Den medierede virkelighed – teori, analyse og produktion by Alinea

cand.mag. i dansk og kunsthistorie og lektor i dansk på VIA University College. Har udgivet en række bøger og artikler om elektroniske medier, it og læring og web 2.0 i danskfaget.

Vi møder i højere og højere grad virkeligheden gennem medierne. Men medierne redigerer og beskærer. Derfor er den virkelighed, som vi ser i medierne, ikke virkeligheden. Det er en repræsentation af virkeligheden. En konstruktion. En medieret virkelighed.

Medlem af Center for e-læring og medier, VIA UC. Deltaget i forskning om it og læring.

Den medierede virkelighed lægger hovedvægten på fakta genrer, fordi det er her, de fleste interessante nybrud sker.

Johannes Fibiger (f. 1962) er cand. mag. i dansk, idéhistorie og filosofi og lektor ved VIA University College.

Fremstillingen glider derpå naturligt over i trykte tekster og billeder, for dernæst at rette blikket mod fakta- og dokumentargenrerne, web-tekster og reklamer.

Er medforfatter til en række artikler og bøger, senest Litteraturens Veje 3. udg. (2012) og Alt (2012).

Bogen afsluttes med et kapitel om medieproduktion ud fra den tanke, at man bedst lærer at forstå medier indefra ved selv at producere. Den medierede virkelighed skaber kritiske og bevidste mediebrugere igennem et fagligt arbejde med medietekster.

www.lru.dk

L&R uddannelse

ISBN 978-87-7066-545-2

Den medierede virkelighed

Første del af bogen tager med udgangspunkt i sagen om Anders Breivik fat på medier, genrer og virkelighedsformatering.

Jørgen Asmussen & Johannes Fibiger

Jørgen Asmussen (født 1955) er

Den medierede virkelighed Jørgen Asmussen Johannes Fibiger

Teori, analyse og produktion

1 Hvad er medieret virkelighed? 2 Nyhedstekster 3 Opinionstekster 4 Elektroniske billeder 5 Faktatekster på tv 6 Dokumentar og reality 7 Medietekster på nettet 8 Reklamer som medietekster 9 Elevproduktion af medietekster

Den medierede virkelighed Jørgen Asmussen, Johannes Fibiger © 2013 L&R Uddannelse, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Forlagsredaktion: Stefan Dybdal Emkjær Grafisk tilrettelægning og omslag: Lars Møller Nielsen, Studio8 Omslagsbillede: Peter Hove Olsen, Årets pressefotograf 2011. Tryk: Livonia Print Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler ISBN 9788770665452 www.lru.dk

Polfoto: omslag Peter Hove Olesen, 114 Jan Unger, 128tv Jens Dresling, Berlingske Media A/S: 9 Rasmus Palludan; BT 39, 51nth, 53nth, 107; Berlingske Tidende 51ømf, 53ømf 67, 71-73 Energimuseet: 21th, 22ntv Jens Nex, Århus Stiftstidende: 27 Grafik Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger, www.mermaidsculpture.dk: Jens Schott Knudsen: 28 Getty Images: 37ø Verard M. Aas/presse30.no Scanpix: 37n AFPPHOTO/MORTEN HOLM, 76 Mads Nissen, 85øtv LFI/ Photoshot, 128th Scanpix Norge JP/Politikens Hus A/S: 51øth, 53øth, 60 Ekstra Bladet A/S; 51øtv, 53øtv Politiken; 51ntv, 53ntv Jyllands-Posten, 101 Mads Pedersen, 113 DMI: 77 SMK: 81 Constantin Hansen, Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk iStockphoto: 85øth Lars Skree: 85mf Colourbox: 85n DR: 99ø Bjarne Bergius Hermansen, DR; 104 ©www.dr.dk TV3: 109ø Paradise Hotel/Lotta Lemche, 109n Robinson Ekspeditionen, foto TV3 Copenhagen Bombay Rights: 122, 123 Wikipedia: 130 TV2: 99n, 132, 133ø Dansk Kultur: 135, 136 Whodunit: 137 Eva Pors: 138n Animatazz: 144ø Michael Connolly Ben Wood: 144n CULT A/S | CULT World ApS: 160 Telenor: 162, 163

JĂ¸rgen Asmussen & Johannes Fibiger

Den medierede virkelighed Teori, analyse og produktion

L&R uddannelse

Indhold Forord side 5 Indledning side 7

1 Hvad er medieret virkelighed? side 19

2 Nyhedstekster side 35

3 Opinionstekster side 55

4 Elektroniske billeder side 75

5 Faktatekster på tv side 87

6 Dokumentar og reality side 103

7 Faktatekster på nettet side 127

8 Medieproduktion side 141

9 Reklamer side 151

Litteraturliste side 164

Forord I 2011 fik Peter Hove Olesen prisen for årets bedste pressefoto. Motivet Den sidste nadver blev malet på en husmur i hovedstaden Port-au-Prince, umiddelbart efter jordskælvet havde ramt Haiti i 2010. Fotografiet får i kraft af murbrokkerne forrest og Jesus bagest en kontrast mellem den ubarmhjertelige virkelighed og den barmhjertige frelser, der deler ud af brød, vin og nåde. Billedet er på en måde nådesløst, fordi det udstiller en gudsforladt verden, og på en måde håbefuldt, fordi maleriet netop skildrer ‘nåde’ og ‘forsoning’ midt i ødelæggelserne. Det interessante spørgsmål er nu, hvordan en medietekst som pressebilledet afbilleder katastrofen. Billedet får med sin æstetik, sit kunstneriske udtryk, også sit eget liv og påvirker modtagerne på en anden måde end live-billeder fra jordskælvet ville have gjort. For eksempel har billedets perspektiv den effekt, at det ser ud, som om servicet og hele nadverscenen er i skred mod afgrunden og balancerer på kanten af ødelæggelse. Desuden spiller billedet på en række kontekster som bibelhistorie, kristendom og kunsthistoriens mange eksempler på motivet: den sidste nadver. Derved opstår der ‘merbetydning’, som kalder på fortolkning. For billedet er ikke bare virkelighed, men en medietekst, der kan fortolkes forskelligt – alt efter valget af optik. De færreste af os har været på Haiti, men de fleste har oplevet jordskælvet gennem medierne. Denne bog har fået titlen Den medierede virkelighed for at tydeliggøre, at vi møder vores omverden medieret, dvs. at virkeligheden i stadig større grad konstrueres og forstås gennem medier. At virkeligheden er medieret, vil sige, at vi møder en repræsentation af den, ikke virkeligheden selv. Det kan være i form af et billede, en artikel eller et nyhedsindslag. Det betyder, at der mellem os og begivenheden er et mellemled, et medie. Dette medie transmitterer ikke bare begivenheden. Det gør noget ved den. Det giver den en form (eller et format), som skærer virkeligheden til i en genre, vi kan forstå. Desuden vinkles begivenheden og gøres til en historie. Det betyder, at noget er i fokus, andet skæres fra. Virkeligheden i medierne er altså ikke selve virkeligheden, men et kraftigt beskåret billede af den. Desuden er dette medieudtryk blevet lavet med forskellige modaliteter som tekst, billede, lyd, levende billeder, grafik, animationer osv. Ifølge de seneste tal anvender de 5-16-årige i gennemsnit syv timer og tre kvarter på medier om dagen. Det er 23 minutter mere end i 2007, viser TNS Gallups Børne Index 2011. Tallene dækker over, at børn og unge har flere medier tændt på en gang og nemt kan se tv, samtidig med at de opdaterer deres profil og svarer på sms’er. Men tro ikke, at det kun er de unge, der er blevet afhængige. Den 1. december 2011 offentliggjorde Ekstra Bladet en undersøgelse, der viser, at de ansatte på Hvidovre Hospital i arbejdstiden bruger 4.000 timer om måneden på facebook og andre sociale medier. Det svarer til 24 fuldtidsstillinger, der anvendes til ikke-sundhedsfaglige aktiviteter. Når vi anvender medier i så stort omfang, skulle man tro, vi blev klogere. Internettet, nyhedsmedierne og tidsskrifter gør alverdens oplysninger tilgængelige på en brugervenlig facon. Men ikke desto mindre argumenteres der i bøger som Marc Bauerleins The Dumbest Generation (2008) og Nicholas Carrs The Shallows (2010) overbevisende for, at internettet ikke gør os klogere, men derimod påvirker os kognitivt, så vi bliver mere overfladiske og skimmer – i stedet for at dybdelæse – og zapper – i stedet for at fordybe os. Ingen aner endnu omfanget og konsekvenserne af den revolution, som udbredelsen af computere og internettet udgør. f o r o r d

Nok udgør medierne en potentiel læringsresurse, men de inviterer også til en overfladisk brug, hvor underholdning bliver vigtigere end videnstilegnelse. Målet med denne bog er at skabe mere kritiske og bevidste mediebrugere, samtidig med at vi arbejder fagligt med medietekster. Bogen kan både anvendes i dansk, mediefag og indgå i AT-projekter. Medium betyder på latin ‘midte’ eller ‘mellem’. For eksempel er en trøje i størrelsen medium placeret mellem small og large. Vil man ikke have stegt sin bøf for hårdt, men heller ikke have den rød, skal man bede om ‘medium’. Inden for spiritisme bruger man ‘medier’ til at kommunikere med overnaturlige kræfter. I den virkelige verden bruger vi medier til at kommunikere med over store og små afstande, hvad enten vi bruger tale, skrift, mobiltelefoner eller computere forbundet med satellitter eller kabler. Medie betyder altså noget, der er mellem, dvs. et nødvendigt mellemled i al kommunikation. Tale og skrift er derfor også medierede, ligesom bøger, breve og taler er det. Når vi siger noget, former vores mund de svingninger, som stemmelæberne har sat i gang på en bestemt frekvens. Disse svingninger forplanter sig til modtagerens øre og omsættes til elektrokemiske signaler, der når hjernens hørecenter og omsættes til tekst. Herefter afkoder modtageren beskeden, men får ikke altid det samme ud af det som afsenderen. Der kan nemlig i flere betydninger være støj på linjen. Og dertil kommer, at afsenderen og modtageren ikke er ens. Derfor forstår vi aldrig hinanden 1:1. Al kommunikation beror på bevidst og ubevidst fortolkning. Selv kroppens signaler kan udlægges forskelligt – hvad alle unge oplever, når de er til fest. Her er der rig mulighed for at fejllæse hinandens signaler, dels på grund af støjniveauet, dels på grund af påvirkning fra fx alkohol. Kommunikation betyder at gøre fælles, og opgaven er således bl.a. at se på, hvordan vores fællesverdener skabes, og hvordan brugerne optræder i en tid med mange sociale medier, hvor det ikke mindst handler om at skabe (sig) identitet, virkelighed eller holdninger. Det sker igennem tekster. Tekster er bestemte formater, som kommunikerer gennem modaliteter, som tale, skrift, grafik, musik, billeder, film mv. Tekster, der bærer en række lighedstræk i form, indhold, virkemidler, kalder vi for genrer, men det er kun den ene side af genrebegrebet, nemlig klassifikationen ud fra genretræk. Den anden side af genrebegrebet er performativt, nemlig at genrer også er noget, vi gør. Det betyder, at tekster er en form for talehandlinger, der indgår i kommunikative kontekster. Man bliver derfor nødt til at have både tekster, funktioner og kontekster med i analysen af medierede udtryk. Den medierede virkelighed er opbygget sådan, at vi med udgangspunkt i sagen om Anders Breivik ser på medier, genrer og virkelighedsformatering. Derefter glider vi naturligt over i trykte tekster og billeder, for dernæst at rette blikket mod fakta- og dokumentargenrerne, web-tekster og reklamer. Bogen afsluttes med et kapitel om medieproduktion, som er en del af det at beskæftige sig med medier – også i dansk. Man lærer først at forstå medier indefra ved selv at producere. Vi har med vilje valgt at lægge hovedvægten på faktagenrer, da det er her, de fleste interessante nybrud sker, og da dansklærerne i forvejen er godt klædt på til at håndtere fiktion i skrift, tale og film. Aarhus, oktober 2012 Jørgen Asmussen & Johannes Fibiger

forord

INDLEDNING

Mediehistorisk rids Om morgenen vågner du ved, at din nyhedskanal af sig selv starter på tv. Kaffemaskinen går i gang, og vandet i bruseren er indstillet til dine behov. Før du går, sender dit køleskab en besked om, at der mangler bacon og æg, men bliver korrigeret af din badevægt, der har konstateret, at fedtet er begyndt at sætte sig på sidebenene. Imens er din bil forvarmet, og motoren kører i tomgang. På bilradioen bliver morgenfladen afbrudt af trafikmeldinger, og din gps, der har styr på dagens mål fra børnehave til arbejde, fortæller om vejarbejde, fotofælder og køer på motorvejen. I løbet af dagen har dit køleskab og spisekammer opdateret indkøbslisten, så varerne er pakket, når du ankommer til supermarkedet. Dine løbesko indstiller stødabsorberingen efter underlaget, og dit gps-ur holder øje med din puls og lægger resultater og rute ind på din computer. Imens har dine planter sendt en sms om, at de gerne vil vandes, og børnehaven har fortalt, at din søn skal have regntøj med i morgen. Din internetboghandel tilbyder dig lignende bøger, når du køber en, og iTunes kender kun alt for godt din smag. Det gør din partner også, så hendes mobil har bestilt billetter til en film, I begge vil kunne lide, og bord på en restaurant, I har besøgt før. Dette fremtidsscenarie lyder for nogle som en drøm, andre et mareridt, men ikke utænkeligt. For mediehistorien siden 2. verdenskrig lærer os, at udviklingen går hurtigere, end vi forventer, og at teknologierne formerer sig eksplosivt og forandres af brugerne. Hvis du kigger i oversigten Mediehistorie, kan du se, hvor hurtigt det er gået: I 1965 udkom magasinet Electronics med en lille artikel af en Gordon Moore, der påstod, at antallet af transistorer i computerchips ville fordobles for hver 18 måneder. Samtidig ville prisen blive halveret. Moores Lov var profetisk og har indtil videre holdt vand. Hovedpersonen selv stiftede firmaet Intel, der laver processorer til computere. I dag er Moore for længst gået på pension og har i flere interviews givet udtryk for, at hans lov bør gøre det samme. Væksten kan ikke fortsætte for altid. Det er eksponential-funktioners natur, at de vokser, indtil de bryder sammen. Det vil ske om

Mediehistorie 1945: Første programmerbare computer 1948: Transistorradioen opfindes 1951: Første tv-udsendelse på DR 1958: Første danske computer 1969: Internettets start 1971: Mikroprocessoren opfindes 1971: Den første e-mail sendes 1975: Microsoft grundlægges 1975: IBM 5100 på gaden: UPC-prototype 1976: Apple computer 1978: Telefaxen 1980: Bredbåndsteknologien 1983: Tekst-tv indføres i Danmark 1984: Apple MacIntosh-computer 1985: Hybridnettet vedtages 1988: TV2 sender: Monopolet brydes

indledning

1991: World Wide Web 1992: Mobiltelefonen 1993: Den første browser opfindes 1998: MP3-afspilleren opfindes 1998: Robinson-ekspeditionen vises 2000: E-mail og sms udbredes 2000-tallet: Chat-fora og blogs udbredes 2001: Gratisaviser begynder at udkomme 2004: Web 2.0 opstår som begreb 2005: Pod-casting 2005: DAB-radio 2006: TV2-News 2007: iPhone og andre smartphones 2010: iPad og andre tablets 2011: iPad2 + iPhone 4S + Galaxy II 2012: iPad3 + iPhone 5 + Galaxy III

få år, når tilvæksten af data på nettet overstiger kapaciteten – medmindre nogle finder på noget smart inden. Og det er allerede ved at ske med ‘skyen’, den del af internettet som kommer til at lagre og behandle de uendelige datamængder, der opstår, når alle ting får en chip og sender data. Hver ny teknologi, vi opfinder, bliver et værktøj til at opfinde nye teknologier. Computere er således ikke løsningen på de problemer, de skaber. Det er flere computere med større kapacitet, som så skaber nye problemtikker. På samme måde har videnskaben udviklet sig mere de sidste 50 år end de forrige 5.000. Lad os springe tilbage til internettets start. Omkring 1960 udformede forskere på atomcentret CERN i Schweiz visionen om en databank, hvor alverdens viden var samlet og kunne findes ved nøgleord. Fire år senere begyndte det amerikanske forsvar at udvikle et bombesikkert netværk, fordi et atomangreb fra USSR ville kunne lamme Pentagons centrale datasystemer. Ved at lave et netværk med kabler, hvor al information kunne sendes i pakker ad hinanden uafhængige ruter, ville et antal lammede computere ikke hindre de • Lav en liste over de teknologier, du har i dit øvrige i at virke. Informationspakkerne ville blot vælge hjem. andre ruter for at nå frem til bestemmelsesstedet. • Hvordan fordeler de sig historisk i forhold til Hjernen bag denne banebrydende ide var Paul Bamediehistorieoversigten, og hvordan kommuni ran. I 1969 dannede man ud fra hans koncept det første kerer de med hinanden i forhold til illustratio netværk, bestående af fire forbundne computere. Tre år nen Sådan ser dit hjem ud i år 2017. senere var antallet oppe på 40 og omkring 1980 oppe på 200.

Tingenes internet (Kilde: Rasmus Palludan, Berlingske 1. maj 2012)

Opgave 1

i n d l e d n i n g

I 1981 begyndte undervisningsinstitutioner i USA at lave deres netværk med forbillede i militærets, og man blev derfor nødt til at indføre standarder, så vidt forskellige computere kunne tale sammen. Derfor opstod i 1982 TCP/IP systemet, som virker den dag i dag, hvor alle computere har deres egen IP-adresse. Ideen bredte sig nu til England og derfra til resten af verden, sådan at der globalt var 33.000 computere på nettet i 1987. I 1991 fik man indført standarden World Wide Web, der blev udviklet på CERN i Schweiz, hvor det hele begyndte. I 1993 så den første browser dagens lys. En browser er et program, som gør det muligt at komme på nettet. I starten undervurderede Bill Gates og hans firma Microsoft internettets muligheder, så derfor blev browseren Netscape den mest udbredte, indtil Microsoft svarede igen med Explorer, der i dag dominerer markedet. I samme periode fik man grafik på internettet, så man nu også kunne lægge multimediefiler med billede og lyd ud. Efterfølgende blev de første søgemaskiner udviklet, og her fik bl.a. Altavista, Yahoo, Google og siden Safari og Firefox en dominerende rolle. I 1993 var der 50 servere på nettet, to år senere 53.000. Antallet af brugere voksede også astronomisk, sådan at tallet blev fordoblet fra 25 millioner i 1995 til 50 millioner i 1996. I Danmark var der på det tidspunkt 300.000 brugere, men tallet steg med 100.000 om måneden, og computere blev hvermandseje og fast inventar i virksomheder, kontorer og uddannelsesinstitutioner. I 2009 havde 86 % af danskerne en computer, og 83 % gik på nettet. For børnefamiliernes vedkommende var tallene oppe på 98 %, dvs. stort set alle. Hvor mange sider rummer internettet? Det er der formentlig ingen, der ved. Men søgegiganten Google gør et ihærdigt forsøg på at nå ud i alle nettets afkroge og holde styr på de løse ender. Det amerikanske it-selskab har i 2009 indekseret én billion websider. Det er det samme som en million millioner eller 1.000.000.000.000 sider. Ifølge Google er dobbeltgænger-sider ikke talt med. Det første Google-indeks tilbage i 1998 var på 26 millioner sider, og i år 2000 rundede Google en milliard sider. Figur 1: Sådan virker internettet. Se: youtube.com/ watch?v=qv0XCaUkfNk& feature=related

indledning

Som man kan se, stiger tallet dag for dag, og det fortsætter, så længe kapaciteten stadig vokser hurtigere end indholdet. I 2015 vil der være tilsluttet 15 milliarder enheder til nettet, som forbinder verden i distribuerede netværk. Men hvordan foregår trafikken i et så gigantisk vejnet? Internettet udgøres af en række centrale servere (store computere, der fungerer som indholdsleverandør af hjemmesider, tjenester og forbindelser) og en række klienter (bruger-computere), der logger sig på nettet via en server. Grunden til, at disse maskiner kan tale sammen, er, at de styres af protokoller, dvs. retningslinjer for, hvordan data transporteres og finder vej til den enkelte computer. Protokollerne hedder på engelsk Hyper Text Transfer Protocol og forkortes http. Med forkortelsen før en web-adresse præciseres det, hvorhen og hvordan en besked skal sendes mellem server og klient. Er en server nede eller en rute spærret, finder informationspakken selv vej uden om forhindringerne og når frem til brugeren. Det er ikke bare smart i militærstrategisk forstand. Det viste sig at være en samfundsomvæltende revolution.

Fra web 1.0 til 2.0 I første generation af internettets historie så man World Wide Web som en informationsresurse, og afledt heraf kaldte man samfundet for informationssamfundet. I internettets version 2.0 er man i dag optaget af åbne ressourcer, interaktion og brugergenererede medier som fx wiki'er, blogs, flickr, twitter, facebook, YouTube, Second Life og MySpace. Nogle af disse viste sig at være døgnfluer som fx Arto, msn, Second Life og MySpace, mens andre har opnået global succes som fx Wikipedia og facebook. Mark Zuckerberg grundlagde i 2004 websitet facebook, der fungerede som en virtuel blå bog, men blev et socialt netværk, hvor man kan få og holde kontakt med venner. Facebook gik i luften den 4. februar 2004, og dengang var der kun adgang for studerende fra Harvard University, hvor Zuckerberg selv gik. Da facebook blev åbent for alle, eksploderede medlemstallet. Facebook har over 1 milliard aktive brugere globalt. I Danmark var der i 2010 ca. 2,8 millioner ansigter i bogen, hvilket svarer til 50 % af befolkningen, hvortil kommer, at man skal fraregne børn, der er under aldersgrænsen på 13 for at oprette en profil.

Web 2.0 • Web 2.0 er anden generation af tjenester, der er udbudt på internettet. • Begrebet Web 2.0 er opfundet af Tim O'Reilly i 2004. • Web 2.0 handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace, ved brug af Social Software. • Dette begreb dækker over forskellige former for kommunikationsværktøjer som forums, blogs, wikies, chats osv. • Man kan kende Social Software, ved at de er lette at finde, lette at huske, effektive at bruge og tilfredsstillende at bruge. • Social Software, eller på dansk sociale værktøjer, er mange til mange-kommunikation, hvor fx e-mail er en-til-en kommunikation. • Gode eksempler er facebook, YouTube, MySpace, twitter, Wikipedia.

i n d l e d n i n g

Facebook-brugere 2012 Antal facebook-brugere • Globalt: 1 milliard brugere • Danmark: 2.811.280 brugere • Grønland: 24.620 brugere • Færøerne: 30.060 brugere Brugernes alder • 13-17 år: 439.520 brugere • 18-24 år: 548.240 brugere • 25-34 år: 578.480 brugere • 35-44 år: 514.720 brugere • 45-54 år: 391.320 brugere • 55+: 339.000 brugere

Opgave 2

De største byer • København: 409.660 brugere • Aarhus: 140.400 brugere • Odense: 114.960 brugere • Aalborg: 79.980 brugere • Esbjerg: 43.980 brugere • Randers: 46.120 brugere Facebook-grupper • Brugere mellem 18 og 21 år, der har Helle Thorning-Schmidt som interesse: 20.920 Brugere mellem 18 og 21 år, der har Lars Løkke Rasmussen som interesse: 22.520 • Brugere, der har FC København som interesse: 145.740 Brugere, der har Brøndby IF som interesse: 134.460

Jimmy Wales grundlagde i 2001 Wikipedia, der i dag rummer 3.121.024 artikler i den engelske version, mens det samlede Wikipedia rummer mere end 9.250.000 • Lav en analyse af din sidekammerats facebookartikler på 250 sprog. Dermed er Wikipedia 25 gange profil. større end den seriøse konkurrent Britannica og ville • Karakteriser sidekammeraten ud fra venner, som bogværk fylde over 100 hyldemeter. grupper, billeder, statusopdateringer og ting, Som dette hurtige rids viser, gik det i første fase af vedkommende kan lide. internettet ud på at kommunikere via hjemmesider for at formidle information. I internettets anden fase kommunikerer brugerne med hinanden og skaber selv indholdet på diverse platforme. I nær fremtid vil internettet ikke bare kommunikere mellem brugerne, men også med deres ting, fordi alle produkter vil kunne kommunikere med en chip. I 2020 vil prisen på selvdrevne chips være minimal, og 1000 megabytes = 1 GB formentlig vil 200 milliarder ting være forbundne via nettet. Det betyder, at vi ikke bare kommunikerer med hinanden, men også med tingene. Det vil få datamængden 1000 gigabytes = 1 TB til at stige eksplosivt, og vi kommer til at tale om zettabytes i stedet for gigabytes og terabytes. En zetabyte svarer til indholdet af ca. 250 milliarder dvd'er. 1000 terabytes = 1 PB Til den tid handler det ikke kun om at opmagasinere data, men især om at finde 1000 petabytes = 1 EB nålen i høstakken, dvs. at skille information fra for at finde relevant mening. Brugerne vil ikke længere lagre alle deres data på en computer eller harddisk, men samle alle 1000 exabytes = 1 zettabyte deres data et sted i skyen, hvor de kan nå de relevante data med deres mobil, iPad eller computer. Det fører til følgende forandring: Figur 2: Model for byteDin computer vil vide, om der mangler æg i køleskabet, om posten er kommet, omregning om dit vasketøj er sorteret rigtigt, og hvilke tv-programmer du vil kunne lide. Den lagrer nemlig al information om dig og træffer intelligente valg, fordi den forstår dig. Samtidig vil din søgning på nettet blive mere intelligent, og du vil få alle verdens databaser til rådighed, fordi serverne vil kunne trække på hinanden i større grad end i dag. 12

indledning

Forskelle på web 1.0 og web 2.0 WEB 1.0 • Informationssamfundet • E-mail-kultur • Informationsformidling • Hjemmesider • Statisk indhold • Mål: at holde folk på siden • Lav grad af interaktivitet

WEB 2.0 • Netværkssamfundet • Chatkultur • Sociale medier • Brugergenererede medier • Dynamisk indhold • Mål: at få folk til at komme igen • Høj grad af interaktivitet

Forandringer i anvendelsen af internetet Før Om lidt Ting, der kan gå på nettet Få Mange Ting med en chip Få Mange Online-services Få Mange Data gemmes i tid Få år Årtier Datastørrelse Kilo- eller gigabytes Terra- eller petabytes Computertype Pc, bærbar Mobile enheder Filtyper Primært tekst Multimodale Læremidler Bøger, kopier iBøger, platforme, web 2.0 Data-backup Harddisk Skyen Programmernes placering Harddisk Skyen Ejendomsret Producenter Open source Indhold Færdigproduceret Brugergenereret

Nogle forskere mener, at vi om kort tid vil have en ny generation af internettet i version 3.0, andre tror, at teknologierne vil forandre sig så uforudsigeligt, at generationsnumrene mister deres mening. Det er der ingen, der ved med sikkerhed. Derfor skal man være forsigtig med at udtale sig om, hvordan internettets næste generation kommer til at se ud. Vi kan se, at ting, der på et tidspunkt var store, hurtigt uddør, som Arto, MySpace, Second Life osv. Den centrale pointe er, at de nye medier, der omgiver os, ikke bare er opbevaringsbokse af information eller redskaber til databehandling, men mere end det, fordi de også former den måde, vi tænker, husker, ser og oplever på. Dermed omformer medierne også vores selvforståelse og identitet, fordi vi spejler og eksponerer os gennem medier og platforme som fx facebook og programtyper som reality, tv-fiktion og dokusoaps. Samtidig foregår der en løbende forandring af de fysiske medier, der omgiver os. Den fysiske mediekonvergens handler om, at medier smelter sammen, så fx ens mobil både fungerer som telefon, internetadgang, kamera, filmoptager, gps, mp3, spillemaskine, downloader af apps, radio og tv. Og ligesom medierne fusioneres, sker i n d l e d n i n g

en genremæssig remediering, hvor formater og programtyper blandes, og gamle film, musiknumre og scener får nyt liv i nye sammenhænge.

Årgang 2012 Forskeren Søren Schultz Hansen har fulgt ungdomsårgangen, der er født i 1994, i et helt år for at iagttage deres digitale hverdagsmønstre. I bogen Årgang 2012 viser han, hvordan de unge navigerer i forhold til hinanden ved hjælp af mobiltelefoner og sociale medier som facebook og diverse chatfora. Årgang 1994 er digitalt indfødte og har ikke oplevet en verden uden internet og mobiltelefoner. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er gode til it, men at de er vant til at håndtere teknologi, der hurtigt udskiftes. De er vokset op med en rigdom, som har gjort enhver gadget opnåelig og udskiftelig. De er opdraget kollektivt i institutioner, fra de runder et halvt leveår, til de forlader gymnasiet som 19-årige, og er vant til at navigere mellem forældre, pædagoger, lærere og ikke mindst andre børn og unge. Generationen er afhængig af at få opmærksomhed og har brug for at blive ‘set’. Det afgørende for dem er at ‘være på’ i dobbeltbetydningen både at være synlige og tilgængelige. Det er i modsætning til den ældre generation af digitale immigranter ikke nødvendigt at være sammen i fysisk forstand, men derimod at man hele tiden bekræfter sit netværk gennem utallige sms'er med indhold af ‘hvad-laver-du?’-karakter. Dette har fået den amerikanske forsker Howard Rheingold til at omtale de destabile netværk med metaforen sværmen. Unge navigerer som fugle i flok, fisk i stime og bier i sværme. Alle observerer løbende sværmens bevægelse og navigerer efter de nærmeste eller dem, der sætter retningen. I reklamebranchen betegnes sådanne førerhunde som hubs eller transistors, dem, som bevægelser og tendenser forplanter sig igennem. Figur 3: Distribueret netværk, hvor de farvede hubs/transistors påvirker flest i sværmen

Opgave 3

Lav et netværksdiagram over relationen mellem dine venner på facebook og personerne i din telefonbog. Hvem er hubs/transistors i din omgangskreds?

indledning

For at kunne være tilgængelig må man have en tændt telefon på kroppen; hvad enten den ligger i lommen, tasken eller sidder i bukselinningen, så bekræfter den taktile vibration, når den ringer, at man er i kontakt med netværket. Som sådan forlænger teknologien kroppen. Men man behøver derimod ikke være i samme rum, selv om det selvfølgelig også er ‘nice’ at ‘chille’ med vennerne. Men det er endnu vigtigere at opdatere sin facebookprofil og vise, hvor man er. Unge kan sagtens ‘skype’, mens de spiller online playstation mod hinanden om natten. Og de lægger gerne resultaterne af en freestyle-battle ud på YouTube, hvis den er sej nok. Så kan alle, der ikke var der, se den. I industrisamfundet var det at danne eller have en identitet ikke nødvendigvis let, men der var færre faktorer at forholde sig til. Man var grundlæggende sit arbejde. Lagde man dertil sin baggrund, sin familie, venner og fritidsinteresser, havde man et sikkert billede af, hvem personen var. Var vedkommende selv utilfreds med sit liv, kunne denne bare udskifte en af faktorerne. Få et nyt job, blive skilt og få en ny partner eller finde nye venner. Lagde man sig ud med familien, kunne man flytte og starte et nyt liv. Kedede man sig, kunne man finde en ny hobby at fordrive tiden med. Og ikke mindst: Man var sit arbejde: præsten var præst, bageren bager osv. It-forskeren Morten Bay har lavet dette diagram over identitetsdannelsen i industrisamfundet: Figur 4: Industrisamfundets identitetsdannelse. (Bay, 2009: 76)

Familie

Job

Venner Mig

Baggrund

Interesser

Hvor industrisamfundets unge fokuserede på få elementer i deres identitetsdannelse, så er unge i dag del af løse netværk, som de logger af og på, men som de hele tiden må bekræfte deres tilhør til. Hvor industrisamfundets individer fik deres selvforståelse fra arbejdsliv, fritid og familie, der er børn i dag med opbrudte familiemønstre og løse karrieretilhørsforhold langt mere fleksible og har en langt mere kompleks identitetsdannelse. Det betyder derfor langt mere, hvad vennerne mener, end hvad arbejdsgiveren eller forældrene synes at mene. Man kan derfor næppe undervurdere betydningen af de sociale medier i børns selvforståelse og identitetsdannelse. Morten Bay kalder netværksbørn for Homo Conexus, fordi de danner identitet og finder mening i relation til de netværk, de deltager i. Derfor er identitetsdannelse blevet langt mere kompleks, fordi man hele tiden skal bekræfte tilhørsforholdet til de sociale fællesskaber, man deltager fysisk og virtuelt i. Ifølge Morten Bay ser netværkssamfundets identitetsdannelse sådan ud: i n d l e d n i n g

Figur 5: Netværksidentitet (Bay, 2009: 77)

Skole Mor Job Job

Fritidsjob

Far Job 1 Mig Interesse

Interesse

Bank

Ven 1 Medie 1 Ven 2 Job 3

Fritidsjob

Kollega 1

Job 5

Opgave 4

Interesse 2

Hvilke faktorer påvirker din identitetsdannelse? Lav en karakteristik af dig selv ud fra disse.

Forsikring

Medie 4

Medieret selvidentitet I dag er identitetsdannelse og anvendelse af sociale medier nært forbundet. Vis mig dit netværk, og jeg skal sige dig, hvem du er. Vis mig din facebookprofil, dine tags, dine favorithjemmesider, dine yndlingsprogrammer og din playliste – og jeg er helt sikker. De sociale medier er blevet det spejl, som former identiteten og afgrænser os. Vi navigerer hele tiden efter de andre, træffer refleksive valg og laver hele tiden statusopdateringer på såvel vores liv som på facebook. Identitet ligger derfor ikke fast, men skabes. Det er derfor vigtigt for individet at lave statusopdateringer for at vise omverdenen og sig selv, hvem man er. Om det skriver sociologerne Elisabeth og Ulrick Beck: ‘Individerne må, for ikke at mislykkes, kunne planlægge på lang sigt og tilpasse sig omstændighederne, de må organisere og improvisere, sætte mål, kende forhindringer, finde sig i nederlag og forsøge nye begyndelser. De behøver initiativ, udholdenhed, fleksibilitet og frustrationstolerance.’ (Illeris, 2009: 45). I 1980'erne talte forskere som Thomas Ziehe og Christopher Lasch om narcissistiske børn, der desperat spejlede sig i omgivelserne for at understøtte deres skrøbelige selv. Narcissisme blev et skældsord for den tids unge, der blev anset for at være nydelsessyge egocentrikere. I dag kan vi formulere det mere nuanceret og sige, at børn i dag er netværksbørn, der gennem kommunikation i bl.a. sociale medier finder deres identitet og bekræfter deres tilhørsforhold til et givent fællesskab. 16

indledning

Grundlæggende kan de først se, hvem de selv er, ved at iagttage de andre. For at skabe identitet må individet mindske kompleksiteten, dvs. forholde sig refleksivt til de input, det modtager og vælge til og fra. Derfor er det sårbart at være ung i dag, fordi valg hele tiden er forbundet med usikkerhed. De unge, der har tillid til sig selv, kan derfor bedre forholde sig kreativt udøvende i forhold til medier. Pointen for unge er, at de hele tiden prøver at iagttage omgivelserne og navigere efter dem. For at skabe en sammenhængende identitet handler det i høj grad om at vælge fra og både ligne og skille sig ud. På den måde individualiserer de sig fra hinanden, men kommer paradoksalt derved til at ligne hinanden. Fælles for generationen, der er vokset op med sociale medier, gælder:

Identitetsdannelse i netværk • Grænseløse muligheder for at forme egen identitet, hvilket stresser. • Individuelle valg af uddannelse, arbejde, erhverv, fritid, kærester, forbrug, mediebrug osv. • Standardiserede uddannelsesmønstre skaber ensartelse, som går imod individualiseringen og generer mange unge. • Afhængighed af de andres anerkendelse: Man ser sig selv med de andres øjne. • Netværksidentitet: Hvem man er, defineres i høj grad ud fra, hvem man er sammen med og ligner/adskiller sig fra. • Navigation i systemer: Det drejer sig om at læse og finde rundt i alle de faktiske og virtuelle rum, man kan opsøge. • Frisættelse fra bindinger til familie, religion, sted, politik, arbejdsidentitet, køn mv. • Skrøbelighed og ambivalens i identitetsdannelse: Permanent tvivl.

Den engelske sociolog Anthony Giddens skriver i bogen Modernitet og selvidentitet, at det afgørende problem for mennesket i det senmoderne er at skabe personlig mening og sammenhæng, for ‘vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os til’ (Giddens 2004: 94). Individet skaber altså ikke mening ved at nå frem til en selvfordybende kerne, men ved at forstå sig selv og agere i sammenhænge, dvs. netværk. Selvidentitet er netop at blive bevidst om, hvem man selv er i forhold til de andre. Giddens opstiller derfor en række punkter for opnåelse af selvidentitet, hvor det gennemgående træk er refleksivitet, selvkontrol, tvivl og en permanent længsel efter en sammenhængende biografi:

i n d l e d n i n g

Anthony Giddens’ selvidentitetsbegreb • Jeget er refleksivt: Vi tænker og ser hele tiden på os selv og er hele tiden i tvivl, om vi gør det rigtige. • Jeget tematiserer hele tiden sig selv: Det sker fx, når man opdaterer sin profil eller sender sms’er. • Jeget er underlagt permanent udvikling: Det medfører angst for at gå i stå, det bliver derved stressende at følge med og hele tiden omstille sig. • Jegets refleksivitet: Det betyder, at man hele tiden tænker over det, man gør, og hele tiden kommer i tvivl, om man træffer de rette valg. • Identitet forudsætter en sammenhængende selvbiografi, dvs. at man er bevidst om, hvor man kommer fra, og kan fortælle sin egen historie. • Identitet forudsætter kontrol med tiden: At man ved, hvad man skal hvornår. • Jeget forlænges til kroppen: Det betyder, at man skal have styr på sin vægt, sin form, sin rytmesans, sit udseende osv. • Selvrealisering handler om at finde den rette balance mellem de foreliggende muligheder og afvejning af risici.

Opgave 5

Et af de steder, vi spejler os allermest i, er den medierede omverden. Det er derfor afgørende at være på og tematisere, hvem man er i profiler, statusopdateringer og Diskuter parametrene for identitetsdannelse og tweets eller blogindlæg. Ensom er man, hvis man ikke kom med eksempler på elementer, der passer modtager beskeder eller sms'er. Derfor må man hele tieller ikke passer ind i billedet. Hvordan finder den bekræfte sin status over for netværket og allerhelst man ud af, hvem man selv er? demonstrere unikhed. For så bliver man set. Derfor er det ikke mærkeligt, at de faktiske genrer har fået en kolossal opblomstring i medierne i de senere år. Gennem reality, talentkonkurrencer, doku-soaps, livsstilsprogrammer, dokumentarer, nyheder og magasinprogrammer kan man bedre end noget andet sted se, hvordan andre gør, og hvordan verden bevæger sig.

indledning

1 Hvad er medieret

virkelighed? At mediere vil sige at ‘finde midten’ eller at forbinde via kommunikation. Medieret virkelighed handler derfor om, at vi møder virkeligheden gennem medier, som skærer den til. Medier transporter ikke bare et givet indhold, de skaber det. Der er hverken monopol på medier eller virkeligheds opfattelser. Derfor er der mange spillere, der kæmper om definitionsretten og indflydelse på den offentlige mening.

Øjnene, der ser ‘Hvorfor ligner dine billeder ikke virkeligheden,’ spurgte en medpassager engang Picasso, da han kørte i tog. Picasso svarede ikke, men stillede selv et spørgsmål: ‘Hvad mener du med virkelighed?’ Passageren tog et billede ud af sin pung og sagde: ‘Det er min kone!’ ‘Er hun ikke lidt lille?’ spurgte Picasso og fik fred på resten af turen. At vi kan læse et pasfoto som en gengivelse af en kvinde, kræver i virkeligheden meget af os. Ikke bare størrelsesforholdene driller. Også andre aspekter af billedet som farver, skygger, form, dybde mv. er vi medproducenter af. For vi møder bare en række små prikker med skiftende farvning, som vores hjerne så udlægger som et billede. Det rejser flere spørgsmål, og et af de afgørende er, hvad vil det sige at se. At se betyder, at lysbølger møder øjet, hvor det brydes gennem linsen i pupil-åbningen, projiceres på nethinden og påvirker en række sanseceller. Disse kan inddeles i tappe og stave. Nethindens stave er lysfølsomme og bruges til nattesyn. Tappene afkoder bølgelængder og skelner mellem røde, grønne eller blå farver. Bølgelængder på 400-500 nanometer giver os oplevelsen af violet/blåt lys, 500600 nm giver grøn og 600-700 nm svarer til farven rød. Øjet sender ikke informationen videre uden behandling, men indkoder farverne, så hjernen opfatter seks rene farver: hvid, sort, gul, rød, blå og grøn. Farveblindhed skyldes grundlæggende fejl i tappene og er arvelig og rammer især mænd. Fra nethinden sendes data via synsnerven til hjernen. Undervejs krydses synsnerverne fra venstre og højre øje, således at synsindtrykket fra hvert øje sammensættes til • Tag et portrætfoto af din sidemand med dit et billede. Synssansen er meget avanceret og opfanger mobilkamera. Derefter tager sidemanden et af farve, lysstyrke, kontrast, detaljer og bevægelser. dig. Det billede af verden, som opstår på nethinden, ven• Diskuter de to billeder og deres gengivelse af der forkert efter brydningen i linsen. For at korrigere jer. det, vender hjernen billedet rigtigt og gør det skarpt. • Hvad sker der med en persons identitet, når Hermed har vi en repræsentation af den ydre verden den omsættes til foto? inde i hovedet, og det er den, vi opfatter som vores vir• Hvordan kan vi skelne det gode portrætfoto fra kelighed. det dårlige? Hver eneste af nervecellerne i hjernebarkens visuelle • Hvad er forholdet mellem den portrætterede, center videresender vigtig information, men det synsfotografen, fotoet og iagttageren? indtryk, vi modtager, svarer ikke til det input, der kommer fra nethinden. I så fald ville vi møde et puslespil af 100 millioner cellers informationer, men vi møder et færdigt, fortolket billede, præget af enhed og kompleksitet. Synet og hjernen tænker altså for os, og det, vi ser, er en bearbejdet virkelighed, en konstruktion. Luk dit ene øje og iagttag ryggen af din næse! Luk • Læs om Johannes Ittens farvecirkel og Goethes det andet og se din næseryg fra den modsatte side! Åbn farvelære på nettet. begge øjne og se konturerne af din næse! Spørgsmålet er • Hvad er primære, sekundære og tertiære farnu: Hvorfor ser du ikke din næse til hverdag, når den ver? hele tiden er i dit synsfelt? Svaret er, at de to øjne kor• Hvilke typer kontraster findes der? rigerer hinanden og kaster overflødig information bort. • Hvordan påvirker forskellige farver sindet? Det er ikke nødvendigt hvert sekund at konstatere, at • Hvilke farver forbinder vi med bestemte betydnæsen er der. Tværtimod ser man den kun, hvis man får ninger? en bums, et sår eller en ny piercing.

Det øjeblik, vi betragter verden, begynder den at forandre sig og vi selv med den. At se på virkeligheden er ikke at begribe en struktur. Det er at underkaste sig og at indlede en uoverskuelig forvandling. (Peter Høeg: Spejlbillede af en ung mand i balance, 1990)

Opgave 1

Opgave 2

hvad er medieret virkelighed?

Figur 1: Nethindens opbygning. De blå, røde og grønne tappe læser farver, mens de lilla stave bruges til nattesyn, hvor farverne forsvinder.

Figur 2: Øjets opbygning Hornhinde Pupil

Regnbuehinde

Figur 3: Synsdata transmitteres via de to synsnerver til hjernens synscenter og vendes om, så verden vender rigtigt. Desuden bearbejder synscentret de mange data, så de bliver til et samlet billede, bestemt af den fokusering, som iagttageren har. Der frasorteres en masse information undervejs, fx de to billeder af næsen, som vi ikke ser, men som altid er i synsfeltet.

Nethinde

Figur 4: Additive farver opstår ved at blande lys, sådan som det sker i en regnbue eller et prisme. Blander man grøn og rød i form af lys, får man en gul farve, blander man dem af pigment, opnås der en mørk brungrå.

Synsnerve

Figur 5: Subtraktive farver. Farveblandinger med stof, fx maling, bliver mørkere jo mere pigmentfarve, der puttes i blandingen, fordi der absorberes mere lys. Med en printer kan man ud af fire farvepigmenter cyan, magenta, gul og sort blande sig frem til alle de farver, vi ser i diverse tryksager.

Figur 6: Modaliteter, her gengivet fra Jespersen & Eriksen 2012:14

Figur 7 Hvor mange stænger er der på dette billede?

Figur 8: De fleste ser en hvid trekant, som endog er hvidere end omgivelserne, men i virkeligheden er der ingen trekant, blot blå cirkeludsnit og linjestykker. Bevidstheden er udsat for en optisk illusion.

Figur 9: Se intens på de fire små prikker i midten af billedet i 30 sekunder. Se derefter på en væg ved siden af dig. En lysende cirkel vil komme frem. Blink nogle få gange, og en figur vil komme frem. Hvad eller hvem ser du?

Hvad er et format? På den ene side ser vi altså med vores egne øjne og kan ikke være sikre på, at andre opfatter verden som os. På den anden side er vi alligevel enige om de fleste ting og formulerer os ret ens om verden. Dette kan forklares ud fra to forskellige videnskabelige retninger. Kognition handler om hjernens måde at opfatte og fortolke verden på. Her undersøger forskere, hvordan vi danner begreber, bearbejder indtryk og løser problemer. Konstruktivisme handler om, hvordan vi ved hjælp af sprog bruger de samme begreber, genrer og sproghandlinger til at indgå i fællesskaber og kommunikere med hinanden. Kognition ser altså grundlæggende på individet og i særdeleshed på hjernen, mens konstruktivisme ser sprog og forståelse som resultatet af kommunikation. Og kommunikation er kun mulig, fordi vi har fælles begreber og kulturelle forståelsesmønstre. Vi forstår derfor verden ud fra nogle begreber og mønstre, vi deler med andre. Vores hjerne har nogle kognitive skemaer, som vi læser verden gennem. Nogle skemaer er formentlig medfødte, fx at vi kan organisere en fortælling i tid med en begyndelse, en midte og en afslutning, men de fleste kognitive skemaer er socialt indlærte, fx gennem medier. Medierne er ikke bare med til at sætte billeder på og opdatere os på verdens gang. De tilbyder os også nogle formater, som gør, at vi kan læse verden. For ikke så mange år siden brugte man disketter, hvor vi i dag bruger usb-stik. Disse disketter skulle formateres, så computere kunne læse filerne. Et format er en læsbar størrelse. Det kender vi også i dag, hvor computere bliver formateret, tv har bestemte formater, og du kan vælge at gemme din tekst i word- eller pdf-format. Mobilskærme har et andet format end tv-skærme, hvorfor oplevelsen af at se film er forskellig. Prøver vi at overføre begrebet om formater til medier, kan man sige, at medier formaterer virkeligheden og gør den læsbar. For eksempel har tv-stationer forskellige programformater som nyheder, talkshows, sportstransmissioner osv. Hver af disse genrer gør noget forskelligt ved virkeligheden. I nyhedsudsendelser ser man små kortfilm, der fortæller en nyhedshistorie, i talkshows snakker værten med gæsterne om forskellige emner, mens sportstransmissioner viser livebilleder fra fx fodboldkampe. Det er trygt at se tv-avis, selv om ulykkerne vælter ned over en. Det skyldes, at vi er trygge ved formatet, og ved, at studieværten nok skal guide os gennem verdens gang og nå frem til vejret. Det er for sportsinteresserede nemt at afkode en fodboldkamp, mens det for den uvidende seer er vanskeligt at holde styr på navne, regler, spilsituationer og taktik. Medierne anvender sprog til at fortælle om virkeligheden. Her findes der forskellige typer eller modaliteter. Modaliteter betyder ‘måder’ eller ‘fremstillingsformer’ som fx stillbillede, levende billeder, animation, lyd, tekst, grafik, tale mv. På figur 6 ser du forskellige modaliteter: Medietekster består af skiftende blandinger af tekst, tale, billeder og grafik mv. Derfor afbilder de ikke virkeligheden 1:1, men (re)konstruerer den. Tv-aviser er derfor ikke objektive gengivelser af verden, men nøje udvalgte og vinklede historier, som fortælles på bestemte måder og med nøje udvalgte modaliteter. Mediernes virkelighed er derfor ikke virkeligheden, men noget, der konstrueres og får sit eget virkeligheds niveau i forhold til vores hverdagsvirkelighed. Det skulle man ikke tro betød så meget, men når unge i gennemsnit bruger over syv timer om dagen på medier i bred forstand, påvirker det i den grad hele vores virkelighedsforståelse. Den er i høj grad medieret. Samtidig opstår der et paradoks, fordi medierne på den ene side åbner verden for os, og på den anden side netop ikke er virkeligheden selv, men redigerede gengivelh v a d e r m e d i e r e t v i r k e l i g h e d ?

ser. Et tv-indslag om 11. september er ikke 11. september, men en nøje tilrettelagt og klippet film på et par minutter. Den fortæller ikke noget om lugten i kvarteret, varmen i den sammenstyrtede bygning, skrigene eller hvor• Gå sammen to og to og undersøg, hvad I bruger dan det var at være passager med kurs mod døden. Og de forskellige modaliteter til på facebook. historien kunne fortælles på et utal af andre måder, hvad • Hvordan gengiver facebook-opdateringer et den også blev. Derfor bliver det nødvendigt at kunne individs virkelighed? forholde sig kritisk til mediernes virkelighedsgengivelse. Noget tilsvarende gælder på et andet niveau menneskets bevidste billede af verden, der også er resultatet af en kompliceret formatering. For eksempel kan vi sagtens lukke bestemte lyde ude og fokusere på en, hvis vi taler i telefon i støjfyldte omgivelser. Men vi kan også rette opmærksomheden mod en mistænkelig lyd, når vi er alene hjemme, og helt glemme, at fjernsynet kører på højere lydstyrke. Synet og hørelsen er selektivt formaterende; det samme gælder medietekster. Virkeligheden forefindes aldrig uformidlet, for i så fald kunne man slet ikke tale om virkelighed, men om uorganiserede sanseindtryk. Den repræsentation af omverdenen, som træder frem som et billede, er det, vi kalder virkelighed. For at dele denne med andre kommunikerer vi og skaber en fællesverden, som vi kan forholde os til og give mening. Det gælder fx enhver opdatering på facebook. Her deler man (en meget redigeret) virkelighed med vennerne.

Opgave 3

Hvad er medieret virkelighed? Ordet ‘virkelighed’ er afledt af ordet ‘virkelig’, der betyder noget reelt, faktisk, egentlig eller autentisk. Ordet ‘virkelig’ er afledt af det at ‘virke’, der betyder det, som virker og finder sted. Ordet ‘virke’ er således beslægtet med det engelske ord ‘work’, og de handler begge om, hvordan vi handler i en given verden. Endelsen ‘hed’ er afledt af det tyske ‘heit’ og det engelske ‘hood’, som betyder beskaffenhed. Virkelighed er altså betegnelsen for det reelle eller faktiskes beskaffenhed. Lad os kigge på ordet ‘medieret’. Ordet ‘medium’ stammer fra latin og betyder mellemled, midte eller mellemværende. Et medie er et mellemled eller kanal for udbredelse af information eller lagring af samme og udgør et mellemled mellem modtager og afsender. Derfor er al kommunikation medieret, hvad enten det gælder tale, skrift, billeder, grafik, film eller virtuelle tekster. Når man ‘medierer’, kan det ifølge Den store danske encyklopædi betyde flere ting, nemlig at halvere, forlige eller formidle. Det betyder, at man gennem kommunikation forbinder afsendere og modtagere og formidler noget. At ‘formidle’ betyder at være et mellemled, der ordner, fortæller og viderebringer et givent indhold til en defineret målgruppe, så det rammer deres niveau. Det sker gennem tekster. Hvad er en ‘tekst’? Ja, det ved de fleste godt. Det er en afsluttet gruppe ord på et stykke papir, tror vi. Men sådan er det ikke længere. De fleste forskere opererer med et udvidet tekstbegreb, der både tæller skriftlige kilder som romaner, digte og sagprosa som fx avistekster, fagbøger og hjemmesider på den ene side – og multimodale tekster som film, musik, rap, skuespil, samtaler og computerspil på den anden. Multimodale tekster anvender flere udtryksmåder som lyd, grafik, skrift, billeder, film, animation osv. til at formidle et givent indhold. Man kan grafisk demonstrere det udvidede tekstbegreb gennem denne model:

hvad er medieret virkelighed?

Figur 10: Det udvidede tekstbegreb

Alle tegn

Fiktion fx film, tv-serier, romaner, noveller, kortprosa, lyrik, drama og tegneserier

Faktion fx musikvideo, reality-tv, doku-soaps og new journalism reklamer

Faktagenre/Sagprosa fx lærebøger, rapporter, journalistik, kogebøger, ugeblade, annoncer, reklamer, love og cirkulærer

Fiktive tekster skaber deres egen virkelighed, som bygger på forfatterens fantasi. Fiktive tekster kan sagtens være realistiske og historisk præcise, mens selve handlingen er opfundet. Faktatekster er forpligtet på virkeligheden og kan derfor læses kildekritisk. Faktiske tekster er ikke nødvendigvis objektive, tværtimod er de fleste læserbreve stærkt subjektive, men de gengiver alligevel et synspunkt, der findes i ‘real world’. Desuden findes der en masse blandingsgenrer, som nogle forskere kalder faktion, andre ‘cross over’. Det er tekster, der blander fiktion og fakta, hvad den danske tv-serie Klovn er et godt eksempel på. Her bærer personerne deres rigtige navne, mens handlingen er opfundet til lejligheden med det formål at lave situationskomik. Samlet viser figur 10 alle tekster fordelt på de to mængder og deres delmængde. Går vi ned i de enkelte elementer, kan vi definere en tekst ud fra følgende forhold:

Hvordan beskrives en tekst? • Teksten som kommunikativ handling: Hvilke sproglige og sociale spilleregler gælder der for den pågældende teksttype? I hvilken sammenhæng (kontekst) indgår den, og hvilke interesser har afsender og modtager? • Teksten som genre: Hvilken teksttype er der tale om? Hvilke genretræk har den? Og hvilke sproghandlinger udføres med den? • Teksten som struktur: Hvordan er teksten opbygget? Er der nogle indre logikker eller genreskemaer indbygget? • Teksten som en sproglig sammenhæng: Her menes der de sproglige mekanismer, der binder teksten sammen og som formidler et givent indhold. • Teksten som indhold: Hvilke informationer rummer teksten, og gennem hvilke modaliteter, virkemidler, retoriske greb mv. formidles dette indhold. • Teksten som reception: Hvordan opfatter modtageren teksten? Er den åben eller lukket? Hvor stor frihed har modtageren til selv at fortolke? Vil den blive forstået forskelligt efter målgruppe; køn, etnicitet, alder osv.?

Medierne gengiver altså virkeligheden gennem tekster, dvs. konstruerer den i formater, genrer, modaliteter, fortælleformer, virkemidler osv., så den når ud til en given målgruppe. En medieret virkelighed er således ikke nødvendigvis en manipuleret h v a d e r m e d i e r e t v i r k e l i g h e d ?

virkelighed, for alle medier er underlagt dette vilkår og formidler verden mere eller mindre dækkende og sandfærdigt. Derfor bliver modtagerne nødt til at være kritiske og anvende en bestemt læseeller oplevelsesform, nemlig en faktiv læsning, dvs. en læsning hvor det er muligt at forholde sig kildekritisk til fremstillingen, fordi man ved, at den er en konstruktion, hvorfor den kan sammenholdes med andre fremstillinger af samme genstand/emne/ område. Vores virkelighed er ikke et spejlbillede af en fysisk materie, men et produkt af vores måde at kategorisere og ordne verden på. Således kan man med den amerikanske filosof Nelson Goodman sige, at stjernebilledet Karlsvognen er menneskeskabt. Ikke fordi de stjerner, der indgår i billedet, ikke findes, tværtimod befinder de sig langt fra hinanden, og kun fra et menneskeligt øje på jorden udgør de en vogn. Fra en anden egn af universet vil de derimod tage sig ud som enkeltstående stjerner, der ikke udgør et billede.

Hvilken virkelighed? Den 30. september 2005 publicerede Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed som illustration til en artikel om selvcensur. Baggrunden var dels, at komikeren Frank Hvam havde udtrykt, at han ikke turde gøre grin med islam, og at forfatteren Kaare Bluitgen fik nej ved tre tegnere, før en anonym indvilgede i at illustrere hans udgave af Koranen. Kulturredaktør Flemming Rose begrundede Jyllands-Postens tiltag sådan her: Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. (Flemming Rose: ‘Muhammeds ansigt’. Jyllands-Posten. 30. september 2005) Den 19. oktober 2005 reagerede 11 ambassadører fra forskellige arabiske lande ved at sende et brev til statsministeren, hvor de ønskede, at han gik i rette med pressen omkring fire forhold, hvoraf karikaturtegningerne var et. Det afviste statsministeren, og derefter kørte konflikten op i en spids, hvilket i januar 2006 skabte demonstrationer, flagafbrændinger og boykot mod Danmark. I februar 2006 var mindst 139 mennesker døde som følge af karikaturkrisen, der efterfølgende førte til flere forpurrede terrorforsøg og angreb på tegneren Kurt Vestergaard. Dette er et godt eksempel på en medieret virkelighed, hvor medietekster ikke bare viser noget, der ikke må afbildes, men i kraft af deres trykning og senere genoptryk skaber virkelighed og afføder millioner af nye medietekster i form af tv-indslag, nyhedsartikler, blogindlæg, læserbreve, dokumentarfilm, radiomontager osv. Denne lille case rejser et problem, nemlig om, hvor mange virkeligheder vi i virkeligheden har, og hvordan man i så fald kan opdele dem. Det har den norske fotograf Oddleiv Apneseth lavet en model for (Pagter, 2004). Han skelner mellem fire virkelighedsniveauer, som medietekster kan forholde sig til og afspejle. Den primære virkelighed er ifølge Apneseth en neutral gengivelse af en begivenhed, fx en ulykke. Her er fotografen på stedet og tager billeder af det, han ser. Kameraet gengiver udsnit af denne virkelighed, og fotografen kan anvende virkemidler, der påvirker gengivelsen som fx zoom, kunstigt lys eller brug af effekter i photoshop. Fo26

hvad er medieret virkelighed?

Figur 11: Oddleiv Apneseths model

tografen ønsker grundlæggende at fremstille den givne virkelighed så sagligt og forståeligt som muligt, men kan også i visse tilfælde vælge mere subjektive vinklinger, hvor han/hun går efter at skabe kunstnerisk vellykkede • Find en avis og inddel billeder efter de fire billeder, frem for bare at dokumentere begivenheden. niveauer i Oddleiv Apneseths model. Det er straks sværere at være fotograf på en historie, • Hvilke løsninger har pressefotografer og grafihvor man skal gengive en kilde, der fortæller noget. Her kere valgt til de forskellige historier? er der et mellemled, fx et øjenvidne eller en ekspert, der udtaler sig om en begivenhed eller et emne, fx en ulykke. Medietekster fra denne sekundære virkelighed er ifølge Oddleiv Apneseth enhver fotografs mareridt, for de fotografiske løsninger, der viser en mand foran et sted, er dårlige billeder. Allerværst er det at se på eksperter placeret foran en bogreol eller en tændt computer. Den tertiære virkelighed er endnu værre. Den dækker over ting, vi ikke kan se, men som er vigtige, nemlig abstrakte emner som social arv, finanslove, mobning, skattelettelser, finanskriser mv. Det er en prøvelse for både journalister og fotografer at skildre sådanne problemer, for der er hverken en historie eller nogen billeder i stoffet selv. Det skal man finde (på). Den journalistiske løsning vil så være at lave grafik med tidslinjer og årsagssammenhænge, interviewe en ekspert eller lave en case med hr. og fru Hansen eller et barn, der bliver mobbet.

Opgave 4

h v a d e r m e d i e r e t v i r k e l i g h e d ?

Den lille havfrue i Shanghai i forbindelse med udstillingen Expo 2010. Wikimedialicens: Jens Schott Knudsen.

Opgave 5

I den illusoriske virkelighed er vi ovre i ting, der ikke findes (i fysisk forstand), men alligevel er til stede i virkelig• Lav en billedanalyse af billedet af den lille heden. Vil man fx tegne profeten Muhammed, forklare havfrue i Shanghai. reglerne i quidditch eller demonstrere et computerspil, • Lav dernæst en fortolkning af billedet og diskumå man ty til fiktive virkemidler, fx tegning, animation, ter billedets virkelighedsgengivelse. screenshots eller fiktionsvirkemidler. Hvordan illustrerer man fx Helligånden, når man skal forklare, hvorfor vi holder pinse? Her vil de fleste nok vælge fortælling og sproglige billeder i brødteksten, en ekspertudtalelse fra en teolog, og måske en illustreret bibelgengivelse af apostlene, der taler i tunger. Virkeligheden er altså ikke bare summen af alle kendsgerninger, der findes, men langt mere kompleks. Den består af fysisk givne mennesker og begivenheder, af deres tale og tænkning og af en række samfundsmæssige sammenhænge. Dertil kommer så hele den ikke-fysiske verden, der bl.a. består af religion, fiktion, drømme og utallige forestillinger og fortællinger, vi har fået overleveret. Virkeligheden er derfor kompleks og mangfoldig, og denne kompleksitet øges, så snart den omsættes til tekst.

Hvad er kommunikation? Ordet kommunikation stammer fra latin og betyder egentlig ‘at gøre fælles’ jævnfør ordet ‘kommune’, der er et regionalt fællesskab mellem borgere. Ordet kan også betegne ‘en færdselsåre’ eller det ‘at stå i forbindelse med’ eller ‘at meddele sig til’. Derfor opfatter mange kommunikation som transport af et budskab gennem en færdselsåre, dvs. en kanal. Det udmønter sig i en simpel kommunikationsmodel:

hvad er medieret virkelighed?

Budskab Figur 12: Simpel kommunikationsmodel

Afsender

Modtager

Kanal

En af kommunikationsteoriens fædre, matematikeren Warren Weaver, kunne ligefrem formulere modellens idealforestilling således: ‘Når jeg taler til dig, er min hjerne informationskilden, din er målet; mit talesystem er afsenderen, dit øre og den dermed forbundne ottende nerve er modtageren.’ (Qvortrup, 1998: 144) I denne formulering er der tale om en tankeoverførsel i kommunikativ forstand, hvor transporten foregår uden større forsinkelse og misforståelser fra en bevidsthed til en anden. Sådan foregår det ikke i virkeligheden. Og Weaver supplerer sammen med kollegaen Claude E. Shannon modellen med endnu en faktor, støjen:

Budskab Støj

Figur 13: Støjforstyrret kommunikation

Afsender

Modtager

Kanal

Støjen kan i de to matematikeres optik bero på ydre, kognitive og sproglige kilder. Hermed menes, at ydre støj, personens koncentration og forudsætninger, samt den sproglige kode kan blokere for, at budskabet når frem til modtageren. I dag taler reklamebranchen om støjen fra de andre reklamer i de mange reklameblokke, dvs. at den enkelte reklame drukner i støjen fra de andre. I 1948 formulerede den amerikanske politolog Harold D. Laswell sin klassiske formel for kommunikationsmodellen, der siden er gledet direkte ind i undervisningssystemet, som måden at angribe medietekster på. Modellen er også blevet brugt af informationsmedarbejdere og reklamebranchen til at gennemtænke strategisk kommunikation med en defineret målgruppe: Figur 14: Laswells kommunikationsmodel

HVEM

SIGER HVAD?

I HVILKEN KANAL?

TIL HVEM?

MED HVILKEN EFFEKT

Afsender

Budskab

Medie

Modtagere

Virkning

h v a d e r m e d i e r e t v i r k e l i g h e d ?

Modellens styrke er, at den får det mediestrategiske element frem og peger på effekten af budskabet. Svagheden er, at mens afsenderen regnes som aktiv, opfattes modtageren som passiv og kommunikationen som envejs. Denne svaghed råder Charles Osgood og Vilbur Schramm bod på i 1954, hvor de indfører en ind- og afkodningsmodel med feedback fra modtageren, der derved også bliver afsender: Figur 15: Osgood og Schramms kommunikationsmodel

Information

Koder Tolker

Dechifrerer Person 1

Person 2

Dechifrerer

Tolker Koder

Information

Det enkelte individ koder således selv sit budskab, fortolker det og afkoder den andens svar. Svagheden ved denne model er, at man næppe har en tanke uden sprog, som så kodes, men snarere en kognitiv proces, hvor en tanke formuleres og kommunikeres uden om bevidste efterrationaliseringer. En anden mangel er, at mediets betydning og de rammer, konteksten sætter, glider ud. Styrken er, at der sættes spot på modtageren som fortolker, og at man får øje for, at det udsagn, der faktisk kommunikeres, kan forstås vidt forskelligt af modtager og afsender. En anden mangel er, at modellen ikke tager højde for teksttypens betydning for kommunikationen. Genrer er, som nyere forskning viser, meget væsentlige for vores afkodning af en tekst. Desuden mangler der i modellen også en viden om reception. I dag viser receptionsforskning, at fortolkeren skaber en helt ny tekst ud fra den afsendte tekst, idet fortolkeren udfylder egne kognitive skemaer og konkretiserer tekstens underbestemte elementer ud fra sin egen forforståelse og livserfaring. Nogle forskere udbygger denne forståelse med en socialkonstruktivistisk ramme og siger, at vi forstår en tekst ud fra, hvem vi er vokset op med, hvilken undervisning vi har modtaget, og hvilken kultur og socialgruppe vi lever i. Samtidig er kommunikationens kompleksitet vokset radikalt med udbredelse af web 2.0-teknologier, hvor brugerne kan kommunikere med hinanden overalt. Kommunikationen lader sig derfor ikke længere beskrive i simple modeller, for i dag er det grundlæggende brugerne, der skaber indholdet på de virtuelle fællesver• Åbn din telefon og find en sms-chat frem. dener, de er en del af. Den simple 1:1-kommunikation • Lav en analyse af kommunikationen. mellem en afsender og en modtager indgår i dag i et • Gå ind på www.emu.dk/webetik og diskuter, komplekst netværk, der ikke kan overskues i én optik hvordan kommunikation på nettet foregår og eller fra ét midtpunkt. Nettets brugere kan mødes i en bør foregå. simuleret verden i fora og udveksle viden, varer og vi• Kom med eksempler på grænseoverskridende suelle udtryk. kommunikation. Kommunikation må derfor betragtes på fire ordensniveauer. Kommunikation af 1. orden handler om at

Opgave 6

hvad er medieret virkelighed?

udveksle beskeder mellem to brugere, fx på facebook eller sms. På et 2. ordens niveau forholder vi os til måden, vi taler med hinanden på. Det sker fx i web-etik, hvor man diskuterer adfærd på nettet (se: emu.dk/webetik/). På et 3. ordens niveau forholder man sig til selve kommunikationens forudsætninger og rammer, fx hvordan unge i det hele taget kommunikerer med hinanden. Endelig kan man på et 4. ordens niveau forholde sig til hele samfundets kommunikation, fx ift. web 2.0, sådan som vi gjorde det i forrige afsnit.

Samfundet i teksten Medietekster er en helt afgørende faktor i samfundets genfortælling af sig selv. Grundlæggende kæmper forskellige spillere om retten til at fremstille, forstå og ændre virkeligheden. Den måde, hvorpå tekster konstruerer verden i modtagernes bevidsthed, bliver derved en kampplads for diskurser (udlægninger af virkeligheden), fordi virkeligheden ikke kan adskilles fra vores italesættelser af den, hvilket ikke betyder, at sprog om virkeligheden er virkeligheden. Men måden, vi omtaler virkelighed på, påvirker os. Der er således stor forskel på at kalde en indvandrer for ‘perker’, ‘nydansker’, ‘muslim’ eller ‘fejlfarvet’. På samme måde er der stor forskel på at sige ‘nede i EU’ eller ‘hos os i EU’. Sproget i medietekster er derfor ikke et gennemsigtigt vindue til verden, for sprogbrugen er en del af diskursen. Konstruktionen af virkeligheden er derfor en permanent kamp om definitionsret, hvor det handler om at tilkæmpe sig retten til at definere, fortolke og forandre virkelighed. Derfor er tekster altid samfundsmæssigt givne og derfor aldrig værdi- eller historiefri. En diskurs involverer altid perspektiver og interesser i kampen om at beherske virkeligheden. En periodes selvforståelse, tænkning og måde at angribe sine problemer på er pr. definition historisk givet. Vi tænker i bestemte mønstre og kategorier, der er bundet til vores tid, og skaber derved verden i vores billede. Det sker i offentligheden, og den er i dag fyldt med medier. Den offentlighedsmodel, der præger moderne demokratier, er udviklet i 1700-tallet, hvor borgere begyndte at mødes i klubber for at diskutere offentlige spørgsmål som kunst, videnskab og politik. Efterhånden oprettede man nationale parlamenter og begyndte at dele magten i en lovgivende, dømmende og udøvende magt. Det afgørende var her at undgå magtmisbrug og gøre beslutningsprocesser og magtudøvelse synlige. Den offentlighedsstruktur er indgående beskrevet af filosoffen Jürgen Habermas, der grundlæggende skelner mellem stat og samfund. Staten varetager den magtudøvelse, som gælder militær, politi, retsforhold, nationaløkonomi og politiske systeFigur 16: Habermas' offentlighedsmodel

Stat Samfund Politisk offentlighed

Kulturel offentlighed

Socialsfære

Privatsfære

h v a d e r m e d i e r e t v i r k e l i g h e d ?

mer. Samfundet rummer det civile liv og er opdelt i fire domæner. I privatsfæren gælder lovgivningen om privatlivets fred. Her må staten i princippet ikke blande sig, medmindre der foregår ulovligheder på matriklen, fx • Hvordan påvirker reality, facebook og mobilhustruvold eller kriminalitet. Privatsfæren er hjemsted telefoner adskillelsen mellem det private og for individets privatliv, der inkluderer familieliv, kærligoffentlige? hedsliv, opdragelse og fritidsaktiviteter. Socialsfæren ud• Hvordan reagerer du, når folk taler i mobil om gør også et privat område, der rummer private virksomprivate forhold, og du ikke kan undgå at lytte? heder, der varetager handel og produktion. Her handler borgerne som private aktører, hvad enten de driver en virksomhed, handler eller sælger deres arbejdskraft. Den kulturelle offentlighed er hjemsted for foreninger, medier og religiøse institutioner. Denne inkluderer fx museer, sportsklubber, teatre, aviser (og i dag tv og internet), men også kirker, moskeer og templer. Den politiske offentlighed er hjemsted for politiske diskussioner, fx i byråd eller parlamenter. En del af den politiske diskussion sker gennem medierne. Den politiske offentligheds funktion er på den ene side at binde stat og samfund sammen, så borgerne forstår den siddende regerings politik, og på den anden at holde stat og samfund adskilt, sådan at der opstår en samtale og en kritisk opposition. Mediernes funktion er at medvirke til dannelsen af en offentlig mening, dvs. en offentlig samtale om samfundets indretning, udvikling og indbyggede problemer. Idealforestillingen er her at gavne almenvellet, dvs. at skabe løsninger til alles bedste. Men det hindrer næppe, at magthavere udnytter deres magtmonopol. Derfor har pressen også en kritisk funktion som såkaldt ‘fjerde statsmagt’, dvs. den magt der kontrollerer statens magtudøvelse. Spørgsmålet er, om Habermas' offentlighedsmodel egentlig er tidssvarende i informationssamfundet, hvor kompleksiteten er vokset eksplosivt. Kan man overhovedet beskrive samfundet inden for den borgerlige offentlighedsmodel? Her ville Habermas' filosofiske modsætning Niklas Luhmann givetvis have svaret nej. Ud fra en funktionalistisk filosofi opfatter han samfundet som bestående af en række sociale systemer som skoler, institutioner, virksomheder, foreninger, medier mv. Disse systemer foretager en egenkommunikation på de indre linjer og en ydre kommunikation med omverdenen. Samfundet er således det, der er kommunikativt tilgængeligt, og vi befinder os i en global verden, hvor de forskellige sociale systemer kommunikerer i netværk på kryds og tværs af landegrænser. Denne kommunikation udmærker sig ved at være medieret, dvs. per definition at foregå gennem medier hvad enten det er tale-, tekst-, billed- eller virtuelle medier. De enkelte systemer iagttager hinanden og derigennem sig selv. Det sker ud fra bestemte kriterier, hvorved systemet iagttager forskelle i forhold til andre systemer og derved bliver bevidst om, hvem man selv er. Fuldstændig som på facebook, hvor den enkelte iagttager sine venner og hele tiden statusopdaterer sin profil. Det gør vedkommende for at skabe et tydeligt billede af sig selv, sin omverden og sine netværk. Grundlæggende fungerer samfundets kommunikation på samme måde. Omverdenen er derfor først og fremmest en form for støj, der forstyrrer virksomhedens egenkommunikation. For eksempel bliver skolens undervisning til stadighed forstyrret af udefrakommende dagsordener, der siger, at nu skal skolen gøre sådan og sådan … Sekundært er den noget, man iagttager for at korrigere egen kurs og identitet (fx ændrer skolen sig hele tiden i samspil med eleverne, forældrene, lærerne, skolebestyrelser, kommunernes økonomi, samfundstendenser, politisk styring mv.). Et af de kommunikative systemer er medierne, der iagttager omverdenen ud fra

Opgave 7

hvad er medieret virkelighed?

Figur 17: Systemteori – inspireret af Lars Qvortrups bog ‘Det hyperkomplekse samfund’. Gyldendal. 1998.

Kunst

Medier

+/- Skønhed

Økonomi

+/- Nyhed

+/- Overskud

+/- Sandhed

+/- Flertal

Politik

Videnskab

+/- Mening +/- Læring

Individ

Uddannelse

veldefinerede nyhedskriterier og kommercielle hensyn. Derved bliver den i stand til at frembringe mening i form af nyhedsfortællinger. Disse iagttages så af mediebrugerne, der kobler sig til mediestrømmen for at føle et fællesskab med andre brugere. Medierne leverer således ikke verdens sande tilstand, men konstruerer en fællesverden for alle de borgere, der i det daglige ikke interagerer med hinanden. Pressens rolle bliver som nævnt i forrige afsnit at være fællesskabets hyrdehund frem for demokratiets vagthund. Kommunikation er derfor ikke en banal overførsel af mening, men i høj grad selektion og fortolkning af, om information giver mening. Det er netop denne funktion, pressen udfylder med sine nyhedskriterier, dvs. en prioritering og selektion i en alt for stor informationsmasse. Tilsvarende ser økonomer verden igennem overskud/ underskuds-briller, politikerne tæller til 90, museer vurderer kunstnerisk kvalitet, mens videnskaben er optaget af objektiv sandhed. Mediernes funktion er derved at frembringe et fælles billede af samfundet, selv om en sådan fællesverden er en konstruktion. Men samtidig er det deres opgave hele tiden at forstyrre denne fællesverden, for ellers ville det ikke være muligt at fortælle nye historier. Omvendt vurderer mediebrugerne hele tiden relevansen af nyhedsstrømmen og vælger meget klart til og fra, efter hvilke nyheder de gider koble sig på. For ingen mediebruger kan følge med i alt, da kompleksiteten er alt for høj. Offentlig mening er derfor en relationel størrelse, en form for samfundets permanente selvbeskrivelse. Derfor er der heller ikke nogen, der har patent på den, for den er som sådan en konstrueret fællesverden, der er resultatet af en række iagttagelser og kommunikative udvekslinger af mening. Medievirkeligheden er derfor først og fremmest et billede – dvs. et medieret netværk af iagttagelser.

Opgave 8

Gå på nettet og find indlæg om homovielser. Hvordan dannes der en offentlig mening på det område?

h v a d e r m e d i e r e t v i r k e l i g h e d ?

cand.mag. i dansk og kunsthistorie og lektor i dansk på VIA University College. Har udgivet en række bøger og artikler om elektroniske medier, it og læring og web 2.0 i danskfaget.

Medlem af Center for e-læring og medier, VIA UC. Deltaget i forskning om it og læring.

Den medierede virkelighed lægger hovedvægten på fakta genrer, fordi det er her, de fleste interessante nybrud sker.

Johannes Fibiger (f. 1962) er cand. mag. i dansk, idéhistorie og filosofi og lektor ved VIA University College.

Fremstillingen glider derpå naturligt over i trykte tekster og billeder, for dernæst at rette blikket mod fakta- og dokumentargenrerne, web-tekster og reklamer.

Er medforfatter til en række artikler og bøger, senest Litteraturens Veje 3. udg. (2012) og Alt (2012).

www.lru.dk

L&R uddannelse

ISBN 978-87-7066-545-2

Den medierede virkelighed

Første del af bogen tager med udgangspunkt i sagen om Anders Breivik fat på medier, genrer og virkelighedsformatering.

Jørgen Asmussen & Johannes Fibiger

Jørgen Asmussen (født 1955) er

Den medierede virkelighed Jørgen Asmussen Johannes Fibiger

Teori, analyse og produktion