Om dannelse i skole og læreruddannelse by Alinea

90 mm

153 mm

Lærerstuderende skal arbejde med deres egen viden, kunnen og dannelse gennem hele deres studie.

19 mm

90 mm

153 mm

Ole Løw & Elsebeth Jensen (red.) ”Al undervisning går ud på at få eleverne til at elske verden i en sådan grad, at de også vil tage ansvar for den.” Hannah Arendt

Elsebeth Jensen er uddannet lærer,

226 mm

cand.pæd. og ph.d. Hun har i mange år undervist på læreruddannelsen i Aarhus i almen didaktik og pædagogik samt på efter- og videreuddannelseskurser i bl.a. praktik og skole-hjem-samarbejde. Hun har siden 2007 været leder i læreruddannelsen og siden 2011 uddannelsesdekan for Læreruddannelsen og HF ved VIA University College. Hun var en del af den ministerielt nedsatte udviklingsgruppe, som i 2021 fremsatte et forslag til en revision af læreruddannelsen.

Ole Løw er uddannet lærer og auto-

riseret psykolog med specialistuddannelse i pædagogisk psykologi og med klinisk efteruddannelse. Han har i mere end 20 år undervist i især psykologi og linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen i Aarhus samt på de pædagogiske diplomuddannelser i psykologi og i vejledning samt på kandidatuddannelsen i psykologi. Han er i dag selvstændig forsker og forfatter.

Bogens øvrige bidragydere: Jesper Aagaard Pia Rose Böwadt Svend Brinkmann Stefan Ting Graf Gitte Sommer Harrits Lars Emmerik Damgaard Knudsen Tone Kvernbekk Jonas Andreasen Lysgaard Jeppe Læssøe Anne Marie Pahuus Lise Sattrup Jan Tønnesvang Merete Wiberg

Lærerstuderende skal arbejde med sig selv – med deres egen lærerfaglige identitet, med deres fagpersonlige dannelse. Det handler ikke blot om viden, men også om værdier og kunnen i praksis. Dannelse er ikke et selvstændigt fag i læreruddannelsen, men derimod et fænomen, der går på tværs af fag og alle dimensioner af lærerrollen. Om dannelse fastholder flerstemmigheden i dannelsesbegrebet i forhold til lærerprofessionen. Gennem 12 kapitler præsenterer forfatterne med hver deres teoretiske afsæt og gennem nogle af tidens mest centrale dannelsestænkere en række uomgængelige forestillinger om, hvordan lærere og skolen i praksis kan bidrage til elevers dannelse. Tilsammen udgør kapitlerne således et tværfagligt bagtæppe for undervisning og læring i såvel skole som læreruddannelse i det 21. århundrede. Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse samt alle, der i øvrigt interesserer sig for dannelse og uddannelse.

En tværfaglig studiebog

OM DANNELSE

I SKOLE OG LÆRERUDDANNELSE Omslagsdesign: henriettemork.dk

Om dannelse_omslag_TRYK.indd 1

09/01/2024 14.57

OM DANNELSE I SKOLE OG LÆRERUDDANNELSE

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 1

15.01.2024 13.06

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 2

15.01.2024 13.06

OLE LØW OG ELSEBETH JENSEN (RED.)

OM DANNELSE I SKOLE OG LÆRERUDDANNELSE EN TVÆRFAGLIG STUDIEBOG

AKADEMISK FORLAG

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 3

15.01.2024 13.06

OM DANNELSE I SKOLE OG LÆRERUDDANNELSE. EN TVÆRFAGLIG STUDIEBOG Ole Løw, Elsebeth Jensen (red.) og bidragyderne © 2024 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag: Henriette Mørk Sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med: Charter ITC og Katarine Tryk: Livonia Print Kapitel 11 er oversat fra norsk af Conni Hesel Rickmann. Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

FAGFÆLLEBEDØMT

På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. I denne bog er kapitel 10 fagfællebedømt efter ønske fra forfatteren.

1. udgave, 1. oplag, 2024 ISBN: 978-87-500-6482-4 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 4

15.01.2024 13.06

Indhold

Indledning: Den professionelle lærer ved, kan, vil og tør Kort om de enkelte kapitler 15

1. Etik og dannelse 19 Af Svend Brinkmann Menneskerealisering 21 Det etiske er almenmenneskeligt 23 Den etiske dannelse kræver en kulturel ramme 26 Etisk dannelse i praksis 29 Spørgsmål til refleksion 31 Forslag til videre læsning 31 2. Dannelse, myndighed og dømmekraft 33 Af Anne Marie Pahuus Myndighed gennem forstandig handling, følelsesmæssig modenhed og fællesskab 34 Teorier om dømmekraft og tillid 35 Dømmekraft bygger på erfaring 36 Teorien om det ondes banalitet 40 Kærlighed, tillid og tilskudt autoritet 42 Det grundlæggende menneskelige hos barnet og hos den voksne 43 Spørgsmål til refleksion 45 Forslag til videre læsning 45

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 5

15.01.2024 13.06

3. Nøgleproblemer som almendannelsens indhold 47 Af Stefan Ting Graf En læreplan med fokus på nøgleproblemer 48 Nøgleproblemer i undervisning 52 Almendannelses- og kompetencemål for undervisning i nøgleproblemer 58 Et bud på en dybdestruktur for dannende undervisning 60 Klafkis nøgleproblemer i perspektiv 62 Spørgsmål til refleksion 63 Forslag til videre læsning 63 4. Dannelse gennem refleksion og selvvirksomhed 65 Af Merete Wiberg Fra opdragelse til dannelse 67 Formbarhed: Forudsætningen for pædagogisk arbejde 68 Opfordring til selvvirksomhed 69 Ikke-affirmativ pædagogik 71 Refleksion over skjulte magtforhold 74 Refleksion over normer og værdier 76 Fra refleksion og selvvirksomhed til demokrati 78 Spørgsmål til refleksion 79 Forslag til videre læsning 80 5. Dialog og dannelse 81 Af Ole Løw Ud og hjem – en metafor for dannelse 83 Professions(ud)dannelse 84 Dialogbegrebet 85 To dialogforståelser 85 Den nærværende og enstemmige dialog 86 Den distancerede og flerstemmige dialog 87 Dialog og diskussion 89

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 6

15.01.2024 13.06

Sammenfaldende kendetegn ved dialogisk orienteret og god undervisning 90 Dialogens vilkår 94 Spørgsmål til refleksion 98 Forslag til videre læsning 98

6. Liv og dannelse 99 Af Pia Rose Böwadt Hvorfor Livsoplysning? 100 Løgstrup, tilværelsesoplysning som skolens formål 102 Grundtvig, folket og livsoplysning 105 Kierkegaard, dannelse og identitetsdannelse 106 Opgør med en dannelsestænkning 108 Spørgsmål til refleksion 110 Forslag til videre læsning 110 7. Dannelse og professionskompetence som kvalificeret selvbestemmelse 111 Af Jan Tønnesvang Paidagogikos og paideia 111 Dannelse og kompetence 112 Kvalificeret selvbestemmelse og tilværelseskompetence 114 KvaS-modellen og de to dobbeltheder 115 Engagement og selvopsamling 117 KvaS-begrebet er et formbegreb 119 De 12 dannelseskomponenter i KvaS 121 Professionskompetence som kvalificeret selvbestemmelse 123 Kvalificeret selvbestemmelse i lærerens arbejde 127 KvaS-modellen og dannelse 128 Kvalificeret selvbestemmelse i praksis 129 Spørgsmål til refleksion 130 Forslag til videre læsning 130 Taksigelse 130

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 7

15.01.2024 13.06

8. Natur, bæredygtighed og dannelse 131 Af Jeppe Læssøe & Jonas Andreasen Lysgaard Dannelse som alment og historisk begreb 132 Bæredygtig dannelse inspireret af klassisk dannelsestænkning 133 Bæredygtig dannelse inspireret af grundtemaer i bæredygtighed 138 Grundtemaerne i vores nuværende historiske epoke 140 Dannelse i det antropocæne 142 Staying with the trouble 146 Spørgsmål til refleksion 148 Forslag til videre læsning 148 9. Æstetisk dannelse 149 Af Lars Emmerik Damgaard Knudsen & Lise Sattrup Kroppens betydning i æstetisk dannelse 151 Den erfarende krop 152 Den skabende krop 157 Den kønnede krop 160 Sæt kroppen i spil 164 Spørgsmål til refleksion 165 Forslag til videre læsning 165 10. Digital dannelse 167 Af Jesper Aagaard Teknologi og dannelse: Fra frihed til relationer 168 Digital dannelse: Mellem analoge hjerner og digitale indfødte 169 Psyken: Fra distraktion til kritisk ignorering 172 Samfundet: Fra criti-hype til sund skepsis 174 Kloden: Fra overforbrug til digital modvækst 177 Teknologisk frihed under professionelt ansvar 179 Spørgsmål til refleksion 181 Forslag til videre læsning 181

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 8

15.01.2024 13.06

11. Dannelse som anden-ordens fænomen 183 Af Tone Kvernbekk ”Et ypperligt paradoks” 184 Et uortodokst perspektiv: Dannelse som kontekstlæring 185 Et udvalg af systemiske begreber 186 Pavlovs hunde og kontekstskift uden kontekstmarkører 189 Dannelsesprocesser og betydningen af kontekstmarkører 190 Personlige egenskaber 194 Hvad kan læreren gøre? 197 Kontekst, relation og metakommunikation 198 Spørgsmål til refleksion 199 Forslag til videre læsning 199 12. Dannelse og lærerprofessionen 201 Af Gitte Sommer Harrits & Elsebeth Jensen Almen dannelse og dannelse til en profession 201 Professioner som samfundsfænomen 202 Dannelse til en profession 207 Lærerprofessionen 209 Dannelse til lærerprofessionen 211 Almen dannelse og dannelse til en profession 215 Spørgsmål til refleksion 216 Forslag til videre læsning 217 Litteratur

218

Om forfatterne 232 Bogens redaktører 232 Bogens bidragydere 233 Register

237

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 9

15.01.2024 13.06

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 10

15.01.2024 13.06

Indledning: Den professionelle lærer ved, kan, vil og tør

I den pædagogiske debat om skolens (og læreruddannelsens) undervisning og opgaver svinger pendulet ofte fra den ene yderlighed til den anden: • fra ingen centralt formulerede mål – til rigtig mange centralt formulerede mål • fra iPads til alle, teknologien helt ind i daginstitutioner og skole – til fokus på analoge undervisningsformer, papir og pen • fra ingen nationale test – til mange nationale test • fra mere teori og mindre praksis/praktik – til mindre teori og mere praksis. Og det diskuteres ikke mindst, hvilken plads dannelse skal have i skole og læreruddannelse. I en del år har dannelse været trængt i baggrunden til fordel for kompetencer og en mere snæver læringsforståelse. Her i 2020’erne ser vi en revitalisering af dannelsesbegrebet – men hvad er dannelse, og hvad skal det være fremover? Den nye læreruddannelse (LU23) afspejler og indgår i disse bevægelser og den ovenfor beskrevne pendulering. Vi vil dog vove den påstand, at LU23 forsøger at få pendulet til at bevæge sig omkring midten frem for yderpunkterne. I forhold til denne bogs anliggende, nemlig dannelse i en skole- og læreruddannelsessammenhæng, er det særligt vigtigt at se nærmere på den gældende formålsparagraf. Den indfanger med udgangspunkt i skolen og lærerens mange opgaver efter vores vurdering, hvad en lærerstuderende aktuelt skal have mulighed for at lære gennem den fire-

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 11

| 11

15.01.2024 13.06

årige læreruddannelse, og peger på intentionerne i forhold til dannelse i skole og læreruddannelse: § 1. Læreruddannelsen skal i samarbejde med skolerne danne og uddanne de studerende til at varetage undervisningen i folkeskolen og bidrage til høj kvalitet i varetagelsen af folkeskolens opgave. De studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig et solidt fagligt, pædagogisk og didaktisk grundlag for at undervise i folkeskolens fag og for at skabe og lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers faglige og alsidige udvikling uanset baggrund. Målet er at udfolde og virkeliggøre folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1. De studerende skal udvikle deres lærerfaglighed baseret på selvstændighed, frihed og alsidighed i metodevalg. Stk. 2. Læreruddannelsen skal styrke de studerendes faglige, professionelle og personlige udvikling og gøre dem i stand til at se fagene i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. De studerende skal med viden, kunnen og engagement kunne varetage opgaverne med undervisning og med elevernes faglige dannelse og udvikling. Læreruddannelsen skal udvikle de studerendes forudsætninger for at indgå i udviklende og inddragende relationer med eleverne og i et kvalificeret samarbejde med forældre, kolleger, ledere og andre samarbejdspartnere. Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed og kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi og virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen og af lærerprofessionen. Stk. 3. Læreruddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori og praksis – både i undervisningen og i praktikken – udvikle de studerendes forståelse af deres undervisningsfag og den professionelle lærerfaglighed. Uddannelsen skal tage afsæt i praksisnær erfarings- og forskningsbaseret viden. Desuden skal der tages udgangspunkt i den danske skolekultur og -tradition, der omfatter såvel folkeskolen som frie grundskoler. Læreruddannelsen skal forberede de studerende til at virke aktivt, selvstændigt og ansvarligt i udvikling af folkeskolen i henhold til folkeskolens formål og i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv. (BEK nr. 374 af 29/03/2023, vores kursiveringer)

Den nye læreruddannelse tager bl.a. udgangspunkt i nogle undersøgelser og drøftelser i den af uddannelses- og forskningsministeren nedsatte ud-

12 | I n d l e d n i n g

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 12

15.01.2024 13.06

viklingsgruppe af, hvad en lærer skal kunne, med fokus på gennemgående og grundlæggende opgaver. Drøftelserne resulterede i en præcisering af ni dimensioner af lærerrollen: • Læreren som myndighedsperson (autoritet) • Læreren som fagperson • Læreren som undersøger og udvikler af praksis • Læreren som kulturskaber og kulturbærer • Læreren som leder • Læreren som samarbejdspartner • Læreren som relationsudvikler • Læreren som didaktiker • Læreren som samtalepartner og retoriker. I forhold til alle ni dimensioner er det helt afgørende, at en lærer både ved, kan, vil og tør agere hensigtsmæssigt i undervisning og samvær med elever, forældre og kolleger. Det kræver viden og kunnen eller måske det, som professor i filosofi Vincent Hendriks kalder ’videnshåndværk’: viden = kundskab og færdighed. Det kræver desuden en høj grad af professionel etik, der er funderet på respekt og ligeværdighed. Det kræver, at læreren kan arbejde med og i alle dimensioner på en måde, så han/hun/de er med til at åbne verden for eleverne og lade dem møde noget og nogen, de ikke nødvendigvis og almindeligvis møder i deres daglige liv. Det handler om dannelse – et alment dannende perspektiv på alle opgaver, men i et professionelt perspektiv. I læreruddannelsen handler det rigtig meget om, at den studerende skal arbejde med sin egen viden, kunnen og dannelse gennem hele studiet i et samspil med medstuderende og læreruddannerne. De studerende skal arbejde med sig selv og deres egen lærerfaglige identitet, deres fagpersonlige dannelse, hvor det handler om mere end viden, også om værdier og i høj grad kunnen i praksis. Det indebærer, at de i praksis må øve og træne, få feedback på eget udtryk, eksempelvis på deres kommunikative og retoriske kunnen, og på det at kunne indgå, skabe og udvikle åbne, men samtidig konstruktive dialoger i et klasserum, hvor eleverne kan opleve

Indledning

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 13

| 13

15.01.2024 13.06

tryghed, samtidig med at de undersøger og udvikler deres egen forholden sig i verden. Den studerendes personlige udvikling og dannelse har nu en central plads i uddannelsens formålsparagraf. Dannelse er et betydeligt indhold i fagområdet Pædagogik og almen didaktik og i fagområdet Livsoplysning – begge er dele af grundfagligheden, dvs. fag, som alle studerende skal have og arbejde med gennem alle fire studieår. Samtidig er dannelse en vigtig del af alle undervisningsfag, som nu er beskrevet med et formål, centrale indholdsområder og mål, der går på tværs af viden, færdigheder og kompetencer. Det er med bogen her vores intention at fastholde flerstemmigheden i undersøgelsen og drøftelsen af dannelsesbegrebet, men samtidig bidrage til at indkredse, hvad dannelse er i en professionskontekst i det 21. århundredes Danmark. Det er endvidere sigtet at beskrive og drøfte begrebet dannelse i forhold til professionsuddannelserne i almindelighed og lærerprofessionen i særdeleshed. Dannelse er et rummeligt, og derfor også flertydigt eller flydende begreb. Dannelse kan med andre ord være mange ting, men dog ikke alting. Dannelse er ikke et fag, der bør være på skemaet i skolen eller på læreruddannelsen. Dannelse kan derimod anskues som et tværgående fænomen, der udgør en slags bagtæppe for undervisning og læring i såvel skole som læreruddannelse. Dannelse må i en uddannelsessammenhæng forstås sammen med beslægtede begreber som uddannelse, udvikling, læring, opdragelse og socialisering. Dannelse bestemmes ofte som et procesbegreb, men andre lægger hovedvægten på processens resultat, hvorfor dannelse bestemmes som et produkt. Gennemgående anskues dannelse i denne bog som såvel proces som produkt. Dannelse beskrives og drøftes gennem 12 kapitler, der alle kaster forskelligt lys på, hvad dannelse kan være. Mahatma Gandhi blev engang i 1930’erne spurgt om, hvad han mente om den vestlige civilisation, hvortil han svarede: ”Civilisation? Det ville være en rigtig god idé.” Man kunne måske med baggrund i en konkurrence- og testorienteret skolekultur på lignende vis spørge: Dannelse? Det ville være en rigtig god idé. Vi ønsker med denne bog også at bidrage til,

14 | I n d l e d n i n g

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 14

15.01.2024 13.06

hvordan undervisere og studerende i den reviderede læreruddannelse (LU23) kan arbejde med dannelse både som et genstandsfelt i forhold til at forstå dannelse i skolen og som en proces forstået både som de studerendes almene dannelse og særligt de studerendes professionsdannelse. Dannelse i skolen er tæt forbundet med forskellige svar på spørgsmålet om, hvorfor børn går i skole: Hvad er samfundets begrundelser og intentioner med skolen og elevernes skolegang? Spørgsmål om, hvilken viden, hvilke kundskaber og hvilke færdigheder vi som samfund ønsker, at eleverne oparbejder gennem deres skoletid, er centrale. Men også hvilke grundholdninger eleverne tilegner sig, har stor betydning – eksempelvis en grundlæggende demokratisk og humanistisk tilgang, respekt for menneskeliv, tolerance og det at være en aktiv og deltagende borger i samfundets liv (Jensen & Løw 2020). Filosoffen og politologen Hannah (Johanna) Arendt skulle have sagt, at ”al undervisning går ud på at få eleverne til at elske verden i en sådan grad, at de også vil tage ansvar for den” – et udsagn, som passende kan stå som en slags dannelsesideal for nærværende bog om dannelse i skole og læreruddannelse. Alt dette giver bogens bidragydere med hver deres dannelsesteoretiske afsæt nogle forskellige bud på. Bogen kommer således på en gang omkring nogle uomgængelige forestillinger om, hvordan lærere/skolen kan bidrage til elevers dannelse, og nogle af tidens mest centrale dannelsesfilosoffer/tænkere. Og bogen forholder sig desuden til, hvad dannelse i en professionsuddannelse kan være.

Kort om de enkelte kapitler I kapitel 1 har Svend Brinkmann fokus på etik og dannelse. Han tager udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers definition af dannelse og analyserer forholdet mellem denne og etik. Kapitlet trækker især på G.W.F. Hegels forståelse af den moralske orden. Brinkmann gør gældende, at det at kunne forene det kulturelle og det universelle, det partikulære og det almene, det moralske og det etiske er en central dannelsesopgave i pædagogiske sammenhænge.

Indledning

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 15

| 15

15.01.2024 13.06

I kapitel 2 viser Anne Marie Pahuus gennem filosofiske tænkere som Hannah Arendt, Hans-Georg Gadamer og K.E. Løgstrup, at etikken er afgørende i dannelse af myndighed og dømmekraft. Pahuus argumenterer for, at en veludviklet dømmekraft og myndighed overskrider det formelle, og at det professionelle er personbåret. I kapitlet belyses det menneskesyn, som ligger i tanken om etisk dannelse. I kapitel 3 udfolder Stefan Graf Wolfgang Klafkis tanker om det at arbejde med epoketypiske nøgleproblemer i undervisningen, som er en måde at organisere en almendannende læreplan på. I kapitlet diskuteres muligheder og udfordringer, samt hvordan der kan arbejdes med mål i denne type undervisning. I kapitel 4 redegør Merete Wiberg for, hvordan refleksion kan forstås som et essentielt indhold i dannelsesprocesser. Wiberg har især fokus på begrebet opfordring til selvvirksomhed, der står centralt i den dannelsesteoretiske tilgang til, hvordan opdragere og undervisere kan understøtte børn og unges refleksion. Dietrich Benners tænkning er gennemgående i kapitlet, der bl.a. betoner, at eleverne selvreflekteret skal medvirke i egne læreog dannelsesprocesser. Kapitlet afsluttes med forslag til, hvordan læreren på et reflekteret grundlag kan arbejde med værdier. I kapitel 5 har Ole Løw fokus på dialog og dannelse i en uddannelseskontekst. Han argumenterer for, at dialogen er grundlæggende i forhold til såvel dannelse som læring. Dannelse bliver beskrevet metaforisk som dialektikken mellem hjemme og ude. Det danner afsæt for at undersøge to forskellige dialogforståelser og dialogens vilkår i samtiden. Endelig giver kapitlet eksempler på lighedstræk mellem dialogiske kvaliteter og undervisningskvaliteter. I kapitel 6 tager Pia Rose Böwadt livs- og tilværelsesoplysning op. Hverken Grundtvig eller Løgstrup var dannelsestænkere i en klassisk forstand. Grundtvig taler fx om oplysning i stedet for dannelse. Livsoplysning er blevet reaktualiseret af Løgstrup med begrebet tilværelsesoplysning, der ifølge ham bør være skolens formål. Både Grundtvig og Løgstrup er en del af den danske livsfilosofi, hvor talen om livet selv står centralt. Böwadt drøfter konsekvenserne af en dannelsestænkning, hvor begrebet livet selv spiller en afgørende rolle.

16 | I n d l e d n i n g

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 16

15.01.2024 13.06

I kapitel 7 anskueliggør Jan Tønnesvang, hvordan kvalificeret selvbestemmelse kan danne ramme for forståelse af lærerens professionskompetence i et helhedsorienteret dannelsesperspektiv. Det indbefatter bl.a. forståelse af, at læring og dannelse omfatter at gøre noget, at vide noget og at være noget. Kapitlet redegør for den kvalificerede selvbestemmelses 12 dannelseskomponenter, der siges at forme grundlaget i lærerens dannelse af professionskompetence. I kapitel 8 sætter Jeppe Læssøe og Jonas Lysgaard fokus på natur og bæredygtig dannelse. Det sker gennem tre forskellige tilgange: en traditionel dannelsesteoretisk, en indkredsning af centrale temaer i begrebet bæredygtighed og endelig en kritik af det antropocentriske verdenssyn. Afslutningsvist når forfatterne frem til, hvad de kalder et posthumanistisk dannelsessyn. I kapitel 9 undersøger Lars E.D. Knudsen og Lise Sattrup den æstetiske dannelse, som helt overordnet har fokus på kroppen og det sansende i dannelsen. Gennem en filosofisk diskussion af kroppens betydning i dannelsen går undersøgelsen i dybden med de tre temaer: den erfarende, den skabende og den kønnede krop. I kapitel 10 har Jesper Aagaard fokus på digital dannelse. Traditionel dannelse siges at fokusere på fornuft og frigørelse, men den digitale dannelse foregår også på et før-bevidst niveau, hvor kroppe og teknologier er uløseligt forbundne. Set i det lys tager kapitlet fat på tre nøgleudfordringer i vores moderne verden, nemlig kritisk ignorering, criti-hype og digital modvækst. I kapitel 11 udforsker Tone Kvernbekk, hvad dannelse kan indebære, hvis vi forstår det som et andet-ordens begreb. Det gør hun med baggrund i Gregory Batesons systemteoretiske tænkning og hans begreb om kontekstlæring. Når dannelse forstås på denne måde, er det konteksten for det, vi lærer, som er vigtigst for dannelse, og ikke det indhold, vi lærer. Diskussionen knyttes i kapitlet an til Ellen Keys begreb om dannelse, som ”det, som bliver tilbage, når vi har glemt alt, vi har lært”. I kapitel 12 fokuserer Gitte Sommer Harrits og Elsebeth Jensen på det særlige ved dannelse i en professionsuddannelse. Vejen går gennem en rede-

Indledning

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 17

| 17

15.01.2024 13.06

gørelse for begreberne profession og det at være professionel for endelig at bestemme, hvordan dannelse i en professionsuddannelse som læreruddannelsen kan forstås, og hvordan der i den aktuelle læreruddannelse (LU23) kan arbejdes med denne tilgang. Om dannelse i skole og læreruddannelse er skrevet til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse samt alle, der i øvrigt interesser sig for dannelse og uddannelse. Bogen er blevet til i samarbejde mellem redaktørerne, bogens forfattere og forlaget. Aarhus, december 2023 Ole Løw & Elsebeth Jensen

18 | I n d l e d n i n g

Om dannelse i skole og læreruddannelse.indb 18

15.01.2024 13.06

90 mm

153 mm

Lærerstuderende skal arbejde med deres egen viden, kunnen og dannelse gennem hele deres studie.

19 mm

90 mm

153 mm

Ole Løw & Elsebeth Jensen (red.) ”Al undervisning går ud på at få eleverne til at elske verden i en sådan grad, at de også vil tage ansvar for den.” Hannah Arendt

Elsebeth Jensen er uddannet lærer,

226 mm

Ole Løw er uddannet lærer og auto-

En tværfaglig studiebog

OM DANNELSE

I SKOLE OG LÆRERUDDANNELSE Omslagsdesign: henriettemork.dk

Om dannelse_omslag_TRYK.indd 1

09/01/2024 14.57