At arbejde by Alinea

Bogen handler om det danske arbejdsmarked, som det ser ud i dag med tråde tilbage til, hvordan det var en gang. Der er fokus på arbejdsmarkedets strukturelle forhold såvel som på det enkelte individ. Den gennemgår begreber som løn, skat, fagforeninger, dagpenge, kontanthjælp, A-kasse m.m. Kursisterne kommer til at arbejde med at læse jobannoncer, beskrive deres kvalifikationer og skrive jobansøgninger og cv. Bogen kombinerer disse praktiske anvisninger (jobansøgning, cv m.m.) med kursisternes personlige afklaring og indsigt i egne resurser, sådan at de bliver mere afklarede med, hvad de vil og kan efter sprogcenteret. At arbejde er inddelt i 4 kapitler med hver sit emne, der afsluttes med et projekt eller oplæg, som kursisterne kan bruge til deres modultest: Arbejde før hvor kursisterne arbejder med udviklingen på det danske arbejdsmarked og vandringen fra land til by. Der laves sammenligninger med kursisternes egen vandring til Danmark. Arbejde nu hvor kursisterne får et grundlæggende ordforråd om det at arbejde og om arbejdsmarkedets indretning. De opnår kendskab til forskellige jobtyper, samt lærer om løn, skat, dagpenge m.m. Problemer på arbejdsmarkedet hvor kursisterne kommer rundt om arbejdsløshed og dens årsager, samt om de forskellige problemer – herunder sort arbejde og diskrimination – der aktuelt er på arbejdsmarkedet i dag. Find vej til et job hvor kursisternes egen jobsøgning sættes i fokus, dels gennem afklaring af ønsker og kvalifikationer, dels i deres arbejde med selv at skrive en ansøgning og et cv.

at arbejde -en bog om arbejdsmarkedet

At arbejde – en bog om arbejdsmarkedet er et taskbaseret undervisningsmateriale, der kan bruges fra modul 3-4 på danskuddannelse 2 og 3. Materialet lægger op til at arbejde hen imod de slutmål, som er opstillet for de to danskuddannelser.

Grammatikundervisning i At arbejde er ikke adskilt fra sproget i dets praktiske anvendelse, så der arbejdes sideløbende med sprogets funktion og form, bl.a. afsluttes hvert kapitel med et specifikt sprogfokus: datid/førnutid, adverbiernes stilling, præpositioner og adjektiver. Der veksles mellem en lang række aktivitetstyper, og der er lagt stor vægt på at • tilgodese alle fire færdigheder: tale, lytte, læse og skrive • skabe en ramme for reel meningsfuld kommunikation • fremme aktiv og kreativ anvendelse af sproget • fremme evnen til at diskutere og argumentere • sætte kursisten i centrum • bevidstgøre kursisterne om sprogets struktur

www.alfabetaforlag.dk

OM_9788763602143.indd 1

Fanny Slotorub

-en bog om arbejdsmarkedet

Alfabeta

ISBN 978-87-636-0214-3

Anne Rasmussen

at arbejde

Alfabeta

6/28/11 11:32 AM

-en bog om arbejdsmarkedet

at arbejde

001-112_9788763602143.indd 1

28/01/10 12.53

Anne Rasmussen og Fanny Slotorub At arbejde En bog om arbejdsmarkedet © Alfabeta, 2006 1. udgave, 7. oplag 2014 Foto: 5: En vejmand på sin arbejdsplads (1895). Taget fra bogen “Arbejdsmandens historie i 100 år, bind 2, Bygge og anlæg”. Fremad 1984. 6 (ø.): netstedet http://www-lu.hive.no/plansjer/ som tilhører “Senter for pedagogiske tekster” ved Høgskolen i Vestfold, Norge. Planchen er fra omkring 1900. 6 (n.): Frejo Poulsen & Søn (fremstilling af et gelænder til præsteboligen i Skjoldsgade 40, Esbjerg). Billedet er fra 2003. 9 (ø.): En vejmand på sin arbejdsplads (1895). Taget fra bogen “Arbejdsmandens historie i 100 år, bind 2, Bygge og anlæg”. Fremad 1984. 9 (m. tv.): Scanpix 9 (m. th.): Arbejdsmand, ca. 1960. Taget fra bogen “Arbejdsmandens historie i 100 år, bind 2, Bygge og anlæg. Fremad 1984. 15: Københavns Bymuseum: Arbejdsanvisningskontoret i Guldbergsgade på Nørrebro i København i begyndelsen af 1900-tallet. 20 (ø. tv.): fra bogen “Under de røde faner” af Henning Grelle, Fremad 1984. 20 (ø. th.): Københavns Bymuseum: Adelgade 101 i København 1898. 20 (m.): www.pladstilosalle.dk/ Gekko Medier 20 (n.): Vaskeriet på Frederikshospitalet 1909, kort før udflytningen til det nye Rigshospital. Københavns Bymuseum 21: Aarhus Bymuseum (Fredslund Andersens Billedsamling, fotograf Poul Pedersen) 24: Polfoto (modelfoto) 25: Scanpix 27: Scanpix (alle) 30: TEC Kommunikation 33 (ø. tv.): Scanpix 33 (ø. m.): Scanpix 33 (ø. th.): Scanpix 33 (n. tv.): Polfoto 33 (n. th.): Scanpix 53: Scanpix 59: Scanpix 63: Scanpix 80: Scanpix Forlagsredaktion: Helle Lehrmann Madsen Design og sats: Marianne Dunker Jensen Tryk: Livonia Print

ISBN: 978-87-636-0214-3

Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden Alfabetas skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. www.alfabetaforlag.dk Alfabeta – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont.

001-112_9788763602143.indd 2

04/11/14 12.05

Anne Rasmussen Fanny Slotorub

-en bog om arbejdsmarkedet

at arbejde

Alfabeta

001-112_9788763602143.indd 3

6/28/11 11:34 AM

•

Arbejde før

•

Arbejdets forandring

•

Rejsen fra land til by

•

Din egen rejse til Danmark

•

Arbejdskampe

•

De første fagforeninger

•

Grammatik: adjektivernes gradbøjning

DU SKAL ARBEJDE MED

ARBEJDE FØR

OPGAVETYPER Beskriv billeder Diskussion Læs og forstå Læs en tabel

verbum eller substantiv førnutid og datid

Tegn et søjlediagram Skriv sætninger

FORMÅL •

Du lærer nye ord inden for emnet arbejde før

•

Du får viden om arbejdsmarkedets historiske

Skriv din historie Find ordene

udvikling i Danmark •

Du kan beskrive forskelle og ligheder mellem

Skriv et brev

arbejdsmarkedet før og nu, og mellem Danmark og andre lande •

Du repeterer brugen af førnutid og datid

001-112_9788763602143.indd 5

28/01/10 12.53

B opgave 1 Beskriv billeder: Arbejde før og nu •

Hvad ser du på billede A? Hvornår tror du, billedet er fra? Skriv stikord til billedet, du har 5 minutter.

•

Hvad ser du på billede B? Hvornår tror du, billedet er fra? Skriv stikord, du har 5 minutter.

•

Pararbejde: Snak sammen 2 og 2 om jeres stikord. Hvilke forskelle er der på de to billeder? Skriv 10 sætninger, der beskriver forskellene.

001-112_9788763602143.indd 6

28/01/10 12.53

S PRO GHJÆLP Man kan se, at der er forskel på mændenes tøj. Substantiv

Man kan se, at der er forskel på, hvordan mændene arbejder. Subjekt + verbum

På det ene billede er der…, og på det andet er der … Jeg tror, at der er forskel på hvordan/hvornår/hvor mange/ hvor længe…

opgave 2 Diskuter: Hvilke job er på vej væk? •

Pararbejde: Læs listen med job. Brug en dansk-dansk ordbog, eller spørg jeres lærer, hvis I ikke forstår ordene.

•

Sæt X ved de job, der er forsvundet eller som I tror, er på vej til at forsvinde i Danmark. En gørtler

•

En sadelmager

En vinduespudser

En kusk

En hosekræmmer

Et postbud

En slagter

En skrædder

En skomager

En typograf

En smørrebrødsjomfru

En bogbinder

Diskuter: Hvorfor tror I, nogle af disse job er forsvundet? Hvilke nye job er opstået? Kender I den samme udvikling fra andre lande?

Arbejdets indhold forandrer sig. Der er stor forskel på at være landmand for 100 år siden og så i dag. Teknikkens udvikling spiller en vigtig rolle for arbejdets indhold. Nogle gange kan den moderne teknik erstatte den menneskelige arbejdskraft helt. Tænk engang på bankernes hæveautomater, som i dag har gjort antallet af bankassistenter meget lille. Nogle job forsvinder, og andre opstår. I stedet for en bankassistent må banken måske ansætte en it-medarbejder, som ved noget om computere i hæveautomater.

001-112_9788763602143.indd 7

28/01/10 12.53

opgave 3 Læs og forstå: Samfund og udvikling •

Læs teksten. Sæt streg under de ord, du ikke forstår. Find dem i en ordbog, og gennemgå betydningen på holdet.

SAMFUND OG UDVIKLING Man kan dele udviklingen i Danmark op i tre perioder, alt efter hvilken type af samfund, befolkningen lever i: Landbrugssamfundet, industrisamfundet og videns - og servicesamfundet. Man kan ikke sige helt præcis, hvornår en periode er slut, og den næste begynder. De forskellige samfund eksisterer ved siden af hinanden i perioder. Det vigtigste arbejde i landbrugssamfundet er landbrug. De fleste mennesker bor og arbejder på landet. Landarbejderne ved, hvordan man passer jorden og dyrene. Det er et samfund, hvor traditioner er vigtige. Alt det man skal vide, kan man lære af dem, der er ældre. Danmark var et landbrugssamfund indtil omkring 1950, men allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte landbefolkningen at rejse til byerne for at arbejde i industrien. I dag er der stadig landbrug i Danmark, men der er ikke ret mange mennesker, der arbejder i landbruget. Det vigtigste arbejde i industrisamfundet er fabriksarbejde. I industrisamfundet bor og arbejder mennesker især i byområder. Fabriksarbejderne skal lære at passe maskinerne – og det kræver ofte uddannelse. I Danmark begyndte industrien at vokse i byerne i 1800-tallet, men det er især i 1960’erne, at Danmark kan kaldes et industriland. I dag er det meste industri flyttet til udlandet, hvor arbejdslønnen er meget lavere end i Danmark. I videns - og servicesamfundet lever man af at yde service og skabe ny viden. De fleste mennesker bor og arbejder i byerne. Mere og mere arbejde kræver høj uddannelse. Der er dog også servicejob for arbejdere uden uddannelse; det er ofte arbejde, som ligger på dårlige tidspunkter, giver lav løn, og som slider på kroppen. Det kan fx være job inden for rengøring, restauration og transport.

•

Diskuter på holdet, om der er den samme udvikling i lande, I kender til. Find eksempler på, at udviklingen er den samme, og find eksempler på at udviklingen er forskellig.

001-112_9788763602143.indd 8

28/01/10 12.53

Jeg hedder Jens Peter Jensen. Jeg har haft arbejde som vejmand i de sidste 7 år, og før det arbejdede jeg på Storegård hos Hans Knudsen. Jeg får sådan ca. 27 kr. om ugen for omkring 68 timers arbejde.

Jeg hedder Johnny Pedersen. Jeg er specialarbejder og har arbejdet i Schöring & Schultz, siden jeg gik ud af folkeskolen. Min far arbejdede her også, og så fik han mig ind i firmaet. Jeg har ikke taget en uddannelse, men jeg har været på mange kurser. Jeg elsker at arbejde udenfor. Fabrik? Nej tak! Jeg arbejder 37 timer om ugen, og jeg tjener omkring 21.500 kroner om måneden. Jeg hedder Jørgen Nielsen. Jeg har været rundt hos mange forskellige som arbejdsmand, men for 1 år siden kom jeg til Arton. Det er jeg glad for. Jeg arbejder 42 timer om ugen, og jeg •

Snak om billederne. Hvilken periode stammer de fra?

får 258 kroner om ugen.

Hvorfor?

001-112_9788763602143.indd 9

28/01/10 12.53

opgave 4 Læs et diagram: Land- og bybefolkningen •

Læs diagrammet og indsæt årstal. Der er flere rigtige svar.

end i

1. Der er flere, der bor på landet i 2. Der er færre, som bor i byer i 3. I

end i

. .

er der flest, der bor på landet.

4. I

er der flest, der bor i byerne.

5. I

boede 42% af befolkningen på landet.

6. I perioden fra

til

falder befolkningen på landet

med 13 %.

DIAGRAM 1 Hvor bor/boede danskerne?

100% 13% 26% 42% 53%

50% 87% 74% 47%

58%

0% 1900 Byer

1930

1960

2009

Landdistrikter

001-112_9788763602143.indd 10

28/01/10 12.53

OBS

GRA MMAT I K Adjektivernes gradbøjning 1. grad

2. grad

3. grad

mange

flere

flest

få

færre

færrest

Her er flere Her er mange

Men her er flest

opgave 5 Tegn et søjlediagram •

Tegn et søjlediagram, der viser fordelingen mellem land og by i Danmark og de forskellige steder i verden.

TABEL 1 Bybefolkning Afrika syd for Sahara

32%

Europa og Centralasien

63%

Latinamerika og Caribien

76%

Mellemøsten og Nordafrika

58%

Sydasien

28%

Østasien og Stillehavet

37%

Danmark

85%

Lande/områder

Bybefolkning i %

Kilde: Udviklingstal fra Danida 2001

Afrika

Latinamerika

Sydasien

Danmark

Europa og Mellemøsten og Østasien og Centralasien

Nordafrika

Stillehavet

001-112_9788763602143.indd 11

28/01/10 12.53

opgave 6 Skriv sætninger

I-landene

formerne af mange og få.

Skriv 6 sætninger, hvor du bruger alle

EFOL K N

•

78%

Du kan få idéer til sætningerne ved at bruge tallene i opgave 4 og 5.

Verden

47% Kilde: Udviklingstal fra Danida 2001

mange:

flere:

flest:

få:

færre:

færrest:

001-112_9788763602143.indd 12

28/01/10 12.53

opgave 7 Læs og forstå: En rabarberdreng vokser op •

Læs teksten side 14-15.

•

Svar på spørgsmålene.

1. Hvor boede Christian Christensen, før han flyttede til København?

2. Hvad lavede faren i Bandholm?

3. Hvorfor flyttede familien til København?

4. Hvad lavede faren i halvandet år i København?

5. Hvorfor sagde faren ja tak til snaps?

6. Hvad var faren bange for, at der kunne ske med familien?

7. Hvem skaffede penge til familiens mad?

001-112_9788763602143.indd 13

28/01/10 12.53

8. Hvad lavede Christian Christensen sammen med sin mor?

9. Hvad tror du, Christian Christensen syntes om sin far?

10. Hvad tror du, Christian Christensen syntes om sin mor?

EN RABARBERDRENG VOKSER OP Hvorfor flyttede folk fra landet til byen? Ja, af en meget enkel grund. Der var ikke arbejde nok at få ude på landet. Samtidig manglede der arbejdskraft inde i byerne, for her var man nemlig i gang med at bygge industri. Arbejderne, der flyttede fra landet til byen, var meget fattige. De måtte bo i dårlige boliger, der var mørke og fugtige, uden toilet og vand, og mange mennesker måtte deles om ganske lidt plads. Alle i familien arbejdede hårdt for at overleve. Også børnene måtte være med. Lønnen var elendig, og man skulle arbejde i omkring 12 timer dagligt uden ret til ferier. Her fortæller Christian Christensen om, hvordan hans barndom var i 1897: Jeg blev flyttet fra det fede Lolland til det magre rabarberland på Nørrebro. Der lå husene lag på lag med baggårde, mørke gange og små toværelsers lejligheder. Det var fattigdommens rabarberland og mit barndomsland. Min far arbejdede på et jernstøberi i Bandholm på Lolland, hvor de støbte kakkelovne. Han tjente 6 kr. om ugen. Med den løn skulle han forsørge hustru og tre børn. En af fars brødre skrev fra København, at man kunne tjene dobbelt så meget i byen, og at der var arbejde nok. Min farbror skaffede hurtigt far et arbejde i Jægersborggade. Han skulle rydde op efter håndværkerne. Men han havde kun jobbet i to uger, så blev han fyret. Så begyndte fars lange vandring rundt på de københavnske støberier. Men hvem havde brug for en mand fra Lolland? Ingen! Denne vandring varede cirka halvandet år, hvor han kun havde en enkelt dags job en gang imellem. Der var ingen understøttelse. Derimod var der en lov, der sagde, at

001-112_9788763602143.indd 14

28/01/10 12.53

de tilflyttere, der ikke kunne klare sig, skulle sendes hjem på kommunens regning. Når far gik rundt og søgte arbejde, blev han tit budt på en snaps – aldrig et stykke mad. Snapsen var billig. Far opdagede, at det var farligt at sige nej tak til snapsen. De andre arbejdere ville sige: ”Hvad bilder sådan en lus sig ind at sige nej tak, når man byder ham en snaps”. Hvis min far ville have et job, måtte han drikke med. Men det var snaps i en tom mave, og når far kom hjem om aftenen, var han fuld. Så kunne han være en forfærdelig karl. Han bandede og råbte, at ”nu skulle han vise de idioter, at de fandeme ikke skulle sende ham og familien hjem på kommunens regning”. Jo svagere han blev, desto mere havde han brug for snapsen. Mor begyndte at lave ildtændere. Dengang fik man varme fra kakkelovne, og for at få ild i kakkelovnen brugte man en ildtænder, som var nogle træspåner, der var bundet sammen og dyppet i harpiks. Knap 5 år gammel begyndte jeg at arbejde sammen med min mor. Vi skulle skaffe penge til mad til mine små søskende og til min far. Vi skulle lave 500 ildtændere per dag, og for det kunne vi tjene 35 øre. Tit måtte vi arbejde om natten, når far og de små var faldet i søvn. Jeg faldt ofte i søvn under dette natarbejde. Jeg husker engang, at mor bad mig om at fortsætte, for ellers kunne vi ikke få mad næste dag. Jeg tog mig sammen og begyndte at binde, men hvor længe? Jeg hørte langt borte mors stemme. Jeg var nok besvimet. Mor ruskede i mig, og jeg hørte, at hun lovede mig et to-øres wienerbrød, bare jeg ville hjælpe hende med at binde. Og jeg bandt og bandt i kamp mod sult og søvn. Endelig blev det morgen, og vi havde de 500 ildtændere færdige. Jeg vågnede ved, at mor slæbte mig hen til sengen og kyssede mig godnat. Det kys blev jeg meget glad for. Om jeg fik det to-øres wienerbrød, husker jeg ikke, men kysset husker jeg. For mor var der ingen seng, hun skulle af sted med ildtænderne. Bearbejdet fra bogen ”En rabarberdreng vokser op” af Christian Christensen, udgivet på Hans Reitzels Forlag 1961

001-112_9788763602143.indd 15

28/01/10 12.53

opgave 8 Skriv din historie Christian Christensen beskriver vandringen fra land til by, som det var for mere end 100 år siden. •

Skriv om din egen eller din families indvandring til Danmark. Du kan komme i gang ved at besvare spørgsmålene: Hvorfor rejste du til Danmark? Hvad vidste du om Danmark – hvad havde du hørt? Hvem tog imod dig? Hvordan var de første dage? Hvilke gode/dårlige oplevelser havde du, da du kom til Danmark? Hvilke råd vil du give til andre, der skal rejse til Danmark for at bo?

Når alle på holdet har lavet deres beskrivelse færdig, kan I kopiere dem, så alle får et lille hæfte med hinandens historier.

opgave 9 Læs et diagram •

Sæt jer sammen i par eller i små grupper og tal om, hvad diagrammerne viser. Hvorfor har søjlerne forskellige farver? Hvorfor tror I, at kvinder har deres egne søjle?

DIAGRAM 2 OG 3 Antal minutter en arbejder

Antal minutter en arbejder

skal arbejde for at købe 1 l. mælk

skal arbejde for at købe 50 kg. kartofler

30 700 25 600 20

500

400 300

200 5 0

100 1900

1931

1960

Faglærte arbejdere

001-112_9788763602143.indd 16

1990

1900

Ufaglærte arbejdere

1931

1960

1990

Kvinder Kilde: www.pladstilosalle.dk

28/01/10 12.53

OBS

GRA MMAT I K Adjektivernes gradbøjning 1. grad

2. grad

3. grad

meget

mere

mest

lidt

mindre

mindst

Han har gravet meget Han har gravet mere Men han har gravet mest Vi bruger “mange” og “få”, når vi beskriver mængden af noget, som vi kan tælle. Fx: Hvor mange mennesker bor der i Danmark? Vi bruger “meget” og “lidt”, når vi beskriver mængden af noget, som vi ikke kan tælle. Fx: Hvor meget arbejde kan en person klare?

opgave 10 Skriv sætninger •

Brug tabellerne i opgave 9 og sammenlign arbejdstiden mellem faglærte og ufaglærte, og mellem 1900 og 1990. Skriv 6 sætninger, hvor du bruger alle formerne af meget og lidt.

1. 2. 3. 4. 5. 6.

001-112_9788763602143.indd 17

28/01/10 12.53

opgave 11 Find ordene: Verber og substantiver •

Slå ordene op i din ordbog og skriv, hvad de betyder på dit modersmål.

At organisere (sig) At strejke At tvinge At lockoute At aftale At lede At fordele At forhandle At varsle •

Ordene ovenover er alle verber. De findes også som substantiver. Udfyld skemaet nedenfor. Få eventuelt hjælp i en ordbog.

Verbum

Substantiv

At organisere

At strejke

At tvinge

At lockoute

At aftale

At lede

At fordele

At forhandle

At varsle

001-112_9788763602143.indd 18

28/01/10 12.53

•

Find ordene i teksten “Aftalen fra 1899”. Sæt streg under ordene. Er de substantiver eller verber?

•

Skriv en sætning med hvert ord, så du viser forskellen på, hvordan man bruger et verbum og et substantiv.

AFTALEN FRA 1899 Arbejderne i byerne ønskede bedre forhold. Derfor begyndte de at organisere sig i fagforeninger, og de fandt ud af, at når de hjalp hinanden og gik i strejke, kunne de tvinge arbejdsgiverne til at give dem en bedre løn, bedre arbejdstider eller ret til at organisere sig i fagforeninger. I 1892 gik natmændene i København i strejke for at få ret til at være medlem af en fagforening. Natmændene tømte latriner. Både rige og fattige var afhængige af natmændene, for ingen havde WC. Københavns Renovationskompagni satte skruebrækkere til arbejdet. Arbejdernes formand bad natmændene om at aflevere de mange hundrede nøgler til baggårde og lokummer i en stor bunke. Ingen kunne finde ud af, hvilke nøgler der passede hvor, og stinkende lokumsspande begyndte at hobe sig op i hele byen. Til sidst gav arbejdsgiverne op, og natmændene fik ret til at være i fagforening. Men arbejdsgiverne var bange for, at fagforeningerne ville få alt for megen magt. I 1899 besluttede arbejdsgiverne at vise, hvem der bestemte, så de lavede en stor lockout af 40.000 arbejdere. Arbejdsgiverne lukkede fabrikkerne og nægtede at lade arbejderne komme på arbejde og få løn. Der opstod stor fattigdom, og mange familier sultede. Arbejdere fra andre lande samlede penge ind til de danske arbejdere for at hjælpe dem i deres nød. Efter 4 måneders lockout endte det med, at arbejdernes fagforening lavede en aftale med arbejdsgiverne. Den aftale gælder stadig og fungerer som en slags grundlov for hele arbejdsmarkedet. I aftalen står der, at arbejderne har ret til at have fagforeninger, men de skal acceptere, at arbejdsgiverne leder og fordeler arbejdet. Fagforeninger og arbejdsgivere skal forhandle om overenskomsten – det vil sige om løn og arbejdsforhold. Aftalen slår fast, at det kun er lovligt at strejke i særlige situationer, når ”liv, ære eller velfærd” står på spil. Strejker skal varsles og må kun anvendes, når der ikke er flere muligheder for forhandling.

001-112_9788763602143.indd 19

28/01/10 12.53

1 2

3 4

001-112_9788763602143.indd 20

28/01/10 12.54

opgave 12 Beskriv billederne •

Kig på billederne 1-4. Hvilket billede, synes du, er mest interessant? Vælg et af dem og beskriv det grundigt både mundtligt og skriftligt.

•

Fortæl også, hvad du synes om billedet, og hvad du ved om Danmark i den periode. Du kan bruge din beskrivelse som emne til en modultest.

S PRO GHJÆLP Fakta:

På billedet ser man … Man kan også se …

Holdning: Jeg mener/synes at …

Tro:

Jeg tror at …

Viden:

Jeg ved at …

Eksempel: På billedet kan man se en arbejdsmand. Han står og holder en skovl. Han ser beskidt ud. (Jeg tror) Han holder en pause med arbejdet, fordi han er træt. (Jeg ved) Arbejdet var hårdt dengang, og det var også meget dårligt lønnet (Jeg synes) Det er et godt billede fordi det viser, hvordan arbejdsforholdene var før i tiden.

001-112_9788763602143.indd 21

28/01/10 12.54

opgave 13 Datid og førnutid •

Læs teksterne om de tre arbejdsmænd side 9. Find verberne og understreg dem. Hvilken tid står de i? Og hvorfor?

•

Sæt verberne ind i skemaet her: Du skal kun skrive det samme verbum en gang.

infinitiv

nutid

datid

førnutid fortalte

•

har fortalt

Læs om datid og førnutid på næste side.

001-112_9788763602143.indd 22

28/01/10 12.54

OBS

GRA MMAT I K DATIDSFO RMER: Datid og førnutid På dansk har vi to måder at fortælle om fortiden på. Vi kalder de to måder for Førnutid – som på latin kaldes perfektum Datid – som på latin kaldes imperfektum Vi bruger FØRNUTID når … a

Vi snakker om noget, der er sket, og som stadig har en betydning for nutiden: Fagforeningen har kæmpet mange år for ligeløn mellem kvinder og mænd (og kæmper stadig).

Vi bruger ord, der fortæller om en periode: De har været til møde i mere end 3 timer.

Vi snakker om noget, som er sket, men tidspunktet er ikke vigtigt: Fagforeningen har hjulpet Ali to gange med at få udbetalt feriepenge (det er ikke vigtigt at vide præcis, hvornår fagforeningen hjalp Ali).

Man danner førnutid ved at sætte -t eller -et på til sidst, og ved at bruge et hjælpeverbum. Har eller er kan være hjælpeverbum -et

-t

Har + …et

har + …t

Har været, har kæmpet

har talt, har hørt

Er + …et

er + …t

Er flyttet

er begyndt

Vi bruger DATID når … a

Vi snakker om noget, der er sket på et bestemt tidspunkt:

Vi snakker om noget, som er helt slut:

Halima fik arbejde i Brugsen den 1. juni. Hun var syg i to uger på grund af influenza (hun er ikke syg mere). Man danner datid ved at tilføje -ede eller -te til sidst. Nogle verber ændrer sig dog meget, de kaldes uregelmæssige, og dem er man nødt til at lære udenad. (Se listen over uregelmæssige verber til slut i bogen) -ede

-te

uregelmæssige

arbejdede

tænkte

gik

boede

tjente

slog

001-112_9788763602143.indd 23

28/01/10 12.54

Oda Stradel 77 år – pensionist – enke i 1995 – 2 børn - frivilligt arbejde for Røde Kors – kun 1 dag om ugen – nu 2 nye knæ – slidgigt - hårdt arbejde – hakke roer – på fabrik - gøre rent - aktiv i fagforeningen – tillidsrepræsentant i mange år.

opgave 14 Skriv om Oda Stradels liv •

Skriv om Oda Stradel, som du kan se på billedet. Skriv i nutid, førnutid og datid, hvor det passer.

•

Brug alle stikordene ved siden af billedet.

opgave 15 Skriv et brev til en vejleder For at kunne hjælpe dig med at finde et job, har din vejleder bedt dig om at skrive lidt om dig selv, din skolegang og dine joberfaringer. Vejlederen vil gerne vide, – hvad du har lavet, efter du kom til Danmark, og – hvad du har lavet, inden du kom til Danmark. •

Skriv et brev til en vejleder. Tænk over, hvornår du bruger de forskellige tider.

•

Læs hinandens tekster, og snak om, hvorfor/hvornår I har brugt de forskellige tider.

001-112_9788763602143.indd 24

28/01/10 12.54

at arbejde -en bog om arbejdsmarkedet

www.alfabetaforlag.dk

OM_9788763602143.indd 1

Fanny Slotorub

-en bog om arbejdsmarkedet

Alfabeta

ISBN 978-87-636-0214-3

Anne Rasmussen

at arbejde

Alfabeta

6/28/11 11:32 AM