Krig - Et danskfagligt forløb by Alinea

Louise Klinke Øhrstrøm

Krig et danskfagligt forløb

lindhardt og ringhof

INDHOLD

4 Forord 8 Indledning

EFTER KRIG

92 Sejrsrus eller modløshed: Fra Marstrand til Rifbjerg 100 Kunst af tidligere udsendte soldater

FØR KRIG

Herman Bangs Tine og 1864

106 Civiles krigsminder

26 Ole Bornedals 1864

112 Dansker og krig, som påvirker generationer

28 Gustaf Munch-Petersen og krig som opgør

120 Mindekultur: Mindesmærker, mindelunde og monumenter

36 Morten Nielsen og Ole Wivel: At have noget at kæmpe for

124 Fremtidens krige

44 Bønnelycke og Holberg: Krig som arbejde eller struktur

132 Referencer 134 Anvendte tekster 135 Anvendte billeder

I KRIG

52 Soldatens indre verden: Martin Andersen Nexø og Lars Husum 68 Danmark som krigsførende nation: Simone Aaberg Kærn og Carsten Jensen 82

Kaj Munk og krigsdramaet

FORORD

særligt til undervisere

Danmark er igen blevet en krigsførende nation, og det har sat spor i ny dansk litteratur og kunst. Ser man tilbage på den danske litteratur- og kunsthistorie, er de nye værker en del af en større sammenhæng, hvor danske forfattere og kunstnere har undersøgt krigens væsen gennem litteratur og kunst. Men hvad er det, dansk litteratur og kunst kan, når det gælder netop at undersøge, hvad krig er og gør? Det er omdrejningspunktet i denne bog, som er tænkt som et konkret forløb, man kan bruge i hele sin længde eller vælge ud fra til danskundervisningen på ungdomsuddannelserne. Forløbet er baseret på mine egne erfaringer som danskunderviser i gymnasiet, og værkerne er derfor valgt ud fra, hvad jeg har erfaret fungerer med målgruppen. Det er min oplevelse, at emnet fænger eleverne og i den grad får dem til at reflektere over både krigens natur og kunstens særegenhed. Samtidig mødes flere af ungdomsuddannelsernes faglige mål – særligt målet om at eleverne skal kunne demonstrere viden om samspillet mellem tekster, kultur og samfund. Desuden er flere kanonforfattere repræsenteret i forløbet, hvor der også er rig mulighed for at afprøve mange af danskfagets metoder. På side 7 er der et skema, der angiver, hvad vi kommer igennem i hver af de tre dele i bogen, og på bogens forflap er der en tidslinje, der giver et kronologisk overblik over de anvendte værker. I danskfaget kunne man gå til emnet ”krig” på mange måder. Det er i den grad et omfattende emne, som både kunne undersøges ud fra specifikke genrer, bestemte historiske krige, litteraturhistorisk, sprogligt, mediehistorisk og meget mere. Bogen her har imidlertid en tematisk tilgang til emnet, fordi fokus er på, hvordan dansk kunst på mangfoldige måder forholder sig til krig. Det er danske kunstværker og 4

Krig

særligt litteratur, der er i centrum. Indimellem perspektiveres dog globalt. Frem for at beskæftige sig med én bestemt krig eller én bestemt genre undersøger bogen gennem opgaver og kreative øvelser, hvordan man mere generelt kan analysere og fortolke forholdet mellem krig og kunst ud fra konkrete værker. Der er altså i høj grad fokus på, hvad der er særligt for kunst – med andre ord: Hvad kan romaner, noveller, digte, dramaer, monumenter og billedkunst sige om krig, som ikke kan siges på samme måde i sagprosaen? Tematikken er også styrende for bogens tre dele: Før krig, I krig og Efter krig. I første del ser vi på, hvordan danske kunstværker belyser bevæggrundene for at drage i krig. Her er primært fokus på litteratur. Ud fra værker som Herman Bangs Tine og Ludvig Holbergs Kriig mellem Leoparder og Tigre, digte af bl.a. Gustaf Munch-Petersen og Morten Nielsen og enkelte malerier undersøges hvilke politiske, ideologiske eller personlige motiver for krig, kunstnerne beskæftiger sig med. I løbet af anden del, I krig, udforsker vi gennem værker af forfatterne Martin Andersen Nexø, Carsten Jensen, Kaj Munk og Lars Husum samt billedkunstnerne John Kørner og Simone Aaberg Kærn, hvordan selve krigshandlingerne bliver formidlet i den danske kunst. Her arbejdes også kort med dokumentarfilmen Armadillo og spillefilmen Krigen. Tredje del, Efter krig, behandler, hvordan krigens konsekvenser afspejles i kunsten, og hvorvidt kunsten har en terapeutisk rolle for den hjemvendte soldat og for samfundet som sådan. Er kunsten blot en slags beskrivelse af krigens konsekvenser, eller er den mere aktivt en måde at bearbejde krigserfaringerne på? Her inddrages blandt andet litterære værker af Klaus Rifbjerg og Alen Meškovi´c men også Halfdan Piskets grafiske romaner samt billedkunst, en installation og monumenter. Bogen afslutter med en refleksion over fremtidens krige ud fra et uddrag af Peter-Clement Woetmanns teaterstykke Til mine brødre. I en litteraturhistorisk sammenhæng er ulempen ved den tematiske struktur naturligvis, at værkerne ikke optræder kronologisk. Bogen er til gengæld en anderledes tilgang til perioder, ismer og kanonforfattere som f.eks. Ludvig Holberg Krig

og Martin Andersen Nexø, og forløbet kan med fordel bruges som repetition. Når man tager forholdet mellem krig og kunst op som emne i danskundervisningen, giver det imidlertid ikke kun anledning til diskussioner om litteratur og kunst. Værkerne, der indgår i bogen, vil formentlig også rejse mange etiske, politiske, psykologiske og måske endda antropologiske spørgsmål som for eksempel: Ligger krig i menneskets natur? Hvem har ansvaret for krig? Hvordan er krigens regler? Hvilke dilemmaer står den enkelte udsendte soldat overfor? Det vil i den forbindelse være oplagt at samarbejde med andre fag. Jeg vil desuden anbefale at supplere arbejdet med bogens opgaver med et konkret besøg eller en udflugt, der imødekommer nogle af de overvejelser. Det kan for eksempel være, det er muligt at få besøg af en tidligere udsendt soldat eller tage til en mindelund, et fort eller et museum. De indledende associationsøvelser kan evt. give en idé om, hvorvidt klassens netværk kan være frugtbart i den sammenhæng. Det er også oplagt at læse en hel roman som for eksempel Lars Husums Jeg er en hær, Alen Meškovi´cs Ukulelejam eller Dy Plambecks Mikael i forbindelse med emnet og supplere med artikler, dokumentarfilm og spillefilm samt evt. et miniforløb om computerspil med krigstema. På bogens hjemme side – www.lru.dk/krig – er der links til relevante film og artikler samt flere forslag til værklæsninger og stileemner. Rigtig god arbejdslyst! Louise Klinke Øhrstrøm

Krig

KRIG – et danskfagligt forløb Litteraturhistoriske begreber

Danskfaglige metoder

INDLEDNING

Forfattere/kunstnere

• Halfdan Rasmussen

FØR KRIG

• Det moderne gennembrud • Impressionisme • Realisme • Avantgarde • Surrealisme • Vitalisme • Ekspressionisme • Modernisme • Futurisme • Oplysningstiden

• Analyse af replikker og fortællerforhold • Billedanalyse • Personkarakteristik • Sammenlignende analyse og fortolkning • Argumentationsanalyse • Digtanalyse • Skriveøvelser

• Herman Bang • Vilhelm Rosenstand • Ole Bornedal • Gustaf Munch-Petersen • Morten Nielsen • Ole Wivel • Emil Bønnelycke • Ludvig Holberg • Pablo Picasso

I KRIG

• Det folkelige gennembrud

• Analyse og fortolkning af synsvinkler • Novelleanalyse • Personkarakteristik • Sammenlignende analyse • Filmanalyse (herunder fakta- og fiktionskoder) • Argumentationsanalyse • Billedanalyse • Analyse af dramatik • Skriveøvelser

• John Kørner • Martin Andersen Nexø • Lars Husum • Tobias Lindholm • Simone Aaberg Kærn • Janus Metz • Carsten Jensen • Kaj Munk • Martha Rosler

EFTER KRIG

• Den danske guldalder • Romantikken og nationalromantik • Efterkrigstiden

• Billedanalyse • Digtanalyse • Analyse af installation • Filmanalyse • Personkarakteristik • Analyse af uddrag af grafisk roman • Analyse af monumenter • Sammenlignende analyse og fortolkning • Analyse af dramatik • Skriveøvelse

• Wilhelm Marstrand • Palle Nielsen • Klaus Rifbjerg • Martin Nore • Mikkel Brixvold • Nikolaj Viborg • Alen Meškovi´c • Halfdan Pisket • H.W. Bissen • Axel Poulsen • Peter-Clement Woetmann • Maria Gørrigsen • Jan Grarup • Banksy

Krig

INDLEDNING

Medierne bombarderer os dagligt med nyheder fra krige verden over. Journalister angriber konflikterne fra kritiske vinkler, mens politikere beder befolkningen væbne sig med tålmodighed. Gennem medierne er krig blevet en del af vores hverdag, og de ovenstående sætninger viser, hvordan krigsmetaforer som at ”bombardere”, at ”angribe” og ”at væbne sig” er indlejret i det danske sprog. Men hvor meget tænker vi egentlig over Danmark som en krigsførende nation? Hvordan har danske kunstnere gennem tiden forholdt sig til krig? Hvad kan kunst i forhold til vores indsigt i og fortolkning af krig? Og hvordan er forholdet mellem krig og kunst i danske værker så forskellige som Herman Bangs Tine og Simone Aaberg Kærns Fogh-portræt? Det er spørgsmål, som udforskes i denne bog. Bogen er opdelt i tre dele: Før krig, I krig og Efter krig. I første del ser vi på, hvordan forskellige danske kunstnere gennem deres værker har diskuteret, hvorfor vi overhovedet går i krig. Anden del, I krig, handler om, hvordan selve krigshandlingerne bliver skildret i dansk kunst. Krigens konsekvenser er temaet for bogens tredje del, Efter krig, hvor vi også vil diskutere fremtidens krige. Selvom værkerne i denne bog er meget forskellige, har de det til fælles, at de forholder sig til krig. Ud over den traditionelle danskfaglige redegørelse, analyse, fortolkning og perspektivering, kan det således give mening at sammenligne dem ud fra nogle fælles kriterier. Analysemodellen på næste side kan med fordel bruges som udgangspunkt, når man begynder at arbejde med et af værkerne. (Det skal bemærkes, at visse værker hører under flere kategorier).

Krig

Analysemodel Tager værket udgangspunkt i: • en konkret krig? • en fiktiv krig? • krig som sådan? Omhandler værket: • årsagerne til krig? • selve krigshandlingerne? • konsekvenserne ved krig? • fremtidens krige? Har værket fokus på: • den enkelte soldat? • en bestemt part i krigen (”dem-og-os”)? • hele krigen fra begge sider? Er værket skabt af: • soldater? • efterladte? • flygtninge? • kunstnere der hverken er soldater, efterladte eller flygtninge? Er der i værket hovedvægt på: • det politiske ved at gå i krig (ideologier og tankesæt)? • det psykologiske ved at gå i krig (personlige følelser og tanker)? • det kropslige ved at gå i krig (kampe og fysiske lidelser)? For at analysere og fortolke værkerne er det desuden vigtigt at undersøge: • hvordan er forholdet mellem fiktion og virkelighed i værket? • hvilke virkemidler bruger værket for at sætte fokus på krig? • hvorfor bruges der netop de virkemidler (udvælgelse)? • hvordan forsøger værket at påvirke modtageren (identifikation)?

Krig

Danmark er en krigsførende nation. Det har vi været op gennem historien, men også i de seneste årtier. Hvilke aftryk har dette sat i litteraturen og i kunsten? Denne udgivelse inviterer eleverne til at reflektere over forholdet mellem krig og kunst og over krigens væsen som sådan – bl.a. gennem en bred vifte af praktiske og kreative opgaver.

girK Krig udgør et konkret, tematisk forløb, der kan indgå i hele sin længde eller som uddrag i danskundervisningen på ungdomsuddannelserne. Gennem arbejdet med teksterne opfyldes flere af de faglige mål – særlig målet om at eleverne skal kunne demonstrere viden om samspillet mellem tekster, kultur og samfund. En række kanonforfattere er repræsenteret i forløbet, der også giver rig mulighed for at afprøve mange af danskfagets metoder, som fx tekst-, billed- og filmanalyse. Udgivelsens meget forskelligartede materiale afspejler dansk fagets mangfoldighed og lægger op til tværfagligt samarbejde med fag som billedkunst, samfundsfag og historie. Find mere materiale på www.lru.dk/krig