Psykolog I PPR

90 mm

170 mm

20 mm

Fra venstre: Anne Sofie Møller Sparre, Charlotte Nüchel og Line Graff (Foto © CamillaHey.dk)

er alle tre cand.psych. og har gennem de seneste 20 år arbejdet i PPR som psykologer og ledere forskellige steder i Danmark. De er nu ansat i PPR i Hillerød Kommune. De har skrevet flere artikler i P – Psykologernes fagmagasin, Specialpædagogisk Tidsskrift og Erhvervspsykologisk Tidsskrift.

Forfatterne gennemgår trin for trin PPR-arbejdets særlige arbejdsformer: rådgivning, møder, supervision, behandling, udviklingsstøttende samtaler, pædagogisk-psykologiske undersøgelser og vurderinger, krisehjælp og organisatorisk udviklingsarbejde – altid med barnets trivsel, læring og udvikling for øje.

Med forord af cand.psych. og lektor ved Aalborg Universitet Thomas Szulevicz og efterord af cand.psych., specialist og supervisor Vibe Strøier.

Bogen er henvendt til nye og erfarne psykologer i PPR, studerende på psykologistudiet, PPR-ledere, psykologer og andre fagprofessionelle inden for tilstødende specialer.

www.akademisk.dk

Psykolog i PPR__LK__OMSLAG.indd 1

Psykolog i PPR

240 mm

Line Graff, Charlotte Nüchel og Anne Sofie Møller Sparre

Læseren guides gennem de mange kompetencer og positioner i et job, der frem for alt indebærer samarbejde med børn, familier, pædagoger, lærere, ledere og PPR-kolleger. Det kan føles som dybt og kaotisk vand at begive sig ud på – men med denne bog i hånden er PPR-psykologen hjulpet godt på vej i det tværfaglige samarbejde.

Line Graff · Charlotte Nüchel Anne Sofie Møller Sparre

Denne bog klæder nye psykologer på til arbejdet i PPR og kan inspirere erfarne psykologer til fortsat udvikling af arbejdsfeltet.

170 mm

Line Graff · Charlotte Nüchel Anne Sofie Møller Sparre

Psykolog i PPR Guide til praksis

90 mm

»Børn med vanskeligheder i daginstitutioner og skoler møder som oftest PPR-psykologen som den første hjælper. Derfor har PPRpsykologer en vigtig rolle i vores samfund. De er fagfolk, der tæt på kroppen, gennem børnene, mærker effekten af de forandringer, vores samfund står i, og de diskurser, der udvikles omkring forandringerne.

Forfatterne ruster med bogen her nye såvel som erfarne psykologer til at overskue og forholde sig konstruktivt til udfordringerne – uden at slippe børnenes og de unges trivsel af sigte.« Vibe Strøier, i bogens efterord

Akademisk Forlag

11/05/21 16:48

Psykolog i PPR

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 1

5/12/21 12:50 PM

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 2

5/12/21 12:50 PM

Psykolog i PPR Guide til praksis Line Graff, Charlotte Nüchel & Anne Sofie Møller Sparre

AKADEMISK FORLAG

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 3

5/12/21 12:50 PM

Psykolog i PPR. Guide til praksis Line Graff, Charlotte Nüchel & Anne Sofie Møller Sparre © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag og illustrationer: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Glober og Lava Std. Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5755-0 akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 4

5/12/21 12:50 PM

Indhold Forord: En bog til PPR i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Af Thomas Szulevicz

Forfatternes forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1. Indledning – PPR indefra og udefra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hvorfor denne bog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Børn og unge er whistleblowers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 PPR i samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Børns trivsel afhænger af omgivelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Dobbeltperspektiv og tre ben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Psykodiversitet og PPR i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Den store værktøjskasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Dialog, feedback og evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Bogens struktur – en kittelbog til fagfolk uden kittel . . . . . . . . . . . . . . . . 31

2. Psykologen i PPR-samarbejdet – roller og kompetencer . . . 35 Samarbejde kobler menneskelige systemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Samarbejde i, uden for og imellem hverdagskontekster . . . . . . . . . . . . . . 38 Relationel koordinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Ledelsessamarbejde – vi har brug for hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 ”It takes a village to raise a child” og den dobbelte socialisering . . . . . . . 41 Synlige og usynlige samarbejdsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Psykologens roller i samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Psykologens positioner – i centrum og periferi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Med sproget på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 PPR-psykologens kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

5

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 5

5/12/21 12:50 PM

3. Rådgivning og psykologfaglig ekspertise . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Psykologisk rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Uformel og formaliseret rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Hvad rådgiver PPR om? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Hvem har ansvaret for den nødvendige forandring? . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Bag ethvert problem ligger en frustreret drøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Rådgivningsprocessen trin for trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Autopoiese – når råd giver mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Konkrete redskaber tilpasset konteksten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Samspil i zonen for nærmeste udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Afklaring og stilladserende spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Åbenhed om hypoteser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Den uerfarnes fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Psykologen som ekspert og som procesansvarlig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

4. Mødet – etablering af praksisfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Mødet er et udviklingsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Møder kan samstemme perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Sproget skaber identiteter og nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Mødefrekvens og mellemrumsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Mødedeltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Psykologens roller og positioner i mødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Mødets faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Efter mødet – etablering af praksisfællesskaber – en co-teachende tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Det svære møde – frustration og uenighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Møder og magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

5. Supervisionens ABC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Supervision: Et fagprofessionelt udviklingsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Professionelt følgeskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 6

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 6

5/12/21 12:50 PM

Hvorfor yde supervision i PPR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Supervision af hvem og hvornår? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Forberedelse: Deltagere og tidsramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Supervisionen trin for trin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Supervision tager tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Supervisors positioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Kan man tale om alt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Inddrag ledelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Hvad er effekten af supervision?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

6. Behandling i et pædagogisk-psykologisk perspektiv . . . . . . 119 Hvad er lettere behandling i et pædagogisk-psykologisk perspektiv?. . . . 119 Inklusion og eksklusion fra barnets perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Positive ringe i vandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Hvem/hvad skal koordineres og hvornår? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Inddrag ledelsen i behandlingsindsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Mentalisering skaber forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Pædagogisk-psykologisk behandling trin for trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Opstart af indsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Relationer og retning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Afrunding af indsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Psykologens positioner i pædagogisk-psykologiske behandlingsindsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Barnet/den unge i centrum og periferi af indsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

7. Udviklingsstøttende samtaleforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Samtaleforløb kan ikke stå alene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Samtaleforløb med og uden forældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Samtaleforløbet trin for trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Bevidning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

7

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 7

5/12/21 12:50 PM

Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

8. Pædagogisk-psykologiske undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Hvad er psykologiske undersøgelser i PPR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Hvorfor lave undersøgelser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Hvordan lave undersøgelser?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 At balancere mellem forskellige perspektiver og behov . . . . . . . . . . . . . 176 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178

9. Den pædagogisk-psykologiske vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Lovgrundlaget for en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) . . . . . . 182 Hvorfor lave en PPV? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Hvornår skal der laves en PPV? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Hvem kan anmode om en PPV?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Udformning af PPV’en . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 PPV, sprog og magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Hvem skriver vi til i PPV’en? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 PPV’en er et øjebliksbillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Psykologen som procesmager, der skaber forstyrrelse og samskaber viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 PPV – en skal-opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196

10 Krisehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Krisehjælp til børn, unge og familier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Almen og specialiseret krisehjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Viden, nærvær, samtaler og ro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .202 Hvornår er der behov for krisehjælp?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .205 Chok og langvarige reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .206 Direkte og indirekte eksponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .208 Krisepsykologiens grundelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .209 Handleplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 8

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 8

5/12/21 12:50 PM

Handleplan for større kriseinterventioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Forebyggelse af mental slagside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217

11. Med organisationen på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Hvad vil det sige at arbejde organisationspsykologisk? . . . . . . . . . . . . .220 Ryk tæt på ledelsen og skab dig et mandat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222 Organisatorisk ”lim” – lobbyisme, mellemrumsarbejde og tid til FIF . . 227 Understøt fælles viden og relationel kapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .228 Facilitering af pædagogisk udviklingsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .230 Organisationsarbejde med børnene for øje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Svært – og meningsfuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 Tips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236

12. Livet som PPR-psykolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Fagligt fællesskab og mesterlære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Multikunstner på kompleksitetens holdeplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .240 Lone wolf og hverdagslivsforsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Ny i PPR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Kalendergymnastik og tid til refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 Frokost i pausen og krummer i bilen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 Den travle arbejdsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 Omskiftelig kamæleon med mod til at stå fast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .244 Et bæredygtigt arbejdsliv – ressourcer skal bruges og bygges op . . . . 245 Afsluttende ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .246

Efterord: At flyve som en fugl og svømme som en fisk . . . . . . . 251 Af Vibe Strøier

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253

9

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 9

5/12/21 12:50 PM

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 10

5/12/21 12:50 PM

Forord: En bog til PPR i forandring Af Thomas Szulevicz, cand.psych. og lektor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet

Vi er mange – forskere, politikere, forældre, lærere og embedsmænd – som mener noget om PPR. Det kan være alt, for eksempel at PPR skal være mere brugerorienteret, at PPR skal hjælpe skolerne med inklusionsopgaven, at PPR skal tilbyde behandling til børn og unge i mistrivsel, at PPR skal være mere pædagogisk og praksisnær osv. Men hvor ofte hører vi noget om PPR, som kommer fra selve kilden, nemlig PPR-medarbejdere selv? Det gør vi ret sjældent. Og derfor er det meget velkomment at læse denne kvalificerede bog om PPR, som er skrevet fra et ”insider-perspektiv”.

Som det fremgår af bogen, opleves PPR nærmest konstant at være i gang med en transformationsproces, da PPR skal forholde sig til skiftende ønsker fra politikere og brugere af PPR. Men evige forandringer fører også til tvivl og vaklen. Tvivlen kan være sund og nødvendig, da den tvinger os til at stille nødvendige spørgsmål til vores måder at gøre tingene på. Men de konstante krav om forandringer kan også medføre en usikkerhed, hvor fagfolk føler, at fagligheden undermineres eller underkendes. Graff, Nüchel og Sparre har skrevet en nuanceret bog om PPR, som netop har blik for denne dobbelthed omkring PPR-arbejdet.

For bogen er på én og samme tid ydmyg og offensiv på PPR’s vegne. Den er ydmyg, da den har blik for, at PPR hele tiden skal tilpasse sin rådgivning, sparring, konsultation og bistand, så den opleves meningsfuld for de mennesker og institutioner, som PPR samarbejder med. Bogen er også ydmyg på grund af et meget fint blik for kompleksiteten i de problemstillinger, som PPR er involveret i. Der findes sjældent quick fixes eller snuptagsløsninger, når et barn er i mistrivsel, når en elev ikke 11

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 11

5/12/21 12:51 PM

kommer i skole, når en klasse er ramt af uro, eller når der skal findes et passende skoletilbud til et barn med talrige nederlag i bagagen.

Men bogen er også forfriskende offensiv. Den har nemlig som præmis, at PPR-psykologer er helt centrale aktører i samarbejdet omkring ovenstående komplekse problemstillinger. Og den kan således læses som et vægtigt forsvar for nødvendigheden af den pædagogisk-psykologiske PPR-faglighed. Bogen er ligeledes offensiv i sin insisteren på, at mange problemstillinger omkring børn og unge kalder på et stærkt PPR med stærke faglige forudsætninger og gode samarbejdsflader med børn, forældre, dagtilbud, skoler, institutioner, psykiatri og andre samarbejdspartnere.

For psykologistuderende vil bogen med sine mange cases og praksisnære formidling være et velkomment indblik i PPR som psykologfaglig arbejdsplads. For nystartede PPR-psykologer vil den kunne fungere som konkret støtte og inspiration til, hvordan PPR-praksis kan gribes an. For mere erfarne PPR-psykologer vil bogen lige så vel kunne udgøre faglig inspiration og tjene som systematiserede refleksioner over arbejdet i PPR. For pædagoger, lærere, skoleledere og politikere vil bogen invitere læserne ind i PPR’s ”maskinrum” og samtidigt tjene som et værdifuldt bidrag til, hvordan samarbejdet med PPR meningsfuldt kan orkestreres. Bogen retter sig således både til folk, som arbejder eller ønsker at arbejde som PPR-psykologer, til folk, som har samarbejde med PPR, og til folk, som interesserer sig for udviklingsmulighederne i PPR’s arbejde.

Der er altid svært at fange en fugl, imens den flyver. Men i bogen formår Graff, Nüchel og Sparre på den ene side at sige noget væsentligt om PPR’s aktuelle status og udfordringer. Vi inviteres som læsere med helt ind i mødelokalet, i klasselokalet, hvor PPR-psykologen observerer, til supervisionen, til testningen af barnet eller til den svære samtale med forældre til et barn i mistrivsel. Og på den anden side formår de at formulere sig visionært på PPR’s vegne. De slår et slag for, at psykologfagligheden i PPR fortsat skal videreudvikles, så PPR på relevant vis kan løse psykologfaglige opgaver på individ-, gruppe- og organisationsniveau, og at PPR skal kunne assistere dagtilbud, skoler og institutioner i både det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Hermed 12

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 12

5/12/21 12:51 PM

er bogen i overensstemmelse med de seneste års nationale og internationale forskning på området, som vægter, at PPR-psykologen på et videnskabeligt grundlag skal være i stand til at arbejde tværkonstekstuelt omkring børn og unges udfordringer.

Der er nok at tage fat på, og der har formentlig aldrig været mere brug for dygtige PPR-psykologer end tilfældet er i dag. Inklusionsudfordringerne i skolen virker permanente, der er stigende mistrivsel blandt børn og unge, flere børn og unge føler sig ensomme, flere elever rammes af længerevarende, problematisk skolefravær, og både pædagoger og lærere rapporterer om stort arbejdspres i hverdagen. Heldigvis ser også politikerne PPR som en helt central aktør i udbedringen af blandt andet problemstillingerne omkring øget mistrivsel blandt børn og unge. Således er der blandt andet taget initiativ til en såkaldt styrket indsats i PPR, hvor der skal implementeres lettere behandlingstilbud i en række udvalgte kommuners PPR. Initiativet betyder konkret, at PPR i stigende grad skal tilbyde kortvarige, terapeutiske behandlingsforløb til børn og unge med involvering af deres familier. På grundlag af mine mange års forskning i PPR finder jeg det helt rigtigt, at PPR-psykologer involveres yderligere i dette arbejde. Og en del børn og unge i mistrivsel vil helt oplagt kunne profitere af PPR’s behandlingstilbud.

Jeg mener dog også, at PPR har en vigtig funktion som vagthund. PPR skal kritisk og vedvarende spørge til, hvorfor så mange børn og unge er havnet i mistrivsel. Og med dette spørgsmål følger et nødvendigt fokus på den hverdag, den pædagogik og de strukturer, som børnenes færdes i og mødes med. Og netop denne tankegang, dette menneskesyn og denne evige, kritiske insisteren på at forstå barnet (og dets ressourcer) i dets hverdagslige og pædagogiske sammenhænge, udgør grundpillen i PPRpsykologens faglighed. Og det er netop denne PPR-psykologfaglighed, som Graff, Nüchel og Sparre på fornem og nuanceret vis skriver frem og udfolder i indeværende bog. Den bør læses af alle med interesse for PPR.

13

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 13

5/12/21 12:51 PM

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 14

5/12/21 12:51 PM

Forfatternes forord Det meste af det, der er skrevet om PPR-psykologers arbejde, er skrevet af forskere og fagpersoner, der kigger ind i PPR, mens der er skrevet meget lidt om PPR-psykologers arbejde set indefra med PPR-psykologers egne øjne. Der mangler praksisbeskrivelser, som kan være med til at sætte nye psykologer ind i arbejdsfeltet, samt beskrivelser, der kan inspirere og skabe debat og udvikling på området på baggrund af levet erfaring med feltet indefra. Vi håber, at vi med denne bog kan inspirere til flere beskrivelser indefra og til dialog og tættere forbindelse mellem forskning udefra og erfaringer indefra med henblik på at udvikle feltet til gavn for børn, unge og familier samt lærere, pædagoger, ledere og øvrige samarbejdspartnere.

PPR er et godt sted at leve sit arbejdsliv som psykolog. Her er mulighed for at bevare bredden i arbejdet som psykolog, samtidig med at man kan fordybe sig og specialisere sig i børne-, unge- og familieområdet og i det psykologfaglige arbejde i dagtilbud og på skoler. Man har i PPR mulighed for at udvikle mange forskellige psykologfaglige kompetencer både inden for det klinisk-psykologiske felt, det pædagogisk-psykologiske felt og det organisationspsykologiske felt.

Efter vores mening er PPR et undervurderet psykologfagligt arbejdsområde. At arbejde som psykolog i PPR kræver viden om mange forskellige psykologfaglige emner og tilgange. Det kræver desuden en skarp sans for den faglige vurdering af, hvad der skal til og hvornår for at sikre børns og unges trivsel, læring og udvikling. Det PPR-psykologiske felt er af stor betydning for vores samfund, fordi vi arbejder med at skabe plads til alle børn i de almene fællesskaber og samtidig på at skabe bedre vilkår for de børn, som har brug for noget særligt i en periode af deres barndom eller ungdomsliv. Vi arbejder med børnene og de unge, og vi arbejder med deres fællesskaber og hverdagskontekster.

Vi arbejder med deres forældre og med professionelle i et ønske om at styrke gode børne- og ungdomsliv.

15

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 15

5/12/21 12:51 PM

Det er meningsfuldt at arbejde med børn, unge og familier. Det er et arbejde, som på mange måder kan være med til at sikre vores fremtid sammen, fordi vi arbejder for at normalisere og skabe plads til, at vi kan være forskellige, og til at mennesker kan forbinde sig til hinanden og skabe mangfoldige fællesskaber. Samtidig arbejder vi for en forståelse af, at alle mennesker kan blive ramt af udfordringer og svære tider i livet, som vi skal igennem på en god måde uden at blive kørt ud på et sidespor i fællesskabet. Nogle børn og unge har det svært i de almene fællesskaber, og her bliver det helt afgørende, at vi styrker forbindelsen mellem det almene og det specialiserede felt og gør det muligt for endnu flere børn og unge at trives og udvikle sig i deres børne- og ungdomsfællesskaber.

Det er et stort privilegium at arbejde med mennesker i deres tilblivelse. At arbejde med børnene og de unge samt de voksne og fagprofessionelle omkring dem. Børn og unge viser os, hvad der rører sig, og hvad der kan være svært i samfundet. De viser os med deres adfærd og med deres trivsel og udvikling eller mangel på samme, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt i vores samfund, og hvad vi skal mestre for at kunne (over)leve i fremtidens samfund.

At arbejde som psykolog i PPR er en udfordring og en gave, og vi håber, at denne bog kan bidrage med inspiration til samt udvikling og diskussion af dette komplekse arbejde, der involverer børn, unge, familier, ledere, lærere og pædagoger samt øvrige samarbejdspartnere, der har børn og unges trivsel, læring og udvikling på sinde.

At skrive denne bog har også været berigende. Vi er selv blevet klogere gennem processen og samarbejdet omkring den. Tak til psykologkollegaerne i PPR, der på daglig basis udfører et vigtigt arbejde, til Thomas Szulevicz for hans sparring, bidrag og blik for bogens nødvendighed, til Vibe Strøier for hendes indsigt, sparring og opbakning og ikke mindst til forlagsredaktør Lene Kamuk for hendes skarphed, humor, understøttelse og sikre hånd igennem hele skriveprocessen.

Rigtig god læselyst!

Line, Charlotte & Anne Sofie Marts 2021 16

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 16

5/12/21 12:51 PM

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 17

5/12/21 12:51 PM

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 18

5/12/21 12:51 PM

Kapitel 1

Indledning – PPR indefra og udefra Denne bog er en praksisbog om det psykologfaglige arbejde i PPR – pædagogisk-psykologisk rådgivning. Bogen beskriver et arbejdsfelt, hvor psykologer dagligt bidrager til at understøtte trivsel, læring og udvikling hos børn, unge og familier i landets kommuner. Alle kommuner skal med afsæt i folkeskoleloven have en PPR-funktion eller tilgængelig PPR-ekspertise. I nogle kommuner har denne funktion fået andre navne, men i denne bog kalder vi for nemheds skyld dem alle PPR. PPR udgør en af de største arbejdspladser for psykologer i Danmark.

Mange nyuddannede psykologer har deres første job i PPR, og derfor vil forholdsvis mange psykologer på et tidspunkt i deres karriere arbejde i PPR eller inden for tilstødende arbejdsområder.

15-20 % af alle børn og unge er årligt i kontakt med PPR (Nielsen, 2020). Det betyder, at PPR-psykologer har en meget bred berøringsflade med børn, unge og familier og med lærere, pædagoger, dagtilbudsledere og skoleledere. PPR-psykologer har dermed et meget stort indblik i, hvad der udfordrer børn og unge i dagens Danmark, samt hvad der kan bidrage til deres trivsel, læring og udvikling.

Som noget særegent ved psykologarbejdet i PPR arbejder vi i modsætning til for eksempel psykologer inden for psykiatrien med alle børns udvikling. At balancere mellem den normale udvikling og det, der ikke er det, eller som for en stund er bragt ud af kurs, kan være en konstant kilde til både faglig udfordring og meningsfuldhed. Normaliteten i al dens kompleksitet og dens indlejring i kulturen er en væg, som PPR-psykologer spiller op ad på daglig basis. Hvert enkelt arbejdsforløb har sin særegenhed, der betyder, at PPR-arbejdet aldrig bliver kedeligt eller ”samlebåndsagtigt”. Og muligheden for at følge det samme barn gennem længere tid og gennem flere processer kan være menneskeligt 19

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 19

5/12/21 12:51 PM

berigende og fagligt udviklende. Det giver et indblik i, hvordan forvikling, udvikling og forandring kan ske over tid i børns og unges liv.

Hvorfor denne bog?

Vi er tre psykologer, der tilsammen har arbejdet mere end 40 år inden for PPR. Vi har arbejdet inden for småbørnsområdet, skoleområdet og det specialiserede børneområde. Vi har arbejdet med forebyggelse, udredning og behandling, og vi har arbejdet med ledelse og organisering af PPR. For os er PPR et meget meningsfuldt arbejdsfelt, hvor man som psykolog har mulighed for at understøtte og hjælpe rigtig mange børn og unge, og hvor man også har mulighed for at understøtte og påvirke de lærings- og udviklingsmiljøer, børn og unge skal vokse op i.

Der er er skrevet en del artikler og litteratur om PPR. Meget af det, der er skrevet, er imidlertid skrevet af psykologer og forskere, der kigger ind i PPR udefra (Nielsen, 2019; Szulevicz & Tanggaard, 2015), mens vores ønske er at beskrive praksis indefra og med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra det psykologfaglige arbejde i PPR. Vi tænker imidlertid, at det vil være spændende og gensidigt berigende at forbinde udefra- og indefra-perspektiverne ved at styrke dialogen mellem forskere og praktikere og bringe de to udgangspunkter tættere på hinanden.

Formålet med bogen er at beskrive det psykologfaglige arbejde og dermed bidrage til, at nye psykologer vil føle sig godt forberedt til arbejdet i PPR, samt at inspirere mere erfarne psykologer til dialog om og fortsat udvikling af arbejdsfeltet. Det psykologfaglige arbejde i PPR kan på nogle måder forekomme lidt usynligt. Vi arbejder med at understøtte, forebygge og intervenere, og det kan være svært at se og forstå præcis, hvad det er, vi laver. Man kan fristes til at sige, at psykologarbejdet i PPR har samme funktion som et enzym. Et enzym er et stof, der skal få processer til at lykkes, men som kun har en funktion i kraft af andre. PPR-psykologen forsvinder ofte igen, når der er skabt trivsel og udvikling, og vores arbejde kan derfor forekomme usynligt, hvis man ikke har kendskab til feltet indefra. Vi leverer ydelser, der skal bidrage til trivsel, læring og udvikling for børn og unge, men for den, der ikke kender feltet, kan det være svært at se bidraget. Formålet med bogen er 20

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 20

5/12/21 12:51 PM

derfor også at synliggøre PPR-arbejdet og dermed bidrage til dialog og udvikling af arbejdsfeltet.

Børn og unge er whistleblowers Det psykologfaglige arbejde i PPR handler jo om børnene og de unge mennesker og om deres læring, trivsel og udvikling. De er centrum for det hele og grunden til, at PPR-psykologer har en berettigelse. Vi er imidlertid mange mennesker, der har børns og unges liv på sinde. Der er børnene og de unge selv, deres forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, skoleledere, dagtilbudsledere, socialrådgivere, frivillige trænere, logopæder og fysioterapeuter for blot at nævne nogle af de betydningsfulde aktører i børns og unges liv. Derfor er der også mange meninger om børn og om det gode børneliv. Børns læringsog udviklingsmiljøer kan let blive en ideologisk kampplads med mange interessenter og mange gode intentioner. Sådan vil det nok altid være, og derfor kan denne bog også læses som én blandt flere stemmer i debatten om, hvordan man kan understøtte et godt børne- og ungdomsliv.

Mange børn og unge har det heldigvis godt og trives og udvikler sig inden for de eksisterende rammer. Men der er desværre også mange børn og unge, der slår sig på livet og har det svært, og som har brug for noget andet og mere end de rammer og vilkår, som de umiddelbart tilbydes. Børn og unge kan ses som en slags whistleblowers. De viser os, at der er noget i deres liv og i deres udviklings- og læringsmiljøer, der ikke er optimalt. De viser os, at vi som voksne og som samfund må gøre noget andet, hvis de skal komme i trivsel. Og de viser os, om vi lykkes med det, vi så gør for at understøtte og hjælpe dem. De viser os med andre ord både problemerne, og om vores løsninger virker. Som psykologer i PPR arbejder vi for, at flere børn og unge får gode børne- og ungdomsliv. Vi skal hjælpe dem, der har det svært, og vi skal bidrage til, at der skabes bedst de mulige vilkår i børn og unges opvækst.

Børn og unge gør, hvad de kan for at lykkes, og ønsker vi, at de skal gøre noget andet end det, de allerede gør, så er det vi voksnes opgave at gøre noget (andet) for at give børnene og de unge mere optimale deltagelsesmuligheder. Vi må være opmærksomme på, hvilke idealer der i vores samfund skabes for børn og unge, og afhjælpe oplevelsen 21

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 21

5/12/21 12:51 PM

af utilstrækkelighed ved blandt andet at adressere de krav og tårnhøje forventninger, som stilles til familier og unge mennesker, og vi må bidrage til, at børn, unge og forældre kan finde en vej i dette uden at sætte trivslen over styr (Hjortkjær, 2020). At de voksne skal gøre noget andet for at skabe bedre vilkår for børns og unges opvækst kan jo virke logisk og måske ligetil, men det kan være vældigt udfordrende i praksis. Det kan være svært at finde ud af, hvad der er udfordringen, hvad der måske opretholder problemerne, og hvad der kunne være løsningen – for ikke at tale om at sikre det nødvendige samarbejde om løsningerne. Alle gør jo, hvad de kan, og hvad de tror er det rette, så at gøre noget andet kan være udfordrende, men også lærerigt for de betydningsfulde voksne i børns og unges liv.

Psykologer er mennesker med en psykologfaglig viden og psykologfaglige kompetencer i arbejdet med andre menneskers liv. Vi vil derfor altid have den etiske fordring for øje, der indebærer, at vi bærer et stykke af et andet menneskes liv i vores hånd, når vi arbejder med dem (Løgstrup, 2010). Dette er både et stort ansvar og et stort privilegium, og vi ved, at PPR-psykologer dagligt gør sig umage med løbende at få feedback fra børnene, de unge, forældrene og de professionelle i forhold til, om det, vi gør, giver mening og hjælper dem på rette vej.

PPR i samfundet Børn og unges udfordringer er forbundet med de samfundsmæssige udfordringer og vilkår for familieliv, skoleliv og børneliv. Når samfundet ændrer sig, ændrer vilkårene sig også, og udfordringerne for børn og unge ændrer sig over tid (Hertz, 2017). Det betyder også, at den psykologfaglige opgave ændrer sig.

PPR-institutionen opstod i 1934 på Frederiksberg med den primære opgave, at psykologer skulle teste børn og unge, der havde svært ved at følge med i skolen, og dermed bidrage til, at de, der havde et lavt kognitivt funktionsniveau, kunne sorteres fra og placeres i specialklasser.

Psykologer tester stadig børn og unge for at vurdere deres kognitive funktionsniveau, bidrage med anbefalinger til læringsmiljøet og tage stilling til behov for specialundervisning. Denne psykologfaglige funktion er beskrevet i lovgivningen. Gennem årene har ressourcerne, der er 22

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 22

5/12/21 12:51 PM

blevet brugt til specialundervisning, været stadigt stigende, og således blev det op til 2012 opgjort, at cirka 30 % af det samlede budget til folkeskolen blev brugt til specialundervisning. Dette ønskede politikerne at ændre, og med den såkaldte inklusionslov i 2012 blev det tydeliggjort, at man ønskede, at disse ressourcer skulle bruges bedre til gavn for både elever med særlige behov og for alle elever i folkeskolen. En vigtig opgave for PPR blev på den baggrund dels at vurdere, hvilke børn der måtte have brug for specialundervisning (defineret som mere end 9 timer om ugen), dels at understøtte, at flere børn kunne inkluderes i den almene folkeskole.

Arbejdsopgaverne for en PPR-psykolog er i dag således langt bredere og mere komplekse, end da PPR-institutionen opstod i 1934. I dag arbejder PPR-psykologer både på individ-, gruppe- og organisationsniveau med at understøtte, at flere børn og unge kan deltage, trives og udvikle sig i almenmiljøet i dagtilbud, skoler og familier. Mens den primære opgave i begyndelsen var at sortere nogle fra, så er det i dag en central opgave at sikre, at så mange børn og unge som overhovedet muligt kan inkluderes, trives, lære og udvikle sig i skolen og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er en vigtig arbejdsopgave at bidrage til en udvidelse og styrkelse af de almene børne- og ungdomsfællesskaber samt at sikre, at der er plads til forskellighed og mangfoldighed i dagtilbud og skoler. Vi må understøtte børne- og læringsmiljøer, hvor flere børn og unge kan trives og opleve, at de hører til, frem for at mistrives og blive sorteret fra. Et vigtigt fokus i PPR bliver derfor også at understøtte, at viden, kompetencer og praksis fra det specialpædagogiske felt – der har stor erfaring med at understøtte læring og trivsel tilpasset børn og elever, der er udfordret i det almene læringsmiljø – bringes ind i og anvendes i det almene felt.

Der stilles i dagtilbud og skoler forholdsvis store krav til børn og unge, og deres deltagelse og præstationer evalueres løbende. Når det ikke går som forventet, opstår der ønsker om at forstå, hvad der er på spil. Nogle gange vil der blive kaldt på en pædagogisk-psykologisk vurdering af et barn for at blive klogere på, hvordan man kan understøtte barnets trivsel og læring. Vores grundlæggende præmis er, at 23

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 23

5/12/21 12:51 PM

de udfordringer, der opleves, oftest er uløseligt forbundet med den kontekst, de udspiller sig i, og at de også som udgangspunkt skal løses inden for denne.

Fra 2010 til 2017 er antallet af børn, der har fået en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 15 år, steget fra 4 % til 9 % (Hertz & Nielsen, 2018).

Det betyder, at cirka hver tiende af alle børn og unge på en årgang i dag har en eller flere psykiatriske diagnoser. Man taler om, at normalbegrebet er indsnævret, og PPR-psykologer har her en vigtig opgave i forhold til at normalisere børns og unges reaktioner og til at skabe en større og bredere forståelse af udfordringerne, ligesom vi har en vigtig opgave i at tilbyde et pædagogisk-psykologisk helheds- og udviklingsorienteret sprog omkring de udfordringer, der opstår i børn og unges liv.

Vi kan ikke se på børn isoleret fra deres familiemæssige eller institutionelle kontekst. Børn og unges trivsel og udvikling er – alt andet lige – forbundet med, hvordan de har det, og hvordan de mødes i en bestemt sammenhæng. Når det er sagt, så kan udredninger i psykiatrisk regi nogle gange bidrage til en beskrivelse og kategorisering af udfordringer, der måske har været svære at begribe eller skabe konsensus omkring. Men diagnosticering eller ej, så vil opgaven altid være at sikre barnets deltagelsesmuligheder i en lærings- og udviklingskontekst, hvor det kan indgå i udviklingsfremmende interaktioner med børn og voksne.

Børns trivsel afhænger af omgivelserne Børns trivsel og udvikling hænger tæt sammen med, hvordan deres forældre, pædagoger og lærere har det og trives med deres ”opgave”.

Børn og unge har brug for voksne, der er tilgængelige og nærværende, og som kan skabe nogle gode rammer omkring børnenes og de unges liv. Og de har brug for voksne, der kan møde dem med positive forventninger og udviklingsfremmende samspil i hverdagslivets udviklings- og læringskontekster. Børn og unges trivsel og udvikling er forbundet med de voksnes trivsel og udvikling, og derfor er det også så vigtigt, at vi PPR-psykologer arbejder med de voksne omkring børnene. Hvilke vilkår har de voksne for at give børnene og de unge gode rammer? Hvor stort er overskuddet til nærvær, engagement, ram24

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 24

5/12/21 12:51 PM

mesætning og tilrettelæggelse? Hvor gode muligheder har de voksne for at være forbilleder, relatere til, tilegne sig viden om og inspirere børene? Hvor stort er deres mentale overskud og deres muligheder for at understøtte, hvis noget er svært? Alle disse forhold hænger sammen, og derfor må vi PPR-psykologer altid være optaget af børnene og de unge på den ene side og deres familier og lærings- og udviklingsmiljøer i dagtilbud og skole på den anden. Individ og kontekst eksisterer i og med hinanden, hvad enten det drejer sig om barnet, den unge, den voksne eller de professionelle.

Dobbeltperspektiv og tre ben Psykologer i PPR må således beskæftige sig både med børn og unge og med deres kontekster. Vi må altid have et dobbelt perspektiv på barnet og på dets udviklings- og læringskontekster i familien, i dagtilbud og i skolen. Observerer vi et barn, observerer vi det i en kontekst og dermed også både de andre børn og de voksne omkring barnet. Intervenerer vi i forhold til et barn, intervenerer vi også i forhold til de voksne omkring barnet. Som psykolog i PPR har vi adgang til barnets dagtilbud eller skole, til dets forældre og til familien som helhed. Denne adgang er unik ved PPR, og den gør, at vi kan se og forstå barnet ud fra dets forskellige livsarenaer og dermed også få et mere helhedsorienteret blik på udfordringer og mulige løsninger.

PPR-psykologer får desuden adgang til rigtig mange forskellige børn og unge, og vi får over tid et meget klart blik for, hvad der er almindelig adfærd og udvikling, og hvad der ligger på kanten af det normale. Det er således en vigtig opgave for PPR-psykologer at bidrage med viden om børns adfærd og at normalisere adfærd, som vi kan se, er et helt almindeligt udtryk for noget i konteksten, der volder problemer, eller som barnet i en periode er i gang med at lære i samspil med omgivelserne.

PPR-psykologer må – for at undgå unødig reduktion af kompleksiteten – gå på tre ben og trække på praksis inden for forskellige psykologiske discipliner: 1) det pædagogisk-psykologiske praksisfelt, der kan bidrage med viden om, hvad der understøtter læring, motivation, opdragelse og dannelse, 2) det kliniske felt, der kan bidrage med viden om, hvad der er normal og ikkenormal eller truet udvikling, samt 25

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 25

5/12/21 12:51 PM

hvordan man kan intervenere i forhold til dette, og 3) det organisationspsykologiske felt, der kan bidrage med viden om udviklings- og forandringsprocesser i organisationer, om understøttelse af organisatorisk forandring og om ledelse af lærings- og udviklingsmiljøer. Alle tre ben skal ofte i spil, når et barn eller et ungt menneske ikke trives eller udvikler sig som forventet. Det pædagogiske og det kliniske ben er i en PPR-sammenhæng beskrevet mere eksplicit end det organisatoriske, der kan være mere implicit og ikke altid så synligt, og som nogle gange foregår imellem øvrige arbejdsopgaver. Taburetten har tre ben, og nogle gange kan vægten ligge mere på det ene end på det andet, men alle tre ben må medtænkes, så vi ikke overser væsentlige forhold i det komplekse arbejde, hvor problemer og løsninger sjældent er simple, men funderet i mange forskellige forhold på samme tid. Vi må være nysgerrige i forhold til barnet og samspillet med barnet i dagtilbud eller skole, i forhold til forældrenes samspil med barnet og i forhold til den organisatoriske virkelighed, der kan handle om at forberede, facilitere og forbinde ellers adskilte relationer og kontekster for at understøtte engagement, flow og forandring.

Psykodiversitet og PPR i forandring PPR er et svar på de eksisterende udfordringer ved at være barn, ung og familie i samfundet. I nogle perioder har der været fokus på vurdering af forudsætningerne for indlæring, og i andre perioder på børn og unges evne til at regulere sig selv og finde ro og fordybelse i en omskiftelig verden. I dag ser vi mange børn og unge, der udfordres i en verden, der stiller store krav til sociale og kommunikative kompetencer, og mange børn kæmper med angst og tilbagetrækning fra et børne- og ungdomsliv, hvis krav kan være svære at håndtere og honorere.

PPR må hele tiden udvikle sig og transformere sig selv, så vores tilgang og praksis passer til og kan møde de aktuelle udfordringer og problemstillinger i børne- og ungdomslivet. Vi må hele tiden tilegne os ny viden og styrke vores samarbejde med skoler og dagtilbud om at understøtte børns og unges trivsel. Det er ikke altid, at vores samarbejdspartnere ved, hvilken hjælp de præcist har brug for. De vil efterspørge, hvad de forventer, at vi kan bidrage med, så vi må også hele tiden formidle, 26

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 26

5/12/21 12:51 PM

hvad det er, vi kan bidrage med, og hvordan samarbejdspartnerne bedst kan drage nytte af PPR-psykologers viden og erfaring.

I et præstations- og konkurrencesamfund, der hylder effektivitet og individets evne til præstation og fleksibilitet, vil det være en vigtig opgave at understøtte gode læringsprocesser og miljøer, der styrker trivsel såvel som læring. Noget af det, der efterspørges i dag, er et PPR, der udover at kunne arbejde med de voksne omkring børnene også kan løfte lettere behandlingsopgaver, da mange børn og unge oplever angst, depression, skolefravær eller anden form for mistrivsel.

Mange mennesker i vores samfund rammes af stress, angst og depression, og det er nærliggende at se denne udvikling som den menneskelige pendant til det uhensigtsmæssige overforbrug af naturens ressourcer. Psykologer kan bidrage ved at stille spørgsmål ved, om børn og unge i for høj grad sættes under uhensigtsmæssigt pres. Vi må understøtte, at der skabes miljøer og løsninger for børn og unge, hvor der er plads til, at de kan være hele mennesker og være forskellige, og hvor de grundlæggende menneskelige behov tilgodeses.

Vi vil derfor introducere begrebet psykodiversitet ud fra en forståelse af, at børn og unge udvikler sig ad forskellige stier og i forskellige retninger. Begrebet er en krumtap for denne bog og for vigtigheden af PPR-psykologers arbejde. Vi er forskellige som mennesker, og denne forskellighed er vigtig for et samfund som vores, der lever af viden og innovation. Begrebet biodiversitet handler om variation i naturen omkring os og om, at det er afgørende for vores liv her på kloden, at denne diversitet findes. På samme måde findes der også variationer i vores psyke – i det, vi har med os fra start i livet, i måden, vi udvikler os på mentalt, og i den mentale sammensætning, vi har som voksne. Samfundet lever af vores mentale kapacitet og af de relationelle kompetencer, vi bruger til at sætte denne i spil – dette er vores tids råstof. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke spilder ressourcer og glemmer at dyrke og bruge styrkesider hos de børn og unge, som er vores fremtid. De har hver og en rigtig meget at bidrage med. For os betyder psykodiversitet, at der er plads til mangfoldighed og forskelle i vores mentale sammensætning som mennesker. Børn og unge har brug for at få lov til og mulighed for at udvikle sig forskelligt. Vi er som samfund nødt til at blive bedre til at skabe plads 27

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 27

5/12/21 12:51 PM

til, at udvikling ikke forløber ens for alle, og at målet ikke er, at vi skal følges ad hele vejen og ende samme sted, men at målet er at bevare og gøre brug af den psykodiversitet, som findes.

Et vigtigt fokus for fremtidens psykologer er fra vores synspunkt at være med til at sikre plads til psykodiversitet og bæredygtige løsninger. Bæredygtige løsninger er løsninger, hvor der er en grundlæggende balance mellem på den ene side brug af ressourcer og på den anden side opbygning af ressourcer. Vi må bidrage til at finde bæredygtige løsninger på børne-, ungdoms-, skole- og familieliv. Løsninger, der tager hensyn til menneskers ressourcer, som ikke er en uudtømmelig kilde.

Hvordan kan vi undgå et for voldsomt pres og unødig belastning af børn, unge, familier og professionelle, samtidig med at vi skal udvikle os og lære nyt? Hvordan kan vi bidrage til, at de valg, der træffes i familier, i dagtilbud og på skoler på daglig basis, understøtter trivsel og læring under hensyntagen til menneskers ressourcer og helt basale behov? Og hvordan kan vi iværksætte tiltag og indsatser, hvor svaret ikke (altid) er flere ressourcer, men snarere en anden anvendelse af de tilstedeværende? PPR-psykologer bevæger sig ind og ud af hverdagslivets kontekster og må understøtte miljøer, kontekster og samspil, hvor der er plads til at være menneske og plads til forskellighed, og hvor der skabes menneskelige samspil, der bidrager til udvikling, læring og trivsel. At skabe gode opvækstmuligheder for børn og unge koster menneskelige ressourcer. Men samspil og vellykkede udviklings- og læringsprocesser opbygger også menneskelige ressourcer og skaber overskud og engagement.

Når man arbejder i PPR, arbejder man i en politisk styret organisation. Det betyder, at vi ikke er privatpraktiserende psykologer, men netop kommunale psykologer, der må arbejde inden for de rammer, der sættes for vores arbejde af politikerne. Vi må som alle andre arbejde inden for rammerne af lovgivningen på området, og vi må samtidig arbejde i overensstemmelse med vedtagne kommunale børne- og ungepolitikker og de vedtagne strategier og målsætninger på børne- og ungeområdet.

Man kan sige, at lovgivningen (forvaltningsloven, psykologloven, folkeskoleloven, dagtilbudsloven og i nogen grad også sundhedslo28

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 28

5/12/21 12:51 PM

ven og serviceloven) samt de lokale politikker, vedtægter og budgetter udgør vilkårene eller rammerne for vores arbejde, og de står umiddelbart ikke til diskussion. Men ved siden af alt dette er der meget i vores arbejde, som vi har indflydelse på, for eksempel vores arbejdstilgang og arbejdsmetoder, ligesom vi har stor kontrol over planlægningen af vores arbejde, så længe det sker i et samarbejde med vores samarbejdspartnere.

Den store værktøjskasse Som psykolog i PPR skal man kunne agere i mange forskellige kontekster, sammen med mange forskellige samarbejdspartnere og i forhold til et hav af forskellige problemstillinger. Man har derfor brug for en stor værktøjskasse med mange forskellige værktøjer, der skal kunne tilpasses og bruges på mange forskellige måder. Der findes ikke et vidundermiddel eller et værktøj, der kan klare det hele. Faktisk skal man indimellem opfinde værktøjet sammen med dem, der søger råd og vejledning.

Der findes heller ikke én tilgang, der kan favne alle problemstillinger. Vores erfaring er, at vi må have mange forskellige tilgange, værktøjer og metoder i vores faglige rygsæk, og at vi i hvert enkelt tilfælde må gå pragmatisk til værks og sammen med dem, der er udfordret, finde og skabe den mest brugbare tilgang. Vi lægger her i bogen op til en multiteoretisk tilgang, hvor vi har kendskab til og mestrer mange forskellige teorier og er bevidste om, hvad de kan, og hvad de ikke har øje for. Vi må have et pragmatisk udgangspunkt, der indebærer, at de konkrete problemer og situationer i praksis må diktere, hvordan vi undersøger, analyserer, bidrager og intervenerer. ”Spørgsmålet er ikke, om et værktøj eller en teori er ’sand’, men hvilke handlemuligheder den skaber. Og pointen er, at flere teorier giver flere handlemuligheder” (Svend Brinkmann citeret i Kongsgaard & Rod, 2018: 12).

Vi vil derfor i bogen her trække på mange forskellige teoretiske retninger med afsæt i, hvad vi har erfaring med kan bidrage til forståelse og forandring. Dette indebærer en uærbødighed, og vi håber, at dette vil understøtte, at praktikere finder inspiration til at tilgå arbejdet med en grundlæggende nysgerrig og undersøgende tilgang.

29

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 29

5/12/21 12:51 PM

Inden for kirurgien taler man om ”tailored surgery” – skræddersyet kirurgi – hvilket betyder, at man kan have nok så meget videnskabeligt funderet viden om praksis og indgreb, men når kirurgen står med kniven i hånden, må indgrebet skræddersys, så det passer til lige netop denne patient og de ressourcer, der er til rådighed. Dette gælder også det psykologfaglige arbejde i PPR. Det tilsyneladende entydige må tilpasses virkelighedens flertydighed og kompleksitet.

PPR-psykologen må altså have mange redskaber og værktøjer til sin rådighed, vel vidende at det nok allervigtigste og mest afgørende for at understøtte udvikling og trivsel er den gode og tillidsfulde relation til de øvrige samarbejdspartnere og børnene, de unge og familien.

Opgaven med at uddanne og oplære nye psykologer til PPR er et fælles anliggende. Uddannelsessteder, fagforening, organisation, ledelse, kollegagruppen og den enkelte psykolog har selv et ansvar for at sikre viden og kompetencer og for at sikre feedback og træning i det, som er udfordrende og svært.

Dialog, feedback og evaluering Som psykologer i PPR arbejder vi i felten. Vi trækker på vores uddannelse, viden og erfaring – og vi prøver os frem på daglig basis. Vi arbejder der, hvor problemer opstår, og hvor problemerne som udgangspunkt også skal løses. Vi er på mange måder feltarbejdere eller aktionsforskere med psykologfagligheden i rygsækken. Vi drager ud og søger at understøtte, forebygge, foregribe eller gribe ind i udfordringer og problemer med børns og unges opvækst i deres miljø. Vi må som antropologen være nysgerrigt udforskende og nogle gange bidrage med ekspertise og samarbejdskompetencer, når vi empirisk udforsker hverdagslivets udfordringer, foretager situationelle analyser og samskaber løsninger, der har til hensigt i endnu højere grad at understøtte børns trivsel og udvikling (Szulevicz & Tanggaard, 2015).

PPR-psykologer skal have en stor viden om børn, unge, familier, læring, trivsel og samspil. Og vi skal kende til en masse forskellige praksistilgange og løbende evaluere det, vi gør. Børnene viser os problemerne, ligesom de viser os, om vores løsninger virker. Vi må ikke

30

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 30

5/12/21 12:51 PM

glemme at spørge og søge feedback og vurdering af vores indsatser fra børnene, de unge, forældrene og de professionelle.

Vi må løbende skabe en dialog med dem, vi arbejder med, og sikre os systematisk vidensopsamling og indsamling af både bløde og hårde data om effekten af vores indsatser og bestræbelser. Virker det, vi gør, hvordan og for hvem? Hvad er det virksomme i tilgangen, hvad skal vi gøre mere af, og hvad skal vi gøre mindre af? Ved at spørge dem, det hele handler om, og ved i PPR at skabe en evalueringskultur kan vi systematisk styrke og udvikle vores praksis og sikre, at vores praksis bygges på viden og evaluering frem for på antagelser eller holdninger.

Vi kan ikke kun arbejde med evidensbaserede programmer, der påberåber sig effekt, men vi kan heller ikke arbejde situationsafhængigt uden at dokumentere og evaluere det, vi gør. Vi må – sammen med dem, vi arbejder med – skabe en tredje vej midt imellem entydigt evidensfokus og tavs viden, så vi løbende skaber en bedre begrundet praksis baseret på systematisk evaluering og opsamlet erfaring om effekt til gavn for børn, unge, familier, lærere og pædagoger og andre professionelle (Kongsgaard & Rod, 2018).

Bogens struktur – en kittelbog til fagfolk uden kittel Bogen her er blevet til i et tæt samarbejde mellem os tre forfattere. Vi har skrevet ud fra vores erfaringer og arbejdsopgaver i PPR samt ud fra vores samtaler og supervisioner med psykologkolleger. Hertil kommer et løbende dagligt og – i perioder – mere omfattende og systematisk evalueringsarbejde omkring den psykologfaglige praksis i PPR. Vi har primært trukket teori og undersøgelser ind der, hvor vi har fundet det relevant og inspirerende i forhold til praksisbeskrivelser og underbygning af pointer.

Bogen består ud over denne indledning af 11 kapitler. Først beskrives grundlaget for arbejdet i PPR i kapitel 2: ”Psykologen i PPR-samarbejdet – roller og kompetencer”. Samarbejde er helt grundlæggende, og i dette kapitel beskrives de forskellige roller, positioner og kompetencer, som PPR-psykologer trækker på. Herefter følger 9 kapitler, der beskriver PPR-psykologens forskellige praksisformer. Alle disse kapitler er bygget op om strukturen ”hvad”, ”hvorfor”, ”hvem”, ”hvornår”, ”hvordan”, ”hvad kan være svært, og hvad giver mening” samt 31

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 31

5/12/21 12:51 PM

”tips”. Afsnittene ”tips” kunne også hedde ”husk” og består af hurtige opmærksomhedspunkter, man kan tage med sig på vej ud ad døren til hverdagens travle arbejdsliv. Praksiskapitlerne indledes med en case, der beskriver en konkret scene fra arbejdslivet. Disse cases er fiktive og bruges til illustration og et kig ind i en hverdagssituation, der kan vise noget af det, der er centralt for det enkelte kapitel. De skal tænkes som et lille scenarie, der slår temaet for kapitlet an og kan give et indblik i en situation fra PPR-psykologens hverdag. De fleste af praksiskapitlerne indeholder desuden en model, tegning eller figur, der indfanger essensen af den pågældende praksisform. Vores egen erfaring er, at en god model giver støtte, overblik og til tider endda et ekstra overskud, når vi står i felten.

Praksiskapitlerne har vi valgt ud fra vores erfaring om, hvilke arbejdsfelter langt de fleste PPR-psykologer på et eller andet tidspunkt i løbet af deres PPR-arbejdsliv skal prøve kræfter med. De er naturligvis ikke udtømmende for arbejdsfeltet, og vi kunne have valgt andre emner som for eksempel forskellige behandlingskoncepter som Cool Kids eller skoleudviklingskoncepter som NEST, ligesom vi også kunne være kommet tættere omkring emnet co-teaching. Disse tilgange kunne være både interessante og inspirerende at udfolde, men vi har måttet træffe nogle valg og har baseret disse på, hvad vi finder mest relevant, og hvad vi tænker ikke er beskrevet så mange andre steder i litteraturen.

Endelig runder vi bogen af med et kapitel, der giver en mere fænomenologisk beskrivelse af livet som PPR-psykolog. Her kommer vi omkring, hvordan hverdagen som PPR-psykolog kan opleves, og hvordan man – også over tid og med stadig mere erfaring – kan udvikle sig og samtidig tage vare på sig selv som psykolog inden for dette felt.

Vi har tilstræbt, at bogen er overskuelig, let formidlet og beskriver konkret praksis, så den kan læses fra ende til anden, men også kan anvendes mere emneorienteret og ”on the run” som lægens kittelbog, der trækkes op af lommen på vej ud ad døren til en observation, en undersøgelse, et møde eller en krisesituation i en travl hverdag, der kun efterlader begrænset tid til at læse tykke bøger.

På en måde er det med det psykologfaglige arbejde, som det er med madlavning. Det kan være utrolig rart at have en opskrift at støtte sig 32

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 32

5/12/21 12:51 PM

til og arbejde efter trin for trin, men så snart man mestrer den, vil man improvisere, udbygge, udskifte ingredienser og skabe sin egen version.

Målgruppen for bogen er nye og erfarne psykologer i PPR, studerende på psykologuddannelserne, PPR-ledere, psykologer inden for tilstødende specialer, der måske samarbejder med PPR, og andre fagfolk, der har PPR-psykologer som samarbejdspartnere. Vi har et håb om, at bogen kan forberede den studerende på arbejdslivet, stilladsere den nye psykologs praksis, give indsigt i et praksisfelt til samarbejdspartnere og inspirere den erfarne psykolog til dialog og udvikling af et arbejdsfelt, der har børn, unge og familier, pædagoger, lærere og ledere som målgruppe.

Der arbejder mange forskellige faggrupper i PPR, herunder logopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter, specialpædagoger og konsulenter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. PPR udgør de fleste steder en samlet og tværprofessionel helhed i arbejdet med børn, unge og familier. Den tværprofessionelle indsats sikrer en uvurderlig helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge. Denne grundbog er rettet mod det psykologfaglige arbejde i PPR og er dermed primært relevant for psykologer, men vi håber, at mange andre vil have lyst til og finde inspiration ved at læse med.

33

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 33

5/12/21 12:51 PM

90 mm

170 mm

20 mm

Fra venstre: Anne Sofie Møller Sparre, Charlotte Nüchel og Line Graff (Foto © CamillaHey.dk)

er alle tre cand.psych. og har gennem de seneste 20 år arbejdet i PPR som psykologer og ledere forskellige steder i Danmark. De er nu ansat i PPR i Hillerød Kommune. De har skrevet flere artikler i P – Psykologernes fagmagasin, Specialpædagogisk Tidsskrift og Erhvervspsykologisk Tidsskrift.

Forfatterne gennemgår trin for trin PPR-arbejdets særlige arbejdsformer: rådgivning, møder, supervision, behandling, udviklingsstøttende samtaler, pædagogisk-psykologiske undersøgelser og vurderinger, krisehjælp og organisatorisk udviklingsarbejde – altid med barnets trivsel, læring og udvikling for øje.

Med forord af cand.psych. og lektor ved Aalborg Universitet Thomas Szulevicz og efterord af cand.psych., specialist og supervisor Vibe Strøier.

Bogen er henvendt til nye og erfarne psykologer i PPR, studerende på psykologistudiet, PPR-ledere, psykologer og andre fagprofessionelle inden for tilstødende specialer.

www.akademisk.dk

Psykolog i PPR__LK__OMSLAG.indd 1

Psykolog i PPR

240 mm

Line Graff, Charlotte Nüchel og Anne Sofie Møller Sparre

Læseren guides gennem de mange kompetencer og positioner i et job, der frem for alt indebærer samarbejde med børn, familier, pædagoger, lærere, ledere og PPR-kolleger. Det kan føles som dybt og kaotisk vand at begive sig ud på – men med denne bog i hånden er PPR-psykologen hjulpet godt på vej i det tværfaglige samarbejde.

Line Graff · Charlotte Nüchel Anne Sofie Møller Sparre

Denne bog klæder nye psykologer på til arbejdet i PPR og kan inspirere erfarne psykologer til fortsat udvikling af arbejdsfeltet.

170 mm

Line Graff · Charlotte Nüchel Anne Sofie Møller Sparre

Psykolog i PPR Guide til praksis

90 mm

»Børn med vanskeligheder i daginstitutioner og skoler møder som oftest PPR-psykologen som den første hjælper. Derfor har PPRpsykologer en vigtig rolle i vores samfund. De er fagfolk, der tæt på kroppen, gennem børnene, mærker effekten af de forandringer, vores samfund står i, og de diskurser, der udvikles omkring forandringerne.

Forfatterne ruster med bogen her nye såvel som erfarne psykologer til at overskue og forholde sig konstruktivt til udfordringerne – uden at slippe børnenes og de unges trivsel af sigte.« Vibe Strøier, i bogens efterord

Akademisk Forlag

11/05/21 16:48