Faglig ledelse i ældreplejen

Faglig ledelse i ældreplejen

Iben Ljungmann

FAGLIG LEDELSE I ÆLDREPLEJEN Konkrete greb til praksis

Faglig ledelse i ældreplejen. Konkrete greb til praksis

Iben Ljungmann

© 2024 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup og Vibeke Nørgaard

Sats og illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen

Omslag: Henriette Mørk

Bogen er sat med: Katarine og Charter

Tryk: Livonia Print

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2024

ISBN: 978-87-500-6453-4 akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9. Håndtering af afmagt i gruppen ......................................................

Belastninger og afmagt er en del af hjælpearbejdet

Mental slagside, forråelse og ondartet socialpsykologi

Det er en ledelsesmæssig opgave at have øre for sprogbruget ........................................

Hvilke borgere fylder for medarbejderne? .............................................................................

Opgaven for den faglige leder – og faldgruben, som ligger lige for ...................................

Greb til håndtering af afmagt i gruppen

10. Styrk den faglige identitet og fællesskabet i gruppen ....................

Hvad er faglig identitet, og hvorfor er den vigtig? ...............................................................

Hvordan kan man i praksis styrke medarbejdernes faglige identitet?..............................

11. Kulturarbejde i praksis og lederens blik

En del af fællesskabet – og med et udefrablik på

Forord

Iben Ljungmann har skrevet en bog, som lederne i ældreplejen vil kunne læse igen og igen i mange år, fordi de hver gang kan hente hjælp til at udvide deres ledelsesmæssige råderum. Bogen er spækket med konkrete forslag til, hvad lederne kan sige eller gøre i dilemmafyldte situationer. Fordi hvad er det rigtige at gøre, når det kræves, at ”det må ledelsen tage sig af”, når et team er frustreret over, at et andet team ikke gør som aftalt, når en familie klager over plejen, eller når en borger ikke vil lukke medarbejderne ind? I denne bog kan lederne hente hjælp til at undgå at blive den overansvarlige quickfix-leder, der drøner rundt og forgæves forsøger at løse problemerne ved at adfærdskorrigere andre mennesker. Der er konkrete greb til at udfordre fortællingerne, balancere mellem at svare og at facilitere, frisætte medarbejdernes viden og sætte farten ned, så omtanken bliver mulig.

Iben Ljungmann kender praksis. Hun kender det høje tempo, de mange krav og kompleksiteten. Hun kender ansvarligheden, arbejdsomheden og afmagtsfølelserne. Det indgående kendskab til praksis gør, at bogen afspejler praksis.

Iben Ljungmanns skrivestil er lige så underspillet, solid og engageret, som den faglige ledelse på ældreområdet er. Der er ikke tid til floskler, pral, pseudoarbejde eller ego, når man gør en forskel for andre. Der er udelukkende tid til at arbejde hårdt for, at hver enkelt borger mærker den omsorg og får den hjælp, som vedkommende har brug for.

Man lægger næsten ikke mærke til bogens solide teoretiske fundament, fordi Iben Ljungmann bruger al teori direkte i praksis. Hun destillerer essensen fra andres viden til sin egen kritiske essens, som hun så tilbyder lederne. Hun forsikrer dem om, at de ikke behøver at være eksperter i personcentreret omsorg, kognitive vanskeligheder eller perspektivskifte; men de er nødt til at vide nok til at kunne vejlede og give feedback i det daglige. For at kunne lede er det nødvendigt at vide, hvad der strider imod personcentreret omsorg, kognitive vanskeligheder og perspektivskifte. Megen faglig ledelse udøves i de små uplanlagte øjeblikke i hverdagen. I de sekunder, hvor man ser noget, får noget fortalt eller bliver bedt om noget, er det afgørende, hvordan man reagerer. Reaktionen kan medvirke til, at værdier skrider, at værdier opretholdes eller at værdier skabes, fordi enhver reaktion er en kommunikation af, hvad der er gangbart og hvad der ikke er gangbart. Bogens klimaks er det afsluttende kapitel om den svære kunst at ændre en kultur, hvori medarbejdere og borgere ikke trives. Bogens

mange pointer bindes sammen, og det står lysende klart, at selvom der ikke findes nogen lette løsninger, så er der løsninger.

Nye ledere vil garanteret sluge bogen og prøve at huske det hele. Erfarne ledere vil blive bekræftet i de greb, som de allerede bruger, og de vil finde nye greb, som de måske ville ønske, at de havde kendt tidligere. De, der overvejer at blive ledere, kan blive forsikret om, at faglig ledelse er lige så udfordrende, som det er givende. Jeg håber, at ældrecheferne, velfærdsdirektørerne, hospitalsdirektørerne, lokalpolitikerne og ældreministeren også vil læse Faglig ledelse i ældreplejen – konkrete greb til praksis. Det burde anspore dem til at give ledere og medarbejdere et større fagligt råderum og en tiltrængt arbejdsro.

Dorthe Birkmose

Psykolog og foredragsholder

Indledning

Denne bog handler om faglig ledelse af ældreplejen. Min forhåbning er, at bogen bliver en håndsrækning til den vigtige opgave, det er at være leder inden for ældreplejen, og at bogen samtidig fungerer som en illustration af, hvordan den faglige ledelse kan gribes an i praksis. Derved håber jeg, at bogen vil skærpe bevidstheden om det, du som leder allerede lykkes med, og det, du har lyst til at gribe anderledes an for at skabe positive forandringer til gavn for både de ældre og medarbejderne.

Når jeg har valgt at skrive bogen netop nu, skyldes det, at der er et stort behov for at sætte fokus på, hvordan vi griber opgaven med ældrepleje an. Først og fremmest fordi dette vigtige felt er under stigende pres. Flere skandalesager peger på forråelse på ældreområdet, hvilket er et tydeligt tegn på, at medarbejderne er under pres. Og det giver et øget pres på de ledere, som har ansvaret for at sikre eller løfte kvaliteten. Kerneopgaven inden for ældreplejen bliver mere og mere kompleks. Der stilles større og flere krav til medarbejderne om i højere grad at supplere de oprindelige sundhedsfaglige kompetencer med pædagogiske og relationelle kompetencer, samtidig med at det bliver sværere og sværere at rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere. Heldigvis har politikerne fået øjnene op for, at der er behov for forandring på feltet.

Flere (Danske Ældreråd 2022; Kabel 2021; Frederiksen 2024) taler om, at der er et paradigmeskifte eller en kulturforandringsopgave, man som leder skal lykkes med. Det kan give enhver leder sved på panden. For hvordan gør man lige det? Det kræver først og fremmest, at lederen ser på sin egen rolle og overvejer, hvordan hun kan understøtte den nye tilgang. Dette øgede pres på lederen viser sig også, ved at det forventes, at man kan agere som faglig leder, og herunder at man – foruden professionelle ledelsesmæssige kompetencer – også har den nødvendige faglige indsigt.

Det fører mig til den anden vigtige grund til denne bog: Ledelsesfeltet på ældreområdet er kun sparsomt beskrevet i litteraturen (se dog Risager [2023] og et enkelt kapitel i Weinreich og Rander [2021]). De eksisterende bøger om ledelse eller faglig ledelse forholder sig sjældent til ældreområdet som genstandsfelt, og derfor er det vanskeligt at finde specifik inspiration til, hvad man som leder inden for ældreplejen skal gøre i praksis. Hvordan kan man holde øje med og vurdere kvaliteten af kerneopgaven i ældreplejen? Hvilken faglig viden har man brug for som leder? Og hvordan kan man i praksis gribe ledelsesopgaven

an, så det understøtter kerneopgaven på ældreområdet? Dermed gør bogen også op med tanken om, at ledelse er generisk – det vil sige, at den ser ens ud på tværs af fagfelter.

Ledelse udfoldes forskelligt, alt efter hvad ledelsesopgaven er rettet mod, fordi det kræver forskellige faglige indsigter på forskellige felter. Der er brug for en viden om ledelse på lige netop ældreområdet for at kunne hjælpe medarbejderne med at lykkes med de komplekse udfordringer, de står over for i deres daglige bestræbelser på at løse deres kerneopgave. Der er brug for tillid til medarbejderne, som er dem, der i sidste ende står med den faglige problemløsning, men der er ikke brug for blind tillid (VIVE 2023a), hvor medarbejderne efterlades alene i problemløsningen. Tværtimod peger flere ledelsesteoretikere (Rennison & Andersen 2020; Voxted 2021; Weinreich & Rander 2021) på, at der er brug for en ny faglig lederrolle, der er tættere på praksis, for at kunne løse kerneopgaven på ældreområdet.

De eksisterende bøger på området tilbyder ikke megen hjælp til, hvordan man påvirker den faglige kvalitet i de konkrete møder mellem medarbejdere og leder. Tværtimod koncentrerer de sig om de overordnede strategier eller om ledelse mere generelt. Der tales overordnet om, at lederen skal være en rollemodel, at man skal ”gå forrest”, eller at man skal sætte fokus på kerneopgaven. Det lyder jo alt sammen meget godt, men hvordan ser det ud i praksis en onsdag formiddag på plejehjemmet eller i en aftenvagt kl. 17.15? Hvad skal man konkret gøre eller sige, når man skal praktisere faglig ledelse? Hvordan kan man som leder selv agere på en pædagogisk og relationel facon, så man på kort og lang sigt understøtter den løsning af kerneopgaven, som medarbejderne skal løfte?

En praksisnær og erfaringsbaseret bog

Mit ærinde har været at skrive en lettilgængelig, brugbar og praksisnær bog. Bogen præsenterer centrale teoretiske nedslag, men fokus er rettet mod, hvordan teorierne i praksis kan bruges til at forstå og håndtere nogle af de dilemmaer, man oplever som leder. På denne måde er bogen også en afspejling af mine egne erfaringer inden for området og det, jeg har fundet nyttigt fra min tid som demenskonsulent i en kommune, som souschef på et stort demenscenter, som landsdækkende VISO-konsulent på demensområdet og som en del af

Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. I min praksis har jeg været særligt optaget af, hvordan man med afsæt i al den gode teoretiske viden, vi har på ældreområdet, kan udvikle metoder, der er så enkle, at medarbejdere (og ledere) kan huske dem og anvende dem, også når man står i en presset situation i hverdagen, hvor borgerne er urolige, hvor der er afløsere på arbejde, og hvor man alligevel skal finde vej i komplekse faglige problemstillinger.

Det teoretiske afsæt

Bogens udgangspunkt er en kobling mellem to centrale teoretiske retninger inden for feltet.

Først og fremmest den personcentrerede tilgang, som de seneste 20 år har været en inspirationskilde på feltet, men som har fået stadig mere vægt teoretisk og praktisk. Sundhedsstyrelsens redskaber og materialer til at skabe værdig ældrepleje har dette afsæt, ligesom mange kommuner har defineret det som en del af deres værdisæt. Men hvad betyder det for lederne? Hvis medarbejderne skal arbejde ud fra en personcentreret tilgang, hvilken ledelsespraksis kan så understøtte det? Den personcentrerede omsorgsteori har kun sporadisk beskrevet, hvordan man som faglig leder kan praktisere personcentreret ledelse eller ledelse, der understøtter en personcentreret omsorgskultur. Denne bog er derfor tænkt som inspiration til, hvordan ledelse af en personcentreret tilgang kan se ud i praksis gennem en kobling af den personcentrerede omsorgsteori og den systemiske og narrative teori.

Den systemiske og narrative teori er også afsættet for flere af de redskaber og materialer, som jeg sammen med Sundhedsstyrelsen har været med til at udvikle. Dette tankesæt kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi skaber mening, og hvordan fortællinger om ældre, medarbejdere og ledere påvirker, hvad der giver mening at gøre. Og ikke mindst hvordan man som faglig leder kan være med til at påvirke de fortællinger, der præger vores praksis. Tankesættet rummer masser af brugbare tilgange og redskaber til faglig ledelse, som går godt i spænd med tankegangen og menneskesynet i den personcentrerede omsorg.

Facilitering af de faglige processer på mange niveauer

Inspireret af organisationskonsulent og forfatter Bo Vestergaard (2019) kan man sige, at faglig ledelse kræver færdigheder i forhold til:

1. Øjebliksfacilitering – hvordan kan jeg med fordel respondere på det, medarbejderen eller medarbejderne siger nu? Hvilket svar skal jeg give, eller hvilket spørgsmål kunne jeg stille? Og med hvilket sigte? Hvad ønsker jeg at skabe i de konkrete situationer?

2. Mødefacilitering – hvordan kan jeg strukturere den enkelte begivenhed eller det enkelte møde på måder, så det er i overensstemmelse med det, jeg ønsker at skabe? Ofte er møder designet i tre faser: en fase, hvor man sætter konteksten for det, man er sammen om, en beslutningsfri fase, hvor man sammen folder problematikkerne ud, og en fase, hvor man beslutter næste skridt.

3. Forløbsfacilitering – kan jeg med blik for strategi og organisation strukturere rækken af møder med mine medarbejdere eller et forløb over tid, så vi arbejder i den rigtige retning? Hvad har jeg observeret i de konkrete møder med medarbejdere den sidste tid, og hvad giver det mere strategisk anledning til, at vi gør i vores fortsatte faglige ledelse eller i vores organisering? Hvordan kan jeg være med til at skabe den kultur, jeg gerne vil have?

Sigtet med denne bog er at give lederen inspiration til den faglige ledelse på alle disse niveauer.

Faglig ledelse er en holdsport – noget, vi dagligt gør sammen

Bogen er skrevet til alle, som har et medansvar for den faglige kvalitet i ældreplejen, og som hver dag kæmper for at gøre en forskel i praksis for de ældre mennesker, som har brug for hjælp i det daglige. Det gælder både de ældre, der er fysisk, psykisk eller kognitivt svækkede, og som har svært ved at klare sig selv og derfor modtager hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, og dem, der bor på plejehjem eller demenscenter.

At lykkes med at holde en høj faglig kvalitet er noget, vi gør sammen, selvom nogle har mere formelt ansvar for den end andre. Det kan både være forstandere (ledere af ledere) eller mellemledere (ledere af medarbejdere) og ressourcepersoner, som også har en central rolle og dermed et medansvar for den faglige tilgang, borgerne mødes med. Det kan for eksempel være udviklingskonsulenter, demenskoordinatorer, projektledere, kvalitetssygeplejersker og demensressourcepersoner. Når jeg bruger termen ”leder” i bogen, skal det derfor tænkes bredt. Fælles for alle ledere er, at de – måske i tillæg til det mere direkte arbejde med ældre – har en mere indirekte opgave. Det vil sige en opgave, hvor de bidrager til løsningen af kerneopgaven gennem andre, ved at lede, vejlede, motivere, instruere og sætte retning for medarbejderne, som mere direkte skal ud og arbejde med de ældre. Det kræver nogle helt andre kompetencer end det at være en dygtig fagperson i forhold til det direkte arbejde med ældre borgere, hvor de centrale kompetencer er viden om demenssygdomme, pædagogikker og sundhedsfaglig eller terapeutfaglig viden.

Til trods for at læserne praktiserer den daglige ledelse af kerneopgaven fra forskellige positioner, er det mit håb, at alle får inspiration til, hvordan man i praksis kan bidrage til at sætte faglig retning og være med til at højne fagligheden og skabe konkrete positive ændringer for de ældre mennesker, som det hele handler om.

Bogens opbygning

I den første del af bogen skitserer jeg den grundlæggende tænkning, som resten af bogen hviler på, og introducerer nogle af de første greb til praksis.

• Kapitel 1 sætter fokus på kerneopgaven og det, den faglige leder skal lykkes med i sin praksis.

• Kapitel 2 gennemgår, hvad du som faglig leder skal vide om den personcentrerede omsorgsteori, men kaster også et kritisk blik på teorien og de forventninger, den kan skabe, samt giver konkrete bud på, hvordan dialoger med medarbejdere kan gribes an, så man løser nogle af de dilemmaer, som kan opstå i praksis.

• Kapitel 3 præsenterer en narrativ tilgang til arbejdet som faglig leder, og hvordan det narrative fokus med fire konkrete greb kan hjælpe den faglige leder og medarbejdere til sammen at få nuanceret fortællingerne om borgeren.

I den resterende del af bogen tager jeg afsæt i forskellige kontekster, som den faglige leder ofte befinder sig i eller skal agere i. De første kapitler fokuserer på individuelle samtaler med medarbejderne, hvorefter kompleksiteten gradvist øges. Denne del indeholder også konkrete greb, som er velegnet til arbejdet med gruppen af medarbejdere og til det strategiske arbejde med organisationen.

• Kapitel 4 handler om vejledning i praksis. Hvordan du kan skabe læring og refleksion i de konkrete samtaler, du har med medarbejderne, og på måder, så vejledningen får effekt i praksis.

• Kapitel 5 giver bud på, hvordan kvalitetsarbejde (observation og gennemlæsning af dokumentation) i praksis kan blive et fælles anliggende.

• Kapitel 6 viser eksempler på, hvordan feedback og faglige drøftelser i kølvandet på kvalitetsarbejdet kan gribes an, så også disse samtaler får et efterliv.

• Kapitel 7 præsenterer teori om og greb til faglig mødeledelse, så man kan rammesætte og strukturere faglige møder på en måde, der inddrager medarbejderne, og så der skabes psykologisk trygge rum.

• Kapitel 8 går skridtet videre og tager afsæt i de situationer, hvor man trods god rammesætning på faglige møder stadig oplever svære udsagn og følelsesmæssig turbulens.

• Kapitel 9 fokuserer på det at håndtere afmagt i gruppen af medarbejdere.

• Kapitel 10 handler om, hvordan man styrker den faglige identitet og fællesskabet i gruppen.

• Kapitel 11 retter blikket mod organisationen og ser på, hvordan kulturarbejde i praksis og lederens blik på sig selv kan medvirke til at skabe organisationer, der har den personcentrerede omsorg som fundament.

Alle kapitler rummer eksempler fra praksis til at illustrere dilemmaer og konkrete greb. De fleste er anonymiserede eksempler fra min egen praksis eller mere typiske problemstillinger, som jeg er stødt på i min praksis som konsulent eller leder. Det sidste kapitel er baseret på et interview med Kathrine Davidsen, som er leder i Gladsaxe Kommune, og som arbejder på at nedsætte forbruget af antipsykotisk medicin ved at styrke den relationelle omsorg. Mine eksempler fra bogen trækker primært på den del af ældreplejen, jeg kender bedst, nemlig faglig ledelse på plejehjem og demenscentre, men jeg tænker, at teori og metoder også er anvendelige for ledere i hjemmepleje og daghjem.

»Iben Ljungmann har skrevet en bog, som lederne i ældreplejen vil kunne læse igen og igen i mange år, fordi de hver gang kan hente hjælp til at udvide deres ledelsesmæssige råderum [...]. Nye ledere vil garanteret sluge bogen og prøve at huske det hele. Erfarne ledere vil blive bekræftet i de greb, som de allerede bruger, og de vil finde nye greb, som de måske ville ønske, at de havde kendt tidligere. De, der overvejer at blive ledere, kan blive forsikret om, at faglig ledelse er lige så udfordrende, som det er givende.«

– Dorthe Birkmose i bogens forord

Faglig ledelse i ældreplejen giver et konkret og praksisnært indblik i, hvordan man:

 skaber et trygt og fagligt udviklende arbejdsmiljø

 arbejder personcentreret, så man bedre kan levere den omsorg, de ældre har brug for

 inddrager individuelle og fælles refleksioner over praksis i en travl hverdag.

Faglig ledelse i ældreplejen er en praksisorienteret bog med masser af eksempler undervejs. Den er den første af sin art, fordi den specifikt knytter sig til ledelse af ældreplejen og de særlige udfordringer, der gælder på netop dette område.

Iben Ljungmann er autoriseret psykolog, specialist i arbejdsog organisationspsykologi og partner i inpraxis. Her underviser hun på konsulentuddannelserne og er konsulent og supervisor for bl.a. psykologer, konsulenter og ledere. Før det var hun konsulent og leder på ældreområdet i Københavns Kommune, VISO-specialist på demensområdet og en del af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold, hvor hun har udviklet refleksionsmodeller og materialer til brug i praksis.