Kunsten at lære sprog

JACOB WITTSTRØM SELSBÆK JESSE-LEE COSTA DOLLERUP TANYA LINDKVIST

at lære sprog KUNSTEN ALFABETA

ALFABETA

9788763603409_indhold.indd 1

10/06/14 12.57

Kunsten at lære sprog Forfattere: Jacob Wittstrøm Selsbæk, Slagelse Sprogcenter Jesse-Lee Costa Dollerup, Sorø Kunstmuseum Tanya Lindkvist, Sorø Kunstmuseum © Alfabeta, København 2014 Et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Forlagsredaktion: Helle Lehrmann Madsen Design og sats: andresen design Site: Lene Marie Kjems Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-636-0340-9 Publikationen er støttet af Kulturstyrelsen www.kulturstyrelsen.dk Tilhørende website: www.alfabetadigital.dk/kunsten En stor tak til alle de deltagende sprogkursistere og sprogundervisere, der har bidraget aktivt til udvikling af bogens faglige og didaktiske kvalitet. Tak til de involverede sprogcentre for den store opbakning. En særlig tak til Diana Gerlach, der var med til at starte samarbejdet op.

9788763603409_indhold.indd 2

10/06/14 12.57

Indholdsfortegnelse

9788763603409_indhold.indd 3

National stolthed

6

Fra land til by

16

Spejlbilleder: sandhed og løgn

26

Farver på tilværelsen

38

De unge vilde og 1980’erne

52

Lyduniverser og lydlandskaber

64

Kommunikation: før og nu

74

Forestillinger og fordomme

86

10/06/14 12.57

Forord Kunsten at lære sprog ”At bruge kunst er en rigtig god måde at lære dansk på! Man får mulighed for at diskutere nye emner på en anderledes måde.” ”Jeg kan vise mine følelser gennem kunsten og lære mig selv bedre at kende.”

Citater fra sprogkursister fra undervisningsforløbet Kunsten at lære sprog, Sorø Kunstmuseum.

Hvordan kan kunst bruges til at generere sprog? Og hvad kan voksne sprogkursister få ud af at arbejde med kunst i danskundervisningen?

Med Kunsten at lære sprog ønsker vi at vise, hvordan kunst kan fungere som en nytænkende og inkluderende vej til det danske sprog, og hvordan arbejdet med kunst i undervisningen kan styrke sprogkursisternes mundtlige kommunikative kompetencer og interkulturelle forståelse. Gennem mødet med kunstværker fra 1700-tallet frem til den aktuelle samtidskunst bliver kursisternes grundlæggende sprogfærdigheder styrket og deres viden om det danske samfund og historie udvidet. Kunstværkerne er fra Sorø Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst i Roskilde og kan dels ses i bogen her samt på bogens webdel på www.alfabetadigital.dk/kunsten.

Bogen er bygget op omkring otte temabaserede kapitler, der via udvalgte kunstværker, som hver især anslår et samfundsorienteret tema, fremmer sproglige kompetencer som at fortælle, beskrive, forklare, argumentere, vurdere og perspektivere. Kapitlerne fokuserer på sprogindlæring som en oplevelsesbaseret læringsproces, der integrerer kursisternes forhåndsviden, personlige historier og fortolkninger. På denne måde bliver kunsten et bindeled mellem sprogundervisningen og verden udenfor.

9788763603409_indhold.indd 4

10/06/14 12.57

Bogens kapitler: \

National stolthed

\

Fra land til by

\

Spejlbilleder: sandhed og løgn

\

Farver på tilværelsen

\

De unge vilde og 1980’erne

\

Lyduniverser og lydlandskaber

\

Kommunikation: før og nu

\

Forestillinger og fordomme

Kunsten at lære sprog ønsker således at skabe nye forbindelser mellem sprogundervisningen på sprogcentrene og kunstmuseerne som alternative læringsrum; en chance for at arbejde tværfagligt, inkluderende og med fokus på dialogen mellem kursisten og kunsten.

Publikationen er udgivet i et samarbejde mellem Sorø Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst, Slagelse Sprogcenter og Alfabeta. Sorø Kunstmuseum og Slagelse Sprogcenter er initiativtagere og publikationen er en del af Sorø Kunstmuseums satsning på kvalificering og inddragelse af dansk som andetsprog i museumssammenhæng.

Publikationen er støttet af Kulturstyrelsen.

Jacob Wittstrøm Selsbæk, Slagelse Sprogcenter Jesse-Lee Costa Dollerup, Sorø Kunstmuseum Tanya Lindkvist, Sorø Kunstmuseum

9788763603409_indhold.indd 5

10/06/14 12.57

National stolthed Værk:

Udsigt over Skarritsø

Kunstner:

P.C. Skovgaard (1817-1875)

År:

1844

Genre:

Guldalder, landskabsmaleri

6 9788763603409_indhold.indd 6

10/06/14 12.57

P.C. Skovgaard: Udsigt over Skarritsø, 1844. Sorø Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg

9788763603409_indhold.indd 7

10/06/14 12.57

Opgave 1: Ind i landskabet a) Tag et kig!

c) Din mening

Kig på værket, og skriv alle de ord, du tænker på, i dit

Hvad synes du om værket? Snak sammen på holdet, og

hæfte.

begrund dine synspunkter.

Snak sammen i grupper på 2-3 personer, og sammenlign jeres ord. Snak sammen på holdet om nye ord.

Brug evt. følgende udtryk: Jeg kan godt lide værket, fordi …

b) Stemning

På den ene side kan jeg godt lide værket, fordi …

Kig på værket igen. Hvordan er stemningen i værket?

På den anden side kan jeg ikke lide værket, fordi …

Skriv stikord i dit hæfte.

Jeg synes ikke om værket, fordi …

Snak sammen på holdet, og sammenlign jeres svar.

1967

1887 Første verdenskrig starter Kvindernes valgret

Vedtagelsen af grundloven

1800

1849

1864

1914 1915

1939

1969

Anden verdenskrig starter

Tab af Slesvig-Holsten

Første mand på månen

8

1844

9788763603409_indhold.indd 8

1916

10/06/14 12.57

National stolthed

LÆS TEKSTEN OM VÆRKET: Der er et yndigt land. Det står med brede bøge …

Naturen har altid været et populært tema i kunsten. I den danske guldalder (ca. 1800-1850) malede mange kunstnere billeder af det danske landskab.

Et eksempel på dette er kunstneren P.C. Skovgaard, som malede Udsigt over Skarritsø i 1844. I Udsigt over Skarritsø ser man et meget fredeligt og idyllisk billede af den danske natur. Kunstneren har prøvet at male en ideel forestilling om den danske natur i 1800-tallet. Landskabet er stille og harmonisk, og man kan nemt se gennem træerne over bakkerne og helt ud til horisonten.

Vejret er ualmindelig godt – himlen er klar, og solen skinner.

Spørgsmål: På hvilken måde malede mange kunstnere det danske landskab i guldalderen?

2000

2010

Danmark med i EF Kartoffelkuren

1973

1986

Oliekrisen i 1973

2014

Danmark bliver europamester i fodbold

1986

9788763603409_indhold.indd 9

1992

2009

9 10/06/14 12.57

Opgave 2: Landskaber – typisk, atypisk?

Opgave 3: Kunstens afsender og modtager

a) Notér

Alle kunstværker har en afsender – den, der skaber kunst-

Værket Udsigt over Skarritsø viser et typisk dansk land-

værket – og en modtager – den, der oplever et kunst-

skab. Kender du et sted i Danmark, hvor man kan se en

værk.

lignende natur – et typisk dansk landskab?

P.C. Skovgaard lavede sit værk til den danske befolkning

Brug 2-3 minutter på at skrive stikord til dit sted, før du

for at skabe en stærk nationalfølelse.

snakker med din gruppe.

Arbejd sammen i grupper på 2-3 personer. Læs følgende udsagn om afsenderen og modtageren. Hvilke udsagn er

b) Forklar

du enig i? Argumenter for din mening.

Snak sammen i grupper på 2-3 personer om følgende:

1. Kunstneren har malet maleriet til sig selv.

• Hvor er stedet?

2. Maleriet er hovedsagligt malet til byboer.

• Hvordan kommer man derhen?

3. Maleriet er malet til en køber.

• Beskriv landskabet. Hvad kan du se, og hvordan er

4. Kunstneren malede værket for at gøre danskerne stol-

stemningen?

Skriv efterfølgende jeres steder på tavlen, og vis dem evt. på et kort.

te af deres land.

5. Kunstneren har malet landskabet, som det ser ud i virkeligheden – som var det et fotografi.

c) Perspektivér

Brug evt. følgende udtryk:

Snak sammen på holdet.

Jeg er meget enig, fordi …

Hvilke andre typer landskaber kender I?

Jeg er enig, fordi …

Hvordan er de forskellige fra P.C. Skovgaards landskab?

På denne ene side er jeg enig, fordi … På den anden side er jeg uenig, fordi …

Jeg er delvist enig, fordi …

Jeg er uenig, fordi …

10 9788763603409_indhold.indd 10

10/06/14 12.57

National stolthed

Opgave 4: Kunstfakta Rollemodel: Lad underviseren læse teksten på næste

• Referenten giver et resume af afsnittets indhold.

side højt, inden I går i gang.

• Sprogmesteren noterer og forklarer nye/svære ord.

Teksten læses i grupper på 3 personer:

• Alle i gruppen læser afsnittet i kor og hjælper hinan-

• Der er tre roller: en oplæser, en referent og en sprogmester.

• Oplæseren læser første afsnit.

den med udtalen.

• Byt roller, og læs næste afsnit osv.

• Underviseren går fra gruppe til gruppe og hjælper.

11 9788763603409_indhold.indd 11

10/06/14 12.57

GULDALDEREN OG NATIONAL STOLTHED 1.

Den danske kunst fra perioden 1800-1850 kalder man for guldalderkunst.

Guldalderen er en periode, hvor kunst og litteratur når et højdepunkt. Landskabsmalerier fra denne periode blev ofte malet på en meget romantisk måde ligesom i værket Udsigt over Skarritsø.

2.

Kunsten i guldalderen blev ofte brugt til at samle den danske befolkning i en tid, som var præget af konflikt. Dengang var Danmark delt op i fire dele: kongeriget Danmark, hertugdømmet Slesvig, hertugdømmet Holsten og hertugdømmet Lauenburg. I Slesvig og Holsten talte man både dansk og tysk. Kongefamilien og adelen var orienteret mod Europa og havde tysk som hovedsprog. Uenigheder om, hvilke dele af disse hertugdømmer der skulle tilhøre Danmark, og hvilke dele der skulle tilhøre Tyskland, skabte en national konflikt. En konflikt, som førte til borgerkrig.

3.

I guldalderen var der mange berømte kunstnere, som brugte det danske landskab til at sætte fokus på Danmarks natur, folk og historie. De ønskede at skabe en national stolthed og fællesskabsfølelse hos danskerne gennem de-

12 9788763603409_indhold.indd 12

10/06/14 12.57

National stolthed

res kunstværker. I mange landskabsmalerier fra denne periode kan man finde oldtidsminder og Danmarks nationaltræ, bøgen. Bøgen spiller også en central rolle i Danmarks nationalsang fra 1823, som lyder: ”Der er et yndigt land. Det står med brede bøge …”.

Arbejd videre: Lyt til og læs evt. teksten til Danmarks nationalsang. Er der andre naturelementer i sangen ud

SPROGHJÆLP:

over bøgetræet?

Udtryk med stolthed • En stolt person – en person med en stærk følelse af ære • Ikke at være stolt ved situationen – at være i en problematisk situation

Opgave 5: Stolthed som begreb

• At være stolt som en pave – at være meget stolt

P.C. Skovgaard var – som mange andre kunstnere i guldalderen – grebet af en stærk nationalfølelse og viste sin stolthed over Danmark og den danske natur gennem

a) Notér

sine værker.

• Brug 2-3 minutter, og kig på ordene i det blå felt.

Hvad tænker du, når du hører ordet stolthed?

Hvilke ord forbinder du med ordet stolthed?

mad

bil

lille national ros

9788763603409_indhold.indd 13

hus

arbejde

familie

stor kritik

unge

13 10/06/14 12.57

b) Vurdér

Bagefter læses et nyt udsagn op, og alle argumenterer

Snak sammen i grupper på 2- 3 personer.

for deres holdning.

• Alle i gruppen skal finde: • Ét ord, som du forbinder med stolthed og hvorfor.

• Ét ord, som du IKKE forbinder med stolthed og hvorfor.

• Notér ordene i dit hæfte.

1. Stolthed er kun for personer, som tænker godt om sig selv.

2. Jeg råber og skriger af glæde, når mit landshold vinder!

3. Når mine børn får gode karakterer, bliver jeg bare så glad.

4. Det er virkelig pinligt, når jeg får ros!

c) Præsentér

5. Man skal ikke vise sin stolthed på arbejdspladsen.

Snak sammen på holdet:

6. Når jeg klarer mig godt til eksamen, får jeg lyst til at

• Er der andre ord, man kan forbinde med ordet stolt-

fortælle det til alle!

hed?

• Lav en fælles brainstorm på et stykke papir, og argumentér for jeres valg af ord.

• Alle ord skrives på tavlen eller smartboard og deles evt. ud til alle.

Brug evt. følgende udtryk: Jeg er meget enig, fordi …

Jeg er enig, fordi …

På den ene side er jeg enig, fordi …

På den anden side er jeg uenig, fordi …

Jeg er delvist enig, fordi …

Ogave 6: Personlig stolthed

Jeg er uenig, fordi ...

• Arbejd sammen i grupper på 2-3 personer. En i gruppen læser et udsagn fra listen højt og fortæller, om

Opgave 7: Dig som symbol

han/hun er enig, og argumenterer for sin holdning.

• De andre i gruppen skiftes efterfølgende til at fortælle, om de er enige eller ej.

Hvis du skulle vælge et symbol, der fortæller noget om dig som person, hvad skulle det så være?

14 9788763603409_indhold.indd 14

10/06/14 12.57

National stolthed

F.eks.

• Hvorfor tror du, nogle mennesker kan føle stolthed

En fodboldspiller ville nok vælge en fodbold som symbol.

ved at kigge på billeder af den danske natur? Hvilke

Hvis man er glad for at læse, kunne det være en bog.

andre symboler, tror du, kan vække stolthed hos dan-

En, der er glad for at lave mad, kunne vælge en kokkehue.

skerne?

Giv en – få en

Arbejd videre i jeres grupper

• Del et stykke papir op i to kolonner.

Nationale symboler kan vække følelsen af stolthed hos

• Skriv eller tegn dit symbol på venstre side af dit stykke

folk. Hvilke symboler kender du fra andre lande?

papir.

• Gå rundt og snak med de andre på holdet.

• Lav en liste med 10 nationale symboler. Symbolerne kan tegnes eller skrives.

• Spørg de andre, hvilke symboler de har valgt.

• Byt liste med en anden gruppe.

• Skriv eller tegn de andres symboler på højre side af dit

• Snak om symbolerne, som I har modtaget fra den

stykke papir • Snak om symbolerne på holdet.

anden gruppe.

• Hvilke lande stammer symbolerne fra?

• Skriv landenes navne ved symbolerne – gæt, hvis I ikke ved det.

Opgave 8: Nationale symboler

• Byt listerne tilbage.

• Tjek, om den anden gruppe har svaret korrekt.

Kunsten i guldalderen var rig på nationale symboler. For eksempel blev oldtidsminder som gravhøje og stendysser

Opsamling

fra vikingetiden brugt i landskabsmalerier som symboler

• Var der nogen ord eller symboler, som I ikke kendte?

på fortidens storhed.

• Var der nogen ord eller symboler på listen, som du

Sæt jer sammen i grupper på 2-3 personer med andre fra holdet, som I ikke plejer at arbejde sammen med. Snak

ikke vil kalde symboler?

• Argumentér for din holdning.

om følgende spørgsmål:

15 9788763603409_indhold.indd 15

10/06/14 12.57

Fra land til by Værk:

Maduddeling på Frederiksberg

Kunstner:

L.A. Ring (1854-1933)

År:

1887

Genre:

Maleri

16 9788763603409_indhold.indd 16

10/06/14 12.57

L.A. Ring: Maduddeling pü Frederiksberg, 1887. Sorø Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg

9788763603409_indhold.indd 17

10/06/14 12.57

Opgave 1: Ind i virkeligheden a) Tag et kig!

c) Din mening

Kig på værket, og skriv alle de ord, du tænker på, i dit

Hvad synes du om værket?

hæfte.

Snak sammen på holdet. Begrund dine synspunkter.

Snak sammen i grupper på 2-3 personer, og sammenlign jeres ord. Snak sammen på holdet, og tal om nye ord.

Brug evt. følgende udtryk: Den slags kunst

er jeg glad for/ikke glad for, fordi …

b) Stemning

kan jeg (godt/ikke) lide, fordi …

Kig på værket igen. Hvordan er stemningen i værket?

Den form for kunst

er lige mig/ikke lige mig, fordi …

Skriv stikord i dit hæfte. Snak sammen på holdet, og sammenlign jeres svar.

1967

1887 Første verdenskrig starter Kvindernes valgret

Vedtagelsen af grundloven

1800

1849

1864

1914 1915

1939

1969

Anden verdenskrig starter

Tab af Slesvig-Holsten

Første mand på månen

18

1844

9788763603409_indhold.indd 18

1916

10/06/14 12.57

Fra land til by

LÆS TEKSTEN OM VÆRKET: Kunstneren L.A. Ring (1854-1934) malede værket Maduddeling på Frederiksberg i 1887. Værket viser et billede af et folkekøkken, hvor to præstefruer laver mad til byens fattige. Værket handler om den barske virkelighed— en side af samfundet, som ikke tidligere havde været synlig i billedkunsten. Værket sætter fokus på samfundsproblemer som blandt andet social ulighed og fattigdom. Kunstneren L.A. Ring voksede selv op i en fattig familie på landet og var kritisk over for de uretfærdige og urimelige forskelle mellem rige og fattige i samfundet.

2000

2010

Danmark med i EF Kartoffelkuren

1973

1986

Oliekrisen i 1973

2014

Danmark bliver europamester i fodbold

1986

9788763603409_indhold.indd 19

1992

2009

19 10/06/14 12.57

Opgave 2: Detaljer

c) Perspektivér

Kunstneren L.A. Rings maleri indeholder mange små

Forestil dig, at kunstneren skulle male et folkekøkken fra

detaljer, som blandt andet fortæller om klasse- og status-

nutiden.

forskelle mellem de forskellige personer.

Hvordan tror du, de forskellige personer ville se ud?

Hvilke ting ville være med på værket for at fortælle om

a) Notér

deres status?

Arbejd sammen i grupper på 2-3 personer.

Snak sammen på holdet, og sammenlign jeres svar.

Kig på værkets detaljer.

Hvad synes du siger noget om de forskellige personers status i samfundet? Hvilke ting på værket (f.eks. tøj, genstande, andet) kan fortælle noget om status?

Tag noter i dit hæfte.

Opgave 3: Fattigdom L.A. Rings værk viser to kvinder, som hjælper de fattige i deres lokalområde. I dag er der mange projekter både

b) Undersøg

lokalt, nationalt og på verdensplan, som vil udrydde fat-

Kig nærmere på værket, og snak videre i jeres grupper

tigdom og sult.

om følgende:

Arbejd sammen i grupper på 2-3 personer.

• Hvor står de forskellige mennesker i maleriet?

Tag stilling til følgende udsagn.

• Hvordan er farverne?

• Hvordan er lyset? Hvornår på året kunne det være?

Snak sammen på holdet, og sammenlign jeres svar.

20 9788763603409_indhold.indd 20

10/06/14 12.57

Fra land til by

1. Det er vigtigt for mig at hjælpe andre, som ikke har så meget.

2. Der vil altid være rige og fattige.

3. Det er vigtigt at lave frivilligt arbejde.

• Referenten giver et resume af afsnittets indhold.

• Sprogmesteren noterer og forklarer nye/svære ord.

• Alle i gruppen læser afsnittet i kor og hjælper hinanden med udtalen.

4. Alle i samfundet har ansvar for hinanden.

• Byt roller ,og læs næste afsnit osv.

5. Det er vigtigt at hjælpe de fattige mennesker i ens

• Underviseren går fra gruppe til gruppe og hjælper.

lokalområde.

6. Det er vigtigt at hjælpe de fattige på verdensplan.

Snak sammen på holdet, og sammenlign jeres svar.

Brug evt. følgende udtryk: Svar: Helt klart, fordi … (+) Det er svært at sige, fordi … (+/-) Det vil jeg ikke sige, fordi … (-)

Opgave 4: Kunstfakta Rollemodel: Lad underviseren læse teksten på næste side højt, inden I går i gang.

Teksten læses i grupper på 3 personer: • Der er tre roller: en oplæser, en referent og en sprogmester.

• Oplæseren læser første afsnit.

21 9788763603409_indhold.indd 21

10/06/14 12.57

ET LAND I BEVÆGELSE! En rig mand er intet andet end en fattig mand med penge.

W.C. Fields (1880-1946)

1.

I 1800-tallet begyndte flere kunstnere at male billeder af de fattige og deres hverdag – både i byen og på landet. Kunstneren L.A. Ring voksede op i et simpelt håndværkerhjem på landet og malede hverdagen, som han oplevede den. Han brugte ofte fattigdom og afmagt som hovedtemaer. Det var et nyt initiativ i kunstens verden. Det var ikke almindeligt på det tidspunkt at vise et realistisk billede af samfundet – med klasseforskelle og sociale uligheder.

2.

Fattigdom i storbyerne i perioden opstod blandt andet på grund af befolkningens bevægelse fra land til by. På grund af industrialiseringen blev mange landsbyområder affolket i slutningen af 1800-tallet. Det var svært at få arbejde på landet, og mange prøvede lykken i byen. Antallet af fattige i byen steg derfor hurtigt, og man åbnede fattighuse, folkekøkkener og byggede billige boliger. Det første danske folkekøkken åbnede i 1859 i Odense. Både kirken og arbejderbevægelsen åbnede folkekøkkener i alle større byer.

22 9788763603409_indhold.indd 22

10/06/14 12.57

Fra land til by

3.

I dag er der færre og færre landsbyboere, der dyrker landbrug og andre traditionelle landlige erhverv. Det betyder, at små byer kan have svært ved at overleve. I medierne kan man høre ord som ”butiksdød” og ”udkantsområder”. Et udkantsområde er et område af et land, der ligger fjernt fra større byer. Disse områder har typisk lavere økonomisk aktivitet og ofte dårlige jobmuligheder.

Nogle af de udkantsområder, man hører om i Danmark, kan være opstået på grund af industrialiseringen, eller fordi mange fabrikker, som engang lå i mindre byer, nu er flyttet til udlandet.

Arbejd videre: Slå evt. ordet ’Udkantsdanmark’ op på

a) Observér

nettet. Hvordan bliver ordet brugt i forskellige sammen-

Arbejd sammen i par.

hænge?

Vælg én af personerne fra værket. Hvad tror du, han/hun tænker?

Snak sammen i par, og tag noter i dit hæfte.

Opgave 5: Byt en fortælling!

b) Skriv

Kunstneren L.A. Ring vil fortælle om klasseforskelle i sam-

Arbejd videre i par, og skriv en kort historie om de per-

fundet ved at lave et realistisk billede af et folkekøkken

soner, du har valgt. Husk, at andre skal kunne læse, hvad

fra 1887. Nu skal du føre fortællingen videre.

du skriver.

23 9788763603409_indhold.indd 23

10/06/14 12.57

Opgave 6: Frivilligt arbejde Du kan evt. bruge følgende støttesætninger, men kom gerne med egne ideer:

Fattigdommen, som vi møder i L.A Rings værk, opstod blandt andet på grund af, at mange mennesker flyttede

Brug evt. følgende udtryk:

fra landet ind til byen. I byen var der ikke arbejde til

Jeg hedder …

alle og derfor heller ikke penge til mad. Derfor opstod

Hver morgen …

der folkekøkkener, hvor frivillige hjalp de fattige ved at

Om aftenen spiser jeg …

give dem et måltid mad. I dag er der stadigvæk mange

Min familie er …

hjælpeorganisationer, hvor man kan lave frivilligt arbejde

Jeg står her, fordi …

for at hjælpe andre i svære situationer.

I går …

a) Fortæl Aflever historien til jeres underviser.

Kender du hjælpeorganisationer i Danmark eller i andre lande, hvor kan man arbejde frivilligt for at hjælpe

c) Præsentér

andre?

Underviseren deler historierne ud til holdet, så alle par

Hvad hedder de forskellige organisationer?

får en ny historie, som ikke er deres egen.

Hvilket slags arbejde kan man lave der?

Alle historierne læses højt på skift. Hvert hold skal gætte:

Snak sammen på holdet.

Hvilken person fra værket handler historien om?

Hvem på holdet har skrevet historien?

b) Samtalen

Snak sammen på holdet, og sammenlign jeres

Arbejd sammen i par.

fortællinger.

Vælg én af de hjælpeorganisationer, som I lige har talt om på holdet. Forbered dig, som om du skal til en informationssamtale på stedet, hvor du gerne vil lave frivilligt arbejde.

24 9788763603409_indhold.indd 24

10/06/14 12.57

Fra land til by

Forbered følgende roller:

Lederen: ”Velkommen til (stedets navn). Værsgo! Sid ned …”

Rolle 1: Kandidaten • Hvad tror du, de vil spørge dig om?

• Hvad vil du gerne vide om det frivillige arbejde?

SPROGHJÆLP:

• Hvorfor skal de vælge dig?

Typiske spørgsmål til en samtale.

Tag noter i dit hæfte.

Kan du fortælle mig lidt om dig selv?

Hvad er din tidligere erfaring?

Rolle 2: Frivillig leder

Hvorfor skal vi vælge lige netop dig?

• Hvad vil du spørge kandidaten om?

Er der noget, du vil sige til sidst?

• Hvad vil du fortælle om det frivillige arbejde?

• Er der særlige regler og evt. uskrevne regler i forbindelse med arbejdet?

Fortsæt samtalen, indtil du har fået alle de oplysninger,

• Skriv minimum 3 spørgsmål, du vil stille kandidaten.

du skal bruge.

Tag noter i dit hæfte.

Byt roller!

Gentag samtaleprocessen, så begge kursister får lov at

Sæt samtalen i gang

spille begge roller.

Nu skal du til samtale. En starter som kandidat, og den anden som leder af en frivillig hjælpeorganisation:

c) Perspektivér

Brug følgende som støtte til at komme i gang.

Snak sammen på holdet.

Hvad blev der besluttet til sidst i samtalen?

Kandidaten:

Hvordan var det at spille både leder og kandidat?

(Giver hånd) ”Goddag. Jeg hedder …”

Har du haft lignende erfaringer i virkeligheden?

Laver du, eller kunne du tænke dig at lave, frivilligt arbejde?

25 9788763603409_indhold.indd 25

10/06/14 12.57

KUNSTEN at lære sprog Hvordan kan kunst bruges til at generere sprog?

Og hvad kan sprogkursister få ud af at arbejde med kunst i danskundervisningen?

Et bud på et svar findes i arbejdet med Kunsten at lære sprog.

Bogen fokuserer på sprogindlæring som en proces, der integrerer kursisternes forhåndsviden, personlige historier og fortolkninger.

Kunsten at lære sprog består af en undervisningsbog samt en tilhørende webdel med udvalgte kunstværker fra Sorø Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst.

Kunsten at lære sprog er bygget op omkring otte temabaserede kapitler, som hver især anslår samfundsorienterede temaer, udvikler interkulturel forståelse og fremmer sproglige kompetencer som at fortælle, beskrive, forklare, argumentere, vurdere og perspektivere.

Temaerne er bl.a. centreret omkring emner som etik, samfund, kommunikation, demokrati og medborgerskab og sættes via kunsten i et levende og aktuelt perspektiv.

Til DU2, modul 4-5 og DU 3, modul 3-4.

9 788763 603409

www.alfabetaforlag.dk