HISTORIEKANON
UDKIG
FRA
PETER BEJDER
VOR TID
PETER BEJDER
Udkig fra historiekanon – vor tid
Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • • • •
Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht 1992 11. september 2001
kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der sker samtidig.
Alinea
9788723047465-Indhold.indd 1
03/03/14 22.08
2
ENERGIKRISEN 1973
Energikrisen 1973
7
22
MURENS FALD 1973 ENERGIKRISEN
MURENS FALD
Murens fald
23
Die Mauer muss weg! Muren skal væk! Råbene fra masser af mennesker gjalder i Berlin om aftenen den 9. november 1989. Der var engang. Sådan begynder de fleste eventyr. Og måske har du hørt din far og
Deres råb gælder Berlinmuren! Og jubel, glæde og tårer blandes til en cocktail af følelser,
mor fortælle, at der engang var søndage, hvor der ikke kørte biler på gaderne i Dan-
da folk fra den østlige og vestlige del af Berlin mødes på muren og signalerer, at det er nye
mark? Det var forbudt, for man skulle spare på benzin og olie.
tider. Muren skal rives ned, og Berlin og Tyskland skal ikke længere være delt i vest og øst. Din far eller mor kan sikkert fortælle lange historier om Berlinmurens betydning for det
Det var nu ikke et eventyr. Faktisk var det en krise dengang i 1973. En alvorlig energikrise. Eller oliekrise. Den blev Danmark kastet ud i sammen med andre lande.
meste af verden. Og måske har du endda været i Tysklands hovedstad og set den gamle
Derfor kunne børn om søndagene lege på vejene, hvor der kun kørte cyklister – med
grænseovergang Checkpoint Charlie, hvor man kunne krydse fra Vestberlin til Østberlin og
undtagelse af ambulancer, præster m.fl., der havde tilladelse til at køre i bil.
omvendt. Hvis man vel at mærke fik lov. Men Berlinmuren var mere end blot beton, pigtråd og elektrisk hegn, der adskilte Vest-
Man skal imidlertid langt væk fra Danmark for at finde forklaringen på, hvorfor danskerne pludselig måtte skrue ned for varmen i huse og lejligheder. Svaret findes
tyskland og Østtyskland i årene 1961-1989. Den var om noget symbolet på den kolde krig.
i Mellemøsten, der har det meste af den olie, der findes i verden. Og i 1973 gik arabi-
Normalt når man taler om en krig, ved man præcist, hvornår den begyndte og sluttede.
ske lande med Syrien og Egypten i spidsen i krig mod Israel. Det førte til, at der ikke
Men sådan er det ikke helt med den kolde krig. Den kom krybende ind over en hel masse
længere flød så meget olie til lande som Danmark.
lande, uden at indbyggerne helt var klar over det i begyndelsen. Således også i Danmark. Den kolde krig er det udtryk, vi bruger om det spændte forhold mellem landene USA og
Energikrisen i 1973 fik Danmark til at handle og tænke anderledes. Man hentede olie og naturgas i Nordsøen, og der blev satset på andre energiformer end olie.
Sovjetunionen – mellem de to forsvarsalliancer NATO (vest) og Warszawa-pagten (øst).
Blandt andet vindenergi kom på den danske dagsorden.
Krigen var ikke en traditionel krig. Det var en kamp på ord, trusler og ideer. Nok blev der kæmpet drabelige slag langt fra det Europa, hvor den kolde krig havde sit udspring – i Korea og Vietnam for eksempel – men det var først og fremmest en kamp mellem to systemer: kapitalisme (vest) og kommunisme (øst). Efter ca. 45 års nervepirrende konflikter og flirt med atomkrig sluttede den kolde krig med Berlinmurens fald (1989) og med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Forord Du mangler nu kun 2-3 års undervisning i historie og kender med garanti en masse historiske personer og emner – fra stenalderen til i dag. Måske har du endda hørt om historiekanonen, der er en slags hitliste over 29 vigtige begivenheder? Især i danmarkshistorien, men også internationale og globale hændelser er med i kanonen. Du har helt sikkert beskæftiget dig med nogle af kanonpunkterne i historieundervisningen. Måske Columbus, Christian IV og Grundloven. Og du kommer til at arbejde med endnu flere i dine sidste år i skolen. I denne bog kan du meget kort læse om Energikrisen 1973, Murens fald, Maastricht 1992 og 11. september 2001. De kanonpunkter kan du læse grundigt om i bogen ”Energikrisen 1973. Murens fald. Maastricht 1992. 11. september 2001. Historiekanon. Fire skud i kanonen” (Alinea 2013). Energikrisen 1973 handler om, hvordan Danmark blev ramt af mangel på olie, fordi arabiske lande som fx Syrien og Egypten gik i krig mod Israel. Murens fald har fokus på Berlinmurens fald (1989), der markerede afslutningen på den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen – mellem NATO (vest) og Warszawa-pagten (øst). Maastricht 1992 fortæller historien om, hvordan danskerne i 1992 først stemte nej til at være med i EU (Den Europæiske Union) og senere – i 1993 – ja til at være medlem af den samme union. 11. september 2001 retter spotlyset mod terrorangrebet i New York, USA, hvor næsten 3.000 blev dræbt. Det førte siden til krige i Afghanistan og Irak, hvortil Danmark også sendte soldater. Kort sagt er der tale om fire begivenheder, som hver især har været med til at forandre verden – og Danmark. Politikere, videnskabsmænd, organisationer og personer har været nødt til at tænke nye tanker og handle anderledes, og det har
9788723047465-Indhold.indd 2
sat sit præg på Europa og resten af verden. Så når du bliver klogere på fortiden, lærer du på en måde også om nutiden, og du kan måske selv være med til at forme fremtiden.
Udkig fra historiekanonen Som nævnt bliver det kun kort, at du hører om de fire kanonpunkter. For bogen handler meget mere om, hvad der sker på samme tid rundt om i verden. Som en slags vagtpost skal du på udkig efter, hvad der sker på samme tid i Europa og resten af verden. Det er derfor, at bogen hedder ”Udkig fra historiekanon”. Til at begynde er der kort fokus på kanonpunktet, inden der kigges lidt længere væk (Europa). Til sidst fortælles der om begivenheder længere borte (verden). (Tæt Langt Borte).
Tæt Langt
Borte
03/03/14 22.08
3 44
MAASTRICHT 1992
Maastricht 1992
45
60
11. SEPTEMBER 2001
61
11. september
Tåregas, skud og sten. Nørrebro i det indre København ligner ikke sig selv. Kvarteret ligner mere noget fra en film. Scenen er sat om aftenen den 18. maj 1993 og natten derefter. Men det er ikke film. Det er virkelighed. Den 18. maj 1993 kom det til kampe mellem politiet og unge autonome. For første gang i fredstid brugte politiet skydevåben mod demonstranter. På
Millioner verden over nåede at se et fly brage ind i et tårn i World Trade Center i New York, USA, og dermed opleve en del af det terrorangreb, der var i gang. Navne som Osama bin Laden (saudi arabisk terrorist og muslimsk funda-
Nørrebro var aftenen ellers begyndt så hyggeligt med øl og musik. Mange
mentalist) og al-Qaeda (terrorist-netværk) kom pludselig på alles læber, for
fulgte med i folkeafstemningen om, hvorvidt Danmark skulle være en del af
det var dem, der stod bag angrebene i Washington og New York. Angrebene
EU (Den Europæiske Union), der indtil 1992 hed EF (Det Europæiske Fælles-
kostede næsten 3.000 mennesker livet.
skab). Da det blev et ja, følte man sig snydt. For i 1992 havde danskerne stemt
Det meste af den vestlige verden var fuldstændig uforberedt på angrebet
nej til Maastricht-aftalen, som blandt andet gik ud på at give mere magt til
og gik nærmest i chok over den hidtil blodigste terroraktion i verdenshistorien.
EU. Men fra 1992 til 1993 stod et politisk flertal i Folketinget bag at lave en
Den 11. september – eller 9/11, som man siger i USA – er siden blevet et be-
særlig dansk udgave af Maastricht-aftalen.
greb, man forbinder med terrorisme og islamisk fundamentalisme. Og nogle
Den er kendt som det nationale kompromis. Danmark fik fire forbehold,
har set det som en kamp mellem den vestlige verden og lande i især Mellem-
som de andre EU-lande ikke fik. Blandt andet har vi kroner og ikke euro som
østen. Mellem den kristne verden og den muslimske verden. Om
de fleste EU-lande.
der foregår sådan en kamp, diskuterer eksperter, forskere
På grund af ja’et til unionen kom det til kampe den forårsaften i maj 1993. Det er det mest tydelige bevis på, at EU kan bringe danske sind i kog. Me-
og debattører verden over. Under alle omstændigheder førte angrebene
get groft sagt er den danske befolkning nemlig delt i to.
den 11. september 2001 til en øget debat om
Halvdelen synes, at der bestemmes for meget i EU.
islam og muslimer. Terrorangrebet førte blandt
De mener, at EU blander sig alt for meget i borger-
meget andet til, at USA førte krige i Afghanistan
nes liv ved at indføre forbud og regler. Den anden
og Irak, hvortil Danmark også sendte soldater.
halvdel synes, at det er okay, at EU også laver
Og hvis Danmark ikke var kendt i den ganske
love. At der er nogle ting, som EU-landene er nødt
verden, blev landet det, da Jyllands-Posten i 2005
til at være fælles om.
bragte satiriske tegninger af profeten Muhammed.
Opgaver og ordliste Bag i bogen er der opgaver til alle afsnittene. Nogle af opgaverne kan du finde svarene på i bogen. Andre kræver lidt mere af dig, og du skal søge viden andre steder eller diskutere og forholde dig til historiske problemstillinger. Samlet set giver opgaverne dig større historisk viden og indsigt. Bag i bogen er der en liste med svære ord og begreber, som ikke forklares i teksten. Bogen igennem er der faktabokse om masser af spændende historiske begivenheder. Lige noget for dig!
På vej Bogen er inddelt i fire hovedafsnit. I bogens første del er der efter den korte introduktion af kanonpunktet fokus på Spanien og Portugal, der begge på tidspunktet for energikrisen balancerede mellem diktatur* og demokrati*. Herefter bevæger vi os ud i verden til Iran og
9788723047465-Indhold.indd 3
Over det meste af verden ilede folk til tv-skærmene den 11. september 2001.
Saudi-Arabien, der begge har den olie, som Danmark kom til at mangle i 1973. I bogens anden del handler det først om murens fald i Berlin og den kolde krig. I På udkig flyttes fokus til Østeuropa og mere specifikt Bosnien-Hercegovina, inden der i Udkig til er fokus på verdens nye stormagt: Kina. I faktabokse behandles lande som Rusland og Indien, ligesom der er fokus på Kinas forhold til Afrika. I bogens tredje del er der fokus på den danske folkeafstemning og det danske nej til den europæiske union i 1992. Der ses nærmere på det gamle EU-land Grækenland, inden der kastes et langt blik til USA. I bogens fjerde del sættes der spot på terrorangrebet den 11. september 2001 i New York. Det følges op af et kapitel om terror i Europa (På udkig), inden du skal med en tur til det afrikanske kontinent og Mali (Udkig til), hvor muslimske terrorister dominerede.
03/03/14 22.09
4
Indhold
Forord Udkig fra historiekanonen Opgaver og ordliste På vej
9788723047465-Indhold.indd 4
Historiekanon: Energikrisen 1973 2 3 3
Olie som våben Ny energi Du er nu på vej ud i verden
6 7 7
På udkig: Spanien og Portugal Krise og tab af kolonier Militærkup, diktatur og borgerkrig Diktaturet under Franco Forsøg på kup Lær at leve med fortiden Spaniens nabo mod vest: Portugal En fredelig omvæltning Et skrøbeligt demokrati En sang vender tilbage
8 8 10 12 15 16 18 18 21 20
Udkig til: Iran og Saudi-Arabien Shah ved magten Nye tider, ny undertrykkelse Iran-Irak-krigen Iran i nyere tid Oliens land: Saudi-Arabien Balancegang Oprør og terror Begyndende åbenhed?
24 24 26 28 29 31 33 34 34
03/03/14 22.09
5
Historiekanon: Murens fald Verdenskrig følges af mur Afslutningen på den kolde krig Du er nu på vej ud i verden
Historiekanon: Maastricht 1992 36 37 39
Danmark får en særlig aftale Nej til fire ting Du er nu på vej ud i verden
På udkig: Grækenland Ustabilitet og diktatur Forholdet til Tyrkiet Demokrati med problemer Krise efter 2008
58 58 59
60 62 63 66 67
Udkig til: USA 70 Den kolde krigs sidste krampetrækninger 70 Ørkenkrig og valg 72 USA i 00’erne: Afghanistan og Irak 74 Sort i Det Hvide Hus 76
Historiekanon: 11. september 2001 Selve symbolet på Vesten Du er nu på vej ud i verden
9788723047465-Indhold.indd 5
På udkig: Bosnien-Hercegovina En central person: Tito Fra fremgang til nedtur Borgerkrig Aftale om fred
40 40 41 42 42
Udkig til: Kina Massakren i Beijing Den Kinesiske Folkerepublik udråbes Store planer – elendige resultater Fremgang efter Mao – og stadig problemer I Afrika taler de også kinesisk
48 48 50 51 52 56
78 78
På udkig: Terror i Europa Terror i Europa 1945-2001 Terror i Europa efter 11. september 2001 Ta’ med til Mali
80 80 84 85
Udkig til: Mali Selvstændighed, socialisme og ny grundlov Først Libyen, så Mali Urolig region Stikord Ordliste Opgaver
86 87 89 90 92 94 96
03/03/14 22.09
6
ENERGIKRISEN 1973
Energikrisen 1973
7
Der var engang. Sådan begynder de fleste eventyr. Og måske har du hørt din far og mor fortælle, at der engang var søndage, hvor der ikke kørte biler på gaderne i Danmark? Det var forbudt, for man skulle spare på benzin og olie. Det var nu ikke et eventyr. Faktisk var det en krise dengang i 1973. En alvorlig energikrise. Eller oliekrise. Den blev Danmark kastet ud i sammen med andre lande. Derfor kunne børn om søndagene lege på vejene, hvor der kun kørte cyklister – med undtagelse af ambulancer, præster m.fl., der havde tilladelse til at køre i bil. Man skal imidlertid langt væk fra Danmark for at finde forklaringen på, hvorfor danskerne pludselig måtte skrue ned for varmen i huse og lejligheder. Svaret findes i Mellemøsten, der har det meste af den olie, der findes i verden. Og i 1973 gik arabiske lande med Syrien og Egypten i spidsen i krig mod Israel. Det førte til, at der ikke længere flød så meget olie til lande som Danmark. Energikrisen i 1973 fik Danmark til at handle og tænke anderledes. Man hentede olie og naturgas i Nordsøen, og der blev satset på andre energiformer end olie. Blandt andet vindenergi kom på den danske dagsorden.
Historiekanon: Energikrisen 1973 I 1960’ernes Danmark var der en tro på, at det kun kunne gå fremad økonomisk. Men det ændrede sig. 1970’erne dukkede op med oliekrise, og det førte til arbejdsløshed og gæld til udlandet. Vi skal til udlandet for at finde svar på, hvorfor Danmark fik en energikrise i 1973. Siden 1948, hvor staten Israel blev dannet, havde landet været i konflikt med arabiske lande, der ville danne en palæstinensisk stat. Under Seksdageskrigen* i 1967 havde israelerne erobret Sinai-halvøen i Egypten og ca. halvdelen af Golan-højderne i Syrien. Den 6. oktober 1973 angreb Egypten og Syrien Israel. Det skete på den jødiske helligdag, Yom Kippur (”forsoningsdagen”), og kom som en stor overraskelse for israelerne. I begyndelsen havde syrerne og egypterne derfor overtaget, men efterhånden gjorde israelernes bedre våben m.m. sig
gældende. FN (Forenede Nationer) blandede sig og krævede våbenhvile, og den 26. oktober var det slut med kampe.
Olie som våben Når krigen også ramte Danmark, skyldtes det, at ca. 2/3 af verdens olie er at finde i Mellemøsten. De arabiske lande fik øjnene op for, at olien kunne bruges som våben. Som et led i konflikten med Israel satte de olieproducerende lande nemlig prisen på olie op og produktionen ned. Og de arabiske lande begrænsede eller indstillede forsyningen af olie til de lande, der bakkede op om Israel. Herved håbede de olieproducerende lande, at Vesten ville få et andet syn på konflikten og presse Israel til at forlade de besatte områder fra 1967: Sinai og Golan. På den måde blev Danmark inddraget i en konflikt, som foregik langt væk. Manglende varme i en lejlighed hang pludselig sammen med noget, der foregik tusinder af kilometer borte. Når Danmark blev ramt så hårdt, skyldtes det, at 90% af det samlede forbrug af energi – el, varme og benzin – stammede fra olie. Derfor blev der indført bilfrie søndage, fartgrænsen sat ned fra 110 km/timen til 80 km/timen, og der blev slukket for lyset i hver anden gadelygte om natten. Politikerne opfordrede befolkningen til at finde de lange underbukser frem, og danskerne skulle tage korte og kolde brusebade. Og der blev endda fremsat forslag om, at der ikke skulle vises tv om søndagen, men det turde man alligevel ikke! I 1974 leverede de arabiske lande igen olie på fuld kraft til Danmark.
Den 6. oktober 1973, på den jødiske helligdag Yom Kippur, angreb egyptiske og syriske styrker Israel. Her ses egyptiske soldater på vej over Suezkanalen.
9788723047465-Indhold.indd 6
03/03/14 22.09
ENERGIKRISEN 1973
Foto fra København 1973. Der blev indført bilfrie søndage under energikrisen, så gader og veje lå øde hen.
Ny energi Energikrisen i 1973 fik danske politikere til at tænke anderledes. Danmark hentede olie og naturgas i Nordsøen, og der blev satset på andre energiformer end olie. Blandt andet vindenergi kom på den danske dagsorden. Behovet for energi førte til store diskussioner om atomkraft*, men i 1985 besluttede Folketinget at droppe alle planer om at indføre atomkraft i Danmark.
Du er nu på vej ud i verden Samtidig med krisen i Danmark var der på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa en helt anden form for krise. Både i Spanien og Portugal kæmpede befolkningen for at slippe af med diktaturer og få indført demokrati. Den proces og de lande kan du læse meget mere om på de næste sider i På udkig.
9788723047465-Indhold.indd 7
Energikrisen fik Danmark til at tænke på alternative energikilder. Der blev blandt andet hentet gas i Nordsøen.
03/03/14 22.09
8
SPANIEN OG PORTUGAL
På udkig: Spanien og Portugal
Nu skal du så med en tur tilbage i historien, og rejsen går til det sydlige Europa. Nærmere bestemt Spanien og Portugal. Begge lande gik i midten af 1970’erne fra diktatur* til demokrati*, men for at forstå, hvad der var årsagerne til kampene for demokrati, er det nødvendigt at søge endnu længere tilbage i tiden. Først skal du til Spanien og helt tilbage til 1800-tallet, men fortællingen begynder for alvor i tiden mellem de to verdenskrige (hhv. 1914-18 og 1939-45).
Medlemmer af general Francos civilgarde fotograferet i 1951. Befolkningen blev overvåget, og der blev slået hårdt ned på kritikere af styret.
Krise og tab af kolonier I årene 1796-1804 var Spanien flere gange i krig med Storbritannien, og da den britiske flåde blokerede for handel med de spanske kolonier i Syd- og Mellemamerika, blev Spanien hårdt ramt på økonomien. Det hjalp heller ikke ligefrem på rigets pengepung, at landet var involveret i Napoleonskrigene*. Portugal handlede meget med Storbritannien, der var Frankrigs og kejser Napoleons hovedfjende. Napoleon lovede derfor Spanien støtte i kampen for at generobre Portugal, men da Portugal var slået, blev de franske tropper i landet, og Napoleons bror blev indsat som konge. Det gav store spændinger, og spaniere gjorde oprør mod franskmændene – første gang i 1808. Det førte til en krig internt i Spanien, hvor drab og henrettelser hørte til dagens uorden. Så reelt var Spanien i krig om uafhængighed fra Frankrig i perioden
9788723047465-Indhold.indd 8
03/03/14 22.09
9
SPANIEN OG PORTUGAL
1808-14. Krigen blev fulgt af borgerkrige* (183374), hvor man kæmpede om arverækkefølgen i monarkiet*. Borgerkrigene var med til at dræne landet for penge. Også på en anden måde havde Spanien problemer. Landet var en af verdens store kolonimagter, men i begyndelsen af 1800-tallet gik det galt. Mange af kolonierne* i Latinamerika rev sig løs fra Spanien og blev selvstændige. Og da Spanien så i 1898 tabte en krig mod USA, var det slut med landets storhedstid. De gamle kolonier Cuba, Filippinerne og Puerto Rico blev selvstændige, og dermed skrumpede landet endnu mere ind. Det hjalp ikke meget, at man forsøgte at vinde noget af storheden tilbage ved at erobre dele af Marokko. Tværtimod blev der flere og flere uenigheder i landet. Nye politiske partier og bevægelser opstod, og landet var ustabilt. Hele 34 regeringer havde Spanien således i årene 1902-23.
9788723047465-Indhold.indd 9
Uncle Sam, som ikon for den amerikanske regering, langer ud efter de spanske besiddelser i Caribien.
Den spanske maler Francisco Goya (1746-1828) viser her de voldsomme kampe i 1808 mellem spanske oprørere og Napoleons egyptiske soldater – mamelukkerne.
03/03/14 22.09
10
ENERGIKRISEN 1973
General Franco under den spanske borgerkrig sammen med general Mola. Til højre ses en af civilgardisterne med den karakteristiske hjelm på hovedet.
Militærkup, diktatur og borgerkrig I 1923 reagerede militæret så. Det tog magten og forbød politiske partier og indførte censur*. Militæret afsatte dog ikke kongen, der fortsat var landets overhoved. I 1929 ramte den verdensomspændende, økonomiske krise – også kaldet den store depression – Spanien, der som mange andre lande blev ramt af megahøj arbejdsløshed. Arbejdsløsheden fik mange i befolkningen til at vende sig mod diktaturet i begyndelsen af 1930’erne. I 1931 kom en ny regering til, og den forsøgte at give mere jord til bønder, ligesom regionen Catalonien fik en stor grad af selvstyre. Det faldt ikke i god jord hos de grupper, der stod bag diktaturet, og i begyndelsen af 1930’erne var der uro, kriser og strejker. Groft sagt var Spanien nemlig delt i to store grupper. På den ene side var der arbejdere, socialister* og kommunister*, mens den anden bestod af fascister* og falangister*. Da socialisterne og kommunisterne vandt valget i 1936, dannede de regering, men de var ikke stand til at dæmpe uroen, der tog til. Fascisterne prøvede at kuppe sig til magten, men uden held. Det fik imidlertid regeringen til at uddele våben til
Efter valget i 1931 trådte kongen tilbage, og Spanien blev en republik. I begyndelsen af 1930’erne var der uro, strejker og demonstrationer i landet, og politiet slog hårdt ned på oprørerne. Siden fulgte borgerkrig.
9788723047465-Indhold.indd 10
03/03/14 22.09
SPANIEN OG PORTUGAL
11
arbejdere, socialister og kommunister, og borgerkrigen var i gang. Fascisterne blev ledet af general Francisco Franco (1892-1975), som blev leder af Falangistpartiet (Den Spanske Falange) i 1937. Franco gjorde partiet til det eneste lovlige i landet, men selv om han var fascistisk i sin tilgang, var han lige så præget af sin militære uddannelse og krævede disciplin af sine medarbejdere og hele det spanske folk. Franco gik ind for et meget centralistisk Spanien og var stærkt imod det selvstyre, Catalonien havde fået. Den spanske borgerkrig varede indtil marts 1939, hvor de fascistiske oprørere indtog hovedstaden Madrid. Den 1. april kunne general Franco erklære sig som vinder af borgerkrigen og udnævne sig selv som landets nye leder. Det afgørende gennembrud for oprørerne var kommet, da de i 1937 havde erobret store industriområder og miner i den nordlige del af landet. Alt i alt var de 33 måneder vildt blodige, og det anslås, at ca. 600.000 mennesker døde under den spanske borgerkrig. Mange døde under kamp, men der var også folk, der døde på grund af terror fra modstanderne. Atter andre døde af sult. Udviklingen i Spanien foregik ikke løsrevet fra resten af verden, for nazisterne i Tyskland gav penge og våben til fascisterne. Det samme gjorde det fascistiske styre i Italien. Derimod fik den socialistiske og kommunistiske regering støtte fra det kommunistiske Sovjetunionen. På den måde var den spanske borgerkrig en forløber for anden verdenskrig (1939-45), der snart skulle komme.
Højrefløjen i Spanien var stærk i 1930’erne. På dette foto fra juli 1936 ses falangister i Pamplona.
9788723047465-Indhold.indd 11
Folkefronten, der bestod af flere partier (blandt andet socialistiske og kommunistiske), vandt valget i 1936. Her er tilhængere på gaden i Barcelona i juli 1936.
03/03/14 22.09
12
SPANIEN OG PORTUGAL
Diktaturet under Franco
General Franco. Da Franco kom til magten, kaldte han sig selv el caudillo, der er en militær betegnelse for leder. Udtrykket blev tidligere brugt både i Spanien og Latinamerika – især af stærke ledere eller diktatorer.
I 36 år kom Franco til at styre Spanien med hård hånd. Politiske partier var forbudt, censur af tv og aviser var hverdag, og strejker og demonstrationer blev slået ned. Tortur, dødsstraf og vold mod politiske modstandere i fængslerne var virkelighed, og ca. 250.000 spaniere flygtede og slog sig ned i andre lande. De politiske modstandere af Francostyret var imidlertid temmelig tavse. Enten fordi de frygtede styret og dets jernnæve, eller fordi de ikke orkede flere krige eller et oprør. Det var dog ikke alle, der var tavse. I Baskerlandet (se også faktaboksene ”En berømt by og et berømt maleri” og ”Et eller 17 lande?”) kæmpede den militante, baskiske bevægelse, ETA (Euskadi Ta Askatasuna: Baskerlandet og Friheden), for en selvstændig baskisk stat. Det var imidlertid ikke alle baskere, der dels støttede ideen, dels syntes, at kampen skulle foregå med våben, bomber og mord, der var om ikke hverdag, så i hvert fald noget der ofte hændte i 1960’erne og 1970’erne. Udover kampen for selvstændighed kæmpede ETA mod kapitalismen*, som de så som roden til meget ondt. Da Baskerlandet fik øget selvstyre i 1980, udøvede ETA terror mod deres egne baskiske institutioner (ETA betragtede ikke den nye form for selvstyre
EN BERØMT BY OG ET BERØMT MALERI Sig Guernica (på baskisk: Gernika), og mange spaniere sender straks tankerne til byen i det nordlige Spanien. Den 26. april 1937 angreb tyske fly nemlig byen og smed bomber, der krævede ca. 500 menneskeliv (tallet er usikkert). De tyske bombefly var Hitlers støtte til Franco. Bombardementet fik verdensberømte Pablo Picasso (1881-1973) til at male ”Guernica”, der viser ofrene og deres oplevelser af krigen. Maleriet er holdt i gråt, sort og hvidt. På grund af diktaturet befandt maleriet sig i årevis i New York, USA. Det kom først tilbage til Spanien, efter at landet var vendt tilbage til demokrati. I dag kan det ses på museum i Madrid. Maleriet var i årtier et vigtigt symbol for freds- og antikrigsbevægelser i Europa. Bombardementet af Guernica (på baskisk: Gernika) kostede ca. 500 mennesker livet.
9788723047465-Indhold.indd 12
03/03/14 22.09
SPANIEN OG PORTUGAL
som nok), ligesom statslige og demokratiske institutioner i Madrid var terrormål. Efterhånden svandt ETA’s indflydelse dog ind, og i 2011 erklærede organisationen våbenhvile. Den væbnede kamp for selvstændighed til Baskerlandet har kostet over 800 mennesker livet. Da energikrisen i Danmark var på sit højeste (1973), blev også Spanien ramt af mangel på energi. Det var med til at ødelægge den gode økonomi, der ellers var blevet skabt i 1960’erne, og som havde skabt både optimisme og bedre levestandard for flertallet af spanierne. Energikrisen førte til stigning i arbejdsløshed i midten af 1970’erne, hvor social uro var en del af hverdagen. I 1975 døde diktator Franco. Han havde dog banet vejen for Juan Carlos, der få dage senere satte sig til rette på kongetronen. Til fleres overraskelse gik Juan Carlos helhjertet ind for demokrati: Politiske partier blev igen tilladt, og i 1977 gik spanierne til valgurnerne og valgte deres egne ledere. Det var det første, frie valg i over 40 år. Det blev fulgt af en folkeafstemning i 1978, hvor spanierne sagde ja til demokrati og borgerrettigheder i form af en ny forfatning.
13
VED DU, AT … der deltog flere hundrede danske frivillige – formentlig ca. 450 – i den spanske borgerkrig og i kampen mod general Franco? Danmark var ellers neutralt – landet blev i 1920 medlem af Folkeforbundet (fra 1945: FN eller Forenede Nationer). Så de danske frivillige gik op imod den officielle, danske politik om at være neutral og støttede samtidig regeringen i Spanien. Mange af danskerne var kommunister. Ca. 220 danskere døde under borgerkrigen. De fleste i forbindelse med kampene, mens andre blev syge. Ved Frihedsmuseet i København er der et mindesmærke, der ærer de danske faldne og døde. Man regner med, at ca. 35.000 internationale frivillige kæmpede mod Franco og fascismen.
Den militante, baskiske bevægelse, ETA (Euskadi Ta Askatasuna: Baskerlandet og Friheden), kæmpede i mange år for en selvstændig stat.
9788723047465-Indhold.indd 13
03/03/14 22.09
14
ENERGIKRISEN 1973
Soldater med oberstløjtnant Antonio Tejero i spidsen rykkede i februar 1981 ind i parlamentet og tog gidsler. Men Juan Carlos gik på tv og talte til befolkningen, og en tilbagevenden til diktatur blev afværget.
9788723047465-Indhold.indd 14
03/03/14 22.09
15
ET ELLER 17 LANDE? Baskerlandet er kun en af 17 spanske regioner, der har høj grad af selvstyre. Hver region har eget parlament, regering og præsident. Det er baggrunden for, at flere lokalpolitikere elsker at hade centralmagten i Madrid, og det får ofte udlændinge til at spørge, om Spanien egentlig er et land, eller om det er 17 små lande. Tankegangen forstærkes af, at tre regioner også har deres egne sprog, der er godkendte og officielle på lige fod med spansk (castiliansk): Baskerlandet (baskisk), Catalonien (catalansk) og Galicien (galicisk).
Forsøg på kup Både i og uden for Spanien var der dog skepsis. Ville det nye demokrati holde, eller var det for skrøbeligt? Mange frygtede, at militæret igen ville tage magten ved et kup. Og da en gruppe bevæbnede soldater med oberstløjtnant Antonio Tejero i spidsen i februar 1981 rykkede ind i Cortes, parlamentet (der svarer til Folketinget), og tog gidsler, frygtede mange for det nye demokrati. Men Kong Juan Carlos reagerede lynhurtigt og gik straks på tv og i radio, hvor han talte til befolkningen og bad folk om at være rolige. Samtidig talte han til kupmagerne og overtalte dem til at overgive sig. I mange år var kong Juan Carlos derfor lig med demokrati for de fleste spaniere. Han var populær og blev fremhævet som et symbol på den nye tid og vejen til demokrati. Og hans demokratisering og stil vandt stor anerkendelse internationalt set. Men der er kommet ridser i lakken i de senere år, og han er ikke længere hævet over kritik. Over halvdelen af spanierne (meningsmåling 2013) er stærkt kritiske over for den tidligere så populære konge. Det skyldes blandt meget andet en skandale om svindel og korruption*, hvor hans kone og svigersøn er under mistanke. Desuden er Juan Carlos blevet stærkt kritiseret for at være rejst på luksussafari i Afrika, mens landet var ramt af den verdensomspændende økonomiske krise, som begyndte i 2008, og som har tvunget spaniere fra hus og hjem.
9788723047465-Indhold.indd 15
03/03/14 22.09
16
SPANIEN OG PORTUGAL
Spanien og Portugal blev medlem af FN – De Forenede Nationer – i 1955. Her stemmes der for deres optagelse i sikkerhedsrådet.
Juan Carlos blev tidligere set som modsætning til Franco, der ville have et stærkt og meget centraliseret Spanien. Lige efter anden verdenskrig kom det næsten helt af sig selv. Ingen andre lande ville nemlig røre ved Spanien på grund af borgerkrigen og diktaturet. Landet blev boykottet, og først i 1955 blev landet medlem af FN (Forenede Nationer), der ellers var blevet dannet i 1945. Men med demokratiet orienterede Spanien sig samtidig mere internationalt. I 1982 blev landet medlem af NATO (The North Atlantic Treaty Organization – international organisation for militært samarbejde), mens medlemskab af EF (senere EU: Den Europæiske Union) blev virkelighed i 1986.
Lær at leve med fortiden Når der har været en så stor konflikt som den spanske borgerkrig fulgt af et diktatur, tager det lang tid for sejrherrerne og de besejrede at kunne leve sammen side om side igen. Man taler om forsoning*. Du har måske hørt begrebet i forbindelse med Sydafrika, hvor befolkningsgrupperne efter apartheid* måtte lære at respektere hinanden. Mange latinamerikanske lande har også været igennem en proces med forsoning, fordi mange af landene i perioder har haft diktaturer. I Spanien fandt der imidlertid ikke forsoning sted, da borgerkrigen sluttede, og diktaturet tog over. Sårene blev aldrig helet. Da demokratiet vandt indpas efter Francos død, blev spørgsmålet om forsoning hurtigt sat på den politiske dagsorden. Det
9788723047465-Indhold.indd 16
03/03/14 22.09
17
Borgerkrigens grusomheder har sat dybe spor i befolkningen. Denne massegrav blev 책bnet s책 sent som i 2008.
9788723047465-Indhold.indd 17
03/03/14 22.09
18
SPANIEN OG PORTUGAL
skete ved, at politikerne opfordrede befolkningen til at glemme fortiden og i stedet fokusere på fremtiden. Samtidig vedtog et flertal i parlamentet i 1977 en lov om amnesti*, så politiske forbrydelser ikke kunne straffes. Nogle spanske politikere ønskede tydeligvis ikke, at der skulle tales om den blodige fortid, men efterhånden blev presset fra blandt andre unge, der krævede at kende deres lands historie, ret stort. De demonstrerede og gik til aviser, radio og tv. Presset førte til åbning af massegrave, og store diskussioner fulgte igen. Kunne man blot glemme fortiden og ikke fordømme Franco og diktaturets politik? Diskussionerne fik i 2004 den nye, socialistiske regering til at nedsætte en kommission, der skulle undersøge, om man kunne give kompensation til ofrene for diktaturet. Loven var svær at gennemføre, og i stedet for at samle spanierne blev diskussionerne mere højrøstede. Så landet har faktisk aldrig fået helet sårene efter borgerkrig og diktatur. Forsoning og retsopgør er aldrig blevet gennemført.
Spaniens nabo mod vest: Portugal António de Oliveira Salazar (1889-1970) var Portugals magtfulde leder og diktator 1932-68.
Under den spanske borgerkrig (1936-39) støttede nabolandet Portugal general Franco ved at sende soldater, selv om man officielt sagde, at landet var neutralt. En central figur i landet var António de Oliveira Salazar (1889-1970), der blev premierminister i 1932. Han var inspireret af Hitler, Mussolini og Franco. Selv om hans diktatur aldrig blev helt så strengt som forbilledernes, forbød han andre politiske partier end sit eget (Den Nationale Union), og han dannede sikkerhedspolitiet, PIDE, som forfulgte politiske modstandere og sørgede for, at de blev smidt i fængsel. Salazar stod bag den politik, som fik navnet ”Estado Novo” (det er portugisisk og betyder ny stat), og som varede i årene 1932-74. Censur, undertrykkelse af befolkningen og tæt samarbejde med militæret var på dagsordenen. I første omgang satsede Salazar på udvikling i landbruget – først og fremmest fordi han frygtede, at arbejdere i landets industri ville gøre oprør og støtte den politiske opposition. Det førte til tilbageståenhed og fattigdom, og landet var et af Europas fattigste, og mange indbyggere led. Der var stor forskel på land og by, for i byerne klarede dele af befolkningen sig fint.
En fredelig omvæltning
Guinea-Bissau (tidligere: Portugisisk Guinea) rev sig løs fra Portugal og blev selvstændigt i 1974. Her ses en kontrolpost lige efter løsrivelsen.
9788723047465-Indhold.indd 18
I begyndelsen af 1960’erne begyndte landet at satse på industri, og sammen med lave lønninger fik det udenlandske firmaer til at investere og rykke ind i landet. Det førte til en kort økonomisk opblomstring, der dog faldt sammen med, at flere kolonier i Afrika gjorde oprør og ønskede selvstændighed. Det gik hårdest for sig i Angola, Mozambique og Guinea-Bissau (der dengang hed Portugisisk Guinea), hvortil Portugal sendte soldater for at bekæmpe oprør. Mens Storbritannien og Frankrig gav slip på deres kolonier, ønskede Salazar og Portugal at bevare kolonierne, og at landet fortsat skulle være en kolonimagt. Styret drømte stadig om at være en verdensmagt. Derfor blev der indført fire års værnepligt for unge portugisere, og det blev bestemt, at to af årene skulle soldaterne tilbringe i Afrika. Det førte til utilfredshed.
03/03/14 22.09
SPANIEN OG PORTUGAL
19
Plakat fra 1975. Bonden og soldaten omfavnes af daværende statsminister Vasco Goncalves.
Da Salazar blev syg i 1968, kom Marcello Caetano til magten. Selv om der blev løsnet en smule på diktaturets stramme bånd, var der for store deles vedkommende tale om en videreførelse af Salazars politik. Så utilfredsheden blandt soldater og officerer i hæren voksede. De syntes, at de fik for lidt i løn, og de mente, at det var på tide at trække sig ud af Afrika. I 1973 dannede mænd fra hæren Kaptajnsbevægelsen, og deres drøm var at vælte diktaturet, ligesom de afrikanske kolonier skulle opgives. Flere og flere fra hæren sluttede sig til bevægelsen, der mere officielt lød navnet De Væbnede Styrkers Bevægelse (Movimento das Forças Armadas). De gjorde oprør den 25. april 1974, og det var aftalt, at oprøret skulle begynde, når sangen ”Grândola, Vila Morena” blev spillet i radioen. Det er en protestsang, der handler om frihed og lighed, og underligt nok havde diktaturet ikke forbudt sangen og teksten, hvilket ellers var sket med en lang række andre kritiske sange. Den dag i dag er det en meget populær sang. En anden central sang for portugiserne er ”E Depois do Adeus” (”Efter at have sagt farvel”), som nogle tillægger næsten lige så stor betydning som ”Grândola, Vila Morena”. Den handler nemlig om at sige farvel og blev også et symbol på opgøret med diktaturet. Den var i øvrigt Portugals bidrag til det europæiske Melodi Grand Prix i 1974.
9788723047465-Indhold.indd 19
Salazar var fascisternes finansminister i perioden 1928–1932. Han grundlagde det statslige sikkerhedspoliti PIDE, som havde som opgave at arrestere og fængsle personer, der satte sig op mod regimet. I 1968 var Salazar involveret i en faldulykke og pådrog sig en hjerneskade, som medførte, at han måtte trække sig som statsminister. Marcello Caetano efterfulgte ham.
03/03/14 22.09
20
Oprøret i Lissabon den 1. maj 1974 og overgangen til demokrati i Portugal kaldes Nellikerevolutionen. Nelliker spillede en større rolle end krudt og kugler i soldaternes geværer og blev derfor symbol på revolutionen.
9788723047465-Indhold.indd 20
På kun ét døgn faldt diktaturet. Det gik overraskende stærkt og var ublodigt. Kun fire mennesker døde under kampene, og de blev alle dræbt af sikkerhedspolitiet. Portugals overgang fra diktatur til demokrati er blevet kaldt Nellikerevolutionen (Revolução dos Cravos – cravos betyder nelliker på portugisisk), fordi indbyggerne i Lissabon satte nelliker i soldaternes geværløb og på den måde signalerede, at det skulle gå fredeligt til. Soldaterne accepterede det, og demokratiet var på vej tilbage efter at have ligget i dvale siden 1926, hvor et militærkup satte en stopper herfor.
03/03/14 22.09
SPANIEN OG PORTUGAL
21
FRA KOLONIER TIL SELVSTÆNDIGHED Nellikerevolutionen markerede afslutningen på 13 års krige i Portugals kolonier i Afrika. Angola, Mozambique, Sao Tome og Principe og Kap Verde blev selvstændige i 1975, mens Portugisisk Guinea blev det i 1974. Alle landene var ekstremt fattige, for krigene havde taget hårdt på dem. Også i dag er de fire lande fattige, omend Kap Verde har mange turister, og dele af befolkningen lever af turismen.
Et skrøbeligt demokrati I kølvandet på Nellikerevolutionen flygtede mange af Salazars og Caetanos venner til udlandet, mens der i hjemlandet blev dannet ca. 80 politiske partier. Mange af dem var socialistiske. I tiden lige efter revolutionen var der kamp om magten, men det første, frie valg (1975) og vedtagelsen af en forfatning (grundlov) i 1976 fik landet på demokratisk kurs, selv om de politiske ledere var unge og uerfarne. Socialisterne gennemførte en omfattende nationalisering*. Ca. 60% af alle virksomheder (banker, industri, aviser og forsikringsselskaber) blev nationaliseret, og det var med til at fremme de politiske diskussioner. At der var behov for forandring og investeringer i industrien, blev for alvor klart i forbindelse med energikrisen i 1970’erne. Mange portugisere blev arbejdsløse, og især på landet faldt indbyggernes levestandard. Nationaliseringen førte ikke til øget rigdom. Derfor blev der i 1980’erne satset på privatisering af industri og offentlige virksomheder, hvilket fik fagforeningerne til at lamme landet med strejker og demonstrationer. Det hjalp ikke ligefrem på økonomien, der stadig var en af Europas dårligste.
I mange år var Portugal et af Europas fattigste lande. Kontrasten mellem rig og fattig var stor. Plakaten her lokker turister med sol og strand, men det bliver næppe baggårdens beboere, der kommer til at ligge under solparasollen.
9788723047465-Indhold.indd 21
03/03/14 22.09
22
Turisme er en af Portugals store indtægtskilder, og mange danskere har besøgt Algarvekysten.
9788723047465-Indhold.indd 22
En sang vender tilbage I et forsøg på både at bevare det nye demokrati og på at skabe stabilitet havde Portugal i 1977 søgt om medlemskab af EF (senere: EU). Det varede dog et årti, før landet kom ind i den europæiske varme (1986). EU krævede, at Portugal satsede på industri og i mindre grad på fiskeri og landbrug, hvor landet alligevel ikke kunne konkurrere mod de rige lande i den nordlige del af Europa. Medlemskabet gav stabilitet og i perioder fremgang for landets fattigste. Turismen var i fremmarch, men den gav først og fremmest arbejde til folk, der i forvejen havde deres på det tørre. Især de ca. 750.000 indvandrere, der var kommet til Portugal fra de tidligere kolonier, havde svært ved at finde fodfæste i 1980’erne. Alligevel var det dengang svært at opdrive en portugiser, der var kritisk over for medlemskabet af EU. 1990’ernes og begyndelsen af 00’ernes fremgang på flere fronter – uddannelse, eksport og sundhed – betød nemlig, at levestandarden steg. Tilmed oplevede befolkningen social sikkerhed i form af sygesikring, der gjaldt ved sygdom, alderdom og barsel. For første gang i landets historie! Træerne voksede dog ikke ind i himlen, og som de fleste af verdens lande blev Portugal hårdt ramt af den økonomiske krise, der ramte i 2008. Ja, faktisk blev landet – sammen med Grækenland og Spanien – hårdere mærket af krisen end de
03/03/14 22.09
SPANIEN OG PORTUGAL
23
Den økonomiske krise har også ramt Portugal hårdt, og mange er blevet arbejdsløse. På fotoet ses en demonstration i hovedstaden, Lissabon, i marts 2013.
fleste. Arbejdsløsheden boomede (ca. 18% i 2013), og antallet af selvmord steg – tre portugisere begår dagligt selvmord (tal fra 2012). Der blev fyret folk i det offentlige, og politikerne gennemførte nedskæringer, hvor portugiserne måtte sige ja til at gå 25% ned i løn og samtidig skulle betale mere i skat. Den elendige økonomi og øget fattigdom fik portugiserne på gaden for at demonstrere. I begyndelsen af 2013 var der således demonstrationer i over 30 portugisiske byer. Alene i hovedstaden, Lissabon, demonstrerede 1.500.000 mennesker. Arbejderne var sure over den høje arbejdsløshed, pensionisterne demonstrerede mod nedskæringer i folkepensionen, og studerende protesterede over forringelser på uddannelserne. Der var kritik af både portugisiske politikere og EU, og hvor portugiserne før var positive over for EU, var stemningen nu vendt. Over halvdelen af befolkningen ville nu gerne forlade EU. Selv om de demonstrerende havde forskellige interesser og udgangspunkter, stod de sammen om den samme sang. I alle 30 byer sang de demonstrerede nemlig den sang – ”Grândola, Vila Morena” – der sparkede Nellikerevolutionen i gang i landet på kanten af Europa og Atlanterhavet.
9788723047465-Indhold.indd 23
PORTUGAL OG DET INTERNATIONALE SAMFUND Selv om Portugal i diktaturtiden mest satsede på hjemlige forhold og ikke i større grad orienterede sig mod udlandet, blev landet dog allerede i 1949 medlem af NATO og siden (1955) af FN.
03/03/14 22.09
UDKIG FRA HISTORIEKANON medvirker til, at eleverne i grundskolens ældste klassetrin får en bred og alsidig undervisning i historie. Bredden og alsidigheden skal ses i det lys, at Udkig fra historiekanon undersøger skelsættende begivenheder, der fandt sted i samme periode som de vigtige kanonpunkter: Energikrisen 1973, Murens fald, Maastricht 1992 og 11. september 2001. I UDKIG FRA HISTORIEKANON får eleverne viden om Danmark, Europa og resten af verden fra 1970’erne til i dag. Der er afsnit om Spanien, Portugal, Iran, SaudiArabien, Bosnien-Hercegovina, verdens nye stormagt Kina, Grækenland, USA, terror i Europa og Mali. UDKIG FRA HISTORIEKANON favner både det nære og det fjerne på en letlæselig og billedrig måde. UDKIG FRA HISTORIEKANON byder også på elevopgaver om de givne tematikker og landenes historie. Eleverne kan nu sætte kikkerten for øjnene og begive sig på udkig efter alsidig og historisk viden inden og uden for historiekanon.
ISBN 978-87-23-04746-5
9 788723 047465
www.alinea.dk