En temperaturmåling af grundskoleelevernes drømme og interesser
INDHOLD
Side 04
Side 06
Side 10
Side 14
Side 18
Side 24
Side 30
Hovedkonklusioner: Dét bliver du klogere på
Hvad synes eleverne om at gå i skole?
Hvordan kan eleverne godt lide at lære?
Hvad kunne eleverne godt tænke sig at lære mere om?
Hvor får eleverne viden om verden fra?
Hvad optager danske grundskoleelever?
Baggrund og metode
Hvad motiverer eleverne? Hvad får dem op af stolen? Hvad bekymrer dem, og hvad gør dem glade? Det er en række spørgsmål, som altid ligger Forstå på sinde. Faktisk ligger det os så meget på sinde, at vi igen i år har undersøgt, hvad grundskoleeleverne drømmer om og interesserer sig for. Vi har spurgt over 1000 elever om, hvad de synes om deres skolegang, hvordan de lærer bedst, og hvad de gerne vil lære mere om. Den viden bruger vi til at udvikle gratis undervisningsforløb og indhold til Forstå.dk. Det gør vi i samarbejde med organisationer, virksomheder og kulturinstitutioner. Men resultaterne fra Forstå.Viden er også noget, vi gerne vil dele med dig. Så vi sammen kan komme helt tæt på, hvad der rykker hos eleverne.
Men hvad rykker så? Ja, det bliver du klogere på, når du dykker ned i resultaterne. I korte træk, så er eleverne
glade for at gå i skole, og de synes, det er sjovt og spændende. En af de ting, som eleverne i høj grad efterspørger, er mere virkelighedsnær undervisning. Både for at forstå verden omkring dem, og for at forstå, hvad de skal bruge undervisningen til i verden uden for skolen. Undersøgelsen viser også, at eleverne gerne vil inddrages langt mere, når det gælder valg af undervisningsemner. Det fortæller os, at eleverne brænder for at forstå den verden, som de er en del af. Det, synes vi, er en rigtig god platform at stå på, når det handler om at sikre den bedste skolegang for eleverne.
God fornøjelse med læsningen!
Mange hilsner
Engagementschef hos Forstå
Christian Engel Brund
cbr@lruplus.dk
Tlf. 22329910
For indskolingseleverne er det vigtigt at lære at kunne klare sig selv. De efterspørger mere gruppearbejde, praktiske opgaver og leg i undervisningen, og de vil gerne lære mere om, hvordan man opfører sig over for hinanden, om gaming, sociale medier og digital sikkerhed, og om, hvordan vi får en bedre verden samt om, hvordan livet er andre steder i verden.
DE FLESTE ELEVER ER GLADE FOR AT GÅ I SKOLE og synes, at de kan bruge det, de lærer, til noget. De fleste er også enige i, at de lærer om interessante ting i skolen. Det gælder særligt de yngste elever og i lidt mindre grad de ældste.
DE FLESTE ELEVER KAN BEDST LIDE AT LÆRE GENNEM GRUPPEARBEJDE. Andre foretrækker at besøge andre steder end skolen eller at bygge ting med hænderne. De fleste elever oplever ikke, at de har medindflydelse på undervisningen på trods af et ønske herom.
Eleverne på mellemtrinnet synes også, at det er særligt vigtigt at lære om, hvordan man klarer sig selv, men de er også interesserede i at lære om deres uddannelsesmuligheder. De efterspørger mere gruppearbejde og at besøge andre steder end skolen. De vil også gerne lære mere om gaming, sociale medier og digital sikkerhed, om hvordan vi får en bedre verden og om hvordan livet er andre steder i verden.
ELEVERNE LÆRER OM VERDEN UDEN FOR SKOLEN I NATUR-, KULTUROG SPROGFAG SAMT FRA DERES FORÆLDRE OG PÅ YOUTUBE. Det er særligt de yngre elever, som får viden om verden uden for skolen gennem deres nære omgangskreds. De ældre elever bruger i højere grad forskellige digitale medier hertil.
PÅ TVÆRS AF KLASSETRIN ER ELEVERNE SÆRLIGT INTERESSEREDE I at lære mere om gaming, sociale medier og digital sikkerhed, hvordan vi opfører os over for hinanden, og hvordan vi får en bedre verden. Eleverne er særligt optagede af krigen i Ukraine. Derudover fylder emner som fred, fattigdom og klimaforandringer meget i elevernes bevidsthed.
For eleverne i udskolingen er det, ligesom på mellemtrinnet, vigtigt at lære om, hvordan man klarer sig selv, samt om uddannelsesmuligheder. De efterspørger også mere gruppearbejde samt at besøge andre steder end skolen. De vil, til forskel fra de andre årgange, også gerne lære mere om, hvordan vores samfund fungerer, hvordan vi får en bedre verden samt om gaming, sociale medier og digital sikkerhed.
Danske skoleelever vil gerne lære mere om gaming, sociale medier og digital sikkerhed, hvordan vi opfører os over for hinanden, og hvordan vi får en bedre verden
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad de danske grundskoleelever overordnet set synes om at gå i skole, samt hvilke fag de synes er mest spændende.
Når vi ser på elevernes holdninger til skolen bredt set, er der overvejende enighed om, at det er spændende at gå i skole (66%), at man kan bruge det, man lærer i skolen, til noget (71%), og at man lærer om mange interessante emner i skolen (68%).
Dog ses, på tværs af de tre udsagn, en tendens til, at eleverne på indskolings-niveau er mere positive over for skolen end mellemtrins- og udskolingseleverne.
Blandt indskolingseleverne er 8 ud af 10 elever (83%) enige i, at det er spændende at gå i skole. Det gælder færre elever på mellemtrin (63%) og i udskoling (51%).
Der er signifikant flere elever i indskolingen (78%) end på mellemtrinnet (68%) og i udskolingen (66%), der er enige i, at man kan bruge det, man lærer, til noget.
Endelig er færre udskolingselever (54%) end indskolingselever (84%) enige i, at der er mange interessante emner, man lærer om i skolen.
Total (n = 1.075)
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
De fleste elever synes, at det er spændende at gå i skole, og at man lærer både relevante og interessante ting – det gælder dog særligt de yngste elever
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
Note: Tomme felter skyldes, at fagene ikke optræder på det pågældende klassetrin, hvorfor eleverne på disse trin ikke har fået vist disse fag. N = 1.075.
Når vi beder eleverne om at angive, hvilke to fag i skolen de synes, er mest spændende, angiver flest elever matematik og dansk. På tværs af klassetrin svarer mere end hver fjerde elev således, at de synes, at matematik (28%) og dansk (27%) er blandt de mest spændende af skolens fag.
Næsten en fjerdedel af eleverne (24%) synes samtidig, at engelsk er blandt de to mest spændende fag, ligesom mange er glade for idræt, samfundsfag og madkundskab (hhv. 23%, 21% og 21%.)
Også de naturvidenskabelige fag (natur/teknologi og fysik/kemi) samt de kreative fag (håndværk/ design og billedkunst) ligger forholdsvist højt på elevernes liste over mest spændende fag.
Endelig er sprogfagene tysk og fransk samt kristendomskundskab nogle af de fag, som færrest elever fremhæver som mest spændende fag.
Vi ser nærmere på, hvordan danske grundskoleelever bedst kan lide at lære nye ting, og undersøger, om de gerne vil have mere indflydelse på, hvad de laver i skolen.
På tværs af klassetrin foretrækker mere end halvdelen af eleverne at arbejde med opgaver sammen med andre, når de skal lære nye ting (hhv. 50% i indskolingen, 51% på mellemtrinnet og 57% i udskolingen).
At besøge andre steder end skolen foretrækkes ligeledes af næsten halvdelen af eleverne på tværs af klassetrin (hhv. 43% i indskolingen, 48% på mellemtrinnet og 46% i udskolingen).
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
VED AT ARBEJDE MED OPGAVER SAMMEN MED ANDRE
VED AT BESØGE ANDRE STEDER END SKOLEN - FX MUSEER ELLER VIRKSOMHEDER
VED AT BYGGE TING MED HÆNDERNE
VED, AT JEG SELV ER MED TIL AT FINDE PÅ, HVAD VI SKAL LÆRE OM
VED AT LEGE, AT VI ER NOGLE ANDRE - FX JOURNALISTER ELLER FORSKERE, DER SKAL UNDERSØGE NOGET
VED AT ARBEJDE MED OPGAVER ALENE
VED AT LYTTE TIL OPLÆG FRA LÆRERNE
VED AT LYTTE TIL OPLÆG FRA ANDRE END LÆRERNE - FX FOLK, DER ARBEJDER PÅ MUSEER ELLER I VIRKSOMHEDER
At lære nye ting ved at lege, at man er nogle andre, tiltaler særligt de yngste elever (40%), mens elever på mellemtrinnet og i udskolingen er mindre begejstrede herfor (hhv. 28% og 22%).
Blandt udskolingseleverne foretrækker flere at arbejde med opgaver alene (30%), end det er tilfældet i indskolingen (22%) og på mellemtrinnet (26%). Udskolingseleverne foretrækker ligeledes i højere grad end de yngre elever at lytte til oplæg fra andre end lærerne.
Det gælder på tværs af klassetrin, at eleverne foretrækker at lære nye ting ved at arbejde sammen med andre om opgaver samt ved at besøge andre steder end skolen
Når vi spørger eleverne, om de oplever at blive inddraget i beslutninger om, hvad de skal lære om i skolen, svarer størstedelen, at dette ikke er tilfældet.
De fleste elever oplever således ikke, at de er med til at bestemme, hvilke emner de lærer om i skolen. På tværs af klassetrin gælder dette 7 ud af 10 elever.
På tværs af årgange er det dermed færre end hver syvende elev, som er med til at bestemme, hvilke emner de lærer om i skolen (hhv. 13% i indskolingen, 15% på mellemtrinnet og 17% i udskolingen).
Total (n = 1.075)
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
på,
6 ud af 10 elever vil gerne være mere med til at bestemme, hvad de skal lære om i skolen.
Andelen af elever, som gerne vil være mere med til at bestemme, er relativt jævn på tværs af klassetrin, nemlig 58% i indskolingen, 64% på mellemtrinnet og 58% i udskolingen.
På alle tre klassetrin er der desuden knap en tredjedel af eleverne, som ikke ønsker mere indflydelse på, hvad de lærer om i skolen, men synes, at det er OK, som det er nu. Det gælder 30% af eleverne i indskolingen, 28% på mellemtrinnet og 32% i udskolingen.
Total (n = 1.075)
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
De fleste elever vil imidlertid gerne have mere indflydelse på, hvad de lærer om i skolen
I dette afsnit undersøger vi, hvilke ønsker eleverne har til undervisningen i skolen.
I spørgeskemaet er eleverne blevet præsenteret for en række emner, som de er blevet bedt om at tage stilling til, om de er interesserede i at lære mere om i skolen det næste år.
De emner, som flest elever er interesserede i at lære mere om i skolen, er gaming, sociale medier og digital sikkerhed (39%), hvordan vi opfører os over for hinanden (37%), samt hvordan vi får en bedre verden (36%). Mere end en tredjedel af eleverne er interesserede i at lære mere om disse emner. Det er i vid udstrækning samme emner, som eleverne udviste interesse for sidste år – dog har gaming, sociale medier og digital sikkerhed i år indtaget førstepladsen fremfor tredjepladsen.
Ligesom sidste års måling viser, er kunst, kultur og historie de emner, som færrest elever angiver, at de er interesserede i at lære mere om. Kun 13% af eleverne vil gerne lære mere om dette i skolen næste år.
GAMING,
HVORDAN VI OPFØRER OS OVER FOR HINANDEN
HVORDAN VI FÅR
EN BEDRE VERDEN
HVORDAN LIVET ER
I ANDRE DELE AF VERDEN
KLIMA OG NATUR
HVORDAN VORES
SAMFUND FUNGERER
DIN KROP, KOST OG SUNDHED
Total (n = 1.075)
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
Samlet set vil mere end halvdelen af danske grundskoleelever (55%) gerne have, at undervisningen handler mere om, hvad der sker i verden uden for skolen.
Det er imidlertid særligt de ældste elever i udskolingen, som har et ønske herom. I udskolingen kunne 7 ud af 10 elever (70%) godt tænke sig, at undervisningen var mere virkelighedsnær.
For mellemtrinseleverne er det mere end halvdelen (55%), som gerne vil have mere virkelighed ind i undervisningen.
Blandt både mellemtrinsog udskolingseleverne er andelen, som gerne vil have, at undervisningen handler mere om verden uden for skolen, således signifikant større end blandt indskolingseleverne. Her er det 41%, der udtrykker interesse for mere virkelighedsnær undervisning.
Halvdelen af danske grundskoleelever vil gerne have, at undervisningen handler mere om verden uden for skolen. Interessen er størst hos de ældste elever
Overordnet set er den primære årsag til, at eleverne godt kunne tænke sig at lære mere om verden uden for skolen, at de finder denne type undervisning mere spændende. 53% af eleverne begrunder således deres ønske om at lære mere om verden uden for skolen hermed.
De næsthyppigste årsager er, at virkelighedsnær undervisning gør det nemmere at forstå, hvad det, man lærer, skal bruges til ude i virkeligheden (48%), og at det gør det lettere at forstå verden (46%).
Blandt indskolingseleverne er den hyppigste årsag, at denne type undervisning er sjovere (49%). Hos mellemtrinseleverne er det, at det er mere spændende (55%), og hos udskolingseleverne er det, at det gør det nemmere at forstå, hvad undervisningen skal bruges til i virkeligheden (59%).
Total (n = 1.075)
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
Note: Spørgsmålet er stillet til respondenter, som har angivet, at de gerne vil have, at undervisningen handler mere om, hvad der sker i verden uden for skolen. Det har været muligt at vælge flere svar, hvorfor procentandelene summerer til mere end 100.
Størstedelen af eleverne begrunder deres ønske om at lære mere om verden uden for skolen med, at det er mere spændende
Vi ser nærmere på, i hvilke fag eleverne oplever at lære om verden uden for skolen, samt hvor de selv opsøger viden om verden uden for skolen.
Indskolingseleverne lærer mest om verden uden for skolen i natur/ teknologi og dansk
Knap en fjerdedel af indskolingseleverne (24%) synes, at de lærer meget om verden uden for skolen i natur/teknologi, og knap hver femte oplever, at det gør sig gældende for danskfaget (19%).
HVOR MEGET LÆRER I OM, HVAD DER SKER I VERDEN UDEN FOR SKOLEN, I DE FORSKELLIGE FAG?
De fag, hvor færrest indskolingselever oplever, at de lærer om verden uden for skolen, er de praktiske/ musiske fag (musik, idræt, billedkunst og håndværk og design), engelsk og matematik, hvor omkring en tredjedel svarer, at de slet ikke lærer noget om verden uden for skolen i disse fag (hhv. 32%, 33% og 28%).
HVOR FÅR ELEVERNE VIDEN OM VERDEN FRA?
Elever på mellemtrinnet oplever især at få viden om verden uden for skolen i kulturfagene og i natur/teknologi
Mere end hver fjerde mellemtrinselev oplever at lære meget om verden uden for skolen i kulturfagene historie og kristendomskundskab (26%). Næsten lige så mange angiver, at de lærer meget om verden uden for i skolen i natur/teknolog (22%).
HVOR MEGET LÆRER I OM, HVAD DER SKER I VERDEN UDEN FOR SKOLEN, I DE FORSKELLIGE FAG?
De fag, som scorer lavest, er særligt matematik og de praktiske fag. Her oplever en tredjedel af eleverne (hhv. 35% og 30%), at de slet ikke lærer om verden uden for skolen.
Udskolingseleverne lærer mest om verden
uden for skolen i kulturog naturfagene
Knap 4 ud af 10 udskolingselever synes, at de lærer meget om verden uden for skolen i historie, samfundsfag og kristendomskundskab (38%), og hver fjerde udskolingselev synes, at de lærer meget om verden uden for skolen i geografi, biologi og fysik/kemi (24%).
DE FORSKELLIGE FAG?
Samtidig oplever næsten halvdelen af udskolingseleverne, at de lærer noget om verden uden for skolen i naturfagene, dansk og sprogfagene.
Ligesom i indskolingen og på mellemtrinnet er matematik og de praktiske fag de fag, hvor flest udskolingselever oplever, at de slet ikke lærer om verden uden for skolen.
Forældre er den primære kilde til viden om verden for elever på alle klassetrin. Digitale medier fylder mere hos de ældre elever, mens skole og familie fylder mere hos de yngre
Note: Det har været muligt at vælge flere svar, hvorfor procentandelene summerer til mere end 100. N = 1.075.
Udover at svare på, i hvilke fag de oplever at få viden om verden uden for skolen, er eleverne blevet bedt om at svare på, hvor de oplever at få viden om verden uden for skolen fra generelt set.
Af elevernes besvarelser fremgår det, at deres primære kilde til information om verden uden for skolen er deres forældre. Mere end otte ud af 10 elever (82%) svarer således, at de får viden om verden fra deres forældre. Dernæst oplever godt halvdelen af eleverne at få viden om verden uden for skolen i skolen, og mere end 4 ud af 10 får viden om verden fra YouTube.
Næsten en tredjedel af eleverne oplever desuden, at deres omgangskreds i form af familie og venner er en kilde til viden om verden.
Endelig fremgår det, at eleverne ikke på samme måde oplever, at sociale medier giver dem viden om verden. Blot 10% af eleverne oplever, at få viden om verden gennem Snapchat og Instagram, og blot 6% oplever, at Facebook er en kilde hertil.
Set på tværs af årgange er det fortsat tydeligt, at elevernes forældre er deres primære kilde til viden om verden uden for skolen. I indskolingen oplever 88% af eleverne dette, på mellemtrinnet er det 78% af eleverne, og i udskolingen oplever 79% af eleverne dette.
Derudover ses det, at de yngste elever i højere grad end de ældre oplever, at skolen er kilde til viden om verden. I indskolingen oplever over halvdelen af eleverne dette (54%), mens det blandt udskolingseleverne er færre (43%).
På samme måde fremgår det, at YouTube fylder mere hos elever på mellemtrinnet (53%) og i udskolingen (43%) end blandt indskolingseleverne, hvor en tredjedel af eleverne får viden om verden derfra (32%).
Ligeledes fylder sociale medier mere hos de ældre børn end hos indskolingseleverne. Fx får 30% af mellemtrinseleverne og 40% af udskolingseleverne viden om verden via TikTok, mens dette gælder 7% af indskolingseleverne. Samme billede tegner sig for Snapchat og Instagram.
I dette afsnit undersøger vi, hvad der optager og interesserer danske grundskoleelever, og hvilke emner de synes er vigtige at have lært om, inden de bliver voksne.
For at få en forståelse af, hvad der fylder for danske grundskoleelever, er eleverne blevet bedt om at beskrive, hvad de er mest bekymrede for.
En åben kodning af elevernes svar viser, at det emne, som bekymrer flest elever, er krig. Knap en femtedel af eleverne (17%) har angivet, at de bekymrer sig om krig. Størstedelen af disse besvarelser omhandler krigen i Ukraine, men enkelte nævner også terror og atombomber.
Den bekymring, som fylder næstmest for eleverne, er klima. 8% af elevernes svar omhandler klimaet eller klimaforandringerne i en eller anden form. Elevernes svar indikerer, at de er optagede af at passe på jorden og at mindske CO2-udledning.
Andre bekymringer handler om at kunne klare sig i fremtiden (3%), herunder at få den ‘rigtige’ uddannelse og et godt job, samt om krise og inflation (3%). I den forbindelse nævner flere, at de bekymrer sig for deres forældres økonomi.
Eleverne er særligt optagede af at stoppe krig og at sikre fred. Mange ønsker også at udrydde fattigdom
Eleverne er også blevet spurgt om, hvad de ville gøre, hvis de havde en tryllestav og kunne ønske én ting for at gøre verden til et bedre sted.
Den åbne kodning af besvarelserne viser, at godt en tredjedel af eleverne (28%) ville bruge deres ønske til at stoppe krig og sikre fred i verden. Mange af besvarelserne omhandler krigen i Ukraine.
Det, der fylder næstmest for eleverne, er at bekæmpe fattigdom (11%). Elevernes besvarelser dækker i denne sammenhæng både over krise og inflation samt fattigdom i tredjeverdenslande.
Endelig optager klima og miljø også mange elever (7%), ligesom flere ønsker kredser om, at alle er glade, har det godt og accepterer hinanden (5%).
I forhold til sidste års måling fylder sygdom langt mindre for eleverne i år (fra 22% til 2%). Dette års hovedtematikker er i stedet krig, fred og fattigdom.
”AT
VAR
SØDE OVER FOR HINANDEN, OG INGEN MANGLEDE NOGET” ”ALLE ER SØDE VED HINANDEN”
”ALLE SKULLE HAVE MAD HVER DAG OG ET STED AT BO” - ELEV 6. KLASSE
Både i indskolingen,
mellemtrinnet og i udskolingen finder eleverne det vigtigst at lære om, hvordan de klarer sig selv, inden de bliver voksne
HVORDAN JEG KAN KLARE MIG SELV
HVAD DET VIL SIGE AT HAVE ET ARBEJDE
UDDANNELSES-MULIGHEDER
HVAD DER SKER I VERDEN
På tværs af klassetrin finder flest elever det vigtigst at lære om, hvordan de klarer sig selv ift. økonomi, uddannelse og job, inden de bliver voksne. I indskolingen gælder det for knap halvdelen af eleverne (48%).
På mellemtrinnet og i udskolingen, hvor voksenlivet er lidt tættere på, gælder det ca. 6 ud af 10. Dernæst er det vigtigst for knap halvdelen af eleverne, både i indskolingen (45%) og på mellemtrinnet (47%), at lære, hvad det vil sige at have et arbejde. For elever i udskolingen gælder det lidt færre (38%).
For de ældste elever er det til gengæld særligt vigtigt at lære om uddannelsesmuligheder. Det gælder for knap halvdelen af udskolingseleverne (49%), mens det i indskolingen blot gælder hver femte (21%) og på mellemtrinnet en tredjedel af eleverne (34%).
Endelig synes elever på alle tre trin også, at det er vigtigt at lære om, hvad der sker i verden. På alle tre trin er det gældende for knap en tredjedel af eleverne.
HVORDAN
Indskoling (n = 374)
Mellemtrin (n = 341)
Udskoling (n = 360)
Note: Det har været muligt at vælge op til tre svar, hvorfor procentandelene summerer til mere end 100. N = 1.075.
på
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens metode.
Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.075 elever i 0. til 10. klasse.
Eleverne er rekrutteret til undersøgelsen gennem deres forældre. Forældrene har fået tilsendt spørgeskemaet og er blevet bedt om at invitere deres barn til at deltage. Forældrene har haft mulighed for at hjælpe deres barn med at besvare spørgeskemaet under forudsætning af, at det er barnets egen mening, som kommer til udtryk i svarene.
Der er i dataindsamlingen sikret spredning på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. 35% af stikprøven udgøres af indskolingselever (0. til 3. klasse), 32% udgøres af elever på mellemtrinnet (4. til 6. klasse), og 33% udgøres af elever i udskolingen (7. til 10. klasse).
Desuden er det i dataindsamlingen tilstræbt at sikre spredning på klassetrin, køn og bopælsregion.
Du kan til enhver tid finde gratis forløb på Forstå.dk. Hvis du nemt vil holde dig opdateret på vores forløb og indhold, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så sender vi forløb, inspiration og viden direkte til din indbakke.
Tilmeld dig på Forstå.dk.