Udsatte børn

Redigeret af Karen-Asta Bo, Jens Guldager & Birgitte Zeeberg

Udsatte børn – et helhedsperspektiv rummer al den viden, som fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, har brug for. De komplekse sociale og psykologiske processer, som barnet påvirkes af – og som det selv påvirker – ses i et helhedsperspektiv; alle kapitler bidrager med teoretiske tilgange, empiri og cases til belysning af denne sammenkobling af barnet og dets omverden.

Samtidig opnår læseren en forståelse af det sociale arbejdes praksis som en integreret del af samfundet.

Bogen er skrevet af 11 erfarne og dybt engagerede forfattere. De bruger deres mangesidede viden fra både praksis og forskning til at kvalificere studerende og praktikere, der arbejder med børne- og familiesager, til at kunne analysere og reflektere over deres handlinger.

4. udgave af Udsatte børn – et helhedsperspektiv er en stærkt revideret og udvidet udgave. I samtlige kapitler er der tilføjet ny viden og lovgivning på området.

UDSATTE BØRN

”… alle fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, bør læse denne bog. Den styrker indsigten i egne forforståelser, så vi bliver bedre i stand til at analysere sammensatte problemer og reflektere over vore egne praksisser … Bogen er fyldt med gode indlæg af fagpersoner, som skriver ud fra hver deres teoretiske udgangspunkter og empiri.

En bog jeg varmt vil anbefale til alle interesserede, ikke mindst på de pædagogiske uddannelser, og til de politiske beslutningstagere på børne- og familieområdet.”

Heidi Friborg Christophersen Månedsmagasinet Undervisere

Bogen er forfattet af:

UDSATTE BØRN

Karen-Asta Bo (red.)

Frank Ebsen Morten Ejrnæs Ingrid Gehl Jens Guldager (red.)

Adam Johansen Bente Lisborg Lisbeth Rask Helle Schjellerup Nielsen Marianne Skytte Birgitte Zeeberg (red.)

4. UDGAVE

ET HELHEDSPERSPEKTIV

redigeret af

KAREN-ASTA BO, JENS GULDAGER & BIRGITTE ZEEBERG AKADEMISK FORLAG

Udsatte Børn omslag 01.indd 1

18.08.21 10.20

UDSATTE BØRN

Udsatte Børn til tryk.indd 1

11.08.21 15.13

Udsatte Børn til tryk.indd 2

11.08.21 15.13

UDSATTE BØRN – et helhedsperspektiv 4. udgave

Redigeret af Karen-Asta Bo – Jens Guldager – Birgitte Zeeberg

Akademisk Forlag

Udsatte Børn til tryk.indd 3

11.08.21 15.13

Udsatte børn – et helhedsperspektiv Karen-Asta Bo, Jens Guldager, Birgitte Zeeberg og bidragyderne © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Helene Deden Bogen er sat med: Charter Omslag og grafisk tilrettelægning: Jakob Brandt-Pedersen Tryk: ScandinavianBook 4. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5937-0 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Udsatte Børn til tryk.indd 4

11.08.21 15.13

Indhold Forord..................................................................................................9

Af Per Schultz Jørgensen

Børneperspektivet..............................................................................9 Supplerende forord til 3. udgave........................................................ 12 Supplerende forord til 4. udgave........................................................ 12 Indledning.......................................................................................... 14

Af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg

Kommentar til 4. udgave................................................................... 16 1 Helhedssyn – teori og modeller på børne- og familieområdet............. 18

Af Jens Guldager

Hvorfor et helhedssyn?..................................................................... 19 Helhedssyn – teori eller model........................................................... 22 Afrunding....................................................................................... 34 Forskellige helhedsmodeller i børnefamiliearbejdet................................ 34 Helhedstænkning inden for det pædagogiske og socialpædagogiske område................................................................ 39 Thomas Brantes helhedsmodel........................................................... 41 Tre teoretiske perspektiver i helhedssynet............................................ 50 Schultz Jørgensen............................................................................ 58 Kontekstens betydning..................................................................... 62 Afrunding....................................................................................... 65 2 Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel................................... 68

Af Bente Lisborg og Lisbeth Rask

Forskellige syn på barnets udvikling.................................................... 71 Barnet i familien, familien i barnet..................................................... 92 Familien i samfundet, samfundet i familien.......................................... 99 Undersøgelse af barnet................................................................... 101 Afrunding..................................................................................... 107

Udsatte Børn til tryk.indd 5

11.08.21 15.13

3 Fattige børn................................................................................. 108 Af Adam Johansen Sociologiske opfattelser af fattigdom................................................ 110 Hvordan måler man fattigdom?........................................................ 114 Hvor mange børn er fattige............................................................. 122 Hvem er de fattige børn.................................................................. 124 Konsekvenser af fattigdom.............................................................. 126 Børns strategier............................................................................. 145 Forældres strategier for at få økonomien til at hænge sammen ............. 148 Socialt arbejde med fattige børnefamilier.......................................... 151 Afrunding .................................................................................... 157 4 Udsatte børn i skolelivet og på andre sociale arenaer...................... 158

Af Helle Schjellerup Nielsen

Arenaperspektivet er helhedsorienteret............................................. 159 Samværspraksis og marginalisering i skolelivet................................... 163 Den sociale dimension har stor betydning i skolen.............................. 185 Andre sociale arenaer i børnenes hverdagsliv...................................... 190 Afrunding..................................................................................... 195 5 Professionelt arbejde med udsatte minoritetsetniske børn og deres familier....................................................................................... 198

Af Marianne Skytte

I Danmark er jeg født …................................................................. 199 Ligestilling = ligebehandling og særbehandling.................................. 200 Kategoriseringer og egenskabsforståelse............................................ 201 Kulturopfattelser........................................................................... 207 Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.............................................. 228 Kontekstuel kulturopfattelse............................................................ 232 Afrunding..................................................................................... 237

Udsatte Børn til tryk.indd 6

11.08.21 15.13

6 Lov, kommunale rammer og faglighed i socialt arbejde med udsatte børn og unge............................................................................... 240

Af Frank Ebsen

Hvem er de socialt udsatte børn ...................................................... 241 Hvad skal der gøres med de socialt udsatte børn og unge..................... 249 Flere rettigheder til børn og unge..................................................... 254 Socialrådgiveres opgaver og kompetencer.......................................... 267 Børne-familieafdelingen.................................................................. 269 Lov, kommune og socialrådgiver....................................................... 274 Afrunding..................................................................................... 278 7 Praktikeres syn på børn i udsatte positioner. Opfattelser, vurderinger og handlinger.............................................................................. 280

Af Morten Ejrnæs

Normalitet og afvigelse................................................................... 283 Sagsbehandlernes opfattelse af Mathias’ problemer, indsatsen og målet med denne (kvalitativt beskrevet)............................................ 286 Holdningsforskelle......................................................................... 294 Professionelles risikovurderinger ...................................................... 299 Professionelle overvurderer risikoen.................................................. 300 Uenighed om vurderinger og handlingsforslag – et grundvilkår i det sociale arbejde....................................................................... 306 Samarbejdet med forældrene og med tværprofessionelle samarbejdsparter........................................................................... 307 Helhedssyn på Mathias’ situation, hans egenskaber og hans opførsel...... 313 Model- og niveautankegang med indbygget tidsperspektiv................... 316 Sagsbehandlere som frontmedarbejdere i fastlæggelsen af grænsen mellem normalitet og afvigelse........................................................ 320 Afrunding..................................................................................... 322

Udsatte Børn til tryk.indd 7

11.08.21 15.13

8 Det udsatte barn blandt mange professionelle................................ 324

Af Birgitte Zeeberg

Tværprofessionelt samarbejde – baggrund og formål ........................... 326 Tværprofessionelt samarbejde om det udsatte barn – hvad er det?......... 347 Dilemmaer forbundet med barnets og forældres inddragelse i det tværprofessionelle samarbejde......................................................... 356 Hvilken betydning tillægger forældrene selv det tværprofessionelle samarbejde – det direkte tværprofessionelle samarbejde?..................... 358 Borgerinddragelse med deltagelse..................................................... 368 Afrunding..................................................................................... 374 9 Samtaler med børn....................................................................... 376

Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl

Børn skal høres............................................................................. 377 Magtforhold i samtalen................................................................... 379 Børneperspektiv............................................................................ 380 Barnets perspektiv......................................................................... 381 Kontekstens betydning for samtalen................................................. 384 Den professionelles problemforståelse............................................... 389 Teoretiske tilgange til børnesamtalen................................................ 393 Opmærksomhedspunkter ved børnesamtalen....................................... 405 Understøttende teknikker ............................................................... 414 Det skriftlige notat........................................................................ 417 Afrunding..................................................................................... 419 Referencer........................................................................................ 421 Forfatterpræsentation........................................................................ 440 Register............................................................................................ 443

Udsatte Børn til tryk.indd 8

11.08.21 15.13

Forord Af Per Schultz Jørgensen

BØRNEPERSPEKTIVET At forstå børn, at gøre noget for dem, at handle sammen med dem, at inddrage dem – alt det bygger ofte på et børneperspektiv. Det vil sige et perspektiv, der går ud fra børns oplevelse, tager børn alvorligt, lytter alvorligt til børn og ikke mindst: ser børn som vigtige aktører i den proces, der handler om, at de får et godt liv. Børneperspektivet er et udtryk for den bevidste strategi at se børn som ligeværdige medspillere.

Udsatte børn anlægger et børneperspektiv – og gør det med ganske stor konsekvens. For eksempel i sin beskrivelse af, hvordan børn selv oplever deres hverdag. Men også i sine teoretiske overvejelser: Kan begreberne bruges til bedre at forstå børnene på deres egne præmisser? Og bogen er helt klar i sit børneperspektiv i de kapitler, der drejer sig om at gennemføre samtaler med børn. Hvis det ikke skal blive en rent diagnosticerende og observerende samtale, der ender med at give barnet en etiket, er det eneste alternativ at fastholde en bevidst og forpligtende vilje til at anlægge et børneperspektiv. Her ligger bogens budskab – både på og mellem linjerne.

Men hvad er hensigten med denne tilgang i indsatsen over for udsatte børn? Hvorfor skulle et bevidst børneperspektiv være særligt begrundet over for gruppen af risikobørn?

Lad mig til en indledning svare kort: Indsatsen over for de udsatte børn har indtil videre ikke været nogen succes. På visse punkter snarere

Udsatte Børn til tryk.indd 9

11.08.21 15.13

det modsatte. Derfor er et børneperspektiv i arbejdet et vigtigt korrektiv til en indsats, der sommetider – med rette – er blevet anklaget for at gøre situationen værre for de børn, man ønsker at hjælpe. Ud fra et børneperspektiv vil man hævde, at al hjælp begynder med at møde og anerkende den, der skal hjælpes. Det er det, der ligger i børneperspektivet.

I 1993 gennemførte jeg sammen med kollegaer en vurdering af, hvor mange udsatte børn vi har i Danmark. Vi nåede frem til, at omkring 15 procent af børnene befinder sig i en risikozone, nogle langvarigt og behandlingskrævende, andre mere midlertidigt, men med klare behov for hjælp; endelig er der en gruppe med formentlig kortvarige vanskeligheder. Knap 10 år efter forsøgte jeg at gentage vurderingen ud fra tilgængelige kilder, og det skal indrømmes, at det er svært; meget må bero på et skøn, fordi der ikke er tilstrækkelig solide undersøgelser. Men resultatet i 2002-vurderingen var, at vi stadig har nogenlunde samme andel af børn, der befinder sig i en risikogruppe. Der er tale om forskellige diagnoser, nye er kommet til, andre er gledet ud af brug – tilbage står, at andelen stadig ligger på omkring 15 procent af en børneårgang.

Derfor står vi med en rystende erkendelse: Vi flyttede ikke de store grupper af udsatte børn over i en ny og bedre tilværelse. Vi skabte ikke de sikkerhedsnet, der ville kunne opfange de udsatte børn tidligt i deres risikoudvikling; måske forringede vi ovenikøbet nogle af disse sikkerhedsnet.

Vi kan ikke konkludere, at vores indsats slet ingen effekt havde, men den var ikke af en sådan kvalitet, at vi lagde grunden til afskaffelse af risikogruppen. Derfor må vi kritisk overveje selve vores tilgang. Som en klog mand engang sagde: “Når mere af det samme ikke virker, så prøv med noget andet.” Det er det, vi skal – og her ligger en vigtig del af begrundelsen for børneperspektivet.

Børneperspektivet står for noget andet end den traditionelt professionelle tilgang. Det er respekten for barnet og det ligeværdige samspil.

Det er udtrykt præcist i FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen), der i sine værdipræmisser bygger på “de tre p’er”: provi­ sion, protection og participation. Altså prioritering af behov, beskyttelse og

Udsatte Børn til tryk.indd 10

11.08.21 15.13

inddragelse. Et børneperspektiv indebærer krav om, at denne trefløjede tilgang skal være grundlaget for den bevidste strategi i alle vores konkrete indsatser over for børn.

Heri ligger ikke alene, at vi som børns medspillere skal være opmærksomme på deres følelser. Det betyder også, at vi skal inddrage dem og tage dem alvorligt i alle de beslutninger, vi træffer med dem som sagens kerne.

Børnekonventionen siger det højt og tydeligt i artikel 3 om barnets bedste og i artikel 12: at børn skal høres. Ingen kan være i tvivl. Men undersøgelserne fortæller os også, at det er her, vi forsynder os i helt alvorlig grad. Vi hører dem ikke, vi anbringer dem i al hast, vi springer handleplanen over, de får ikke mulighed for at sige fra osv. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at vi i praksis ikke tillægger børneperspektivet særlig stor vægt i den sociale indsats for de udsatte børn. Man fristes til at konkludere, at derfor går det, som det gør.

Det er her, denne bog kommer ind i billedet. Med sit børneperspektiv – som selve holdningen til børnearbejdet, som teoretisk grundlag for det, og som konkret praksis. Her kan bogen med sin klare og hele tiden saglige diskussion yde sit særlige bidrag til bestræbelserne på at finde en anden tilgang.

Men, kunne man spørge: Hvorfor er det så vigtigt netop for de udsatte børn? Hvad er det, børneperspektivet på længere sigt kan bidrage med i disse børns liv? Svaret er, at kun en indsats baseret på et børneperspektiv vil bidrage til at styrke børnenes egen evne til at mestre livet og de udfordringer, de møder. Her spiller børneperspektivet direkte sammen med begreber som selvværd, anerkendelse, resiliens og mestring – fordi der sigtes på barnets evne til at tage ansvar for sine egne handlinger og derved forøge sine ressourcer og evner til at navigere igennem udfordringerne.

Vi kommer ikke uden om, at også gruppen af udsatte børn i stigende omfang skal klare sig selv. De vokser op i et individualiseret samfund med forøget risiko for marginalisering og placering i taberpositioner. På en måde har de det dobbelt svært i vores åbne verden. Det er her, vi skal se det lange perspektiv for vores indsats. At hjælpe de udsatte grupper af børn til at få

Udsatte Børn til tryk.indd 11

11.08.21 15.13

et bedre og mere personligt grundlag for selv at træffe deres valg. Denne bog yder et fornemt bidrag til, at vi kan skærpe denne forståelse af socialt arbejde med børn og deres familier.

SUPPLERENDE FORORD TIL 3. UDGAVE Nogle forhold er ret stabile, selv i vores ret turbulente samfund. Det er desværre også tilfældet med gruppen af udsatte børn. Den gruppe udgør stadig en andel på omkring 15 procent af en børneårgang, hvad der senest er dokumenteret i en særdeles grundig undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottosen m.fl. 2014). En stabilitet, som vi ikke har ændret meget på gennem 25 år, trods erklærede hensigter og store planer.

Andre forhold ændrer sig – nogle til det værre, andre til det bedre.

Til det værre hører, at gruppen af fattige børn er stigende, som det er tilfældet med fattigdom i det hele taget i det danske samfund. Til det bedre hører, at der vedtages ny lovgivning, som i hvert fald på papiret lægger op til en styrket indsats for de udsatte børn. “Barnets Reform”, der trådte i kraft 1. januar 2011, må ses som et udtryk for dette. Det samme må ”Overgrebspakken” (2013), der styrker kommunernes håndtering af underretninger om udsatte børn. Alt i alt er der et klart behov for en ny og opdateret udgave af en bog, som følger tæt op på den virkelighed, børn lever i.

Per Schultz Jørgensen Marts 2015

SUPPLERENDE FORORD TIL 4. UDGAVE Vi har stadig udsatte børn i Danmark, endda nogenlunde samme andel som for 20 år siden. Den ligger et sted mellem 10 og 15 procent af børnegruppen. På trods af erklærede målsætninger og udtalte løfter har vi ikke ændret afgørende ved situationen. Vi har ikke fundet den forebyggende

Udsatte Børn til tryk.indd 12

11.08.21 15.13

socialpolitik, der afgørende ”løfter” gruppen af udsatte børn til et bedre liv. Selvom vi er et af de bedste velfærdssamfund i verden og faktisk har vigtige spor lagt ud. Det gælder fx de tre sikkerhedsnet i børns liv: sundhedsplejen, dagtilbuddet og skolen. Det gælder også det almene tilbud om hurtig indsats for udsatte grupper. Og det gælder den generelt høje grad af professionalisering i det sociale arbejde. At det alligevel ikke lykkes at finde frem til den optimale børne-socialpolitik, tror jeg blandt andet hænger sammen med for svage ressourcer til området, manglende tværgående indsatser og en usikker medinddragelse af de udsatte børn og deres familier.

Derfor er der også i dag brug for et helhedssyn i indsatsen for de udsatte børn. Og brug for en socialpolitik, der hviler på et troværdigt børneperspektiv.

Per Schultz Jørgensen April 2021

Udsatte Børn til tryk.indd 13

11.08.21 15.13

Indledning Af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg

Som praktiker stilles man over for den opgave at skulle identificere udsatte børns problemer og ressourcer og på den baggrund foretage faglige risiko- og behovsvurderinger. Det kan volde vanskeligheder, fordi det enkelte barns problemer og ressourcer kan ses ud fra mange forskellige perspektiver. Ikke sjældent er de faglige vurderinger mangelfulde og præget af en ensidig tilgang eller en moralsk præget opfattelse af et barns opvækstbetingelser.

Med denne bog vil vi gerne bidrage til en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og redegøre for de sociale processer, der kobler barnet og dets omverden sammen. Det er således hensigten at kvalificere praktikere og studerende inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde med udsatte børn til at kunne analysere og reflektere over deres handlinger og forstå barnet i dets samspil med omgivelserne. Med andre ord at se barnet som både subjekt og objekt.

Bogens titel – Udsatte børn – signalerer, at der er tale om børn, som lever i en udsat position, og som tvunget af omstændighederne har brug for hjælp. De befinder sig i livssituationer, der er truende for deres psykologiske og sociale udvikling med risiko for marginalisering i forhold til det omgivende samfund. Gruppen af udsatte børn omfatter børn i meget forskellige livssituationer og med meget forskellige problemer. Det kan illustreres ved nogle af de indikatorer eller tegn, som anvendes i forskningen af udsatte børn (Nygren & Thuen 2008). Der er tale om børn med emotionelle og sociale vanskeligheder i form af ensomhed, tristhed, angst, lav selvværdsfølelse, lav impulskontrol, aggressiv adfærd m.v. Det kan også

14 | Indledning

Udsatte Børn til tryk.indd 14

11.08.21 15.13

være børn med indlæringsvanskeligheder i forbindelse med dårligt udviklet sprog og/eller problemadfærd i børnehave eller skole forbundet med dårligt udviklede sociale færdigheder m.v. Endelig er der mange udsatte børn, hvor deres udsathed er tæt knyttet til samspillet i deres familie.

Problembillederne er mange og sammensatte; kompleksiteten er stor. De forhold, faktorer og mekanismer, som forskningen forbinder med og forklarer børns udsathed med, er ligeledes mangfoldige. Der er tale om sociologiske faktorer såsom fattigdom, få sociale og kulturelle ressourcer, lavt uddannelsesniveau, livsstil og medborgerskab, etnicitet m.v. Det kan være familiære risikofaktorer såsom misbrug, træk ved såkaldte dysfunktionelle familier, bestemte opdragelsesmønstre og indbyrdes relationer m.v. Ligesom individuelle faktorer såsom individuelle psykologiske karaktertræk, intelligens, helbred m.v. kan være i spil. Også her er billedet sammensat og komplekst (Mehlbye 2009; Ottesen 2010).

Bogens ni kapitler kan både læses i sammenhæng og hver for sig.

Det er et gennemgående tema for kapitlerne, at der ikke gives en entydig og færdig opskrift på, hvordan det enkelte barns problemer og ressourcer kan forklares. Det enkelte konkrete barn er altid unikt, ligesom dets livssammenhæng – det vil sige den konkrete kontekst, det lever i – også altid er det. Det er vores håb, at bogen kan bidrage med relevant teori og viden om udsatte børn. Teori og viden, der i sagens natur må være overordnet, men som, når den forbindes med kendskabet til det konkrete barn og dets konkrete livssammenhæng, kan kvalificere arbejdet med udsatte børn.

KOMMENTAR TIL 3. UDGAVE Med denne revision er indholdet opdateret. Ny lovgivning og ny forskning er inddraget i de enkelte kapitler. Hovedformålet med 3. udgave af bogen er det samme som før. Det er at give læseren en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og forstå det i den komplekse sammenhæng, barnet lever i.

Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg April 2015

Indledningl | 15

Udsatte Børn til tryk.indd 15

11.08.21 15.13

KOMMENTAR TIL 4. UDGAVE Hovedformålet med 4. udgave er uændret: at give en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barn og forstå det i den komplekse sammenhæng, det lever i.

I 4. udgave er der tilføjet nye teorier, nye undersøgelser, ny viden og erfaring, nye begreber der er kommet til siden 3.udgave. Samtlige kapitler er rigt illustreret med eksempler fra undersøgelser og fra praksis.

Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg August 2021

16 | Indledning

Udsatte Børn til tryk.indd 16

11.08.21 15.13

Indledning | 17

Udsatte Børn til tryk.indd 17

11.08.21 15.13

Redigeret af Karen-Asta Bo, Jens Guldager & Birgitte Zeeberg

Udsatte børn – et helhedsperspektiv rummer al den viden, som fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, har brug for. De komplekse sociale og psykologiske processer, som barnet påvirkes af – og som det selv påvirker – ses i et helhedsperspektiv; alle kapitler bidrager med teoretiske tilgange, empiri og cases til belysning af denne sammenkobling af barnet og dets omverden.

Samtidig opnår læseren en forståelse af det sociale arbejdes praksis som en integreret del af samfundet.

Bogen er skrevet af 11 erfarne og dybt engagerede forfattere. De bruger deres mangesidede viden fra både praksis og forskning til at kvalificere studerende og praktikere, der arbejder med børne- og familiesager, til at kunne analysere og reflektere over deres handlinger.

4. udgave af Udsatte børn – et helhedsperspektiv er en stærkt revideret og udvidet udgave. I samtlige kapitler er der tilføjet ny viden og lovgivning på området.

UDSATTE BØRN

”… alle fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, bør læse denne bog. Den styrker indsigten i egne forforståelser, så vi bliver bedre i stand til at analysere sammensatte problemer og reflektere over vore egne praksisser … Bogen er fyldt med gode indlæg af fagpersoner, som skriver ud fra hver deres teoretiske udgangspunkter og empiri.

En bog jeg varmt vil anbefale til alle interesserede, ikke mindst på de pædagogiske uddannelser, og til de politiske beslutningstagere på børne- og familieområdet.”

Heidi Friborg Christophersen Månedsmagasinet Undervisere

Bogen er forfattet af:

UDSATTE BØRN

Karen-Asta Bo (red.)

Frank Ebsen Morten Ejrnæs Ingrid Gehl Jens Guldager (red.)

Adam Johansen Bente Lisborg Lisbeth Rask Helle Schjellerup Nielsen Marianne Skytte Birgitte Zeeberg (red.)

4. UDGAVE

ET HELHEDSPERSPEKTIV

redigeret af

KAREN-ASTA BO, JENS GULDAGER & BIRGITTE ZEEBERG AKADEMISK FORLAG

Udsatte Børn omslag 01.indd 1

18.08.21 10.20