Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 1
Forord ..............................................................................................................................................................1 Første del – Kor ............................................................................................................................................4 1 Flydekor ......................................................................................................................................................4 2 Flydekor med lifts ....................................................................................................................................8 3.1 Melodirytmefordobling ......................................................................................................................9 3.2 Melodirytmefordobling og dissonans ........................................................................................ 10 4.1 Taktart og betoningsmønstre ....................................................................................................... 12 4.2 Lift ........................................................................................................................................................... 13 5 Tekst på lange toner ............................................................................................................................ 16 6 Korsvar ..................................................................................................................................................... 18 7 Treklangsmedstemmer ...................................................................................................................... 21 7.1 Den basale teknik.......................................................................................................................................... 21 7.2 Treklangsmedstemmer og udvidelser .................................................................................................. 22 7.3 Treklangsmedstemmer og store spring ............................................................................................... 23 7.4 Andre forhold: forudholdstoner, skjulte udvidelsestoner mm. .................................................. 24 7.5 Vippeakkord ved 11’er................................................................................................................................ 26
8 Korsvar og vippeakkorder ................................................................................................................ 27 9 Oversigt over arrangementsteknikkerne indenfor kor .......................................................... 30 10 Korteknikkerne udfoldet på et helt arrangement.................................................................. 31 Anden del – Groove .................................................................................................................................. 32 11 Bas og gennemgang ........................................................................................................................... 32
11.1 Grundrytme .................................................................................................................................................. 32 11.2 Gennemgangsbas ........................................................................................................................................ 33 11.3 Kromatisk gennemgangsbas .................................................................................................................. 35 11.4 Dobbeltbevægelse ...................................................................................................................................... 36 11.5 Gennemgang og udvidelsestoner ......................................................................................................... 36
12.1 Trommesættet og de forskellige deles funktion ................................................................. 37 12.2 Forholdet mellem bas og trommer........................................................................................... 39 13 Fire typer grooves .............................................................................................................................. 40
13.1 Beatmarkerende standardrytme ......................................................................................................... 40 13.2 Liftet standardrytme ................................................................................................................................. 41 13.3 Halvtempo ..................................................................................................................................................... 42 13.4 Liftet halvtempo .......................................................................................................................................... 43
14 Totaktsgrooves.................................................................................................................................... 43 15.1 Forholdet mellem groove og melodi ........................................................................................ 44 15.2 Mere om liftstrukturer og strukturelle lifts .......................................................................... 47 16 Oplæg og deres placeringer ............................................................................................................ 50 17 Mere bas................................................................................................................................................. 52
17.1 Kvint- og oktavveksel ................................................................................................................................ 52 17.2 Motown-vendingen .................................................................................................................................... 53 17.3 Ostinat............................................................................................................................................................. 54 17.4 Kontrast og udvikling ............................................................................................................................... 55
18 Særlige begivenheder ....................................................................................................................... 55 19 Slutninger .............................................................................................................................................. 57 20 Groove i et helt nummer .................................................................................................................. 60 Oversigt over sange brugt som arrangementseksempler ......................................................... 61
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 2
Forord Denne lille bog handler om skriftligt arrangement af poprock-numre for musikfaget på Aniveau. Arrangementet består af to dele: et korarrangement og en udsættelse for kernen i poprockens rytmegruppe, bas og trommer. Korteknikkerne har rod i forskellige vokalt orienterede retninger indenfor poprock som fx 1950’ernes doo-wop og 1960’ernes Motown-vokalgrupper – og ikke mindst hele boybandgenren – men er først og fremmest udtryk for mange af de arrangementsteknikker man bruger i den rytmiske korgenre i dag. Og teknikkerne kan både bruges hvis man vil arrangere for stort kor og for solistiske stemmer i bandsammenhæng. Arrangementsteknikkerne indenfor groove forsøger at afspejle nogle af de mange muligheder der ligger indenfor det kompleks af stilretninger og genrer der udgør den vildtvoksende poprock-musik. Således er idealet ikke nødvendigvis at imitere den gennemsnitlige mainstream, men at lære at anvende og forstå nogle af de spændende muligheder som musikformen tilbyder. Arrangementet er på sin vis en bastard: Der findes stort set ingen ”virkelig” musik hvor der kun optræder kor, solist, bas og trommer. Men der er store fordele ved at fokusere arrangementet på få instrumenter som man går i dybden med – ikke mindst hvis man ønsker en detaljeret forståelse af de instrumenter man arrangerer for. Når og hvis man vil udføre sit arrangement i praksis, vil man også typisk tilføje et eller flere akkordiske instrumenter, såsom guitar og keyboard. Omvendt vil man også kunne skrælle bas/trommer af og i stedet sætte en vokalbas på arrangementet. Endelig vil man også kunne akkompagnere sit korarrangement med et akkordinstrument. Det nodebundne arrangement af en rytmegruppe ligger på sin vis også langt fra poprockens sammenspilstradition – hvor hver enkelt musiker ofte vil spille med sin personlige stil og sit personlige repertoire af figurer og feelinger. Og satte man noderne til sit arrangement foran en bassist og en trommeslager, er sandsynligheden stor for at de nok ville spille noget lidt andet end det man havde skrevet. Men arbejdet med det præcist nedskrevne groove vil skærpe vores analytiske blik og forståelse for de muligheder der ligger i bandsammenspillet med bas og trommer. Bogen gennemgår en række arrangementsteknikker som man kan tage fra en ende af – eller plukke ud fra. Det er bestemt ikke nødvendigt at have alt med i sit afsluttende arrangement. Mange af afsnittene kan også læses i en anden rækkefølge end den her foreslåede. En stor del af nodeeksemplerne i bogen er taget fra eksamensopgaver gennem tiden (se liste bagerst), men de er så korte at man uden problemer bør kunne anvende opgaverne i undervisningen. En mængde supplerende stof og forslag til hvordan denne bog kan anvendes, kan findes på denne hjemmeside: www.thomashammer.dk. En stor tak til Berit Brændsgård Madsen for sparring og kritiske gennemlæsninger. Og til mine kollegaer på Nørre G, Thomas Lynnerup Jakobsen, Lene Bredsten og Johan Damsgaard, for yderligere forbedringsforslag.
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 3
Første del – Kor 1 Flydekor Et flydekor er et kor der på lange toner flyder dovent fra akkord til akkord. Et flydekor har næsten ingen aktivitet og tilfører blot arrangementet et klangligt og harmonisk rum som melodien kan udfolde sig i. Flydekorets primære opgave er altså at udtyde akkorderne i en sang. Vi laver som udgangspunkt flydekoret trestemmigt og vælger den besætning som oftest kan udføres af en musikklasse: 2 pigestemmer (sopran og alt) og en drengestemme (tenor). Melodien vil vi lade en solist synge. Vi lægger stemmerne tæt, fx således:
Alle stemmer er noteret som de klinger – også tenoren som derfor ligger nederst. Når man noterer det i tenornøglen med det transponerende 8-tal under G-nøglen, kan man se at nøglehuls-c’et på ingen måde er en dyb tone for tenorerne. Og koret kunne sagtens ligge en omvending dybere, fx således:
Som udgangspunkt lyder koret altid bedst i et midterområde hvad enten der er tale om flydekor eller andre typer kor. Et bud på yderpunkter kunne være at pigestemmerne ikke bør komme under a’et på anden hjælpelinje, og tenoren ikke over g’et på næstnederste linje. Tenoren bør dog kun helt undtagelsesvist synge så højt.
Som solister kan stemmerne sagtens bevæge sig længere ud i yderpunkterne – hvilket igen afhænger af den konkrete solists stemme og teknik – men koret har det bedst i det neutrale midterområde.
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 4
Under flydekoret er det meningen der skal ligge en bas der sørger for en tydelig grundtonefornemmelse. Derfor kan man udelade grundtonen når man laver en akkord med tilføjet 7’er. Hvis man har særlige grunde til det, kan man også udelade kvinten – der (så længe den er ren) ikke har særlig stor betydning for akkordens lydlige udtryk:
LYDEX. 1-1
LYDEX. 1-2
Tilsvarende ved becifring med tilføjet 6’er. Men her bør man dog ikke udelade kvinten. Selvom den klanglige forskel ikke er så stor, får man derved principielt en anden becifringsakkord end den angivne. Hvilken?
LYDEX. 1-3
LYDEX 1-4
Ved noneakkord er det underforstået at både 7’eren og 9’eren skal med, så her er man nødt til at udelade både grundtone og kvint i det trestemmige flydekor. Og ved 11’er-akkorden er man nødt til at udelade både grundtone, terts og kvint for at få alle udvidelserne med. En særlig grund til at udelade tertsen i denne akkord er at den dissonerer med 11’eren.
LYDEX. 1-5
LYDEX. 1-6
Bemærk at de tre udvidelser: 7, 9 og 11 tilsammen danner en durakkord en hel tone under bassens grundtone. Med andre ord: en C11 = Bb/C.
LYDEX. 1-7
LYDEX. 1-8
Opsummering: – ved treklang skal som udgangspunkt alle toner med i flydekoret – ved firklang udelades grundtonen, evt. kvinten (dog ikke ved 6’er-akkord) – ved femklang udelades grundtone og kvint – ved 11’er-akkord udelades grundtone, terts og kvint. Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 5
Et flydekor skal som udgangspunkt bevæge sig så dovent som muligt fra akkord til akkord:
LYDEX. 1-9
Sørg for at ingen stemmer springer mere end en terts, og ofte er det muligt udelukkende at lade stemmerne bevæge sig trinvist. Tilstræb at fællestoner mellem akkorder ligger i samme stemme. Det gør både flydekoret meget homogent, og først og fremmest vældig sangbart for dem der skal synge det. Her fx alten alene – der udnytter fællestonen mellem de 3 sidste akkorder:
LYDEX. 1-10
Del gerne flydekoret op i totaktsfraser som her. En korsanger vil ofte kunne synge fire takter i en vejrtrækning i de tempoer vi typisk bevæger os i, men med to takter er der noget at give af. Giv koret en tekstlyd at synge på – mm, uh og ah er det mest almindelige, hvor ah giver den kraftigste lyd og mm den svageste. Den traditionelle musikbetegnelse for mm er ”con bocca chiusa” som betyder ”med lukket mund”. Hvis man konsekvent følger fællestoneprincippet, vil flydekoret nemt komme til enten at kravle lidt rigeligt opad eller nedad:
LYDEX. 1-11
Her kan man bruge frase- eller periodeskift til at vende tilbage til den oprindelige beliggenhed. I ovenstående eksempel kunne næste frase fx sættes an i samme beliggenhed som den første C-durakkord.
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 6
Man kan også undervejs bryde fællestoneprincippet og derved få koret tilbage i midterbeliggenheden:
LYDEX. 1-12
Man bør undgå forstørrede og formindskede intervaller i sin stemmeføring – da de kan være svære at synge. I det første eksempel herunder bevæger alle stemmer sig i sekunder, men sopranens sekund er forstørret. Med en anden omvending kan man enkelt løse problemet (se eksempel 2). Endelig kan man vælge at udelade kvinten i septimakkorden hvorved man opnår en klassisk funktionsharmonisk stemmeføring hvor tertsen leder opad og septimen nedad (eksempel 3).
LYDEX. 1-13
LYDEX. 1-14
LYDEX. 1-15
Forstørrede sekunder opstår kun ved løse fortegn, så du kan fint nøjes med at tjekke sådanne steder.
Opsummering: – lav totaktsfraser – gå nærmeste vej, og lad stemmerne bevæge sig så lidt som muligt – udnyt fællestonerne – justér hvis koret bliver for dybt eller højt – tjek intervallerne ved løse fortegn.
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 7
2 Flydekor med lifts Det er en god ide at lifte flydekoret sammen med den melodi som koret følger. Når melodien lifter 3-slaget, bør man flytte flydekorets akkordskift frem til 2og:
LYDEX. 2-1
Man gør det af to grunde: dels for at følge melodiens rytme, dels fordi den liftede melodi ofte repræsenterer akkordskiftet. I eksemplet herover er den eneste forskel på Gsus og G netop den tone der ligger i melodien. Hvis melodien lifter 1-slaget, vil man tilsvarende rykke akkorden frem til 4og i den forrige takt. Her ses to måder man kan notere det på – med enkelt eller dobbelt punktering:
LYDEX. 2-2
Man behøver på ingen måde gå med på alle liftede 1-slag. Fx er det en god ide at starte hver totaktsfrase på et uliftet 1-slag som i det følgende eksempel. Derudover kan man lægge lifts ind på tomme pladser for at opnå en fast rytmisk struktur i sit flydekor, her i overgangen mellem første og anden takt:
LYDEX. 2-3
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 8
3.1 Melodirytmefordobling En enkel måde at lave et fyldigt kor der understøtter melodien godt, er at lægge melodiens rytme og tekst ned i flydekoret:
LYDEX. 3-1-1
Flydekoret fordobler melodiens rytme, og det bevæger sig vandret nærmeste vej uafhængigt af melodiens bevægelse. Som ved flydekor skal man gå med på liftene. I slutningen af takt 2 og 4 er der ingen melodi under becifringen, og da alle akkorder skal udtydes i denne opgave, kan man her vælge at lægge almindeligt flydekor. I denne løsning er der dog ikke megen tekstlig eller frasemæssig logik i at koret går fra ”cry” til ”uh” til ”no”:
LYDEX. 3-1-2
Det er en betydeligt bedre løsning at forlænge korets fraser således at akkorderne bliver naturlige forlængelser af fraserne. Her liftes også akkordskiftene – da liftene på 4og på ”cry” om man så må sige trækker de næste lifts på 2og med sig:
LYDEX. 3-1-3
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 9
Endelig kan man ”grounde” koret ved at lade det forudgribe den første stavelse og lægge den på 1-slaget. Dette kaldes antecipation. Omvendt kunne man skubbe koret i starten af takt 3 hen til 2-slaget hvorved det danner svar til solisten:
LYDEX. 3-1-4
3.2 Melodirytmefordobling og dissonans I nogle tilfælde vil koret komme til at danne lidt ubehagelige dissonanser i forhold til melodien – det er helt overvejende små sekunder der er problematiske, hvorimod de store sekunder fungerer fint. Dette kan løses ved at den stemme i koret (her sopranen) der ligger tættest på melodien og danner dissonansen, vipper med på melodiens bevægelse og dermed ophæver dissonansen:
LYDEX. 3-2-1
LYDEX. 3-2-2
I det følgende eksempel skaber koret igen dissonanser i forhold til melodien. Men her er der tale om korte gennemgangs- og drejetoner, og så lyder det faktisk ok:
LYDEX. 3-2-3
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 10
For at være på den sikre side kan man stadig fjerne dissonanserne – det kan aldrig skade. Først på samme måde som i ovenstående eksempel ved at den stemme i koret (her tenoren) der ligger tættest på melodien og danner dissonansen, vipper med på melodiens bevægelse. Derved dannes der variationer af becifringsakkorden på disse steder:
LYDEX. 3-2-4
Hvis man synes E7#5 er lidt for krads, kan man også vælge at forlænge den forrige akkord som så flyder hen over det lidt problematiske sted. Når melodi og kor ikke sætter dissonansen an på samme taktposition, opleves den sjældent ubehagelig.
LYDEX. 3-2-5
I dette eksempel forudgriber koret også frasernes første stavelser i både første og anden takt – og ”grounder” derved koret i henholdsvis 1-slag og liftet 1-slag.
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 11
4.1 Taktart og betoningsmønstre Når man vil sætte mere fri tekst på sit kor – som vi skal gøre i de følgende afsnit – må man vide noget om lifts og betoningsforhold. Du har sikkert allerede en god fornemmelse af hvad et lift er, men for helt at forstå fænomenet, skal vi lige se lidt på hvad en taktart egentlig er for noget. Langt det meste poprock-musik går i taktarten 4/4. En taktart er ikke bare defineret ved hvor mange slag der er i takten (tælleren), og hvilken nodeværdi der repræsenterer et taktslag (nævneren) – men også ved det der kaldes et betoningsmønster eller et metrum. Et betoningsmønster er et hierarki mellem mere eller mindre betonede taktslag – for 4/4 kunne man illustrere det på denne måde hvor største bolle angiver tungeste betoning:
Taktslagene (pulsen eller beatet) er betonede – dog er de ikke lige tunge: 1-slaget er det mest betonede, 3-slaget det næstmest betonede og dernæst 2 og 4. Endelig er og’erne (off-beatet) ubetonede. Man vil sjældent spille en 8.-delsbaseret rytme med så stor betoningsforskel som cirklerne angiver – det er snarere en måde vi mere eller mindre ubevidst opfatter og forstår taktarten på. En melodirytme i den klassiske europæiske musiktradition vil typisk følge taktartens betoningsmønster, fx:
LYDEX. 4-1-1
På samme måde som musik danner betoningsmønstre, består vores talesprog også af en vekslen mellem betonede og ubetonede stavelser. Med ganske få undtagelser er det en fast konvention hvor betoningen skal ligge i flerstavelsesord: Tegnet for betonet (trykstærk) stavelse: – Tegnet for ubetonet (tryksvag) stavelse:
Æble –
Banan –
3-stavelsesord kan have to betonede stavelser hvor en af betoningerne kan være stærkere end den anden (her markeret med dobbeltstreg): Ananas = – Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
Solsikker = – side 12
Enstavelsesord kan både optræde som betonede og ubetonede alt efter sammenhængen. Dog vil betydningstunge ord som substantiver som regel være betonede, mens mindre betydningstunge ord som konjunktioner og artikler vil have en tendens til at være ubetonede. Ofte vil der ske en betydningsændring alt efter hvor man lægger betoningen. Prøv fx at lægge hovedbetoningen forskellige steder i linjen ”Der er et yndigt land”. Hvis en sætning indgår i et digt eller en sang, vil der typisk danne sig et jævnt betoningsmønster: Det er i dag et vejr, et solskinsvejr – – – = – Som komponisten da også følger – bemærk hvordan han ret utraditionelt her har undgået 1slaget i første takt for at kunne placere frasens eneste 1-slag på den mest trykstærke stavelse i linjens vigtigste ord, nemlig ”sol-”:
LYDEX. 4-1-2
4.2 Lift Når man laver et lift, flytter man en betonet stavelse fra en betonet taktposition frem til en ubetonet. I dette eksempel er det ordet ”one” der flyttes (eller liftes) fra 3-slaget frem til det ubetonede 2og:
LYDEX. 4-2-1
LYDEX. 4-2-2
Som det ses i eksemplet, flyttes vægten i 3-slaget også frem til den ubetonede taktposition – som altså dermed slet ikke er ubetonet mere. Et lift vil ofte klinge ind over den efterfølgende betonede taktposition, men behøver ikke at gøre det. Begge de følgende eksempler er altså lifts:
LYDEX. 4-2-3
LYDEX. 4-2-4
Men hvis man satte en node med en betonet tekststavelse ind på 3-slaget, ville ”take” ophøre med at være et lift. Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 13
Et enkelt lift vil ofte have en tendens til at trække flere med sig – således trækkes ”and” i nedenstående eksempel frem til taktpositionen 1og og forbereder dermed liftet på 2og:
LYDEX. 4-2-5
Og endnu mere almindeligt vil et stærkt lift på et 1-slag eller 3-slag trække en række lifts med sig bagefter:
LYDEX. 4-2-6
Brugen af lifts og rækker af lifts er et vigtig træk i poprock-musik og er med til at gøre den rytmisk spændende og levende. Prøv fx at synge disse to versioner af en frase fra ”Breakup”, og mærk forskellen. Øverst er noteret den korrekte liftede udgave, nedenunder en ”uliftet” konstrueret version.
LYDEX. 4-2-7
LYDEX. 4-2-8
Et mere sjældent fænomen er et såkaldt tekstlift – hvor den betonede stavelse ligger på en offbeat-position mens en efterfølgende ubetonet stavelse ligger på et pulsslag. Her ses et eksempel fra slutningen af ”Chasing Comets” – hvor den betonede første stavelse af ordet ”comets” ligger på 4og mens den ubetonede anden stavelse ligger på 1-slaget lige bagefter:
LYDEX. 4-2-9
Denne liftform er ikke så almindelig og er ikke noget man ligefrem skal tilstræbe at anvende. Når man arrangerer, kan man både vælge at gå med på et sådant lift eller at lade være.
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
side 14
Alle de foregående lifts er 8.-delslifts. 16.-delslifts fungerer på samme måde – så flyttes betoningen blot en 16.-del frem, her til taktpositionen 2også. Og liftet trækker igen gerne flere lifts med sig:
LYDEX. 4-2-10
LYDEX. 4-2-11
Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock
LYDEX. 4-2-12
side 15