AKADEMISK F ORLAG Ann-Elisabeth Knudsen -Teenagehjernererdernogenhjemme?
Teenagehjerner
AKADEMISK FORLAG Ann-Elisabeth Knudsen
TEENAGEHJERNER—erdernogenhjemme?
Forlagsredaktion:KarinSvennevigHyldig Illustrationer:GitteSkov Omslag:BergerJoa Sats:DemuthGrafisk Bogenersatmed:KeplerStd.ogGothamHTF Tryk: Scandinavian Book Printed in Denmark 2022 Hvorintetandeterangivet,tilhørerrettighedertilillustrationerne bogensforfatter. 1.udgave,1.oplag,2022 ISBN: akademisk.dk978-87-500-6213-4
Kopieringmåkunskeioverensstemmelsemedloven.Detbetyderfor eksempel,atkopieringtilundervisningsbrugkunmåskeefteraftalemed CopydanTekstogNode,se:www.tekstognode.dk/undervisning.
AkademiskForlagstøtterbørnogunge AkademiskForlagerendelafEgmont,dersomDanmarksstørste mediekoncernharbragthistoriertilliveimereend100år.Egmonteren danskfond,somhvertåruddelernæsten150millionerkronertilbørnog unge,derhardetsvært.
Teenagehjerner–erdernogenhjemme? Ann-ElisabethKnudsen ©2022AkademiskForlag,København –etforlagunderLindhardtogRinghofForlagA/S, etselskabiEgmont Dennebogerbeskyttetihenholdtilgældendedansklovomophavsret.
5 Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1 Forældrefølelsen er irrationel fra dag ét . . . . . . 15 Børn er dén fatale fejl, ingen fortryder . . . . . . . . . . . . . 20 Alt er bare en overgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hver generation har sin egen selektive livsfortælling . . . . 25 Livshistorier er løgn og latin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 2 Guidet rundtur i teenagehjernen . . . . . . . . . . . . 33 Der er en genetisk plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Hjernen har godt af hårdt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Sårbare teenagere tumler med store tanker . . . . . . . . . . 41 Det meste går over af sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Puberteten lugter af ammoniak og glemsomhed . . . . . . 48 En venlig tanke til alle lærere i 7. klasse . . . . . . . . . . . . . 51 Forældre, krop og personlighed – alt er bare pinligt . . . . . 55 3 De er svære at holde af, så det gør vi . . . . . . . . . 59 Utak er kærlige forældres løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Ulydigheden hører med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
6 Sæt grænser, der må overskrides . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Frastødende, zombietrætte og mest på tværs . . . . . . . . . 70 4 Indlæring i en udviklingsramt hjerne . . . . . . . . 75 Fællesskab motiverer – udnyt det . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Lad os få mere livsduelighed og dannelse på skemaet . . . 79 Motivation begynder i børnehaven . . . . . . . . . . . . . . . 81 Læring kræver et socialt fundament – ikke omvendt . . . . 84 Børnehavebørns frie leg er afgørende . . . . . . . . . . . . . . 86 Unge hjerner skal også holde fri . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Pauser fremmer selvdisciplinen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Digital dannelse styrker læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 5 Sårbarhed, trivsel og stress . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Stressede unge kan ende i en ond cirkel . . . . . . . . . . . 101 ”Jeg skal være unik, men ikke weird”. . . . . . . . . . . . . . 104 Det perfekte liv findes – online . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Al slags kritik gør ondt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Flere grunde til bekymring – og lettelse . . . . . . . . . . . 115 Ensomhed på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Dobbeltpres på de unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 ”Just be awesome, bitch!” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Nyt fag: Lær at gennemskue sociale medier . . . . . . . . . 125 Stress i barndommen kan få langvarige følger . . . . . . . 128 6 Er ungdommen sygelig? Eller af lave? . . . . . . . 133 Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok. . . . . . . . 138 Håbet, der blev væk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Moral i opdragelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Medansvar er mere overbevisende end en fast hånd . . . 146
7 Empati er ingen garanti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Trolley-dilemmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 For nemt at krænke på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Unge og medansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 7 Særligt sårbare unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Der er en forklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 En utryg barndom kan ødelægge tilliden til livet . . . . . . 166 Tidlig omsorg stimulerer vigtige hjerneområder . . . . . . 168 Omsorgssvigt kan påvirke gener . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Hvad mener Vanessa? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Psykologhjælp per stedfortræder i smedeværkstedet . . . 176 Sandheden er bedre end løgn og fortielse . . . . . . . . . . 178 Einar vil heldigvis gerne til psykolog. . . . . . . . . . . . . . 181 ”Name the Devil” – basis for mønsterbrud . . . . . . . . . . 183 Svigt kræver meget af de professionelle voksne . . . . . . . 187 At blive set kan gøre en verden til forskel . . . . . . . . . . . 189 Utilnærmelige teenagere er ikke antisociale . . . . . . . . . 193 Vælg de vigtigste kampe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Tackling af hærværk, løgn, uansvarlighed og tyveri . . . . 197 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Lille relevant ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
En evindeligt fastkørende, forudsigelig konflikt mellem to generationer under samme tag. Teenagerne ønsker sig en ”forældrebyttecentral”, mens forældrene jævnligt læn ges efter det befriende øjeblik, hvor arvingerne efter vel lykket opdragelsesarbejde kan puffes ud af reden.
Vi elsker dem selvfølgelig betingelsesløst, men visse dage mere end andre … Mine besøg i teenagernes verden har gjort mig op mærksom på en problemstilling, som jeg tror, vi er mange forældre såvel som professionelle, der i bedste mening kan komme til at overse. En manglende opmærksomhed, som får følger for de unge mange år frem. Lad mig lægge ud med et eksempel på en ung kvinde. Vi kan kalde hende Lene. Hun er lige begyndt på sit drøm mestudie på universitetet. Umiddelbart tænker man, at hun har klaret den og er kommet igennem en vellykket
Jeg er næppe den eneste forælder, som har spekuleret over, hvorfor kombinationen af hjemmeboende teenagere og forældre er en pædagogisk udfordring af dimensioner.
Indledning
9
til at opsøge en psykolog, som – fortæller Lene mig – allerede ved første møde forsikrer om, at mange har det som hende. Det er ikke spor usædvanligt; også succesfulde erhvervsledere kan lide af angst og de pression.”Detved
Lene repræsenterer her en type af unge, som udmær ket er klar over, at der i alle sociale lag findes andre unge,
jeg da godt”, tænker Lene i første omgang. Men psykologen er jo flink og vil gerne hjælpe, så Lene lander i en fælde, hvor hun forsikrer psykologen om, at det er dejligt og bestemt nyttigt at vide. Til mig siger hun: ”Men hvordan kan jeg få hjælp af en psykolog, som ikke er bevidst om det samfundssystem, som er med til at skabe præstationsangst? En psykolog, som bare vil tale om mig og mine måder at håndtere mine følelser på?”
10 pubertet. Hun har da også glædet sig og anstrengt sig voldsomt gennem hele gymnasiet for at få tilstrækkeligt gode karakterer til at blive optaget på kvote 1. Det er nu lykkedes for hende, og alligevel går noget galt. Lene har tidligere kæmpet med en generel ængstelighed og præsta tionsangst, især i forbindelse med eksamen, men nu kan hun mærke angsten hele tiden og i mange sammenhænge – også når hun egentlig ikke synes, at hun skal præstere. Selvfølgelig bekymrer det hende, og i den forbindelse mærker hun også en tiltagende tristhed grænsende til de pressivitet.Leneeren ressourcestærk ung kvinde med et godt so cialt netværk og kærlige forældre, som har støttet hende hele vejen, så hun er umiddelbart en ny type ”ung med problemer”.Hunfårhjælp
Men jeg forstår det godt, for i samme klasse, familie el ler vennekreds finder vi også en ganske anden type teen ager, som i modsætning til Lene har behov for at høre, at han/hun ikke er alene om sine følelser, endsige om kampen med dem. Viktor kan vi for eksempel kalde den unge fyr på 14 år, som er på vej ud på en glidebane med for me get hash, for lidt skolegang og store problemer med sit selvværd.Viktor
er gennemsnitligt godt begavet, men har måske lidt vanskeligheder med sin læsehastighed. I skolen har han hurtigt fundet ud af, at man kan få en plads i drengehierarkiet på baggrund af andet end skolefærdigheder.
Det kan lyde kønsstereotypt, men jeg ser altså mange af denne type drenge, som udvikler en selvødelæggende strategi i skolen, hvor de skaber uro og udfylder rollen som den frække eller klassens klovn. Det giver en ople velse af accept i drengegruppen, men dækker ofte over en usikkerhed i forhold til egne evner og skolepræstation. For slet ikke at tale om, at Viktor i enrum med mig fortæl-
vi som samfund kan komme til at begå med Lene, er den samme som psykologens, nemlig at tro, at det kun handler om at almengøre hendes følelser.
som døjer med de samme problemer med stress, angst og depression, som de kender fra sig selv. Lene har selvfølge lig brug for hjælp til at forstå og håndtere sine følelser, men hun har også brug for hjælp til at forstå og gennem skue, hvad det er for samfundsstrukturer og mere eller mindre skjulte forventninger, der har presset hende gen nem hele skolesystemet og nu også i gang med drømmestudiet.Denfejl,
11
-
12 ler, at han det meste af tiden er bange for at falde udenfor og ikke være så cool som de andre drenge i klassen.
Så hvis nogen har siddet og spurgt sig selv, om der vir kelig er brug for endnu en bog om teenagere og ungdommelig usikkerhed, er svaret ja. Flere perspektiver trænger stadig til at blive belyst. I mit arbejde med alle slags unge – herunder den vok sende gruppe af unge med neurologiske dysfunktioner som ADHD, autisme, Aspergers syndrom og mere gene relle udviklingsforstyrrelser
ikke nødvendigvis brug for en bearbejdning og analyse af det samfundssystem, som skaber de vilkår, unge i skolen har i dag. Han har brug for at opleve, at han ikke er alene om at føle sig usikker.
– har jeg fået et indblik i, hvad der foregår i teenageres hjerner: såvel hvad de snakker om og tænker på, som hvad de er optaget af og bange for. Og ja, vel er vore dages unge mennesker på mange må der vokset op under privilegerede vilkår. Men det pres og den stress, der hører med til al udvikling, er ikke blevet mindre i deres tid. Snarere tværtimod.
Lene og Viktor kan begge med rette føle sig både pres sede og stressede af de forventninger og fremtidsudsigter,
For Viktor betyder det rigtig meget at blive oplyst om, at langt de fleste drenge (og piger) på hans alder går rundt med præcis de samme følelser, den samme angst for at falde udenfor og den samme usikkerhed, som han selv for søger at kompensere for. Også de drenge, han beundrer mest i klassen, er usikre på sig selv og bange for at falde igennem.Hanhar
13
Det er blandt andet det, jeg mener med, at man – i bed ste mening – kan komme til at fokusere på en for ensidig strategi til at hjælpe unge.
2. Hvad der sker i en teenagers hjerne, og hvilke konse kvenser det har for et ungt menneske.
de bliver mødt med. Men deres behov for hjælp til håndte ring af udfordringerne er vidt forskellige.
4. Unge, som er særligt udsatte på grund af manglende tryghed i barndommen. Nogle unge har næsten kun dårlige erfaringer med sig, når de rammer puberte ten. Hvordan forstår, integrerer og hjælper vi dem? Jeg håber, at bogen her er med til at give nogle bud på, hvad der presser forskellige typer af unge, og hvad vi kan
Det, der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis den næste. Mange ting spiller ind og skal afstemmes. Vi er derfor som minimum nødt til at forholde os til følgende:
1. De voldsomme, paradoksale, men helt normale fø lelser og tanker, der hører teenagefamilien til, alene fordi især børnenes hjerner modnes og forandres. Også fra et forældreperspektiv.
3. De samfundsmæssige og skolemæssige strukturer, som presser de unge yderligere, herunder den digi tale udfordring. Hvad betyder det for unge menne sker i udvikling, at de hele tiden er ”på”, hele tiden kan vurderes og måske endda mangler en rigtig fy sisk tilstedeværende ven?
14 gøre som forældre og professionelle for at forstå og hjælpe dem bedst muligt. Bagerst i bogen findes en ordliste med de fagtermer, læseren kan have brug for at få ”oversat” undervejs. Alle personer i cases og eksempler med unge er natur ligvis anonymiseret.
– Uddrag fra bogen I denne håndbog for hårdt prøvede forældre stiller Ann-Elisabeth Knudsen skarpt på teenageres hjerne- og personlighedsudvikling, ligesom hun undersøger, hvad det er i vores samfund, der presser dem. Bogen præsenterer en række tankevækkende perspektiver på en svær livsfase for såvel den unge som for familien og giver svar på spørgsmål som:
Jeg er næppe den eneste forælder, som har spekuleret over, hvorfor kombinationen af hjemmeboende teenagere og forældre er en pædagogisk udfordring af dimensioner. En evindeligt fastkørende, forudsigelig konflikt mellem to generationer under samme tag. Teenagerne ønsker sig en ”forældrebyttecentral”, mens forældrene jævnligt længes efter det befriende øjeblik, hvor arvingerne efter vellykket opdragelsesarbejde kan puffes ud af reden. Vi elsker dem selvfølgelig betingelsesløst, men visse dage mere end andre ...
· Hvad sker der i unge hjerner, mens de er under ombygning?
· Og sidst, men ikke mindst: Hvordan kan forældre og professionelle bedst muligt hjælpe og forstå teenagere?
· Hvilke former for læring og opdragelse giver mening for store børn og unge?
· Hvorfor er teenagere allergiske overfor kritik?
· Hvordan opstår kronisk utilstrækkelighedsfølelse?
· Hvorfor husker voksne og halvvoksne børn pludselig skrupforkerte detaljer fra deres barndom?