

9/28/20 8:12 PM

net fornemmelse for alt det, der viser sig i mødet med barnets krop. Sansninger, stemninger, følelser, som kan bidrage med indblik i, hvordan barnet mon oplever sin verden. Pædagogens egen krop anvendes som refleksionsbund i fortolkning af børnenes kropslige signaler og muliggør, at der kan sættes ord på nogle kommunikationsprocesser, som ellers ligger som kropslig og tavs viden. Det kropslige øje arbejder i to retninger: dels koblet til pædagogens tidligere erfaringer med det specifikke barn, dels koblet til de kropslige erfaringer, pædagogen personligt bringer med sig. Som når jeg trækker på min erindring om, hvordan det var at være lille og kravle rundt under et bord, og empatisk indlever mig i et barns verden med mine egne barndomserindringer som resonansbund. Herved sanses stemninger, toner og synsindtryk ikke kun via intellektuel fortolkning, men med hele min krops iboende erfaring. Daginstitutionsforsker Lone Svinth beskriver, hvordan pædagoger ideelt set foretager en kontinuerlig vekslen mellem deres eget og barnets perspektiv og dermed anvender en sensitiv udefra-og-ind-bevægelse til at skabe viden om børns oplevelser (Svinth 2013). Når pædagoger forbinder deres eget voksenperspektiv med barnets ideer, tanker og følelser i et fleksibelt samspil, praktiserer de en dobbeltrettet opmærksomhed, og det bliver muligt at interagere med børnene på en måde, hvor nærvær, åbenhed, indlevelse og fleksibilitet kan give en subtil indsigt i, om alt er, som det skal være (Koch & Jørgensen 2018). Som pædagogen, der forfølger en mavefornemmelse af, at der er noget, som plager et barn, og vedbliver at være undersøgende og følge barnets blik og bevægelser rundt i børnehaven for at nærme sig dets perspektiver på hverdagslivet og forstå lidt mere om, hvad der måske er på spil.

SÅDAN ER BOGEN BYGGET OP Bogen er indholdsmæssigt inddelt i fem dele: Etik, Metode, Overgange, Evaluering og Intentioner. Kapitel 1 og 2 præsenterer nogle etiske dilemmaer i forhold til kunsten at møde børns perspektiver som voksen. Anette Boye Koch diskuterer i kapitel 1, hvilke konsekvenser det kan have, når børnenes optagethed går i en anden retning end den voksnes. Hun deler nogle af de udfordringer,

22 |

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 22

9/28/20 8:12 PM

hun selv har mødt, og argumenterer for, at et højt niveau af børnedeltagelse indebærer, at den voksne er nødt til selv at afgive kontrol og dele sin magt. Erik Hygum og Catalina Ulrich Hygum peger i kapitel 2 på syv forskellige interaktionsformer i vuggestuen, som kan anvendes til at reflektere over, hvordan der i forhold til konkrete børn kan arbejdes systematisk og målrettet på at skabe en relation mellem barn og pædagog, og hvordan man håndterer ”de ubærlige øjeblikke”, hvor pædagoger og børn går skævt af hinanden. Kapitel 3, 4 og 5 præsenterer nogle metoder, som kan bringes i spil i forhold til at indfange børns perspektiver på nye måder. I kapitel 3 analyserer Pia Rauff Krøyer og Anette Boye Koch en episode i garderoben i en vuggestue med reference til Martha Muchows systematiske studier af børns levede liv tilbage i 1930’erne. De argumenterer for, at Muchow-metoden kan inspirere pædagoger og barndomsforskere både i studier af børns hverdagsliv og i udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø. Kapitel 4 stiller skarpt på pædagogers anvendelse af forskellige pædagogroller og sprogtoner. Anette Boye Koch peger her på, at voksnes ofte ubevidste valg af nonverbal kommunikationsform og positionering af børn indvirker på børns deltagelsesmuligheder og dermed kan komme til at spænde ben for arbejdet med at inddrage børns perspektiver. I kapitel 5 beskriver Hanne Hede Jørgensen og Anette Boye Koch jeg-fortællinger som både en forskningsmetode og en praksismetode, der kan bruges til at udfordre og udforske den viden, vi tror, vi har om børn med henblik på udvikling af børnesensitiv indlevelse og refleksion. Kapitel 6 og 7 interesserer sig for børns overgang fra dagtilbud til skole. Hanne Hede Jørgensen har i kapitel 6 fokus på legen som et fænomen, der kan skabe sammenhæng, og diskuterer, hvordan pædagoger i dagtilbud, der arbejder med børns overgang til skole, kan give legen mere plads og samtidig skærpe opmærksomheden på børns forskellige oplevelser af at deltage i det pulserende hverdagsliv. I kapitel 7 tager Hanne Værum Sørensen over og præsenterer et studie af, hvordan børnehaver organiserer skoleforberedende aktiviteter og arbejder med sammenhængen mellem børnehave og skole i naturen. Kapitel 8 og 9 giver eksempler på, hvordan børns perspektiver kan indtænkes i evalueringsprocesser. Pia Rauff Krøyer og Hanne Laursen peger i

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 23

| 23

9/28/20 8:12 PM

kapitel 8 på, at den pædagogiske praksis rummer væsentlige kvaliteter og handlemåder, som har evaluerende karakter i sig selv. De argumenterer for, at pædagogers situerede rettethed er udtryk for pædagogisk kvalitet og bør anerkendes som en vigtig del af pædagogers daglige evalueringspraksis med småbørn. I kapitel 9 fortsætter Dina Dot Dalsgaard Andersen evalueringsdiskussionen og peger på behovet for en formativ og børnesensitiv evalueringspraksis. Hun præsenterer og diskuterer en ny evalueringsmodel, der kan rammesætte det formative evalueringsarbejde med inddragelse af børneperspektiver. I kapitel 10 og 11 fremlægges pointer fra to nyligt afsluttede ph.d.-projekter, som på hver sin vis beskæftiger sig med den svære kunst at afstemme de gode intentioner med børns perspektiver. Henriette Blomgren undersøger i kapitel 10, hvad børn erfarer og finder værdifuldt, når de deltager i æstetiske processer faciliteret af kunstnere og pædagoger. Hun argumenterer for, at rammesætningen af æstetiske processer har stor betydning for, hvordan barnet som æstetisk aktør kan udfolde sig, og at voksne i samspil med børn som æstetiske aktører og i højere grad må lade sig forbløffe. Anne Mette Buus belyser i kapitel 11 arbejdet med evidensbaserede metoder i daginstitutioner og viser, hvordan børn og metode konkret mødes i forbindelser præget af forskellige logikker. Hun diskuterer, hvordan et fokus på børn som aktører kan give afgørende viden om arbejdet med evidensbaserede metoder. I slutningen af hvert af kapitlerne har alle forfattere opstillet nogle forslag til, hvordan man som pædagog og pædagogstuderende kan arbejde videre med de temaer, som behandles i kapitlet.

LITTERATUR Bergnehr, D. (2019). Barnperspektiv, barns perspektiv och barns aktörskap – en begreppsdiskussion. Nordisk Tidsskrift for Pedagogikk Og Kritikk, 5(0), 49-61. Børnerådet. (2017). Håndbog i børneinddragelse. København: Nota. https:// nota.dk/bibliotek/bogid/636306 Dalrymple, J. (2001). Safeguarding young people through confidential advocacy services. Child and Family Social Work, (6), 149-160. Hart, R. A. (1992). Children’s Participation: from Tokenism to Citizenship. UNICEF: Innocenti Essays (Vol. 4). https://doi.org/88-85401-05-8

24 |

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 24

9/28/20 8:12 PM

Højholt, C. (2005). Forældresamarbejde: Forskning i fællesskab. København: Dansk Psykologisk Forlag. Kampmann, J. (1998). Børneperspektiv og børn som informanter. Børnerådet. Socialministeriet. Koch, A. B. (2012). Idealet om det glade og afstemte barn – Pædagogers blik for trivsel i børnehaven. Nordisk Barnehageforskning, 5(16), 1-21. Koch, A. B. (2016). Pædagogens rolle og betydning for trivsel i børnehaven. Børneinformerede perspektiver på professionelle voksne. Nordic Studies in Education, 36(3), 193–210. https://doi.org/10.18261/issn.1891-5949-2016-03-02 Koch, A. B., & Jørgensen, H. H. (2018). Pædagogers arbejde med børneperspektiver “Det er vigtigt at få lavet de drejninger, som børnene har lyst til.” Tidsskrift for Socialpædagogik, 1, 110-121. Palludan, C. (2005). Børnehaven gør en forskel. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Shier, H. (2001). Pathways to Participation : Openings, Opportunities and Obligations A New Model for Enhancing Children ’ s Participation in Decision-making, in line with Article 12 . 1 of the United Nations Convention on the Rights of the Child. Children & Society, 15(2), 107–117. https://doi.org/10.1002/ CHI.617 Socialministeriet, B. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. København: Børne- og Socialministeriet. https://emu.dk/sites/default/ files/2019-03/7044 EVA SPL Publikation_web_1.pdf Sommer, D., Hundeide, K., & Samuelsson, I. P. (2010). Child perspectives and children’s perspectives in theory and practice. Dordrecht: Springer. Svinth, L. (2013). Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Psyke & Logos (34), 83105. København: Dansk Psykologisk Forlag. Warming, H. (2011). Getting under their skins? accessing young children’s perspectives through ethnographic fieldwork. Childhood, 18(1), 39-53. https:// doi.org/10.1177/0907568210364666 Warming, H. (2019). Børneperspektiv – en populær flydende betegner. Nordisk Tidsskrift for Pedagogikk Og Kritikk, 5(0), 62. https://doi.org/10.23865/ntpk. v5.1424

INDLEDNING

9788750055396_Hvad synes bornene.indd 25

| 25

9/28/20 8:12 PM

Anette Boye Koch (red.)

Børneperspektivet skal med Den styrkede pædagogiske læreplan tænkes ind i alle dimensioner af det pædagogiske arbejde. Men hvordan indfanger og integrerer man børneperspektivet i praksis?

Redigeret af Anette Boye Koch

Hvad synes børnene? Børns perspektiver i hverdagspædagogisk praksis

www.akademisk.dk

Akademisk Forlag