God kemi B e-bog læseuddrag

D L O H IND 3 4 30 54 102 148 198 250 292

Forord Byg en bro Lav et batteri Breezere Tyggegummi Hovedpinepiller Fedt Konserveringsmidler Proteiner og krøller 2

I

PRAKTISK OM FORLØBET

G Y B O R B EN 5

Intro

6

Praktisk om forløbet

12

Temaet – trin for trin

24

Test din viden

25

Træningsopgaver

27

Evaluering af forløbet

28

Facit til træningsopgaverne

Intro Hold forbindelsen!

Når man skal bygge en bro, er der mange faktorer, der skal være styr på. For at kunne designe broen fornuftigt er det for eksempel vigtigt at vide, hvor meget broen skal kunne holde til. Der skal regnes på konstruktionens bæreevne og meget andet. Hvis der regnes forkert, eller et regnestykke springes over, risikerer man, at broen kollapser, som Tacoma Bridge gjorde i 1940: Tacoma Bridge styrter sammen

Metaller anvendes i byggerier af broer på grund af deres styrke og holdbarhed, fx som armeringsjern i beton og som skruer, søm, nitter og beslag. Men ind imellem går det galt, når brokonstruktionen ikke er grundigt overvejet. For når flere metaller kommer i kontakt med hinanden, kan det ene af dem korrodere (ruste) hurtigere, end det ellers ville have gjort. Og hvis broen står i saltvand, går det endnu hurtigere.

Her kan du læse om nogle broer, hvor det gik galt på grund af korrosion: Bro synker 69 cm på en nat

Amerikansk bro kollapser

Årsag til brokollaps: korrosion

I dette forløb skal du og din gruppe deltage i konkurrencen om en milliardkontrakt på designet af en ny Kattegatbro mellem Århus og Kalundborg. For at kunne deltage i konkurrencen skal I lave en prototype (en lille model) af broen, og I skal kunne argumentere for, at broen er holdbar, både over for saltvand og syreregn. Desuden skal broen kunne bygges på en forholdsvis økonomisk måde.

Det lyder lettere, end det er, for metaller korroderer, som nævnt ovenfor.

Derfor starter forløbet med, at I skal tilegne jer den nødvendige kemiske viden om metaller og korrosion.

Det kaldes for redoxkemi.

Praktisk om forløbet

2.1

Kernestof Det er vigtigt, at du og din gruppe er opmærksomme på, at I selv har ansvar for at få lært kernestoffet, holde deadlines og få hjælp fra jeres lærer.

Undervejs i forløbet får I at vide, hvilken form for kemividen I har brug for for at kunne udføre eksperimenterne og løse opgaverne. Nedenfor ses en oversigt over de områder af kernestoffet, I vil komme til at arbejde med i hvert forløb. Sidetallene henviser til Aurum-serien, men I kan også bruge andre grundbogssystemer.

I kan også vælge at få stoffet gennemgået som video via links eller på lru.dk/godkemi-b.

I bestemmer selv, om I vil læse i grundbogen, se videoer eller gøre begge dele.

Hvis I – efter at have arbejdet med stoffet – har spørgsmål eller er i tvivl om noget, er det vigtigt, at I sørger for at få nødvendig og tilstrækkelig hjælp af jeres lærer, så I derefter kan gå videre på egen hånd.

Sider i Aurum 1* Oxidation og reduktion

182-185; [173-176]

Spændingsrækken

186-190; [177-181]

Oxidationstal

194-196; [184-188]

Afstemning af redoxreaktioner

197-199; [188-191]

Evt. galvaniske elementer

191-193; [182-183]

*Sidetal i klammer [ ] = 1. udg. af bogen.

6

I

PRAKTISK OM FORLØBET

Følgende videoer dækker også kernestoffet.

Oxidation, reduktion og spændingsrækken

Afstemning af redoxreaktioner

Oxidationstal

2.2

Tidsplan og deadlines Tjek den forløbsplan, du får fra din lærer. Læg mærke til, hvilke datoer du og din gruppe skal aflevere følgende produkter: 1 Rapport om stålulds jernindhold (afsnit 3.3) 2 Prototype af bro samt film/screencast (opgave E)

PRAKTISK OM FORLØBET

I 7

2.3

Gruppearbejdskontrakt Før du går i gang med det faglige, skal du sammen med din gruppe udfylde en gruppearbejdskontrakt, som gælder for hele dette forløb. Det er vigtigt, at I får snakket de enkelte punkter grundigt igennem, og at I får lavet klare aftaler.

I kontrakten skal I tage stilling til spørgsmålene på modsatte side. Gruppearbejdskontrakten opretter I som et onlinedokument (fx et Google Doc), der deles med læreren. Eller også vælger I et alternativt format efter anvisning fra jeres lærer.

For at gruppearbejde skal fungere optimalt, er der nogle roller, man skal fordele mellem sig. Her kan I læse om rollernes ansvarsområder:

Formand

Administrator

• Samarbejdet

• Gruppelogbog • Orden i papirer, filer og materialer • Aflevering af produktet

Hovedansvarlig for:

Hovedansvarlig for:

• At alle kommer til orde • Effektivitet (griber ind overfor zapning) • Overholdelse af tidsplanen • Tilkaldelse af læreren Gartner

Hovedansvarlig for:

• At alle kommer til orde og bliver hørt • At stemningen i gruppen er god • At tage initiativ til at løse eventuelle samarbejdsproblemer

8

I

Garant

Hovedansvarlig for:

• Dybden, det faglige niveau • At ideer bliver prøvet af, underbygget og dokumenteret

• At der bliver arbejdet fagligt-problemorienteret (og ikke overfladisk-mekanisk) • At produktet bliver fagligt forsvarligt

PRAKTISK OM FORLØBET

1

Hvad er vores ambitionsniveau?

2

Hvornår og hvor mødes vi og laver hjemmearbejde? Lav specifikke aftaler for hele perioden. I bør afsætte 2-3 timer pr. uge.

3

Hvordan kommunikerer vi med hinanden uden for skoletid?

4

Hvornår og hvordan skal man give de andre besked, hvis man er syg eller fraværende af andre årsager?

Hvilke krav om hjemmearbejde kan der stilles til den syge/fraværende?

5

6

Hvem har hvilke roller? Hvis rollerne går på skift, skal I lave klare aftaler om, hvem der har hvilke roller på hvilke tidspunkter

Hvad gør vi, hvis en af os ikke deltager på den forventede måde?

7

9 Hvordan vil vi løse

8

Hvilke samarbejdsproblemer forestiller vi os, at der kan opstå i denne gruppe?

samarbejdsproblemer?

10

Hvad skal der til, for at vi involverer vores lærer i samarbejdsproblemer?

11 Andre regler for vores samarbejde

PRAKTISK OM FORLØBET

I 9

2.4

Logbog over forløbet I slutningen af hver kemitime skal du udfylde logbogen sammen med din gruppe. Logbogens formål er at hjælpe jer med at gøre status over gruppens arbejde, så I på den baggrund kan beslutte, hvad I skal lave som lektier til næste gang.

Logbogen opretter I som et onlinedokument, der deles med læreren. Eller også vælger I et andet format efter jeres lærers anvisning.

Logbogen skal også udfyldes for at hjælpe jeres lærer med at følge med i, hvor langt I er nået, hvad I gerne vil have hjælp til, samt hvordan jeres samarbejde fungerer.

1 Hvad har vi lavet i dette modul?

I logbogen skal I tænke over og besvare følgende spørgsmål:

2 Hvad skal vi have forberedt til næste gang?

3 Har vi brug for lærerens hjælp for at komme videre?

4 Hvordan har gruppen samarbejdet i dag?

10

I

PRAKTISK OM FORLØBET

2.5

Pointregnskab Der vil blive givet point fra 0 til 5 for følgende elementer i forløbet: A Gruppesamarbejde B Rapport om ståluld (afsnit 3.3) C Design og præsentation af bro (opgave E) D Eksperimentelt arbejde E Samlet gruppescore i den afsluttende individuelle test

Pointregnskabet udfyldes løbende af læreren og er tilgængeligt for hele holdet.

PRAKTISK OM FORLØBET

I 11

Temaet – trin for trin

3.1

Hvad er korrosion?

Når jern ruster, zink bliver mat i overfladen, kobber bliver grønt af ir, og sølv bliver mørkt, er årsagen korrosion.

Korrosion er nedbrydning eller opløsning af metaller. Nedbrydningen skyldes, at metalatomerne afgiver elektroner, så de bliver til positive ioner. I kemi kalder vi det for oxidation.

Lav nu disse træningsopgaver: Redoxreaktioner

Spændingsrækken

Mere om spændingsrækken

I denne video kan du se mere om, hvad oxidation er. Du kan også læse i din grundbog, hvis du hellere vil det.

Oxidation, reduktion og spændingsrækken

12

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN

Opgave

A

Metallers hierarki Metaller kan opstilles i et hierarki efter, hvor tilbøjelige de er til at afgive elektroner. Det er det, der kaldes spændingsrækken.

Når du og din gruppe senere skal i gang med at designe jeres bro, er det vigtigt, at I ved, hvordan de metaller, som I har til rådighed, står i forhold til hinanden i spændingsrækken. Det handler denne temaopgave om.

I skal selv opfinde små forsøg, der viser, hvordan metallerne jern, zink, magnesium, kobber, aluminium og sølv er placeret i forhold til hinanden i spændingsrækken. Det har nemlig betydning for, hvordan de reagerer med hinanden – fx hvis de indgår i en brokonstruktion.

I har følgende materialer til rådighed til jeres forsøgsopstillinger:

• Zinkstykker, kobbertråd, sølvtråd, jernsøm, magnesiumbånd, stanniol (aluminium)

• Opløsninger af sølvnitrat, zinksulfat,

kobbersulfat, jern(III)nitrat, magnesiumnitrat, aluminiumchlorid

• Ståluld til at fjerne belægninger på metallerne med

• Petriskål eller vejebåde

1

Skriv hvordan du vil gøre.

2

Forklar dine resultater. Der skal indgå reaktionsskemaer i forklaringerne.

3

Skriv som konklusion, hvordan metallerne er placeret i forhold til hinanden i spændingsrækken.

TEMAET – TRIN FOR TRIN

I 13

Opgave

B

Spændingsrækken i hverdagen I vores hverdag anvender vi faktisk en del viden om spændingsrækken, selvom vi måske ikke er bevidste om det. For eksempel er det kendt viden for de fleste piger, at man ikke skal lægge sine sølvsmykker sammen med guldsmykker, for så bliver sølvsmykkerne hurtigt mørkegrå og kedelige at se på. Guldsmykkerne får altså sølvsmykkerne til at oxidere hurtigere ...

Blankt sølv Sølvsmykker, der er blevet mørke, kan gøres skinnende og sølvfarvede igen ved at komme dem i en opvaskebalje, der er foret med stanniol (aluminiumsfolie) og fyldt med varmt saltvand.

Det mørke lag på gamle sølvsmykker er sølvsulfid, Ag2S. Skriv et reaktionsskema for, hvad der sker i opvaskebaljen.

14

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN

Offeranoder Også VVS-folk og skibsbyggere udnytter forskellige metallers placering i spændingsrækken i deres arbejde. Man kan nemlig undgå rustskader på fx skibe og varmtvandsbeholdere ved at anvende såkaldte offeranoder.

Undersøg på nettet, hvad offeranoder er, hvad de er lavet af, samt hvordan de virker.

TEMAET – TRIN FOR TRIN

I 15

Opgave

C

Jern og rust Stål anvendes ofte til konstruktion af bygningsværker, da det er forholdsvist billigt, og da der kan laves ståltyper med forskellige egenskaber, alt efter om man ønsker hårdt stål, blødt og formbart stål eller stål med andre egenskaber. Stål er lavet af jern, blandet med ganske få procent andre stoffer som carbon, chrom, nikkel og mangan i en såkaldt legering.

Du kan læse mere om stål her: Stål

Men hvordan undgår man, at stålet ruster? I denne temaopgave skal du og din gruppe undersøge, hvordan I kan rustbeskytte jern – og hvordan I helt sikkert ikke skal gøre. Det er helt afgørende for at kunne designe en bro, der holder til både regn- og havvand!

16

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN

Formål At undersøge, hvordan jerns korrosion påvirkes af salt og af tilstedeværelsen af andre metaller.

Teori Når jern ruster, dannes der først jern(II)-ioner og hydroxidioner: Fe(s) + O2(aq) → Fe2+(aq) + OH-(aq) (neutral til at begynde med, ikke afstemt) Derefter oxideres jern(II)-ionerne, og der dannes rust, FeO(OH)(s): Fe2+(aq) + O2(aq) → FeO(OH)(s) (basisk, ikke afstemt) Man kan lave en rustindikator ved at blande K3 Fe(CN)6 og phenolphthalein. Rustindikatoren giver en blå farve med jern(II)-ioner og en rød farve med hydroxidioner.

Udstyr og kemikalier

Jernsøm

Zinktråd Kobbertråd Galvaniserede jerns

Natriumchlorid

øm

K3 Fe(CN)

6

Phenolphthalein

Petriskåle, 6 stk

Fremgangsmåde • Opløs 2 g hexacyanoferrat og 6 dråber phenolphthalein i 200 mL vand.

• Fyld en petriskål halvt op med opløsningen.

• Opløs 0,4 g natriumchlorid i resten af opløsningen.

• Fyld de fem andre petriskåle halvt op med den saltholdige opløsning.

• Anbring et jernsøm i petriskålen uden salt.

• Anbring i de de fem andre petriskåle hhv.: et jernsøm, et jernsøm omviklet med zinkbånd, et jernsøm omviklet med kobbertråd, et galvaniseret jernsøm og et galvaniseret jernsøm omviklet med kobbertråd.

• Lad petriskålene stå helt stille. Noter observationerne efter en halv time og efter en hel time.

1

Hvad kan du nu konkludere om rustudvikling og rustbeskyttelse?

2

Stemmer observationerne overens med din viden om spændingsrækken?

3

Afstem reaktionsskemaerne for redoxreaktionerne i teoriafsnittet (NB: kan først laves, når du har været igennem afsnit 3.2)

TEMAET – TRIN FOR TRIN

I 17

3.2

Mere om redoxreaktioner Den type af reaktioner, der sker, når metaller korroderer, kaldes redoxreaktioner. Dem er jeres arbejdsgruppe nødt til at være specialister i, hvis I skal kunne lave en overbevisende præsentation af jeres broprojekt og vinde konkurrencen.

Blandt andet skal I kunne vise, hvordan man afstemmer reaktionsskemaer for redoxreaktioner. Først skal I vide noget om oxidationstal.

Derfor skal du starte med at se denne video og/eller læse i din grundbog: Oxidationstal

Lav derefter disse træningsopgaver Oxidationstal

Mere om oxidationstal

Nu er du klar til at lære, hvordan man afstemmer reaktionsskemaer for redoxreaktioner.

Se nedenstående video og/eller læs i din grundbog.

Afstemning af redoxreaktioner

18

I

Tjek, at du har forstået principperne ved at lave denne træningsopgave: Afstem reaktionsskemaerne

Så er du klar til at afstemme reaktionsskemaerne i spørgsmål 3 i efterbehandlingen af opgave C om jern og rust.

TEMAET – TRIN FOR TRIN

Opgave

D

Hvor rent er stålet?

Du og din gruppe vil blandt andet bruge stål til jeres bro, og det skal selvfølgelig være af højeste kvalitet. I har fået et godt tilbud fra firmaet “Stål med stil”, men er i tvivl om, hvorvidt stålet er så rent, som sælgeren påstår. I har ikke råd til at tage chancer og er derfor nødt til selv at undersøge sagen.

Som vareprøve har sælgeren sendt jer noget ståluld, der er fremstillet ved at høvle fine tråde af stålet.

I skal bestemme jernindholdet ved først at opløse stålulden i syre, så jernet bliver oxideret til jern(III)-ioner. Derefter skal I titrere jernopløsningen med permanganat.

TEMAET – TRIN FOR TRIN

I 19

Teori Ståluld består af jern blandet med nogle andre stoffer. Jernindholdet kan bestemmes ved først at opløse stålulden i svovlsyre: Fe(s) + H+(aq) → Fe2+(aq) + H2(g) (ikke afstemt) Så titreres der med permanganat: Fe2+(aq) + MnO4-(aq) → Fe3+(aq) + Mn2+(aq) (ikke afstemt) Ækvivalenspunktet ses, ved at opløsningen skifter farve fra svagt gul til rødlig.

20

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN

Fremgangsmåde • Afvej 0,1 g ståluld. Noter den præcise masse med tre decimaler.

• Kom stålulden i en konisk kolbe. Til-

sæt 50 mL svovlsyre. Kog opløsningen under udsug, indtil stålulden er opløst (der vil være nogle urenheder tilbage).

• Fyld buretten med 0,0200 mol/L

KMnO4, nulstil den, og titrer den varme jernopløsning. Blandingen bliver gullig, efterhånden som der dannes jern(III)-ioner. Stop titreringen, når opløsningen bliver svagt rødlig. Noter, hvor meget KMnO4 der er brugt.

Udstyr og kemikalie r

Ståluld 1 mol/L svovlsyre

0,0200 mol/L KM nO4(aq) Konisk kolbe 100 m L Burette Magnetomrører

Vægt

Bunsenbrænder og trefod med net Måleglas 100 mL

1

Afstem de to reaktionsskemaer i teoriafsnittet.

2

Forklar, hvorfor jern kan opløses i svovlsyre.

3

Forklar, hvorfor opløsningen skifter farve til rødlig i ækvivalenspunktet.

4

Beregn stofmængden af tilsat permanganat.

5

Hvilken stofmængde jern svarer dette til?

6

Beregn massen af jern i den afvejede ståluld og derefter masseprocenten af jern i ståluld.

7

Kommentér resultatet. Hvad er urenhederne i stålulden?

8

Hvilke fejlkilder er der i forsøget, og hvilken indflydelse havde de på jeres resultat?

TEMAET – TRIN FOR TRIN

I 21

3.3

Dokumentation for stålets renhed I har på baggrund af undersøgelsen vurderet, at det stål, som I fik et godt tilbud på fra “Stål med stil”, er af tilstrækkelig god kvalitet. Nu skal I så overbevise de rette myndigheder om, at kvaliteten er i orden, så I kan få de nødvendige byggetilladelser, hvis jeres brodesign vinder konkurrencen.

I skal lave en rapport, der klart og hævet over enhver tvivl viser, at det forsøg, I lavede for at bestemme stålets jernindhold, blev udført på en præcis og reproducerbar måde. Det skal være tydeligt for myndighederne, at de kan stole på jeres resultater, og at der ikke er fejl i beregningerne.

22

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN

Opgave

E

Brobygningskonkurrencen Nu er øjeblikket endelig kommet, hvor du og din gruppe er klar til at designe en ny Kattegatbro.

Kravene til broen er, at den skal bygges af mindst to forskellige slags metaller, og at bropillerne skal stå i saltvand. De bevilgende myndigheder har besluttet, at de eneste materialer, der må anvendes, er jern, zink, kobber, aluminium og træ.

I skal bygge en lille prototype af broen. Den skal stå med bropillerne i saltvand tilsat rustindikator i en uge. Tag billeder undervejs.

Derefter skal I lave en film eller screencast, som præsenterer jeres brodesign sammen med kemiske argumenter for, hvorfor jeres bro er den bedste og mest holdbare bro.

I har følgende materialer til rådighed:

• Bægerglas • Saltvand med rustindikator

(2 g hexacyanoferrat, 0,5 g salt og 6 dråber phenolphthalein opløst i 200 mL vand)

• Jernsøm • Kobbertråd • Zinktråd • Stanniol • Tændstikker/træpinde

TEMAET – TRIN FOR TRIN

I 23

Test Test din din viden viden Nu, hvor du har lært en masse om redoxreaktioner, og oven i købet har bygget en bro, er du klar til at finde ud af, om du har styr på forløbets kernestof.

Lav træningstesten. Så finder du ud af, om der er nogle områder, som du bør træne mere inden den afsluttende test, som du får udleveret af din lærer.

Interaktiv træningstest

24

I

TEST DIN VIDEN

Træningsopgaver Opgave

1

Redoxreaktioner Hvilke af nedenstående er redoxreaktioner?

a) HCl(aq) + H2O(l) → Cl-(aq) + H3O+(aq)

b) 2 Mg(s) + O2(g) → 2 MgO(s)

c) 3 Cu2+(aq) + 2 Fe(s) → 3 Cu(s) + 2 Fe3+(aq)

d) AgNO3(aq) + Cl-(aq) → AgCl(s) + NO3-(aq)

Opgave

2

Spændingsrækken Fuldfør reaktionsskemaet i de tilfælde, hvor der sker en reaktion.

a) Mg(s) + Cu2+(aq) →

d) Zn2+(aq) + Au(s) →

b) Fe3+(aq) + Ag(s) →

e) Al(s) + H+(aq) →

c) Ag(s) + H+(aq) →

f) Fe3+(aq) + Zn(s) →

Opgave

3

Mere om spændingsrækken Hvad sker der? Skriv reaktionsskemaet i de tilfælde, hvor der sker en reaktion.

a) Et stykke sølv kommes i en opløsning af aluminiumchlorid

b) Et stykke zink kommes i en opløsning af sølvnitrat

c) Et stykke kobber kommes i en opløsning af kobbersulfat

d) Et stykke aluminium kommes i en opløsning af zinksulfat

TRÆNINGSOPGAVER

I 25

Opgave

4

Oxidationstal Bestem oxidationstal for alle grundstofferne i følgende forbindelser:

a) H2SO4

f) MnO2

b) HNO3

g) MnO4-

c) HNO2

h) Cr2O72-

d) N2O4

i) CrO42-

e) NH3

Opgave

5

Mere om oxidationstal Bestem oxidationstal for alle grundstofferne i følgende forbindelser:

a) NaCl

e) CH4

b) Mg(NO3)2

f) C2H6

c) H2O

g) CO2

d) H2O2

h) HCO3-

Opgave

6

Afstem reaktionsskemaerne Afstem følgende reaktionsskemaer:

a) Fe2+(aq) + MnO4-(aq) → Fe3+(aq) + Mn2+(aq) (sur opløsning)

b) Cu(s) + NO3-(aq) → Cu2+(aq) + NO2(g) (sur opløsning)

c) I-(aq) + Cr2O72-(aq) → I2(aq) + Cr3+(aq) (sur opløsning)

d) MnO2(s) + ClO3-(aq) → MnO4-(aq) + Cl-(aq) (basisk opløsning)

e) MnO4-(aq) + Br-(aq) → MnO2(s) + BrO3-(aq) (begynder i neutral opløsning)

26

I

TRÆNINGSOPGAVER

Evaluering af forløbet

1

6

Nævn tre gode ting ved forløbet?

Er du tilfreds med din egen arbejdsindsats?

2

7

Nævn tre ting, der kunne være bedre.

Er du tilfreds med din gruppes arbejdsindsats?

3

8

Er du tilfreds med dit resultat i den afsluttende test?

Har du fået den hjælp fra læreren, som du havde brug for?

4

9

Er du tilfreds med gruppens resultater?

Hvad kunne du have gjort bedre?

5

10

Hvilke områder af stoffet bør du sørge for at få bedre styr på?

Hvad kunne gruppen have gjort bedre?

EVALUERING

I 27

Facit til træningsopgaver Opgave

1

Redoxreaktioner Hvilke af nedenstående er redoxreaktioner?

a) HCl(aq) + H2O(l) → Cl-(aq) + H3O+(aq)

b) 2 Mg(s) + O2(g) → 2 MgO(s)

c) 3 Cu2+(aq) + 2 Fe(s) → 3 Cu(s) + 2 Fe3+(aq) d) AgNO3(aq) + Cl-(aq) → AgCl(s) + NO3-(aq)

Opgave

2

Spændingsrækken Fuldfør reaktionsskemaet i de tilfælde, hvor der sker en reaktion. a) Mg(s) + Cu2+(aq) → Mg2+(aq) + Cu(s) d) Zn2+(aq) + Au(s) → Ingen reaktion b) Fe3+(aq) + Ag(s) → Ingen reaktion

e) 2Al(s) + 6H+(aq) → 2 Al3+(aq) + 3 H2(g)

c) Ag(s) + H+(aq) → Ingen reaktion

f) 2 Fe3+(aq) + 3 Zn(s) → 2 Fe(s) +3 Zn2+(aq)

Opgave

3

Mere om spændingsrækken Hvad sker der? Skriv reaktionsskemaet i de tilfælde, hvor der sker en reaktion? a) Ingen reaktion b) Zn(s) + 2 Ag+(aq) → Zn2+(aq) + 2 Ag(s) c) Ingen reaktion d) 2 Al(s) + 3 Zn2+(aq) → 2 Al3+(aq) + 3 Zn(s)

28

I

FACIT TRÆNINGSOPGAVER

Opgave

4

Oxidationstal Bestem oxidationstal for alle grundstofferne i følgende forbindelser: a) H: +I, S: +VI, O: -II

f) Mn: +IV, O: -II

b) H: +I, N: +V, O: -II

g) Mn: +VII, O: -II

c) H: +I, N: +III, O:-II

h) Cr: +VI, O: -II

d) N: +IV, O: -II

i) Cr: +VI, O: -II

e) N: -III, H: +I

Opgave

5

Mere om oxidationstal Bestem oxidationstal for alle grundstofferne i følgende forbindelser: a) Na: +I, Cl: -I

e) C: -IV, H: +I

b) Mg: +II, N: +V, O: -II

f) C: -III, H: +I

c) H: +I, O: -II

g) C: +IV, O: -II

d) H: +I, O: -I

h) H: +I, C: +IV, O: -II

Opgave

6

Afstem reaktionsskemaerne Afstem følgende reaktionsskemaer: a) 5 Fe2+(aq) + MnO4-(aq) + 8 H+ → 5 Fe3+(aq) + Mn2+(aq) + 4 H2O b) Cu(s) + 2 NO3-(aq) + 4 H+ → Cu2+(aq) + 2 NO2(g) + 2 H2O c) 6 I-(aq) + Cr2O72-(aq) + 14 H+ → 3 I2(aq) + 2 Cr3+(aq) + 7 H2O d) 2 MnO2(s) + ClO3-(aq) + 2 OH- → 2 MnO4-(aq) + Cl-(aq) + H2O e) 2 MnO4-(aq) + Br-(aq) + H2O → 2 MnO2(s) + BrO3-(aq) + 2OH-

FACIT TRÆNINGSOPGAVER

I 29