er i høj grad noget, der kan medføre nye vækstmuligheder for dig. Udenrigsministeriet har beregnet et 400 milliarder kroner stort potentiale for klimavenlige og bæredygtige produkter og services for danske virksomheder frem mod 2030. Ørsteds CEO Mads Nipper taler ligeledes om de mange vækstmuligheder, der åbner sig. Dansk Industri siger det også. Det samme gør chefredaktør på Dagbladet Børsen, Bjarne Corydon, Invest in Denmark og SMVdanmark. Og sådan kunne vi blive ved. Og klimaomstillingens vækstmuligheder er bevist gang på gang af efterhånden flere og flere både små og store danske virksomheder. Et par eksempler: Den danske startup Fresh.Land har udviklet en digitalt baseret forretningsmodel, der ved at forkorte afstanden mellem bonde og slutforbruger kan levere frisk frugt og grønt til døren inden for fire dage, efter det er høstet, vel at mærke med markant mindre klimaaftryk på grund af mindre transport, mindre spild og mindre nedkøling. Fresh.Land vækster i dag massivt. Møbelvirksomheden alton&heim reducerer klimaaftrykket på deres møbler ved at tænke bæredygtighed ind som en grundpræmis i hele værdikæden: design, produktion, transport og hjemme hos kunderne. De har fokus på tidløse kvalitetsprodukter, der produceres regionalt, og tilbyder i dag deres kunder at afhente deres gamle møbler for derefter at aflevere dem til Blå Kors. De er desuden i gang med at udregne CO2-aftrykket for deres møbler, så kunden kan se, hvad den enkelte vare har kostet klimaet. Ørsted, som for bare et årti siden primært producerede sort energi, skaber i dag massiv vækst på at levere klimavenlig strøm. Gazellevirksomheden TagTomat har opfundet begrebet Danish upcycling og bruger affaldsprodukter som mælkekartoner, isbokse og gamle plastikspande som afsæt for en lang række nye have- og fødevareprodukter. Klimaklar virksomhed 17
Klimaklar_virksomhed_0101_TRYK.indd 17
22.12.2020 11.48