Podcast i skolen

Page 1

Mikkel Aslak Koudal Andersen

Podcast i skolen er en håndbog, der trin for trin introducerer undervisere i grundskolen til podcasten som medieform og dens særlige virkemidler og potentialer i en didaktisk kontekst. Arbejdet med mundtlighed og kommunikation er centralt i alle skolens fag, og podcasts er en oplagt mulighed for at give eleverne stemme og indflydelse. Podcastproduktion er en kreativ proces med en bred spændvidde – alle elever kan bidrage, og der er rig mulighed for differentiering af opgaverne. Bogen har fokus på, at det at arbejde med podcasts i undervisningen ikke behøver at være vanskeligt eller stille særlige krav til udstyr eller rammer. Bogens eksempler og opgaver er primært rettet mod elever fra grundskolens mellemtrin og op, men principperne kan bruges på både ungdomsuddannelser og i voksenundervisningen.

Mikkel Aslak Koudal Andersen

Til bogen er der en tilhørende hjemmeside med vejledninger og materialer til download på www.podcastiskolen.dk og en podcastserie til både lærere og elever.

AKADEMISK FORLAG



Podcast i skolen HÃ¥ndbog i elevproduktion

Mikkel Aslak Koudal Andersen AKADEMISK FORLAG

02_podcast_LR.indd 1

28.01.2021 10.22


Podcast i skolen Mikkel Aslak Koudal Andersen © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt Grafisk tilrettelægning og sats: Helle Jensen Bogen er sat med: ITC Officina Sans og ITC Garamond Omslag: Berger Joa Tryk: Livonia Print

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5561-7 akademisk.dk

2

02_podcast_LR.indd 2

PODCAST I SKOLEN

28.01.2021 10.22


Mikkel Aslak Koudal Andersen

Podcast i skolen HÃ¥ndbog i elevproduktion

AKADEMISK FORLAG

02_podcast_LR.indd 3

28.01.2021 10.22


Indhold

Forord

02_podcast_LR.indd 4

7

1. LYD ON DEMAND

11

Ikke nyt – bare bedre Hvorfor skal elever producere podcasts i skolen? Podcastens genrer Lyt først Lyt med et formål Lyd er ikke bare lyd Lav selv lyde Træn lydarbejdet

11 13 16 20 21 26 32 34

2. TALETID

36 36

Mundtlighed i fagene Mundtlighed i elevplanen Lyd uden krop De fem talemomenter Den gode speak

38 40 42 44

3. UNDERVISNING MED LYD PÅ

48

Opbygning af undervisningsforløb Skriftlighed Podcastjournalist Det gode interview på lyd

48 57 60 63

28.01.2021 10.22


02_podcast_LR.indd 5

Aktuel skolepodcast Fagligt fokus En samtale om hash – et fagfagligt eksempel Læg lyd på en historie Innovative podcasts Den mundtlige udvikling i elevplanen Radiodrama Podcasts i fremmedsprog Dansk som andetsprog Personlig beretning Audiowalks Bogpodcasts Den gode diskussion Året der gik i … Projektopgaven Flipped learning med lyd Øvelser med lyd Opgaver omkring en podcast Jeg vil ikke optages Udgivelser af podcasts Optagelser og redigering Ringe i vandet

67 68 71 73 77 80 86 92 96 99 102 108 111 114 116 122 126 134 137 140 143 145

Tak til

149

28.01.2021 10.22


6

02_podcast_LR.indd 6

PODCAST I SKOLEN

28.01.2021 10.22


Forord

Podcast får i disse år stor opmærksomhed – også i skolen. Lyd er længe blevet inddraget i undervisningen, men nu tager det fart og breder sig ud, i takt med at podcasts bliver mere mainstream i samfundet generelt som en unik kilde til viden og fantastiske fortællinger. I naturlig forlængelse af podcastens udbredelse i samfundet og i skolen kommer idéen om selv at producere podcasts i skolen. Denne bog udspringer fra mit arbejde som lærer og pædagogisk konsulent i folkeskolen, hvor jeg har beskæftiget mig med feltet både i praksis med elever og som vejleder. Podcast i skolen breder sig stort set ud over hele fagrækken og klassetrin fra mellemtrin og op. Undervejs vil der i kapitlerne være specifikke forslag til undervisning i mange af fagene, men der vil også være mere generelle betragtninger, som du som underviser selv kan tænke ind i dine fag. Mit håb er, at du vil kunne tage helt konkrete undervisningsforløb med fra bogen, og at indholdet inspirerer til og øger interessen for at producere podcasts i skolen. Noget af det bedste ved at holde oplæg for undervisere om dette emne er netop, at mange går hjem med spændende idéer, som de vil hjem og prøve af i deres undervisning. Ofte bliver god undervisning til ved, at du hører eller læser noget, som indoptages og bliver til egne idéer og undervisningsforløb. Det overordnede mål med denne bog er at inspirere til og danne grundlag for, at du kan føre dine idéer ud i livet og skabe unikke forløb.

FORORD

02_podcast_LR.indd 7

7

28.01.2021 10.22


I en travl hverdag er inspiration dog ikke altid nok. Det må gerne være lidt konkret, så der ikke er så langt fra idé til handling. Derfor indeholder bogen forslag til undervisningsforløb, aktiviteter, skemaer, udkast til skabeloner og andet, som kan lette arbejdet, når nye aktiviteter skal ind i en travl undervisningshverdag. Målgruppen for denne bog er som udgangspunkt dig, som underviser i grundskolen og nok primært fra 4. til 10. klasse. Men der vil også være meget at hente, hvis du er lærerstuderende, i form af praktiske vinkler og overvejelser i forhold til undervisning med lyd og mundtlighed i fokus. Principperne fra bogen vil også kunne anvendes i både voksenundervisningen og i ungdomsuddannelserne. Produktionsværktøjer, udgivelseskanaler, udstyr og podcastsamlinger ændrer sig hele tiden. Dette er der taget højde for gennem den tilhørende hjemmeside til denne bog, hvor du kan finde konkrete forslag og vejledninger til både lytning og produktion. Du vil også finde de podcasts, som er lavet i forbindelse med bogen, og diverse materialer til download, som er omtalt i bogen (skitser til forløb, analyseark m.m.). Hjemmesiden indeholder også mulighed for at dele erfaringer, og respons på bogen er meget velkommen. Find det hele på podcastiskolen.dk

8

02_podcast_LR.indd 8

PODCAST I SKOLEN

28.01.2021 10.22


XXXXXX

02_podcast_LR.indd 9

9

28.01.2021 10.22


1

10

02_podcast_LR.indd 10

PODCAST I SKOLEN

28.01.2021 10.22


1. Lyd on demand

Hvad er en podcast, og hvorfor er det lige i disse år, at podcast som medie går så stærkt frem? Inden det skal handle om de pædagogiske og didaktiske muligheder, som podcastproduktion i skolen lægger op til, sætter afsnittet fokus på det lidt brogede genrelandskab. Derudover skal det for en kort stund dreje sig om det at lytte – med fokus på den gode elevproduktion efterfølgende.

Ikke nyt – bare bedre Lærere har brugt lydoptagelser i undervisningen i mange år. Når jeg holder kurser rundt i landet om podcasts i undervisningen, hører jeg mange sjove historier om spolebåndoptagere i 1970’erne og lignende, og også mange ældre lærere kan genkende elementer fra oplægget. Det viser bare, at det at bruge og lave lyd i skolen ikke er noget nyt – det fungerer bare bedre nu. Når podcasts vinder indpas i disse år, skyldes det først og fremmest en teknologisk udvikling, som har betydet, at lydmediet har fået nye vilkår. Det begyndte med radioen, som var det store medie, der samlede familien. I 1923 rundede antallet af private radioapparater 10.000, og befolkningen var delt. På den ene side blev det omtalt som en ”fuldkommen kulturel og kunstnerisk Revolution”, der indvarslede en ”Epoke, hvor Tid og Rum paa en Maade ophæves.”1 På den anden side blev begrebet ”radioter” brugt af 1 Minke, Kim; Lønsmann, Leif: radio – massemedie i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 16. november 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/radio_-_massemedie

LYD ON DEMAND

02_podcast_LR.indd 11

11

28.01.2021 10.22


modstanderne, og påstande om, at ”højfrekvente strømme erstatter al selvstændig Hjernevirksomhed”, var en del af debatten. Måske vil nogle genkende tonen. I 50’erne og 60’erne udviklede mediet sig markant. Flere kanaler kom til, og nye typer af indhold udviklede sig i alle mulige retninger. At få lyden ind som del af undervisningen har i mange år været en lidt vanskelig opgave – af to årsager. Underviseren skulle skaffe lyden på et fysisk medie – først på spolebånd og dernæst på kassettebånd. Derudover skulle der være noget at afspille det på i klasseværelset, som skulle være ledigt og bookes. Digitaliseringen af undervisningen har givet nye muligheder. Det faktum, at mange elever har et digitalt redskab til rådighed, og at de har adgang til internettet og digitale undervisningsportaler, har ændret på de konkrete omstændigheder for at få adgang til forskellige medieformer – herunder lyd. Sideløbende har podcast som medieform udviklet sig eksplosivt. Først som radioprogrammer, som blev gjort tilgængelige, når lytteren ønsker det. Samtidig er der sket – og sker fortsat – en hurtig udvikling på indholdssiden. Det er ikke længere kun de store mediehuse, som producerer lyd for alle. Podcastplatformen har givet alle mulighed for skabe indhold. Derfor er der nu en myriade af indhold, som kan omhandle alle tænkelige emner. Det er både fantastisk og en stor udfordring. Fantastisk, fordi det giver alle en mulighed for at have en stemme og blive hørt, hvilket er en grundsten i et demokratisk samfund. En udfordring, fordi kvantiteten er enorm og stort set ukurateret, hvilket kan gøre det svært at finde det gode indhold i de store mængder. Nu handler denne bog ikke så meget om at bruge podcasts og lyd, som den handler om at skabe podcasts og lyd. Det er dog to sider af samme sag, for når det giver så god mening at producere podcasts i skolen, er det blandt andet, fordi det er noget, eleverne

12

02_podcast_LR.indd 12

PODCAST I SKOLEN

28.01.2021 10.22


vil møde og forbruge – både i skolen og udenfor. Derudover er det at producere podcasts en særlig god måde at arbejde målrettet med mundtlighed i skolen. Du vil i denne bog opleve strukturer, hvor eleverne bearbejder viden i produktionsprocessen, og hvor der er fuld fokus på fagfagligheden og fagenes grundsubstans.

Hvorfor skal elever producere podcasts i skolen? Det er en gennemgående pointe i denne bog, at den didaktiske begrundelse for at producere podcasts i skolen ligger i processen mere end i produktet. Det vil sige, at læringen foregår i processerne mod produktet. Produktet/podcasten er i sig selv ikke uvæsentlig, da der i et godt produkt ligger både stor motivationsfaktor, grundlag for konkret respons, fokus på udvikling og muligheder for at dele og blive hørt. Det er produktets iboende kvaliteter, der danner et konkret grundlag for at arbejde med mange af de fagligheder, der under alle omstændigheder skal arbejdes med i skolen. At producere podcasts er en metode til at arbejde med mundtlighed på en meget konkret måde. Sproget har det med at ændre karakter, så snart lyden har ramt øregangene. Hører vi det, der bliver sagt, og hører vi hver især det samme? Fordi mundtligheden kan være så diffus, kan det være et vanskeligt område at arbejde med i undervisningen. Podcastproduktion er en arbejdsform, som gør arbejdet med mundtligheden konkret, og som giver rammer for at arbejde kreativt med sproget som udtryksmiddel. Podcastproduktion i skolen er en god modvægt til de mange skrifttunge opgaver, som generelt fylder meget i mange fag i skolen. En anden didaktisk begrundelse for at producere podcasts kunne være, at eleverne skal blive gode til at lave podcasts. Altså en mere modtager- og markedsorienteret tilgang, hvor det blandt

LYD ON DEMAND

02_podcast_LR.indd 13

13

28.01.2021 10.22


andet handler om målrettet kommunikation og om at kende markedsmekanismerne, så man kan nå ud til de rette modtagere. Her vil det også være relevant at komme helt ud til offentligheden på podcastplatformene, med alle de overvejelser, der hører med til det. Altså en reel podcastudgivelse. Dette har naturligvis også sin plads i skolen og bør være et væsentligt element, hvis eleverne for eksempel vælger podcast som produkt til projektopgaven i udskolingen. Mere om dette under afsnittet om projektopgaven og om at udgive en podcast. Et vigtigt element er også, at denne måde at arbejde på også taler ind i dele af tiltaget med teknologiforståelse i grundskolen. Det drejer sig om at forstå og mestre digital produktion i forskellige afskygninger og om at kommunikere på digitale platforme. Teknologiforståelse bliver ikke nævnt direkte i undervisningsforslagene her i bogen, men omdrejningspunktet er en voksende digital kommunikationsform, og teknologiforståelsen ligger implicit i undervisningen. Som underviser bør du være opmærksom på at være tydelig på det tekniske og etiske i at udkomme til et stort publikum. Især hvis offentliggørelse er en del af undervisningsforløbet. Endelig vil jeg nævne, at eleverne som regel er motiverede og glade for at arbejde med lyd og podcasts som fokusområde. En klassisk tilbagemelding går på, at eleverne i starten er tilbageholdende og generte, men ender med at være så stolte, at de gladelig spiller deres podcast for et stort publikum. Eleverne får som regel et stort personligt ejerskab over deres podcast, hvilket blandt andet skyldes de kreative kræfter, der lægges i arbejdet.

14

02_podcast_LR.indd 14

PODCAST I SKOLEN

28.01.2021 10.22


PODCAST En podcast er en digital lydfil, som er tilgængelig til streaming eller download fra internettet. Ordet er oprindeligt en sammentrækning af ordene iPod og casting, men pod har med tiden ændret betydning til Personal On Demand. Det er altså et begreb, som er defineret ud fra, hvordan lyden distribueres. Når det er sagt, er der mange nuancer og gråzoner. Nogle podcasts er lavet som sådan, og mange er radioprogrammer, som efterfølgende er lagt ud som podcasts. En podcast er egentlig ikke en podcast, før den er udgivet og ligger klar til streaming, men i undervisningssammenhæng kan det give mening at lade, som om eleverne har lavet en podcast, selvom der faktisk er tale om en lydfil. Det er dog en god anledning til at begrebsafklare sammen med eleverne, når du taler med dem om, hvor podcasten/ lydfilen skal ligge efterfølgende.

HVORFOR PODCASTPRODUKTION I SKOLEN? Fokus på sprog og mundtlighed Fokus på “fortællingen” som faglighed Bearbejdning af fagligt input Variation af undervisningen Forståelse for en vigtig medieform Målrettet kommunikation Teknologiforståelse Motivation Inkluderende undervisningsform

LYD ON DEMAND

02_podcast_LR.indd 15

15

28.01.2021 10.22


Mikkel Aslak Koudal Andersen

Podcast i skolen er en hĂĽndbog, der trin for trin introducerer undervisere i grundskolen til podcasten som medieform og dens sĂŚrlige virkemidler og potentialer i en didaktisk kontekst. Arbejdet med mundtlighed og kommunikation er centralt i alle skolens fag, og podcasts er en oplagt mulighed for at give eleverne stemme og indflydelse. Podcastproduktion er en kreativ proces med en bred spĂŚndvidde – alle elever kan bidrage, og der er rig mulighed for differentiering af opgaverne. Bogen har fokus pĂĽ, at det at arbejde med podcasts i undervisningen ikke behøver at vĂŚre vanskeligt eller stille sĂŚrlige krav til udstyr eller rammer. Bogens eksempler og opgaver er primĂŚrt rettet mod elever fra grundskolens mellemtrin og op, men principperne kan bruges pĂĽ bĂĽde ungdomsuddannelser og i voksenundervisningen.

Mikkel Aslak Koudal Andersen

Til bogen er der en tilhørende hjemmeside med vejledninger og materialer til download pü www.podcastiskolen.dk og en podcastserie til büde lÌrere og elever.

AKADEMISK FORLAG


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.