Finanskrisen

DANIEL HEDELUND LASSE VØGE

FINANS KRISEN LINDHARDT OG RINGHOF

DANIEL HEDELUND & LASSE VØGE

FINANSKRISEN

9788770666602_indhold.indd 1

02/06/15 15.19

FINANSKRISEN Af Daniel Hedelund, Lasse Vøge © 2015 L&R Uddannelse, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Grafisk tilrettelægning og omslag: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Forlagsredaktion: Stefan Dybdal Emkjær Ekstern konsulent: Henrik Wiwe Mortensen Tryk: Livonia Print Sia Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler

BILLEDFORTEGNELSE ADbuster, p. 49 (tv.)

Atlas Network, p. 22 Evz.ro, www.evz.ro/protest-anti-austeritatein-grecia-mii-de-oameni-s-au-strans-in-fataparlamentului-1066792.html Getty images, p. 90 Harvard University Visual Information Access, p. 20 International Institute of Social History in Amsterdam, Netherlands, p. 24 Nasdaq Stock Market, The: p.36 Polfoto, Jens Dresling, p. 69; Polfoto/Mik Eskestad, p. 102; Polfoto/ Joachim Adrian Wikimedia commons, p. 7; Ashley Pomeroy, p. 11; p.

27; p. 31; Vlad Lazarenko, 36; 49

1. udgave, 1. oplag 2015 ISBN 9788770666602 Se videoerne fra bogen her: www.lru.dk/finanskrisen www.lru.dk

9788770666602_indhold.indd 2

02/06/15 15.19

INDHOLD FORORD — SIDE 4 INDEN DU BEGYNDER — SIDE 6

1 2 3 4 5 6 7 8 9

KRISERS SÆRLIGE KENDETEGN — SIDE 8 TEORETIKERNES TANKER OM KRISER — SIDE 18 VANVIDDET PÅ WALL STREET — SIDE 34 DANSK BOLIGFEST = DANSK NEDTUR — SIDE 56 FORTÆLLINGER FRA KRISEN — SIDE 74 DA SYDEUROPA BLEV SENDT TIL TÆLLING — SIDE 83 LEGENDERNE KIGGER PÅ DEN NYE KRISE — SIDE 94 EPILOG — SIDE 100 ELEVOPGAVER — SIDE 106

VIL DU VIDE MERE? — SIDE 108 LITTERATURLISTE — SIDE 109

9788770666602_indhold.indd 3

02/06/15 15.19

FORORD

»Dette er den mest seriøse finanskrise siden 1930‘erne.

Ja, hvis ikke nogensinde.« SIR MERVYN KING, TIDLIGERE CHEF I DEN BRITISKE CENTRALBANK BANK OF ENGLAND1

Velkommen. Du læser nu de første linjer af en bog om finanskrisen.

En krise, der ramte verden i slutningen af 00’erne og er det største økonomiske tilbageslag siden Den Store Depression (1929-1933).

Uroen begyndte på det amerikanske boligmarked i 2007 og bredte sig over Atlanten i løbet af 2008. Finanskrisen påvirkede adskillige landes statsfinanser og befolkninger, og som mange mærkede på egen krop, blev Danmark også kraftigt påvirket af den finansielle nedsmeltning. Formuer skrumpede ind på grund af nedturen på aktie- og boligmarkedet, og omkring 200.000 danskere var i en kortere eller længere periode ramt af arbejdsløshed. Alt i alt kostede finanskrisen Danmark cirka 400 mia. kr. Det er endda et konservativt skøn, siger økonomiprofessoren Jesper Rangvid, der var formand for et af regeringen nedsat udvalg, som brugte halvandet år på at udrede og forklare finanskrisens årsager.

Politikerne giver forskellige forklaringer. I Venstre og Det Konservative Folkeparti, der sad ved magten op gennem 00‘erne, lægger man vægt på, at det internationale finanssystems sammenbrud selvfølgelig påvirkede Danmark, der har en åben og lille økonomi, dybt afhængig

4

9788770666602_indhold.indd 4

02/06/15 15.19

af de internationale konjunkturer. Globaliseringen, den øgede samhandel og de frie kapitalbevægelser har gennem de seneste 20-25 år integreret den globale økonomi, og dermed vil en krise i USA og i det internationale finansielle system ramme Danmark. Ja, faktisk havde den borgerlige regering afdraget på statsgælden i de gode år, og på den måde rustet Danmark mod en krise, påpeger borgerlige politikere. På venstrefløjen er man enig i betragtningen om den udefrakommende påvirkning af dansk økonomi, men man indvender, at VK-regeringen forstærkede krisen i Danmark, fordi den havde givet “ufinansierede” skattelettelser til de rigeste danskere og liberaliseret lånevilkårene i en tid, hvor samfundsøkonomien var på vej mod en overophedning.

Så hvad skal man tro? Og hvad er nuancerne i disse fremstillinger?

I denne bog udreder en lang række eksperter krisens årsager, og den daværende VK-regering står også for skud. Dels fordi, siger eksperter, at den førte en alt for lempelig finanspolitik i 00’erne, dels fordi den indførte en ny, tvivlsom låneform i 2003, nemlig det afdragsfrie lån. Men mange andre bærer også et ansvar. Bankerne, der lånte for store beløb ud til ejendomsspekulanter, glemte at foretage grundige kreditvurderinger og gamblede på de internationale finansmarkeder. Finanstilsynet, der overså, at danske banker var usunde.

Og ikke mindst den danske befolkning som valgte afdragsfrie lån, tog lån i husenes friværdi og begyndte at spekulere i aktier på et tidspunkt, hvor markedet var kraftigt på vej op.

Når du har læst bogen, skulle du gerne have en fornemmelse af finanskrisens grundlæggende træk: • Hvad er krisens hovedårsager?

• Hvorfor bredte krisen sig fra USA til hele verdensøkonomien?

• Og hvor stort et ansvar bærer danske politikere for, at vi herhjemme opbyggede en stor boligboble?

God læselyst Daniel Hedelund & Lasse Vøge

5

9788770666602_indhold.indd 5

02/06/15 15.19

INDEN DU BEGYNDER Her får du en kort introduktion til, hvad vi skal igennem.

I kapitel 1 undersøger vi de forskellige former for finansiel uro, der har eksisteret, fra den første boble bristede og op til i dag. Når du har læst dette afsnit, kan du identificere og forklare tre forskellige kriseformer. Du vil ligeledes have kendskab til de overordnede linjer i Den Store Depression samt de efterfølgende New Deal-reformer i 1930’ernes USA. Der er forskellige måder at betragte en økonomisk krise på. I kapitel 2 ser vi på, hvordan store, økonomiske tænkere forklarer krisens natur, og hvordan man ifølge dem bedst håndterer de finansielle nedture. Kapitlet introducerer dig til den liberale tradition, keynesiansme og marxisme.

I kapitel 3 tager vi hul på selve finanskrisen, der satte ind i 2007.

Vi stiller skarpt på, hvordan subprime-krisen opstod i USA, og hvorfor den finansielle syge smittede resten af verden. Du vil efter dette afsnit blandt andet kunne forklare, hvilke fejl der forårsagede krisen i USA samt have kendskab til begreber og fænomener som ‘moral hazard’ og Occupy Wall Street-bevægelsen.

I kapitel 4 retter vi søgelyset mod krisen i Danmark. Fokus er på boligboblen og bankernes efterfølgende krise. Vi undersøger desuden politikernes rolle i og ansvar for krisen. Vi indtager også et adfærdspsykologisk synspunkt og gransker, hvorfor så mange personer begik de samme fejl.

Kapitel 5 er tildelt personer, der er blevet berørt af finanskrisen.

Vi taler med en erhvervsmand, der mistede en formue. Vi besøger en smykkeforhandler, der fortæller, hvordan det var at drive forretning under krisen. Og slutteligt tager vi ud til en person, der så store muligheder i at åbne en forretning, mens krisen rasede.

Krisen gik især hårdt ud over flere sydeuropæiske landes økonomier. Efter at have læst kapitel 6 vil du have en forståelse for, hvor-

6

9788770666602_indhold.indd 6

02/06/15 15.19

for finanskrisen senere udviklede sig til en gældskrise, der har truet euro-samarbejdet.

I kapitel 7 vender vi tilbage til økonomisk teori for at belyse, hvordan forskellige økonomiske skoler forklarer krisen. Her er James Buchanan, Karl Marx og John Maynard Keynes i fokus.

I kapitel 8 giver vi ordet til den erfarne erhvervsmand Asger Aamund og den tidligere folketingspolitiker Preben Wilhjelm, der kommer med deres personlige betragtninger på krisen.

Bogen er primært målrettet gymnasieelever. Vi slutter bogen af med en quiz, debatoplæg og en opgave. Vi har efter bedste evne forsøgt at komme personer med forskellige læringsstile i møde. Nogle personer lærer bedst ved at læse tekst, andre er mere visuelle og har gavn af at se videoer med forklaringer og grafiske opstillinger. Vi har derfor optaget videoer med eksperter, der uddyber relevante begreber og sammenhænge. Det er meningen, at bogen skal fungere som et supplement til den eksisterende undervisning i gymnasiet. F.eks. i forbindelse med et AT-forløb eller en temauge. Bogen behandler emner som international økonomi, samfundsfag, historie, finansiering og (markeds)psykologi. Sidste aspekt er med i bogen, fordi eksperter i højere grad er begyndt at undersøge, hvordan psykologiske faktorer kan påvirke finansmarkederne.

7

9788770666602_indhold.indd 7

02/06/15 15.19

Krisers særlige kendetegn

1

Finanskrisen anno 2007/08 er blot den seneste i en længere række af finansielle kriser, der har sendt landes økonomier til tælling.

8

9788770666602_indhold.indd 8

02/06/15 15.19

»Der findes tre former for finansiel uro. Det værste er selvfølgelig, hvis alle tre former optræder samtidigt. Det skete under den seneste finanskrise.« FINN ØSTRUP, PROFESSOR PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL OG EKSPERT I FINANSKRISER.

Der er gennem historien opstået adskillige finansielle kriser. Men inden vi ser nærmere på, hvordan finanskriser historisk set er opstået, er det på sin plads at definere, hvad en finanskrise i grunden er, og hvad der adskiller den fra andre økonomiske kriseformer. I tv og i aviser bruger økonomer og journalister begreber som finanskrise, økonomisk krise, investeringskrise og gældskrise, så det er forståeligt, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er op og ned. Der er blandt økonomer generelt enighed om, at en finanskrise beskriver en situation, hvor banker har svært ved at betale deres gældsforpligtelser, hvilket skaber stor usikkerhed i hele det finansielle system.2 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og medlem af Det Økonomiske Råd, definerer en finanskrise ved, at der opstår mistillid mellem finansielle institutioner3.

Eksempelvis når banker i en given periode begrænser udlån til andre kreditinstitutter ved at kræve en høj rente af frygt for tab på udlån.

Kort fortalt handler en finanskrise altså om uro i den finansielle sektor. Men finanskriser påvirker også den samlede samfundsøkonomi, da der kan opstå en faldende økonomisk vækst, stigende arbejdsløshed og en øget belastning af de offentlige finanser. På den måde kan finansielle kriser udvikle sig til økonomiske kriser.

I et historisk perspektiv har vi set tre forskellige former for finansiel uro: bankkriser, finansielle bobler og kriser forårsaget af frygt.

Den sidste kriseform kendetegnes ved, at investorer pludselig trækker sig ud af bestemte aktiver, f.eks. aktier, obligationer eller boliger.

Ifølge økonomiprofessor Finn Østrup indeholdt finanskrisen anno 2007/08 alle tre fænomener. Og netop derfor blev konsekvenserne så omfattende.

Video: Hvorfor blev finanskrisen så lang og dyb? Jesper Jespersen fortæller om udviklingen fra den finansielle krise til den økonomiske krise.

BANKKRISER

Der kan opstå en krise i banksektoren, hvis banker i en periode kraftigt øger mængden og størrelsen af deres udlån og generelt er for optimistiske i forhold til eksempelvis byggeprojekter. Når konjunkturerne

9

9788770666602_indhold.indd 9

02/06/15 15.19

vender, kan bankerne tabe så mange penge på udlån, at flere pengeinstitutter til sidst bryder sammen. Den skæbne er overgået adskillige banker i Danmark under finanskrisen. Et eksempel er Roskilde Bank, der i august 2008 blev overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser. Men også Forstædernes Bank, Amagerbanken og Fionia Bank måtte lukke. Går man tilbage i historien, fandt Danmarks største krise i banksektoren faktisk sted fra 1920 til 1923, hvor 63 danske banker gik konkurs. Blandt andet kom den største bank i Danmark, Den Danske Landmandsbank (i dag kendt som Danske Bank), i så alvorlige problemer, at den måtte reddes af staten, akkurat som Danske Bank blev reddet på målstregen i slutningen af 00’erne. Retfærdigvis skal det nævnes, at der for knap 100 år siden var væsentlig mindre regulering i finanssektoren.

FINANSIELLE BOBLER OG OVEROPTIMISME

En anden form for finansiel uro er såkaldte bobler. En aktieboble opstår, når kursen stiger pludseligt og kraftigt uden at have rod i en fundamental ændring i virksomhedens præstationer. Men efter noget tid brister boblen, og kursen falder drastisk. Det er en stigende efterspørgsel og hype, der får prisen til at sætte i vejret. Faktisk er det med bobler som med et spil sorteper, skriver forfatteren Søren Ellemose i sin bog om erhvervshistoriske skandaler Kejserens nye klæder. Mens spillet er i gang, er det fint at sidde med sorteper, men før spillet slutter, skal man sørge for at få kortet givet til en modstander. Ellers taber man. På samme måde tjener man på at købe et aktiv, der er blevet meget populært, så længe man når at sælge, inden boblen brister, og prisen styrtdykker. Der er tale om en spekulationstanke, hvor lykkeriddere i håbet om hurtig profit lånefinansierer f.eks. huskøb med tanke på videresalg.

Investeringer, der kan pustes op til bobler, har gennem historien været forskellige. En af de først registrerede bobler var også en af de mest mærkværdige4. Boblen fandt ikke sted på bolig- eller aktiemarkedet. Nej, der var tale om kraftige prisstigninger på tulipanløg.

En dag i 1599 importerede en tysk samler af eksotiske blomster en håndfuld tulipanløg til sit hjemland sejlet ind helt fra Konstantinopel (Istanbul). Han plantede tulipanløgene i sin have, hvor blomsterne blev genstand for stor opmærksomhed og misundelse. Især overklassen plantede tulipanløg for at udstråle rigdom. Efterhånden bredte idéen sig også til nabolandene og især til Holland. Efterspørgslen fik

10

9788770666602_indhold.indd 10

02/06/15 15.19

priserne til at stige kraftigt, og som tiden gik, fik spekulanter også øjnene op for tulipanløg. De scorede en gevinst ved at have løgene i en kortere periode, hvor prisen steg, for så at videresælge. På et tidspunkt var prisen på et tulipanløg steget i en sådan grad, at en mand efter sigende en dag købte ét tulipanløg for 4600 floriner (guldmønter i middelalderen), en ny hestevogn, to grå heste og et seletøj.

Men i begyndelsen af 1630’erne kom folk i tvivl. »Er tulipanløg nu så meget værd?« Tvivlen ledte til, at alle pludselig ville af med deres løg. Konsekvensen viste sig hurtigt: Prisen styrtdykkede. Det endte med, at boblen bristede i 1636, og uheldige sjæle brændte inde med løgene, der nu havde mistet al værdi. Virksomheder gik konkurs, og tulipankrisen bredte sig til dele af den hollandske økonomi.

Denne form for eufori kan opstå omkring snart sagt alle former for investeringer, og bobler har i historien varieret lige fra IT-aktier til boliger. En boligboble er interessant, fordi den har så omfattende betydning for samfundsøkonomien. Boligbobler opstår typisk, når der hersker en tilnærmelsesvis ukritisk stemning i befolkningen om, at priserne kun kan gå opad. Som tiden går, vil flere boligejere imidlertid få sværere ved at afdrage på deres boliggæld. Det kan skyldes, at de købte hus ud fra den forventning, at priserne ville fortsætte med at stige, og de kunne tage lån i friværdien. Før finanskrisen begyndte bankerne desuden at lempe på kreditvurderingerne, hvilket gjorde det lettere for folk at få et boliglån – også selv om lønsedlen eller op-

Tulipaner sendte den hollandske økonomi i recession.

Bankkunder i Northern Rock stod i september 2007 i kø foran banken for at kræve deres penge udbetalt.

11

9788770666602_indhold.indd 11

02/06/15 15.19

SALG AF OFFENTLIGE GRUNDE I USA 1800-1923 BOBLEN BRISTER CIRKA HVERT ANDET ÅRTI (mio. acres) 20

15

10

5

0

1800

1810

1820

1830

1840

1850

1860

1870

1880

1890

1900

1910

1920

sparingen ikke var imponerende. Boligbobler rammer den finansielle sektor hårdt, og banker og realkreditinstitutter risikerer at krakke. Boligbobler leder som regel over i samfundsøkonomien. Bankerne er nemlig et omdrejningspunkt i formidlingen af lån, så i krisetider kan selv sunde og raske virksomheder få svært ved at finansiere deres projekter. Boligboblen siges at være den værste kriseform, og nogle økonomer anslår, at boligbobler gennemsnitligt rammer hvert 18. år.5 NÅR FRYGT OG PANIK RAMMER MARKEDET

Den sidste form for finansiel uro udløses af frygt. Der er flere eksempler på, at personer er blevet grebet af frygt og panik og derefter har trukket sig ud af forskellige investeringer. Men hvad er egentlig forskellen på frygtfaktoren og finansielle bobler? Det er, at priserne ikke nødvendigvis er steget forinden på det værdipapir, investorerne sælger på grund af frygt. Scenariet opstår som følge af forventninger til den økonomiske udvikling. Er der gode eller dårlige tider på vej?

Frygtfaktoren kan f.eks. munde ud i en valutakrise, hvor folk fra det ene øjeblik til det andet mister tilliden til en bestemt valuta og straks beslutter at sælge valutaen. Mistilliden breder sig så blandt folk, og således strømmer kapital ud af det respektive land, hvis valuta daler

12

9788770666602_indhold.indd 12

02/06/15 15.19

i værdi. Et godt eksempel er den asiatiske krise i 1997. På det tidspunkt blev udenlandske investorer grebet af nervøsitet og trak finansiel kapital ud af Sydkorea, Thailand, Indonesien og Filippinerne, hvilket medførte et stort dyk i valutakurserne.

Men frygtfaktoren kan også påvirke banker. Og der kan opstå deciderede ‘bank runs’, dvs. stormløb mod banker hvor kunderne i al hast vælger at trække penge ud af en bank, fordi de frygter for bankens stabilitet og dermed tab af egne penge. Det mest kendte eksempel på et ‘bank run’ i nyere tid gik ud over den britiske bank Northern Rock.

I september 2007 stod talrige kunder i kø foran banken for at kræve deres penge udbetalt. Sagen var, at det var kommet frem, at banken havde lavet omfattende investeringer i de såkaldte subprime-obligationer, der skulle vise sig at blive næsten værdiløse. Banken kom i store finansieringsproblemer og måtte et halvt år senere overtages af den britiske stat, inden den i 2012 blev solgt til banken Virgin Money.

DEN STORE DEPRESSION VISER SIT GRIMME ANSIGT

Under Den Store Depression fra 1929-1933 blev USA også ramt af ‘bank runs’. Efter børskrakket i 1929 gik amerikanske investorer i panik og hævede deres indskud i pengeinstitutterne, der hurtigt kom i store problemer og i mange tilfælde måtte lukke.

Krisen opstod ellers efter – eller måske netop på grund af – en periode, hvor USA havde oplevet en kraftig vækst, også kaldet De Brølende Tyvere. USA’s samlede produktion (BNP) steg med 45 pct. i perioden 1921-29. Alene den samlede fremstilling af støbejern og stål blev næsten tredoblet i perioden, som det fremgår i bogen The clash of economic ideas (2012). Produktionsfremgangen var mest udtalt i den industrielle sektor, herunder væksten i antallet af maskiner.

Amerikanske aktier steg gennemsnitligt over 50 pct. i 1928 og igen 27 pct. i 1929, inden boblen bristede i oktober 1929. Kurserne på aktier steg til et hidtil uset niveau, og langt hurtigere end man havde forestillet sig kunne ske, og virksomhedernes produktioner blev udvidet. Overvejende skyldtes det en overdreven optimisme, nye lånemuligheder, store investeringer i eksempelvis boligbyggeri samt hastig vækst i bil- og elektronikindustrien. Sidst i 1920’erne kom flere spekulanter på banen, og der opstod både en korn-, ejendoms- og aktieboble, fordi varerne ikke kunne afsættes. Og på den måde blev den forestående lavkonjunktur kraftigt forstærket af de finansielle bobler.

Torsdag den 24. oktober 1929 bristede boblen. Dagen blev døbt den Sorte Torsdag, for herfra gik det kun en vej, og det var nedad.

Video om Den Store Depression

13

9788770666602_indhold.indd 13

02/06/15 15.19

Da aktieboblen bristede, påvirkede det virksomheder, der fik problemer med at skaffe finansiering. Industriarbejdere blev fyret, og banker tabte stort på udlån, aktier og bankindskud, som folk hævede i desperation. Konsekvenserne var til at tage og føle på. Fra 1929 til 1933 steg antallet af arbejdsløse fra 1,5 mio. til næsten 13 mio., så knap hver fjerde amerikaner stod uden for arbejdsmarkedet. USA’s BNP faldt 26,5 pct. fra det højeste niveau i 1929 til det laveste niveau i 1933, hvor bunden var nået. Dertil kom, at den industrielle produktion faldt 47 pct. i perioden. USA ramte bunden af krisen i 1933, hvorefter økonomien langsomt begyndte at rejse sig. Men allerede i 1937 begyndte væksten i den amerikanske økonomi at dykke igen frem mod Anden Verdenskrig. Også mange europæiske økonomier led op til Anden Verdenskrig. Blandt andet blev der i mange lande indført handelsrestriktioner og toldmure i et mislykket forsøg på at pumpe liv i hjemmemarkederne og beskytte arbejdspladserne.

NEW DEAL

Republikanske Herbert Hoover (1874-1964), der havde siddet i Det Hvide Hus som præsident under det meste af krisen, led i 1932 et historisk stort valgnederlag til demokraten Franklin D. Roosevelt fra New York. Hoover havde i valgkampen advaret om Roosevelts politik, som ifølge præsidenten blot ville få inflationen til at skyde i vejret og således forværre den økonomiske situation. Men Hoovers egen håndtering af krisen viste sig at være katastrofal. Da omkring en fjerdedel af alle amerikanere stod uden job, led den amerikanske statskasse under de manglende skatteindtægter. Så Hoover så sig nødsaget til at sætte topskatten op fra 25 pct. til svimlende 63 pct.

Men lige lidt hjalp det. Underskuddet på statsfinanserne fortsatte med at vokse. Præsidenten mistede folkets opbakning, og Franklin D. Roosevelt kunne i marts 1933 uden større anstrengelser flytte ind i Det Hvide Hus i Washington.

Roosevelt var af den opfattelse, at borgernes egen frygt for at blive ruineret var med til at forstærke krisen. Blandt andet så man, at amerikanerne hev deres penge ud af bankerne, hvilket resulterede i færre penge til udlån for iværksættere, virksomheder og privatpersoner.

Roosevelt udtalte de berømte og rammende ord: “The only thing we have to fear is fear itself”.

Det første, præsident Roosevelt gjorde, var at iværksætte en byge af reformer, hjælpeprogrammer og agenturer, der skulle redde den amerikanske økonomi. Tiltagene blev kendt som New Deal. Med

14

9788770666602_indhold.indd 14

02/06/15 15.19

Store kriser gennem historien

1636-1638

TULIPANKRISEN Prisen på tulipanløg stiger kraftigt og ender ud i en af verdens første registrerede spekulationsbobler, der til sidst brister. Mange bliver ruineret, og boblen rammer dele af den hollandske økonomi.

1813

DEN DANSKE STATSBANKEROT Danmarks deltagelse i Kanonbådskrigen (1807) kostede landet dyrt og medførte en voldsom inflation i 1810. Det hele endte med en stor reform af hele finanssektoren (1813), hvor pengesedlers værdi i forhold til sølv på drastisk vis blev nedskrevet.

1929

DEN STORE DEPRESSION Efter et årti med stor optur røg det amerikanske aktiemarked på Wall Street ind i en pludselig krise, og kurserne styrtdykkede.

På fem dage blev værdien af aktier reduceret med omkring en tredjedel. Børskrakket slog sprækker i amerikanernes tillid til pengevæsnet, og det gik ud over produktionen.

I 1933 var USA’s bruttonationalprodukt faldet med omkring en tredjedel, og cirka hver fjerde amerikaner stod uden job.

1997-1998

DEN ASIATISKE KRISE På det tidspunkt blev udenlandske investorer grebet af nervøsitet og trak finansiel kapital ud af Thailand, Indonesien og Filippinerne, hvilket medførte et stort dyk i valutakurserne. Senere bredte krisen sig til Hong Kong, Sydkorea og Singapore. Baggrunden for krisen var, at internationale investorer trak finansiel kapital ud af de asiatiske lande på grund af en svækket tillid til økonomierne – især på grund af landenes fastkurspolitik og deres finansielle systemer.

1873

JERNBANEBOOM-KRISEN En abnorm og ukontrolleret vækst i jernbanebyggeriet. Den opskruede vækst førte til rystelser på aktiemarkedet og udløste ”den sorte fredag”, hvor guldprisen kollapsede, og tusindvis af spekulanter blev ruineret.

Bankfirmaet Jay Cooke & Company gik konkurs som følge af fejlslagne investeringer i jernbaner. Konkursen medførte en kædereaktion af bankkrak, og USA røg ind i en årelang økonomisk krise.

2000

IT-BOBLEN Optimismen over de store fremskridt på IT-området medførte en blind tro på, at det ville give et kæmpe afkast at investere i alt, der hed noget med IT. Det blæste aktiekurserne op i urealistiske højder og førte til en IT-boble. Boblen bristede i marts 2000, IT-firmaer brød sammen et for et, og aktionærer verden tabte store summer.

15

9788770666602_indhold.indd 15

02/06/15 15.19

New Deal-programmet ville præsidenten genoprette borgernes tillid til økonomien og dermed sætte gang i samfundsøkonomien. New Deal havde flere faser. I sine første 100 dage som præsident indførte Roosevelt lovkomplekset Agricultural Adjustment Act (AAA), som var en af de første landbrugslove i USA. Tiltaget havde til formål at hæve priserne på landbrugsvarer og forbedre den dårlige økonomiske situation, som mange landmænd var havnet i. Det reducerede blandt andet landbrugsproduktionen ved at give landmændene penge for, at deres marker lå brak.

Den mest i øjenfaldende reform i den første del af New Deal var dog Roosevelts forsøg på reorganisere industrisektoren med agenturet National Recovery Administration (NRA). Regeringen indførte herved blandt andet konkurrencebegrænsende regler, mindsteløn, krav til arbejdsforhold og begrænsninger for den ugentlige arbejdstid.

NRA skulle rette op på de faldende priser og lønninger. Det var et klart brud med tidligere tiders forestillinger om, at udbud og produktion automatisk skaber den fornødne efterspørgsel. Den amerikanske højesteret endte med at erklære tiltaget for forfatningsstridigt i 1935, fordi retten anså det for unødig statslig indblanding i delstaternes selvbestemmelse. Mange af tiltagene blev dog videreført i National Labor Relations Act (NLRA) senere samme år.

Anden del af New Deal blev indledt, da Roosevelt i 1935 vedtog en social tryghedslov, der på mange måder blev et vendepunkt i amerikansk politik, fordi den gjorde op med princippet om, at enhver er sin egen lykkes smed. I stedet tog USA nu et første skridt mod at blive et velfærdssamfund. Ældre borgere og arbejdsløse fik et socialt sikkerhedsnet, idet der blev dannet forbundspensionsfonde og arbejdsløshedsforsikringer.

Den tredje fase i New Deal fandt sted, da præsidenten efter sit genvalg i 1936 forgæves forsøgte at ændre den amerikanske forfatning i et forsøg på at få mere kontrol over Højesteret. Senere forsøgte han at presse USA helt ud af krisens skygge med fornyede udgifter til nødhjælpsprogrammer og monopolkontrol, men det var først efter Anden Verdenskrig, at USA endeligt kunne lægge krisen bag sig.

Selv om krigen var dyr, satte den for alvor gang i produktionen, fordi den nødvendige produktion af militærudstyr skaffede mange arbejdspladser. Og kvinder blev – i fraværet af mændene, der kæmpede i Europa – for alvor en stor del af arbejdsmarkedet. Roosevelts afløser, Harry S. Truman, forsøgte efter krigen at føre New Deal videre med reformprogrammet Fair Deal.

16

9788770666602_indhold.indd 16

02/06/15 15.19

Det vurderes blandt nogle økonomer, at New Deal skabte seks millioner job. Og samtidig skabte den lempelige finanspolitik historiske vækstrater i USA. Arbejdsløsheden faldt desuden fra 24,9 pct. i 1933 til 16,9 pct. i 1936. New Deal er siden blevet kaldt for “den tredje amerikanske revolution” efter Den Amerikanske Revolution (17651783) og Borgerkrigen (1861-1865). New Deal-programmets hovedidé – at benytte statslig regulering til at udvide arbejdsmarkedet – blev fulgt nøje af de kommende amerikanske præsidenter, indtil republikanske Ronald Reagan i 1980’erne igen gav markedskræfterne mere frit spil.

KRISETEORETIKERE FORKLARER DEN STORE DEPRESSION

Når det kommer til at forklare årsagerne til Den Store Depression, har de økonomiske skoler hver deres teorier. Med “skole” forstås, at det er en samling af økonomisk teori inden for en bestemt teoretisk retning. Tilhængere af ‘Den østrigske skole’ påpeger, at den amerikanske centralbank, The Federal Reserve, skabte en investeringsboble. The Federal Reserve sænkede renten op gennem 1920’erne og skabte dermed en overophedning. Økonomen John Maynard Keynes (1883-1946) lagde omvendt vægt på irrationel investeringsadfærd og en dysfunktionel finansiel sektor, som sendte negative bølger over i samfundsøkonomien. Keynes understregede også, at den amerikanske regering alt for sent trådte til med stimuliprogrammer på linje med Roosevelts reformtiltag, der kunne genskabe efterspørgslen.

En helt tredje forklaring gav den nobelprisvindende økonom og monetarist Milton Friedman (1912-2006). Hans analyse fokuserer på, hvorfor krisen blev så dyb og lang. Friedman analyserede sig frem til, at centralbanken lod pengemængden, dvs. de penge der er i cirkulation i samfundet, falde cirka med en tredjedel fra 1929-1933. Han kritiserede, at centralbankcheferne bare så handlingslammede til, mens adskillige banker krakkede. I stedet, sagde Milton Friedman, burde man have ydet lån til de amerikanske banker og sikret, at pengeinstitutterne var i stand til garantere borgerne deres indeståender.

Friedman mente, at man derved havde kunnet undgå den panik, der opstod, da kunder i et væk hævede deres indskud af frygt for den økonomiske udvikling.

Video: Hvorfor fik Den Store Depression (19291933) en afgørende indflydelse på Keynes’ teorier? Se interview med Keynes-ekspert Jesper Jespersen.

17

9788770666602_indhold.indd 17

02/06/15 15.19

Hvem bar ansvaret for finanskrisen?

Var det VK-regeringens lempelige finanspolitik i 00’erne? Var det bankerne? Eller Finanstilsynet, der overså, at bankerne var usunde? Var det den danske befolkning, som med afdragsfrie lån blæste mere luft i boligboblen?

Denne bog er den første samlede fremstilling om finanskrisen fra 2007 og til idag. Bogen præsenterer teorier om kriser og økonomi fra Karl Marx til Thomas Piketty og sætter dem i en historisk sammenhæng. Den følger finanskrisen, mens den eskalerer i USA og på Wall Street og følger krisen over Atlanten til Europa og til den lille åbne økonomi i Danmark.

Bogen præsenterer også en række cases med folk, der har forsøgt at drive forretning under krisen – fra ejendomsmægleren og smykkesælgeren til Carsten Ree, der tabte sin investering på 800 millioner i Amagerbanken.

Til sidst præsenterer erhvervsmanden Asger Aamund og venstrefløjspolitikeren Preben Wilhjelm hver sin vurdering af krisen. De er ikke helt enige.

På bogens hjemmeside www.lru.dk/finanskrisen har vi lagt 22 videoer med interviews og svar på spørgsmål om alt fra Keynes til kaos fra en række førende økonomer, der vurderer krisen.

www. lru.dk