Forstå.Viden 2024

VIDEN

Elever: Vi vil have indflydelse på undervisningen

Mere samarbejde og kreativitet, tak

Ekspert: Omverdenen er vigtig for eleverne

En temperaturmåling af grundskoleelevernes ønsker og interesser

Forstå.Viden 2024 viser elevernes perspektiv

Hvad motiverer eleverne? Hvad får dem op af stolen? Hvad gør dem nysgerrige, og hvad vil de have mere af? Det er en række spørgsmål, som ligger Forstå på sinde. Faktisk så meget, at vi for tredje år i træk har undersøgt, hvad grundskoleeleverne drømmer om og interesserer sig for. Vi har spurgt 1.000 elever om, hvad de synes om deres skolegang, hvordan de lærer bedst, og hvad de gerne vil lære mere om. I Forstå bruger vi den viden til at udvikle gratis undervisningsforløb og indhold til www.forstå.dk. Det gør vi i samarbejde med organisationer, virksomheder og kulturinstitutioner. Men resultaterne fra Forstå.Viden er også noget, vi gerne vil dele med dig. Så vi sammen kan komme helt tæt på, hvad der rykker hos eleverne. Men hvad rykker så? Ja, det bliver du klogere på, når du dykker ned i resultaterne. Tre af hovedresultaterne har det til fælles, at de viser, at eleverne er engagerede og vil engageres endnu mere! Otte ud af ti elever oplever, at de ikke har indflydelse på, hvilke emner de lærer om i skolen.

Derudover ønsker halvdelen af alle elever, at undervisningen skal kobles mere til omverdenen. Og endelig kan eleverne på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling bedst lide at lære nye ting ved at arbejde sammen med andre eller ved at arbejde kreativt. Vi har i år inviteret fire af vores partnere og udbydere af forløb på www.forstå.dk; Røde Kors, LEGO, Dansk Retursystem og Det Kgl. Teater til at deltage med deres perspektiver på undervisningsforløb, som er i øjenhøjde med eleverne. Samtidig giver forsker Simon Skov Fougt fra Nationalt Center for Skoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet sit perspektiv på, hvordan vi inddrager omverdensforståelse i undervisningen.

God fornøjelse med læsningen

Christian Engel Brund Engagementchef hos Forstå cbr@lruplus.dk

FORSTÅ.VIDEN

©Forstå.dk - 2024

Forstå.dk

Redaktion

Anders Klebak (redaktør)

Christian Engel Brund

Kristoffer Harbo Hansen

Kristian Rasmussen

Spørgeundersøgelse

Epinion

Artikler

Andreas Munk Staugaard

Malene Dietz

Layout

Jens Thomsen

Illustration

Mikkel Henssel

Foto

Camilla Winther

Mads Siggaard

Morten Mossin

Ty Stange

Tryk

Livonia Print 2024

3. udgave, 1. oplag 2024

Der tages forbehold for trykfejl.

Forstå støtter børn og unge Forstå arbejder med NGO’er, virksomheder og kulturinstitioner om at udvikle gratis undervisningsmaterialer til grundskole og ungdomsuddannelser.

Forstå er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år.

Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

7 vigtige indsigter fra undersøgelsen

Det giver mening at inddrage “omverdenen”

Hvad vil det sige at inddrage omverdenen i undervisningen? Det er et stort spørgsmål. Også for eleverne. Men det fremgår tydeligt, at især udskolingseleverne ønsker sig mere viden om, hvad der foregår udenfor skolen. Det gør både undervisningen mere spændende og nemmere at forstå.

Læs mere på side 16-20.

Danskfaget giver bedst forståelse for verden omkring

Vi har spurgt eleverne, hvordan de enkelte fag bidrager til at gøre dem klogere på verden udenfor skolen. Ikke overraskende scorer samfundsfag højt hos udskolingseleverne. Til gengæld er dansk topscorer på tværs af årgange.

Læs mere på side 18.

Digitale kanaler konkurrerer med forældre og lærere

Det er ikke en nyhed, at digitale medier og YouTube fylder meget i elevernes hverdag. Og heller ikke, at brugen af disse medier stiger i takt med, at eleverne bliver ældre. Til gengæld er det ret tydeligt, at eleverne i høj grad bruger medierne til at forstå den verden, de er en del af. Særligt TikTok og YouTube udgør en vigtig kilde til viden for eleverne.

Læs mere på side 20-23.

Mere medbestemmelse

Eleverne oplever ikke, at de har indflydelse på undervisningen. Hverken når det gælder, hvilke emner der skal tages op i undervisningen, eller når det kommer til, hvordan de skal lære. Det står i kontrast til, at et flertal af elever - særligt elever på mellemtrin og i udskolingen - ønsker mere medbestemmelse.

Læs mere på side 10-13.

Seriøse emner dominerer listen

Klima, samfundsøkonomi, beskæftigelse, teknologi. Eleverne har fokus rettet mod væsentlige problemstillinger, når de skal vælge, hvad de gerne vil lære mere om. Men de har også udsyn. Verden, sprog og kultur ligger højt for især indskolings- og mellemtrinselever. Til gengæld fylder emner som sport, gaming og kultur mindre for eleverne, når de skal vælge, hvad de vil lære mere om.

Læs mere på side 24-25.

Kreativitet og samarbejde

Det er et udbredt ønske blandt eleverne, at undervisningen giver mulighed for at arbejde kreativt. Det viser sig både, når vi beder eleverne rangliste, hvordan de godt kan lide at lære nye ting, men også når vi spørger dem, hvad der kan gøre undervisningen bedre. Eleverne lægger også vægt på samarbejdet med andre elever, når de skal lære nyt.

Læs mere på side 6-9 og 26.

Flertal synes, skolen er spændende, men...

... de positive svar falder i takt med, hvor længe eleverne har gået i skole. Indskolingseleverne svarer generelt meget mere positivt end deres ældre skolekammerater, når de bliver spurgt, om undervisningen er spændende, brugbar og interessant. Læs mere på side 30.

Mere samarbejde og kreativitet, tak

Samarbejde med de andre elever topper ranglisten, når eleverne bliver spurgt, hvordan de bedst kan lide at lære nye ting. Samtidig efterspørger de også undervisning, hvor de kan arbejde kreativt.

Sådan vil eleverne lære nye ting

Hvordan kan du bedst lide at lære nye ting i skolen? (vælg op til 3 svar)

Ved at arbejde med opgaver sammen med andre

Ved at arbejde kreativt

Ved at læreren underviser os – fx fra tavlen

Ved at besøge andre steder end skolen – fx museer eller virksomheder

Ved at bruge kroppen

Ved at bygge ting med hænderne

Ved at arbejde med opgaver alene

Ved at jeg selv er med til at finde på, hvad vi skal lære om

Ved at lege, at vi er nogle andre - fx journalister eller forskere, der skal undersøge noget

Ved at lytte til oplæg fra andre end lærerne - fx folk, der arbejder på museer eller i virksomheder

Når vi spørger eleverne om deres foretrukne måde at lære nye ting i skolen, er det gennem samarbejde med andre. Det samme var tilfældet i sidste års undersøgelse.

Generelt synes der at være en præference for læring gennem kreativitet og krop. Således har hele 40% af

eleverne en præference for at lære nye ting i skolen ved at arbejde kreativt, mens 26% af eleverne har ønske om at lære nye ting i skolen ved at bruge kroppen eller ved at bygge ting med hænderne.

Note: Det har været muligt at vælge op til tre svar, hvorfor procentandelene summerer til mere end 100. 2023 (n=1.003)

“Vi skal give børn kreativ selvtillid”

Hvordan skaber man et rum, hvor elever kan arbejde med kreative løsninger på klodens store udfordringer? Det fortæller Dorte Ziani, lærer fra Langebjergskolen, og Anders Juul fra LEGO koncernens

Build the Change-program om.

Dyr har svære kår, temperaturen stiger på globalt plan, og vores forbrug trækker store veksler på naturen. Der er mange udfordringer på vores blågrønne planet. Og børn støder jævnligt ind i de negative historier. Derfor skal de inddrages på en konstruktiv måde. Sådan lyder det fra Anders Juul, der er senior manager for LEGO koncernens non-profit Build the Change-program. I Build the Change stilles elever foran konkrete bæredygtighedsproblemstillinger i korte undervisningsforløb.

Fx hvordan får vi en fremtid uden spild, eller hvordan sikrer vi bedre forhold for fuglene? Her skal de bruge deres kreativitet og skabe løsninger med pap, piberensere, LEGO-klodser, og hvad de ellers har af materialer på skolen.

“Vi introducerer børn til emner, som påvirker vores planet og dermed også deres fremtid. Vi mener børnene fortjener at få en stemme i at forme den planet de skal vokse op på. Så selv om det kan være tunge emner, så giver vi dem håb og optimisme, fordi de netop arbejder med løsninger på en legende måde,” siger Anders Juul.

I 2023 kørte LEGO Build the Change en konkurrence for elever i 2.-6. klasse, der handlede om at skabe mere biodiversitet på skolens område. Dorte Ziani fra Langebjergskolen, en folkeskole i Humlebæk, tilmeldte sammen med sine kolleger eleverne til konkurrencen.

Hun fortæller, at konkurrencen ramte plet, fordi 5. årgang på skolen havde arbejdet med et gennemgående tema om at klima. Hun peger ligesom Anders Juul på, at børn godt kan håndtere at arbejde med samfundets store problemstillinger, når det gribes løsningsorienteret an. “Man skal tage det ind i undervisningen på en måde, som børn kan være i. De tunge emner skal gøres legende, og dermed give eleverne en fornemmelse af, at det er noget de kan overskue,” siger hun.

Lyt til børnene

Ifølge Anders Juul handler det netop om at styrke kommende generationers tro på, at de kan bruge deres skabende evner til at gøre en forskel. Og på den måde bliver bæredygtighed og kreativitet koblet tæt sammen. Build the Change-programmet er inspireret af de såkaldte 21st century skills. Altså kompetencer, som vil blive efterspurgt i stigende grad i fremtiden, blandt andet kreativitet, problemløsning og kommunikation. Og netop kommunikationen er vigtig. Børnene skal nemlig vise, hvad de laver, og vi andre skal lytte, siger Anders Juul. “Når vi taler med børn, fortæller de os, at de gerne vil tages med på råd. Som et barn på et tidspunkt udtrykte det: ‘I må ikke længere placere os ved børnebordet’. Det skal vi understøtte, vi skal give børnene kreativ selvtillid,” siger han. Derfor lægger Build the Change-programmet vægt

på, at eleverne skal formidle deres løsninger. Det kan være til andre elever, til forældre, arkitekter eller lokale politikere. Det er ikke altid let at finde tid til i en travl hverdag, men der er mange gode eksempler på skoler, som formår at lave både helt små og store initiativer, hvor eleverne får vist, hvad de har lavet, fortæller Anders Juul.

Et trygt rum til idéer

Det gør sig også gældende for eleverne på Langebjergskolen. Her er der stort fokus på at fremvise elevernes projekter. Og 5. årgangs arbejde med klima og biodiversitet munder ud i at udvikle en stor, bæredygtig by. Eleverne fra Langebjergskolen vandt dog ikke selve biodiversitets-konkurrencen, men deres løsninger blev bemærket af dommerpanelet for stor kreativitet og et højt æstetisk niveau. Det kommer ikke bag på Dorte Ziani. Eleverne på skolen er nemlig meget veltrænede i at idéudvikle og bygge modeller. Hun fortæller, at hun og kollegaerne meget bevidst arbejder med at skabe et rum, hvor eleverne føler sig trygge ved at byde ind med idéer. Det kræver tillid og omsorgsfuldhed mellem eleverne. Det kræver også, at underviserne giver plads og tager positivt imod alle elevers indspark: “Vi oplever, at elever vil være med i et fællesskab, hvor de bliver hørt og anerkendt, hvor det er sjovt og rart at være, og hvor de kan føle sig trygge. Både hos kammeraterne og hos de voksne. Det er stemningen i fællesskabet, som har stor betydning for om eleven kan trives, finde glæde ved læring, bliver nysgerrige og engagerede i verden omkring dem,” siger Dorte Ziani.

Anders Juul, senior program manager i Build the Change

Dorte Ziani, lærer Langebjergskolen

Se forløbene fra Build the Change på forstå.dk/lego-build-the-change

Eleverne vil have mere medbestemmelse

Vi har spurgt eleverne om deres oplevelse af medbestemmelse på både undervisningens indhold og på dens form.

Eleverne har lav indflydelse på, hvordan de lærer nye ting

Er du med til at bestemme, hvordan I lærer om nye ting i skolen (fx om I skal arbejde i grupper, på computere, m.m.)?

Vi har spurgt eleverne om deres oplevelse af indflydelse på, hvordan de lærer ting i skolen. Også her er der forskel, afhængigt af hvilket trin eleverne befinder sig på, men generelt siger et flertal, at de ikke har indflydelse.

Forskellen mellem indskolings- og udskolingselevernes oplevelse af medbestemmelse er signifikant. Indskolingseleverne oplever i mindst omfang, at de er med til at bestemme, hvordan de lærer nye ting i skolen (17%), hvorimod udskolingseleverne i størst omfang oplever, at de er med til at bestemme, hvordan de lærer nye ting i skolen (28%).

Note: Indskoling (n=272), Mellemtrin (n=302) og Udskoling (n=429). Op- eller nedrunding af procenter er årsag til, at samlet procent ikke summerer til 100.

Er du med til at bestemme, hvilke emner I lærer om i skolen? 2023

Færre elever oplever, at de er med til at bestemme, hvilke emner de lærer om i skolen, sammenlignet med sidste år. Mere specifikt er andelen, som oplever medbestemmelse, faldet fra 15% til 11%.

Samtidig er andelen af elever, som oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvilke emner de skal lære om, steget fra 70% til 80%, svarende til en stigning på ti procentpoint.

Eleverne vil gerne have mere indflydelse

Kunne du godt tænke dig at være mere med til at bestemme, hvilke emner I lærer om i skolen? 2023

Ja

Nej

Ved ikke

Mere end halvdelen af eleverne vil gerne have mere medbestemmelse, når det kommer til beslutningen om, hvilke emner de lærer om i skolen (57%). Det er et lille fald siden sidste undersøgelse.

Samtidig angiver en tredjedel af eleverne, at de ikke ønsker at have mere indflydelse på, hvilke emner de lærer om i skolen, men at det er OK, som det er nu.

Note: 2022 (n=1.075) og 2023 (n=1.003)

Begynd altid med

elevernes omverden

Kig ud af klasselokalet, hvis du vil have elever, der er engagerede i undervisningen. Sådan lyder det gode råd fra en ekspert. Han understreger, at det vigtigste i den proces er at finde den rette balance mellem faget, man underviser i, og verden udenfor skolen. Og det er ikke nødvendigvis let.

“Som jeg ser det, går elever i skole, fordi de skal lære noget, der er relevant for dem i det samfund, de lever i. De skal, kort fortalt, have en forståelse for deres omverden – det skal altid være målet.”

Sådan lyder det klare budskab fra Simon Skov Fougt. Han er lektor og forsker ved Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet. Han har også undervist på læreruddannelsen og har mere end ti års erfaring som lærer.

Det kommer ikke bag på ham, at eleverne i Forstå.Viden efterlyser, at deres undervisning i højere grad tager udgangspunkt i verden omkring dem (se side 17).

”Jeg synes ikke, vi er gode nok til at sætte fagene i en kontekst med verden udenfor skolen,” fastslår han – og uddyber:

”Lærerne skal altid huske på, at deres fag aldrig må eksistere kun for fagets egen skyld. En god tilgang til undervisningen i fagene vil altid være, at man tager udgangspunkt i elevernes omverden.”

Det er en balancegang

Men hvordan inddrager man så omverdenen bedst muligt i undervisningen? Er det fx nok bare at gå en tur på gaden og se på huse, hvis man arbejder med byudvikling?

Det korte svar er nej. Det lidt længere svar handler ifølge

Simon Skov Fougt om en balancegang mellem fagene, fagenes beskrivelse og den virkelige verden, som eleverne gerne vil have mere af i undervisningen.

”Rent juridisk er det jo fagbeskrivelsen, man skal tage udgangspunkt i, for det er den, der definerer de enkelte fags indhold. Men omverdenen er jo ikke opdelt i fag – i den møder man mange forskellige fagligheder. Så der er brug for, at man finder den rette balance mellem faget, og hvordan man kan inddrage omverdenen eller det scenarie, som eleverne skal lære noget om,” siger Simon Skov Fougt.

Som lærer er det derfor centralt, at man har mod til at prøve sig frem og anerkende, at der kan følge en vis grad af kaos med, når man forlader skolens tykke mure og tager sine elever med ud i deres omverden. Eller bringer omverdenen ind i skolen.

”Og i den proces er det vigtigt, at man som lærer altid husker på, at fagene også giver eleverne nogle vigtige fagbegreber, som vi skal tage med ud i vores omverden, se i praksis og forstå,” fastslår Simon Skov Fougt.

Man skal ud af spændetrøjen Forstå.Viden-undersøgelsen viser også, at elevernes ønske om mere omverden i undervisningen stiger i takt med, at eleverne bliver ældre. Faktisk ønsker to ud af tre udskolingselever lige netop det.

”Jo ældre eleverne bliver, jo mere nysgerrige bliver de på verden – og jo mere engagerer de sig i samfundet. Det ser man blandt andet i forhold til klimakampen,” siger Simon Skov Fougt.

Men forskeren tror også, at skolen som institution er en del af forklaringen på, at eleverne svarer, som de gør.

”Måske skal man se elevernes ønske som et udtryk for, at de oplever en skole, som lukker sig om sig selv og har for meget fokus på, at alt skal kunne måles.”

I de seneste år har der været mange mål, som lærere og elever har skullet forholde sig til. Simon Skov Fougt er sikker på, at konsekvensen af det har været mindre omverden i undervisningen.

”Den læringsmåls-tyranniserede undervisning har betydet, at lærerne er blevet uddannet og vænnet til at have meget stort fokus på de enkelte fags mål. De har været tvunget til at bruge for meget tid på skemaer – og haft for lidt tid til at vise eleverne deres omverden,” fastslår han.

Han slutter: ”Som lærer skal man bryde institutionens og målenes spændetrøje og lede efter en bedre balance mellem fagene og den virkelige verden.”

Foto: Morten Mossin

Elever vil forstå mere om verden udenfor skolen

I dette afsnit undersøger vi, hvordan eleverne forholder sig til spørgsmålet om at inddrage verden udenfor skolen i undervisningen.

Udskolingselever vil have omverdenen ind i undervisningen

Vil du gerne have, at undervisningen handler mere om, hvad der sker i verden udenfor skolen?

Præferencen for undervisning om verdens begivenheder er mindst blandt indskolingselever. Kun 31% ønsker således, at undervisningen handler mere om, hvad der sker i verden udenfor skolen. Det er signifikant færre end blandt elever på mellemtrin (49%) og udskoling (61%).

Bemærkelsesværdigt svarer mere end en fjerdedel af eleverne på tværs af klassetrin ”ved ikke” til dette spørgsmål (28%).

Elevernes top-3 – Derfor er verden udenfor skolen vigtig

Hvorfor vil du gerne have, at undervisningen handler mere om verden udenfor skolen?

1 2 3

Det er mere spændende: 58%

Det gør det lettere at forstå verden: 46%

Det gør det nemmere at forstå, hvad jeg skal bruge emnet til i virkeligheden: 37%

Note: Spørgsmålet er stillet til respondenter, som har angivet, at de gerne vil have, at undervisningen handler mere om, hvad der sker i verden udenfor skolen. Det har været muligt at vælge flere svar, hvorfor procentandelene summerer til mere end 100. (n=495)

Dansk, historie og samfundsfag bidrager til elevernes omverdensforståelse

I hvilke fag lærer du mest noget, du kan bruge til at forstå verden udenfor skolen? Vælg to fag.

For indskolingseleverne er det især i dansk, at de lærer noget, som hjælper dem til at forstå virkeligheden udenfor skolen (67%).

Historie er det fag, hvor flest mellemtrinselever (43%) lærer noget, de kan bruge til at forstå verden, og for udskolingseleverne er det i samfundsfag, de mest lærer

noget, der kan bruge til at forstå verden udenfor skolen (48%).

På tværs af klassetrin er der en fjerdedel af eleverne, der synes, at engelsk er det fag, hvor de mest lærer noget, de kan bruge til at forstå verden (25%).

Her er elevernes top-3-favoritfag

Hvilke fag i skolen synes du er mest spændende?

Vælg to fag.

Når eleverne bliver bedt om at angive de skolefag, som de synes er mest spændende, er idræt og matematik de mest populære fag. På tværs af klassetrin svarer over en fjerdedel af eleverne, at de synes, at idræt (32%) og matematik (29%) er de mest spændende skolefag.

Knap en fjerdedel af eleverne synes også, at dansk (24%) og engelsk (23%) er blandt de to mest spændende fag,

Note: Indskoling (n=272), mellemtrin (n=302) og udskoling (n=429)

mens mange elever også viser interesse for kreative fag som håndværk og design (17%) og billedkunst (13%).

Naturvidenskabelige fag samt de mere samfundsrelaterede fag er lavere på elevernes liste over de mest spændende fag.

Forældre og skole er vigtige kilder for elevernes viden om verden, men sociale medier og YouTube er stærke konkurrenter

Hvor får du din viden om, hvad der sker i verden?

Alle årgange

Forældre: 77%

YouTube: 42%

Skolen:

Note: Det har været muligt at vælge flere svar, hvorfor procentandelene summerer til mere end 100. (n=1.003)

Ser man kun på YouTube og TikTok, fylder disse medier gradvist mere, jo ældre eleverne er Hvor får du din viden om, hvad der sker i verden?

Signifikant flere udskolingselever bruger sociale medier, heriblandt TikTok, som kilde til viden om, hvad der sker i verden.

Note: (n=429)

For mellemtrinseleverne er sociale medier ikke en lige så udbredt kilde til viden om, hvad der sker i verden. Derimod bruger de mest YouTube eller deres forældre (76%) som kilder.

Note: (n=302)

Kun 6% af indskolingseleverne bruger TikTok som kilde til viden om omverdenen. Deres primære informationskilder er YouTube, skolen (58%) og deres forældre (86%).

Note: (n=272)

Krigen er online –derfor er viden om krig vigtigere end nogensinde

I kilometer er der stadig langt fra nutidens krige til de danske klasselokaler. Men særligt sociale mediers informationsstrøm bringer krigen tæt på børnene. Derfor er der i høj grad brug for undervisningsforløb om krig og krigens regler.

Telefonen ringer tit på Morten Schwarz Laustens kontor. Han er kreativ chef i Røde Kors og ansvarlig for organisationens mange undervisningsmaterialer. Opkaldene kommer fra lærere, der spørger, hvordan de bedst inddrager nutidens krige i deres undervisning.

”Vi kan i høj grad mærke, at krige fylder meget i elevernes bevidsthed i 2024,” siger Morten Schwarz Lausten.

Det er særligt efter krigene i Ukraine og Israel og Gaza, at Røde Kors har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra lærere.

”Verdens krige er kommet tæt på danske børn, og det skyldes blandt andet, at de i høj grad bliver præsenteret for det, der sker i krige, når de er online – fx på sociale medier,” fastslår Morten Schwarz Lausten.

Krigene er også på TikTok

I Forstå.Videns undersøgelse er det tydeligt, at særligt børn i udskolingen får en stor del af deres viden om verden omkring dem via deres smartphones (se side 20-21).

I grundskolens ældste klasser nævner 45% af eleverne, at de bruger TikTok som deres foretrukne medie, når de skal vide, hvad der sker i verden. En lige så stor del af eleverne nævner YouTube som deres foretrukne medie. Men hvad er sandt, og hvad er fake news på lige netop disse medier?

Det kan være meget svært at afgøre - både for børn og voksne. Derfor er der brug for, at eleverne ved mere om, hvad krige er – og hvad der foregår i en krig. Og det handler i høj grad om at gå objektivt til værks, så eleverne ikke kun skal forholde sig til krigens gru, men også bliver i stand til at forstå den faktuelt.

”Vi er nødt til at skære følelserne bort – og beskrive, hvad det egentlig er, der sker, når en krig begynder. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke lukker øjnene for verdens krige, men underviser vores børn i, hvad det er, der sker, når krigene kommer,” siger Morten Schwarz Lausten.

Plads til svære tanker

På Forstå.dk finder man Røde Kors’ undervisningsforløb Krig og Medmenneskelighed, der blandt andet sætter fokus på de konkrete regler for krige. For reglerne findes. Og det kan være med til at skabe håb i stedet for modløshed. I Krig og Medmenneskelighed får eleverne også mulighed for at sætte ord på de tanker om krig, der kan være svære - for krige er voldsomme og slet ikke rare at tænke på.

Men ifølge Morten Schwarz Lausten er det også vigtigt at huske, at krige har været en fast del af menneskehedens historie – og konsekvensen af det, der kan ske, når dialogen mellem stridende parter forsvinder.

Det oplever danske børn heldigvis ikke fysisk i deres egen hverdag, for krigshandlingerne er langt fra deres

”Skolerne spiller en vigtig i rolle ved at være med til at skabe en balance i elevernes forståelse af krigens virkelighed”, siger Morten Schwarz Lausten, kreativ chef i Røde Kors.

Foto: Mads Siggaard

klasselokaler. Men når de logger på sociale medier, er det noget helt andet - så er krigens barske billeder helt oppe i deres ansigter og i deres ører.

”Når krigene i så høj grad er på børnenes digitale platforme, så skal Røde Kors fortælle historien om, at der er nogen, der prøver at hjælpe – og få krigene til at stoppe. Og her spiller skolen også en meget vigtig rolle ved at være med til at skabe en balance i elevernes forståelse af krigens virkelighed. Og skabe et trygt rum, hvor man både kan dele sine bekymringer, men også få faktuel viden om krigen og dens regler,” siger Morten Schwarz Lausten.

Se Røde Kors’ indhold til din undervisning på forstå.dk/naar-krig-bliver-virkelighed

Det vil eleverne lære mere om

I dette afsnit undersøger vi, hvilke ønsker eleverne har til undervisningen.

Klima, natur og dyr hitter hos de yngste elever. Samfund og teknologi hos de ældre elever

Hvilke emner vil du gerne lære om i skolen?

1. Klima, natur og dyr: 30%

2. Verden, sprog og kultur: 20%

3. Idræt og sport: 18%

4. Naturvidenskab og matematik: 17%

5. Historie og krig: 13%

6. IT, teknologi og programmering: 13%

1. Samfund, økonomi og beskæftigelse: 36%

2. IT, teknologi og programmering: 19%

3. Historie og krig: 16%

4. Verden, sprog og kultur: 15%

5. Klima, natur og dyr: 11%

6. Naturvidenskab og matematik: 11%

1. Klima, natur og dyr: 22%

2. Verden, sprog og kultur: 22%

3. IT, teknologi og programmering: 19%

4. Historie og krig: 19%

5. Naturvidenskab og matematik: 16%

6. Idræt og sport: 16%

Note: Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål, hvor eleverne har kunnet svare i fritekst. Besvarelserne er blevet kodet af Epinion. Indskoling (n=157), mellemtrin (n=159) og udskoling (n=222).

Eleverne ønsker mere ro, kreativitet og bevægelse i undervisningen

Hvis du har et ønske til at gøre undervisningen bedre, hvad er det så?

1

Mere kreativ undervisning

3Mere bevægelse og leg i undervisningen

Eleverne er blevet bedt om skrive, hvad de ville vælge, hvis de havde et ønske til noget, der kunne gøre undervisningen bedre.

På tværs af årgange ønsker flest elever mere kreativ undervisning (15%), mere ro og færre elever i klasserne (14%) samt mere leg og bevægelse (14%) i undervisningen.

8% af eleverne ønsker sig flere pauser og kortere skoledage, mens 7% af eleverne gerne vil have mere undervisning ude og flere besøg hos virksomheder eller institutioner.

2 Mere ro i undervisningen og færre elever

4Flere pauser, kortere timer og kortere dage

Mere udeundervisning og besøg hos virksomheder eller institutioner

5

Note: Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål, hvor eleverne har kunnet svare i fritekst. Besvarelserne er blevet kodet af Epinion. (n=336)

"Det med at arbejde sammen er svært, men her er det helt anderledes, her kan jeg finde ud af det.” - Alba fra 4E på Gerbrandskolen. Læs hele historien på næste side.

Undervisning, der kan føles og mærkes

Fire

4. klasser og deres lærere på Gerbrandskolen har kastet sig over balletten, og det har vist sig at kunne meget mere, end nogen af dem troede.

ofte været tale om en meget passiv metode, hvor man blev sat ned for at kigge på noget, man måske slet ikke havde forudsætninger for at forstå. De her forløb er bygget op over aktiv deltagelse, hvor alle kan bidrage med noget forskelligt.”

Musikken fra Nøddeknækkeren lyder fra højtaleren, og på scenen flyver arme og ben rundt i nogenlunde samme retning. Eleverne følger deres lærers instrukser med koncentrerede miner. ”En, to, tre og rundt,” bliver der dirigeret. Vilhelm fra 4B er efter eget udsagn nok mest en fodbolddreng, men han går til opgaven med iver: ”Jeg troede først, det ville være kedeligt at danse ballet, men det er det slet ikke,” konstaterer han, før han hopper op på scenen til sin gruppe. Eleverne fra Gerbrandskolen på Amager bruger Det Kongelige Teaters forløb “Dans Ballet” til at lære sig nogle af dansene. Men for Vilhelm har det bedste været de danse, man selv har skullet finde på trin til: ”Normalt sidder man bare stille i timerne og får at vide, hvad man skal gøre, men her får vi lov til selv at finde på. Det er virkelig sjovt,” forklarer han.

At være kreativ og bruge kroppen topper listen over det, danske skoleelever efterspørger mere af i undervisningen (se side 26). Dans ballet er sammen med forløbet Syng opera en del af Det Kongelige Teaters nye undervisningstiltag. Fælles for forløbene er, at de giver eleverne mulighed for selv at være kreative og skabende, når de arbejder med kunsten, og denne tilgang er ifølge Teaterchef Kasper Holten vigtig:

”Tidligere, når vi har skullet lære børn om kunst, har der

Han understreger samtidig, at forløbene bygger på et mål om at skabe rum for øget trivsel og samarbejde: ”At skulle bidrage i et respektfuldt fællesskab på tværs af kompetencer og forskelligheder – det er kunst - og så er kunst jo i virkeligheden også en slags helt fundamental træningsbane for empati og fantasi. Det tror vi på er noget, der bliver mere brug for i fremtiden. At vi får trænet vores evne til at leve os ind i andre menneskers følelser og sætte os ind i andre menneskers livsvilkår.”

Det ordløse kan noget Spørger man klasselærer Katrine Lock, kan et forløb, hvor eleverne i fællesskab prøver kræfter med en kunstform, netop understøtte fællesskabet: ”Der er opstået et helt særligt samarbejde og sammenhold på tværs af klasserne, fordi vi mødes omkring noget, hvor vi alle er på usikker grund i en fælles kreativ proces,” forklarer hun. Det kan Alba fra 4E godt genkende:

"Jeg synes tit, det med at arbejde sammen er svært, men her er det helt anderledes, her kan jeg godt finde ud af det,” siger hun stolt. Hvad det mon skyldes, skal hun lige tænke over, hvorefter hun konkluderer: ”Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi lytter til musikken i stedet for bare at tale højt til hinanden. Her mærker man mere efter, hvad man skal, og kigger mere på hinanden.” Alba retter på strikhuen og løber op mod scenen igen. Hendes lærer ser tænksomt efter hende og tilføjer: ”Jeg oplever faktisk at få øje på en masse nye styrker hos mine elever i det her forløb, fordi jeg får lov til at se dem på en anden måde, så det kreative og ordløse kan helt sikkert noget særligt.”

Klar til at imponere

Teaterchef Kasper Holten er ikke i tvivl om, at kunsten udgør en vigtig del af elevernes dannelse og udvikling til hele mennesker:

”Kunsten giver os et sprog for alt det, vi bærer på indeni, som måske ikke kan forklares rationelt. Gennem kunsten får eleverne mulighed for at arbejde med nogle andre sanser,” siger han og forklarer, at teatret kan bidrage med andre typer forløb til skolen.

“Vi vil i det hele taget gerne løfte ansvaret for, at flere

Teaterchef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten. Foto: Camilla Winther

børn får chancen for at opdage, hvordan kunst kan berige og bevæge os og gøre os nysgerrige på verden.”

Lærere, der skal hjælpe eleverne til at få styr på trinnene, synes, det er gået langt nemmere end forventet.

”Jeg var lidt bekymret til at begynde med, men jeg oplever, at eleverne er dybt koncentrerede og virkelig vil det her. Det har også været en stor hjælp med de mange videoer i materialet, og at man kan skrue op eller ned for ambitionsniveauet i forløbet,” påpeger Katrine Lock, der sammen med sine kollegaer har valgt at gå all in og sætte hele forestillingen op.

Nu er den sidste generalprøve slut. Næste gang eleverne mødes og danser ballet, bliver det foran hele skolen. Spørger man Vilhelm fra 4B, venter der publikum lidt af en oplevelse, når de nye balletkundskaber skal vises frem: ”Jeg tror faktisk, de bliver helt vildt imponerede,” forudser han og følger efter strømmen af glade, hoppende kammerater ud af øvesalen.

Se Det Kongelige Teaters

indhold til din undervisning på forstå.dk/kongelige-teater

Eleverne på Gerbrandskolen øver balletkundskaberne.

Foto: Mads Siggaard

Flertal af elevene synes, skolen er spændende

De fleste elever synes, de lærer ting, de kan bruge. Og at skolen er spændende og med interessante emner i undervisningen. Men der er samtidig en tendens til, at jo længere tid eleverne har gået i skole, jo mere negativt svarer de på spørgsmålene.

Indskolingselever er mere positive overfor skolen end udskolingselever

Jeg synes, det er spændende at gå i skole:

Det, jeg lærer i skolen, kan jeg bruge til noget:

Der er mange interessante emner, man lærer om i skolen:

Generelt ses en tendens til, at elever i indskolingen er mere positive overfor skolen end mellemtrins- og udskolingseleverne.

Der er ligeledes et signifikant større antal af elever i indskolingen (80%), som synes, at de kan bruge det, de lærer i skolen, til noget, sammenlignet med elever på mellemtrinnet (66%) og i udskolingen (61%).

Yderligere er signifikant flere elever i indskolingen enige i, at der er mange interessante emner, man lærer om i skolen (81%), sammenlignet med mellemtrinseleverne (62%) og udskolingseleverne (53%).

Note: Indskoling (n=272), mellemtrin (n=302) og udskoling (n=429). Op- eller nedrunding af procenter er årsag til, at samlet procent ikke summerer til 100.

Pant i øjenhøjde

Foto: Ty Stange

Hvordan får man bæredygtighed gjort relevant for eleverne? Et bud er at give dem et tydeligt billede af, hvordan de selv kan gøre en forskel med noget, de kender fra deres egen hverdag. Fx hvordan dåser og flasker får nyt liv.

Man er ikke i tvivl om, hvad der lugter af, når man træder ind ad hovedindgangen på Dansk Retursystem i Høje Taastrup. Der lugter præcis, som der gør nede i din pose med pant hjemme i køkkenet. For det er her, en stor del af de over fem millioner flasker og dåser, der bliver

pantet i Danmark hver dag, bliver genanvendt. Den proces får skoleelever et indblik i, når de forlader deres klasselokale og besøger Dansk Retursystems fabrik. Bæredygtighed kan være et stort og abstrakt begreb, der hurtigt kommer langt fra elevernes virkelighed. Men

netop det danske pantsystem er velegnet til at gøre bæredygtighed nærværende. For det handler både om noget, eleverne kan forholde sig konkret til – de har alle været nede i supermarkedet med deres flasker og dåser. Men det er samtidig et område, hvor de selv kan gøre en konkret forskel, forklarer Mette Legind Gøth, der er branding- og marketingkonsulent hos Dansk Retursystem.

Til gengæld ved de færreste børn og unge, hvad der rent faktisk sker, efter flaskerne er smidt i automaten. Men det bliver de klogere på, når de besøger Dansk Retursystem eller arbejder med Returkampen, som er et gratis undervisningsforløb om pant og genanvendelse til alle klassetrin.

”Eleverne får en aha-oplevelse. De får indblik i et lukket og bæredygtigt kredsløb, hvor panten cirkulerer – det er unikt. Men det tager også udgangspunkt i noget, de kender fra deres hverdag,” siger Mette Legind Gøth.

Man kan gøre en forskel

Samtidig tyder meget på, at eleverne bliver motiverede, når de bliver klogere på deres omverden gennem undervisningen.

Fx svarer 30% af eleverne, at det at besøge andre steder end skolen er en af de måder, de bedst kan lide at lære noget nyt på (se side 7). Samtidig svarer to ud af tre elever i udskolingen, at de gerne vil vide mere om, hvad der sker i verden udenfor skolen.

”Det er vigtigt, at der er de her undervisningsforløb, fordi alle danskere er i berøring med pantsystemet,” siger Mette Legind Gøth.

Og danskerne er gode til at pante. Faktisk ryger over 90% af dåser og flasker til genbrug og genanvendelse. Den fortælling er vigtig. For det at kunne pege på en succes fremfor endnu et uløst problem giver en bevidsthed om, at handling nytter.

”Det er vigtigt at gøre denne gerning for vores klima og miljø. Pant handler om meget mere end pengene, man får retur. Når man afleverer pant, gør man en forskel, og eleverne skal vide, at det er bæredygtighed i praksis, når de putter flasker og dåser i pantautomaten,” slutter Mette Legind Gøth.

Zenja Godske Lærer, Køge Bugt Privatskole

”Eleverne får en bevidsthed om, hvad genanvendelse er - helt lavpraktisk. Samtidig får de et meget visuelt indtryk af, hvor mange flasker og dåser vi bruger, og hvor vigtigt det er, at de bliver genanvendt. Det tænker de måske ikke så meget over, når de går ned og køber en enkelt sodavand –men det bliver de i hvert fald bevidste om, når de lærer noget om pantsystemet.”

Malou Hjorth

Elev i 7. klasse, Køge Bugt Privatskole

”Det er vigtigt, at vi lærer noget om, hvor vigtigt det er at genanvende flasker og dåser. Vi ser, at panten ender det rigtige sted, når man afleverer den i en pantautomat, så flasker og dåser ikke ender med at ligge og flyde i naturen.”

Kaya Marie Wibroe

Elev i 7. klasse, Køge Bugt Privatskole

”Vi så de kæmpe bjerge af pant hos Dansk Retursystem. Det er vildt at tænke på, at der bliver pantet over fem millioner dåser og flasker hver dag i Danmark. Det tænkte jeg ikke over, inden jeg kom her –og heller ikke når jeg selv pantede. Men det kommer jeg til at tænke over nu.”

Se Dansk Retursystems indhold til din undervisning på forstå.dk/dansk-retursystem eller returkampen.dk

Hvem er de elever, som har deltaget i

undersøgelsen?

Sådan har vi gjort

Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion blandt 1.003 elever i 0. til 10. klasse.

Forældrene har fået tilsendt spørgeskemaet og er blevet bedt om at invitere deres barn til at deltage. Forældrene har haft mulighed for at hjælpe deres barn med at besvare spørgeskemaet under forudsætning af, at det er barnets egen mening, som kommer til udtryk i svarene.

Der er i dataindsamlingen efterstræbt at sikre spredning på barnets køn, bopælsregion, klassetrin, samt på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Klassetrin

27% af respondenterne udgøres af indskolingselever (0. til 3. klasse), 30% udgøres af elever på mellemtrinnet (4. til 6. klasse), og 43% udgøres af elever i udskolingen (7. til 10. klasse). Der er en underrepræsentation af elever fra indskoling og en overrepræsentation af elever fra udskolingen.

Fordelingerne i datagrundlaget vurderes ellers tilfredsstillende i henhold til at sikre repræsentativitet.

Årgang

Køn

Note: Det har været muligt at vælge “Pige”, “Dreng” og “Andet”. Det sidste er valgt af 0,4% af eleverne, hvorfor procentandelene ikke summerer til 100 (n=1.003).

På jagt efter inspirerende indhold til din undervisning?

Forstå udgiver gratis forløb og indhold i høj kvalitet

sammen med:

Og mange flere. Find det på