Et psykodynamisk blik på levende organisationer by Alinea

Et psykodynamisk blik på levende organisationer kaster lys over organisationers mangfoldige og sammensatte psykologiske liv. Bogens grundlæggende spørgsmål er: Når vi ofte ved, hvad der er godt at gøre, hvorfor gør vi det så ikke? Og når vi ofte gør det, der er godt at gøre, hvorfor virker det så ikke helt efter hensigten?

BIRGITTE BONNERUP er cand.psych. aut., specialist og supervisor i arbejdsog organisationspsykologi og uddannet psykoanalytisk psykoterapeut ved IPP. Birgitte er partner i Psykologerne Bonnerup & Hasselager og ekstern lektor på masteruddannelsen i organisationspsykologi (MPO) ved Roskilde Universitet. Birgitte er særligt optaget af de tilsyneladende ustyrlige, uforståelige, men også livfulde processer i og mellem ledere, medarbejdere, grupper og større dele af organisationer. Birgitte er medforfatter til bøgerne Gruppen på arbejde (2008), Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet (2017), sammen med Annemette Hasselager, og bogen Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker (2019), som er skrevet sammen med Thor Simony. Hun har desuden bidraget til antologier som The covid trail – psychodynamic explorations (2022) og Leading with depth (2023).

Bogen er skrevet med stor kærlighed til organisatoriske processer. Både dem, der ikke går som forventet, og dem, der mod forventning alligevel viser sig at lykkes. I bogen viser organisationspsykolog Birgitte Bonnerup, hvordan vi får øje for det, vi ikke umiddelbart kan eller vil se i organisationer. Og hvordan den indsigt, som tager højde for menneskets psykologiske dybde, kan bruges i opgaveløsning, ledelse, samarbejde og planlægning i levende organisationer. Et psykodynamisk blik på levende organisationer henvender sig til alle, der beskæftiger sig med organisationspsykologi, både praktisk og teoretisk.

”Ubehag og angst følges i organisationer med arbejdsglæde og tillid, og ofte har man fornemmelsen af, at der sker mere, end man lige er opmærksom på. Det skyldes de usete, uskønne og ustyrlige processer i arbejdslivet, som er en kilde til bestandig undren og interesseret udforskning.” – Citat fra bogen

ISBN: 978-87-500-5888-5

BIRGITTE BONNERUP ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISATIONER

FOTO @ HUSET MYDTSKOV

Psykologiske processer i organisationer er spændende – og besværlige. Nogle gange spænder de ben for det, vi gerne vil, andre gange er de drivkraften i at få noget gennemført. For det meste begge dele.

BIRGITTE BONNERUP

ET PSYKODYNAMISK

BLIK PÅ LEVENDE ORGANISATIONER

Med denne bog vil jeg vise, hvordan irrationelle, tilsyneladende uforståelige og ofte ustyrlige processer i organisationer ikke er så irrationelle endda, og hvordan usete og underlige oplevelser og fænomener giver mening til det, vi ellers ikke kan forstå og derfor ikke kan slippe, håndtere, lede eller glædes over. Med andre ord handler denne bog om: levende organisationer og psykodynamisk organisationspsykologi.

– Citat fra bogen

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISATIONER

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 1

04.12.2023 15.24

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 2

04.12.2023 15.24

BIRGITTE BONNERUP

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISATIONER

AKADEMISK FORLAG

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 3

04.12.2023 15.24

Et psykodynamisk blik på levende organisationer Birgitte Bonnerup © 2024 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Sidsel Fabech Omslag: Harvey Macaulay | Imperiet Figurer: Louises Design Sats: Demuth Grafisk FIgur 1.3: Harvey Macaulay | Imperiet Figur 4.1: Pernille Mühlbach Bogen er sat med: Lava, Tungsten og Univers Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2024 ISBN: 978-87-500-5888-5 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 4

04.12.2023 15.24

INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Fra besværlige processer til kreative indsigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Det psykodynamiske krat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Den psykodynamiske organisationspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Sådan læser du bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Del I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Kapitel 1 | Dobbelte organisationer – isbjerge og storbyer . . . . . . . . . . . . . . . 25 Grundbegreb 1: Den dobbelte organisation. Det ubevidste og det bevidste system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Grundbegreb 2: Hovedopgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Grundbegreb 3: Grænser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 På flugt fra opgaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den fysiske organisation: Bygninger, døre og stole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Organisationers kontekst og historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 At gå på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Kapitel 2 | Det ubevidste, det usete og det usynlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Freuds strukturmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Det bevidste, det førbevidste og det ubevidste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 At erindre begivenheder sløret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Tilbage til Freuds strukturmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Livserfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 5

04.12.2023 15.24

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISMER

Ubevidste processer i individer og organisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Ubevidste motiver til handlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Ubevidste processers betydning i organisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Det ubevidste – også et kreativt potentiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Kapitel 3 | Angst og forsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Angst på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Forsvaret – at undgå angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Hvorfor vide noget om forsvar? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Når forsvaret ikke rigtigt er nogens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Angst i grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Det organisatoriske forsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Forsvar i store grupper og samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Hvad gør vi med angsten? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Kapitel 4 | Følelser, tanker, associationer – og handling . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Hvad skal vi med følelser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Definitioner af følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 At lære af erfaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Bevidste og ubevidste tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 At tænke nye tanker og skabe nye forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Følelser som forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid . . . . . . . . . . . . . . 136 Følelser og intelligens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Følelser i relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Gruppers følelser og tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 6

04.12.2023 15.24

I nd h old

Kapitel 5 | Barndom, hierarkier og kolleger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Fra begyndelsen er vi relationelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Sammenhæng mellem barndom og senere udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Familien som første organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165

Del II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Kapitel 6 | Ustyrlige og uforståede forandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Forandringer kan ledes – ikke styres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Forandringens pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Hvad er meningen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Transitioners tre faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Organisatoriske drivankre, fyrtårne og flyttemænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Organisatoriske rutiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Gruppedynamik i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 At være hyrde for katte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Tryghedsnarkomaner? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Forandring som skuffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Kapitel 7 | Døde processer – om visioners, strategiers og hensigters endeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Viden og indsigt fører ikke altid til handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 At glemme, hvad man skulle eller ville gøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 Forglemmelser og undladelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Angst for forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Forandring og desorientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Når forandringer forhindres af andre fortsæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 Undladelse af handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 Andre forhold, der forhindrer forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Træge og døde processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 7

04.12.2023 15.24

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISMER

Kapitel 8 | At hele og bevise – om organisatoriske roller og indre orme . . . 255 Overjegets indflydelse på arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Det dynamiske nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 Gentagelsestvang og reparation: Hvorfor bliver vi ved – og ved? . . . . . . . . 259 De roller, vi tager og får . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 Orme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Når rollen bliver for svær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 Lederrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 Rollens organisatoriske historie – at gå i andres sko . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 Rollens kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 Lederskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 Medarbejderskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 At blive en god leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 At være hinandens arbejdsvenner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280 Kapitel 9 | Samarbejde i udu – konflikter og fastlåste processer . . . . . . . . . . 287 Overordnede betragtninger om konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288 Konfliktfeltet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 Konfliktens genstand – hvad er de uenige om? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296 Organisatoriske konflikterfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 Konflikter og forsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 Fastholdte konflikter – når vi ikke kan eller vil fordrages . . . . . . . . . . . . . . 305 Vejen ad hvilken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 Efter konflikten er løst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 Kapitel 10 | Begyndelser og afslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323 Tab og nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325 Overgangsperioder og medbragte erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327 At bringe tryghed med sig til begyndelsen på noget nyt . . . . . . . . . . . . . . . . 329 Organisatoriske kernebegivenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 Hvorfor skal man sørge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 8

04.12.2023 15.24

I nd h old

At komme ind og komme ud af en organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 Hvorfor kan onboarding være så svært? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 Onboardingens op- og nedture . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 Andre variationer af boarding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348 Afslutninger, begyndelser og generøsitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 Andre organisatoriske afslutninger og begyndelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357 Fra teori til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357 Kapitel 11 | Alting har en ende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 9

04.12.2023 15.24

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 10

04.12.2023 15.24

Bogen er tilegnet Anton, Gustav, Vitus, Hector og Wilfred – der minder mig om det i livet, som er meget mere betydningsfuldt end arbejde.

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 11

04.12.2023 15.24

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 12

04.12.2023 15.24

FORORD

”Kært barn har mange navne” – den talemåde har været kendetegnende for mit arbejde med denne bog. Egentlig var min tanke, at bogen skulle hedde noget i retning af Uskønne, underlige, ustyrlige, uforståelige processer i organisationer. Men det blev en kende for ensidigt. Jeg ville også have de kreative, helende og nysgerrige elementer i organisationer med – altså de levende elementer. Derefter udviklede titlen sig til en sammensætning med … et psykodynamisk bidrag, men så blev fokus overvejende teorien og i mindre grad organisationen og livet i organisationen. Siden dukkede tanken op, at titlen måske skulle indeholde ordet arbejdsliv, men det blev for individuelt et perspektiv, som manglede blikket for det organisatoriske: at organisationer også er levende og spændende at være i – ikke blot et arbejdssted. Når bogen er kommet til at hedde Et psykodynamisk blik på levende organisationer, skyldes det, at den titel understreger, at organisationer består af levende mennesker, der har ambitioner, ønsker og drømme. Mennesker, som arbejder sammen om en opgave, i par og i grupper – store og små. De vil noget, og indimellem slår de sig på hinanden, på omgivelserne og på de vilkår, de skal arbejde i og med. Når jeg bruger ordet levende, er det, fordi opgaven er betydningsfuld og skaber det liv og det besvær, som er en afgørende del af organisationen. Med i titlen kom begrebet psykodynamisk, fordi der er både bevidste og ubevidste og næsten-bevidste dynamikker i og mellem mennesker, hvilket de psykodynamiske teorier er særligt opmærksomme på. Og blik fordi et blik kan være et overblik, et nu, at blive set, at se nøjere på, at få øje på – og at have et blik for noget. Blik for det uskønne, det usete, det uforståelige, det underlige og det ganske levende i organisationer.

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 13

04.12.2023 15.24

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISMER

Kort sagt vil jeg først og fremmest give en bred forståelse af, hvordan de psykoanalytiske og psykodynamiske teorier kan bidrage til forståelse af det liv, vi lever i organisationer.

Fra besværlige processer til kreative indsigter For nogle er de psykoanalytiske og psykodynamiske teorier verdensfjerne og langt fra nutidig praksis. For andre er de en mulighed for at forstå tilsyneladende uskønne, underlige, ustyrlige og uforståelige processer. For nogle står teorierne også lidt famlende over for praksis. Som om der skal helt specielle greb til at arbejde med et psykoanalytisk og psykodynamisk fundament. Det psykoanalytiske og psykodynamiske indebærer for det første at have blik for de følelser, reaktioner, associationer og beslutninger, som synes irrationelle. For det andet er det at have blik for, hvordan organisationer – trods vilkår, der kunne fremme det modsatte – alligevel fungerer. Med det psykoanalytiske og psykodynamiske blik er besværlige processer ikke kun besværlige; de kan også blive til kreative indsigter, der skaber afsæt for vækst. Det psykodynamiske blik giver især en mulighed for at forstå og rumme det, som Ole Lund Kirkegaard lader sine figurer lille Virgil og Oskar sætte ord på i bogen Lille Virgil: ”En drage,” sagde Oskar, ”er det frygteligste af alle uhyrer.” Der blev stille mellem børnene. ”Et uhyre,” sagde lille Virgil, ”sådan et med to hoveder?” ”Nej,” sagde Oskar med dyb og højtidelig stemme. ”FIRE hoveder – det ene større end det andet. Og otte ben, der vender hver sin vej.” ”OTTE ben,” sagde alle børnene. ”Netop,” sagde Oskar, ”samtlige otte ben.” ”Hvad vej går sådan en drage?” spurgte lille Virgil. ”Alle veje, selvfølgelig,” sagde Oskar. (Kirkegaard 1967: 136)

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 14

04.12.2023 15.24

INDLEDNING

Denne bog er skrevet med stor kærlighed til og fascination af organisatoriske processer – både dem, der ikke går som forventet, og dem, der mod forventning alligevel viser sig at lykkes. Livet i organisationer er mangfoldigt. Der er opgaver, som lykkes uden problemer, og opgaver, der driller eller falder på gulvet. Der er relationer, som kan bære vanskelige processer, og relationer, som falder fra hinanden ved de mindste anledninger, og hvor ingen rigtigt forstår, hvorfor det gik, som det gik. Ledere er tvivlrådige, medarbejdere er utålmodige, beslutninger trækker ud eller bliver taget alt for hurtigt og ugennemtænkt. Ubehag og angst følges i organisationer med arbejdsglæde og tillid, og ofte har man fornemmelsen af, at der sker mere, end man lige er opmærksom på. Der er usete, uskønne og ustyrlige processer i arbejdslivet. Og de er en kilde til bestandig undren og interesseret udforskning. Gennem bogen forsøger jeg at besvare nogle overordnede spørgsmål såsom: Når vi nu ofte ved, hvad der er godt at gøre, hvorfor gør vi det så ikke? Når vi nu ofte gør det, der er godt at gøre, hvorfor virker det så ikke (helt) efter hensigten?

I bogen vil jeg vise og diskutere, hvordan vi får øje for det, vi ikke umiddelbart kan eller vil se, og hvordan vi kan forstå, at organisationer både arbejder på at løse deres opgaver og på en hel masse andet. Jeg ser i den forbindelse på individet og på, hvad vores tidligere livshistorie betyder for vores nutid og fremtid. Hvad betyder for eksempel det, der nager, og det, som vi gerne vil reparere? 15

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 15

04.12.2023 15.24

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISMER

Jeg ser også nærmere på, hvorfor forandringsprocesser løber af sporet eller går helt i stå, ligesom jeg ser på, hvordan vi forsøger dels at hele og dels at bevise os selv i vores arbejde, hvorfor samarbejde kan låse sig fast i en konflikt, og hvordan man kan forsøge at få konflikter ”udkludret” fremfor låst fast. Endelig afslutter jeg bogen med et kapitel om afslutninger og begyndelser i organisationers liv. Som psykolog er jeg en nørd, der finder inspiration i den store psykologiske tænker Sigmund Freud (1856-1939) og de fagpersoner, der gennem tiden har arbejdet videre med det psykoanalytiske blik og undersøgt, hvordan den psykoanalytiske teori og de psykoanalytiske grundbegreber kan bidrage i nutiden. Fordi noget er gammelt – som dele af det psykoanalytiske teorisæt er – kan det nemlig stadig være godt og til stor nytte, men det kan kræve at blive tænkt videre i en nutidig kontekst (alt nyt er så heller ikke nødvendigvis godt).

Det psykodynamiske krat Psykoanalysen og den psykodynamiske teori er som et krat. Mange forviklinger og forgreninger forbinder sig på kryds og tværs, og nogle grene er tykkere og mere solide end andre. Sigmund Freud udviklede en lang række helt centrale begreber, der i sin tid var kontroversielle og måske stadig er det, men som har haft stor betydning for fremtidige teoridannelser, også dem, der aktivt og eksplicit tager afstand fra psykoanalysen. Freuds yngste datter, Anna Freud (1895-1982), dannede sin egen teoretiske skole, hvor hun lagde sin interesse i analysen af børn og af forsvarsmekanismerne, som hun beskrev i bogen Jeget og forsvarsmekanismerne (1967[1936]). Psykoanalytikeren Melanie Klein (1882-1960) dannede en anden – og ligesom Anna Freud også engelsk – skole, hvor man byggede videre på Freuds tænkning, men lagde vægt på, at barnet også rummede destruktive og aggressive impulser, som barnet skulle lære at håndtere 16

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 16

04.12.2023 15.24

I ndledning

gennem moderens evne til at modtage og fordøje barnets overvældende følelser. Derudover var der i England også den såkaldt uafhængige skole, som var repræsenteret af blandt andre børnelægen og psykoanalytikeren Donald W. Winnicott (1896-1971), som ønskede at placere sig uden for de indimellem meget markante dialoger mellem de to andre rivaliserende og forskellige engelske skoler. En anden forgrening – eller forkratning – er udviklingen i USA med markante teoretikere som Heinz Kohut (selv-psykologien), Eric Fromm og Otto Kernberg. I Vesttyskland udvikledes den kritiske teori, især omkring Frankfurterskolen, hvor tyngden særligt blev lagt på den samfundsmæssige konteksts betydning, også for individets indre og relationelle udvikling. Derudover udviklede sig i forskellige europæiske lande mange andre grene. Grene, der både bekæmpede hinanden, og som samtidig udviklede teorier om individer, relationer m.m. De indgik ikke altid i frugtbare dialoger med hinanden, men på forskellig vis har de bidraget til mange nuancer i den psykoanalytiske tænkning.

Den psykodynamiske organisationspsykologi I psykodynamisk leksikon skriver den mangeårige forsker i psykoanalysen, Ole Andkjær Olsen, således om begrebet psykodynamisk: Hvad der inkluderes under den dynamiske synsvinkel er alt, hvad der angår forandringer, processer, transformationer osv., uanset om det har en driftsmæssig eller en samfundsmæssig oprindelse. Det er næsten et varemærke for den psykodynamiske psykologi, at den søger at begrebsliggøre samspillet mellem indbyrdes heterogene impulser. (Olsen 2002: 46)

For at kunne tænke tydeligere om psykologiske processer i organisationer sammentænkes åbent systemteori og det psykodynamiske teorisæt. Eric Miller og Kenneth Rice skriver i 1967 om virksomheder, at de kan: ”blive 17

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 17

04.12.2023 15.24

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISMER

set som et åbent system, der har mange karakteristika til fælles med en biologisk organisme”, at ”et opgavesystem er et system af aktiviteter samt de menneskelige og fysiske ressourcer, der er nødvendige for at kunne udføre disse aktiviteter” samt at ”et system har en grænse, der adskiller det fra sine omgivelser” (Miller & Rice 1967: 43ff. – forfatterens oversættelse). Et åbent system kan være en samlet organisation, som også består af delsystemer i organisationen, og systemer mere bredt: grupper, familier, klubber, foreninger m.m. Den åbne systemteori giver dermed også en mulighed for at se på relationer mellem forskellige grupperinger, organisationsdele, organisationer og samfundsgrupper. Steen Visholm, professor i organisationspsykologi på RUC, skriver om den psykodynamiske organisationspsykologi: Med den psykodynamiske systemteori kan man for det første beskrive de forskellige systemer/sammenhænge, som et voksent menneske er involveret i (familie, arbejde, foreninger, børnenes institutioner venner osv.), så det bliver muligt både at sammenligne de forskellige systemer og kortlægge forbindelserne mellem dem. For det andet bliver det muligt at definere en kontekst, hvor man kan undersøge samspillet mellem bevidste og ubevidste motiver og mellem regressive og målrationelle handleformer. (Visholm 2004: 36)

Med sammentænkningen af åben systemteori og psykodynamiske teorier bliver det muligt at forstå det tilsyneladende mystiske, der får fornuftigt planlagte processer til at eksplodere, glimrende initiativer til at falde til jorden som døde fugle og får afbalancerede voksne til at skændes eller såre hinanden – men som også får tilsyneladende umulige opgaver til at løse sig, modsætningsfyldte og uafklarede processer til at fungere, og underlige hierarkier til at være effektive og arbejdsomme. Sommetider er det helt tydeligt, hvad der sker. Til andre tider har man mere en diffus følelse af, at ”det, der sker her”, det er lidt underligt. 18

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 18

04.12.2023 15.24

I ndledning

Psykologiske processer kan løbe som en undertone eller larme, så man intet andet kan høre. De er spændende, besværlige og interessante. Nogle gange spænder de ben for det, man gerne vil, andre gange er de drivkraften i at få noget gennemført. Ganske ofte en blanding. Med denne bog vil jeg vise, hvordan irrationelle, tilsyneladende uforståelige og ofte ustyrlige processer i organisationer sammen med upåagtede, usete og underlige oplevelser og fænomener er meningsfulde og giver mening til det, vi ellers ikke kan forstå og derfor ikke kan slippe, håndtere, lede eller glædes over. Med andre ord handler denne bog om: levende organisationer og psykodynamisk organisationspsykologi.

Bogens opbygning Bogens første del har et teoretisk afsæt. I kapitel 1, Dobbelte organisationer – isbjerge og storbyer, undersøger jeg, hvordan vi får øje på usete, men betydningsfulde processer i organisationer. Og hvad kan vi få øje på, når vi ser på organisationer som dobbelte organisationer, der både arbejder på en fælles opgave og på en hel masse andet på samme tid? I kapitel 2, Det ubevidste, det usete og usynlige – om ubevidste processer i organisationer, præsenterer jeg de teoretiske grundbegreber i psykoanalysen og ser især nærmere på ubevidste processer i og mellem mennesker og i organisationer. I kapitel 3, Angst og forsvar, skriver jeg om angstformer, angst på arbejde, individuelt og fælles forsvar, og hvorfor det kan være nyttigt at vide noget om forsvar. I kapitel 4, Følelser, tanker, associationer – og handling, forklarer jeg, hvorfor vi har følelser, hvor nødvendige de er, og jeg skriver om forskellen på emotioner og følelser, og om modsætningsfyldte krav, emotioner og følelser. Kapitel 5, Barndom, hierarkier og kolleger, er et kapitel om, hvordan 19

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 19

04.12.2023 15.24

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISMER

barndommen har formende betydning for nutidige relationsmønstre – hvordan man kan se familiedynamikker i organisationer, og hvorfor forskelle og autoriteter kan være så udfordrende. Kapitlet handler også om gentagelsestvang, altså hvorfor vi har en tendens til at gentage ubehagelige og uhensigtsmæssige oplevelser, igen og igen. Bogens anden del tager udgangspunkt i konkrete organisatoriske problemstillinger. Kapitlerne i anden del forsøger først og fremmest at svare på, hvorfor vi ikke bare gør det, som vi ved ville være godt, fornuftigt og nødvendigt at gøre? Og hvis vi gør det, hvorfor det så alligevel ikke altid virker? Kapitel 6, Ustyrlige og uforståede forandringer, handler om forandringsprocessers indbyggede kaos, tab af rutiner og om behovet for containing (og hvad det begreb dækker). Kapitel 7, Døde processer – om visioners, strategiers og hensigters endeligt, har fokus på at forstå, hvorfor nogle forandringer ikke bliver til noget. Bliver det ikke til noget, fordi man glemmer, hvad der er aftalt? Fordi man ikke kan omsætte indsigt til handling? Ikke kan, ikke vil, ikke tør gøre det, der skal til? Eller er der måske store fortællinger i organisationen, som begrænser og forhindrer handling? Kapitel 8, At hele og bevise – om organisatoriske roller og indre orme, handler om rolleerfaringer fra barndom til nutid, om orme og ambitioner, om lederrollen som fængsel og angsten for at være en dårlig leder. Kapitel 9, Samarbejde i udu – konflikter og fastlåste processer, har fokus på konflikter og de mange dynamiske aspekter af konflikter. Kapitlet handler også om mangel på konflikter og om konflikter, der handler om noget helt andet, end man umiddelbart skulle tro, og om det vigtige arbejde, der består i reparation. I kapitel 10, Begyndelser og afslutninger, skriver jeg om vanskelighederne ved af begynde og afslutte. Her er fokus på onboarding, offboarding og overboarding, på overgange og overgangsobjekter, generøsitet og taknemmelighed.

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 20

04.12.2023 15.24

I ndledning

Sådan læser du bogen Bogens kapitler forbinder sig med hinanden. Der er temaer, som er beskrevet to eller flere steder – for hellere introducere en tanke flere steder end hele tiden at henvise til et andet kapitel. Det er hurtigt at springe nogle linjer over, hvis man synes at have læst det før. Hvert kapitel har et eller flere citater af Freud i indledningen. Freud var en ordrig herre, som formåede at sætte sine begreber på spidsen og sommetider formulerede sig morsomt. Der er ikke noget så praktisk som en god teori, er socialpsykologen Kurt Lewin (1897-1947) ofte citeret for. Han skriver i bogen Field Theory in Social Science (1952): Mange psykologer […] er meget opmærksomme på nødvendigheden af et tæt samspil mellem teoretisk og anvendt psykologi. Dette kan opnås i psykologi, som det er blevet i fysik, hvis teoretikeren ikke ser på de anvendelsesorienterede problemer med løftede øjenbryn eller af frygt for sociale problemer, og hvis praktikeren indser, at der ikke er noget så praktisk som en god teori. (1952: 169 – forfatterens oversættelse)

Og det kan der da være noget om. Teorier udvider udsynet og hjælper os til at se det, vi måske ikke kunne eller ville se. Men min erfaring er, at det ikke altid er nok at forstå noget teoretisk – det skal også knyttes til praksis. Jeg slutter kapitlerne af med cases til diskussion i grupper eller studiegrupper, kort sagt: grupper, der arbejder sammen og forsøger at finde hoved og hale i praksis gennem en læsning af teorier. Det er også muligt at diskutere casene med sig selv. Casene har ingen facitliste knyttet til sig, men jeg giver mine overvejelser med til nogle cases, og de overvejelser er tænkt som stof til eftertanke snarere end ”rigtige svar”. Hvad kan man så gøre? Kapitlerne rummer forslag til, hvordan man kan arbejde med de problemstillinger, som er beskrevet i det enkelte kapitel. Gennem bogen pointerer jeg imidlertid, at indsigt ikke er en garanti for 21

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 21

04.12.2023 15.24

ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISMER

handling. Men hvad så? Jeg har gennem årene haft glæde af forskellige procesgreb. Nogle er ganske klassiske, og andre mindre kendte. Fælles er, at de giver en ramme for undersøgelser, drøftelser og erfaringer med væsentlige temaer i organisationer.

Freuds cigar Afslutningsvis vil jeg nævne et citat, som tilskrives Freud, men som ikke kan findes i hans værker eller korrespondancer: Sommetider er en cigar bare en cigar.

Freud har bare aldrig sagt eller skrevet det – eller også er det endnu ikke lykkedes forskere på Freud-museerne i Wien og London at finde citatet. Mon citatet ”er opstået”, fordi vi mennesker gerne vil tro, at det, vi tænker, gør, synes, føler, oplever og snubler over, sommetider er tilfældigheder uden betydning? Med den psykoanalytiske teori kan man sige, at intet er tilfældigt. Sommetider kan det være en god idé at lade det ”småtte” ligge, andre gange er det et vældigt meningsfuldt tilfælde, og andre gange igen er det både væsentligt og kan give anledning til nye indsigter, når man forsøger at finde ud af, hvad der foregår, og hvorfor – inde i en selv, i og mellem mennesker og i organisationer og samfund.

Et psykodynamisk blik på levende organismer.indd 22

04.12.2023 15.24

ISBN: 978-87-500-5888-5

BIRGITTE BONNERUP ET PSYKODYNAMISK BLIK PÅ LEVENDE ORGANISATIONER

FOTO @ HUSET MYDTSKOV

BIRGITTE BONNERUP

ET PSYKODYNAMISK

BLIK PÅ LEVENDE ORGANISATIONER

– Citat fra bogen