Viden om hjernens hukommelsessystemer og strategier til at styrke dem kan være med til at klarlægge, hvordan man kan gribe læring og undervisning an, så eleverne får mere ud af timerne, og så de ikke kun lærer, hvad de skal huske, men også hvordan. Denne bog handler om, hvordan voksne – både fagprofessionelle og forældre – kan hjælpe børn med at udvikle gode hukommelsesstrategier. Bogen indeholder relevant viden om hukommelsen og helt konkrete bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle børn efterfølgende kan huske indholdet i undervisningen. Bogen har fokus på børn med faglige udfordringer – særligt dysleksi, men mange af bogens eksempler er rettet mod klasseaktiviteter og er til gavn for alle børn. Således giver bogen en generel forståelse af børns hukommelsesudfordringer og -potentialer.
Hukommelsesstrategier
Som lærer kan man undre sig over, at det, man har sagt eller undervist i, langt fra altid stemmer overens med, hvad eleverne har hørt, lært og forstået. Kan de virkelig ikke huske det, der lige er blevet gennemgået? Læring og hukommelse er to sider af samme sag, og man kan ikke sige, at en elev har lært noget, hvis han eller hun ikke kan genkalde sig stoffet efterfølgende. Det kan være en udfordring, ikke mindst for elever med dysleksi og andre læringsvanskeligheder.
Trine Trentemøller
”Det kan jeg ikke huske …”
Trine Trentemøller
Hukommelsesstrategier for børn med dysleksi og andre læringsudfordringer
AKADEMISK FORLAG
HUKOMMELSESSTRATEGIER
Hukommelsesstrategi.indd 1
27.04.2021 16.29
Hukommelsesstrategi.indd 2
27.04.2021 16.29
TRINE TRENTEMØLLER
HUKOMMELSESSTRATEGIER FOR BØRN MED DYSLEKSI OG ANDRE LÆRINGSUDFORDRINGER
Akademisk Forlag
Hukommelsesstrategi.indd 3
27.04.2021 16.29
HUKOMMELSESSTRATEGIER. FOR BØRN MED DYSLEKSI OG ANDRE LÆRINGSUDFORDRINGER
Trine Trentemøller © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt Bogen er sat med Baskerville og Gill Sans Omslag: Berger Joa Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5777-2 akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Hukommelsesstrategi.indd 4
27.04.2021 16.29
INDHOLD Indledning
7
Kapitel 1 Hukommelse og læring i skolen 9 Husker børn det, du underviser i? 9 Hukommelse på skoleskemaet 11 Kapitel 2 Hukommelsens komponenter 15 Det sensoriske filter – den store si 15 Korttidshukommelsen – hurtigt væk 18 Arbejdshukommelse – den afgørende faktor 19 Langtidshukommelse – hukommelsens dyb 20 Kapitel 3 Arbejdshukommelse 23 Hvad er arbejdshukommelse? 23 Den fonologiske og den visuelle komponent Arbejdshukommelsens kapacitet 26 Gentagelse eller dybdebearbejdning 28 Aflastning af arbejdshukommelsen 29
24
Kapitel 4 Arbejdshukommelse og dysleksi 35 Har børn med dysleksi hukommelsesudfordringer?
35
Kapitel 5 Strategier – hvordan bliver man bedre til at huske? Strategier til livsmestring 41 Det nødvendige overblik 42 Forkert lagring 43 Kapitel 6 Opmærksomhed 47 Opmærksomhed i hverdagen Delt opmærksomhed 49 Sæt farten ned 50
Hukommelsesstrategi.indd 5
39
48
27.04.2021 16.29
Kapitel 7 Hukommelsen – en bank med forskellige afdelinger 55 Personlig hukommelse, videnshukommelse og handlingshukommelse 57 Oplevelseslæring 59 Kapitel 8 Hukommelsesteknikker 61 Gentagelse over tid 65 Man husker det, der er anderledes 66 Følelser hjælper hukommelsen på vej 67 Humor 68 Kapitel 9 Barnets selvforståelse – hvem er jeg, og hvad kan jeg? 71 Barnets tilgang til læring 73 Modstand 76 Præstationskultur eller læringskultur 77 Sprogets betydning 79 Rosenthal-effekten: Når voksne ikke forventer det samme af alle børn 81 Afslutning
84
Kapitel 10 Øvelser, strategier, skabeloner og lege 85 Hukommelseslege 85 Hukommelsesteknikker 88 Strategier til tekstforståelse 93 Skriveskabeloner til det skriftlige arbejde 96 Feed-up- og tjek-ind-øvelser 97 Litteraturliste
Hukommelsesstrategi.indd 6
98
27.04.2021 16.29
INDLEDNING Denne bog handler om, hvordan voksne – både fagprofessionelle og forældre – kan hjælpe børn med at udvikle gode hukommelsesstrategier. Det er hensigten med bogen, at du som læser får en større viden om hukommelse og som underviser får helt konkrete bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle børn efterfølgende kan huske indholdet i undervisningen. Bogen har fokus på børn med faglige udfordringer, særligt dysleksi, men mange af bogens eksempler er rettet mod klasseaktiviteter og er til gavn for alle børn. Således giver bogen en generel forståelse af børns hukommelsesudfordringer og -potentialer. Der er meget i skolen, der kan ønskes anderledes, både strukturer og rammer, men en pointe i bogen er, at det ikke kræver en revolution at give et barn med faglige udfordringer bedre muligheder for at trives og lære i skolen. Det er ofte de små ting, der gør en stor forskel for børnene, særligt de børn, der har det sværest.
| INDLEDNING
Hukommelsesstrategi.indd 7
7 27.04.2021 16.29
Hukommelsesstrategi.indd 8
27.04.2021 16.29
KAPITEL 1 HUKOMMELSE OG LÆRING I SKOLEN
Jamen, det har jeg jo lige fortalt jer … 8. klasse arbejder med den litteraturhistoriske periode Romantikken. Læreren har talt i meget lang tid, og nu skal eleverne i gang med at arbejde. De skal arbejde sammen to og to, og læreren har netop fortalt, hvad de skal. To af drengene, Lasse og Morten, er forvirrede og ser rundt på de andre elever. De forsøger at finde det, de skal, på computeren, men det går ikke så godt. På et tidspunkt rækker Lasse hånden op. Læreren kommer ned til deres bord, og Lasse siger: ”Vi ved altså ikke rigtigt, hvad vi skal, kan du ikke sige det igen?” ”Jamen”, siger læreren, ”har I ikke hørt efter? Det har jeg jo lige fortalt jer…” Det viser sig nu, at der er flere i klassen, der ikke helt har forstået, hvad de skal, og hvad opgaven går ud på.
HUSKER BØRN DET, DU UNDERVISER I? Som underviser kan man komme til at fokusere på, hvad man har sagt, men glemme at overveje, hvad eleverne har hørt og forstået. Læreren i eksemplet ovenfor har fortalt en masse, men eleverne har ikke selv været aktive. Hvis undervisningen kun består af lærerens ord, er det ikke givet, at der er en sammenhæng mellem lærerens undervisning og elevernes læring. Mange elever peger på, at de bliver demotiverede og mister tråden, hvis læreren taler i for lang tid. Det er svært for dem at holde opmærksomheden på indholdet, hvis de ikke bliver involveret aktivt.
KAPITEL 1 | HUKOMMELSE OG LÆRING I SKOLEN
Hukommelsesstrategi.indd 9
9 27.04.2021 16.29
Når læreren bare snakker og snakker, så kommer jeg til sidst til at sige noget til min sidemakker, og så kan læreren godt blive sur – jeg ved slet ikke, hvad læreren siger, fordi han har snakket i så lang tid – det er vildt kedeligt (Morgan 4. klasse).
Læring og hukommelse er to sider af samme sag, og man kan ikke sige, at en elev har lært noget, hvis han eller hun ikke kan genkalde sig stoffet efterfølgende. I undervisningen er ønsket, at det, læreren formidler, skal sidde fast, så eleverne senere kan bruge det. Derfor er adgangen til elevers hukommelse en udfordring, som lærere i høj grad bør interessere sig for. Læreren skal altså have øje for, at det, der skal læres, skal lagres i elevernes hukommelse, hvorfra det skal kunne genkaldes til senere brug. For at opnå dette må han eller hun blandt andet arbejde ud fra en viden om, at hjernen rummer forskellige hukommelsessystemer. Viden om disse systemer kan være med til at klarlægge, hvordan læreren kan gribe læring og undervisning an, så børnene får mere ud af timerne, og så de ikke kun lærer, hvad de skal huske, men også hvordan.
10 Hukommelsesstrategi.indd 10
HUKOMMELSESSTRATEGIER
27.04.2021 16.29
HUKOMMELSE PÅ SKOLESKEMAET
”Jeg er bare dårlig til at huske” Sofie går i 8. klasse. Hun har flere gange klaget over, at hun ikke kan huske det, hun læser. Hun kan godt afkode en tekst rent teknisk og læse den højt, men indholdet hænger ikke fast. Hun har derfor spurgt sin lærer, om læsevejlederen måske kan hjælpe. Læsevejlederen spørger blandt andet Sofie, om hun danner indre billeder af indholdet i teksten, når hun læser. Det gør hun ikke, og hun kobler heller ikke indholdet til noget, hun allerede ved om det emne, hun læser om. Sofie afkoder blot, hvilke ord der står på skærmen eller på papiret. Hun mangler strategier, der kan hjælpe hende med at fastholde og forstå teksten. I løbet af samtalen siger Sofie: ”Jeg tror altså bare, at der er noget galt med mig og min hjerne, for det sætter sig slet ikke fast. Jeg er nok bare sådan en, der er dårlig til at huske”.
Sofie forestiller sig, at viden er noget, der automatisk sætter sig fast inde i hovedet, og hun er af den overbevisning, at nogle mennesker nemt fastholder viden, mens det hos andre er mere vanskeligt – og hun tænker, at hun tilhører den sidste gruppe. Det kan godt se ud, som om nogle mennesker har ”klæbehjerne”, mens det forholder sig modsat med andre. Men det er ikke hele sandheden. Desuden er det ikke en forestilling, der på nogen måde hjælper Sofie. Når hun tænker, at hun desværre bare er sådan en, der ikke kan huske, så afskriver hun sig muligheden for at gøre noget ved det. Læsevejlederens opgave bliver derfor at fortælle Sofie, hvad hun kan gøre, og at der ikke er noget galt med hendes hjerne. Sofie skal undervises i, hvordan hukommelsen virker, og hun skal forstå, at hukommelse er noget, man kan arbejde med. Det er en aktiv proces, som hun selv har indflydelse på. Joshua Foer skriver i bogen Moonwalk med Einstein – kunsten at hu-
KAPITEL 1 | HUKOMMELSE OG LÆRING I SKOLEN
Hukommelsesstrategi.indd 11
11 27.04.2021 16.29
ske alt at: ”Store huskere bliver skabt – ikke født” (Foer 2011: 60).1 Det er en vigtig sætning, for den giver mulighed for at handle og for at forstå sig selv på en måde, hvor hukommelsen kan blive bedre. Det er en sætning, som kan skubbe til børns selvforståelse. En mere positiv selvforståelse, der også vil være god for Sofie. Når elever skal undervises i hukommelse, er det godt at bruge små historier og simple mentale billeder, fordi billeder og historier er lette at huske. Læreren kan eksempelvis bruge et spindelvæv som metafor for hukommelsen. Joshua Foer skriver: ”Hukommelse er som et spindelvæv: Jo større det er, jo mere fanger det, og jo mere det fanger, jo større bliver det” (Foer 2011: 224).
Einar i 1. klasse har tegnet et simpelt spind, der kan fange få, store ting, mens Eivind i 6. klasse har tegnet et stort, finmasket spind, der både kan fange mange ting og små ting.
1
12 Hukommelsesstrategi.indd 12
Joshua Foer beskriver, hvordan han som ung journalist bliver sendt på et job, hvor han skal dække de amerikanske mesterskaber i hukommelse. Han falder i snak med nogle af hukommelsesmestrene, som beslutter sig for at oplære den unge mand. Efter et år med intensiv træning vinder han de amerikanske mesterskaber i hukommelse, og det er denne rejse, bogen beskriver.
HUKOMMELSESSTRATEGIER
27.04.2021 16.29
Spindelvævet, der fanger viden og erfaringer, er et godt og simpelt billede på, hvordan hukommelsen fungerer. Det kan udvide sig, men det kan også blive mere finmasket – ny viden og nye oplevelser udvider spindet, mens detaljer og nye perspektiver på eksisterende viden gør spindet mere tæt. Eksempelvis vil en elev have en begrænset viden om 2. Verdenskrig, første gang han eller hun hører om det, men med tiden vil denne viden blive udbygget. Når en elev bliver undervist i emnet i skolen, vil der i starten være få informationer, der sætter sig fast i hukommelsen, og spindet vil derfor være grovmasket. Måske kan eleven huske, at Hitler havde magten i Tyskland, og at der var mange jøder, der døde. Men jo mere der bliver arbejdet med emnet, jo tættere vil spindet blive: Danmark var besat af Tyskland i perioden 1940-1945, og Hitler hvervede unge mennesker ved store sammenkomster i Nürnberg. En professor i historie vil således have et stort og meget finmasket spind, mens en elev i 4. klasse vil have et lille, grovmasket spind til at fastholde og udbygge samme emne. Viden har en selvforstærkende effekt. Jo mere man ved, jo mere kan læres. Ny viden kobler sig til gammel viden, og jo mere man ved om et emne i forvejen, jo bedre forståelse vil der være af de nye detaljer, der relaterer til emnet. Ligesom det er muligt at udbygge viden om et særligt emne, er det også muligt at trække tråde fra et emne over i et andet gennem et spind af associationer. Nogle børn har et meget bedre udgangspunkt for at lære, når de starter i skole, end andre børn, fordi de hjemmefra har mange erfaringer og meget viden at trække på. Hvis børn starter i skole med et svagt udgangspunkt i forhold til eksempelvis sprog og kulturelle erfaringer, skal der en massiv pædagogisk indsats til, hvis børnene skal have de samme muligheder i uddannelsessystemet som børn med et mere udbygget erfaringsgrundlag. Hvis børn skal have et godt fundament at lære nyt ud fra, skal de tilbydes en bred vifte af viden. De skal sanse og erfare den fysiske verden, og de skal høre eller læse forskellige typer af bøger og se fjernsynsprogrammer og film, der får dem til at reflektere over verden. Dette vil give dem et stort spind med mange tråde til at opfange og forstå nyt.
KAPITEL 1 | HUKOMMELSE OG LÆRING I SKOLEN
Hukommelsesstrategi.indd 13
13 27.04.2021 16.29
Viden om hjernens hukommelsessystemer og strategier til at styrke dem kan være med til at klarlægge, hvordan man kan gribe læring og undervisning an, så eleverne får mere ud af timerne, og så de ikke kun lærer, hvad de skal huske, men også hvordan. Denne bog handler om, hvordan voksne – både fagprofessionelle og forældre – kan hjælpe børn med at udvikle gode hukommelsesstrategier. Bogen indeholder relevant viden om hukommelsen og helt konkrete bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle børn efterfølgende kan huske indholdet i undervisningen. Bogen har fokus på børn med faglige udfordringer – særligt dysleksi, men mange af bogens eksempler er rettet mod klasseaktiviteter og er til gavn for alle børn. Således giver bogen en generel forståelse af børns hukommelsesudfordringer og -potentialer.
Hukommelsesstrategier
Som lærer kan man undre sig over, at det, man har sagt eller undervist i, langt fra altid stemmer overens med, hvad eleverne har hørt, lært og forstået. Kan de virkelig ikke huske det, der lige er blevet gennemgået? Læring og hukommelse er to sider af samme sag, og man kan ikke sige, at en elev har lært noget, hvis han eller hun ikke kan genkalde sig stoffet efterfølgende. Det kan være en udfordring, ikke mindst for elever med dysleksi og andre læringsvanskeligheder.
Trine Trentemøller
”Det kan jeg ikke huske …”
Trine Trentemøller
Hukommelsesstrategier for børn med dysleksi og andre læringsudfordringer
AKADEMISK FORLAG
