![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
6 minute read
Bogens målgruppe, principper og opbygning
by Alinea
Bogens primære målgruppe er lærerstuderende i dansk, der beskæftiger sig med litteratur, fiktive tekster og multimodalitet i deres undervisningsfag og bachelorprojektet. Bogen henvender sig endvidere til uddannede grundskolelærere og danskstuderende på universiteter. Alle bogens kapitler er skrevet af forskeruddannede danskdidaktikere, der har varetaget forskellige opgaver med udvikling og forskning i KiDM-projektet.
Bogen er struktureret således, at kapitel 1-3 giver en generel indføring i det teoretiske og metodiske grundlag for undersøgende litteraturundervisning. I kapitel 4-10 præsenterer vi på den baggrund forskellige didaktiske bud på, hvordan læreren kan dreje sin undervisning i en mere undersøgende retning. Tilsammen afspejler kapitlerne spændvidden i danskfagets æstetiske tekstbegreb fra ældre tekster og lyrik over nyere børne- og ungdomslitteratur til kortfilm, serier og computerspil. Samtidig giver kapitlerne med deres forskellige teoretiske afsæt i blandt andet fænomenologisk litteraturteori, læseprocesteori, multimodalitetsteori og mundtlighedsdidaktik forskellige indfaldsvinkler til at forstå, hvad der er på spil for lærere og elever i undersøgende undervisning. Bogen afrundes med et opsamlende kapitel, der stiller skarpt på, hvordan undersøgende litteraturundervisning kan bidrage til at udvikle elevernes engagement og alsidige interesse for litteratur og andre æstetiske tekster. I det følgende præsenterer vi kort indholdet i de enkelte kapitler.
At undersøge noget kan som nævnt betyde flere ting – ikke mindst når genstanden for undersøgelsen er et æstetisk produkt eller en æstetiske oplevelse. For hvad er det egentlig undersøgelsen retter sig imod? Selve teksten? Forfatteren? Læseren selv? Og hvordan griber man undersøgelsen an? Bruger man en bestemt metode eller model, der sikrer en særlig grundighed, eller er læserens nysgerrighed og mod til at gå på opdagelse det centrale? I bogens første kapitel præsenterer Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel bogens grundlæggende litteraturteoretiske perspektiv, der trækker på fænomenologien, og viser, hvordan teorien konkret kan omsættes til principper, undervisningsforløb og elevstrategier.
Kapitel 2: Undersøgende litteraturundervisning
I kapitel to præsenterer Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel det didaktiske grundlag for en undersøgende tilgang til litteratur og andre æstetiske tekster. Omdrejningspunktet er en didaktisk model med syv strategier, der støtter elevernes arbejde med at undersøge og fortolke den æstetiske tekst med afsæt i deres egen oplevelse og fremmederfaring af tekstens verden. Udgangspunktet er en æstetisk indstilling og oplevelse, der bliver bundet sammen med analytiske opdagelser, afprøvninger og uddybninger. På denne måde bliver eleverne klædt på til at samle trådene i selvstændige fortolkninger og indgå i dialog på klassen.
Kapitel 3: Undersøgende læsning
Hvad kræver det egentlig af læseren at forstå litteratur, og hvordan læser vi, når vi skal forstå og fortolke litteratur? I kapitlet præsenterer Stig Toke Gissel og Thomas Illum Hansen begrebet inferens og viser, hvordan viden om inferensdannelsens processer kan danne grundlag for litteraturundervisningen. Kapitlet inddrager eksempler fra klasserumsobservationer af elever, der arbejder undersøgende med litteratur, og diskuterer, hvordan man kan teste elevers litterære fortolkningskompetence. Til sidst gennemgår forfatterne resultatet af forsøget med den undersøgende tilgang til litteraturundervisning i forhold til elevernes litterære fortolkningskompetence.
Kapitel 4: Dialog og feedback i klassesamtaler
Hvad vil det sige at undersøge tekster gennem dialog i et fællesskab med andre? Kapitlet tilbyder læreren en mulighed for af og til at træde ud af den traditionelle lærerrolle som den, der kan svare på alt. I den dialogiske undersøgelse har både læreren og eleverne lidt andre opgaver. Vibeke Christensen og Tina Høegh forklarer i kapitlet det dialogiske princip både i forhold til teksten og i forhold til en dialogisk mundtlighedsdidaktik og viser, hvilke spørgsmål om teksten og hvilken form for feedback der lægger op til dialogisk undersøgelse. Læreren er ofte nødt til at være styrende i dialogiske processer for at skabe gunstige betingelser for elevtænkning og refleksion.
Kapitel 5: Multimodale undersøgelser
I danskfaget har sproget og verbal kommunikation historisk set været omdrejningspunktet. Men siden 1970’erne har der været åbnet op for et fokus på andre kommunikationsformer. I de seneste reformer af faget har dette ført til et krav om at arbejde med multimodale udtryk i sagtekster, praktiske tekster og i litteratur og andre æstetiske tekster. Med udgangspunkt i den præmis giver Nikolaj Elf og Vibeke Christensen et bud på, hvordan en multimodal tilgang til æstetiske tekster kan støtte en undersøgende tilgang. Forfatterne viser også, hvordan et multimodalt perspektiv på interaktionen i klassen udgør en del af lærerens grundlag for at træffe vigtige beslutninger om undervisningens videre forløb.
Kapitel 6: Mundtlig undersøgelse
Skriften er altid tavs. Det gælder måske i endnu højere grad, hvis eleverne oplever, at de ikke kan skabe mening med og liv i teksten. I kapitlet diskuterer Tina Høegh og Nikolaj Elf forskellen på tale og skrift og peger på, hvordan mundtlighed og elevernes erfaringer med det talte sprog kan åbne skriften, skabe liv og engagere eleverne i undersøgelse af, hvordan replikker, følelser og spændinger mellem tekstens personer kan lyde. Kapitlets omdrejningspunkt er analyse og diskussion af en konkret klasserumscase, der viser, hvordan læreren kan få øje på den faglige udvikling i elevernes undersøgende dialog. Kapitlet rundes af med konkrete bud på, hvordan læreren kan arbejde med mundtlige undersøgelser i undervisningen.
Kapitel 7: Æstetiske tekster med appel til børn og unge
Hvordan kan man arbejde undersøgende med nyere æstetiske tekster for unge? Hvorfor er det vigtigt, at teksterne både har appel til unge og udfordrer med skæve vinkler og fremmede perspektiver på det velkendte? Hvad kendetegner nyere æstetiske tekster for børn og unge? I dette kapitel præsenterer Stine Reinholdt Hansen og Jimmi Michelsen resultater fra de seneste undersøgelser af børns læse- og medievaner samt nogle typiske kendetegn ved nyere æstetiske tekster for børn og unge. Kapitlet giver
desuden nogle konkrete bud på, hvordan man kan arbejde undersøgelsesorienteret med romaner og tv-serier til unge.
Kapitel 8: Ældre tekster
Undervisningen i kanontekster bliver let præget af lærerens formidling af viden om historien, perioden og forfatteren. Risikoen er, at de litterære tekster reduceres til eksempler på det, vi allerede ved. I kapitlet diskuterer Thomas Illum Hansen, Tom Steffensen og Stig Toke Gissel teoretiske og praktiske bud på, hvordan læreren kan revitalisere de ældre tekster i undervisningen. Målet er at skabe mulighed for, at eleverne kan leve sig ind i værkernes verden og opleve teksten som vedkommende og aktuel – til trods for at den er bundet til et sprog og perspektiv, som er anderledes end elevens eget. Læreren skal ikke bortreducere tekstens fremmedhed, men arbejde med at stimulere elevernes historiske fantasi, så de får mulighed for at gøre nye opdagelser og se forskellige fortolkningsmuligheder.
Kapitel 9: Åbne tekster
Nogle litterære tekster sætter i kraft af deres åbenhed læseren på særlig hårdt arbejde. Samtidig rummer åbne tekster et særligt læringspotentiale, fordi der er meget at opdage, afprøve og diskutere for eleverne. Det er imidlertid vigtigt, at tekstens sværhedsgrad modsvares af lærerens stilladsering af undersøgelsesprocessen. I kapitlet diskuterer Stig Toke Gissel, Tom Steffensen og Jimmi Michelsen teoretiske perspektiver på den svære og åbne tekst og giver et konkret bud på, hvordan litteraturarbejdet kan stilladseres i alle undersøgelsens faser.
Kapitel 10: Film og computerspil
Når vi inddrager andre typer æstetiske tekster end litteratur, rejser der sig nogle nye potentialer – men også nye udfordringer. I kapitlet diskuterer Stig Toke Gissel, hvordan og hvor egnede film og computerspil er i undervisningen i fortolkning. Kan vi bruge film og computerspil til undersøgelse af æstetiske tekster på samme måde, som vi kan med litteratur? Er der nogle fordele ved at inddrage film og computerspil i danskundervisningens