God kemi c trykt bog læseuddrag

D L O H D N I 3

Forord

4

Saltlakrids

38

Giftmord

72

Klima og CO2

106

Cola

133

Facit 22 I I

9788770666671-Indhold.indd 2

PRAKTISK FORLØBETS OM KERNESTOF FORLØBET 17/07/15 20.46

T L A S S D I R K A L 5

Intro

6

Praktisk om forløbet

12

Temaet – trin for trin

28

Test din viden

29

Evaluering af forløbet

30

Træningsopgaver 44 I I

9788770666671-Indhold.indd 4

PRAKTISK FORLØBETS OM KERNESTOF FORLØBET 17/07/15 20.46

Intro Hvad er saltlakrids?

I de nordiske lande og i Holland spiser vi en hel del saltlakrids, men i andre dele af verden er det ikke så populært. Se selv, hvad der sker, når japanere og amerikanere smager på stærk lakrids:

Fear Factor Taste Test

Salmiakki og japanere

Saltlakrids indeholder salmiak. Her kan du læse om salmiak i lakrids:

food4me.dk

fødevarestyrelsen.dk

Salmiak er ikke helt ufarligt at spise i større mængder. Når der arbejdes med det i laboratorier, gælder strengere sikkerhedsbestemmelser end for almindelige saltlakridsspisere. Så skal det nemlig mærkes som sundhedsskadeligt. Du kan læse mere om, hvordan man må arbejde med stoffet i laboratorier i sikkerhedsdatabladet for salmiak:

Sikkerhedsdatablad

I dette forløb skal du blandt andet fremstille salmiak, påvise salmiak i lakridser og bestemme salmiakmængden. Men for at komme i den rette lakridsstemning, skal du og din gruppe starte med at lave jeres egne lakridser.

PRAKTISK OM FORLØBET 9788770666671-Indhold.indd 5

I 5 17/07/15 20.46

Praktisk om forløbet 2.1

Kernestof Det er vigtigt, at du og din gruppe er opmærksomme på, at I selv har ansvar for at få lært kernestoffet, holde deadlines og få hjælp fra jeres lærer.

Undervejs i forløbet får I at vide, hvilken form for kemividen I har brug for for at kunne udføre eksperimenterne og løse opgaverne.

I bestemmer selv, om I vil læse i grundbogen, se videoer eller gøre begge dele.

Hvis I efter at have arbejdet med stoffet har spørgsmål eller er i tvivl om noget, er det vigtigt, at I sørger for at få nødvendig og tilstrækkelig hjælp af jeres lærer, så I derefter kan gå videre på egen hånd.

Kernestoffet i dette forløb er følgende: Sidetal i Aurum 1* Grundstoffer, kemiske forbindelser, formler og navne, kemiske reaktioner

9-23, 28-29; [7-19]

Det periodiske system og atomets opbygning

38-51; [28-38]

Ioner og salte

55-58, 71; [42-46]

Sammensatte ioner

83-86; [59-62, 65-66]

Stofmængde

101-105; [96-100]

Molarmasse og beregninger på kemiske reaktioner

109-115; [105-114]

Elektronparbindinger, molekyler og polaritet

124-139; [122-138]

* sidetal i klammer [] = 1. udg. af bogen

6 I 9788770666671-Indhold.indd 6

PRAKTISK OM FORLØBET 17/07/15 20.46

Følgende videoer dækker også kernestoffet. Du kan enten scanne QR-koden eller se dem på lru.dk/godkemi-c.

Hvilke ioner dannes?

Molekylforbindelser og polaritet

Ionforbindelser

Ionforbindelse eller molekylforbindelse?

Navngivning af ionforbindelser

Hvad er mol, molarmasse og masse ?

Molekylforbindelser

Hvordan regner man på en kemisk reaktion?

Navngivning af molekylforbindelser

2.2

Tidsplan og deadlines Tjek den forløbsplan, du får fra din lærer.

Læg mærke til, hvilke datoer du og din gruppe skal aflevere følgende produkter: 1 Screencast/film om grundlæggende kemi (opgave B) 2 Rapport om salmiakfremstilling (afsnit 3.5)

PRAKTISK OM FORLØBET 9788770666671-Indhold.indd 7

I 7 17/07/15 20.46

2.3

Gruppearbejdskontrakt Før du går i gang med det faglige, skal du sammen med din gruppe udfylde en gruppearbejdskontrakt, som gælder for hele dette forløb. Det er vigtigt, at I får snakket de enkelte punkter grundigt igennem, og at I får lavet klare aftaler.

I kontrakten skal I tage stilling til spørgsmålene på modsatte side. Gruppearbejdskontrakten opretter I som et onlinedokument (fx et Google Doc), der deles med læreren.

Eller også vælger I et alternativt format efter anvisning fra jeres lærer.

For at gruppearbejde skal fungere optimalt, er der nogle roller, man skal fordele mellem sig. Her kan I læse om rollernes ansvarsområder:

Formand

Administrator

• Samarbejdet • At alle kommer til orde • Effektivitet (griber ind overfor zapning) • Overholdelse af tidsplanen • Tilkaldelse af læreren

• Gruppelogbog • Orden i papirer, filer og materialer • Aflevering af produktet

Hovedansvarlig for:

Gartner

Hovedansvarlig for:

• At alle kommer til orde og bliver hørt • At stemningen i gruppen er god • At tage initiativ til at løse eventuelle samarbejdsproblemer

8 9788770666671-Indhold.indd 8

I

Hovedansvarlig for:

Garant

Hovedansvarlig for:

• Dybden, det faglige niveau • At ideer bliver prøvet af, underbygget og dokumenteret

• At der bliver arbejdet fagligt-problem-

orienteret (og ikke overfladisk-mekanisk)

• At produktet bliver fagligt forsvarligt

PRAKTISK OM FORLØBET 17/07/15 20.46

1

Hvad er vores ambitionsniveau?

2

3 Hvordan kommunikerer vi med

Hvornår og hvor mødes vi og laver hjemmearbejde? Lav specifikke aftaler for hele perioden. I bør afsætte 2-3 timer pr. uge.

hinanden uden for skoletid?

4

Hvornår og hvordan skal man give de andre besked, hvis man er syg eller fraværende af andre årsager?

Hvilke krav om hjemmearbejde kan der stilles til den syge/fraværende?

5

6

Hvem har hvilke roller? Hvis rollerne går på skift, skal I lave klare aftaler om, hvem der har hvilke roller på hvilke tidspunkter

Hvad gør vi, hvis en af os ikke deltager på den forventede måde?

7

9 Hvordan vil vi løse

8

Hvilke samarbejdsproblemer forestiller vi os, at der kan opstå i denne gruppe?

samarbejdsproblemer?

10

Hvad skal der til, for at vi involverer vores lærer i samarbejdsproblemer?

11

Andre regler for vores samarbejde

PRAKTISK OM FORLØBET 9788770666671-Indhold.indd 9

I 9 17/07/15 20.46

2.4

Logbog over forløbet I slutningen af hver kemitime skal du udfylde logbogen sammen med din gruppe.

Logbogens formål er at hjælpe jer med at gøre status over gruppens arbejde, så I på den baggrund kan beslutte, hvad I skal lave som lektier til næste gang.

Logbogen skal også udfyldes for at hjælpe jeres lærer med at følge med i, hvor langt I er nået, hvad I gerne vil have hjælp til, samt hvordan jeres samarbejde fungerer.

I logbogen skal I tænke over og besvare følgende spørgsmål: 1 Hvad har vi lavet i dette modul?

2 Hvad skal vi have forberedt til næste gang?

3 Har vi brug for lærerens hjælp for at komme videre?

4 Hvordan har gruppen samarbejdet i dag?

Logbogen opretter I som et onlinedokument, der deles med læreren. Eller også vælger I et andet format efter jeres lærers anvisning.

10 9788770666671-Indhold.indd 10

I

PRAKTISK OM FORLØBET 17/07/15 20.46

2.5

Pointregnskab Der vil blive givet point fra 0 til 5 for følgende elementer i forløbet: A Gruppesamarbejde

Pointregnskabet udfyldes løbende af læreren. Læreren opretter enten et onlinedokument, der deles med alle på holdet – eller vælger et andet format.

B Laboratoriearbejde C Screencast/film om grundlæggende kemi D Rapport om salmiakfremstilling E S amlet gruppescore i den afsluttende individuelle test

PRAKTISK OM FORLØBET 9788770666671-Indhold.indd 11

I 11 17/07/15 20.46

Temaet – trin for trin

Opgave

A

Hjemmelavet saltlakrids Der findes mange forskellige slags saltlakrids. Nogle er ret komplicerede at lave, mens andre kan laves hjemme på køkkenbordet.

I denne øvelse skal du og din gruppe lave jeres egne saltlakridser.

Det er vigtigt, at der arbejdes på en hygiejnisk fornuftig måde, når der fremstilles spiselige ting i laboratoriet! Sørg for, at ingredienser og redskaber altid ligger på omhyggeligt vaskede, rensede og desinficerede laboratorieborde eller på et underlag, fx bagepapir!

Og sørg for, at alt udstyr er ekstra rent før brug!

Fremgangsmåde

• Fyld den store gryde

Kemikalier

halvt op med vand, og sæt den på varmepladen, så vandet er varmt, når du skal til at bruge det til vandbad til den lille gryde.

abicum 150 mL gummi ar ) (acasiestivelse ver 50 mL lakridspul er 50 mL druesukk ver 40 mL glukosepul nd va 25 mL kogende r 2 tsk salmiakpulve 2 mL sort farve

• Rør 150 mL gummi arabicum, 50 mL lakridspulver og 2 tsk salmiakpulver sammen i en skål (skal bruges senere).

• Tag nu den lille gryde, og hæld 50 mL druesukker,

Udstyr

g.

1 lille gryde med lå vandbad) 1 større gryde (til e 1 spiseske + 1 tesk las, 250 mL 1 skål eller bægerg rmål, 200 mL 1 måleglas/decilite rmometer Varmeplade + te lle, saks Bagepapir, kageru ticbeholder Tætlukkende plas

12 9788770666671-Indhold.indd 12

I

40 mL glukose og 25 mL kogende vand i. Rør til sukkeret er opløst. Tilsæt farve (nok til at massen bliver sort).

• Læg låg på den lille gryde, og sæt den oven i den

store – sørg for, at bunden af den lille gryde hele tiden er dækket af det kogende vand. Husk derfor at holde øje med fordampningen af vandet i den store gryde. Skru helt op, til vandet koger, og skru derefter ned til halvt blus i ca. 2 minutter.

• Nu tager du den lille gryde op af vandbadet

og tilsætter blandingen af gummi arabicum, lakridspulver og salmiak. Rør kraftigt, så du får de store klumper opløst.

TEMAET – TRIN FOR TRIN 17/07/15 20.46

• Læg igen låg på den lille gryde, sæt den

op i vandbadet igen, og lad det koge i ca.

20 min. Du skal røre i gryden ind imellem.

Massen er meget sej og klistret! Den skal opvarmes til mindst 85°C.

• Når lakridsmassen er kogt færdig, skal du

tørre vandet af grydens bund og lægge bagepapir på bordet. Skrab lakridsmassen ud på bagepapiret med en ske. Den er meget sej, så du skal bruge kræfter, og det skal gå hurtigt, inden lakridsmassen bliver for hård!

• Dæk den lune lakridsmasse med bagepa-

pir, og brug kagerullen til at rulle den ud til en tykkelse på ca. ½-1 cm.

• Når lakridsen er kølet af, skal den klippes

ud i passende stykker og lægges i en tætlukkende plastikbeholder med bagepapir mellem lagene.

Efter opskrift fra bolsjehuset.dk

Opgave

B

Genopfrisk kemien Før I kan arbejde videre med, hvad der er i saltlakrids, og hvad der sker, når vi spiser salmiak, er det nødvendigt at have en basal kemisk viden om forskellige typer af kemiske forbindelser.

For at genopfriske kemien fra grundskolen og få grundbegreberne på plads, skal I nu lave film eller screencasts om ét af nedenstående emner. Jeres lærer fordeler emnerne mellem grupperne på holdet.

Film/screencasts skal uploades til YouTube og gøres synlige for alle, der har linket.

Derefter deles linket med holdet og læreren.

• Det periodiske system • Grundstoffer (med et udvalgt grundstof som eksempel)

• Atomers opbygning • Kemiske forbindelser (med en udvalgt

simpel kemisk forbindelse som eksempel)

• Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsskemaer

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 13

I 13 17/07/15 20.46

3.1

Grundlæggende kemi Se alle gruppernes film/screencasts, og lav derefter de tre opgaver om grundstoffer og kemiske forbindelser, det periodiske system og reaktionsskemaer.

Grundstoffer og kemiske forbindelser. Side 30.

Det periodiske system. Side 30.

Afstemning af reaktionsskemaer. Side 31.

Nu hvor den grundlæggende kemi er på plads, kan du gå videre til ioner og salte og dermed til den stofgruppe, som den vigtige lakridsingrediens salmiak tilhører.

14 9788770666671-Indhold.indd 14

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN 17/07/15 20.46

3.2

Ioner og salte Den interessante smagsgiver i de lakridser, I har lavet, er salmiakpulveret.

Salmiak er et salt, og salte er sammensat af ioner. I det følgende arbejdes der med, hvad ioner er, hvilke grundstoffer der danner hvilke ioner, og hvilke salte (ionforbindelser) derdannes af hvilke ioner.

Begynd med at se nedenstående videoer og/eller læs i din grundbog om ioner og saltesamt om navngivning af ionforbindelser. Videoerne kan også ses på lru.dk/godkemi-c.

Hvilke ioner dannes?

Ionforbindelser

Navngivning af ionforbindelser

Lav derefter opgaverne nedenfor. Du kan tjekke facit til opgaverne, men vent, til du selv har et bud på svaret.

Ioner og salte. Side 31.

Navngivning af ionforbindelser.

Side 32.

Hydratisering af ionforbindelser.

Side 33.

Nu har du en god basisviden om salte, så nu kan du starte din egen lakridsfabrik!

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 15

I 15 17/07/15 20.46

Opgave

C

Påvisning af salmiak i saltlakrids Forestil dig, at du ganger den lakridsopskrift, du brugte i starten af forløbet, med 10.000 og starter din egen lakridsfabrik. Det er ikke så nemt, som det lyder. Som inspiration kan du læse historien om Johan Bülows berømte lakridser:

lakrids.nu

Lakridsproduktionen er nu i gang, og alt går fint, men en dag kommer konkurrenten og påstår, at dine saltlakridser ikke må kaldes saltlakridser, fordi der ikke er salmiak i dem. Det ved du jo, at der er!

– og for at afvise anklagen om falsk varebetegnelse udfører du og din gruppe nedenstående forsøg.

Formål At påvise salmiak i saltlakrids og vise, at noget af det omdannes til ammoniak i munden.

Forarbejde

• Hvad er formlen for salmiak?

• Hvor meget salmiak må der være i lakrids i Danmark?

• Beregn, hvor mange procent salmiak der var i den hjemmelavede saltlakrids.

Hermann Krøis

16 9788770666671-Indhold.indd 16

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN 17/07/15 20.46

• Fugt et stykke indikatorpapir med vand,

Kemikalier

og hold det derefter over reagensglassets munding.

Saltlakrids 0,1 mol/L sølvnitrat Indikatorpapir

Observation:

Demineraliseret vand 1 mol/L NaOH

• Dryp et par mL sølvnitrat i reagensglas-

Udstyr

set med saltlakridsen.

Reagensglas Bunsenbrænder

Observation:

Sugerør Sikkerhedsbriller 2 Påvisning af salmiak-ånde

Teori Salmiak kan påvises ved at påvise chlorid i en opløsning, der indeholder salmiak.

Det kan gøres ved at tilsætte sølvnitrat.

Så dannes der et hvidt bundfald af saltet sølvchlorid:

Ag+(aq) + Cl-(aq) → AgCl(s) Ved opvarmning i basisk opløsning omdannes en del af ammonium-ionerne til ammoniak. Da ammoniak er en svagt basisk gas, kan dannelsen af den påvises med fugtet indikatorpapir over opløsningen.

NH4+(aq) + OH-(aq) → NH3(g) + H2O(l)

• I dette forsøg vises det, at når vi spiser

saltlakrids, kan noget af salmiakken nedbrydes til ammoniak i munden.

• Tag en saltlakrids i munden, og findel

den så godt som muligt. Pust derefter gennem et sugerør på et stykke fugtet indikatorpapir.

Observation:

Efterbehandling Forklar observationerne i del 1 og 2 – gerne med reaktionsskemaer.

Fremgangsmåde 1 Påvisning af salmiak i saltlakrids

• Kom en saltlakrids i et reagensglas, og

fyld halvt op med NaOH. Opvarm forsigtigt over en bunsenbrænder, indtil en del af lakridsen er opløst.

Hvorfor er det specielt sundhedsskadeligt for børn at spise for meget saltlakrids?

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 17

I 17 17/07/15 20.46

3.3

Molekylforbindelser Din lakridsfabrik kører strålende, og du sælger en masse. Men en dag kommer nogle af de lokale gymnasieelever forbi og beklager sig over, at lakridserne af og til har en bismag. Faktisk synes de, at lugten minder om den gødning, landmændene spreder på deres marker. Kan det virkelig passe?

Det kan du heldigvis let svare på, da du netop har lavet opgave C: “Påvisning af salmiak i saltlakrids”. Som det fremgik af forsøget, kunne der dannes ammoniak i din mund, når du spiste saltlakrids.

For at kunne give gymnasieeleverne en tilfredsstillende forklaring på lugtfænomenet, bliver du nødt til først at lære noget om den type af kemiske forbindelser, som ammoniak tilhører. Ammoniak er nemlig en gas, og de fleste gasser er molekylforbindelser.

Start derfor med at læse om kemiske bindinger, elektronparbindinger og molekylforbindelser i din grundbog og/eller se følgende videoer, evt. på lru.dk/godkemi-c.

Molekylforbindelser

Ionforbindelse eller molekylforbindelse?

Navngivning af molekylforbindelser

Molekylforbindelser og polaritet

Lav derefter de tre træningsopgaver om molekylforbindelser: Elektronprikformler og molekylmodeller. Side 33.

Ionforbindelser og molekylforbindelser. Side 34.

Elektronegativitet, polaritet og rumlig opbygning. Side 34.

Tjek dine svar på træningsopgaverne med din lærer, inden du går videre, så du er sikker på, at du har forstået stoffet rigtigt.

18 9788770666671-Indhold.indd 18

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN 17/07/15 20.46

Opgave

D

Salmiakånde Nu kan du forklare gymnasieeleverne, hvorfor saltlakridserne kan give salmiakånde. Og du kan også begrunde, hvorfor der er en øvre grænse for, hvor meget salmiak der må være i lakridser.

Lav en podcast (lydoptagelse), hvor du besvarer deres spørgsmål.

Du kan fx lave lydoptagelsen på en af hjemmesiderne til højre.

Sørg for, at produktet bliver tilgængeligt for alle, og del linket med holdet og din lærer.

Vocaroo.com

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 19

Audioboom.com

I 19 17/07/15 20.47

3.4

Kemiske mængdeberegninger For at sikre at lakridsproduktionen ikke går i stå, må du løbende købe råvarer til din fabrik. Du vil ikke risikere pludselig at løbe tør for en af ingredienserne, så mængderne skal passe til hinanden.

Du beslutter derfor at sætte dig ind i, hvordan man regner på kemiske formler og

reaktionsskemaer, dvs. hvordan man laver kemiske mængdeberegninger.

Start med at læse i din grundbog om molbegrebet, dvs. om stofmængde, og lav denne træningsopgave: Om stofmængde. Side 35.

Hermann Krøis

20 9788770666671-Indhold.indd 20

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN 17/07/15 20.47

Masse (g)

Stofmængde (mol)

Molarmasse (g/mol)

Dernæst skal du se denne video:

Sammenhængen mellem mol, molarmasse og masse

Du kan også læse om molarmasse samt om sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse i din grundbog. Lav derefter denne træningsopgave:

Molarmasse, masse og stofmængde. Side 36.

Nu kan du gå i gang med at lave mængdeberegninger på kemiske reaktioner.

Læs først i din grundbog om, hvordan man regner på kemiske reaktioner.

Se derefter følgende video:

Hvordan regner man på en kemisk reaktion?

Lav til sidst denne træningsopgave om mængdeberegninger.

Husk at starte med at lave beregningsskema som i videoen!

Mængdeberegninger og kemiske reaktioner. Side 37.

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 21

I 21 17/07/15 20.47

Opgave

E

Fremstilling af salmiak

Din lakridsfabrik går så godt, at konkurrenterne begynder at blive bekymrede for deres fremtid. Derfor opkøber de i fællesskab alt tilgængeligt salmiakpulver. Det ufine trick falder dog til jorden, for heldigvis har du en kvik kammerat, der foreslår, at I bare fremstiller jeres eget.

Kemikalier

Formål At fremstille salmiak ved reaktion mellem saltsyre og ammoniakvand.

1 mol/L sølv nitrat 1 mol/L salt syre 1 mol/L amm oniakvand Indikatorpap ir 1 mol/L NaO H

Udstyr

Forarbejde

• Skriv reaktionsskemaet for reaktionen mellem saltsyre og ammoniak.

• Undersøg risiko- og sikkerhedsforhold omkring

Reagensgla s 100 mL bæg erglas 10 mL fuldp ipette med su ger Vægt Varmeplade

arbejdet med saltsyre, ammoniak og salmiak.

22 9788770666671-Indhold.indd 22

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN 17/07/15 20.47

Fremgangsmåde I dette forsøg skal der arbejdes præcist!

• Vej et 100 mL bægerglas, og notér den præcise masse.

• Afmål 10,0 mL 1 mol/L saltsyre med fuldpipette, og overfør det til et 100 mL bægerglas.

• Afmål derefter 10,0 mL 1 mol/L ammoniakvand med fuldpipette, og overfør det til samme bægerglas.

• Mål pH-værdien med indikatorpapir. pH skal være mellem 5 og 6. Hvis opløsningens pH-værdi er for lav, dryppes lidt ammoniakvand i, og hvis den er for høj, dryppes lidt saltsyre i. Notér, hvad I drypper i. Kontrollér, at pH ender med at være ca. 5.

• Sæt nu bægerglasset på en varmeplade, og kog vandet væk. Husk beskyttelsesbriller! Sørg for, at salmiakken ikke sprutter ud af bægerglasset.

Påvis derefter, at det dannede salt er salmiak:

• Fyld et reagensglas ca. ⅓ med vand.

• Opløs en spatelfuld af det dannede salt i NaOH-opløsningen.

• Når vandet er kogt væk, afkøles glasset, og det vejes. Notér massen:

• Noter massen af det tomme bægerglas.

• Varm reagensglasset op i vandbad, og hold et fugtet stykke indikatorpapir hen til mundingen.

• Noter massen af bægerglasset med samiak.

• Tilsæt derefter ca. 10 dråber sølvnitrat.

Notér observationerne.

Opgaven fortsætter på næste side →

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 23

I 23 17/07/15 20.47

Efterbehandling 1

Hvor meget salmiak blev der dannet?

2

Hvordan kan I vide, at det var salmiak, der blev dannet?

3

Skriv reaktionsskemaet for reaktionen mellem saltsyre og ammoniak.

4

Hvilke af stofferne i reaktionsskemaet er salte, og hvilke er molekylforbindelser? Forklar!

5

Er molekylforbindelserne i reaktionsskemaet vandopløselige? Forklar!

6

Udfyld et beregningsskema som dette: HCl(aq)

NH3(aq)

0,01

0,01

NH4Cl(s)

M (g/mol) n (mol) m (g)

Hermann Krøis

24 9788770666671-Indhold.indd 24

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN 20/07/15 10.20

7

Hvor meget salmiak kan der teoretisk dannes i forsøget?

8

Beregn udbytteprocenten:

udbytteprocent =

9

masse af praktisk udbytte masse af teoretisk udbytte

× 100 %

Kommentér forsøgets fejlkilder.

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 25

I 25 17/07/15 20.47

3.5

Rapport: Salmiak Egentlig startede din lakridsfabrik med forsøget, hvor du fremstillede saltlakrids i laboratoriet, og selv om du har haft travlt med fabrikken, er det tid til at vende tilbage til skolen. Din kemilærer vil gerne have en rapport fra din gruppe, hvor I præsenterer jeres kemiske viden om salmiakfremstilling.

Rapporten skal indeholde et teoriafsnit om fremstilling af salmiak, ionforbindelser og

molekylforbindelser, gennemgang af forsøget: ”Fremstilling af salmiak” (opgave E) samt forarbejdet og efterbehandlingsspørgsmålene. Husk at forklare alle relevante begreber undervejs, så I viser, hvad I har lært i forløbet.

På næste side kan du læse om, hvilke krav der er til kemirapporter.

Når rapporten er færdig, skal den – via et link eller på anden måde – deles med alle i klassen.

26

26 9788770666671-Indhold.indd 26

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN

I

TEMAET – TRIN FOR TRIN 17/07/15 20.47

Krav til kemirapporter Formålet med at skrive kemirapport er, at du skal få et godt overblik over forsøget, og at du får repeteret den tilhørende teori. Formålet er også at lære at formidle naturviden skab.

Rapporten skal opfattes som en formidling af forsø g, teori, beregninger og konklusion til en person på noge nlunde samme faglige niveau som du selv.

Rapporten skal bruges i forbindelse med fremlægge lse af øvelsen til eksamen.

En kemirapport skal indeholde følgende afsnit: Forside Øvelsens navn, hvem der udførte øvelsen, dato for udførelsen, rapportskriverens navn.

Formål Hvad er formålet med øvelsen? Hvad vil man gerne vise med øvelsen? Hvilke resultater forventes?

Resultater Observationer og resultater, helst opstillet i skemaer.

Efterbehandling Beregninger, besvarelse af øvelsesvejledningens spørgsmål.

Teori

NB: Må ikke opstilles i punktform. Skal kunne læses uden brug af vejledning.

Gennemgang af den bagvedliggende teori, der er relevant for forsøget.

Diskussion og konklusion

Kemikalier og udstyr Liste over alt, hvad der en anvendt til at udføre forsøget.

Fremgangsmåde Hvordan blev forsøget udført, og hvad skete der undervejs? (Der må ikke skrives af efter vejledningen. Skriv som I gjorde, dvs. i datid, og med relevante observationer undervejs). Dette afsnit skal skrives, så forsøget kan udføres en anden gang uden brug af øvelsesvejledning. Forsøgsopstillinger skal skitseres eller fotos indsættes.

Fik I vist det, som I skulle vise? Svarede resultaterne til forventningerne? Hvorfor/ hvorfor ikke? Angivelse af væsentligste fejlkilder og diskussion af fejlkildernes betydning for resultatet.

Google Docs Hvis du ikke er vant til at bruge Google Docs eller er i tvivl om, hvordan man sætter billeder ind, laver reaktionspile samt hævet og sænket skrift, kan du se denne video:

Vejledning til Google Docs

TEMAET – TRIN FOR TRIN 9788770666671-Indhold.indd 27

I 27 17/07/15 20.47

Test din viden Du er nu færdig med temaet “Saltlakrids”, og ud over at du ved en masse om salmiak, har du også lært om ionforbindelser, molekylforbindelser og mængdeberegninger.

Her kan du teste, om du har tilegnet dig den nødvendige faglige viden. Hvis der er opgaver, som du ikke kan klare, henviser træningstesten dig til de relevante videoer.

Når din lærer vurderer, at holdet er klar, får I udleveret den afsluttende individuelle test – eller evt. et link til den digitale udgave af testen.

Afsluttende individuel test

Interaktiv træningstest

28 28 28 FORLØBETS TRIN KERNESTOF VIDEN FOR TRIN I I TEMAET I TEST–DIN 9788770666671-Indhold.indd 28

17/07/15 20.47

Evaluering af forløbet Som forarbejde til holdets evaluering af forløbet kan du overveje følgende spørgsmål.

1

6

Nævn tre gode ting ved forløbet?

Er du tilfreds med din egen arbejdsindsats?

2

7

Nævn tre ting, der kunne være bedre.

Er du tilfreds med din gruppes arbejdsindsats?

3

8

Er du tilfreds med dit resultat i den afsluttende test?

Har du fået den hjælp fra læreren, som du havde brug for?

4

9

Er du tilfreds med gruppens resultater?

Hvad kunne du have gjort bedre?

5

10

Hvilke områder af stoffet bør du sørge for at få bedre styr på?

Hvad kunne gruppen have gjort bedre?

TEMAET EVALUERING – TRIN AFFOR FORLØB TRIN 9788770666671-Indhold.indd 29

29 I I 29 17/07/15 20.47

Træningsopgaver Opgave

1

Grundstoffer og kemiske forbindelser

1 Hvilken forskel er der på CO og Co? 2 Hvilken forskel er der på 2 O og O2?

3 Kokain har den kemiske formel C17H21NO4

a) Hvor mange forskellige atomer er der i et kokainmolekyle?

b) Hvor mange atomer er der i alt i et kokainmolekyle?

c) Hvor mange N-atomer er der? Hvor mange H-atomer?

4 Glucose er opbygget af 6 carbonatomer, 12 hydrogenatomer og 6 oxygenatomer. Skriv formlen for glucose.

5 Koffein er opbygget af 8 carbonatomer, 10 hydrogenatomer, 4 nitrogenatomer og 2 oxygenatomer. Skriv formlen for koffein.

Opgave

2

Det periodiske system 1 Hvilke atomer har følgende elektronfordeling?

a) 2 elektroner i skal nr. 1 og 3 elektroner i skal nr. 2.

b) 2 elektroner i skal nr. 1, 8 elektroner i skal nr. 2 og 8 elektroner i skal nr. 3.

c) 2 elektroner i skal nr. 1, 8 elektroner i skal nr. 2, 14 elektroner i skal nr. 3 og 2 elektroner i skal nr. 4.

2 Hvad har stoffer i samme hovedgruppe i det periodiske system til fælles?

3 Hvad har stoffer i samme periode i det periodiske system til fælles?

30 9788770666671-Indhold.indd 30

I

TRÆNINGSOPGAVER 17/07/15 20.47

Opgave

3

Afstemning af reaktionsskema

1 Afstem følgende reaktionsskemaer:

a) H2 + O2 → H2O

b) N2 + H2 → NH3

c) NH3 + HCl → NH4Cl

d) Na + O2 → Na2O

e) C2H6O + O2 → CO2 + H2O

Opgave

4

Ioner og salte 1 Ioner:

a) Hvilken ion vil K gerne danne?

b) Hvilken ion vil Al gerne danne?

c) Hvilken ion vil O gerne danne?

d) Hvilke ioner danner grundstofferne

i 2. hovedgruppe? Hvorfor?

h) Hvilken ion indeholder 10 elektroner og 12 protoner?

e) Hvilke ioner danner grundstofferne

i 6. hovedgruppe? Hvorfor?

i) Opfylder ionen S2- ædelgasreglen?

2

f) Danner metaller positive eller negative ioner?

g) Hvilken ion indeholder 18 elektroner og 17 protoner?

j) Opfylder ionen Ag+ ædelgasreglen?

Hvilke salte kan dannes af følgende ioner:

a) Na+ og O2-

c) Fe3+ og Cl-

b) Mg2+ og S2-

d) K+ og F-

TRÆNINGSOPGAVER 9788770666671-Indhold.indd 31

I 31 17/07/15 20.47

Opgave

5

Navngivning af ionforbindelser

1

Skriv formlerne for følgende salte:

a) natriumchlorid

b) magnesiumoxid

f) aluminiumoxid

c) kaliumoxid

g) jern(III)oxid

d) aluminiumchlorid

2

Skriv navnene på følgende salte:

a) NaBr

d) MgCl2

g) FeS

b) Na2O

e) AgI

h) Cu2O

c) Al2S3

f) K2O

3

Skriv navnene for følgende sammensatte ioner:

a) NO3-

e) CO32-

i) H2PO4-

b) NO2-

f) HCO3-

j) NH4+

c) SO4-

g) PO43-

k) OH-

d) SO3-

h) HPO42-

4

Skriv formler for følgende salte:

a) ammoniumchlorid

e) kaliumhydrogenfosfat

b) ammoniumsulfat

f) natriumhydrogencarbonat

c) natriumnitrat

g) magnesiumhydroxid

d) magnesiumnitrit

32 9788770666671-Indhold.indd 32

e) kobber(I)oxid

I

TRÆNINGSOPGAVER 17/07/15 20.47

Opgave

6

Hydratisering af ionforbindelser

1

Skriv reaktionsskemaer for følgende saltes opløsning i vand (hydratisering):

a) NaCl

d) AgNO3

b) MgCl2

e) Na2SO4

c) MgO

f) NH4Cl

Opgave

7

Elektronprikformler og molekylmodeller 1 Tegn elektronprikformler for følgende molekylforbindelser. Tegn derefter stregformler for molekylerne og svar på hvilken rumlig opbygning du forventer, at molekylerne har?

Molekylforbindelser

Elektronprikformel

Stregformel

Rumlig opbygning

Cl2 NH3 H2O H2O2 CH4 CH4O

2 Byg molekylmodeller af ovenstående molekyler.

Svarer den rumlige opbygning til dine svar i ovenstående opgave?

3 Byg molekylmodeller af C2H6O2 og C4H8 Kan man bygge flere forskellige modeller af hver slags?

TRÆNINGSOPGAVER 9788770666671-Indhold.indd 33

I 33 17/07/15 20.47

Opgave

8

Elektronegativitet, polaritet og rumlig opbygning 1 Beregn elektronegativitetsforskel for følgende bindinger, og vurdér om bindingerne er polære. Hvis de er polære, skal du angive positiv og negativ pol (δ+ og δ-) a) N-H

b) H-O

c) C-H

d) Cl-Cl

2 Hvilke af molekylerne i opgave 7, spørgsmål 1 er polære?

Begrund dit svar ud fra molekylernes rumlige opbygning.

Opgave

9

Ionforbindelser og molekylforbindelser 1 Er nedenstående ion- eller molekylforbindelser? Skriv kemiske formler: (I = ionforbindelse, M = molekylforbindelse) a) Natriumnitrat

f) Sølv(I)sulfat

k) Kviksølv(II)chlorid

b) Calciumchlorid

g) Bariumoxid

l) Difosfortrioxid

c) Hydrogenbromid

h) Nitrogentrichlorid

m) Antimonpentachlorid

d) Dinitrogentetraoxid

i) Jern(III)hydroxid

e) Zink(II)bromid

j) Natriumchlorat

n) Magnesiumhydrogenfosfat o) Cobalt(II)sulfat

2 Er nedenstående ion- eller molekylforbindelser? Skriv stoffernes systematiske navne: (I = ionforbindelse, M = molekylforbindelse) a) KHSO4

h) PI3

o) Al2(SO4)3

b) As2O3

i) CaF2

p) K2CO3

c) PbO2

j) Cl2O6

q) Li3N

d) SF6

k) KClO2

r) Cl2O7

e) K2CrO4

l) PtO2

s) Fe2O3

f) SeO2

m) BrO2

t) BaSO4

g) SiO2

n) CaH2

u) ZnS

34 9788770666671-Indhold.indd 34

I

TRÆNINGSOPGAVER 17/07/15 20.47

Opgave

10

Om stofmængde 1

Beregn antallet af atomer i

a)

1 mol vand.

b)

0,1 mol guld.

c)

5,7 mol glucose.

2 Hovedparten af naturgas består af methan (CH4), der forbrænder efter følgende reaktionsskema: CH4 + O2 → CO2 + H2O a)

Afstem reaktionsskemaet.

b)

Hvilken stofmængde O2 reagerer med 2 mol methan?

c)

Hvilken stofmængde methan skal der bruges for at danne 10 mol vand?

d)

Hvilken stofmængde carbondioxid er ækvivalent med 4 mol methan?

TRÆNINGSOPGAVER 9788770666671-Indhold.indd 35

I 35 17/07/15 20.47

Opgave

11

Molarmasse, masse og stofmængde

1 Beregn molarmassen af følgende stoffer: a) NaCl

d) H2SO4

g) K2CrO4

b) H2O

e) C6H12O6

h) Mg(NO3)2

c) CH4

f) NaHCO3

i) (NH4)2SO4

2 0,02754 mol af et grundstof har massen 1,538 gram. Hvilket grundstof kan det mon være?

3 Beregn massen af følgende: a)

0,5 mol vand

c)

2 mol ammoniak

e)

10 mol methan

b)

7,2 mol svovlsyre

d)

0,7 mol glucose

f) 0,7 mol magnesiumsulfat – vand (1/7)

4 Beregn stofmængden af a)

10 g vand

c)

0,1 g Al2(SO4)3

b)

1,5 kg svovlsyre

d)

250 g gips (CaSO4)

e)

47 g methan

5 Du undersøger et ukendt stof i laboratoriet. Det viser sig at 3,81 g af stoffet svarer til en stofmængde på 0,04 mol. Hvilket af følgende stoffer kan det være? a)

MgCl2

b)

MgO

c)

Na2O

6 Er der flest atomer i 100 g guld, 50 g sølv eller 40 g kobber?

36 9788770666671-Indhold.indd 36

I

TRÆNINGSOPGAVER 17/07/15 20.47

Opgave

12

Mængdeberegninger og kemiske reaktioner

1 Ammoniak fremstilles af dinitrogen og dihydrogen efter følgende reaktionsskema: N2 + 3 H2 → 2 NH3

a) Beregn hvor meget ammoniak, der kan dannes ud fra 10 g dinitrogen.

b) Beregn hvor meget dihydrogen, der kan reagere med 10 g dinitrogen.

2 Propan (C3H8) indgår i flaskegas og brænder efter følgende reaktionsskema:

C3H8 + O2 → CO2 + H2O

a) Afstem reaktionsskemaet.

b) Hvor meget propan skal afbrændes for at der dannes 1 kg vand?

c) Hvor meget CO2 dannes der ved fremstilling af 1 kg vand?

3 Ethanol (C2H6O) kan fremstilles ved anaerob gæring af glucose efter følgende reaktionsskema: C6H12O6 → 2 C2H6O + 2 CO2

a) Hvor meget bioethanol kan der dannes ud fra 1 kg glucose?

b) Hvis du gerne vil have fremstillet 100 g bioethanol, hvor meget glucose skal du så bruge?

4 Ved fotosyntesen dannes der glucose og dioxygen efter følgende reaktionsskema: 6 CO2 + 6 H2O → C6H12O6 + 6 O2

a) Hvor meget carbondioxid skal der bruges til fremstilling af 100 g glucose?

b) Hvor meget dioxygen dannes der ved fremstilling af 100 g glucose?

Se facit på side 134

TRÆNINGSOPGAVER 9788770666671-Indhold.indd 37

I 37 17/07/15 20.47