Den lille eksamensbog 9788763603508

01-56_97887xxxxxxxx.indd 6

03/11/14 11.37

Den lille eksamensbog Lene Bagger og Hanne Villumsen

01-56_97887xxxxxxxx.indd 1

03/11/14 11.37

Lene Bagger og Hanne Villumsen

Den lille eksamensbog © 2009 Alfabeta, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Helene Deden Grafisk tilrettelægning, omslag og indhold: Grafiliokus.dk, Anne-Mette Thomsen Trykkeri: Livonia Print Illustrationen på side 39: Niels Roland og Ole Comoll © Undervisningsministeriet

2. udgave 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-636-0350-8 www.alfabetaforlag.dk

På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om prøverne.

Her kan du også finde interaktive undervisningsprogrammer, der kan være en hjælp i din forberedelse. www.inm.dk Eksemplarer af de senest afholdte prøver kan rekvireres ved henvendelse til Special-Pædagogisk forlag: www.spf-herning.dk

01-56_97887xxxxxxxx.indd 2

17/11/14 12.31

Forord

D

enne bog er til dig, der skal til Prøve i Dansk 3 (PD3), hvad enten du følger undervisningen på et prøveforberedende hold på et sprogcenter eller er selvstuderende.

I bogen gennemgår vi prøvens forskellige dele – både de skriftlige og de mundtlige – og giver dig anvisninger på, hvilke teknikker du kan bruge til at løse opgaverne på optimal vis.

I de senere år har vi oplevet, at et stigende antal selvstuderende går til eksamen uden at være ordentligt forberedt på, hvad dette egentlig indebærer. Det er ofte ubehageligt for alle involverede parter, når en eksaminand ikke har forstået, hvordan opgaverne skal gribes an.

Vi håber, at vi med vores bog kan hjælpe dig godt på vej.

Lene Bagger

Hanne Villumsen

Forord

01-56_97887xxxxxxxx.indd 3

3 03/11/14 11.37

Bogens opbygning

B

ogens opbygning følger prøvens. Vi giver en generel introduktion til de forskellige delprøver – først læsning og læsestrategier, så skriveteknik og endelig mundtlig præsentation. I de enkelte afsnit vil teorien blive kædet sammen med konkrete opgaver. Endelig afsluttes med et afsnit om grammatiske og sproglige problemstillinger, som typisk forekommer ved den skriftlige prøve. Det har vi kaldt Værktøjskassen s.42. Der er også en liste over de mest brugte forkortelser.

Introduktion til prøven Danskuddannelse 3, modul 5 fører frem til Prøve i Dansk 3 og stiller ganske høje krav til det sproglige niveau. Ifølge bekendtgørelsen er der en del, du skal kunne. Overordnet gælder det, at du: Kan fungere dansksprogligt i en en- og tovejskommunikation ved anvendelse af sammenhængende, forholdsvist nuanceret og komplekst sprog med en forholdsvis høj grad af korrekthed i de fleste kommunikationssituationer; Målgruppen for prøven er voksne udlændinge, som ”ønsker en formel dokumentation for dansksproglige færdigheder. Det er normalt udlændinge, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.”

PD3 giver adgang til dele af det danske uddannelsessystem samt til studieprøveforberedende undervisning på modul 6, hvis karakteren er høj nok (omkring 10 i gennemsnit).

Prøvens opbygning PD3 afholdes normalt over to dage. Den første dag testes læse- og skrivefærdigheder, og den anden dag gælder det den mundtlige kommunikation.

Den skriftlige del af prøven omfatter • læseforståelse med tre forskellige opgaver. Du har i alt 1 time og 30 minutter til denne del af prøven; • skriftlig fremstilling, der består af et brev/e-mail og en emneopgave.

Du har 2 timer og 30 minutter til den skriftlige del.

Den mundtlige del af prøven omfatter • monolog med efterfølgende interview • kort beskrivelse af en situation ud fra billeder • efterfølgende samtale med eksaminator.

Gode råd De emner, der kommer til prøven, er ofte aktuelle problemer, der bliver behandlet i nyhederne. En god forberedelse inden prøven er derfor at læse meget avis og se nyhedsudsendelser i tv. Du vil herved få et kendskab til forskellige aktuelle emner, og desuden udvider du dit ordforråd, hvilket jo altid er godt.

ET SUPERGODT RÅD: Gå aldrig fra en skriftlig prøve før tiden. Der er altid noget, du kan gøre bedre.

84

Bogens opbygning

01-56_97887xxxxxxxx.indd 4

03/11/14 11.37

Indholdsfortegnelse

1

Læsning og læsestrategier 8 Informationssøgning: Test dig selv 8 At læse mellem linjerne: Test dig selv 9 Grammatisk forståelse: Test dig selv 10

4

Værktøjskassen 42

5

Emner til PD3 52

Hvad testes i læseopgaverne til PD3? 10 Spørgsmålenes opbygning 11 Sådan må du aldrig gøre 12 Sådan gør du: Delprøve 1 14 Træning: informationssøgning på nettet 15 Facitliste 15 Sådan gør du: Delprøve 2A 16 Eksempler på spørgsmål i Delprøve 2A 16 Facitliste 17 Tekstbånd – hvordan sætningerne hænger sammen 17 ”Det” – den store synder 18 Sådan gør du: Delprøve 2B 20 Eksempler fra Delprøve 2B 20 Facitliste 21 Eksempel på Delprøve 2B 22

2

Skriftlig fremstilling 26 Sådan gør du: Delprøve 1 – et brev 26 Uformelle breve 27 Formelle breve 27 Eksempel på et formelt brev 28 Sådan gør du: Delprøve 2 – en emneopgave 29 Opgaver med statistik 29 Andre opgavetyper 31 Skriveprocessen 32 Tidsdisposition 32 Opgavedisposition 32 Fejltjek 33

3

Adverbier 42 Argumentationsteknik: Rasmus Modsat 43 Censor 44 ”det” eller ”der” 45 ”der” eller ”som” 45 Eksaminator 46 Forkortelser 46 Genetiv 46 ID 46 ”nogen” og ”nogle” 46 Passiv 47 Perspektivering 47 Possessive pronominer 47 Store og små bogstaver 48 Stumme bogstaver 48 Tal 48 Tegnsætning 48 ”tror” eller ”synes” 49 ”unge” eller ”ungerne” 49

Oversigt over emner i brevene i skriftlig fremstilling 52 Oversigt over emner i emneopgaverne i skriftlig fremstilling 52 Oversigt over emner til den mundtlige del 53

6

Karakterskalaen 56

Den mundtlige prøve 36

Monolog 36 Dialog 38 Karakterer 40

Indhold

01-56_97887xxxxxxxx.indd 5

5 03/11/14 11.37

01-56_97887xxxxxxxx.indd 6

03/11/14 11.37

1

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 7

03/11/14 11.37

Læsning og læsestrategier Der er mange forskellige måder at læse på, alt afhængigt af teksttype og formålet med at læse. Når du læser en roman, gør du det formentlig for at slappe af, og blikket glider gennem sætningerne fra venstre mod højre ned over siden. Hvis du skal orientere dig i en faglig tekst eller en avisartikel, læser du på en anden måde. Og når du skal finde informationer fx i en telefonbog, bruger du en tredje strategi.

Det er formålet, som bestemmer din læsestrategi. Men er du selv bevidst om, hvad du gør?

Før vi sætter fokus på, hvordan du bedst løser opgaverne ved PD3, skal vi kigge nærmere på forskellige læsestrategier. De følgende teksttyper ligner ikke dem, du møder ved eksamensbordet, men de teknikker, du skal bruge for at løse opgaverne, er de samme.

Informationssøgning: Test dig selv Fra teksten herunder skal du finde svaret på ét eneste spørgsmål, nemlig: Hvornår døde Knud Lavard? Opgaven består altså i hurtigst muligt at finde en meget konkret oplysning.

’’

Hvide-slægtens historie er tæt knyttet til kongehuset, der i Middelalderen var en temmelig urolig størrelse. Kongen blev ikke konge automatisk; han skulle vælges af fire landsting – ét i hver af landsdelene Skåne, Sjælland, Jylland og Sønderjylland.

Regenten havde ikke noget fast tilholdssted, men flyttede rundt i landet – der lå kongeborge i Vordingborg, Søborg, Gurre, Kalø og Helsingør. Man valgte kongerne inden for en enkelt slægt, men uægte sønner kunne også vælges – og dem var der mange af! Der var kamp om tronen, og fra 1035 til 1137 var der ikke mindre end otte konger, som forsøgte at styre Danmark.

Erik Ejegod, der regerede i 1095-1103, havde flere uægte sønner, men han og hans dronning Bodil fik kun ét barn – en søn ved navn Knud. Da kongeparret drog på pilgrimsrejse, blev han sat i pleje hos Sjællands stærkeste stormand – Skjalm Hvide ved Fjenneslev. Knud Lavard nåede aldrig at blive konge, for han blev myrdet i 1131 af sin fætter Magnus (søn af kong Niels) i kampen om tronen. Mordet udløste en borgerkrig, der kom til at vare i mere end 25 år, alt mens der opstod legender om den myrdede Knud Lavard. Det hed sig, at der skete mirakuløse helbredelser, og at en kilde udsprang på mordstedet i Haraldsted. Her opførtes et kapel til hans ære, og hvert år den første søndag i juli valfarter Sjællands katolikker til kapellet fra Sankt Bendts Kirke i Ringsted, hvor Knud Lavard blev begravet.

’’

Hvad gjorde du? Fandt du svaret hurtigt? I denne lille opgave skulle dit blik søge efter tal, og derfor skulle du i første omgang være helt ligeglad med ordene i teksten. Først når blikket lander på et tal, skal du læse, hvad der gemmer sig af oplysninger omkring tallet … han blev myrdet i 1131, står der. En person, som bliver myrdet, dør – men for at sikre dig, at ”han” refererer til Knud Lavard, må du også lige læse sætningen før: Knud Lavard nåede aldrig at blive konge. Svaret er altså kort og godt: ”1131”.

8

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 8

03/11/14 11.37

Her får du lige et spørgsmål mere: Hvad hed Knud Lavards mor?

For at finde svaret skal du naturligvis lede efter ord med stort begyndelsesbogstav. Og så må du nødvendigvis forstå, at en dronning er en kvinde: … han og hans dronning Bodil fik kun ét barn – en søn ved navn Knud. Dermed kræver denne opgave bedre læsefærdigheder end den første. Det korrekte svar er altså: Bodil.

Nogle typer spørgsmål forudsætter, at du kan skabe sammenhæng over større dele af teksten. Eks: Hvert år samles sjællandske katolikker i Ringsted for at tage på valfart. Men hvor drager de hen?

Hvis du læser og kopierer alt for ukritisk og for hurtigt, er der en risiko for, at dit svar bliver utilstrækkeligt. Hvis du bare skriver ”til kapellet”, er det forkert. Du skal samle informationer fra flere sætninger. Det korrekte svar er altså: Til Knud Lavards kapel i Haraldsted.

At læse mellem linjerne: Test dig selv Når vi læser længere sammenhængende tekster, gør vi andet og mere end bare at afkode ord og sætninger. Vi gør nemlig ubevidst brug af vores viden om verden og når derfor nogle konklusioner, som ordene alene ikke kan føre os frem til. Samtidig forsøger vi at danne nogle logiske slutninger og skabe en mening, der matcher vores erfaringer med tilværelsen og læsning generelt.

’’

Læs denne lille tekst: Magda Margrethes store aften Magda Margrethe, som af sine venner bare blev kaldt Mama, vågnede i sin seng en lørdag morgen. Hun havde kun sovet fire timer om natten, og alligevel følte hun sig udhvilet og frisk. Hun følte sig tilmed lykkelig!

Udenfor blæste det. Fuglene i haven sad helt stille og tavse, og birketræernes blade dryssede mod jorden. Solen gemte sig bag tykke skyer, og to timer tidligere havde det regnet. Nu var klokken halv ni, opdagede Mama, da hun fik kigget på sit vækkeur. Meteorologerne havde lovet regn fra sidst på formiddagen, men Mama var ligeglad. For hun var alt for glad til at bekymre sig om vejret.

Aftenen før havde været magisk. Mama havde siddet sammen med sin veninde på et værtshus, hvor der serveredes gratis maltwhisky til alle blondiner under 25 år, og Mama havde prøvet fire forskellige slags. Veninden drak også flittigt, men eftersom hun var en meget sart person, måtte hun pludselig skynde sig ud på toilettet. Det varede lang tid, før hun kom tilbage, og så skyndte hun sig at proppe et par stykker tyggegummi i munden.

Og svar så på de følgende fire spørgsmål: 1 2 3 4

Bor Mama i hus eller lejlighed? Hvorfor tror du det?

Hvilken årstid er det i historien?

Hvilken hårfarve har Mama og hendes veninde?

Hvad laver veninden på toilettet?

’’

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 9

9 03/11/14 11.37

Du har forhåbentlig kunnet udlede, at Mama bor i hus, fordi der henvises til en have udenfor. Det er efterår – fuglene var tavse, og birketræernes blade dryssede mod jorden.

Eftersom de på værtshuset serverede gratis maltwhisky til blondiner under 25 år, må vi kunne konkludere, at Mama og hendes veninde er lyshårede. Hendes sarte veninde har formentlig kastet op ude på toilettet; hun føler i hvert fald et behov for at friske sin mund op med tyggegummi, da hun kommer tilbage.

Alle disse oplysninger får du ikke direkte af teksten; du konstruerer dem selv, fordi du danner dine logiske følgeslutninger og konklusioner ud fra det, du har læst. Du bruger både din fantasi og din erfaring.

I nogle opgaver fra PD3 kan det være nødvendigt at læse mellem linjerne eller at fortolke den viden, du får fra teksten. Først og fremmest skal du dog kunne forstå, hvad der står – og kunne skabe den fornødne sammenhæng mellem sætningerne i teksten.

Grammatisk forståelse: Test dig selv Når du skal skabe sammenhæng i teksten, må du også anvende dit kendskab til sprogets grammatik og syntaks – hvordan sætninger er bygget op.

’’

Prøv lige denne her: Gemlerne havde sulket på Niveria i 17 vamer, da palukkerne valtede dertil.

Vamet før havde der været tilfer i palukkernes kamræ, og derfor simlede palukkernes øbot, at de skulle valte emte.

’’

Rent nonsens, ikke? – og alligevel kan du sikkert godt finde svarene på disse to enkle spørgsmål: 1 Hvor havde gemlerne sulket i 17 vamer?

2 Hvorfor valtede palukkerne emte?

Svaret på det første spørgsmål er: På Niveria, for denne sætning fremstår som en helt normal hovedsætning, der begynder med subjekt, og hvor sted står før tid (17 vamer).

Derfor henviser til den foregående sætning, så palukkerne valtede emte, fordi der havde været tilfer i deres kamræ.

Hvad testes i læseopgaverne til PD3?

Der er tre forskellige læseopgaver i PD3, og det betyder, at det også er forskellige læsestrategier, du skal anvende.

Delprøve 1 er bygget op omkring en informerende tekst, fx en folder eller et katalog, og for at kunne finde svar på de 15 spørgsmål, der bliver stillet, skal du kunne: • læse hurtigt • søge oplysninger i korte tekstdele • finde faktuelle informationer

10

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 10

03/11/14 11.37

Først og fremmest skal du kunne forstå spørgsmålene og lade dem guide dig gennem teksten. Spørgsmålene skal styre din læsning. Men du skal også benytte dig af tekstens opbygning, fx indholdsfortegnelse og overskrifter. Du har brug for al den hjælp, du kan få, for tiden er knap, og dit stressniveau er sikkert højt.

Det er meget essentielt, at du har modet til at være ligeglad med al overflødig information. Det er meget, meget få dele af teksten, du rent faktisk skal bruge, så hold fokus og vær kold! Du skal svare så kortfattet (og korrekt) på spørgsmålene som muligt.

Delprøve 2A består af en eller flere fortællende tekster. For at løse opgaverne skal du kunne: • læse omhyggeligt • forstå holdninger og væsentlige detaljer • drage slutninger ud fra teksten (bl.a. ”læse mellem linjerne”) • læse omhyggeligt og bruge din viden om sproget Delprøve 2B er en hultekst, hvor du får 4 ord at vælge imellem til hvert ”hul”.

Delprøve 2A og 2B er altså mere komplicerede og stiller større krav til dine sprogfærdigheder.

Spørgsmålenes opbygning Du skal være meget opmærksom på, hvordan spørgsmålene er bygget op. Spørgsmål med hv-ordene kræver korte, præcise svar. Andre spørgsmål skal besvares med ja eller nej.

Nogle gange skal du skrive et eller flere ord på en linje, andre gange skal du vælge det rigtige svar mellem 3 mulige.

Det er meget vigtigt, at du følger instruktionerne. Hvis du fx bliver bedt om kun at skrive ét ord, tæller det som en fejl, hvis du skriver flere. Skal du nævne tre eksempler, er to selvfølgelig ikke nok, og afkrydsningsfelterne skal du også være omhyggelig med at udfylde efter instruktionen.

Gode råd Husk altid at være præcis. Husk også, at det bliver vurderet som forkert, hvis du skriver for meget. Dvs. hvis spørgsmålet lyder ”hvordan”, må man ikke derudover svare på ”hvorfor”, ”hvad” og ”hvornår”, selvom disse svar også er indeholdt i teksten.

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 11

11 03/11/14 11.37

Sådan må du aldrig gøre Her får du nogle eksempler på forkerte besvarelser til skræk og advarsel. Vurder selv, hvad der er gået galt:

Delprøve 1, maj-juni 2008 1. eksempel

’’

Teksten lyder: Uddannelsen til faglært landmand varer 3 år og 8 måneder og består af tre skoleophold og mindst to praktikperioder.

Hvis du ud over 9. eller 10. klasse har deltaget i – eller gennemført en anden ungdomsuddannelse eller har haft praktisk arbejde i mindst 2 år, er landbrugsuddannelsen bygget op, så du får glæde af din erfaring.

?

Spørgsmålet er: Hvor lang tid varer uddannelsen til faglært landmand, hvis man begynder på uddannelsen lige efter 9. eller 10. klasse?

 Det forkerte svar: 2 år 2. eksempel

’’

Teksten lyder: Agrarøkonomuddannelsen gennemføres enten som overbygning på faglært landmand på ca. 1½ år (60 uger). Eller den tages som et kombineret forløb med skolemodul 2 på ca. 2 år (84 uger).

?

Spørgsmålet er: Som faglært landmand kan man tage en overbygningsuddannelse som agrarøkonom. Hvor lang tid tager overbygningsuddannelsen?

 Det forkerte svar: 2 år Delprøve 2, maj-juni 2008 3. eksempel

’’

Teksten lyder: Hos Fakta har man løbende nedsat fokusgrupper for at finde ud af, hvordan forbrugeren læser deres tilbudsavis. Er forbrugeren tilfreds med layout og typografi? Er der produkter, der mangler i kataloget, eller andet indhold, som forbrugeren godt kunne ønske sig?

?

Spørgsmålet er: Hvordan undersøger de hos Fakta, om der f.eks. mangler nogle produkter i deres tilbudsavis?

 Det forkerte svar: Fokusgrupper 12

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 12

03/11/14 11.37

4. eksempel

’’

Teksten lyder: ”Hvis vi vil sælge vores varer, er det vigtigt, at vi giver folk ideer til, hvordan de kan iscenesætte deres liv. For når vi samtidig har ting på tilbud til billige priser, er det ikke så svært at få folk til at købe noget, som de ellers ikke manglede,” siger Heidi Simonsen.

?

Spørgsmålet er: Fakta giver ideer til, hvordan folk kan ”iscenesætte deres liv”. Hvad er formålet med det – ifølge Heidi Simonsen?

forkerte svar: Det er ikke så svært at få folk til at købe noget, som de  Det ellers ikke manglede.

5. eksempel

’’

Teksten lyder: ”I Danmark er det stadig sådan, at det er kvinderne, der står for husholdningen.

Derfor målretter vi vores kataloger til dem. Lidt firkantet sagt læser far JyllandsPosten, mens mor kigger i tilbudsavisen,” siger Heidi Simonsen.

?

Spørgsmålet er: I mange hjem er tilbudsaviserne blevet fast læsestof hver weekend. Hvem er den primære målgruppe for Faktas tilbudsaviser – ifølge Heidi Simonsen?

forkerte svar: I Danmark er det stadig sådan, at det er kvinderne, der står  Det for husholdningen.

!

Kan du se, hvad der er gået galt?

Ellers følger forklaringerne og de rigtige svar her:

• 1. eksempel

Prøvedeltageren har her ladet sig lokke af ordene ”9. eller 10. klasse” og de ”2 år”.

Han har glemt at nærlæse teksten, der fortæller, at man skal have særlige kompe tencer efter folkeskolen for at kunne blive faglært landmand på kun 2 år.

For folk med 9. eller 10. klasse gælder altså, at uddannelsen varer 3 år og 8 måneder, sådan som der står i det allerførste afsnit.

• 2. eksempel

Her mangler også en forståelse af informationerne i teksten. Men faktisk er ordene og indholdet i teksten og spørgsmålet næsten identiske: ”Agrarøkonomuddannelsen gennemføres enten som overbygning på faglært landmand”. ”Som faglært landmand kan man tage en overbygningsuddannelse som agrarøkonom”.

Det korrekte svar er altså: ca. 1½ år (60 uger). Det er dog også rigtigt at skrive: enten ca. 1½ år eller 60 uger.

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 13

13 03/11/14 11.37

• 3. eksempel

I dette tilfælde er svaret simpelthen blevet for kort og derfor upræcist. Som læser forstår man ikke sammenhængen. Derfor må der flere ord til: Ved at nedsætte fokus grupper, De bruger fokusgrupper eller Ved at have nedsat fokusgrupper.

• 4. eksempel

Prøvedeltageren har fundet ud af, hvor det korrekte svar står i teksten, men svaret er ukritisk kopieret og derfor forkert. Formålet er at sælge deres varer og/eller få folk til at købe noget (som de ellers ikke manglede).

• 5. eksempel

Igen er svaret ren afskrift og bliver derfor upræcist. Det korrekte svar er kort og godt: ”Kvinderne.”

Fra denne demonstration af, hvad du ikke skal gøre, når du sidder ved prøvebordet, skynder vi os videre og ser nærmere på, hvordan du hurtigt finder de rigtige svar og får dem skrevet ned på papiret.

Sådan gør du: Delprøve 1 Allerførst skal du skabe dig et overblik over den tekst (det katalog eller den brochure), som du sidder med. Det står på opgavearket: Brug indholdsfortegnelsen. Og dernæst: brug overskrifterne.

Når du fx sidder med en informationsfolder om en uddannelse og skal søge svaret på spørgsmålet Hvor kan man få hjælp til at finde en praktikplads?, skal du naturligvis kigge i afsnittene under overskriften: ”Praktikplads”. Her er måske et afsnit, der hedder: Hjælp til at finde praktikplads.

Det gælder altså om at ”matche” ordene i spørgsmål og tekst. I Delprøve 1 bruges der ofte de samme ord og vendinger begge steder.

Du må være indstillet på, at du skal bladre i teksthæftet. Spørgsmålene kommer altså ikke i samme rækkefølge som informationerne i folderen.

Bemærk, at adresser og diverse praktiske oplysninger oftest står sidst i en folder.

Mange af svarene kan du direkte kopiere fra teksthæftet. Men indimellem skal du selv drage slutninger af det, du læser. Ved PD3, delprøve 1, november-december 2008, var der mange prøvedeltagere, som lod sig narre af denne tekst – som endda var en overskrift: Praktikperioden – fra 11 til 17 måneder. Man kan også med rette hævde, at de glemte at tænke sig om, da de skulle besvare det følgende spørgsmål: Hvor lang kan praktikperioden højst være?

Hvad svarer du?

Det er forkert at skrive (Fra) 11-17 måneder. Praktikperioden varer minimum 11 måneder, maksimum 17. Og der efterlyses netop et svar på den maksimale udstrækning – altså er svaret: 17 måneder.

14

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 14

03/11/14 11.37

Træning – Informationssøgning på nettet

?

1. På hjemmesiden www.netdoktor.dk er der mange oplysninger om sygdomme og sundhed.

Du vil gerne have nogle informationer om diabetes Type 2. Du skal finde ud af, hvordan du kan finde ud af, om din far har denne type sukkersyge.

Hvad er din strategi? Skriv den ned.

2. Hvis du vil vide noget om næseblod, skal du søge på en anden måde.

Men hvordan? Beskriv strategien.

?

Her er en ny opgave:

1. Gå ind på www.nyidanmark.dk. Du vil vide, hvilke krav der stilles til din søster, hvis hun gerne vil arbejde som au pair i Danmark. Hvad gør du?

2. Hvad er den øvre aldersgrænse for, at man kan søge arbejde som au pair?

3. Må man have arbejdet som au pair i et andet vesteuropæisk land, før man ansøger om at arbejde i Danmark?

!

Facitliste

Netdoktor: • Opgave 1: Via Sygdomme går du til Alt om sygdomme og den alfabetiske liste.

Under bogstavet d finder du Diabetes, Type 2. Du ser hurtigt ned over siden, til du finder overskriften Hvordan stiller lægen diagnosen? – og her finder du svaret, som ordret er: Måling af glukose i en blodprøve fastende eller ved en sukker belastningstest.

• Opgave 2: Via Sygdomme går du til Symptomer. Under overskriften Øre, næse og hals finder du et link til teksten om næseblod.

• Opgave 3: Nej. Forhøjet blodtryk er en sjælden årsag til næseblod. Du lod dig ikke narre, vel?

Ny i Danmark • Opgave 1: Via Ophold går du til Au pair og læser nærmere under overskriften

Krav til ansøgeren.

Opgave 2: 29 år. Teksten lyder: Ansøger skal være fyldt 17 år, men ikke 30 år på ansøg• ningstidspunktet. Spørgsmålet er temmelig ondt, for som læser skal man virkelig kunne holde fast i, præcis hvilken information der efterlyses. Og selvfølgelig kunne forstå, at man ikke må være 30 år, når man søger om at blive au pair.

Dette er et eksempel på en opgave, hvor man ikke bare kan kopiere svaret fra teksten.

• Opgave 3: Teksten lyder: ansøgeren må som udgangspunkt ikke tidligere have haft 2 eller flere au pair ophold i andre vestlige lande. Du kan godt kopiere svaret i sin helhed, men det er også korrekt at skrive: ” Ja, men kun ét.”

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 15

15 17/11/14 12.32

Sådan gør du: Delprøve 2A Der er flere udfordringer i delprøve 2A, for her bliver der stillet større krav til både dit ordforråd og dine læsefærdigheder. For at kunne løse disse opgaver tilfredsstillende skal du kunne sammenkæde forskellige informationer.

Eksempler på spørgsmål i Delprøve 2A Du skal finde de korrekte svar i tekststykkerne.

1. Delprøve 2A, maj-juni 2005

’’

Teksten lyder: ” Jeg kender mange unge kvinder, der er på vej op. Men generationerne før mig og mine jævnaldrende har skullet kæmpe en hård kamp! Jeg tror ikke, det vil være lige så svært for de næste generationer. Kvinderne søger ind på uddannelser, der tidligere var domineret af mænd. Der kommer et helt naturligt skub, og jeg tror ikke, man skal skubbe så meget på,” siger Christina Hvid.

?

Spørgsmålet er: Christina Hvid tror, at det vil blive lettere for kvinder at få chefstillinger i fremtiden. Hvorfor tror hun det?

2. Delprøve 2A, nov-dec. 2005

’’

Teksten lyder: Mit udgangspunkt er, at vi alle sammen skal være her. Det siger rygerne også, samtidig med at de siger, at det må være en privatsag at ryge. Men rygning er ikke en privatsag. Røgen siver ud i omgivelserne, selv under lukkede døre. Derfor må det være rimeligt at beskytte ikke-rygere mod røg i de fælles rum, det vil sige de rum, hvor alle skal være. (Siger Jens Kristian Gøtrik)

?

Spørgsmålet er: Efter Jens Kristian Gøtriks mening er rygning ikke en privatsag. Hvorfor er det ikke det?

3. Delprøve 2A, maj-juni 2007

’’

Teksten lyder: De svage elever kan blive færdige med skolen, uden at nogen tør sige til dem, at deres kundskaber ikke er gode, og så får de det først at vide, når de ikke kan klare 1. g, eller når de ikke kan få en læreplads. Det er meget råt, fordi folkeskolen ikke har fortalt dem, hvor de står. Skolen skal omsorgsfuldt fortælle dem det og hjælpe dem videre. Samtidig møder jeg også mange unge, der har en stor tro på sig selv, men man kunne ønske, at deres selvværd stod mål med deres kundska-

16

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 16

03/11/14 11.37

ber. Det kan måske skyldes, at der ikke er nogen, som har villet risikere at give dem et nederlag ved at fortælle dem, at der er ting, de ikke kan, og som de burde arbejde med. (Siger Kathrine Lilleør)

?

Spørgsmålet er: Kathrine Lilleør nævner, at hun møder mange unge, der har en stor tro på sig selv. Hvad er hendes reaktion på det?

ét kryds. ✐ SætHun mener, det var bedre, hvis de unge havde et mere realistisk billede af sig selv.

Hun mener, at de unges tro på sig selv vil hjælpe dem til at klare sig godt i fremtiden.

!

Facitliste

1. Kvinderne søger ind på uddannelser, der tidligere var domineret af mænd.

2. Røgen siver ud i omgivelserne.

3. Hun mener, det var bedre, hvis de unge havde et mere realistisk billede af sig selv.

Som du måske har bemærket, er der i disse eksempler ingen adverbier eller konjunktioner, der viser, at sætningerne hænger sammen. Det første eksempel havde været nemmere at læse og forstå, hvis de to sætninger havde været forbundet, fx således: ”Jeg tror ikke, det vil være lige så svært for de næste generationer, for kvinderne søger ind på uddannelser, der tidligere var domineret af mænd.”

Der er mere hjælp at hente i eksempel 2 pga. brugen af adverbialet ”derfor”. Man kunne også have forbundet de to første sætninger: ”Men rygning er ikke en privatsag, fordi røgen siver ud i omgivelserne, selv under lukkede døre.”

Når tekstens forfattere ikke har kædet sætningerne sammen til forståelige enheder, er det din opgave at gøre det ud fra dit kendskab til sprogets opbygning.

Denne læseprøve kræver som sagt, at du har en vis forståelse for nuancerne i det danske sprog. Du skal kunne genkende afledninger af ordene – som ovenfor vide at ”udfordrende” og ”udfordringer” er beslægtede. Hvis du har et stort lager af synonymer, vil det også være en stor hjælp.

Frem for alt – tænk ikke kun på læsning som noget, der hele tiden bevæger sig fremad.

Indimellem må du tilbage i de foregående sætninger for at finde hele meningen med tekststykket og dermed svaret på spørgsmålet.

Tekstbånd – hvordan sætningerne hænger sammen Der er mange ord på dansk, som skaber sammenhæng i teksterne. Nogle af de første og mest simple er de personlige pronominer: Keld var en ældre herre, da han giftede sig med Sonja. Men på det tidspunkt havde de allerede boet sammen i næsten 20 år … ”Han” i anden sætning viser tilbage til Keld, mens ”de” i den sidste sætning refererer til både Keld og Sonja.

Ordet ”det” er ikke bare ét ord på dansk, og det giver nogle særlige problemer. Derfor

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 17

17 03/11/14 11.37

får dette ord en særlig omtale nedenfor. Du kan også se i Værktøjskassen s. 42. Der finder du også en gennemgang af nogle relevante adverbier.

”Det” – den store synder Ordet ”det” er årsag til mange misforståelser og fejl, når udlændinge skal bruge det danske sprog – især i eksamenssituationer, hvor overblikket ikke altid er særlig stort!

Du bruger sikkert ofte udtrykket: ”Det ved jeg ikke”. Men du tænker nok ikke over, hvad der sker mellem denne sætning - dit svar, og den sætning, du har reageret på.

Tænk dig situationen, hvor du får spørgsmålet: ”Hvordan bliver vejret i morgen?”

Du svarer helt naturligt: ”Det ved jeg ikke.”

Det, som du rent faktisk siger, er: Jeg ved ikke, hvordan vejret bliver i morgen. Hele spørgsmålet gemmer sig altså i ordet ”det”, der grammatisk set fungerer som objekt (altså hvad det er, du ikke ved).

I andre sætninger fungerer ordet ”det” som foreløbigt subjekt: Det er dejligt at studere dansk. Hvad er det, der er dejligt? = at studere dansk.

Det viser sig gang på gang, at prøvedeltagerne laver fejl i læseopgaverne. Du skal derfor være meget opmærksom på, hvordan ”det” bruges i sætningerne – både dem, du læser, og dem, du selv skriver!

Her er et par klassiske eksempler fra Delprøve 2A, november – december 2008. Teksten handler om fænomenet ”kogræsserforeninger”, hvor en række mennesker i fællesskab ejer en ko og deler kødet, når den bliver slagtet.

Delprøve 2A, november – december 2008

’’ ?

Teksten lyder: ”Dyrene får tit besøg, fordi de græsser nær befolkede områder. Både i Store Vejleå Kogræsserforening og i mange andre foreninger er det medlemmerne, der passer dyrene. Og det giver dem tit et specielt forhold til dyrene. ”Der er derfor en del, der helst skal have kødet liggende i fryseren i en måneds tid, før de kan gå i gang med at spise det,” fortæller Jørgen Hansen.

Spørgsmålet er: Jørgen Hansen nævner, at nogle af medlemmerne helst ikke spiser kødet, før det har ligget i fryseren i en måneds tid. Hvad skyldes det?

 Det forkerte svar: Det giver dem tit et specielt forhold til dyrene.

!

18

Det, som giver medlemmerne et specielt forhold til dyrene, og som gør det svært for dem at spise kødet, er, at de selv har passet køerne.

Der er en del medlemmer, der helst skal have kødet liggende i fryseren i en måneds tid, før de kan gå i gang med at spise det, fordi de har et specielt forhold til dyrene efter selv at have passet dem. Sådan lyder forklaringen i sin helhed med angivelse af både årsag og virkning. Da du bare skal angive årsagen, er det korrekte svar: Medlemmerne har selv passet dyrene – eller: Medlemmerne har tit et specielt forhold til dyrene, fordi de selv har passet dem.

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 18

03/11/14 11.37

’’

Teksten lyder: Kasserer Jørgen Hansen fra Store Vejleå Kogræsserforening husker også, at medlemmer og borgere i området havde et lidt skævt syn på dyrevelfærd i foreningens første levetid: ”Nogle syntes ikke, at køerne skulle gå ude om vinteren. De måtte jo fryse. Det er det, jeg kalder, at der går for meget Disney i den. Det viser bare, at de fleste har et helt andet forhold til dyr i dag. Køerne levede jo på den her måde – ude i naturen,” siger han. Den holdning møder han dog sjældent nu.

?

Spørgsmålet er: I slutningen af teksten står der om Jørgen Hansen, at ”den holdning møder han dog sjældent nu.” Hvilken holdning er der tale om?

forkerte svar: Køerne levede engang på den her måde – ude i naturen.  Det Eller: At køerne skulle gå ude om vinteren.

!

Der er flere muligheder for korrekte svar: At køerne ikke skulle gå ude om vinteren (fordi de så måtte fryse). Eller: At køerne fryser, hvis de går ude om vinteren. Bemærk igen, at ”det” binder sætningerne sammen: Det er det, jeg kalder, at der går for meget Disney i den. Det viser bare … To gange refereres til holdningen: Nogle syntes ikke, at køerne skulle gå ude om vinteren. De måtte jo fryse.

(Se også Værktøjskassen s. 45 om brugen af det i andre sammenhænge)

Multiple choice I maj 2014 brugte Ministeriet multiple choice som den eneste opgavetype i del-prøve 2A. Der var 7 opgaver med hver 4 svarmuligheder. Denne opgavetype kræver, at man kan skelne mellem forskellige synonymer. Svareksemplerne kan indeholde 2 oplysninger, hvoraf den ene er korrekt, men den anden er misvisende. Vær opmærksom på, at begge oplysninger skal være korrekte for at svaret som helhed er rigtigt.

Gode råd Pas på tiden! Hvis der er et spørgsmål, der driller, og du ikke umiddelbart kan finde svaret, så skynd dig videre til næste spørgsmål. Hvis du får tid til overs, så gå tilbage til det drilske spørgsmål og giv det en chance til.

Skriv kortfattet og præcist. Pas på, når du kopierer ledsætninger eller dele af en hovedsætning. Når du skriver hele sætninger i dine svar, skal disse være korrekte hovedsætninger med ligefrem ordstilling: Subjekt – verbal – centraladverbial – (verbal) – objekt – stedsadverbial – tidsadverbial.

Læsning og læsestrategier

01-56_97887xxxxxxxx.indd 19

19 17/11/14 12.32

Den lille eksamensbog henvender sig til alle, der skal til Prøve i Dansk 3 (PD3).

Bogen kan bruges i undervisningen på et prøveforberedende hold, eller som selvstudium, hvor man som selvstuderende på egen hånd kan løse de forskellige opgaver inden for prøvedisciplinerne: læsning, skrivning og mundtlig fremstilling.

Velstruktureret og klart formidlet gennemgår bogen prøvens forskel­lige delprøver inden for læsestrategier, skriveprocesser og mundtlige fremstillingsteknikker. Hver delprøve starter med en generel introduktion og følges op af konkrete prøveeksempler og opgaver, som man selv kan løse. Der er facit til alle opgaver.

Sidst i bogen finder man Værktøjs­kassen med relevante problemstillinger, som ofte forekommer til prøven.

Denne udgave er revideret i forhold til den nye bekendtgørelse fra 2013.

Den lille eksamensbog Lene Bagger og Hanne Villumsen

Om forfatterne Lene Bagger underviser i dansk som andetsprog, hovedsageligt på DU3 og på FVU. Desuden uddannet læsepædagog, forfatter til flere letlæsningsbøger og undervisningsmaterialer, samt beskikket censor til PD3.

Hanne Villumsen underviser i dansk som andetsprog, hovedsageligt på DU3. Forfatter til undervisningsmaterialer inden for området dansk som andetsprog, udpeget censor til PD3 og beskikket censor til indfødsretsprøven.

ISBN 978-87-636-0350-8

www.alfabetaforlag.dk

om_97887xxxxxxxx.indd 1

01/12/14 09.24