At lære

Fanny Slotorub Anne Rasmussen

-en bog om skole og uddannelse

Alfabeta

at lĂŚre

-en bog om skole og uddannelse

at lĂŚre

01-96_9788763602716.indd 1

17/11/10 10.51

Fanny Slotorub og Anne Rasmussen At lære En bog om skole og uddannelse © Alfabeta, 2005 og 2011 - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Foto: Foto: 5: Københavns Bymuseum (Hans Tavsens Gades Skole 1914) 6 (tv): Københavns Bymuseum (Hans Tavsens Gades Skole 1914) 6 (th): Julie Rønnow (Skolen ved Espelunden,1977) 12 (tv): Danske Kvinders Fotoarkiv/KVINFO (Malkepige, Herningegnen 1934) 12 (th): Aalborg Stadsarkiv (Sangleg ved Sdr. Tranders Forskole, 1927) 13 (tv): R. Friisvang (privat) 13 (th): Det Kongelige Biblioteks Billedsamling 14 (tv, ø.): Københavns Bymuseum 14 (tv,n.): Københavns Bymuseum 14 (m.): Københavns Bymuseum (Mælkedrenge, Frederiksberg) 14 (th): Københavns Bymuseum (Prinsensgade i København, en varm augustdag 1914) 23: Polfoto 27: A: Scanpix, B: Scanpix, C: Scanpix, D: Polfoto, E: Polfoto, F: Polfoto, G: Polfoto H: Polfoto 33 (tv): Polfoto 33 (th): Scanpix 51: Polfoto 57: A: Polfoto, B: Polfoto, C: Polfoto, D: Polfoto E: Scanpix, F: Polfoto, G: Scanpix, H: Polfoto, I: Polfoto, J: Polfoto, K: Polfoto, L: Polfoto 76: (alle) Marianne Dunker Jensen 77: Polfoto Forlagsredaktion: Helle Lehrmann Madsen Design og sats: Marianne Dunker-Jensen Tryk: Livonia Print 2. udgave, 4. oplag 2014

ISBN-13: 978-87-636-0271-6

Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden Alfabetas skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

www.alfabetaforlag.dk

9788763602716_Indhold.indd 2

13/03/14 14.18

Fanny Slotorub Anne Rasmussen

-en bog om skole og uddannelse

at lĂŚre ALFABETA

01-96_9788763602716.indd 3

17/11/10 10.51

Skolen før

P

I

T

DU SKAL ARBEJDE MED •

Skolen i Danmark i gamle dage

•

Forskelle på skolen på landet og i byen

•

Forskellige skoleformer

•

Din egen skoletid

•

Grammatik: ordstilling (inversion) ordklasser (verber, substantiver og adjektiver)

K

1

L

SKOLEN FØR

E

A

OPGAVETYPER Brainstorm Beskriv billeder Sammenligning

datid bøjning af adjektiver

Holdundersøgelse Interview

FORMÅL •

Du lærer nye ord inden for emnet skole

•

Du får viden om skolen i Danmark i gamle dage

•

Du får viden om forskellige skoleformer i Danmark og andre lande

•

Dictogloss Kategorisering

Du repeterer inversion og de forskellige ordklasser

•

Indsætningsøvelse

Du kan beskrive ligheder og forskelle mellem skoleformer

•

Matching

Læs & forstå

Du forbereder dig til modultesten Projektarbejde

01-96_9788763602716.indd 5

17/11/10 10.51

opgave 1 Brainstorm •

Hvad tænker du på, når du hører ordet skole? Skriv på et stykke papir – du har 5 minutter!

•

Snak om jeres ord 2 og 2. Kategoriser jeres ord i følgende ordklasser: verber, substantiver og adjektiver (positive/negative).

•

Skriv kategorierne og alle jeres ord på tavlen.

opgave 2 Beskriv billeder: Skolen før og nu •

Gruppearbejde: Snak om, hvad I kan se på de to billeder, fx: Hvilke personer er der? Hvordan ser de ud?

Hvor gamle er de?

Hvor er de?

Hvad laver de?

Hvornår er billederne fra? Hvorfor?

Vælg en fra gruppen, som skriver stikord.

•

Skriv jeres stikord på tavlen, og snak om billederne på holdet.

•

Beskriv 10 forskelle på de to billeder. Skriv sætningerne i dit hæfte: Fx: På billede 1 er der kun piger i klassen, men på billede 2 er der både piger og drenge i klassen.

6

01-96_9788763602716.indd 6

17/11/10 10.51

Skolen før OBS GRAMMATIK Inversion = VS-ordstilling Vi kan sætte et andet led end subjektet forrest i sætningen, og så bytter verbet og subjektet plads, dvs. vi får VS-ordstilling. Inversion betyder at verbet (V) står foran subjektet (S).

SV-ordstilling Der er kun piger i klassen på billede 1, men der er både piger og drenge i klassen på billede 2.

S

V

S

V

VS-ordstilling (Inversion) På billede 1 er der kun piger i klassen, men på billede 2 er der både piger og drenge i klassen.

V

S

V

S

opgave 3 Holdundersøgelse: Skolegang i jeres hjemlande •

Gå rundt og spørg alle på holdet om:

a. de gik i skole med både piger og drenge b. de kunne lide at gå i skole c. de blev slået i skolen •

Svar på spørgsmålene:

1. Hvor mange på holdet gik i skole

SPROGHJÆLP

med både piger og drenge?

2. Hvor mange på holdet kunne godt lide at gå i skole?

Jeg synes godt/ikke om adskilte pige- og

3. Hvor mange på holdet blev

drengeskoler, fordi …

slået i skolen?

Jeg kunne godt/ikke lide •

Snak om jeres svar på holdet og diskuter:

at gå i skole, fordi …

Hvad synes I om adskilte pige- og drengeskoler?

Hvorfor?

Jeg blev slået i skolen,

Hvorfor kunne I godt/ikke lide at gå i skole?

når/fordi …

Hvorfor blev I slået i skolen, hvis I blev det?

Jeg blev ikke slået i skolen.

7

01-96_9788763602716.indd 7

17/11/10 10.51

opgave 4 Interview hinanden •

I skal interviewe hinanden om jeres skolegang. Sæt jer sammen 2 og 2, og skriv på et stykke papir 10 spørgsmål, som I gerne vil stille de andre på holdet. Husk at bruge datid!

•

Skriv alle jeres spørgsmål på tavlen, og ret dem i fællesskab på holdet.

•

Vælg de 10 spørgsmål, som du synes er mest interessante, og skriv dem her:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

•

Interview hinanden 2 og 2. Skriv stikord.

•

Fortæl om hinandens skolegang på holdet.

8

01-96_9788763602716.indd 8

17/11/10 10.51

Skolen før opgave 5 Matching: Lav interviewet •

Robina bliver interviewet om sin skolegang. Læs spørgsmål og svar nedenfor. Hvad passer sammen? Skriv interviewet i dit hæfte, så spørgsmål og svar passer sammen.

Hvor gik du i skole?

Ja, og jeg fik tæsk, når jeg ikke havde lavet mine lektier.

Hvor gammel var du, da du begyndte i skole?

Nej, for jeg var ikke så god i skolen.

Hvor mange år gik du i skole?

I Pakistan.

Gik du i skole med både piger og drenge?

6 år.

Var skolen gratis?

Nej, skolen var ikke blandet.

Var det tilladt at slå børnene i skolen?

I 5 år.

Kunne du lide at gå i skole?

Nej, mine forældre betalte for både bøger og undervisningen.

og

opgave 6 Indsæt ordene hun •

Indsæt ordene i teksten nedenfor. Der er to ord, du ikke skal bruge. hendes

Robina er 32 år.

er født

opvokset i Pakistan. og

begyndte at gå i skole, da hun var 6 år. Det var en pigeskole, og eller forældre betalte for både bøger og undervisningen. I skole var der hård disciplin. Det var tilladt at slå børnene, hvis havde lavet deres lektier, hvis de kom for sent

de ikke

snakkede i timerne.

hun hendes hans

Robina var ikke så glad for at gå i skole, at læse, skrive •

hun havde problemer med

regne. Efter 5 år gik Robina ud af skolen.

Find subjekt (S) og verbum (V) i alle sætningerne. Hvor er der inversion? Hvorfor?

fordi men

9

01-96_9788763602716.indd 9

17/11/10 10.51

opgave 7 Dictogloss •

Lyt til teksten om Jing.

•

Lyt igen, og skriv stikord.

•

Lyt igen, og tjek stikordene.

•

Arbejd sammen 2 og 2, og skriv en tekst om Jing.

opgave 8 Kategorisering: Skolen før og nu •

Slå ordene i kassen nedenfor op i din ordbog, og skriv, hvad de betyder på dit eget sprog.

•

Pararbejde: Snak om ordene. Hvilke ord forbinder man med skolen i gamle dage, og hvilke ord forbinder man med skolen i dag?

selvstændig

Skolen før:

udenadslære disciplin lydig gruppearbejde spanskrør samarbejde medbestemmelse

Skolen i dag:

autoritær indflydelse

•

Hvilke ord forbinder I med noget positivt? Skriv + ud for ordene.

Hvilke ord forbinder I med noget negativt? Skriv ÷ ud for ordene.

10

01-96_9788763602716.indd 10

17/11/10 10.51

Skolen før opgave 9 Kategorisering: Skolegang før og nu •

Pararbejde: Læs de 8 tekststykker, og snak om de svære ord. Hvilke tekster handler om skolen i gamle dage, og hvilke tekster handler om skolen i dag?

I skolen skal børnene være lydige, og de skal under undervisningen have en

1

ordentlig holdning med hovedet løftet, øjnene rettet mod læreren, munden lukket

2

Eleverne skal have indflydelse på undervisningen.

3

Børnene lærer fra 1. klasse at arbejde i grupper og løse opgaver i fællesskab.

4

Der er meget udenadslære i undervisningen, men børnene får lært at læse,

og hænderne og fødderne stille.

at skrive, at stave og at regne.

Skolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd

5

og demokrati. Derfor giver man eleverne medbestemmelse og lærer dem om

6

Skolen er delt op i 2 klasser: ‘store klasse’ og ‘lille klasse’. Hver anden dag møder

7

Prygl er almindligt, fx lussinger, hårde slag med et spanskrør eller med en lineal på

8

Elever lærer bedst, hvis de har det godt og synes, at det, de laver, er spændende.

rettigheder og pligter.

de små i ‘lille klasse’, og hver anden dag møder de større børn i ‘store klasse’.

hånden.

Tekster om skolen i gamle dage: Tekster om skolen i dag: •

Snak sammen på holdet om, hvordan I har delt teksterne.

•

Snak om de to former for undervisning: Hvilke fordele og hvilke ulemper er der ved den gammeldags skoleform og ved den moderne skoleform?

11

01-96_9788763602716.indd 11

17/11/10 10.51

opgave 10 Læs & forstå: Skolegang i begyndelsen af 1900-tallet •

Pararbejde: Snak om billederne til de to tekster nedenfor.

•

Læs de to tekster om Gerdas og Ibs skolegang i begyndelsen af 1900-tallet. Understreg de ord, du ikke forstår. Slå op i ordbogen, og snak om de svære ord på holdet.

Gerda Gerda Nybo er født i 1918 i Barslev, en lille landsby i Thy. Hun fortæller: “Min far var husmand. Vi havde et lille hus med 2-3 køer og grise og et lille stykke jord. Det var ikke nok til, at vi kunne leve af det, så far måtte tjene penge ved at køre med æg. Nogle gange tog han også arbejde på de store gårde som daglejer. Hele min barndom var vi fattige. Vi var 6 børn i alt. Vi måtte alle sammen arbejde hårdt for at klare dagen og vejen.

Jeg stod op klokken fem, for jeg skulle nå meget før morgenmaden. Jeg skulle malke køerne, og jeg skulle hjælpe min mor i huset.

Da jeg var 7 år kom jeg i landsbyskolen. Skolen var et stort, gammelt hus, hvor læreren og hans familie også boede. Skolen var delt op i to klasser: den store klasse og den lille klasse. Drenge og piger sad i hver sin række. Vi gik som alle børn på landet kun i skole hver anden dag, for vi havde kun en lærer, og han underviste alle børnene. Den ene dag gik de små børn i skole og den næste dag de store. Man gik i den lille klasse til man var 10 år, så kom man i den store klasse indtil konfirmationen.

Om vinteren gik vi i skole fra kl. 9 og var ikke hjemme før kl. 16. Om sommeren gik vi fra kl. 7 til 13, fordi der var så meget arbejde at gøre derhjemme.

I høsten var der mange børn, som slet ikke kom i skole. Arbejdet kom før skolen.

Forældrene havde jo brug for børnenes hjælp.

12

01-96_9788763602716.indd 12

17/11/10 10.51

Skolen før

Lærer Hansen var en god lærer, selvom han var meget streng. Han havde en lille stok, som han slog os over fingrene med, hvis vi snakkede i timerne. Hvis nogen sov i hans timer, blev de vækket ved, at han kastede stokken i hovedet på dem. Drengene fik også klø med spanskrøret, hvis de ikke havde lavet deres lektier.

Jeg kunne godt lide at gå i skole, og jeg græd den dag, jeg holdt op. Jeg ville hellere i skole end være hjemme og arbejde. For mig var skolen det eneste fristed, et fristed for arbejde og til at lære om nye ting.

Regning duede jeg ikke til, men jeg var god til læsning og skrivning. Bibelhistorie og Danmarkshistorie ville jeg også gerne lære. Hver morgen bad vi fadervor. Vi havde også en salmebog, som vi skulle lære udenad. Hver eneste morgen skulle vi lære et nyt salmevers udenad. Når vi blev hørt, skulle vi stå op, og så skulle vi kunne hele verset uden at kigge i bogen.

Nogle gange kom præsten på besøg på skolen. Han hørte, om vi kunne teksten – ellers fik vi klø.

I skolen lærte vi piger også at strikke og sy. Vi havde håndarbejde, hvor vi syede lange forklæder eller hvide lommetørklæder.

Vi havde også gymnastik, men ingen gymnastiksal, så om sommeren var vi udenfor på gårdspladsen. Om vinteren lavede vi ‘stræk og hop’ inde i skolestuen.

Jeg ville gerne fortsætte i skolen, da jeg blev 14 år, men det måtte jeg ikke for mine forældre. Og man gjorde, som ens forældre sagde. Sådan var det bare. Så da jeg blev 14 år, kom jeg ud at tjene – som alle mine kammerater. Vi var voksne nu og måtte klare os selv.

Jeg fik arbejde på forskellige gårde, og jeg arbejdede som tjenestepige i mange år. Da jeg blev gift som 22-årig, holdt jeg op med at arbejde ude. Jeg fik 2 børn og var glad for at gå hjemme og passe dem.”

13

01-96_9788763602716.indd 13

17/11/10 10.51

Ib Ib Aisen er født i 1916 i København. Han fortæller: “Jeg voksede op sammen med mine forældre og 7 søskende på Nørrebro. Vi boede 10 mennesker i en lille lejlighed på 3 værelser. Min far var murerarbejdsmand, og min mor syede tøj for en butik derhjemme. Vi var fattige, så alle vi børn måtte hjælpe med at tjene penge til husleje og mad. Vi drenge arbejdede som bude, mens mine søstre hjalp til i hjemmet og passede de mindste søskende. Mine to ældste brødre arbejdede også på fabrik efter skole.

Jeg stod op klokken 5 om morgenen, for jeg skulle bringe mælk ud. Jeg mødtes med de andre mælkedrenge, der kom med deres vogne fulde af flasker med mælk. Vi løb op i opgangene, stillede mælkeflaskerne uden for dørene og løb i store hop ned ad trappen igen. Vi knoklede og havde svært ved at holde øjnene åbne, når vi kom i skole klokken 8.

Jeg sov tit i timerne, og nogle gange lod læreren mig sove i fred.

Jeg gik som andre bybørn i skole 6 dage om ugen. Jeg gik i en drengeskole på Nørrebro.

Vi sad to og to ved vores pulte. De dygtigste elever sad på forreste række. De, der fik de dårligste karakterer, sad bagerst i klassen. På den måde vidste man altid, hvem der var de dygtigste. Jeg sad altid bagerst!

I skolen lærte vi at læse, skrive og regne. Og så lærte vi salmevers og kongerækken udenad. Al den udenadslære var ikke noget for mig. Jeg syntes, det var meget kedeligt at gå i skole. Vores timer gik tit med at læse op i kor og gentage, hvad læreren sagde. Nogle gange skulle en af os op til tavlen og skrive, hvad læreren sagde. Nede i klassen skulle vi andre så skrive det samme.

Man skulle være lydig og altid gøre, som læreren sagde. Vi sagde De til læreren og kaldte ham ved efternavn. Vi skulle rejse os op, når læreren kom ind i klassen, og når vi talte. Vi måtte kun sige noget, hvis læreren spurgte. Det var bare kæft, trit og retning dengang i den sorte skole, og børn skulle ses – ikke høres! Hvis vi ikke opførte os ordentligt, slog lærerne os. Jeg fik mange klø med spanskrøret.

Jeg gik 7 år i skole. Jeg blev konfirmeret som 14-årig, og så begyndte arbejdslivet for alvor. Jeg kom i lære som murer. Det var naturligt at blive det samme som sin far.”

14

01-96_9788763602716.indd 14

17/11/10 10.51

Skolen før •

Pararbejde: Svar på spørgsmålene:

1. Hvor er Gerda og Ib opvokset?

2. Hvad lavede Gerdas og Ibs forældre?

3. Hvor mange søskende havde Gerda og Ib?

4. Hvordan hjalp Gerda og Ib deres forældre?

5. Hvad syntes Gerda om at gå i skole? Hvorfor?

15

01-96_9788763602716.indd 15

17/11/10 10.51

6. Hvad syntes Ib om at gå i skole? Hvorfor?

7. Ib taler om “kæft, trit og retning” i “den sorte skole”. Hvad betyder disse udtryk?

8. Hvilke forskelle er der på Gerdas skolegang i landsbyskolen og Ibs skolegang i byskolen? Skriv nogle forskelle her:

Gerda Gik i en blandet skole

•

Ib Gik i en drengeskole

Sammenlign Gerdas og Ibs beretning om deres skoletid med dine egne oplevelser af skolen. Er der nogen ligheder? Hvad er anderledes? Tag en runde på holdet.

16

01-96_9788763602716.indd 16

17/11/10 10.51

Oplæg til modultest •

Forbered et oplæg, hvor du fortæller om et af emnerne.

A

Skolen i Danmark i gamle dage - Hvor mange år gik man i skole?

- Hvor mange dage om ugen gik man i skole?

- Hvordan var undervisningen?

- Hvilke forskelle var der på skolen på landet og skolen i byen?

B

Din egen skoletid - Hvor er du opvokset, og hvor gik du i skole? Gik du i skole på landet eller i en by?

- Gik du på en privatskole, eller var din skole gratis?

- Gik piger og drenge i samme skole?

- Hvor gammel var du, da du begyndte i skole?

- Hvor mange dage om ugen gik du i skole? Hvor mange timer havde du om dagen?

- Hvordan kom du i skole? Hvor lang tid tog det?

- Hvor mange elever var der på skolen og i klassen?

- Havde du skoleuniform på? Hvis ja, hvordan så den ud?

- Kunne du lide at gå i skole? Hvorfor? Hvorfor ikke?

- Hvilke fag kunne du bedst lide? Hvilke fag kunne du ikke lide?

- Hvem var din yndlings- og/eller hadelærer? Hvorfor?

- Blev du slået i skolen? Hvis ja, hvorfor?

- Hvor mange år gik du i skole? Hvor gammel var du, da du gik ud af skolen?

17

01-96_9788763602716.indd 17

17/11/10 10.51

SPROGFOKUS

Ordklasser

opgave 11 Verber •

Læs teksten om Ib side 14 igen. Find 8 verber i teksten, og skriv dem under den rigtige tid i skemaet nedenfor. Bøj derefter verberne i alle tiderne:

infinitiv at fortælle

•

nutid

datid

fortæller

før nutid fortalte

har fortalt

Snak sammen om jeres skemaer 2 og 2. Svar på spørgsmålene:

1. Hvilken tid er teksten skrevet i? Hvorfor?

2. Hvilke endelser har de regelmæssige verber i datid?

•

Skriv 10 sætninger i datid: 5 sætninger hvor du bruger regelmæssige verber, og 5 sætninger hvor du bruger uregelmæssige verber.

18

01-96_9788763602716.indd 18

17/11/10 10.51

Skolen før opgave 12 Substantiver •

Find 10 substantiver i flertal i teksten om Ib. Skriv dem nedenfor:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

•

Skriv 10 sætninger med substantiverne ovenfor: 5 sætninger med substantiver i ental og 5 sætninger med substantiver i flertal.

opgave 13 Brainstorm: Adjektiver •

Snak sammen 2 og 2: Hvad er et adjektiv?

•

Hvor mange adjektiver kender du? Skriv på et stykke papir – du har 5 minutter!

•

Skriv dine adjektiver på tavlen. Du får 2 point for hvert korrekt adjektiv – men har du stavet forkert, får du kun 1 point.

Hvor mange point fik du?

19

01-96_9788763602716.indd 19

17/11/10 10.51

opgave 14 Adjektiver: Find antonymer •

Find antonymer til adjektiverne nedenfor.

lille

stor

svær

fattig

hurtig

god

spændende

streng

selvstændig

glad

venlig

dygtig

lydig

stor lille

•

Indsæt 6 af adjektiverne i sætningerne nedenfor, så de passer på din skolegang.

1. Jeg gik på en 2. Jeg var en

skole. elev.

3. Der var mange

elever i klassen.

4. De fleste af mine lærere var

.

5. Jeg synes matematik var et

fag.

6. Min matematiklærer var •

.

Pararbejde: Læs hinandens sætninger og ret dem i fællesskab. Hvilke endelser har adjektiverne? Hvorfor?

•

Læs skemaet side 22, og snak om det på holdet.

•

Skriv 10 sætninger, hvor du bruger så mange af adjektiverne ovenfor som muligt.

20

01-96_9788763602716.indd 20

17/11/10 10.51

Skolen før opgave 15 Find adjektiver •

Læs teksten om Gerda side 12-13 igen. Find 10 adjektiver i teksten, og skriv dem her sammen med de substantiver eller pronominer, de fortæller noget om: Fx: lille: en lille landsby

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

•

Hvilke former har adjektiverne? Hvorfor?

Opgave 16 Skriveopgave: Portræt af min skole •

Skriv en tekst om din barndomsskole. Brug spørgsmålene side 17 som inspiration. Brug minimum 8 adjektiver, og husk at skrive teksten i datid.

•

Pararbejde: Læs hinandens tekster. Hvad har de til fælles, og hvor er de forskellige?

Skriv en liste over fællestræk og forskelle.

21

01-96_9788763602716.indd 21

17/11/10 10.51

OBS GRAMMATIK Adjektiver Adjektiver fortæller noget om substantiver eller pronominer.

Fx: Jeg går på en god skole.

Jeg går på et godt hold. Han er god.

De fleste adjektiver har tre former: GRUNDFORM

T-FORM

E-FORM

sammen med n-ord:

sammen med t-ord:

1. i flertal:

En ny lærer

Et nyt klasselokale

Fem nye kursister

Læreren er ny

Lokalet er nyt

Kursisterne er nye 2. efter den/det: Den store opgave/Det store hæfte 3. efter de possessive pronominer: Min dejlige bog/Vores dejlige bog 4. efter genitiv Peters dyre computer

Uregelmæssige adjektiver 1. Adjektiver på -er, -en og -el har en speciel e-form: GRUNDFORM

T-FORM

E-FORM

lækker

lækkert

Den lækre kantine

voksen

voksent

Hans voksne børn

gammel

gammelt

Mine gamle forældre

2. Adjektiver på -et har samme grundform og t-form, men bliver til -ede i e-form: GRUNDFORM

T-FORM

E-FORM

En snavset skole

Bordet er snavset

De snavsede gardiner

3. Adjektiver der ender på -t har samme grundform og t-form: GRUNDFORM

T-FORM

E-FORM

En sort tavle

Bordet er sort

Den sorte skole

4. Adjektiver der ender på -e har kun én form: GRUNDFORM

T-FORM

E-FORM

En stille elev

Et stille hold

De er stille

Et lille barn

Mit lille barn/Mine små børn

men: En lille dreng

22

01-96_9788763602716.indd 22

17/11/10 10.51

Grundskolen

P

I

T

DU SKAL ARBEJDE MED •

Den danske grundskole i dag

•

Grundskolen i Danmark sammenlignet med grundskolen i

•

Timer og fag i folkeskolen

•

Aktiviteter i folkeskolen

•

Karakterer og prøver

•

Tosprogede elever i folkeskolen

•

Et selvvalgt emne

•

Grammatik: Ordstilling (inversion)

K

2

L

GRUNDSKOLEN

E

A

OPGAVETYPER Quiz

andre lande

Modalverber

Sammenligning Beskriv billeder Læs en tabel/graf Diskussion Holdundersøgelse

FORMÅL •

Du lærer flere ord inden for emnet skole

•

Du får viden om den danske grundskole

•

Du kan sammenligne den danske grundskole med grundskolen i andre lande

•

Du får kendskab til den aktuelle debat om folkeskolen

•

Du kan udtrykke synspunkter og

•

Du kan udtrykke enighed og uenighed

•

Du kan arbejde selvstændigt i grupper

Læs & forstå Udfyld en blanket Argumentation Projektarbejde

argumentere for dem

om et selvvalgt emne •

Du repeterer inversion og modalverber

•

Du forbereder dig til modultesten

01-96_9788763602716.indd 23

Indsætningsøvelse Skriv en besked

17/11/10 10.51

opgave 1 Quiz: Den danske grundskole •

Pararbejde: Læs de 10 sætninger, og snak om de svære ord. Hvordan er det i Danmark?

Sæt X ved rigtigt eller forkert.

Rigtigt

Forkert

1. Der er 7 års undervisningspligt i Danmark.

2. Børn starter i skole, når de er 7 år.

3. I børnehaveklassen lærer børnene at læse og skrive.

4. Folkeskolen er en 9-årig grundskole.

5. Folkeskolen er gratis.

6. Piger og drenge har de samme fag.

7. Ca. 70 % af alle børn går i folkeskolen.

8. Efter 9. klasse går alle elever op til den samme eksamen.

9. Forældre har indflydelse på skolen.

10. De fleste unge stopper skolen efter 9. klasse.

•

Læs teksten side 25, og tjek jeres svar. Hvor mange rigtige svar havde I?

•

Skriv 6 spørgsmål til teksten:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

•

Stil jeres spørgsmål til hinanden på holdet.

24

01-96_9788763602716.indd 24

17/11/10 10.51

Det danske skolesystem Det danske skolesystem - Grundskolen I Danmark er der nu 10 års undervisningspligt, dvs. alle børn skal have undervisning i 10 år: fra 0. til 9. klasse. Børn starter i 0. klasse, dvs. en 1-årig børnehaveklasse, når de er omkring 6 år. Børnehaveklassen er en blanding af børnehave og skole. I børnehaveklassen lærer børnene hinanden at kende. De synger og leger og lærer bogstaverne. De lærer også at sidde stille og lytte til læreren og hinanden. Børnehaveklassen skal vænne børnene til skolen, så de oplever skolen som et rart og trygt sted.

Folkeskolen er en 10-årig grundskole, hvor børnene følges i samme klasse gennem hele skolegangen. Piger og drenge bliver undervist i de samme fag. Undervisning og bøger er gratis. Skolen skal lære eleverne at læse, skrive og regne, men de skal også lære en demokratisk tankegang. Eleverne lærer om rettigheder og pligter, og de lærer at sige, hvad de selv mener. Men de skal også lære at høre på og acceptere andres meninger.

På alle skoler skal der være et elevråd. Her kan eleverne diskutere alt, hvad der har med skolen at gøre. Ved elevrådets møder lærer børnene demokrati; de lærer at stemme og vælge og sige deres mening.

Forældrene har også indflydelse på skolen. Forældre er med til at vælge skolens bestyrelse, de deltager i forældremøder, skolearrangementer og fester. Skolen forventer at forældrene tager aktivt del i skolen og deres børns liv.

Ca. 86 % af alle børn går i folkeskolen. Hvis man ikke ønsker at sende sit barn i folkeskolen, kan man vælge en privatskole (friskole, lilleskole). Privatskoler er meget forskellige. Der er fx religiøse privatskoler, politiske privatskoler og privatskoler, hvor sang og musik er i centrum. Børn i privatskoler har samme afgangsprøve som folkeskolens, derfor skal børn i privatskoler lære lige så meget som børn i folkeskolen. Vælger man at sende sit barn i privatskole, skal man selv være med til at betale for skolegangen; staten betaler 80 %, og forældrene betaler 20 %.

Efter 9. klasse skal alle elever op til folkeskolens afgangsprøve. Det er samme afgangsprøve for alle 9. klasser i hele landet. Efter 9. klasse kan eleverne vælge at fortsætte i 10. klasse. De fleste fortsætter med at uddanne sig, når de er færdige med grundskolen.

De tager en erhvervsuddannelse eller fortsætter i gymnasiet. Og mange tager en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

•

Gruppearbejde: Læs spørgsmålene nedenfor, og snak sammen om, hvordan det er i jeres hjemlande. Vælg en sekretær, som skriver stikord.

1. Er der undervisningspligt? Hvis ja, i hvor mange år?

2. Er undervisningen gratis?

3. Går piger og drenge i samme klasse?

4. Har forældre indflydelse på skolen? Hvordan?

5. Er der forskel på folkeskoler og privatskoler? Hvis ja, hvilke forskelle er der?

•

Fortæl de andre på holdet, hvad I har snakket om i. Brug sproghjælpen næste side.

25

01-96_9788763602716.indd 25

17/11/10 10.51

SPROGHJÆLP Der er (10 års) undervisningspligt i (Danmark).

•

S

Læs teksten side 25 igen, og find subjekt (S)

V

I (Danmark) er der (10 års) undervisningspligt.

V

og verbum (V) i alle

Undervisningen er (ikke) gratis i (Danmark).

sætninger.

•

S

S

Pararbejde: Understreg alle de sætninger, der

I (Danmark) er undervisningen (ikke) gratis.

V

har inversion. Snak om,

S

Piger og drenge går (ikke) i samme klasse i (Danmark).

n

hvorfor der er inversion.

V

S

V

V

n

I (Danmark) går piger og drenge (ikke) i samme klasse.

S

opgave 2 Beskriv billeder: Fag i grundskolen •

Pararbejde: Beskriv billederne. Hvad undervises eleverne i?

Hvilke billeder passer til de forskellige fag?

billedkunst

hjemkundskab dansk

matematik

sløjd engelsk

natur/teknik

fysik/kemi

26

01-96_9788763602716.indd 26

17/11/10 10.51

At lære – en bog om skole og uddannelse er et taskbaseret undervisningsmateriale, der kan bruges fra modul 3-4 på både Danskuddannelse 2 og 3.

Materialet lægger op til at arbejde hen imod de slutmål, som er opstillet for de to Danskuddannelser. Dette er 2. reviderede udgave.

Bogen handler både om det danske skole- og uddannelsessystem og om det at lære – knyttet sammen med en mere generel danskindlæring.

Desuden skulle bogen gerne kunne hjælpe kursisterne til at opnå en øget indsigt i egne ressourcer og muligheder, sådan at de bliver mere afklarede med hensyn til hvad de vil og kan efter sprogcentret.

At lære er inddelt i fire kapitler med hver sit emne, der afsluttes med et projekt, som kursisterne kan bruge til deres modultests: 1. Skolen før hvor kursisterne arbejder med den danske grundskole i et historisk perspektiv, samtidig med at der sættes fokus på kursisternes egen skolegang fra hjemlandet.

2. Grundskolen hvor kursisterne får et grundlæggende kendskab til den danske grundskole og til forskellige undervisningsformer i det danske uddannelsessystem.

3. Uddannelse hvor kursisterne får en bredere viden om skole- og uddannelsessystemet i Danmark. Der sættes fokus på uddannelser for voksne og på kursisternes ønsker i relation til uddannelsesmuligheder i Danmark.

4. At lære hvor der sættes fokus på kursisternes aktuelle danskuddannelse, herunder forskellige undervisnings- og læringsformer, forventninger til læring og forskellige læringsstrategier.

Grammatikundervisning i At lære er ikke adskilt fra sproget i dets praktiske anvendelse, så der arbejdes sideløbende med sprogets funktion og form, bl.a. afsluttes hvert kapitel med et specifikt sprogfokus: ordklasser, modalverber, at tro og at synes og konjunktioner.

Der veksles mellem en lang række aktivitetstyper, og der er lagt stor vægt på at: • tilgodese alle fire færdigheder: tale, lytte, læse og skrive • skabe en ramme for reel meningsfuld kommunikation • fremme aktiv og kreativ anvendelse af sproget • fremme evnen til at diskutere og argumentere • sætte fokus på læreprocessen • sætte kursisterne i centrum • bevidstgøre kursisterne om sprogets struktur

ISBN 978-87-636-0271-6

www.alfabetaforlag.dk