• Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen

Else Skibsted & Ole Løw (red.)

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI

Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen

Pædagogisk psykologi

i læreruddannelsen

Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen

Else Skibsted og Ole Løw (red.) og bidragyderne © 2023 Akademisk Forlag, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Oversættelse af kapitel 2, 5 og 12 fra norsk: Conni Hesel Rickmann

Forlagsredaktion: Lene Kamuk

Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics

Bogen er sat med: Minion og ITC Legacy Sans Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-5906-6 akademisk.dk

På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Kapitel 1 (”Læreren som udforsker af skolelivets praksis” af Merete Munkholm & Else Skibsted), kapitel 2 (”Lærerprofessionalitet og relationsarbejde” af Hilde Larsen Damsgaard), kapitel 6 (”Mere leg i skolen” af Dion Sommer) og kapitel 14 (”Elevers motivation i skolen” af Mette Pless & Noemi Katznelson) i denne bog er fagfællebedømt.

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

FA GFÆLLEBEDØMT

Indhold

Forord 13

I: LÆRER- OG ELEVPERSPEKTIVER PÅ LIVET I SKOLEN

1. Læreren som udforsker af skolelivets praksis 21

Af Merete Munkholm & Else Skibsted

Et blik ind i skolelivet 22

Kvadrantmodel som ramme for studier af skoleliv 23

Pædagogisk-psykologiske metoder til udforskning af skoleliv 26

A nalyse – en nødvendig del af skolelivets udforskning 33

Læs mere 35

2. Lærerprofessionalitet og relationsarbejde 36

Af Hilde Larsen Damsgaard

En sammensat professionel kompetence 37

Relationskompetence og relationens betydning 4 0

Anerkendelse som grundlag for arbejde med relationer 42 Relationsarbejde i skolen 45

Afrunding 50 Læs mere 51

3. Børns liv og stemme i skolen 52

Af Jacob Klitmøller

Kender lærere deres elevers perspektiver? 54

Børneperspektiver og børns perspektiver 55

Hvad børn er optaget af i og uden for skolen 57

Børns stemme bidrager til den demokratiske dannelse i skolen 59

Læs mere 63

4. Inklusion: Deltagelse og læringsudbytte 64

Af Lotte Hedegaard-Sørensen

Skolepolitisk fokus på læringsudbytte 65

Fra deltagelse til læringsudbytte 66

Inklusion i pædagogisk og didaktisk perspektiv 70

Inklusion er både pædagogik og didaktik 74

Komplicerede undervisningssituationer – et almendidaktisk anliggende 75

Afrunding 76

Læs mere 77

II: UDVIKLING, SOCIALISERING OG IDENTITET

5. Udviklingspsykologi og udviklingsstøttende relationer 81

Af Liv Mette Gulbrandsen

Udviklingspsykologiske transaktionsmodeller 82

Bronfenbrenners bioøkologiske udviklingsmodel 84

Afrunding 91

Læs mere 92

6. Mere leg i skolen 93

Af Dion Sommer

En foranderlig fremtid presser sig på 95

Fri leg versus vejledt leg 96

Byg skolen på legende læring 97

Mod en legende, kreativ skole – et ændret mindset 99

Afrunding 104

Læs mere 105

7.

Opdragelse og socialisering 106

Af Inger Glavind Bo

Definition af socialisering 107

Den funktionalistiske socialiseringsforståelse 108

Den interaktionistiske socialiseringsforståelse 109

Primærsocialisering: tilknytning og opdragelse i familien 111

Primær, sekundær og dobbeltsocialisering 114

Opsamling og kritik af socialiseringsbegrebet 115

Læs mere 117

8. Identitet – vores indre kompas 118

Af Carsten René Jørgensen

Den store interesse for identitet 119

Hvad er identitet? 119

Identitet i en individualistisk kultur 121

Fire niveauer af identitet 123

Identitetskompleksitet og rummelighed 125

Identitetens udvikling – i meget grove træk 126

Sociale medier – muligheder og risici for identitetsdannelsen 129

Forbigående identitetskriser og svær identitetsdiffusion 130

Hvordan kan vi understøtte unges identitetsudvikling? 132

Læs mere 135

9. Børns udvikling i et neuroaffektivt perspektiv 136

Af Susan Hart

Neuroaffektiv udviklingspsykologi 137

Udvikling af selvreguleringskapacitet og empatisk modning i skolen 138 De mentale organiseringsniveauer 139

Nærmeste udviklingszone – fra ydre til indre regulering 140

Betydningen af elevens nærmeste zone for emotionel udvikling 141

Støtte til følelsesmæssigt udfordrede elever 142

Legs betydning i skolen 143

Lærerens selvagens 144

Udvikling af samreguleringskompetence, positivt selvbillede og tryg identitet 145 Læs mere 146

III: LÆRING, INTERAKTION OG KOMMUNIKATION

10. Lærerens arbejde med klassens sociale liv og kultur 149

Af Jørn Nielsen

Hvordan står det til? 150

Hvilke spørgsmål stiller vi, når det ikke lykkes? 151

Mind is social 154

Klassens sociale liv og kultur 157

Et udvidet perspektiv på pædagogisk lederskab 160 Læs mere 161

11. Læring i skolen – gennem deltagelse, efterligning, undersøgelse, tilegnelse og dialog 162

Af Ole Løw

Indlæring og læring 163 Hvad er læring? 163

Behaviorisme og indlæring 165 Social-kognitiv læring 167

Praksislæring 169 Pragmatisk læringsperspektiv 171

Kulturhistorisk og kulturpsykologisk læringsperspektiv 172

Pædagogik (og didaktik) er aldrig uskyldig 175

Læs mere 177

12. Samarbejde om at lære – sociokulturelle perspektiver på læring 178

Af Liv Gjems

Sociokulturelle perspektiver på læring i skolen 179

Lærerstøttet læring 179 Vejledt deltagelse 180 Samarbejde gennem vejledt deltagelse 181 Samkonstruktion af viden 182 Undervisning sker ofte efter IRE-strukturen 184

IRF – et alternativ til IRE 186 IRF-strukturens fordele 187

Monolog og dialog 188 Tvetydig viden 189 Læs mere 190

13. Kommunikation mellem lærer og elev i klasserummet 191

Af Ole Løw

Nogle kendetegn ved god kommunikation 193 Kommunikationssituationer i klasserummet 198 Læs mere 204

14. Elevers motivation i skolen 205

Af Mette Pless & Noemi Katznelson

Motivationsorienteringer 206 Mestringsorientering 209

Præstationsorientering 211

Involveringsorientering 212

Afrunding 213

Læs mere 214

IV: SAMARBEJDE, FÆLLESSKABER OG INKLUSION

15.

En skole for alle 217

Af Janne Hedegaard Hansen

Solidaritet og rettigheder 218

Forskellige behov, forskellige løsninger 219

Inkluderet eller fysisk placeret 220 Ideologi eller økonomi 220

Forholdet mellem individ og fællesskab 221 Retten og pligten til deltagelse 222 Inklusion og eksklusion 223 Veje til inklusion 224

Afrunding 226 Læs mere 227

16. Attribuering – at forklare andres handlinger 228

Af Arne Poulsen

Handlinger bestemmes ofte af situationen 229 ADHD og urolig adfærd – person eller situation? 231

Skole-hjem-samarbejdet: Når årsagen kastes frem og tilbage 232

Kulturforklaring 233

Forventninger kan blive selvopfyldende profetier: Pygmalion-effekten 234

Vi beskytter os selv ved hjælp af under-realisme 236

Hellere handlingsrettet end personrettet ros 236 Læs mere 237

17. Konflikter og situeret ulighed i skolens læringsfællesskaber 238

Af Charlotte Højholt & Christina Holm Poulsen

Konflikter i og om skolen 240

Når konflikter låser 241

Udfordringer i børns livsførelse 243 Forståelser af social ulighed 244

Situeret ulighed – og forståelser for børns personlige begrundelser 245

Situeret ulighed – og læreres muligheder 247

Læs mere 249

18. Miljø, mistrivsel og mobning 250

Af Helle Rabøl Hansen

Vidensskifte i forståelser af mobning 251

Læring er at skabe mening i fælles praksisser med andre 252

To skoler i skolen 253

Udstødelse skaber fællesskab 254

Den deterministiske fælde og en vandhulsmetafor 255

Mobningens fremtrædelsesform – analog og digital 256

Konsekvenser, normativitet og mødesteder 257

Jamen … Hvad gør vi så? 258

Et skoletrivselsbegreb til forebyggelse af mobning 259 Nyt perspektiv, ny viden – og aktiv indsats fra lærere 260

Læs mere 260

19. Teamsamarbejde og kollegial refleksion 261

Af Else Skibsted

Teamsamarbejde og professionel kapital 261

Hvad er teamsamarbejde? 263

Kollegial refleksion 266

Kommunikation i professionelle relationer 271

Samarbejdets faser og betydningen af at spørge og lytte refleksionsbefordrende 272 Refleksionsniveauer og domæner 274

Afrunding 275

Læs mere 276

Epilog : Er pædagogikken blevet psykologiserende og patologiserende? 277

Af Svend Brinkmann

Tre udviklingsfaser i psykologi, pædagogik og statsstyring 278

Velfærdsstatens psykologi og pædagogik 279

Konkurrencestatens psykologi 281

Den opportunistiske person 281

Psykologi, kultur og patologisering 282

Psykologien som kulturel form 284

Psykologien om det selvfortolkende menneske 285

Det kulturpsykologiske udgangspunkt 285 Læs mere 287

Bogens forfattere 289 Referencer 294 Stikord 319

Forord

Der er flere grunde til udgivelsen af denne bog. Vi vil særligt fremhæve to: Vi ønsker for det første at bidrage til fortsat udvikling af læreruddannelsen gennem formidling af pædagogisk-psykologiske teorier og perspektiver af central betydning for uddannelsen til lærer og udøvelsen af lærerprofessionen. Det ønske har vi også tidligere forfulgt med bøgerne Psykologi for lærerstuderende og lærere (2012) og Elevers læring og udvikling – også i komplicerede læringssituationer (2014).

For det andet har den seneste reform af læreruddannelsen (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022) resulteret i en ændret udformning af de pædagogiske fag i læreruddannelsen, som nu indgår i en obligatorisk grundfaglighed, som forløber over læreruddannelsens fire år, og som består af fire fag samt valgfag. Det ene af de fire fag har fået navnet Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik. Nærværende bog adresserer først og fremmest pædagogisk psykologi, men berører også in- og eksklusionsprocesser. Bogen har derfor fået titlen: Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen.

Pædagogisk psykologi omfatter kort fortalt de psykologiske aspekter af pædagogisk teori og praksis og har fokus på børn og unge i skolens fællesskaber. Hvor videnskabsfaget pædagogisk psykologi først og fremmest beskæftiger sig med at undersøge betingelserne for menneskers lærings- og forandringsprocesser, er pædagogisk psykologi i læreruddannelsen en anvendt disciplin, hvor viden om psykologi skal bidrage til at kvalificere den lærerstuderendes kompetencer til at kunne identificere, beskrive og forstå pædagogiske situationer og problemstillinger og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. Pædagogisk psykologi deler med sit fokus på udviklings-, lærings- og forandringsprocesser genstandsområde med andre dele af psykologien og trækker på vidensområder inden for almenpsykologi, social- og personlighedspsykologi, kognitionspsykologi og udviklingspsykologi.

Vi har struktureret bogen i fire hovedtemaer, som hver især udgør en sammenhængende ramme for bogens kapitler, nemlig:

• L ærer- og elevperspektiver på livet i skolen

• Udvikling, socialisering og identitet

• L æring, interaktion og kommunikation

• Samarbejde, fællesskaber og inklusion.

Fælles for bogens kapitler er, at de alle er skrevet af forskere og undervisere, der har en erfaringsbaseret og forskningsinformeret tilgang til studiet af lærerarbejdet, hvilket flugter med de politiske intentioner i den seneste reform af læreruddannelsen om et styrket vidensgrundlag og systematisk anvendelse af praksisnær forskning i undervisningen på læreruddannelsen. Forfatternes tilgang er båret af den forståelse, at indsigt og fordybelse i pædagogisk-psykologisk teori er en grundlæggende forudsætning for både at kunne udvikle de teoretisk-analytiske og praktisk-pædagogiske kompetencer, som lærerarbejdet i skolen kræver.

Bogens kapitler

Bogens første del indeholder kapitler, der alle beskriver og undersøger livet i skolen fra lærer- og elevperspektiver.

Kapitel 1 undersøger og behandler den del af en lærers faglighed, som omhandler lærerens kompetencer til at beskrive og udforske skolelivets praksis. Merete Munkholm og Else Skibsted argumenterer for vigtigheden af, at man som lærer kan forholde sig åbent og undersøgende til det, der foregår i skolelivets praksis, og præsenterer en række pædagogisk-psykologiske metoder, der kan danne afsæt for studier af skoleliv.

I kapitel 2 beskriver Hilde Larsen Damsgaard, hvordan lærerens professionalitet nødvendigvis må forstås og indkredses ved hjælp af en række sammensatte kompetencer og med en særlig opmærksomhed på lærerens arbejde med at skabe og opretholde anerkendende og udviklingsstøttende relationer, der udgør grundlaget for samarbejde med elever i undervisningen.

I kapitel 3 retter Jacob Klitmøller opmærksomheden mod børns oplevelse af og forhold til skolen og argumenterer for vigtigheden af, at man som lærer interesserer sig for børns perspektiver som en forudsætning for lærerens samarbejde med børn om at skabe retning og mening i skolens undervisning.

I kapitel 4 har Lotte Hedegaard-Sørensen fokus på den grundlæggende opgave, som vedrører lærerens arbejde med at inkludere og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i undervisningen. Hun argumenterer for, at lærernes faglighedsforståelser og forventninger til sig selv og til børnene er betydningsbærende for børns muligheder for at deltage i undervisningen. Kapitlet belyser også, hvordan lærere sammen

med andre faggrupper kan samarbejde om udvikling af undervisning, der kan imødekomme alle børns deltagelse, læring og dannelse.

Bogens anden del tematiserer den del af den pædagogiske psykologi, som vedrører lærerens viden om børns udvikling, socialisering og identitet.

I kapitel 5 argumenterer Liv Mette Gulbrandsen for vigtigheden af at inddrage konteksten og sociale samspil i en forståelse af det enkelte barn og dets udvikling. Hun introducerer Urie Bronfenbrenners bioøkologiske model som et muligt bud på en forståelse af barnet og dets miljø som et forhold, der indgår i en dynamisk vekselvirkning med hinanden.

I kapitel 6 har Dion Sommer fokus på legens betydning i almindelighed og i skolen i særdeleshed. Han spørger indledningsvis, hvad robotalderen kommer til at betyde for næste generations leg, læring og dannelse. Han argumenterer for nødvendigheden af et ændret ’mindset’, hvis den legende, kreative, dannende skole skal kunne virkeliggøres. Kapitlet præsenterer principper, idéer og faglig inspiration til en mere kreativitetsfremmende legende undervisning.

I kapitel 7 har Inger Glavind Bo fokus på opdragelse og socialisering. Hun drøfter indledningsvis forskelle og ligheder mellem de to begreber. Kapitlet præsenterer forskellige perspektiver på socialisering og tematiserer socialisering i familien og skolen – bl.a. gennem fremhævelse af forskellige opdragelsesstile.

I kapitel 8 retter Carsten René Jørgensen opmærksomheden på det centrale psykologiske begreb identitet og de nye vilkår for identitetsdannelse i en kompleks og foranderlig virkelighed. I kapitlet belyser han, hvori hovedelementerne i menneskets identitet består, og hvordan den udvikles, og giver nogle bud på, hvordan de voksne omkring børn og unge kan understøtte udviklingen af en velfungerende identitet.

I kapitel 9 redegør Susan Hart for væsentlige træk ved børns emotionelle, personlige og sociale udvikling i et neuroaffektivt perspektiv som en grundlæggende ramme for forståelse af kompleksiteten mellem arv og miljø og nervesystemets modningsprocesser. I kapitlet gives der også nogle bud på, hvordan lærere kan støtte op om elevernes emotionelle, personlige og sociale udvikling og psykiske trivsel mere generelt.

Bogens tredje del indeholder kapitler, der belyser pædagogisk-psykologiske fænomener, som det er vigtigt at have viden om, når man tilrettelægger lærings- og udviklingsprocesser for børn og unge i skolens fællesskaber som eksempelvis læring, motivation og kommunikation.

I kapitel 10 har Jørn Nielsen fokus på skolelivets betydning for børn og unge. Dalende skoletrivsel blandt elever giver forfatteren anledning til at stille spørgsmålet om, hvad de kommunikerer, og hvad eleverne inviterer til. Kapitlet udfordrer tidli-

gere forsøg på at overkomme vanskeligheder ved hjælp af individuelle løsninger og argumenterer for, at arbejdet med klassens sociale liv er et fællesskabsanliggende, hvor den pædagogiske indsats må forbindes med det, der sker i andre sociale kontekster i børn og unges liv.

I kapitel 11 giver Ole Løw en indføring i forskellige bestemmelser af begrebet læring i almindelighed og i skolen i særdeleshed. Læring udgør nemlig et af de helt centrale begreber i den pædagogiske psykologi. Ligeledes redegør han for udvalgte perspektiver på læring og for nogle af deres konsekvenser for undervisning og for opfattelsen af eleverne i undervisnings- og læringssituationer i skolen.

I kapitel 12 beskriver Liv Gjems, hvad man kan forstå ved, og hvordan lærere kan arbejde med ’vejledt deltagelse’. Vejledt deltagelse er undervisningspraksis, hvor lærere lægger vægt på at samarbejde med elever og udforske deres muligheder for at deltage i forskellige læreprocesser. Dialoger er grundlaget for vejledt deltagelse. Gennem dialoger får vi nye perspektiver på fænomener og begreber, der bidrager til at uddybe eller forandre det, vi allerede tror eller ved.

I kapitel 13 retter Ole Løw opmærksomheden mod kommunikationens verden, både i almindelighed og i skolen i særdeleshed. Han redegør for en række kendetegn ved god kommunikation som fx henvendthed, ligeværdighed, lydhørhed og synlighed. Ligeledes belyser han kommunikation i tre forskellige deltagelsesstrukturer, nemlig en formidlings-, en dialog- og en mødebaseret deltagelsesstruktur.

Kapitel 14 omhandler begrebet om motivation i skolen. Mette Pless og Noemi Katznelson argumenterer for, at motivation ikke alene vedrører den enkelte elev, men at både motivation og de-motivation må forstås som kontekstuelle fænomener, som produceres i samspil med den skolekontekst, eleverne indgår i. I kapitlet indgår en model, der konkret kan bruges til at arbejde med og reflektere over elevers motivation i skolen.

Bogens fjerde del bygger især på vidensområder fra socialpsykologi, idet kapitlerne i bogens sidste del behandler sociale interaktioner, processer og samarbejde som et nødvendigt grundlag for lærerens professionelle arbejde med elever og andre aktører i skolen.

Kapitel 15 omhandler inklusion i skolen, og Janne Hedegaard Hansen præsenterer her forskellige forståelser af inklusionsbegrebet. Ligeledes belyser hun, hvordan lærernes opgave med at skabe og udvikle inkluderende læringsmiljøer er en kompleks opgave, hvor mange forskellige forhold skal medtænkes og håndteres. Hun argumenterer for, at tværprofessionelle samarbejder, herunder co-teaching, er afgørende for, at opgaven kan lykkes.

I kapitel 16 har Arne Poulsen fokus på attribuering, der er den psykologiske proces, der medfører, at vi oplever andre menneskers handlinger som noget, der kan

forklares. Vi forklarer menneskers handlinger ved at se dem som et resultat af deres personlige egenskaber eller ved at set dem som et naturligt resultat af den situation, de befinder sig i. I kapitlet beskrives også, hvordan lærerens positive eller negative forventninger til eleven kan blive til selvopfyldende profetier.

I kapitel 17 har Charlotte Højholt og Christina Holm Poulsen fokus på børns forskellige betingelser for at deltage i skolens sociale praksisser. De analyserer med udgangspunkt i konflikter om og i skolelivet, hvordan konfliktuelle processer præget af afmagt og opgivelser kan føre til individuelle og låsende kategoriseringer af nogle børn, hvilket kan få betydning for, hvordan de forstås og mødes. Med begreber om børns livsførelse og personlige begrundelser knyttet til at forene skolens mangfoldighed af opgaver peges på nye måder at undersøge vanskeligheder i skolens situationer.

Kapitel 18 omhandler mobning i skolen. Helle Rabøl Hansen redegør for, hvordan forskning om skolemobning står midt i et vidensskifte, der udfordrer ensidige individualiserede forklaringer på mobning og i stedet retter opmærksomheden mod mobning som en social udstødelsesdynamik i skolens fællesskaber. I kapitlet præsenteres også et skoletrivselsbegreb til brug i et forebyggende arbejde mod mobning i skolen.

I kapitel 19 viser Else Skibsted nødvendigheden af teamsamarbejde og kollegial refleksion som et centralt professionelt rum for lærernes mulighed for at realisere deres kerneopgave med at varetage undervisning og andre læreropgaver i skolen på et solidt pædagogisk-psykologisk fundament. Kapitlet indeholder en række modeller, som kan understøtte både den enkelte lærers og lærerteamets praksis.

Endelig tematiserer Svend Brinkmann i bogens epilog forholdet mellem psykologi og pædagogik. Han drøfter tendenser til, at dette forhold bærer præg af psykologisering og patologisering. Det gøres først og fremmest ved at anlægge et historisk blik, der relateres til den statslige styring af pædagogikken. Epilogen afsluttes med et signalement af et bud på en kulturpsykologisk tænkning, der opfatter forholdet mellem psykologi og pædagogik som dynamisk.

Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen er skrevet til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse og alle, der i øvrigt interesserer sig for pædagogisk psykologi.

Bogen er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem redaktørerne, bogens forfattere samt forlaget. Vi håber, at studier af og samarbejder om bogens temaer og kapitler vil vise sig nyttige i forhold til at forstå, analysere og handle i forhold til forskellige sider af pædagogisk praksis i skolen.

Højbjerg, januar 2023 Else Skibsted og Ole Løw

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI I LÆRERUDDANNELSEN er en studiebog, der direkte adresserer og behandler centrale mål og indholdsområder i faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik i læreruddannelsen. Bogen har således fokus på børn og unges læring, udvikling og dannelse i skolelivets fællesskaber.

Bogen omhandler de psykologiske aspekter af pædagogisk teori og praksis. Gennem 20 kapitler får de studerende mulighed for at tilegne sig viden, som kvalificerer deres kompetencer til at identificere, beskrive, analysere og forstå pædagogiske situationer og problemstillinger samt udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. Bogen er organiseret i fire centrale hovedtemaer:

i. Lærer- og elevperspektiver på livet i skolen

ii. Udvikling, socialisering og identitet

iii. Læring, interaktion & kommunikation

iv. Samarbejde, fællesskaber og inklusion.

Bogen er skrevet af en række forskere og undervisere med en erfaringsbaseret og forskningsinformeret tilgang til studiet af lærerarbejdet og livet i skolen: Inger Glavind Bo, Svend Brinkmann, Hilde Larsen Damsgaard, Liv Gjems, Liv Mette Gulbrandsen, Janne Hedegaard Hansen, Helle Rabøl Hansen, Susan Hart, Lotte Hedegaard-Sørensen, Charlotte Højholt, Carsten René Jørgensen, Noemi Katznelson, Jacob Klitmøller, Ole Løw, Merete Munkholm, Jørn Nielsen, Mette Pless, Arne Poulsen, Christina Holm Poulsen, Else Skibsted og Dion Sommer.

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI I LÆRERUDDANNELSEN er henvendt til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse samt alle, der i øvrigt interesserer sig for pædagogisk psykologi.

5 af bogens 20 kapitler er reviderede udgaver af kapitler fra bogen: Elevers læring og udvikling – også i komplicerede læringssituationer.