Udkig fra historiekanon, 1800-tallet

HISTORIEKANON

UDKIG

FRA

BIRGIT KNUDSEN

1800 -TALLET

01-88_9788723038050.indd 1

12/19/11 12:08 PM

BIRGIT KNUDSEN

Udkig fra historiekanon 1800-tallet

Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • Slaget på Fælleden • Systemskiftet 1901 • Kvinders valgret kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der sker samtidig.

Alinea

01-88_9788723038050.indd 1

12/19/11 12:08 PM

4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO

4:45&.4,*'5&5

4ZTUFNTLJGUFU

4:45&.4,*'5&5

4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO WBS EFU GÂ?STUF TUÂ?SSF PQHÂ?S NFMMFN NZOEJHIF EFSOF J %BONBSL PH BSCFKEFSCFWÂœHFMTFO &U NÂ?EF Ql 'ÂœMMFEFO CMFW

4ZTUFNTLJGUFU NBSLFSFS JOEGÂ?SFMTFO BG EFU QBSMBNFOUBSJTLF TZTUFN J %BO

UJM 4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO EFO NBK

NBSL %FU JOEFCÂœSFS BU EFS JLLF LBO SFHFSFT J NPETUSJE NFE ÂşFSUBMMFU J 'PMLF

%F NBOHF BSCFKEFSF Ql MBOEFUT GÂ?STUF GBCSJLLFS IBWEF FO MBOH BS

UJOHFU 4lEBO FS EFU PHTl JGÂ?MHF (SVOEMPWFO J EBH

CFKETEBH PH FO ElSMJH MÂ?O #MBOEU NVSFSOF J ,Â?CFOIBWO WBS EFS VE

.FO JOEGÂ?SFMTFO BG QBSMBNFOUBSJTNFO FS PHTl FU TZNCPM Ql BU MBOEFU CMJWFS

CSVEU TUSFKLF 'PS BU NBSLFSF BU BMMF BSCFKEFSF TUÂ?UUFEF EFSFT LBNQ GPS

TUZSFU FGUFS EFNPLSBUJTLF SFHMFS .FO IWBE FS EFNPLSBUJ %F ÂşFTUF WJM TJHF BU

CFESF BSCFKETWJMLlS WBS EFS JOELBMEU UJM NÂ?EF Ql /Â?SSF 'ÂœMMFE .Â?EFU

EFU FS HlFU EFNPLSBUJTL GPS TJH IWJT EFU FS ÂşFSUBMMFU EFS USÂœGGFS FO CFTMVUOJOH

WBS BSSBOHFSFU BG EFO EBOTLF BGEFMJOH BG %FO TPDJBMJTUJTLF *OUFSOBUJP

"U QBSMBNFOUFSF FS BU EJTLVUFSF JWSJHU PGUF VEFO BU Ol UJM FOJHIFE /FUPQ EFUUF

OBMF .ZOEJHIFEFSOF J %BONBSL GSZHUFEF BU NÂ?EFU LVOOF VEWJLMF

GlS PGUF OPHMF UJM BU TJHF BU VEGBMEFU FS HJWFU Ql GPSIlOE IWJT ÂşFSUBMMFU FS HJWFU

TJH UJM PNGBUUFOEF VSPMJHIFEFS TlEBO TPN EFU WBS TLFU J 1BSJT lSFU GÂ?S

Ql GPSIlOE "OESF NFOFS BU EFU GÂ?STU FS EFNPLSBUJTL OlS EFS UBHFT IFOTZO UJM

%FSGPS CMFW NÂ?EFU GPSCVEU %FU SFUUFEF BSSBOHÂ?SFSOF TJH JLLF FGUFS -FEFSOF BG EFO EBOTLF BGEFMJOH BG *OUFSOBUJPOBMF CMFW JEÂ?NU MBOHF

NJOESFUBMMFU 1l EFO CBHHSVOE Nl WJ UJM TUBEJHIFE EJTLVUFSF QBSMBNFOUBSJTNF

GÂœOHTFMTTUSBGGF PH *OUFSOBUJPOBMF CMFW GPSCVEU

J GPSIPME UJM IWPSEBO WJ PQGBUUFS FU EFNPLSBUJTL TUZSF PH FO EFNPLSBUJTL CF

4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO ÂœOESFEF Ql TJHU BSCFKEFSCFWÂœHFMTFOT QPMJUJTLF

TMVUOJOHTQSPDFT 1BSMBNFOUBSJTNF FS FO QPMJUJTL TUZSFGPSN EFS JOEFCÂœSFS BU

LVST GSB FO SFWPMVUJPOÂœS CFWÂœHFMTF UJM FO BSCFKEFSCFWÂœHFMTF EFS

FO SFHFSJOH LVO LBO GPSCMJWF WFE NBHUFO IWJT EFO JLLF IBS FU ÂşFSUBM JNPE TJH J

LÂœNQFEF GPS GPSCFESJOHFS WFE GPSIBOEMJOHFS PH PSHBOJTFSFEF TJH J

GPMLFUJOHFU * BOESF MBOEF TLBM SFHFSJOHFO IBWF FU ÂşFSUBM GPS TJH

GBHCFWÂœHFMTFS &U OZU QBSUJ CMFW EBOOFU 4PDJBMEFNPLSBUJFU

Forord Du mangler nu nogle ĂĽr i folkeskolens historieundervisning.

Du kender sikkert til en rÌkke historiske emner og temaer fra stenalderen til i dag. Müske har du hørt om historiekanon, der er en samling af 29 vÌsentlige brud og forandringer mest fra Danmarks historie.

Mange kanonpunkter har sikkert helt naturligt vÌret en del af de emner og temaer, du har arbejdet med eller kommer til at arbejde med. Nogle af disse brud og forandringer har ført til nye fÌllesskaber og opdagelser med nye muligheder.

De har füet grupper i samfundet, videnskabsmÌnd, eventyrere og vovehalse til at gü nye veje. De har füet magthavere til at afsøge nye markeder, Ìndre signaler og sadle om.

I denne bog vil du kort høre om tre meget vigtige brud og forandringer i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: Slaget pü fÌlleden (1872), Systemskiftet 1901 og Kvinders valgret 1915: Slaget pü FÌlleden handler om arbejderbevÌgelsens start i Danmark, hvor arbejderne blev mødt af politi til hest, fordi myndighederne frygtede, at mødet skulle udvikle sig til omfattende uroligheder.

Systemskiftet 1901 handler om tiden før det parlamentariske princip blev en realitet, og bønderne ďŹ k lov til at danne den første Venstre regering. Inden havde Højre med godsejer Estrup styret landet med provisoriske love, og mange bønder havde vĂŚret klar til at gøre vĂŚbnet opstand.

Kvinders valgret handler om kampen for, at kvinderne kunne fü stemmeret og blive valgbare. Først til menighedsrüdene, sü til kommunalvalgene og endelig til Rigsdagen.

01-88_9788723038050.indd 2

Udkig fra historiekanonen Men det bliver ganske kort, for denne bog handler mere om, hvad der sker rundt om disse begivenheder. Som en slags vagtpost skal du holde udkig efter, hvad der sker i samme tidsperiode i Europa og isĂŚr i resten af verden.

Derfor hedder bogen ogsü Udkig fra historiekanon. Først undersøges begivenheder tÌt pü, dernÌst kigges der lidt lÌngere vÌk, for til sidst at udforske nogle begivenheder endnu lÌngere borte. (TÌt Ÿ Langt Ÿ Borte).

TĂŚt Langt

Borte

12/19/11 12:08 PM

,WJOEFST WBMHSFU

4UFNNFSFU UJM LWJOEFS WBS WJHUJHU GPS EFNPLSBUJFU IBMWEFMFO BG EFO WPLTOF CFGPMLOJOH TLVMMF JLLF VEFMVLLFT Ql HSVOE BG EFSFT LÂ?O %FU FS PHTl FU WJHUJHU CSVE J EFO QPMJUJTLF IJTUPSJF BU EF TUFNNFCFSFUUJHFEFT BOUBM CMFW GPSEPCMFU GSB EFO FOF EBH UJM EFO BOEFO .FO LWJOEFSOFT WBMHSFU FS PHTl FU TZNCPM Ql OPHFU BOEFU %FU FS FU VEUSZL GPS GPSIPMEFU NFMMFN LWJOEFS PH NÂœOE J %BONBSL /lS LWJO EFS IBS EF TBNNF SFUUJHIFEFS TPN NÂœOE FS EFS GPSNFMU TFU MJHFTUJM MJOH NFMMFN LÂ?OOFOF 0H TUFNNFSFUUFO WBS FU WJHUJHU TLSJEU Ql WFKFO UJM MJHFTUJMMJOH .BOHF LWJOEFS NFOFS TUBEJH BU EFS JLLF FS SFFM MJHFTUJM MJOH NFMMFN NÂœOE PH LWJOEFS %FU CFHSVOEFS EF PGUF NFE BU EFU J NBOHF GBNJMJFS TUBEJH FS NÂœOEFOF EFS IBS EFO IÂ?KFTUF JOEUÂœHU PH BU EFU PGUF FS NÂœOEFOF EFS CFLMÂœEFS EF IÂ?KFTUF PH NFTU NBHUGVMEF TUJMMJOHFS %FU GSFNGÂ?SFT EFTVEFO PHTl BU EFU UJU FS LWJOEFSOF EFS UB HFS TJH BG CÂ?SOFOF J GBNJMJFSOF %FU FS PGUF EFN EFS UBHFS CBSOT GÂ?STUF TZHFEBH FMMFS BSCFKEFS Ql OFETBU UJE GPS BU QBTTF CÂ?SOFOF

Opgaverne til hvert afsnit ďŹ nder du pĂĽ apperne. De este opgaver lĂŚgger op til, at du selv sammen med din klasse skal give nogle beskrivelser af og nogle forklaringer og vurderinger pĂĽ vĂŚsentlige historiske spørgsmĂĽl. Det er derfor dig, der fortolker og dig, der fĂĽr større historisk viden og indsigt.

Du skal lĂŚre om centrale og dramatiske episoder fra midten af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fjernt fra Danmark.

Disse udenlandske episoder ďŹ k betydning for mange mennesker og kan fx vĂŚre nye fĂŚllesskaber, som konsekvens af nye opďŹ ndelser, jagten pĂĽ ressourcer, nye geograďŹ ske og videnskabelige opdagelser, nye politiske magtcentre, nye handelsforbindelser og nye handelsveje mv.

Vigtige ord markeres med * og ďŹ ndes i ordlisten bag i bogen.

I bogens anden del kigger vi pĂĽ, hvordan dronning Victorias Storbritannien blev til et verdensomspĂŚndende koloniimperium. DernĂŚst handler det om, hvordan det hemmelige Japan blev ĂĽbnet for vestlig handel, hvordan Japan blev omstillet til vestlig kultur og industri, og hvordan landet blev en stormagt.

I tredje del af bogen ser vi pĂĽ, hvordan industrialiseringen skabte forandringer for en del kvinder, og hvordan kvinderne mĂĽtte kĂŚmpe for de frihedsrettigheder mĂŚnd allerede havde.

Herefter fordyber vi os i, hvordan mÌndene fokuserede pü nye opdagelser, og hvordan de kom til at bidrage med ny viden indenfor den tids polarforskning. Til sidst følger vi kapløbet om at nü Sydpolen først.

Men først et tilbageblik pü Slaget pü FÌlleden.

Kapløbet om nye ressourcer og nye landomrüder og om nye kulturmøder Kort sagt, bogen handler primÌrt om kapløbet om ressourcer og nye landomrüder og om nye kulturmøder fjernt fra Danmarks grÌnser.

I første del af bogen kastes et blik pü et omrüde i nÌrheden af Danmark. Til at begynde med ser vi pü Otto von Bismarck, en krig mellem Tyskland og Frankrig og Pariserkommunen, hvor arbejderne tog magten i 72 dage. DernÌst fordyber vi os i kapløbet om Afrika. Vi ser, hvordan det lykkedes for kong Leopold d. 2. af Belgien at fü en koloni i Congo, og hvordan han udnyttede sin koloni.

01-88_9788723038050.indd 3

12/19/11 12:08 PM

Indhold Historiekanon: Slaget på Fælleden København 1871 6 Arbejderne kræver deres ret 6 Louis Pio 6 Konfrontationen 6 Lockout 7

På udkig: Bismarck og Prøjsen 8 Den fransk- tyske krig 8 Paris-vinteren 1870-1871 10 Tysklands sejr 12 Pariserkommunen 12

Udkig til: Fristaten Congo 14 Dr. Livingstone, formoder jeg? 14 Hvorfor var det vigtigt for Stanley at finde Livingstone? 16 Udforskning af Congo 16 Efter 999 dage 18 Kong Leopolds geografiske konference 19 Telegram fra kong Leopold 19 Bula Matadi 20 Traktaterne 22 Berlin Konferencen 23 Chicottens brug 24 Den nye stat får en hær 25 Gummieventyret 27 Tvang og større pres 29 Kritik af Fristaten 30 Fristaten bliver til Belgisk Congo 32

01-88_9788723038050.indd 4

Historiekanon: Systemskiftet 1901 Folketing og landsting 34 Højre og venstre 34 J.B.S. Estrup 34 Forsvarspolitik 35 Nye handelsmuligheder 35

På udkig: Dronning Victoria og Storbritannien 36 Den store udstilling 36 Fri handel 38 De store handelsfirmaer 39 Kejserinde af Indien 40 Stormagten Storbritannien 41

Udkig til: Det hemmelige Japan 42 „Kom ikke nærmere!“ 42 Hvorfor vise Dannebrog? 43 Åbningen af Japan 44 Kast barbarerne ud 45 Civilisation og oplysning 47 Store Nordiske i Japan 49 Den guddommelige kejser 50 På besøg i Vesten 52 Beruset af Vesten 53 En central statsmagt 54 Silkeorm 55 Rickshaw og damptog 56 Almindelig værnepligt 57 Skolepligt og uddannelse 58 Et parlament 59

12/19/11 12:08 PM

Historiekanon: Kvinders valgret Grundloven 1849 og kvinderne 60 Vejen til stemmeret 61

Stikord 86 Ordliste 87

På udkig: Suffragetter i Europa 62 Den engelske kvindes situation 62 Hvor kom oprøret fra? 62 Emmeline Pankhorst 63 Sultestrejker 64 Den fransk kvindes situation 64 Kvindefrigørelsen breder sig til andre lande 65 Mænd måtte kæmpe på andre måder 65

Udkig til: De to poler 66 Første internationale polarår 66 Hvilke videnskabelige gåder kunne løses? 67 På ski over Grønland 68 Jordens magnetisme 70 Med ballon til Nordpolen 71 Kampen om Nordpolen 71 Endelig på Nordpolen 73 Hvem kom først 74 Første overvintring på Sydpolen 75 Kapløbet om Sydpolen 77 Fra hver sit sted 77 Amundsens tur 79 Først på Sydpolen 81 Scotts tur 82 De nåede ikke tilbage 84 Eftersøgning 85

01-88_9788723038050.indd 5

12/19/11 12:08 PM

6

SLAGET PÅ FÆLLEDEN

4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO

4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO WBS EFU GÂ?STUF TUÂ?SSF PQHÂ?S NFMMFN NZOEJHIF EFSOF J %BONBSL PH BSCFKEFSCFWÂœHFMTFO &U NÂ?EF Ql 'ÂœMMFEFO CMFW UJM 4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO EFO NBK %F NBOHF BSCFKEFSF Ql MBOEFUT GÂ?STUF GBCSJLLFS IBWEF FO MBOH BS CFKETEBH PH FO ElSMJH MÂ?O #MBOEU NVSFSOF J ,Â?CFOIBWO WBS EFS VE CSVEU TUSFKLF 'PS BU NBSLFSF BU BMMF BSCFKEFSF TUÂ?UUFEF EFSFT LBNQ GPS CFESF BSCFKETWJMLlS WBS EFS JOELBMEU UJM NÂ?EF Ql /Â?SSF 'ÂœMMFE .Â?EFU WBS BSSBOHFSFU BG EFO EBOTLF BGEFMJOH BG %FO TPDJBMJTUJTLF *OUFSOBUJP OBMF .ZOEJHIFEFSOF J %BONBSL GSZHUFEF BU NÂ?EFU LVOOF VEWJLMF TJH UJM PNGBUUFOEF VSPMJHIFEFS TlEBO TPN EFU WBS TLFU J 1BSJT lSFU GÂ?S %FSGPS CMFW NÂ?EFU GPSCVEU %FU SFUUFEF BSSBOHÂ?SFSOF TJH JLLF FGUFS -FEFSOF BG EFO EBOTLF BGEFMJOH BG *OUFSOBUJPOBMF CMFW JEÂ?NU MBOHF GÂœOHTFMTTUSBGGF PH *OUFSOBUJPOBMF CMFW GPSCVEU 4MBHFU Ql 'ÂœMMFEFO ÂœOESFEF Ql TJHU BSCFKEFSCFWÂœHFMTFOT QPMJUJTLF LVST GSB FO SFWPMVUJPOÂœS CFWÂœHFMTF UJM FO BSCFKEFSCFWÂœHFMTF EFS LÂœNQFEF GPS GPSCFESJOHFS WFE GPSIBOEMJOHFS PH PSHBOJTFSFEF TJH J GBHCFWÂœHFMTFS &U OZU QBSUJ CMFW EBOOFU 4PDJBMEFNPLSBUJFU

Historiekanon: Slaget pü FÌlleden København 1871 I slutningen af 1800 skete der store omvÌltninger i Danmark.

Det gjorde der, fordi industrien for alvor kom i gang. Befolkningstallet steg. Mange yttede fra landet ind til byerne i hüb om at fü arbejde pü de mange smü og store fabrikker, der blev opført. De store byer og isÌr København virkede nÌrmest som en magnet for store dele af befolkningen pü landet. De este fabrikker lü inde i eller lige i nÌrheden af København.

Arbejderne krÌver deres ret De mange arbejdere pü de første fabrikker havde en lang arbejdsdag og en dürlig løn. Arbejderne begyndte at slutte sig sammen og strejke for at fü mere i løn og nogle bedre arbejdsforhold. I april 1872 begyndte murerne, der arbejdede

Alt var et stort virvar. Det udviklede sig til et kÌmpe slagsmül, da arbejderne mødte op pü FÌlleden søndag den 5. maj 1872. Politiet tÌvede løs med stave. Arbejderne slog fra sig. Mødet bliver derfor kaldt Slaget pü FÌlleden.

pü at opføre store etageejendomme pü Nørrebro og Vesterbro, at strejke.

De startede pü Ên byggeplads, og nür de havde füet noget ud af det, fortsatte de til den nÌste. Strejkerne bredte sig til byens mange andre arbejdspladser. Det blev kaldt den store murerskrue, fordi arbejderne ved at lade strejken gü pü omgang forsøgte at skrue lønnen op og arbejdstiden ned.

Louis Pio Den 2. maj 1872 havde bladet Socialisten en mødeindkaldelse pü forsiden til et folkemøde pü FÌlleden søndag den 5. maj.

Louis Pio stod bag mødeindkaldelsen. Mange mente, at Louis Pio var en farlig dansker, fordi han havde startet den danske arbejderbevĂŚgelse sammen med fĂŚtteren Harald Brix og vennen Paul Geleff. Vi ved en hel del om, hvordan Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff ďŹ k fat i arbejderne. Det ved vi, fordi politiet var med ved de este møder, der blev holdt om arbejderbevĂŚgelsen. Ikke fordi de var indbudt, men de sendte en spion, der kunne rapportere, hvad der blev sagt pĂĽ møderne.

Efter lockouten 1899 blev arbejderne og arbejdsgiverne enige om, at arbejderne havde ret til at organisere sig i fagforeninger, der kunne forhandle deres løn. Til gengÌld mütte arbejderne anerkende arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.

01-88_9788723038050.indd 6

Konfrontationen Slaget pü FÌlleden blev det første større opgør mellem myndighederne i Danmark og arbejderbevÌgelsen. Et møde pü FÌlleden blev til Slaget pü FÌlleden den 5. maj 1872.

12/19/11 12:08 PM

SLAGET PÅ FÆLLEDEN

7

Mødet blev forbudt, Louis Pio trodsede sammen med andre socialister forbuddet. Det fik han vedtaget aftenen før ved et møde for arbejderne. Først på natten den 5. maj 1872 blev Louis Pio, Brix og Geleff anholdt og fængslet. Mange arbejdere mødte alligevel op på Fælleden den 5. maj. Her blev de mødt af politiet, der forsøgte at spærre vejen for dem.

Det udviklede sig til et vældigt slagsmål mellem politiet og arbejderne.

Lockout I løbet af 1880’erne blev flere og flere arbejdere medlem af en fagforening. I 1899 endte deres forhandlinger med arbejdsgiverne med lockout*. Arbejdsgiverne forlangte at få eneret til at lede og fordele arbejdet og anvende den arbejdskraft, der passede dem. Det var arbejderne ikke tilfredse med. Efter 100 dage blev arbejderne og arbejdsgiverne enige om en aftale. Det er den aftale, der ligger til grund for alle de aftaler, der siden er truffet mellem fagforeninger og arbejdsgivere i Danmark.

Louis Pio, 1841-1894. Han var stifter af den danske afdeling af Den internationale Arbejderforening – forløberen for Socialdemokratiet.

Han udgav bladet Socialisten. Pio var en farverig taler, der kunne opflamme Københavns arbejdere med sine ord.

01-88_9788723038050.indd 7

12/19/11 12:08 PM

8

BISMARCK OG PRØJSEN

På udkig: Bismarck og Prøjsen

„Tidens store problemer afgør man ikke med taler og flertalsbeslutninger. Man afgør dem med blod og jern!“ sådan lød Otto von Bismarcks slagord.

Bismarck ønskede at styrke kongemagten og hæren. Tyskland bestod dengang af mange små stater. Prøjsen var en af de mest betydningsfulde af disse stater med Berlin som hovedstad.

Bismarcks politiske karriere startede i 1847, hvor han var blevet valgt til den preussiske landdag, og nogle år efter blev han preussisk repræsentant i den fælles tyske forbundsdag i Frankfurt. Den fælles tyske forbundsdag byggede på en grundlov fra 1849, der havde sit forbillede i de menneskerettigheder*, der blev erklæret under Den Franske Revolution.

Grundloven var blevet vedtaget med et spinkelt flertal, fordi der var stor uenighed om Tyskland skulle være en republik eller et kejserrige. Der blev et spinkelt flertal for et kejserrige, og kongen af Prøjsen skulle være Tysklands kejser. Det ville han ikke.

I årene efter var der magtkamp om, hvilken stat der skulle bestemme i Det tyske Forbund. Bismarck ønskede, at det var Prøjsen, men Prøjsen var ikke den eneste store stat i forbundet. Østrig var også en stor stat. Det betød, at Prøjsen ikke kunne få den fulde magt i forbundet. Bismarcks mål var at samle de tyske stater under Prøjsens ledelse. Han gik derfor i krig mod Østrig og sejrede. Østrig måtte derefter forlade Det tyske Forbund.

Den fransk-tyske krig I Frankrig så Napoleon d. 3. med bekymring på, at Prøjsen ville blive den stærke stat i Det tyske Forbund. Han brød sig bestemt ikke om at få en stærk stat som nabo. Derfor besluttede han at angribe Prøjsen, inden staten blev alt for stærk. Den 19. juli 1870 erklærede han derfor krig mod Prøjsen. Napoleons generaler havde forsikret ham

Den franske kejser Napoleon 3. erklærede tyskerne krig den 19. juli 1870. Tyskerne vandt en afgørende sejr over franskmændene efter kun 6 uger. Det skete i Slaget ved Sedan den 1. september 1870.

01-88_9788723038050.indd 8

12/19/11 12:08 PM

BISMARCK OG PRĂ˜JSEN

9

Napoleon 3. og Otto von Bismarck i samtale morgenen efter slaget ved Sedan i 1870.

01-88_9788723038050.indd 9

12/19/11 12:09 PM

10

BISMARCK OG PRØJSEN

I Slaget ved Sedan blev 100.000 franskmænd taget til fange. Den franske kejser Napoleon den 3. måtte overgive sig. Her afleverer han sin sabel. Da nyheden om, at kejseren havde overgivet sig og var blevet taget til fange, nåede Paris, blev en ny regering dannet. Den nye regering fortsatte krigen i håbet om, at krigslykken vendte.

om, at han sagtens kunne vinde krigen. Sådan kom det ikke til at gå, for den franske hær var ikke særlig godt udrustet. Det var den prøjsiske hær derimod.

Efter et par uger måtte den franske hær indse, at Frankrig efter al sandsynlighed ville tabe krigen. Den tyske hær rykkede frem med stor militærisk præcision.

Bismarck var i godt humør og erklærede at: „Krigen er en naturlig tilstand for mennesket.“ Nederlag på nederlag fulgte for den franske hær. Det afgørende slag stod ved Sedan, nær den Belgiske grænse. Her forsvarede Napoleon d. 3 sig sammen med den franske hær.

Den 1. september 1870 måtte Napoleon overgive sig og hejse det hvide flag. Tidligt næste morgen forlod Napoleon Sedan for at møde den prøjsiske konge. På vejen mødte han Bismarck og Napoleon blev ført i fangenskab til et slot lidt udenfor Kassel.

Paris – vinteren 1870-1871 Et par uger efter overgivelsen ved Sedan begyndte den tyske hær at belejre Paris.

Efter flere måneders belejring blev hungersnøden større og større for de 2. mio. mennesker, der boede i byen. Dertil kom, at vinteren blev så kold, at den bidende kulde gjorde udslaget. Byen måtte slutte våbenhvile med Bismarck og den prøjsiske hær.

01-88_9788723038050.indd 10

12/19/11 12:09 PM

BISMARCK OG PRØJSEN

11

Inden våbenhvilen fik Bismarck den prøjsiske konge, Wilhelm d. 1. hyldet som tysk kejser. Hyldningen skete den 18. januar 1871 på slottet i Versailles. Det var den totale ydmygelse for franskmændene. Slottet Versailles lidt udenfor Paris var det slot, der for alle franskmænd var symbolet på Frankrigs storhedstid. Med kroningen af en tysk kejser blev Tyskland et samlet rige med en fælles forfatning. Det tyske Rige var blevet en realitet. Bismarck blev Det tyske Riges første rigskansler*.

Wilhelm den 1. blev hyldet som tysk kejser i spejlsalen på slottet Versailles udenfor Paris den 18. januar 1871. På det tidspunkt var Paris stadig belejret af tyskerne. Det var meget ydmygende for franskmændene, fordi de havde tabt krigen mod Tyskland. Slottet i Versailles var for alle franskmænd symbolet på fransk storhed.

01-88_9788723038050.indd 11

12/19/11 12:09 PM

12

BISMARCK OG PRØJSEN

Forladte barrikader samt sønderskudte huse blev resultatet af tyskernes lange belejring af Paris og de hektiske tre måneder, som Pariserkommunen varede.

Tysklands sejr De endelige fredsforhandlinger efter den fransk-tyske krig blev ført på et hotel i Frankfurt am Main og underskrevet den 10. maj 1871. Det blev igen en ydmygelse af Frankrig, der kom til at betale en stor krigsskadeerstatning og desuden måtte afstå Alsace og Lorraine til tyskerne. Tabet af de to landområder skabte de næste mange år fjendskab mod tyskerne i Frankrig.

Pariserkommunen Da den tyske hær havde forladt Paris i 1871 kom det til en del sammenstød mellem de konservative borgere og byens arbejdere. Det resulterede i, at arbejderne i byen tog magten i 72 dage. De ville have et samfund, hvor de fik magten. Fællesskabet blev kaldt Pariserkommunen. Mange udenfor Frankrig støttede arbejderne bl.a. Karl Marx, der i 1848 havde skrevet ‘Det kommunistiske Manifest’ og Louis Pio, der havde startet arbejderbevægelsen i Danmark. Kommunen vedtog en række reformer bl.a. gratis skolegang og forbud mod natarbejde.

Målet var, at arbejderne skulle overtage fabrikkerne, men sådan kom det ikke til at gå. Hæren blev sat ind mod arbejderne, og det kom til så voldsomme kampe, at den uge, det tog for hæren at nedkæmpe opstanden, i eftertiden er blevet kaldt ‘den blodige uge’. Kampsangen Internationale blev for første gang sunget på Bastille pladsen i Paris. Det var her Den franske Revolution for frihed, lighed og broderskab var startet. Denne gang gjaldt det frihed, lighed og fællesskab for alle arbejdere. Sangens start var foruroligende. „Rejs jer fordømte her på jorden, rejs jer, I sultens slavehær“, og omkvædet var: „Og Internationale slår bro fra kyst til kyst“.

Arbejderne fik ikke deres krav igennem. Mange tusinde blev skudt under urolighederne og 4.000 blev efterfølgende henrettet, fordi de havde kæmpet for et samfund, hvor arbejderne skulle have magten.

01-88_9788723038050.indd 12

12/19/11 12:09 PM

BISMARCK OG PRØJSEN

13

NYE OPFINDELSER Unge tog til udlandet for at lære nyt, eller de drog ud for at opdage nyt. Mange tog til Amerika for at skabe sig en bedre tilværelse. Det lykkedes for en del, for i Amerika var der god brug for deres arbejdskraft til anlæggelse af jernbaner og i industrien.

Aldrig før var så mange nye opfindelser taget i brug. Hestevogne blev erstattet af biler, busser og lastbiler. Glødelampen, telefonen blev taget i brug. Og det meste af verden var opdaget.

Dog ikke Afrika.

I 1888 udviklede John Dunlop det første luftdæk. Mindre end et år efter gjorde Dunlops opfindelse sin debut på to hjul. På billedet ser vi Dunlops søn.

Pariserkommunen var en af følgerne af den fransk-tyske krig. Den var et forsøg på at skabe et samfund med demokrati også for arbejdere. Hæren blev sat ind mod arbejderne og det kom til voldsomme kampe.

Tidens videnskabsmænd vidste ikke ret meget om Afrika. De kendte ofte kun noget til de kyststrækninger, hvor deres landsmænd havde anlagt handelsstationer og forter i forbindelse med slavehandelen. De nye opdagelsesrejsende var alle store fortalere for, at de europæiske lande skulle skaffe sig kolonier* i Afrika. Et sandt kapløb om Afrika tog sin begyndelse. Det var i virkeligheden jagten på nye markeder med rigdomme, der kunne benyttes i den industri, der nu var i kraftig vækst i hele den vestlige verden.

01-88_9788723038050.indd 13

12/19/11 12:09 PM

14

FRISTATEN CONGO

Udkig til: Fristaten Congo „Dr. Livingstone, formoder jeg?“ En feberagtig blanding af spænding og lykke fylder Stanleys bryst. Det er den 10. november 1871. Det er over to år siden Stanley fik til opgave at finde Livingstone af sin redaktør. Hjertet banker, Stanley og hans mænd går forsigtigt frem. De nærmer sig den landsby, hvor de har hørt, at Livingstone skulle være. Få hundrede meter fra landsbyen stopper de op, lader deres geværer og skyder lige op i luften. Inde fra landsbyen kommer de nu strømmende til. „Velkommen sir!“ hører Stanley en stemme råbe på engelsk. Det er en af de indfødte i langt, hvidt skørt. „Hvem er du?“ „Jeg er Susi, Dr. Livingstones tjener.“ „Er Dr. Livingstone her?“ „Ja, sir.“ Susi løber af sted for at give besked til Livingstone og kommer tilbage for at fortælle, at Livingstone nærmest ikke ville tro ham, men han ville vide, hvad den fremmede hed.

Et øjeblik efter siger Stanleys tolk: „Jeg ser doktoren, herre! Åh sikken gammel mand, han har et helt hvidt skæg.“ „Blodet strømmede til hjertet. Følelserne var ved at overvælde mig“, skriver Stanley „Jeg gik ham roligt i møde, tog hatten af og sagde: Dr. Livingstone, formoder Stanley møder Livingstone i november 1871.

Mødet mellem de to er det måske mest berømte øjeblik i historien om den europæiske udforskning af Afrika i 1800-tallet.

01-88_9788723038050.indd 14

12/19/11 12:09 PM

FRISTATEN CONGO

15

jeg?“

Stanley med sin personlige tjener, Kalulu. Stanley adopterede ham, da drengen var otte år gammel.

01-88_9788723038050.indd 15

12/19/11 12:09 PM

16

FRISTATEN CONGO

Hvorfor var det vigtigt for Stanley at finde Livingstone?

Det var det, fordi Stanley havde lovet chefredaktøren på New York Herald, at han nok skulle finde Livingstone. Stanley opholdt sig i Madrid, da han fik besked på straks at komme til Paris. Her fik han ordre til at finde Livingstone. Det er i hvert fald det, Stanley skriver i sin første bog med titlen: Hvordan jeg fandt Livingstone.

Om mødet fandt sted, er der siden sat spørgsmålstegn ved, men bogen solgte. Det var en god historie. Og Stanley fandt Livingstone. Stanley var en rigtig god rejsebogsforfatter, der hele tiden forstod at iscenesætte sig selv.

I foråret 1871 havde Stanley startet sin jagt på at finde Livingstone. Han var bestemt ikke alene. Udover hunden Omar fulgte 190 mand med ham. De 190 mand var bærere, bevæbnede vagter, en tolk, kokke, en vejviser, der bar det amerikanske flag og to engelske sømænd. Avislæsere i New York kunne med spænding følge turen. Det sørgede Stanley for. Han forsikrede avislæserne om, at han ikke ville give op. Det varede otte måneder inden Stanley fandt Livingstone. Undervejs lurede arabiske slavehandlere og krokodiller. Mange døde af ukendte sygdomme.

Udforskning af Congo Livingstone var svækket af sygdom, da Stanley fandt ham. Verden fik derfor aldrig hans fortælling om mødet. Livingstone døde tre år senere. Han blev sejlet hjem til Storbritannien og begravet fra Westminster Abbey i London. Nu var det kun Stanley, der kunne fortælle om det ukendte i det centrale Afrika.

Straks efter begravelsen tog Stanley hen til den engelske avis Daily Telegraph.

Her foreslog han redaktøren, at avisen skulle sende ham til Afrika for at udforske det centrale Afrika. En stor opgave. Så stor, at redaktøren straks henvendte sig til redaktøren af New York Herald i New York. De to redaktører blev enige om at sende

„Vi slæbte os frem i meterdybt søle, mens dyrene døde et efter et“. Dette skrev Stanley i sin rejseberetning fra det centrale Afrika.

01-88_9788723038050.indd 16

12/19/11 12:09 PM

FRISTATEN CONGO

17

Stanley tegnede kort over sine ruter i det Centrale Afrika. På kortene indtegnede han bl.a. dyr og mennesker.

Stanley af sted for at udforske de store søer i Centralafrika. Han skulle også følge floden Lualaba for at se, hvor floden løb hen. Desuden skulle han finde ud af alt, hvad han kunne om de arabiske slavehandlere.

I første omgang tog Stanley til Amerika. Han ville bygge en båd, der lettere kunne bæres over land. Derfor blev den bygget, så den kunne skilles i fire dele. Da båden var bygget, tog han tilbage til Storbritannien.

Midt i august 1874 rejste Stanley fra Storbritannien og ankom til Zanzibar ud for Afrikas østkyst sidst i september måned. Nu skulle alt gøres klart. Stanley købte tov, geværer og ammunition og ansatte 356 bærere. De mange bærere skulle hver især kunne bære godt 30 kilo på hovedet. Hver del af den nybyggede båd skulle bæres af de stærkeste. Båden var lavet af cedertræ og var meget tung. Den var blevet døbt ‘Lady Alice’ efter Stanleys kæreste.

Efter flere måneder nåede Stanley frem til Victoria søens bred. Den næste tid sejlede han rundt på Victoriasøen. Han fandt ud af, at der ikke kunne være tvivl om, at Nilen har sit udspring i Viktoria søen. Fra Tanganyikasøen drog Stanley videre

01-88_9788723038050.indd 17

Stanley, til venstre på tegningen, ser til, mens den adskilte båd bliver båret frem til næste vandløb.

12/19/11 12:09 PM

18

FRISTATEN CONGO

vestpå med en ret reduceret stab af bærere. Mange var døde enten på grund af sygdom eller i kamp mod indfødte undervejs. Stanley havde konstant skrevet til de to aviser, der havde udsendt ham. Læsere verden over fulgte med.

Efter 999 dage

En europæisk handelsmand på vej ned ad Congofloden. I den stille nat hører han, at også andre kanoer er på vej, det er slavehandlere med slaver. Han angriber. En af kanoerne synker. De øvrige tre erobrer han.

De medbragte store kar med kogt menneskekød og knogler.

01-88_9788723038050.indd 18

Men nu måtte de vente på de spændende rejseberetninger i flere år. Det måtte de, fordi Stanley efter et par uger når frem til en stor flod, som de lokale kaldte Lualaba.

Ingen europæiske opdagelsesrejsende havde fulgt floden, så ingen vidste, hvor Lualaba førte hen. Det lykkedes for Stanley under ufattelige strabadser og ved hjælp af den arabiske slavehandler Tippu Tip at komme op ad Lualabafloden. Stanley blev klar over, at Lualabafloden bliver til Congofloden.

Stanley var den første, der kunne fortælle, at Congofloden fra sit udspring syd for ækvator først flød nordpå over ækvator. Floden løb mange hundrede kilometer nordpå for herefter at slå en bue vestpå, inden den fortsatte sydpå og igen passerede ækvator for til sidst at løbe ud i Atlanterhavet. På sin vej kom Stanley gennem den enorme centralafrikanske regnskov. Mange steder bevægede strømmen sig med 45 kilometer i timen. Undervejs lagde Krystalbjergene hindringer i vejen.

Efter 999 dage dukkede Stanley og de mænd han stadig havde tilbage endelig op i Boma, havnebyen ved Atlanterhavet.

12/19/11 12:09 PM

FRISTATEN CONGO

19

TIPPU TIP Hamed bin Muhamed el Murjili med tilnavnet Tippu Tip var arabisk slavehandler. Han havde en stor hær og var den reelle hersker over det nordøstlige Congo, dvs. området mellem Stanley Falls og Tanganyika søen. Tippu Tip havde skabt sig en formue ved at handle med elfenben og slaver. Han brugte også slaver til at transportere elfenben frem til den store handelsplads på øen Zanzibar. Tippu Tip tog sig rigtig godt betalt for at ledsage Stanley det første stykke vej fra Tanganyikasøen. Kong Leopold udnævnte ham til guvernør over Stanleys Falls. Det var han til sin død i 1905.

Kong Leopolds geografiske konference Den belgiske konge, Leopold 2. var meget interesseret i Afrika. Men hvorfor var han det? Det var han, fordi han troede på rygterne om, at der var ufattelige rigdomme at hente i Afrika. Men hvordan skulle kongen over et lille europæisk land kunne få en koloni? Han var jo i stærk konkurrence med meget større lande.

I stedet for at gøre krav på, at Belgien skulle have en koloni, inviterede kong Leopold i september 1876 til en geografisk konference* på Kongepaladset i Bruxelles.

Ved åbningen af kong Leopolds konference mødte de inviterede geografer og andre videnskabsmænd naturligvis op i deres fineste selskabstøj. Det var derfor et imponerende syn, da de gik op ad marmortrappen til Kongepaladset for at deltage ved åbningen. Inden gæsterne igen rejste hjem, stiftede de ‘Den internationale Afrikanske Sammenslutning’, og Leopold blev valgt som præsident.

Den nye sammenslutning blev godt modtaget i hele Europa og blev erklæret for at være den tids største humanitære* sammenslutning. Formålet for den nye sammenslutning var at udbrede civilisationen i Afrika. Det skulle ske ved først at sende ekspeditioner ind i Det centrale Afrika.

Telegram fra kong Leopold Kong Leopold bladrede ivrigt alle aviser igennem hver eneste dag. Nu måtte der da snart stå noget om Stanley. Men først i september 1877 stod der igen noget nyt om Stanley. Han var endelig nået frem til Boma ved Atlanterhavet. Kong Leopold sendte straks et telegram og ønskede Stanley til lykke med, at han var kommet frem. Nu kunne Stanley få sine reportager* om de mange dage i det indre Afrika i aviserne.

De blev læst med stor interesse, og Stanley blev nærmest udråbt til at have foretaget den hidtil største udforskningsmæssige bedrift.

Men den ivrigste læser var nok kong Leopold. Nu var Leopold ikke længere i tvivl.

Han ville gøre krav på det nye land midt i Afrika. Men det skulle gøres diskret. Ingen tvivl om det. Først måtte Stanley lokkes til Bruxelles. Det tog et års tid, inden det lykkedes. Den 10. juni 1878 sejlede Stanley over Den engelske Kanal for at møde kong Leopold. Mødet fandt sted på Leopolds kontor i Kongepaladset i Bruxelles. Den 43årige konge og den 37-årige opdagelsesrejsende blev enige om, at Stanley igen skulle

01-88_9788723038050.indd 19

Leopold 2. Han var Belgiens konge fra 1865 til 1909.

12/19/11 12:09 PM

UDKIG FRA HISTORIEKANON medvirker til at eleverne i folkeskolens ældste klasser får en bred og alsidig historieundervisning.

Bredden og alsidigheden skal ses i det lys, at Udkig fra historiekanon undersøger skelsættende begivenheder, der primært skete i udlandet i samme periode som de vigtige kanonpunkter: Slaget på Fælleden, Systemskiftet 1901 og Kvinders valgret.

I UDKIG FRA HISTORIEKANON får eleven en basal viden om: Udforskningen og kortlægningen af Congo, jagten på ressourcer til industrien, Fristaten Congo, Dronning Victoria og det britiske koloni imperium, åbningen af det hemmelige Japan, Japans omstilling til vestlig kultur og industri, polarforskning, udforskningen af polerne, kapløbet om Nord- og Sydpolen. Udkig til en del af verdenshistorien i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

UDKIG FRA HISTORIEKANON favner både det nære og det fjerne på en letlæselig og billedrig måde.

UDKIG FRA HISTORIEKANON byder også på elevopgaver, der lægger op til forklaringer og vurderinger af væsentlige historiske spørgsmål. Eleverne kan nu sætte kikkerten for øjnene og begive sig på udkig efter alsidig viden både indenfor og udenfor historiekanon.

www.alinea.dk